| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bæredygtig bolig-arbejdsstedstrafik i Horsens Kommune

1 Sammenfatning og konklusioner

1.1 Sammenfatning

Nedenstående kort viser placeringen af virksomhederne i Horsens og Hatting.

Figur 1.
Placeringen af de 5 virksomheder.

Som det ses af den følgende tabel ligger de 5 virksomheder meget forskelligt i forhold til bymidten og mulighederne for kollektiv transport.

Tabel 1.
Afstand til bymidten og mulighederne for kollektiv transport³.

Cerealia Unibake har ca. 400 ansatte og ligger i og nær landsbyen Hatting, ca. 6 km vest for Horsens bymidte. Virksomheden havde på det tidspunkt spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført tre afdelinger: Overholm afdelingen 500 m fra Hatting Hovedgade og "Bake-off" og produktionsafdelingen beliggende ca. 1 km syd for hovedgaden. Overholm betjenes af 2 regionale ruter og 1 bybuslinie, mens de to andre afdelinger ikke har nogen busbetjening. Overholm afdelingen er i dag lukket.

Danish Crown har ca. 650 ansatte og ligger lige ved Horsens Banegård, hvor både bybusser og regionalbusser stopper.

Ingeniørhøjskolen har ca. 450 studerende og ca. 150 ansatte. Skolen ligger i den østlige del af Horsens ca. 3 km fra banegården. Skolen betjenes af 6 buslinier.

Teknisk Skole har ca. 250 studerende og 150 ansatte og ligger i den sydlige del af Horsens ca. 4 km fra banegården. Skolen betjenes af 4 buslinier.

Byggeteknisk Højskole har ca. 400 studerende og ca. 200 ansatte. Skolen ligger centralt placeret i Horsens midtby i gangafstand fra banegården og betjenes af 5 buslinier.

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor de ansatte er blevet spurgt om deres pendling på en bestemt hverdag: Tilstedeværelse på arbejdspladsen, transportafstand, arbejdstider, brug af bil i arbejdstiden, transportmåde samt begrundelse for valg af transportform og vurdering af muligheder for kollektiv transport.

De ansatte og studerende på de enkelte virksomheder pendler gennemsnitlig mellem 9 og 14 km til arbejde. Der er stor forskel på, hvordan man transporterer sig.

Figur 2.
Andel af ansatte og studerende, der går eller cykler til arbejde.

Ingeniørhøjskolen har den højeste andel gående og cyklende. Dette hænger sammen med, at mange bor inden for gang- og cykelafstand. Knap 1/3 af de studerende bor på et nærliggende kollegium.

Der er færrest, der går eller cykler til Cerealia Unibake og Teknisk Skole. Dette skyldes, at kun en mindre del af de ansatte og studerende bor tæt ved.

De forholdsvis store andele gående og cyklende til Danish Crown og Byggeteknisk Højskole afspejler deres centrale placering.

Figur 3.
Andel af ansatte og studerende, der pendler i bil som fører eller passager.

Mellem 40% og 80% kommer i bil til arbejdet. I gennemsnit kommer lidt over halvdelen af de ansatte og studerende i bil, heraf knap 90% i egen bil.

De private virksomheder har de højeste andele pendlere i bil, mens andelene er lavere for undervisningsinstitutionerne. Dette skyldes først og fremmest forskelle i rådighed over bil. På de private virksomheder har omkring 80% rådighed over bil. I undervisningsinstitutionerne råder 40-65% over egen bil. Cerealia Unibake er topscorer især som følge af den decentrale beliggenhed og manglende kollektiv trafikbetjening.

Blandt skolerne er andelen højest for Byggeteknisk Højskole, hvor mange har bil til rådighed. På Teknisk Skole er eleverne yngre og bor ofte hjemme hos deres forældre. Her findes den laveste andel med bil til rådighed

Figur 4.
Samkørsel (antal personer pr. bil)⁴

Gennemsnitlig er 12% af dem, der kommer i bil, passagerer. De ansatte i bil til Danish Crown har den største samkørsel. Det skyldes antagelig, at der her er en tradition for samkørsel.

Det samme er ikke tilfældet på Cerealia Unibake, hvor den decentrale beliggenhed desuden vanskeliggør samkørsel med personer, der ikke er ansat på virksomheden.

Næsten alle med bil til rådighed benytter denne til pendling til Cerealia Unibake og Teknisk Skole, der ligger langt fra Horsens Bymidte. Derimod undlader 1/3 at benytte bilen til Danish Crown og de to undervisningsinstitutioner, der ligger mere centralt i Horsens by. Her foretrækker mange i stedet at gå eller cykle, fordi der er kort afstand til arbejdet. Dårlige parkeringsmuligheder og tradition for samkørsel får ligeledes nogle til at undlade at bruge egen bil.

Figur 5.
Andel af ansatte og studerende, der pendler med kollektiv transport.

Som følge af den decentrale beliggenhed og den lille andel af studerende og ansatte med rådighed over bil pendler mange med kollektiv transport til Teknisk Skole. Cerealia Unibake har ikke overraskende den mindste andel med kollektiv transport. Når Danish Crowns centrale beliggenhed i forhold til den kollektive trafikbetjening ikke resulterer i en større andel med kollektiv transport, hænger dette bl.a. sammen med, at de regionale busser og tog om morgenen ankommer 5-15 min. for sent til Horsens Banegård i forhold til mødetiden på arbejdet for de fleste ansatte.

Ca. 95% af de ansatte på Cerealia Unibake synes, at den kollektive trafikbetjening er dårlig eller mindre god. På Danish Crown mener over 70% det samme. Utilfredsheden er mindst på Ingeniørhøjskolen og Byggeteknisk Højskole, hvor halvdelen er utilfredse med den kollektive trafik. På Teknisk Skole er holdningen omtrent den samme som på Danish Crown.

I gennemsnit pendler de ansatte på de to private virksomheder hhv. 12 og 14 km til arbejde. For undervisningsinstitutionerne udgør transporten mellem 10 og 14 km.

Godt ¼ af de ansatte og studerende pendler over 20 km, men tegner sig for 60-75% af den samlede transport. På de private virksomheder foregår næsten hele denne transport i bil. På undervisningsinstitutionerne benytter mellem halvdelen og ¾ bil, resten kollektiv transport. Trafikarbejdet (antal kørte km) med bil til arbejde udgør på de to private virksomheder henholdsvis 8 og 12 km pr. ansat. For undervisningsinstitutionerne udgør det 5 til 7 km.

Figur 6.
Målsætninger for reduktion i andele af ansatte og studerende, der pendler i egen bil.

Andelen af ansatte, der pendler i egen bil, ønskes reduceret med mellem 3% og 9%. Dette svarer til, at antallet af ansatte i egen bil reduceres mellem 8 og 21%. Den største procentvise reduktion forventes opnået på Byggeteknisk Højskole, mens reduktionen vil være mindst på Teknisk Skole.

Horsens Kommune har gennemført eller har planer om at gennemføre de virkemidler, der er nævnt i pendlerplanerne, og som de er ansvarlige for.

Horsens Kommune har således tilmeldt sig Vejdirektoratets samkørselsdatabase www.pendlernet og er i færd med at undersøge mulighederne for at få den lagt ud på de enkelte skolers og virksomheders intranet.

Kommunen vil desuden på sigt gennemføre de anlæg af cykelstier, der er nævnt i pendlerplanerne. Desuden er der planer om at bygge flere ungdomsboliger, således at der bliver færre lange pendlingsture for de studerende.

DSB har etableret flere overdækkede og aflåste cykelparkeringspladser ved banegården.

Vejle Amt arbejder med et projekt for landevejen gennem Hatting, som vil forbedre forholdene for gående og cyklister til Cerealia Unibake.

Vejle Amts Trafikselskab har planer om at forbedre Rejseplan Danmark ved at lægge bybusserne ind i rejseplanen. Desuden igangsættes i efteråret 2001 en brugerundersøgelse på bl.a. de større virksomheder i Horsens og den nordlige del af amtet. Undersøgelsen skal bruges til at vurdere om behovene dækkes og optimere den kollektive trafikbetjening af virksomhederne.

Danish Crown flytter om ca. 4 år fra bymidten ud til en ny fabrik i Egebjerg. Samtidig nedlægges virksomhedens afdeling i Bjerringbro. Der er derfor stor interesse for at få vurderet, hvordan den eksisterende busbetjening tilgodeser den nye beliggenhed, og hvilke muligheder der tilbydes medarbejderne fra Bjerringbro. For sidstnævnte vil der blive lavet en socialplan indeholdende bl.a. emner som transport og flyttetilskud.

Cerealia Unibake er trådt ud af projektet på grund af skiftende projektmedarbejdere og det heraf følgende langstrakte forløb, da de ikke har ressourcer til at deltage yderligere. Virksomheden ønsker dog at styre transporten i en miljørigtig retning og er derfor sammen med deres transportører efterfølgende gået ind i et projekt, hvor de med bistand fra en transportkonsulent får afdækket virksomhedens godstransport og mulighederne for energibesparelser.

Pr. 1. Januar 2001 er Ingeniørhøjskolen i Horsens og Teknisk Uddannelses Center Horsens fusioneret til Danmarks første teknisk - merkantile CVU.  Da institutionerne ikke skifter adresser som følge af sammenlægningen, er virkemidlerne i pendlerplanerne stadig anvendelige.

Ingeniørhøjskolen har udsendt en miljøredegørelse, hvor én af målsætningerne er at arbejde for en bæredygtig bolig-arbejdsstedtrafik. Som miljømål er sat en 5% reduktion i andelen af studerende og ansatte, der bruger bil (svarende til pendlerplanens mål). Enkelte af virkemidlerne i pendlerplanen er implementeret. Det drejer sig om informationer om kollektiv transport og samkørsel. Herudover er der ydet en særlig indsats over for kursister ved gennem information om øvrige deltagere at påpege muligheder for samkørsel.

1.2 Erfaringer fra projektet

De udvalgte virksomheder har mellem 400 og 650 ansatte / studerende. Det store antal ansatte / studerende giver mulighed for samkørsel, fordi der er stor sandsynlighed for, at flere pendlere skal i samme retning. Virksomhedens størrelse indvirker også på muligheden for betjening med kollektiv transport.

Der er store forskelle i transportmiddelvalg blandt de ansatte i en produktionsvirksomhed og de studerende i en undervisningsinstitution. Det skyldes først og fremmest forskelle i rådighed over bil.

Når først bilen er til rådighed, afhænger benyttelsen af den derimod af andre forhold – herunder især hvordan virksomheden ligger i forhold til sit rekrutteringsopland og dermed tilgængeligheden med alternative transportmåder.

Virksomhedernes tilgængelighed

Blandt de udvalgte virksomheder er der store forskelle i, hvor mange der bor inden for gang- og cykelafstand. Ingeniørhøjskolen har på grund af det nærliggende kollegium et stort næropland, mens der ikke bor mange ansatte nær Cerealia Unibake. Dette har stor indflydelse på bilbenyttelsen.

En god adgang til virksomheden som cyklist er en nødvendig forudsætning for, at de ansatte/studerende vil benytte denne mulighed, hvis ellers omstændighederne muliggør dette. I nogle tilfælde skal man eksempelvis bruge bil i forbindelse med arbejdet. På delstrækninger af de nærmeste overordnede veje mangler cykelstier, således at det kan være utrygt at færdes her.

De udvalgte virksomheder er ikke lige godt betjent med kollektiv transport. For at fremme benyttelsen af den kollektive trafik, skal gangafstanden til denne være lille. Desuden skal der være betjening på de tidspunkter, hvor der er brug for det. Selv om Danish Crown således er yderst velbeliggende i forhold til den kollektive trafik, passer ankomsttiderne meget dårligt med de ansattes mødetider. Samtidig skal valget af cykel eller kollektiv transport udgøre et realistisk alternativ til transport i bil. I langt de fleste tilfælde vil det være væsentlig hurtigere at benytte bil, hvis denne er til rådighed.

Hvis der er tilstrækkeligt med parkeringspladser til bil, vil benyttelse af bil derfor oftest foretrækkes. Hvis der derimod mangler p-pladser, kan dette have væsentlig betydning for transporten. De udvalgte virksomheder havde på nær Byggeteknisk Højskole tilstrækkeligt med parkeringspladser. Som følge af et begrænset antal parkeringsmuligheder på Byggeteknisk Højskoles egne arealer er mange ansatte og studerende henvist til at parkere på offentligt gadeareal, hvor det kan være vanskeligt at finde parkering.

Virksomhedernes motivation

Virksomhederne har ikke haft noget direkte økonomisk incitament for at gøre noget ved de ansattes og studerendes pendling. Samtidig ønsker man fra ledelsens side ikke at melde for kraftigt ud på dette område, da det bliver betragtet som at "blande sig i medarbejdernes private forhold".

Virksomhederne har alle haft et alment ønske om at forbedre forholdene for de ansatte og studerende, hvis det foregik på en sådan måde, at man ikke herved forringede forholdene for nogle. Hvis studerende / ansatte havde lyst til at køre i bil, så skulle man ikke lave foranstaltninger, der kunne forhindre eller genere bilkørslen. Virksomhederne var derfor meget interesserede i at få lavet undersøgelsen og få et overblik over, hvordan situationen så ud. Men man har ikke følt, at der umiddelbart var væsentlige problemer forbundet med pendlingen. Derfor har man forholdt sig afventende i processen med at få udarbejdet pendlerplaner.

Først i det øjeblik der opstår en ny situation - som det er tilfældet i forbindelse med en omstrukturering - vil virksomheden være mere motiveret for at yde en aktiv indsats. Udarbejdelse af en pendlerplan er derfor særlig relevant i forbindelse med en flytning og omstrukturering af virksomheden, eller hvis der er behov for at tiltrække nyt personale eller studerende.

Virksomhederne er interesserede i at gøre noget for miljøet. I Vejle Amt og Middelfart er der etableret et frivilligt miljøsamarbejde mellem over 200 erhvervsvirksomheder og myndighederne – Green Network. Medlemmerne i netværket forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse med mål og handlingsplaner. I forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelser er der blandt de deltagende virksomheder i Green Network interesse for at inddrage transport. Det vil primært dreje sig om den erhvervsmæssige transport. Men også de ansattes pendling kan blive aktuel, idet pendlerplaner kan styrke et grønt image. Derfor vil man godt opfordre de ansatte og studerende til at foretage et andet transportmiddelvalg. Ingeniørhøjskolen har således i deres redegørelse for 1999 sat som miljømålsætning at arbejde for en bæredygtig bolig-arbejdsstedtrafik. Man vil reklamere for samkørsel og offentlige transportmidler.

Horsens Kommune og Green Network har ansat to transportkonsulenter, der gratis stilles til rådighed for medlemmer af Green Network. Disse vil i samarbejde med en virksomhed have mulighed for at bruge ca. 1 måned på at få løst et transportmæssigt problem udpeget af virksomheden.

De private virksomheders primære interesse er således den transport, der er tilknyttet deres produktion. Således var Cerealia Unibakes incitament for at deltage primært at få etableret en direkte forbindelse fra virksomheden til den nærliggende motortrafikvej.

Virksomhederne var ikke alle forberedte på og indstillet på, at der ville ligge en ekstra arbejdsbyrde hos dem. Dette er således grunden til, at Cerealia Unibake er udtrådt af projektet.

Virksomhedernes traditioner og kultur

På alle de udvalgte virksomheder har hovedparten af de ansatte og studerende faste mødetider og faste tider for arbejdstids ophør. Dette giver god mulighed for samkørsel samt benyttelse af kollektiv transport, forudsat at mødetider er koordineret med bussernes køretider.

Traditioner på den enkelte virksomhed kan gøre det svært at tilpasse mødetider til den kollektive transport. Hvis man er vant til at få tidligt fri, vil nogle være modstandere af at møde senere på arbejde, selv om der ikke er nogen kollektiv trafik om morgenen.

Fleksible arbejdstider forbedrer mulighederne for at benytte kollektiv transport, men på de udvalgte virksomheder og undervisningsinstitutioner er der kun ringe mulighed for flextid. Modsat vil en øget flextid forringe mulighederne for samkørsel.

Hver virksomhed har sine specifikke traditioner, der afstikker grænser for hvad de er interesseret i – man skal derfor satse på at styrke de tiltag, der falder godt i tråd hermed.

Det var den almindelige opfattelse, at mange kun fravælger bil, hvis de har personlig fordel heraf eller er entusiaster. "Vi cykler til arbejde" kampagnerne skønnes at have en stor opbakning, fordi der tilskyndes til konkurrence indbyrdes mellem de ansatte om, hvem der klarer sig godt. Derimod er der tvivl, om kampagner om de helbredsmæssige effekter af at cykle vil have nogen effekt.