|
Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drifthusgasser (HFC'er, PFC'er og SF6) 4 Brug af PFC-stofferPFC er perfluorede kulbrinter. Det vil sige stoffer, som er dannet med basis i simple kulbrinter, hvor alle brintatomer er udskiftet med fluoratomer. Det er stoffer som CF4, C2F6, C3F8 etc. Stabile stoffer Disse stoffer er meget stabile og har derfor en meget lang atmosfærisk levetid. De er samtidige meget kraftige drivhusgasser. Der bruges dog kun mindre mængder af disse stoffer i dansk industri, og det altovervejende forbrugsområde er køleanlæg. I udlandet er der en vis emission af PFC i forbindelse med produktion af aluminium, som fremstilles ud fra aluminiumsoxid (alumina) ved en elektrolytisk proces. PFC-stofferne dannes kun, når der optræder en speciel effekt (anode-effekt), hvor den elektriske spænding vokser hurtigt, hvorved der lokalt dannes PFC-stoffer (CF4 og C2F6). Fluoratomerne kommer fra kryolit (Na3AlF6), som virker som katalysator i processen. Norge og Island har i de senere år gjort meget for at reducere dannelse og emission af PFC-stoffer. I udlandet bliver der også benyttet en hel del af stoffet C6F14 i den elektroniske industri.
4.1 PFC i kølemiddelblandingDrop-in Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning blev der i 1999 forbrugt ca. 6,4 tons C3F8 (R-218) som kølemiddel i en speciel blanding. Kølemidlet benyttes som "drop-in" substitut til CFC-12 i køleanlæg. Forbruget er stagnerende og var i 1997 ca. 8 tons. Kølemiddelblandingen kendes under flere betegnelser, herunder Isceon 49 (R-413A), som består af ca. 88% HFC-134a, 9% C3F8 og 3% isobutan. Ifølge Kølebranchens MiljøOrganisation (KMO) er der ca. 2.000 anlæg i Danmark, som har påfyldt R-413A. Teknologisk Institut har konstateret, at der findes anlæg med Isceon 89, som er en blanding af HFC-125 (86%), C3F8 (9%) og propan (5%). Det er et kølemiddel, som er udviklet som drop.in til R-13B1 og benyttes til lavtemperaturformål (-40 til -50°C). Der dukker hele tiden nye blandinger op, men branchen er meget forsigtig med at benytte kølemiddelblandinger, da man er usikker på koncentrationen af den tilbageblevne blanding efter lækage, og da man generelt ikke ønsker at transportere flere typer af kølemidler end højst nødvendigt i servicebilerne. Forlænget levetid Blandingerne kan være bekvemme at benytte, hvis man ønsker at forlænge levetid for et anlæg, som oprindeligt var fremstillet til at køre på CFC-kølemiddel. Det eneste grundlag for at benytte disse blandinger er, at det kan forlænge levetiden for gamle køleanlæg. Man kan undgå denne anvendelse ved enten at konvertere sine køleanlæg til HFC-kølemiddel eller holde anlæggene tætte indtil de skal skrottes. 4.2 Andre anvendelser af PFC-stofferDer bliver benyttet en mindre mængde PFC-stoffer til at producere elektroniske og optiske mikrochips i Danmark. Denne anvendelse er beskrevet i kapitel 5. Der bliver endvidere benyttet en mængde PFC til rensning af elektroniske komponenter. Den samlede mængde PFC benyttet til rensning af elektronik var i 1999 ca. 1,5 tons C3F8.
|