Den form et lægemiddel indgives i, dets omdannelses- og udskillelsesprodukter er et
centralt område for en miljøvurdering af stoffet. Informationen kan være kendt for
myndigheder i form af fortrolige oplysninger om lægemidlet.
Lægemidlers omdannelsesveje deles i to generelle typer: fase I og fase II. Nogle
lægemidler udskilles uforandrede fra kroppen, men langt de fleste lægemidler omdannes i
kroppen til enten fase I eller fase II metabolitter. Dette tjener til at øge udskillelsen
af stofferne ved at gøre dem mere vandopløselige.
Fase I
Ved fase I metabolisering sker der en oxidation, reduktion, hydrering, dehalogenering
eller hydrolyse af modermolekylet. Fase I metabolitter kan være mere giftige end
modermolekylet. Formålet med fase I metabolisering er introduktion af en funktionel
gruppe, der egner sig til videre omdannelse i fase II metaboliseringen.
Fase II
Ved fase II metabolisering sker der en konjugering, hvor lægemidlet eller fase I
metabolitten kombineres med et vandopløseligt molekyle, som bevirker at det samlede
molekyle kan udskilles i nyrene. For de fleste lægemiddelstoffer resulterer dette i
inaktive metabolitter, men for lægemidler der gives som "prodrugs" resulterer
konjugeringen i en aktivering. Det er typisk gluthation eller glucuronsyre som er de
konjugerende stoffer.
Moderstof
Oxidation m.m.
Konjugering
Metabolit
Efter omdannelse vil lægemiddelmetabolitter blive udskilt, og der kan både være tale
om fase I eller fase II stoffer. Omdannelsen kan også gå direkte til fase II afhængig
af moderstoffets kemiske struktur.
Resultaterne af omdannelsen er:
- Modermolekylet omdannes til en mere polær metabolit ofte ved addition af en ioniserbar
gruppe som f.eks. glutathion.
- Udskillelsen af lægemidlet gøres nemmere og elimineringsraten fra væv og dermed
kroppen øges.
Efter eliminering fra kroppen via nyrerne kan metabolitterne i særlige tilfælde
omdannes til det oprindelige lægemiddel ved fraspaltning af konjugatet. I tilfælde hvor
resultatet af fase I omdannelsen eller det ukonjugerede stof var et biologisk aktivt stof
kan der efter udskillelsen opnås en reaktivering af den udskilte metabolit.
Da de færreste lægemidler absorberes 100 % i kroppen vil en varierende fraktion altid
udskilles som moderstoffet. Absorptionen af lægemidlerne er meget varierende, men det
betragtes generelt som acceptabelt, når mere end 50% af midlet optages i kroppen. For de
fleste af de lægemidler som omtales i dette projekt, rapporteres om optagelse i
størrelsesordenen 80-90%.
For lægemiddelgrupperne kan der ikke gives mere præcis information om metabolisering
end ovenstående uden yderligere viden om de enkelte stoffer i grupperne. For
kandidatstofferne gives der her en kort beskrivelse af omdannelse i mennesket.
Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre metaboliseres i kroppen først ved en indledende fase I
metabolisering til salicylsyre. Ved den påfølgende fase II metabolisering kan
salicylsyre normalt kun konjugeres med glucuronsyre eller glycin /15/.
Brugen af acetylsalicylsyre vil derfor give anledning til forekomst af uomsat
acetylsalicylsyre og ved omdannelse af udskilte konjugater til salicylsyre og mere
nedbrudte derivater.
Furosemid
Furosemid udskilles uomsat og som glucuronsyrekonjugeret furosemid. Der er indicier for
at stoffet også udskilles som saluamine (CSA), men om dette stof er en egentlig metabolit
eller blot et fotolyseprodukt af glucuronidet er dog tvivlsomt /16/.
Det er dog overvejende sandsynligt, at CSA kan dannes ud fra både furosemid og
glucuronidet ved fotolyse. CSA kan derfor genfindes i spildevand.
Bendroflumethiazid
Bendroflumethiazid undergår metabolisme, men det har ikke været muligt at afgøre
hvilke metabolitter som udskilles. I størrelsesordenen 30 % af indgivet
bendroflumethiazid udskilles uomsat /17/.
Østrogen/gestoden/desogestrel
Naturlige østrogener optages nemt i mave-tarmkanalen og undergår umiddelbart efter
optagelsen metabolisme. Naturlige østrogener udskilles både uomsat og som metabolitter
hovedsageligt via urinen /17/.
Ibuprofen
Ibuprofen metaboliseres med en glucuronsyrekonjugering via 2-hydroxy ibuprofen og
carboxy ibuprofen. Det er muligt, at glycorunidet kan hydrolyseres og omdannes til fase I
metabolitter, men ikke til ibuprofen. Ibuprofen udskilles uomsat (1%) og som konjugeret
ibuprofen (14%) /17/. Den resterende mængde udskilles
formodentlig som fase 1 metabolitter.
Paracetamol
Paracetamol optages 95-97 % i kroppen og udskilles hovedsageligt som glucuronsyre- og
sulfatkonjugater /5/. Begge typer konjugater kan efter
udskillelse omdannes til paracetamol ved hydrolyse og derved reaktiveres. Paracetamol
udskilles uomsat i små mængder (ca. 5 %) /17/.
Der er tre væsentlige kildetyper til tilførsel af lægemidler til offentlige
spildevandssystemer:
- Virksomheder der fremstiller eller distribuerer lægemidler
- Hospitaler og andre behandlingscentre
- Private husholdninger.
Industriel produktion af aktivstoffer, produktion af lægemidler og pakning af
lægemidler vil kunne resultere i en vis løbende udledning af aktivstoffer i små
mængder. På grund af de sædvanligvis høje omkostninger, kvalitets- og miljøkrav i
medicinalbranchen må det dog antages, at de løbende udslip er små. Desuden har
medicinalvirksomheder også ofte en vis intern forrensning af processpildevand før
udledning til offentligt kloaknet eller recipient. Omfang og karakter af uheldsbetingede
udslip skønnes ikke mulige at beskrive generelt. Da projektet omfatter normal terapeutisk
brug er vurdering af industriforhold ikke indeholdt i projektet.
Hospitaler og private husholdninger er i denne sammenhæng meget lig hinanden i den
forstand, at hovedparten af de udledte stoffer må antages at være aktivstoffer og/eller
metabolitter, der udledes med det sanitære spildevand efter ekskretion fra mennesker med
urin eller fæces. Derudover kan der på hospitaler være tale om en vis udledning i
forbindelse med håndteringen af lægemidler samt fra driften af laboratorier, mens der i
de private husholdninger til gengæld må regnes med, at en vis mængde ubrugt medicin
skylles ud i kloakken. Der tages udgangspunkt i normal terapeutisk anvendelse af
lægemidlerne.
Forskellen mellem de to kildetyper er primært, at hospitaler må betragtes som ret
store punktkilder samt at de håndterer nogle former for medicin (f.eks. cytotoksiske
stoffer til behandling af cancer), som udgør en mindre andel af lægemiddelforbruget i
den primære sektor.
Lægemidler og deres metabolitter, der udledes med spildevand til det offentlige
kloaknet blandes umiddelbart op med det øvrige spildevand, der udgør et biologisk aktivt
miljø med højt indhold af næringstoffer og organisk materiale på både opløst og
partikulær form. Der er således principielt mulighed for biologisk transformation og
nedbrydning af stofferne allerede under transporten til renseanlægget. I praksis er
opholdstiden i kloaksystemet dog så kort (minutter eller få timer, afhængigt af
systemets størrelse samt af det aktuelle spildevandsflow, der i mange systemer kan
påvirkes kraftigt af nedbør), at omsætningen først for alvor finder sted i selve
renseanlægget.
Danske renseanlæg indeholder i dag stort set alle de samme principielle processer og
procestrin, mens den teknologiske udførelse naturligvis kan være forskellig:
På de større anlæg indledes der med primær bundfældning af suspenderet stof i det
indkommende spildevand, hvorefter det ledes videre til biologisk rensning i et aktiv-slam
anlæg. På mindre anlæg kan det indledende bundfældningstrin være udeladt og dér
ledes spildevandet altså direkte til aktiv-slam anlægget. Primærslammet er ustabilt og
skal behandles ved anaerob udrådning (mest almindeligt) eller aerob stabilisering førend
det kan afvandes og anvendes til gødningsformål, deponeres eller forbrændes.
I aktiv-slam anlæg omsættes organisk stof og næringssalte under aerobe forhold ved
omrøring/beluftning af spildevandet i store, åbne tanke. Det er væsentligst en lang
række bakterier, der er ansvarlige for de biologiske processer, men der findes også
svampe, protozoer og metazoer i anlæggene i varierende omfang. Både N (kvælstof)- og P
(fosfor)-fjernelse finder i dag almindeligvis også sted i forbindelse med aktiv-slam
processerne. Dette gælder såvel biologisk som kemisk P-fjernelse.
I aktiv-slam anlægget kan der principielt ske følgende med et lægemiddel:
- Iltning til kuldioxid og diverse næringssalte, dvs. fuldstændig biologisk nedbrydning.
- Indbygning i biomasse (slam).
- Transformation/nedbrydning til andet organisk stof (metabolitdannelse).
- Ingen nedbrydning i anlægget.
I de to første tilfælde er stoffet fuldstændig omdannet og vil ikke kunne belaste
miljøet, hverken via det rensede spildevand eller det dannede slam. Sker der ingen eller
kun delvis omdannelse af stoffet vil det blive emitteret til miljøet med det rensede
spildevand, med det dannede slam (såfremt dette ikke blot forbrændes) eller til luften
(stripning). Hvilken af disse transportveje, der vil være dominerende, afhænger af det
specifikke stofs fysisk-kemiske egenskaber (primært vandopløselighed, flygtighed og
sorptionsegenskaber).
Mikrobielle omsætningsprocesser vil i langt de fleste tilfælde være de dominerende
ved nedbrydningen af kemiske stoffer i et renseanlæg, men både exo-enzymatiske processer
og rent kemiske processer som hydrolyse og fotolyse kan også have betydning (sidstnævnte
processer er dog ikke specielt knyttet til renseanlæggene). Det kan således nævnes, at
de glucoronsyrekonjugater, som mange lægemidler omdannes til og udskilles fra kroppen som
(f.eks. paracetamol), i et vist omfang kan nedbrydes enzymatisk i renseanlæg /24/ og derved for nogle stoffer tilbagetransformeres til
aktivstoffet. Berger et al. (1986, cit. i /1/) har vist, at
kloramfenikolglucorunid og N-4-acetyleret sulfadimidin, som begge er fase II metabolitter,
omdannes til moderstoffet i gylle. Hvor ustabile fase II metabolitter generelt er i
miljøet, har det ikke indenfor rammerne af projektet været muligt at finde
undersøgelser af.
Fra aktiv-slam anlægget ledes spildevandsstrømmen gennem en efterklaringstank, hvor
slam sedimenterer og hvorfra det rensede spildevand ledes til recipienten. Noget af
slammet tilbageføres til aktiv-slam anlægget for at holde de biologiske processer i gang
på et stabilt niveau, mens overskuddet enten afvandes direkte eller eventuelt først
sendes til yderligere stabilisering i en rådnetank (anaerob omdannelse). Det afvandede
slam kan enten udbringes på jord (hvis kvalitetskravene kan overholdes), forbrændes
eller eventuelt deponeres.
I det foregående afsnit er de principielle processer og omsætninger i et almindeligt
dansk renseanlæg kort beskrevet. Det fremgår indirekte af beskrivelsen, at en lav
udløbskoncentration af et stof i forhold til den registrerede indløbskoncentration ikke
nødvendigvis betyder, at stoffet er omsat i renseanlægget, det kan også være
akkumuleret i det dannede slam eller eventuelt (for flygtige stoffer) være strippet af.
Der findes ikke mange oplysninger om lægemidler og lægemiddelmetabolitters opførsel
og skæbne i renseanlæg. For en række lægemidler er data, der relaterer sig til deres
omsættelighed og fordeling blandt andet i renseanlæg, angivet i Tabel 6.1. Oktanol-vand
koefficienter er fundet i litteraturen, i en database over målte værdier /18/ eller beregnet med software /19/.
Mens vandopløseligheden af aktivstoffer i lægemidler dækker et ganske stort spektrum
er deres fase II metabolitter (typisk glucoronsyre-konjugater) generelt ret
vandopløselige. Derfor antages det som udgangspunkt, at metabolitternes affinitet til
partikulært organisk materiale er forholdsvis begrænset. Lægemidler har typisk mange
funktionelle grupper, og det kan være vanskeligt at forudsige deres sorptionsforhold. Det
skønnes dog, at metabolitterne ikke i større omfang adsorberes til slam, og deres
vandopløselighed indikerer tillige, at afstripning til atmosfæren heller ikke vil være
den dominerende emissionsrute.
EU anviser i sit Technical Guidance Document (TGD) for risikovurdering af kemikalier /9/ den hollandske SimpleTreat 3.0 model til at beskrive skæbnen
af organiske miljøfremmede stoffer i et typisk biologisk renseanlæg (aktiv-slam anlæg
med primær fældning).
I følge denne model vil et kemisk stof med moderat lav flygtighed (log H = 0, hvor H
er Henry's lov konstant i Pa x m3 x mol-1), som det vil være typisk
for lægemidler, fordele sig med mere end 50% af indløbsmængden til slamfasen, hvis logKow
er større end ca. 3,9 for ikke-nedbrydelige (inerte) stoffer og ca. 4,3 for let
bionedbrydelige stoffer (jf. OECDs kriterier).
Mere end 50% af indløbsmængden vil passere uomdannet ud med det rensede spildevand,
hvis logKow er mindre end ca. 3,8 for inerte stoffer og mindre end ca. 2,6 for
stoffer med såkaldt iboende bionedbrydelighed (i modellen er hastighedskonstanten for
nedbrydning sat til k = 0,1 h-1). For let bionedbrydelige stoffer vil
udløbsmængden altid være betydeligt mindre end 50% af indløbsmængden. Lige store
mængder i udløb og i slam skulle i følge modellen blive observeret for stoffer med logKow
i intervallet 3,2 - 3,9 (3,2 for let bionedbrydelige stoffer og 3,9 for inerte stoffer).
Tabel 6.1
Lægemidlers nedbrydelighed og oktanol-vand forhold. Relevans i Danmark er vurderet
efter følgende princip: A omfatter L25 lægemidler som ikke er let nedbrydelige, samt
hormoner, antibiotika og cancermidler; B er alle andre lægemidler som anvendes i Danmark,
mens C dækker midler som ikke anvendes i Danmark.
Degradability and octanol-water coefficient for various pharmaceuticals. The relevans for
Denmark is assessed as follows: A covers pharmaceuticals on L25 which are not readily
biodegradable, hormoner, antibiotics and cancerdrugs; B is assigned to all other
pharmaceuticals used in Denmark, while C denotes those not used in Denmark.
Se her!
I Tabel 6.2 præsenteres data, primært fra Tyskland og i mindre omfang fra England,
vedrørende niveauer af lægemidler i udløb fra renseanlæg. Medianværdierne ligger for
langt de fleste stoffer under 1 m g/L, mens de fundne
maksimalkoncentrationer i en række tilfælde når op på nogle få m
g/L.
Fjernelsesgraden for en række lægemidler og metabolitter ved passage af et biologisk
renseanlæg er blevet undersøgt i Tyskland /3/. Følgende
fjernelsesprocenter blev fundet for 14 stoffer, der kunne påvises i både ind- og udløb: