| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark
Sammenfatning og konklusioner
I denne rapport kortlægges størrelsen af et eventuelt effektiviseringspotentiale på
forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark. Herudover indeholder rapporten en
vurdering af, i hvilket omfang potentialet kan realiseres på kort og lang sigt og af
hvem.
Projektets resultater er tilvejebragt på grundlag af en omfattende dataindsamling
blandt forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark. Efterfølgende er der foretaget en
benchmarking af de indberettede data. Hertil er der anvendt benchmarkingmetoden DEA, der
kort fortalt karakteriserer en række anlæg som "de bedste" ud fra både en
økonomisk og en miljømæssig vurdering og sammenligner de andre anlæg hermed. For at
undersøge potentialerne nærmere, er der foretaget en række supplerende og
kvalificerende analyser.
Der er altså ikke tale om en samfundsøkonomisk analyse. I en sådan analyse skal alle
fordele og ulemper ved en realisering af potentialet medtages. Det betyder, at alle
konsekvenser som f.eks. øget transportafstand, hvis der bliver lukket anlæg
skal opgøres, værdisættes og sammenvejes.
Ikke desto mindre er analysen et vigtigt indspil til en samfundsøkonomisk analyse,
idet resultaterne fra denne analyse kan bruges til at beskrive de alternative scenarier,
som man vil underkaste en samfundsøkonomisk analyse.
De analyserede forbrændingsanlæg forbrændte mere end 85% af de samlede
forbrændingsegnede affaldsmængder i år 2000. De analyserede deponeringsanlæg
deponerede 75% af de samlede mængder på deponeringsanlæg for blandet affald1.
De samlede bruttoomkostninger i år 2000 på de 23 forbrændingsanlæg, der indgår i
analysen, var på ca. 1,7 mia. kr. Disse anlæg forbrændte ca. 2,5 mio. ton affald. De
tilsvarende omkostninger på de 32 analyserede deponeringsanlæg var på 213 mio. kr. Der
blev på disse anlæg endeligt deponeret knap 600.000 tons2
i år 2000.
Tallene afspejler, at forbrændingsområdet er væsentligt større end
deponeringsområdet både målt i omkostninger og behandlede mængder. Også
driftsmæssigt er der tale om to helt forskellige områder, hvor forbrændingsanlæggene
er mere komplicerede driftsmæssigt end deponeringsanlæggene og omfatter flere
forskellige teknologier.
Ydermere har udviklingen i mængder til forbrænding og deponering været vidt
forskellige igennem de seneste år. Udviklingen ses i figuren nedenfor.

Figur 0.1
Udviklingen i forbrændte og deponerede totale mængder3
Kilde: Miljøstyrelsen.
I analysen indgår kun anlæg, der modtager blandet affald. Det er derfor ikke muligt
at sammenholde det totale tal med de 600.000 tons endeligt deponeret affald og den
mellemdeponerede mængde, der indgår i analysen. Men de fleste af de anlæg, der indgår
i analysen, har også oplevet faldende mængder i de seneste år. Samlet set er deres
mængder faldet med ca. 35% fra 1997-2000.
Den førte affaldspolitik i Danmark sigter primært mod forebyggelse af alle typer af
affald. Hernæst prioriteres genanvendelse, forbrænding med energiudnyttelse og til sidst
deponering. Udviklingen i affaldsmængderne til de enkelte behandlingsformer skal således
ses i lyset af den førte affaldspolitik.
De forbrændte mængder er steget med ca. 50% fra 1994 til 2000, svarende til en
stigning på ca. 7% per år. De deponerede mængder er derimod faldet med ca. 25% i samme
periode, svarende til et fald på knap 5% per år. Denne udvikling har betydning for den
relative størrelse af effektiviseringspotentialerne.
Effektiviseringspotentiale for forbrændingsanlæg
I alt 23 af de 31 danske forbrændingsanlæg4
indgår i undersøgelsen. Disse anlæg forbrændte i år 2000 hver især mellem 20.000 og
500.000 tons affald, så der er stor størrelsesmæssig spredning mellem anlæggene. Også
på andre områder er anlæggene forskellige. Anlæggene har vidt forskellig alder og
teknologi. Størstedelen af anlæggene producerer både varme og el på alle eller en del
af ovnene, mens få anlæg kun producerer varme.
Samtidig ses en stor forskel i relation til eksempelvis luftemissioner, hvilket
afspejler, at anlæggene i forskellig grad har tilpasset deres teknologier til kommende
skærpede krav, primært fra EU5.
Analysen peger dog på, at de danske forbrændingsanlæg generelt ikke adskiller sig
meget fra hinanden ud fra en effektivitetsvurdering. Således er der identificeret et
teknisk effektiviseringspotentiale (dvs. relateret til anlægges drift) på 7 anlæg og et
skalapotentiale (dvs. relateret til stordriftsfordele) på 15 anlæg. Når der tages
højde for udvidelsesplaner og varmemarked, vurderes det, at der kun er et
effektiviseringspotentiale på ca. halvdelen af de analyserede anlæg. Der er her taget
højde for forskellene mellem anlæggene, eksempelvis kapacitet, emissioner og
produktionen af enten kraftvarme eller varme.
De variable, der eksplicit er inddraget i DEA-analysen ses i tabellen nedenfor.
Endvidere er der undersøgt en række andre forhold i supplerende statistiske analyser
samt foretaget følsomhedsanalyser.
Tabel 0.1
Input og output i basis DEA-analysen
Variabel |
Enhed |
Samlede bruttoomkostninger |
Kr |
Partikelemissioner |
Kg |
SO2-emissioner |
Kg |
Ikke-genanvendt slaggemængde |
Ton |
Forbrændt mængde |
Ton |
Produceret mængde varme |
GJ |
Produceret mængde el |
MWh |
Note: Alle variable er årlige for 2000.
Analysen peger på, at det realiserbare effektiviseringspotentiale på
forbrændingsområdet er på 135-155 mio. kr. i år 2000, svarende til 8-10% af de samlede
omkostninger. Der er altså tale om et relativt lille potentiale. Imidlertid er en stor
del af potentialet koncentreret på få anlæg.
Mængderne til forbrænding har været stigende over en årrække, og på grund af en
bevidst politik om at sikre lige netop den nødvendige kapacitet kører stort set alle
forbrændingsanlæg på deres kapacitetsgrænse. Det har givetvis en betydning for
størrelsen af effektviseringspotentialet, da kapitalapparatet dermed udnyttes fuldt ud.
En del af potentialet vurderes at kunne realiseres på kort sigt, det vil sige inden
for 1-5 år, og en del på lang sigt, det vil sige 10-15 år. Endvidere er det
forskelligt, hvem der kan realisere potentialet: Anlæggene selv eller andre
interessenter, eksempelvis myndigheder. Hvis et anlæg f.eks. ønsker at udvide, så skal
udvidelsen godkendes af myndighederne.
Tabellen neden for viser fordelingen af potentialet i kategorierne tidshorisont og
aktør.
Tabel 0.2
Opdeling af effektiviseringspotentiale på forbrændingsområdet i Danmark, mio. kr. i
år 2000
Aktør
Tidshorisont |
Anlæg |
Ikke anlæg |
I alt |
Kort sigt |
120-130 |
- |
120-130 |
Lang sigt |
- |
15-25 |
15-25 |
I alt |
120-130 |
15-25 |
135-155 |
En stor del af det kortsigtede potentiale findes på anlæg med mange uplanlagte
driftsstop. Det skal bemærkes, at flere anlæg har opereret på kapacitetsgrænsen i
flere år. Med de igangværende udvidelser må antallet af uplanlagte driftsstop formodes
at falde i de kommende år givet konstante mængder affald til forbrænding.
For det langsigtede potentiale peger analysen på, at der er et skalapotentiale, som
kan realiseres, hvis en række af anlæggene modtager mere affald og formår at udnytte
stordriftsfordele (skalapotentiale). Potentialet relateret til stordriftsfordele kan
realiseres, hvis anlæggene kan reducere omkostningerne pr. ton ved at modtage mere
affald.
Det vurderes, at udviklingen i affaldsmængderne til forbrænding giver det nødvendige
grundlag for at udnytte stordriftsfordelene ved udvidelse af anlæggene fremfor
sammenlægning af anlæg. Der er allerede i dag planlagt en udvidelse af visse anlæg, og
de seneste analyser6 viser, at denne udvidelse
gør at kapaciteten er tilstrækkelig allerede fra 2004. Det identificerede potentiale
vurderes derfor at kunne realiseres med den nuværende struktur.
Det er ikke direkte undersøgt, hvor mange ressourcer, der skal til for at realisere
potentialerne. Men der er tale om et nettopotentiale i den forstand, at eventuelle
meromkostninger er indregnet, da potentialet er bestemt ud fra anlæg, der har tilsvarende
lavere omkostninger, men som allerede har foretaget en evt. driftsinvestering.
Bruttopotentialet kan altså være større end det potentiale, der er vist her.
Det skal endelig pointeres, at det viste potentiale undervurderer af det reelle
potentiale, da der ikke er taget højde for, at de "bedste" anlæg i analysen
muligvis kan blive bedre. Det er ikke muligt at vurdere størrelsesordenen af denne
undervurdering, men interviews med udvalgte af "de bedste" anlæg tyder på, at
også de er i gang med en løbende effektiviseringsproces, f.eks. ved indførelse af ny og
mindre mandskabskrævende teknologi.
Foruden det økonomiske potentiale viser analysen, at der er et miljømæssigt
"effektiviseringspotentiale". Anlæggene kan altså reducere deres udledninger
til luften samtidig med at de behandler samme mængde affald. For partikler ligger det
samlede potentiale i størrelsesorden 5-13 tons i 2000, hvilket svarer til en besparelse
på i gennemsnit 5-14 % af anlæggenes partikelemissioner. For SO2 ligger det
samlede potentiale i størrelsesorden 63-147 tons i 2000, hvilket svarer til en besparelse
på i gennemsnit 6-12 % af anlæggenes SO2 emissioner.
Effektiviseringspotentiale for deponeringsanlæg
I alt 32 af de 53 danske deponeringsanlæg, der modtager blandet affald, indgår i
undersøgelsen7. Hvert anlæg modtog i år 2000
mellem få tusinde og over 60.000 tons affald til endelig deponering, så ligesom på
forbrændingsområdet er der stor størrelsesmæssig spredning mellem anlæggene. På
andre områder er anlæggene også forskellige, primært i forhold til geografisk
placering og udformning, eksempelvis deponeringshøjde, membranforhold og
perkolatopsamlingsforhold. Endelig er der forskel på, hvilke affaldstyper anlæggene kan
modtage.
De variable, der eksplicit er inddraget i DEA-analysen, ses i tabellen nedenfor.
Endvidere er en række andre forhold undersøgt i de supplerende statistiske analyser.
Tabel 0.3
Input og output i basis DEA-analysen, deponering8
Variabel |
Enhed |
Samlede omkostninger, ekskl.
perkolatomkostninger og ekskl. gasomkostninger |
Kr |
Deponeret mængde (ekskl. ren jord) |
Ton |
Mellemdeponeret mængde (ekskl. ren jord) |
Ton |
Note: Alle variable er årlige for 2000.
Analysen peger på, at de danske deponeringsanlæg også ud fra en
effektivitetsvurdering adskiller sig meget fra hinanden. Der er identificeret et
effektiviseringspotentiale på 30 ud af de 32 analyserede anlæg. Men hvis der tages
højde for forskelle mellem anlæggene i relation til mængder, deponeringshøjde og
alder, udjævnes disse effektiviseringsforskelle betydeligt. Der er dog stadigvæk større
forskel på deponeringsanlæggene end på forbrændingsanlæggene ud fra en
effektiviseringssynsvinkel.
Analysen peger på, at det realiserbare effektiviseringspotentiale på
deponeringsområdet er på 55-90 mio. kr årligt, svarende til i gennemsnit 25-40% af de
totale omkostninger. Der er altså tale om et forholdsvis stort potentiale relativt set,
men dog mindre totalt set end på forbrændingsområdet.
En del af potentialet kan realiseres på kort og en del på lang sigt. Endvidere er det
forskelligt, hvem der kan realisere potentialet: Anlæggene selv eller andre
interessenter, eksempelvis myndigheder (f.eks. ved udvidelser). Tabellen neden for viser
fordelingen af potentialet i disse kategorier.
Tabel 0.4
Opdeling af effektiviseringspotentiale på deponeringsområdet i Danmark, mio. kr. i
år 2000
Aktør
Tidshorisont |
Anlæg |
Ikke anlæg |
I alt |
Kort sigt |
30-50 |
5-10 |
35-60 |
Lang sigt |
15-20 |
5-10 |
20-30 |
I alt |
45-70 |
10-20 |
55-90 |
Analysen peger på, at over halvdelen af det kortsigtede potentiale skyldes høje udgifter
til personale og eksterne tjenesteydelser. For det langsigtede potentiale peger analysen
på, at der er et mindre skalapotentiale, som kan realiseres, hvis en række af anlæggene
i fremtiden kan udnytte de identificerede stordriftsfordele. Dette kan eksempelvis ske
ved, at andre anlæg lukker, og at mængderne herfra tilføres de pågældende anlæg.
De samlede mængder til deponering forventes ikke at stige i de kommende år i Danmark.
Dog vil en række mindre fyldpladser og enkelte egentlige deponeringsanlæg lukke inden
for en årrække på grund af skærpede regler for deponering. Dette vil formentlig øge
mængden af affald til deponering på de analyserede deponeringsanlæg. Dette vurderes dog
ikke at være tilstrækkeligt til at kunne realisere det identificerede skalapotentiale,
hvorfor det kun kan realiseres ved en diskussion af antal og størrelse af
deponeringsanlæg i Danmark.
De faldende mængder til deponering som skyldes en aktiv affaldspolitik
har givetvis spillet en stor rolle for effektiviseringspotentialet på
deponeringsområdet. I deponeringsanlæggenes rammebetingelser er der ikke indlagt krav om
kapacitetstilpasning (ændring af åbningstid, sammenlægning, lukning af anlæg,
personalereduktion eller anden form for effektivisering) ved faldende mængder. I stedet
giver de faldende mængder en forlængelse af levetiden på de nuværende
deponeringsanlæg, hvilket selvfølgelig er positivt.
En væsentlig årsag til effektiviseringspotentialets størrelse er, at der på
deponeringsanlæggene er sket forskellige grader af kapacitetstilpasninger i takt med de
faldende mængder.
Det er ikke direkte undersøgt, hvor mange ressourcer, der skal til for at realisere
potentialerne. Men der er tale om et nettopotentiale i den forstand, at eventuelle
meromkostninger er indregnet, da potentialet er bestemt ud fra anlæg, der har tilsvarende
lavere omkostninger, men som allerede har afholdt en evt. driftsinvestering.
Bruttopotentialet kan altså være større end det potentiale der er vist her.
Modsat forbrændingsanalysen skønnes det ikke, at de bedste anlæg kan blive meget
bedre. Ved interviews med de effektive anlæg er det nemlig konstateret, at disse allerede
i en årrække har gennemgået en effektiviseringsproces. Deponeringsanlæg er mindre
teknisk tunge end forbrændingsanlæggene, og effektivisering på deponeringsanlæg er
derfor mindre knyttet til ny teknologi end på forbrændingsanlæg. Derfor skønnes der
ikke at være et betydeligt højere potentiale end det, der er identificeret her.
Ikke en samfundsøkonomisk analyse
Formålet med denne analyse har ikke været at udarbejde en samfundsøkonomisk analyse,
hvor alle fordele og ulemper for samfundet sammenvejes.
Generelt set skal samtlige relevante konsekvenser medtages i en samfundsøkonomisk
analyse af en given aktivitetsændring (det vil f.eks. sige lukning eller udvidelse af et
anlæg). Det betyder, at samtlige konsekvenser skal opgøres (i ton, km, mwh, timer, år
etc.), værdisættes i kr. og derefter sammenvejes.
Konsekvenser ved en ændring af strukturen på affaldsområdet kan bl.a. omfatte
ændringer i adgang til varmemarkedet, transportmønstre, udledningen af spildevand, lugt,
støj og restprodukter og risiko for grundvandsforurening.
Det er også vigtigt, at der ved anvendelse af resultaterne fra denne analyse tages
hensyn til andre relevante forhold omkring anlægget og dets ansatte, blandt andet
arbejdsmiljø og beskæftigelsessituation.
Endelig er der hele diskussionen om sektorens organisering, men dette hører hjemme i
en politisk diskussion.
1 |
Analysen omfatter ikke fyldpladser, specialdepoter og industrielle
deponeringsanlæg.
|
2 |
Heri er ikke medregnet ren jord og mellemdeponeret mængde.
|
3 |
Figuren indeholder mængder til forbrænding ekskl. slam og mængder til
mellemdeponering, deponering af ren jord og deponering ekskl. slagger, flyveaske mv. I
2000 udgjorde den deponerede mængde ren jord på registreringspligtige anlæg
62.000 tons.
|
4 |
Forbrændingsanlæg ekskl. slamforbrændingsanlæg, anlæg til
forbrænding af farligt affald og industrielle forbrændingsanlæg.
|
5 |
Alle anlæg skal inden udgangen af 2005 leve op til det nye EU
forbrændingsdirektiv.
|
6 |
Orientering nr. 11 fra Miljøstyrelsen: Affaldsforbrænding i 2004 og
2008. Mængder og kapacitet.
|
7 |
Analysen omfatter altså ikke fyldpladser, specialdepoter og industrielle
deponeringsanlæg.
|
8 |
Perkolat- og gasomkostningerne er fraregnet for at stille anlæggene lige
på disse områder. I modsætning til forbrændingsanalysen, hvor miljøeffekterne er
medtaget eksplicit, er der således tale om en ren økonomisk analyse på
deponeringsomårdet. Beregningsmetoden sikrer dog, at anlæg, der har omkostninger
forbundet med perkolatopsamling og gasindvinding, ikke straffes for dette. Miljøparametre
på deponeringsområdet er desuden vurderet i de supplerende analyser. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |