| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

HFC-frie mælkekøleanlæg

1. Baggrund

I forbindelse med Miljøstyrelsens plan for udfasning af kraftige drivhusgasser, herunder HFC-kølemidlerne, søger køle- og varmepumpebranchen i øjeblikket alternativer til de kølemidler, man i dag anvender. Med de netop pålagte afgifter på kølemidler med drivhuseffekt er der opstået et yderligere incitament til at vurdere alternativer til de syntetiske kølemidler.

Anlæg til køling af mælketanke er et område, hvor alternativerne til H(C)FC-kølemidlerne ikke umiddelbart er oplagte. I dag anvendes med få undtagelser systemer baseret på enten HCFC-22 eller HFC på nyere anlæg.

Køleanlæggenes primære funktion er at nedkøle mælken umiddelbart efter malkning fra ca. 36°C til 4°C og vedligeholde denne temperatur, indtil mælken afhentes hos producenten. Visse anlæg er udformet, så de yderligere bidrager til forvarmning af varmt vand.

Der anvendes store mængder varmt vand til rengøring, til brugsvand samt til opvarmning af lokaler.

Størrelsesmæssigt befinder hovedparten af anlæggene sig fra 3 til 10 kW kuldeydelse i gennemsnit over et døgn med en gennemsnitlig fyldning på ca. 9 kg. Summarisk er indsatsområdet opgjort nedenfor:

Det årlige totale elforbrug til køling baseret på en COSP på 3 samt 15 kW spidsbelastning ved 4 timers malkning bliver:

Estimat: 13.209 producenter*15 kW/producent*(365 dage*4 timer/dag) / 3= 96 GWh/år.

Estimat af fyldningsmængde: 120 tons
(gennemsnitlig fyldning 9 kg baseret på notat⁽²⁾)

Der er således tale om et betragteligt område, hvor der forud for projektet ikke eksisterer bæredygtige og kommercielt tilgængelige alternativer til de eksisterende anlæg med kraftige drivhusgasser.

Det er opfattelsen, at der ved udnyttelse af de senere års erfaringer med kulbrinter, ammoniak og sjapis kan udformes anlægskoncepter, som både rummer en miljø- og energimæssig gevinst, oven i købet på et for mælkeproducenten økonomisk attraktivt grundlag.