| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drifthusgasser (HFC'er, PFC'er og SF₆)

6 Vurderinger og anbefalinger

Der er imidlertid en række områder, hvor der endnu ikke er igangsat udviklingsprojekter eller hvor der er specielle problemer. Dette er beskrevet i detaljer i kapitel 3, 4 og 5 i denne rapport.

Nedenfor er en liste over konkrete udviklingsprojekter på områder med specielle problemer og en branchehandlingsplan på køleområdet.

De skitserede projekter er formuleret med henblik på, at industrien skal kunne opfylde Miljø- og Energiministeriets udkast til bekendtgørelse om afvikling af kraftige drivhusgasser (fra februar 2001). Med andre ord skal gennemførelsen af de skitserede projekter sikre, at der sker en hurtig afvikling af brugen af HFC’er, PFC’er og SF₆.

De skitserede projekter er alle i relation til den danske industri, og er formulerede på kerneområder, hvor den danske industri står stærkt internationalt set, og/eller hvor der er store økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

I den forbindelse kan gentages, at den danske køleindustri er meget stor med mange beskæftigede; selv efter international målestok. Det er derfor naturligt, at der er skitseret en række projekter for udvikling af nye miljøvenlige produkter indenfor denne branche. Det er ligeledes naturligt, at der er skitseret en handlingsplan for implementering af naturlige kølemidler i forbindelse med opstilling og service indenfor kølebranchen.

Som nævnt tidligere i rapporten foregår der også en række aktiviteter i udlandet for at udvikle produkter uden HFC, PFC eller SF₆. Mange af disse aktiviteter foregår på områder, hvor vi ikke har nogen særlig industri i Danmark (f.eks. i bilindustrien). Der foregår selvsagt også udvikling på områder, hvor vi har en stor industri. Det forudsættes, at man i de foreslåede projekter følger med i udviklingen på internationalt plan.

En meget stor del af de foreslåede aktiviteter ligger på det kommercielle køleområde, og det er også her, de største forbrug af de kraftige drivhusgasser finder sted. De foreslåede aktiviteter skal sikre, at der udvikles energieffektive køleanlæg med naturlige kølemidler, samt at der på et tidligt tidspunkt startes en forceret implementering af disse.

Udenfor køleområdet er skitseret et projekt med formål at sikre en større indsamling af SF₆ i elsektoren.

Endelig er der skitseret et projekt med reduktion af emission af kraftige drivhusgasser indenfor produktion af microchips. Der er store forventninger til dette erhvervs vækstpotentialer i Danmark i fremtiden.

6.1 Konkrete projekter (udvikling af ny teknologi og produkter)

I dette afsnit er opstillet en række konkrete udviklingsaktiviteter, og der er anslået beløb for den nødvendige støtte i kr. Ud over de anførte beløb forudsættes det, at der er medfinansiering fra ekstern kilde, f.eks. producenter af de anførte produkter, således at EU’s direktiv om statsstøtte overholdes.

Kommerciel køling

Flaskekølere

Udvikling af store flaskekølere med naturlige kølemidler (1,5 mio. kr.) Der er udviklet og markedsført små flaskekølere med kulbrinter som kølemiddel, men der er endnu ikke større flaskekølere (med 2 eller 3 døre) på markedet. Det tilstræbes, at danske producenter sammen med store brugere/mærkevarefirmaer medvirker i projektet. Det tilstræbes endvidere, at minimere kølemiddelmængden. Der fremstilles prototyper og en mindre serie til field test i en periode.

Jævnstrømskøleskabe

Udvikling af køleskabe med jævnstrømskompressorer med naturlige kølemidler (1 mio. kr.)

Der foreslås et samarbejde med danske producenter af jævnstrømskøleskabe til bl.a. vaccineopbevaring i u-lande, privat brug i områder uden strømforsyning og i lastbiler m.m.

Varmepumper og A/C

Anvendelse af naturlige kølemidler i varmepumper og mindre A/C-anlæg. Der kører p.t. et projekt om anvendelse af CO₂ i brugsvandsvarmepumper (støttet af Miljøstyrelsen). For de lidt større anlæg (> 2 kW) findes i dag ikke kommercielt tilgængelige komponenter til CO₂ og kulbrinter. For luft/luft-varmepumpernes vedkommende, herunder også mindre A/C-anlæg (splitunits), er det ikke direkte muligt at anvende kulbrinter, da lækage i kølemiddelsystemet vil medføre udstrømning af kølemiddel i de konditionerede rum med heraf følgende brandrisiko. Fyldningen i denne type anlæg er derfor typisk begrænset til 150 gram. Derfor er CO₂ et interessant alternativ i denne type anlæg, og da komponenter, der typisk anvendes i denne type anlæg, ligeledes anvendes i en række andre applikationer inden for kølebranchen, er det ekstra interessant. Beregninger foretaget i førnævnte projekt om CO₂ som kølemiddel i brugsvandsvarmepumper viser, at det i de fleste driftskonditioner for varmepumper er muligt at opnå en lige så god eller endog bedre effektivitet ved anvendelse af CO₂ fremfor de traditionelle HFC-kølemidler.

Det foreslås derfor, at der iværksættes følgende projekter:

1. Anvendelse af CO₂ som kølemiddel i splitunits (A/C og varmepumper). Støttebehov for projekt ca. 1,5 mio. kr.
2. Anvendelse af kulbrinter i mindre A/C-anlæg, varmepumper og affugtere (projekt der omhandler "sikre komponenter"). Støttebehov for projekt ca. 2 mio. kr.
3. Anvendelse af kølemiddelblandinger (af naturlige kølemidler) med temperaturglidning i varmevekslerne. Herved tilstræbes effektiv termodynamisk proces i A/C- og varmepumpeanlæg. 1. mio. kr.

Resultaterne af disse projekter vil være direkte anvendelige inden for store dele af kølebranchen. De nævnte støttebeløb er anslåede rammebeløb for behovet for ekstern støtte.

Containere

Projekt om kølecontainere: Der er kørt et projekt, hvor det er undersøgt, om CO₂ kan benyttes som kølemiddel. Det har vist interessante resultater. Der har dog være mangel på komponenter. Når disse bliver tilgængelige, bør der kunne startes et nyt projekt. 5 mio. kr.

Ændring af 150 g grænse

Vurdering af mulighed for at hæve den uofficielle grænse på 150 gram kulbrintekølemiddel i køleskabe til et en større værdi i visse situationer. Oprindeligt blev denne grænse indført af kompressorleverandører, som var bange for, at der i forbindelse med lækage fra husholdningskølemøbler kan fremkomme brændbare blandinger i et køkken o.l. Imidlertid er grænsen forsat i brug - og det gælder også for helt andre typer af apparater. I projektet skal gennemføres analyser, som skal gøre det muligt at anvende større mængder kølemidler i situationer, hvor en eventuel lækage ikke vil medføre en større risiko. 1,5 mio. kr.

Elsektor

Udbygning af indsamlingssystem og øget genanvendelse af SF₆ i elsektoren. 0,5 mio. kr.

Microchips

Undersøgelse af mulighederne for at reducere emission af kraftige drivhusgasser i forbindelse med produktion af mikrochips (elektroniske og optiske chips). 3 mio. kr.

Information

Generel informationsformidling om brug af naturlige kølemidler m.v. Der er tale om efteruddannelse af rådgivere, skrivning af artikler, deltagelse i danske og udenlandske konferencer om alternativ teknologi og regler på området m.v. 1 mio. kr.

6.2 Kølebranchens handlingsplan

De fire foreninger: Selskabet for Køleteknik (under Ingeniørforeningen i Danmark), Dansk Køleforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening og Dansk Varmepumpefabrikantforening har sammen udarbejdet vedlagte notat for indsats frem til 2006. Se vedlagte oplæg fra foreningerne i appendiks C.

Foreningerne har indsendt en ansøgning til Miljøstyrelsen til et forprojekt, som skal konkretisere selve handlingsplanen. Til brug for dette notat har foreningerne udarbejdet en råskitse med en liste over de planlagte aktiviteter og omkostninger herved. På grund af den korte tid, som foreningerne har haft til udarbejdelsen, kan der være visse usikkerheder i beløbsrammen.

Der er tale om et skøn, hvor alle emner er medtaget. Det samlede skøn for implementering af handlingsplanen er 113 mio. kr. over fire år. Det er de skønnede totale meromkostninger for branchen. Med karakteren af de skitserede aktiviteter kan dette udløse en støtte på ca. 44 mio. kr., dvs. ca. 11 mio. kr. pr. år i fire år (når der tages hensyn til tilladte støtteprocenter for udvikling m.v., jf. EU’s regler om statsstøtte). Den nødvendige støttebeløb er udregnet med følgende støtteprocenter: Udviklingsaktivitet: 25%, informationsaktivitet: 100%, kurser: 50% (noget af de resterende 50% kan tænkes finansieret fra andre ministerier) og 50% til blandede informations- og udviklingsaktivitet.

6.3 Samlet vurdering af behovet for støtte

I nedenstående tabel er givet en samlet oversigt over aktiviteter nævnt i afsnit 6.1 og 6.2.

Oversigt over foreslåede støtte til aktiviteter.

Miljøstyrelsen har bedt Teknologisk Institut vurdere størrelsen af overlap mellem de konkrete udviklingsprojekter, som er nævnt i afsnit 6.1 og branchehandllingsplanen i afsnit 6.2.

Generelt set overlapper aktiviteterne ikke hinanden. Der kan dog være et mindre overlap mellem projekter indenfor kommerciel køling i afsnit 6.1 og områder med udviklingsaktiviteter i afsnit 6.2.

Det vurderes at denne overlap maksimalt er på 10 millioner kroner, men dette skal tages med forbehold, og dette forventes at blive mere præcist bestemt i forprojektet til kølebranchens handlingsplan.

Det samlede behov for støtte i 4-års perioden 2002-2005 er ca. 100 mio. kr. svarende til ca. 25 mio. kr. pr. år.