|
Kortlægning af diffus jordforurening i byområder. Delrapport 3 3. Forslag til undersøgelsesprogrammer
For de 5 forureningsmodeller er der i de efterfølgende afsnit skitseret aspekter, som bør overvejes som led i opstillingen af undersøgelsesprogrammer. 3.1 NedfaldsmodelVed opstilling af en nedfaldsmodel forventes det, at forureningsniveauet i de terrænnære jordlag aftager med afstanden fra forureningskilden. Det forureningspåvirkede areal kan forventes at strække sig fra 100 m til 10 km, alt afhængig af historik vedrørende kildetype, kildestyrke, skorstenshøje, produktionsperiode m.v. En typisk undersøgelsesafstand vil være mindst 1000 m i alle retninger fra forureningskilden. Det vil forventes, at arealet nedstrøms den fremherskende vindretning vil være mere belastet end arealet opstrøms, og det forventes, at jordforureningen aftager i dybden. Endvidere kan topografi og nedbør påvirke omfanget af nedfaldsarealer for luftbåren forurening fra punktkilder. Ligeledes kan produktionsforhold som driftstemperatur, røgrensning, røgpartikelstørrelse m.v. have indflydelse på forureningsmængder og afstand for nedfaldsarealet. For vurdering af jordforureningen opdeles det forureningspåvirkede areal i forskellige delområder i forskellige afstande (A-E) og retninger (N-NØ, NØ-Ø,Ø-SØ, SØ-Ø, Ø-SV,SV-V, V-NV, NV-N) fra forureningskilden. F.eks.:
Delområder opdelt i henhold til afstande og retningen er illustreret i figur 3.1.
Figur 3.1 Der kan forventes jordforurening i følgende dybder:
Skiftende vindretning og eventuelle ændringer i skorstenhøjde og placering gennem tiden kan betyde, at der vil kunne forventes målbare ændringer i forureningsniveauerne over en afstand på flere hundrede meter. Der udpeges et antal prøvetagningsfelter af ca. 100 m² i forskellig afstand og retning fra forureningskilden i hvert delområde (A- N-NØ; A-NØ-Ø, …E-S-SV m.v.). Forureningsniveauet i et prøvetagningsfelt antages at være sammenligneligt (på samme niveau). Derfor undersøges udvalgte prøvetagningsfelter intensivt, mens andre felter kan screenes ved et mindre antal prøvetagningspunkter. De prøvetagningsfelter, som undersøges intensivt, forventes at være repræsentative for delområder i samme afstand, retning og dybde fra kilden. Prøvetagningsfelterne placeres med forskellig indbyrdes afstand inden for delområdet, jf. figur 3.1. I hvert prøvetagningsfelt udtages jordprøver fra ca. 2 - 5 punkter i forskellig dybde. Jordprøverne udtages i forskellig indbyrdes afstand inden for prøvetagningsfeltet (f.eks. 1, 2, 4, 6 og 10 m). Der udtages hovedsageligt prøver fra 2-10 cm´s dybde, men også fra andre dybder. Prøverne udtages som stikprøver, jf. afsnit 2.8.4. Den indbyrdes variation mellem prøver udtaget tæt på hinanden (1-10 m) og prøver udtaget ved større afstand (20-500 m) anvendes i databehandlingen til at vurdere, om prøver fra forskellige områder er forskellige fra hinanden. Gennemsnit, median, standardafvigelse, variationskoefficient og konfidensinterval kan beregnes for hvert prøvetagningsfelt eller for grupper af prøvetagningsfelter, f.eks. prøvetagningsfelter i samme afstand og/eller retning fra forureningskilden. Prøvetagningsfelter kan sammenlignes, og det kan vurderes, hvorvidt koncentrationsniveauer udviser signifikante forskelle, og om disse forskelle kan relateres til afstand eller retning fra forureningskilden, eller til dybden. Der testes, om forureningsniveau inden for samme afstand og retning fra forureningskilden er sammenlignelig, f.eks. om variansen mellem målingerne er af samme størrelse som analyseusikkerheden. Der testes endvidere, om forureningsniveauet i prøvetagningsfelter i forskellig afstand og retning fra forureningskilden er forskellig, og om forureningsniveauet i prøver fra forskellige dybder inden for samme prøvetagningsfelt ligeledes er forskellige. Analyseparametre vælges primært på grundlag af den historisk redegørelse og forventede emission fra punktkilden. Der udvælges en række indikatorparametre og felt- eller screeningsanalyser med henblik på en reducering af analyseomkostninger. Der foretages dog en vurdering af analyseusikkerheden for indikatorparametrene ved udførelse af dobbeltbestemmelse på delprøver fra samme homogeniserede jordprøve, samt ved sammenligning med akkrediterede analyser. Der vælges analyseteknikker og parametre, som vil kunne bruges til dokumentation af jordforureningsniveauer i forhold til jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier. Der etableres en prøvetagnings- og analyseplan, som skal sikre, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem felt- og screeningsanalyser og dokumentationsanalyser samt opfylder de krav til dataindsamling, som er defineret i det statistiske og geostatistiske design, der belyser de opstillede hypoteser vedrørende den diffuse jordforurening. Som minimum udtages prøver fra 3-5 punkter i 2 prøvetagningsfelter på 100 m² fra hvert afstandsinterval og i den retning, der har interesse, dog som minimum 30 prøver. F.eks. udtages prøver ved 4 afstandsintervaller og to retninger, i alt 48 prøver. Den statistiske behandling vil belyse ,om de opstillede hypoteser kan bekræftes på basis af de indsamlede data, eller om der er behov for supplerende dataindsamling (eller ændringer af hypotesen). I tabel 3.1 opstilles forslag (ikke udtømmende) til elementer i undersøgelsesstrategien. Tabel 3.1
*niveauangivende 3.2 LiniemodelVed opstilling af en liniemodel forventes det, at forureningen aftager med afstanden fra vejen, og at det forureningspåvirkede areal strækker sig fra 0 til mindst 30 m fra vejrabatten. Det forventes, at jordforureningen aftager i dybden. Der bør indsamles supplerende oplysninger om topografi, anlægsaktiviteter (årstal, jordfyld), afledning af vejvand, vejprofil (bredde, støjvold, vejgrøft), vejalder/tracé, omgivelser (fortov, cykelsti, græsplæne, afstand til boligbebyggelse, trafikmålinger som årsdøgntrafik, typisk trafikhastighed, antal af køretøjer og fordeling på typer, placering af vejkryds, meteorologiske oplysninger om vindforhold og nedbørmængder, samt om evt. andre kilder, herunder punkforureningskilder i området. For vurdering af forureningen opdeles det forureningspåvirkede areal i forskellige afstandsintervaller fra den asfalterede vejkant.
Delområder opdelt i henhold til afstand er illustreret i figur 3.2.
Figur 3.2 Der kan forventes jordforurening i følgende dybder:
Der udpeges et antal prøvetagningsfelter på ca. 4 m² i hvert delområde (A-E). De trafikale forhold langs testarealet er ens, og derfor forureningsniveauet langs vejstrækningen forventes at være ens. Prøvetagningsfelterne placeres i forskellig afstand på begge sider af vejen. Tæt på vejstrækningen forventes ændringerne i forureningsniveauerne at være målbare over afstande på få m, hvorfor udvalgte prøvetagningsfelter undersøges intensivt tæt på vejen, mens andre prøvetagningsfelter screenes med et mindre antal prøvetagningspunkter. De prøvetagningsfelter, som undersøges intensivt, forventes at være repræsentative for delområder i samme afstand og dybde. Prøvetagningsfelterne placeres med forskellig indbyrdes afstand inden for delområdet, jf. figur 3.2. Der udtages jordprøver fra ca. 2-5 punkter og i forskellig dybde i hvert prøvetagningsfelt. Jordprøverne udtages med forskellig indbyrdes afstand inden for prøvetagningsfeltet (f.eks. 0,5, 0,7, 1, 1,5, 2 m). Der udtages hovedsageligt prøver fra 2-10 cm´s dybde, men også fra andre dybder. Prøverne udtages som stikprøver, jf. afsnit 2.8.4. Den indbyrdes variation mellem prøver udtaget tæt på hinanden (1-2 m) og prøver udtaget ved større afstand (5-30 m) anvendes i databehandling til at vurdere, om prøver fra forskellige områder er forskellige fra hinanden. Gennemsnit, standardafvigelse, variationskoefficient og konfidensinterval kan beregnes for hver prøvetagningsfelt eller for grupper af prøvetagningsfelter, f.eks. prøvetagningsfelter i samme afstand fra vejen. Prøvetagningsfelter kan sammenlignes, og det kan vurderes, hvorvidt koncentrationsniveauer udviser signifikante forskelle, og om disse forskelle kan relateres til afstanden fra vejen og til dybden. Det testes, om forureningsniveauet ved samme afstande fra asfaltvejkant er sammenlignelige, f.eks. om variansen mellem prøvepunkterne er af samme størrelse som analyseusikkerheden. Det testes, om forureningsniveauet i prøvetagningsfelter i forskellig afstand og retning fra vejen er forskellige. Det testes ,om forureningsniveauet i prøver fra forskellige dybder inden for samme prøvetagningsfelt er forskellige. Analyseparametre er beskrevet i tabel 3.2 og forventes som minimum at omfatte bly og andre tungmetaller, PAH´er og olie. Ikke alle parametre måles i alle jordprøver, idet der anvendes indikatorparametre. Et mindre antal jordprøver screenes for flere parametre. Der foretages en vurdering af analyseusikkerheden for indikatorparametrene. Dette gøres ved udførelse af dobbeltbestemmelser på delprøver fra samme homogeniserede jordprøve samt ved sammenligning med akkrediterede analyser. Der udvælges en række indikatorparametre og felt- eller screeningsanalyser med henblik på reducering af analyseomkostninger. Der vælges analyseteknikker og parametre, som vil kunne bruges til dokumentation af jordforureningsniveauer i forhold til jordkvalitets- og afskæringskriterier. Der etableres en prøvetagnings- og analyseplan, som skal sikre at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem felt-, screenings- og dokumentationsanalyser samt opfylder de krav til dataindsamling, som er defineret i det statistiske og geostatistiske design, der belyser de opstillede hypoteser vedrørende den diffuse jordforurening. Som minimum udtages prøver fra 3-5 punkter i 2 prøvetagningsfelter på 10 m² i hvert afstandsinterval, dog minimum 30 prøver. F.eks. ved 5 afstandsintervaller, i alt 30 prøver. Den statistiske behandling vil belyse, om de opstillede hypoteser kan bekræftes på basis af de indsamlede data, eller om der er behov for supplerende dataindsamling (eller ændringer af hypotesen). I tabel 3.2 opstilles forslag (ikke udtømmende) til elementer i undersøgelsesstrategien. Tabel 3.2
3.3 OverfaldsmodelVed opstilling af en overflademodel forventes vil det, at jordforureningen er jævnt fordelt over området, og at forureningen aftager i dybden. Der bør indsamle supplerende oplysninger om arealanvendelse samt om hvornår og hvor meget materiale, der er udlagt over arealet. Der kan forventes jordforurening i følgende dybder:
Der udpeges et antal prøvetagningsfelter på hver 100 m². Prøvetagningsfelterne placeres ved forskellige indbyrdes afstand inden for arealet. I hver prøvetagningsfelt udtages jordprøver med forskellige indbyrdes afstand (f.eks. 1, 2, 4, 10 m) fra ca. 2-5 punkter og ved forskellige dybder. Prøverne udtages som stikprøver, jf. afsnit 2.8.4. Den indbyrdes variation mellem prøverne udtaget tæt på hinanden (1-10 m) samt med større afstand (20-500 m), anvendes i databehandling til at vurdere om prøverne fra forskellige områder er forskellige fra hinanden. Gennemsnit, standardafvigelse, variationskoefficient og konfidensinterval kan beregnes for hvert prøvetagningsfelt eller for grupper af prøvetagningsfelter. Prøvetagningsfelter kan sammenlignes, og det kan vurderes, hvorvidt koncentrationsniveauer udviser signifikante forskelle. Det testes, om forureningsniveauet er ens over arealet, dvs. om variansen mellem prøvepunkterne er af samme størrelse som analyseusikkerheden. Det testes, om forureningsniveauet i prøvetagningsfelter i forskellig afstand og retning er forskellige og det testes, om forureningsniveauet i prøver fra forskellige dybder inden for samme prøvetagningsfelt er forskellige. Analyseparametre vælges primært på grundlag af den historiske redegørelse og den forventede belastning. Typiske måleparametre er beskrevet i tabel 3.3. Der udvælges en række indikatorparametre og felt- eller screeningsanalyser med henblik på reducering af analyseomkostningerne. Ikke alle parametre måles i alle jordprøver, men et mindre antal jordprøver screenes for flere parametre. Der foretages dog vurdering af analyseusikkerheden for indikatorparametrene ved udførelse af dobbeltbestemmelse på delprøver fra samme homogeniserede jordprøve, samt ved sammenligning med akkrediterede analyser. Der vælges analyseteknikker og parametre, som vil kunne anvendes til dokumentation af jordforureningsniveauer i forhold til jordkvalitets- og afskæringskriterier. Der etableres en prøvetagnings- og analyseplan, som skal sikre, at der skabes den nødvendige sammenhæng mellem felt- og screenings- og dokumentationsanalyser samt opfylder de krav til dataindsamling, som er defineret i det statistiske og geostatistiske design, der belyser de opstillede hypoteser vedrørende den diffuse jordforurening. Som minimum udtages prøver fra 3-5 punkter i 5 prøvetagningsfelter på 100 m², dog minimum 30 prøver. Den statistiske behandling vil belyse, om de opstillede hypoteser kan bekræftes på basis af de indsamlede data, eller om der er behov for supplerende dataindsamling (eller ændringer af hypotesen). I tabel 3.3 opstilles forslag (ikke udtømmende) til elementer i undersøgelsesstrategien. Tabel 3.3
3.4 BidragsmodelVed opstilling af en bidragsmodel forventes det, at den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning af topjorden i hele området. Det forventes, at jorden i gamle byområder er belastet af mange små bidrag gennem årene og at forureningsniveauerne her er større end med i boligområder uden for bymidten. Det forventes, at forureningsparametre er tungmetaller, PAH, dioxiner, PCB og olie. Der bør indsamles supplerende data om topografi, anlægsarbejder (jordfyld), infrastruktur (vejnet, jernbane), potentielle forureningskilder, lokale industrier, arealanvendelse samt den historiske udvikling for bydelen, m.v. Det vurderes, om der skal undersøges for andre forureningsparametre end tungmetaller, PAH, dioxiner, PCB og olie. Ved vurdering af forureningen, opdeles det forureningspåvirkede areal i tilfældige prøvetagningsfelter, jf. figur 3.3.
Figur 3.3 Der kan forventes jordforurening i følgende dybder:
Der udpeges et antal prøvetagningsfelter på hver 100 m². Prøvetagningsfelterne placeres med forskellig indbyrdes afstand inden for området. I hvert prøvetagningsfelt udtages jordprøver fra ca. 2-5 punkter i forskellige dybder Jordprøverne udtages med forskellig indbyrdes afstand inden for prøvetagningsfeltet (f.eks. 1, 2, 3, 5 og 10 m). Prøvetagningsfelterne placeres tilfældigt over undersøgelsesarealet, dog helst i nogen afstand fra vej. Forureningsniveauet forventes at være varierende, men ens i boligområder. Der testes, om prøvetagningsfelterne inden for arealet er sammenlignelige, dvs. om variansen mellem punkterne er af samme størrelse som analyseusikkerheden. Der testes endvidere om prøver fra forskellige dybder i et prøvetagningsfelt er forskellige. Gennemsnit, standardafvigelse, variationskoefficient og konfidensinterval kan beregnes for hvert prøvetagningsfelt eller for grupper af felter. Prøvetagningsfelter kan sammenlignes, og det kan vurderes, hvorvidt koncentrationsniveauer er forskellige og om forskellen kan relateres til områdets bymæssige alder. Analyseparametre vælges primært på grundlag af den historiske redegørelse, dog vælges som minimum, bly, Cu, Zn og PAH´er, jf. tabel 3.4. Der udvælges en række indikatorparametre og felt- eller screeningsanalyser med henblik på reducering af analyseomkostningerne. Ikke alle parametre måles i alle jordprøver, idet der anvendes indikatorparametre. Et mindre antal jordprøver screenes dog for flere parametre. Der foretages desuden en vurdering af analyseusikkerheden for indikatorparametrene ved udførelse af dobbeltbestemmelse på delprøver fra samme homogeniserede jordprøve samt ved sammenligning med akkrediterede analyser. Den statistiske behandling vil belyse, om de opstillede hypoteser kan bekræftes på basis af de indsamlede data, eller om der er behov for supplerende dataindsamling (eller ændringer af hypotesen). I tabel 3.4 opstilles forslag (ikke udtømmende) til elementer i undersøgelsesstrategien. Tabel 3.4
*niveauangivende ** Der mangler en egnede analytisk metode. 3.5 FyldjordsmodelVed opstilling af en fyldjordsmodel forventes det, at den diffuse jordforurening udgør en varierende og tilfældig belastning til fylddybden i hele området. Det forventes, at forureningsparametre er tungmetaller, PAH, dioxiner, PCB, olie, cyanid, phthalater og blødgørere. Der bør indsamles supplerende data om topografi, anlægsarbejder (jordfyld), infrastruktur (vejnet, jernbane), potentielle forureningskilder, lokale industrier, arealanvendelse samt historiske oplysninger m.v. Det vurderes, om der skal undersøges for andre forureningsparametre end tungmetaller, PAH, dioxiner, PCB og olie. Ved vurdering af forureningen, opdeles det forureningspåvirkede areal i tilfældige prøvetagningsfelter, jf. figur 3.3. Der kan forventes jordforurening i følgende dybder:
Der udpeges et antal prøvetagningsfelter på hvert. 100 m². Prøvetagningsfelterne placeres ved forskellig indbyrdes afstand inden for området. I hver prøvetagningsfelt udtages jordprøver fra ca. 2-5 punkter i forskellige dybder Jordprøverne udtages i forskellig indbyrdes afstand inden for prøvetagningsfeltet, (f.eks. 1, 2, 3, 5 og 10 m). Prøvetagningsfelterne placeres tilfældigt i undersøgelsesarealet, dog helst i nogen afstand fra vej. Der testes, om prøvetagningsfelter inden for arealet er sammenlignelige, dvs. om variansen mellem punkterne er af samme størrelse som analyseusikkerheden. Der testes endvidere, om prøver fra forskellige dybder i et prøvetagningsfelt er forskellige. Gennemsnit, standardafvigelse, variationskoefficient og konfidensinterval kan beregnes for hvert prøvetagningsfelt eller for grupper af prøvetagningsfelter. Prøvetagningsfelter kan sammenlignes, og det kan vurderes, hvorvidt koncentrationsniveauer er forskellige. Analyseparametre vælges primært på grundlag af den historisk redegørelse. Der udvælges en række indikatorparametre og felt- eller screeningsanalyser med henblik på reducering af analyseomkostningerne. Ikke alle parametre måles i alle jordprøver, idet der anvendes indikatorparametre. Et mindre antal jordprøver screenes dog for flere parametre. Der foretages dog en vurdering af analyseusikkerheden for indikatorparametrene ved udførelse af dobbeltbestemmelse på delprøver fra samme homogeniserede jordprøve samt ved sammenligning med akkrediterede analyser. I tabel 3.5 opstilles forslag (ikke udtømmende) til elementer i undersøgelsesstrategien. Tabel 3.5
*niveauangivende
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
