| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job i Danmark

13. Evalueringens metode

Evalueringen er planlagt med henblik på at belyse Den Grønne Jobpuljes resultater som helhed ud fra de opstillede succeskriterier. Slutevalueringen samler op på effekter af Den Grønne Jobpuljes indsats for hele perioden 1997-2000.

I forbindelse med evalueringen er foruden denne slutrapport udgivet 7 temahæfter, der belyser 7 konkrete indsatsområder, en midtvejsevaluering - der angav nogle strømpile om effekter og anbefalinger til den fremtidige indsats, en selvstændig evaluering af Grøn Aktivering - puljeordningen for Vejle Amt samt to selvstændige rapporter i forbindelse med midtvejsevalueringen, dels "Status over forløbsevalueringer" dels "Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer".

Slutevalueringen fremstår som en selvstændig rapport, som kan læses uafhængigt af de øvrige dele af den samlede evaluering, der er gennemført omkring Den Grønne Jobpulje. Det betyder, at der er enkelte afsnit i rapporten, som i større eller mindre grad er gentagelser fra de tidligere publikationer, der er udgivet i forbindelse med den samlede evaluering.

Evalueringen har beskæftiget sig med alle faser i et typisk projektforløb fra ansøgning til de endelige resultater. Det kræver dataindsamling og viden fra mange kilder. Metoderne beskrives og vurderes nærmere i dette kapitel.

13.1 Evalueringens hovedopgaver

Som det er præsenteret i kapitel 1, har evalueringen bestået af 4 hovedopgaver:

1. Tilrettelæggelse og udarbejdelse af paradigme for selvevaluering
2. Forløbs- og temaevalueringer
3. Midtvejsevaluering
4. Slutevaluering

Tilrettelæggelse. Ved evalueringens start var der to nøgleopgaver. Den ene opgave var oprettelsen af en database, hvor alle grunddata for de bevilligede projekter siden er blevet registreret. Den anden opgave var udformning af selvevalueringsskemaer for projektet og projektdeltagerne. Selvevalueringen er tilrettelagt, så de projektansvarlige har skullet udfylde et selvevalueringsskema for projektet forløb og effekter. Derudover har projektlederne og alle projektdeltagere, dvs. personer der har fået løn i projekterne, skullet udfylde et evalueringsskema.

Databasens grunddata har omfattet: Projektets titel, ansøgerens navn, bevillingens tilsagn, ultrakort beskrivelse af formålet med projektet, hvilken kommune ansøgeren kommer fra og bevillingsår. Derudover er indlagt information om typologisering af projektet i henhold til, om projektet hører under miljøstyring, nye virksomheder og produkter, viden og netværk, pilotprojekter eller øvrige projekter. Siden er desuden anført, hvilke tema(er) projekter hører under: Affald og genanvendelse, byggeri, innovative virksomheder, miljønetværk, sociale aspekter, turisme og økologiske fødevarer.

Det er valgt, at projekterne, der er registeret i databasen, kun er registreret under en kategori i forhold til typologiseringen, men de kan godt høre under flere temaer.

Selvevalueringsskemaerne er opbygget, så de rummer alle de oplysninger om projektet, som der på forhånd var fastlagt intentioner om at få kendskab til fra projekterne, og som det er muligt at udfylde i et spørgeskema. Data fra selvevalueringsskemaerne er efter indsendelse registeret i databasen, således at det har været muligt at krydse stamdata fra bevillingen med de indkomne svar fra evalueringen.

Selvevalueringsskemaerne skulle indsendes til CASA ved projektets afslutning samtidig med, at der blev indsendt det afsluttende regnskab og en kortfattet beskrivelse af projektets indsats og resultater til jobpuljen. Fra foråret 1999 blev udbetalingen af tilskud fra jobpuljen gjort betinget af, at projekterne rent faktisk indsendte selvevalueringsskemaet. Det sidste betyder, at der er en højere andel af besvarelser blandt de afsluttede projekter, end man normalt ser i spørgeskemaundersøgelser.

Selvom der generelt er en høj besvarelsesprocent, så gælder det for stort set alle spørgsmål, at ikke alle de projektansvarlige har besvaret hele spørgeskemaet. I sidste fase ved databehandlingen i forbindelse med slutevalueringen blev CASA og Den Grønne Jobpulje således opmærksom på ikke alene at sikre, at selvevalueringsskemaet var indsendt, men også at alle spørgsmålene så vidt muligt var besvaret. Mangelfulde skemaer blev sendt retur, eller der blev taget telefonisk kontakt til afsenderen med henblik på at få de sidste oplysninger.

Til evalueringen blev nedsat en følgegruppe, som har medvirket ved tilrettelæggelsen af evalueringen bl.a. med kommentarer til udformningen af selvevalueringsskemaerne. Følgegruppen har derudover være inddraget i forbindelse med temamøder om beslægtede ordninger og drøftelser af planen for den afsluttende evaluering. Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi (siden Renere Produkter), Grøn Aktivering (AF Vejle), Erhvervsfremme Styrelsen, Kommunernes Landsforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Ingeniørforeningen, TIC-Centrene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Økologiske Råd.

Forløbs- og temaevalueringer. Ved evalueringens start blev udvalgt 22 projekter til forløbs- eller procesevalueringer. Projekterne blev udvalgt, så de repræsenterede en god spredning i de bevillinger, der var givet det første 1-1½ år både med hensyn til typologiseringen, bevillingsstørrelsen af projekterne og geografisk spredning. Formålet med forløbsevalueringerne var at følge projekterne gennem de forskellige faser fra start til slut. Ideen er at komme tættere ind bag om projekterne, end det er muligt ved spørgeskemaer og telefoninterview for at få informationer om effekterne og af de mekanismer, som spiller ind ved gennemførelse af projekterne.

I forbindelse med forløbs- og temaevalueringer er der gennemført interview med de projektansvarlige samt nøglepersoner i projekterne. Derudover er der inddraget nøglepersoner rundt om projekterne til belysning af indsatsen. Skriftlige materialer, dels fra sagsmapperne i Det Grønne Sekretariat, dels fra projekterne i øvrigt er inddraget i analyserne og vurderingerne.

Forløbsevalueringerne er gennemført i 1999. Erfaringerne fra forløbsevalueringerne gennem de første faser er afrapporteret i midtvejsevalueringen og i en selvstændig rapport udgivet i forbindelse med midtvejsevalueringen ("Status over forløbsevalueringer" - Notat i forbindelse med Midtvejsevalueringen, januar 2000).

Efter midtvejsevalueringen blev det vurderet, at selvom der var oplysninger om projekterne, som det endnu var for tidligt at få data til ved forløbsevalueringen, så ville det være sparsomt, hvad der alt i alt ville komme af ny viden ved alene at følge de 22 projekter videre i evalueringen. Det blev derfor i fællesskab mellem CASA og Den Grønne Jobpulje besluttet at udvide kredsen af projekter til i alt 38 ud fra 7 udvalgte indsatsområder. Det åbnede mulighed for at få at nærmere kendskab til ikke alene flere projekter, men også for at vurdere effekterne inden for hver af de 7 indsatsområder.

De 7 valgte indsatsområder er: Affald og genanvendelse, byggeri, innovative virksomheder, regionale miljønetværk, sociale aspekter, turisme og økologiske fødevarer. Temaevalueringerne er gennemført i 2000 og 2001. Erfaringerne fra de 7 temaevalueringer er formidlet gennem udgivelse af 7 temahæfter. De første 3 temahæfter ("Innovative virksomheder med grønne job". "Sociale aspekter i grønne job" og "økologiske fødevarer giver grønne job") er udgivet i foråret 2001, mens de sidste 4 temahæfter ("Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger", "Bæredygtigt byggeri og grønne job", "Regionale miljønetværk og grønne job" samt "Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme") udgives i januar 2002 samtidig med slutevalueringsrapporten.

Udgivelsen af temahæfterne blev valgt som form til dels at formidle erfaringerne indsamlet ved evalueringen med henblik på at udbrede kendskabet til resultaterne fra Den Grønne Jobpulje, dels som en kilde til informationer og inspiration til kommende projektmagere og andre, der er interesseret i indsatsen til fremme af miljø og beskæftigelse inden for de valgte indsatsområder. Temaevalueringerne kan tillige indgå som et væsentligt element i at sprede erfaringerne fra de omfattede projekter.

Ved at udgive temaevalueringerne som 7 selvstændige hæfter har formålet været at få en større kreds af læsere, end der normalt er til en tyk og omfattende evalueringsrapport. Hvis fx en boligforening er interesseret i at få mere viden om mulighederne og resultaterne om affaldssortering og grønne gårdmænd, så kan de nøjes med at rekvirere temahæftet "Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger".

Midtvejsevalueringen. Midtvejsevalueringen blev gennemført i 1999 og afrapporteret i rapporten "Ny grøn beskæftigelse i Danmark" (Januar 2000). Ved midtvejsevalueringen var det muligt at tegne nogle tendenser og vise nogle strømpile for indsatsen gennem Den Grønne Jobpulje. Midtvejsevalueringen kunne bruges til overordnet at vurdere indsatsen gennem de første 3 år med henblik på eventuel justering det sidste år.

Midtvejsevalueringen rummede en analyse af de gennemførte projekter ud fra de indkomne selvevalueringer og forløbsevalueringerne. Derudover var der gennemført en afslagsanalyse for jobpuljens første par år. Derudover indgik en grundig analyse af beslægtede ordninger, en selvstændig evaluering af Grøn Aktivering i AF Vejle samt en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den sidste vurdering var gennemført af Handelshøjskolen i Århus. Endelig indgik der en vurdering af sekretariatets og bestyrelsens prioriteringer og bevillingspraksis.

Slutevalueringen. Formålet med slutevalueringen er samlet at trække op på de erfaringer om Den Grønne Jobpuljes effekter, som er indhentet gennem hele evalueringsforløbet. Det er endvidere formålet at vurdere, hvorvidt Den Grønne Jobpulje har levet op til de mål og delmål, der var sat for jobpuljen.

Slutevalueringen bygger på de indkomne besvarelser af slutevalueringerne, hvor nu ca. 60% af de igangsatte projekter er afsluttet og afrapporteret. Derudover indgår hovedlinierne fra forløbs- og temaevalueringerne. Endelig er der i forbindelse med slutevalueringen gennemført en selvstændig analyse af de miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekter af de projekter, der har været afsluttet gennem ½-2½ år. Analysen er gennemført ved telefoninterview.

For at få et samlet billede af jobpuljen medtages også afslagsanalysen, som blev gennemført i forbindelse med midtvejsevalueringen. Der indgår nogle hovedlinier for evalueringen af Grøn Aktivering i Vejle. Slutevalueringen indeholder også en kort sammenfatning af samspil med andre ordninger. Der indgår ligeledes en bredere vurdering af udviklingen inden for både arbejdsmarkedet og miljøområdet gennem den periode, hvor Den Grønne Jobpulje har virket (1997-2000). Den erhvervsøkonomiske analyse fra midtvejsevalueringen er ikke gentaget eller medtaget.

13.2 Evalueringens fokus: faser i et projektforløb

Ansøgningsfasen. Temaerne for ansøgningsfasen har taget udgangspunkt i de projektansvarliges oplevelse af Den Grønne Jobpulje. Det har været afgørende for programmet, at de rette målgrupper er blevet opmærksom på programmets eksistens og muligheder. Hovedspørgsmålet her har været, hvordan er ansøgerne kommet i kontakt med Den Grønne Jobpulje? Dernæst er der fokuseret på ansøgningsfasen, fx: Havde ansøgerne et godt indblik i puljens prioriteringer og mål? Var det nemt at skrive en ansøgning? Blev kriterierne oplevet som rimelige? Dernæst er behandlet formidlingsindsatsen fra Den Grønne Jobpulje.

Sagsbehandling. Evalueringen har set nærmere på Den Grønne Jobpuljes administrative procedurer, fx: Har ansøgerne oplevet processen som gennemskuelig, effektiv og hurtig? Evalueringen har tillige set på sekretariatets inddragelse af erfaringer og kontakter til beslægtede ordninger, fx: Hvordan sikres sammenhæng, helhed og synergieffekter på tværs af offentlige tiltag om miljø og beskæftigelse? Har sammenspillet bidraget til bedre projekter? Endelig har evalueringen set på sammenspillet mellem bestyrelsen og sekretariatet for Den Grønne Jobpulje, fx: Er kriterierne for tilskud og afslag klare og konsistente? Hvordan håndteres ændringer i bevillingspolitikken?

Projektforløb. Omkring projektforløbene har evalueringen set nærmere på, hvilke barrierer projekterne er stødt på, fx: Er der mønstre og fejl, der er gået igen? Er der bestemte typer af projekter, der har større succes og bedre effekt end andre? Har projekterne kunnet klare de formelle krav om regnskaber og afrapportering til sekretariatet? Har de projektansvarlige oplevet ordningen som smidig?

Effekterne. Evalueringen har belyst effekterne af de gennemførte projekter, fx: Har projekterne opfyldt de mål, de selv har opstillet? Hvordan er den samlede målopfyldelse for Den Grønne Jobpulje med udgangspunkt i succeskriterier, som opstillet i den oprindelige lovgivning, bekendtgørelse og programerklæring? Er der positive og negative effekter? Succeskriterier er beskrevet tidligere i det indledende kapitel.

13.3 Evalueringens analyser

De 4 temaer er belyst gennem 4 analyser, som uddybes i det følgende:

1. Analyse af de støttede projekter
2. Analyse af afslagene
3. Erfaringer fra interessenter og beslægtede offentlige initiativer samt vurdering af udviklingen inden for både miljøområdet og arbejdsmarkedet.
4. Sekretariatets og bestyrelsens vurderinger

De 4 analyser har indholdsmæssigt givet input til flere af faserne i et projektforløb. Eksempelvis kan analysen af afslagene både sige noget om jobpuljens prioriteringer, informationsindsats og tilfredsheden med puljens administration. Analysen af de støttede projekter kan give input til alle 4 temaer.

Ud over de beskrevne analyser bygger evalueringen på skriftlige kilder som eksempelvis: Årsberetningerne fra Den Grønne Jobpulje, lovgrundlaget med bemærkninger, programerklæringer, Den Grønne Jobpuljes hjemmeside, en database med samtlige projekter, avisartikler, pjecer og rapportmateriale fra de gennemførte projekter.

Samlet set giver det indsamlede materiale et godt overblik over både administration og effekter af Den Grønne Jobpulje. Grundlaget for vurdering af jobpuljens effekt er således meget omfattende - ideelt set vil det præcise billede først kunne tegnes efter afslutningen af det sidste projekt, men der er på nuværende tidspunkt indsamlet mange data og indhøstet mange erfaringer om Den Grønne Jobpuljes virke, så det giver god mening at vurdere effekterne og give et bud på, hvordan de indhøstede erfaringer kan bruges videre.

Analyse af de støttede projekter

Analysen af de støttede projekter bygger på en række datakilder:

Database. Den tidligere omtalte database er oprettet for at give et bedre overblik over de projekter, der har modtaget tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Databasen er med jævne mellemrum opdateret med informationerne fra Den Grønne Jobpulje. Den Grønne Jobpulje har selv registreret en mængde informationer i Miljøstyrelsens tilskudsadministrationssystem, men her har der kun været begrænsede muligheder for at få tal og rapporter ud igen.

Selvevalueringer. De projekter, der er afsluttet, har skullet indsende selvevalueringer. Selvevalueringerne består af 3 dele: Et generelt evalueringsskema, et skema for hver projektdeltager samt en kort rapport.

Skemaerne blev udarbejdet i foråret 1999 i samarbejde med Den Grønne Jobpulje. Skemaerne omfatter forholdsvis mange spørgsmål og udfyldelsen af skemaerne har taget ca. en times tid for den projektansvarlige. Udfyldelsen af skemaerne er blevet gjort til en del af den obligatoriske afrapportering fra projekterne. Det betød, at fra foråret 1999 blev udbetalinger af tilskuddene (eller sidste rate) gjort betinget af indsendelse af selvevalueringsskemaet. Fordelen ved at gøre udfyldelsen obligatorisk var dels en systematisk og komparativ indsamling af oplysninger dels en høj svarprocent. Dertil kommer, at kravet til rapportskrivning efter projektets gennemførelse har været mindre, hvilket af nogle ansøgere er blevet anset som en fordel.

Der har kunnet gennemføres statistiske analyser på de kvantitative oplysninger og en mere kvalitativ vurdering af svarene på de mere åbne spørgsmål.

Analyserne er baseret på de projekter, der var afsluttet og havde afleveret projektskema (spørgeskema) til CASA pr. 15. november 2001. I alt 316 projekter havde afleveret, og sammen repræsenterer de et tilskudsbeløb på godt 130 millioner kroner. Det svarer til 55% af projekterne og 49% af bevillingerne, idet der er igangsat i alt 574 projekter til en samlet tilskudsramme på 265 millioner kroner.

Det er en overvægt af de mindre projekter og af virksomhedsprojekter blandt de afsluttede og det er fortrinsvis de projekter, der er igangsat i de første par år, som nu er afsluttet. Der er en mindre overvægt af miljøstyringsprojekter blandt de afsluttede projekter, hvilket er helt naturligt, da de både er bevilliget i de første to år og samtidig udgør de mindre projekter. Miljøstyringsprojekterne udgør ca. 30% af de bevilligede projekter, men ca. 41% af de afsluttede projekter.

Betegnelsen "afsluttede projekter" dækker over projekter, som ikke længere modtager tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Det betyder ikke, at indsatsen eller aktiviteten er ophørt. 8 ud af 10 projektansvarlige forventer at fortsætte deres aktiviteter efter ophør af støtten.

Ifølge Den Grønne Jobpulje er yderligere 20 projekter afsluttet - uden at der er indsendt et evalueringsskema fra projekterne. De har ikke svaret, selvom Den Grønne Jobpulje har rykket for svar. Det er projekter, der har fået udbetalt de sidste penge, fordi evalueringsskemaerne ikke lå klar, eller rutinerne ikke var helt på plads i jobpuljens sekretariat på det tidspunkt.

Selvevalueringsskemaerne er netop selvevaluering. Der kan for nogle projekters vedkommende være tale om en positiv bias i besvarelserne, når den enkelte projektansvarlige skal vurdere eksempelvis projektets miljømæssige resultater eller bidrag til en forbedring af den eksterne beskæftigelse på lang sigt. Besvarelserne angiver primært "bruttoeffekten" af projekterne, og det kan være vanskeligt at se af selvevalueringen, hvad Den Grønne Jobpulje har bidraget til, og hvad der alligevel ville være sket "af sig selv". Disse forbehold må holdes in mente ved fortolkningen af resultaterne.

Samtidig med indsendelse af projektevalueringsskemaet er de projektansvarlige blevet bedt om at uddele et spørgeskema til de projektdeltagere, der har modtaget løn af projektet. Det har alt i alt givet 672 svar fra projektdeltagerne. De fleste projekter har indsendt 1-2 svar, et enkelt projekt har indsendt 8 og et andet 17 svar.

Bevillinger fordelt på evalueringens typologisering

Afsluttede projekter fordelt på evalueringens typologisering

Note: Ca. 4 millioner kroner af de bevilligede tilskud er ikke udnyttet i projekterne. Det betyder, at de afsluttede projekter kun har kostet ca. 130 millioner kroner for jobpuljen

Forløbs- og temaevalueringer. Forløbsevalueringerne har fulgt projekterne gennem forskellige faser så vidt muligt fra start til slut. Målet med forløbsevalueringerne har været at få en detaljeret viden om projekterne og de effekter, som ikke kan opfanges af telefoninterviewundersøgelser og selvevalueringen.

Forløbsevalueringerne har omfattet 22 projekter. Gennem interview har de kunnet uddybe den viden, som fremstod ud fra en gennemgang af projekternes sagsmapper. Der er indhentet viden om mulighederne og barriererne for, at projekternes mål opnås for spredningen af resultater. Der er endvidere skaffet viden om sideeffekter og om tilskuddets betydning for projektets gennemførelse. Projekterne blev udvalgt, så de så vidt muligt repræsenterede forskellige typer af projekter i forhold til CASAs typologisering..

Kredsen af projekterne blev udvidet, og projekterne blev evalueret i forhold til 7 udvalgte temaer. Ved udvælgelsen af flere projekter til temaevaluering blev det samtidig besluttet at gå lidt mindre i dybden med de enkelte projekter til fordel for at få et nærmere kendskab til flere projekter.

Vurderingen af de enkelte projekter bygger på skriftlige materialer fra projekterne og kvalitative interview af centrale personer i og omkring projekterne. Alle, der har bidraget med oplysninger til de enkelte projekter, har haft lejlighed til at gennemlæse og kommentere indholdet. Med baggrund i beskrivelser af de enkelte cases og en række spørgsmål, der er affødt af forholdene omkring de valgte cases, er der afholdt en workshop med projektmagerne og andre centrale parter fra de udvalgte brancher eller indsatsområder. Ved workshoppene har der været mulighed for at diskutere og perspektivere indsatsen og effekterne, herunder de fremtidige udfordringer og muligheder.

Telefoninterview. Det er taget telefonisk kontakt til 125 afsluttede projekter, det vil sige projekter, der ikke længere får støtte fra jobpuljen, for at få et indtryk af de længerevarende effekter af projekterne. De 125 projekter er udvalgt tilfældigt. Det er lykkedes at få interview med 102 projekter, som var afsluttede for mellem ½ eller 2½ år forinden.

Telefonkontakten er rettet til den projektansvarlige eller initiativtageren bag projekterne, og der er gennemført interview ud fra et spørgeskema med lukkede spørgsmål. Med 102 svar i analysen svarer det til omkring en tredjedel af det samlede antal afsluttede projekter fra jobpuljen (i alt er 316 projekter afrapporteret og afsluttet).

Interviewene er gennemført fra september-oktober 2001.

Det var oprindeligt meningen, at denne telefonanalyse skulle gennemføres i forbindelse med midtvejsevalueringen. I praksis viste det sig at være mere hensigtsmæssigt at udskyde interviewene til slutevalueringen, fordi der således ville være flere afsluttede projekter, og de ville have et længere liv bag sig. Det betyder, at det i højere grad er muligt at sige noget om de mere langsigtede effekter.

AF i Vejle-regionen. AF i Vejle har fået uddelegeret 15 millioner kroner til tilskudspuljen Grøn Aktivering. Projekterne her blev evalueret særskilt af CASA parallelt med midtvejsevalueringen. Evalueringer af Grøn Aktivering er koordineret med evalueringen af Den Grønne Jobpulje, således at afrapporteringen fra projekterne foregår på næsten enslydende skemaer. Det muliggør en sammenligning af de to parallelle tilskudsordninger.

Analyse af afslagene

Analysen af afslagene er gennemført i 1999 i forbindelse med midtvejsevalueringen. Afslagsanalysen bygger på følgende datakilder:

Sagsgennemgang. Afslagene fra perioden sommeren 1998 til sommeren 1999 er gennemgået med henblik på vurdering af kriterierne for afslag. Samlet er afslagene for 172 projekter gennemgået. Desuden har Den Grønne Jobpulje stillet et større antal afslagsbreve til rådighed.

Spørgeskema. Der er sendt 143 spørgeskemaer til de projekter, der modtog afslag i perioden juni 1998-1999. Heraf har 74 projektansøgere returneret svar på spørgeskemaet, hvilket er en svarprocent på knap 50%. I oktober 1999 blev der udsendt en påmindelse til de projektansøgere, der endnu ikke havde svaret.

Telefoninterview. Der er gennemført telefoninterview med 16 ansøgere, der fik afslag. Formålet har været at få en uddybning af de synspunkter, der kan ligge bag afkrydsningerne i spørgeskemaet.

Erfaringer fra interessenter og beslægtede, offentlige initiativer

I programmet er der lagt særligt vægt på opbyggelse af samarbejde med andre offentlige initiativer for at opnå synergieffekter. Spørgsmålene har været, hvorvidt det er lykkedes? Den grundige analyse af de beslægtede offentlige initiativer har givet et indtryk af Den Grønne Jobpuljes samspil og samarbejde med interessenter og beslægtede offentlige initiativer. Analysen bygger på to datakilder:

Skriftlige. Evalueringer og programbeskrivelse fra beslægtede offentlige initiativer. Hvilke effekter kan forventes, og hvordan er Den Grønne Jobpuljes målsætninger i forhold til andre beslægtede, offentlige initiativer? Resultatet af analysen blev sammenfattet i en selvstændigt rapport til Den Grønne Jobpulje: "Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer", 2000.

Der er afholdt to miniseminarer om Den Grønne Jobpulje og om samspillet med andre i september 1999 hos Center for Alternativ Samfundsanalyse med repræsentanter for interessenter samt nøglepersoner fra beslægtede offentlige initiativer.

I forbindelse med slutevalueringen har en konsulent fra CASA, der arbejder med arbejdsmarkedsforhold, lavet en analyse og vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet i perioden 1997 til 2000. Derudover har miljøområdet i CASA bidraget med en vurdering af udviklingen på miljøområdet og jobpuljens samspil med konkrete miljømæssige initiativer gennem perioden.

Sekretariatet og bestyrelsens vurderinger

Interview. Sekretariatet og bestyrelsen er blevet interviewet om alle evalueringstemaerne i forbindelse med midtvejsevalueringen. Der er foretaget endnu et interview med sekretariatet i forbindelse med den afsluttende evaluering.

Derudover har CASA været i løbende dialog og kontakt med sekretariatet i Den Grønne Jobpulje, således at der er udvekslet relevante materialer og statusopgørelser.

13.4 Evalueringens rapporter og udgivelser

Evalueringen af Den Grønne Jobpulje har resulteret i en række af rapporter og udgivelser. Her angives for overblikket skyld den samlede række af udgivelser i forbindelse med evalueringen af Den Grønne Jobpulje 1997-2000.

"Grønne job i Danmark - slutevaluering af Den Grønne Jobpulje 1997- 2000", Januar 2002

"Ny grøn beskæftigelse i Danmark - Midtvejsevaluering af den Grønne Jobpulje", Januar 2000

"Status over forløbsevalueringer" - Notat i forbindelse med midtvejsevalueringen af Den Grønne Jobpulje, Januar 2000

"Den Grønne Jobpuljes samspil med andre offentlige initiativer" - Notat i forbindelse med midtvejsevalueringen af Den Grønne Jobpulje, Januar 2000

"Ny grøn beskæftigelse i Vejle Amt - evaluering af Grøn Aktivering", Januar 2000

"Innovative virksomheder med grønne job" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, 2001

"Sociale aspekter i grønne job" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, 2001

"Økologiske fødevarer giver grønne job" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, 2001

"Grønne job i lokale affalds- og genbrugsløsninger" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, Januar 2002

"Bæredygtigt byggeri og grønne job" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, Januar 2002

"Regionale miljønetværk og grønne job" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, Januar 2002

"Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme" - temahæfte i forbindelse med evaluering af Den Grønne Jobpulje, Januar 2002.