| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Organisationsmodeller for udnyttelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg

Sammenfatning og konklusioner

I henhold Affald 21, udgør organisk dagrenovation en ressource, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang udnyttes ved kompostering eller biogasbehandling. Det kortsigtede mål (år 2004) er en genanvendelse af organisk dagrenovation svarende til 7% af den samlede dagrenovationsmængde, eller svarende til 150.000 tons/år. Heraf skal ca. 100.000 tons/år genanvendes ved biogasbehandling. På længere sigt er målet en genanvendelse af organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede dagrenovationsmængde.

I Affald 21 omtales som en af de væsentlige barriere for opfyldelse af ovennævnte mål, at en obligatorisk to-delt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald med henblik på kompostering og biogasbehandling af organisatoriske og teknologiske grunde ikke er indført.

I nærværende projekt er der opstillet og vurderet et antal modeller for organisering af kildesortering, indsamling og forbehandling af den organiske del af dagrenovationen fra private husstande, således at efterfølgende behandling og udbringning på landbrugsjord af det organiske materiale (gødningsproduktet) kan finde sted.

Selve problemanalysen er i vid udstrækning baseret på resultatet af en afholdt workshop struktureret efter det såkaldte LFA-koncept (Logical Framework Approach) og med deltagelse af relevante aktører, som repræsenterer en række organisationer, kommuner, affaldsselskaber og behandlingsanlæg.

På basis af workshoppen var det muligt at formulere en række krav og ønsker, såfremt en tilstrækkelig genanvendelse af organisk dagrenovation ved biogasbehandling skal kunne opnås i fremtiden.

En række tekniske forudsætninger og begrænsninger i forbindelse med indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation, efterfølgende forbehandling og slutbehandling i biogasanlæg samt afsætning af gødningsprodukter er gennemgået og vurderet. Der er ved gennemgangen især fokuseret på konsekvenser for kvalitet og effektivitet i behandlingen, samt kontrol og ansvarsforhold forbundet hermed.

Baseret på erfaringer fra de forholdsvis fåtallige eksisterende anlæg samt forsøgsanlæg afprøvet i de seneste år til forbehandling af kildesorteret organisk dagrenovation kan det som beskrevet i afsnit 3 konkluderes, at forsortering af kildesorteret organisk dagrenovation typisk vil medføre, at i størrelsesordenen 20-50% af det tilførte affald vil blive frasorteret inden materialet sendes videre til biogasanlægget.

Såfremt man ønsker at basere sig på et indsamlingskoncept, hvor f.eks. brug af plastposer fordrer etablering af forsortering, viser erfaringerne, at man nøje skal overveje hvilken type af forsortering der skal vælges for at minimere tabet af organisk materiale ved forbehandlingen. Alternativt kan man vælge et indsamlingskoncept baseret på papirsposer, som ikke i sig selv fordre etablering af forbehandling i form af forsortering, men som tilgengæld kræver en målrettet indsats overfor de deltagende husstande for at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet af kildesorteret organisk dagrenovation.

Af hensyn til muligheden for kontrol af det tilførte kildesorterede affald bør forbehandlingen, uanset om denne omfatter en egentlig forsortering eller blot består af neddeling og blanding af affaldet, indrettes i en selvstændig fysisk enhed kombineret med et bufferlager for kortvarig opbevaring af det forbehandlede affald, indtil analyser viser, at dette kan frigives til biogasanlægget.

I forbindelse med selve biogasbehandlingen diskuteres, om der på længere sigt ved benyttelse af den anaerobe teknologi kan ske en aktiv reduktion af affaldets indhold af miljøfremmede organiske stoffer, dvs. LAS, NPE, DEHP og PAH’er. Igangværende arbejder tyder således på, at i hvert fald affaldets indhold af LAS kan nedbringes under anaerobe forhold. I givet fald skal der, svarende til betingelserne for behandling af slam ved kompostering, udføres løbende massestrømsberegninger over biogasanlægget, således at det kan godtgøres, at der reelt er tale om en nedbrydning af stofferne og ikke kun en fortynding ved opblanding med andre biomasser, f.eks. i et biogasfællesanlæg.

Ved vurdering af muligheder for afsætning af gødningsprodukter efter biogasbehandling er det fundet, at der ikke i udgangspunktet er noget til hinder for, at sidestille biogasbehandlet organisk dagrenovation med tilsvarende behandlet flydende husdyrgødning. Afsætningsmulighederne afhænger dog i høj grad af, om hvorvidt der er adgang til de af landbruget etablerede formidlingsordninger for gylle m.v. I denne sammenhæng skal man være opmærksom på mulige lokale forskelle i krav og ønsker til gødningsproduktets håndtering (flydende eller fast foretrækkes) samt pris for afsætning.

I forbindelse med opstilling af organisationsmodellerne er der indledningsvis foretaget en beskrivelse og vurdering af de aktører, der kunne tænkes at spille en praktisk rolle i udnyttelsen af organisk dagrenovation ved biogasbehandling, dvs. kommuner, affaldsselskaber og kommunale værker samt private virksomheder i form af biogasfællesanlæg, genbrugsvirksomheder, vognmænd og maskinstationer.

I tilfældet hvor organisk dagrenovation skal tilføres de private biogasfællesanlæg, vil en organisation med deltagelse af disse samt de fælleskommunale affaldsselskaber, eventuelt i samarbejder med private genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder, kunne matche behovet for styrker og interesser til den samlede organisation.

I tilfældet hvor organisk dagrenovation skal tilføres kommunalt ejede biogasanlæg organiseret under de kommunale værker, vil det være hensigtsmæssigt mere aktivt at inddrage kommunen, subsidiært det fælleskommunale affaldsselskab i organisationen samt eventuelt at etablere strategiske samarbejder med relevante maskinstationer i oplandet.