| Indhold |
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12, 2002
Miljømærker på tekstiler
Indholdsfortegnelse
Dette projekt er igangsat under den del af Miljøstyrelsens program for renere
produkter, der vedrører tekstiler.
Projektet har til formål at belyse, hvilke barrierer der er i branchen imod
erhvervelse af miljømærker. Derudover er det også en del af projektets formål at
vurdere hvilke virkemidler, som kan være med til at reducere barriererne. Tekstilbranchen
er i fællesskab enedes om at prioritere miljømærket EU Blomsten, da det er mere
internationalt rettet end de øvrige miljømærker på markedet. Projektet har derfor mest
fokus på dette mærke.
Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt branchens aktører
indenfor producenter, detailhandel og professionelle offentlige og private indkøbere i
store virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op af interviews af udvalgte
væsentlige aktører indenfor de tre grupper. Derudover indeholder projektet en oversigt
over forskellige miljømærker, som kan anvendes til miljømærkning af tekstiler. Det
gælder miljømærker som bl.a. EU Blomsten, Svanen, Bra Miljöval, KRAV, Økotex 100 og
EKO.
Oversigten over de enkelte miljømærker omhandler principper i kriterierne, krav til
dokumentation, og udgifter til certificering. Gennemgangen af de forskellige miljømærker
viser, at der er stor forskel på antallet af miljømærkede tekstil produkter indenfor de
enkelte mærker. Et japansk miljømærke (Eco Mark) kan udvise det største antal mærkede
produkter, men indeholder samtidigt meget få miljøkrav. Økotex 100, som udelukkende
vedrører sundhedsaspektet ved det færdige produkt, har det næst højeste antal mærkede
produkter. Kravene til det færdige produkt ligger for Økotex 100 tæt på de tilsvarende
krav i Blomsten og Svanen, men mærket indeholder ikke miljøkrav til produktionen.
Antallet af mærkede produkter afspejler således i et vist omfang, hvor omfattende
kravene og behovet for dokumentation er til det enkelte miljømærke. Miljømærket
Blomsten er endnu ikke særligt udbredt i Danmark (1 produkt i april 2000). Der forventes
dog en betydeligt stigning i antallet af mærkede produkter i forbindelse med en kampagne
iværksat under Tekstilpanelet i foråret 2001.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt producenter, detailhandel og professionelle
indkøbere er gennemført dels via telefon-interviews og dels via elektronisk besvarelse.
Spørgsmålene vedrører forhold som prioritering af miljø, kendskab til miljømærker,
kendskab til indhold i kriterierne for EU-Blomsten for tekstiler, markedsføring og
efterspørgsel. For producenternes vedkommende er der desuden specifikke spørgsmål
vedrørende ansøgningsproceduren for at opnå EU-Blomsten.
Spørgeskemaundersøgelsen afslører en væsentlig barriere i form af, at en stor del
af respondenterne ikke besvarede spørgsmålene. Årsager til den manglende deltagelse
varierer, men et fælles træk er manglende tid, som i nogen grad kan tolkes som manglende
prioritering af miljøområdet på grund af manglende ressourcer eller manglende viden om
miljø. Derudover fremgår det af besvarelserne, at miljø ikke prioriteres (ingen
miljøpolitik eller miljøledelse) særligt højt hos hverken producenter, detailhandel
eller blandt indkøberne.
Der er generelt manglende viden om miljømærker, som både afføder en manglende
efterspørgsel og et manglende udbud af miljømærkede produkter. Disse forhold gælder
for alle 3 grupper (producenter, detailhandel og indkøbere). I foråret 2001 forventes
imidlertid et betydeligt større antal mærkede produkter indenfor flere tekstiltyper.
I dag anvender hverken producenter eller detailhandel miljøagumenter i deres
markedsføring af produkter ligesom indkøberne kun i meget ringe omfang stiller
miljøkrav til de produkter de efterspørger. Indkøberne har generelt ikke kendskab til
eksisterende værktøjer, der kan anvendes til at stille krav til leverandørerne. Det
gælder således også de eksisterende miljøvejledninger til offentlige indkøbere, som
Miljøstyrelsen har udarbejdet.
Spørgeskemaundersøgelsens resultater er uddybet ved at gennemføre interview blandt
væsentlige aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle indkøbere.
Derudover er der gennemført interview med Miljømærkesekretariatet for at belyse, hvilke
barrierer de oplever som væsentlige. De forhold, der er søgt belyst yderligere er
kendskab til miljømærker, interorganisatoriske barrierer imod fokus på miljømærker og
specifikt kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten, proceduren for ansøgning
om miljømærke og tilhørende dokumentation samt indkøb og efterspørgsel af
miljømærkede tekstiler.
Interviewene underbygger generelt de tendenser spørgeskemandersøgelsen har vist med
hensyn til barrierer for opnåelse af miljømærker. De væsentligste barrierer, der er
afdækket er således:
 | En generel lav prioritering af miljøspørgsmål i branchen |
 | Manglende efterspørgsel fra kunderne og manglende udbud fra producenterne |
 | Ikke fokus på miljø i markedsføring |
 | Generelt lille reelt kendskab til miljømærker |
 | Utilstrækkelig viden om kemiske stoffer i tekstiler |
 | Dokumentation til ansøgning om miljømærke er ressourcekrævende |
 | Miljømærkede produkter er dyrere end ikke mærkede produkter |
Barriererne imod miljømærker på tekstiler er mangfoldige, og samtidigt kendetegnede
ved at de hænger sammen. Den manglende prioritering af miljø i branchen skal således
ses i sammenhæng med manglende efterspørgsel og oplevelsen af, at de miljømærkede
produkter er dyrere. Der er nærmest tale om en ond cirkel, som er vanskelig at bryde med
mindre der sættes ind på flere fronter samtidigt.
Det vil derfor være nødvendigt, at der samtidigt sker en indsats i forhold til de 3
grupper i leverandørkæden. Indsatsen til alle grupper er bl.a. øget information om
miljømærker og en synliggørelse af værdien i mærket. Informationen skal være
lettilgængelig og helst ledsaget af værktøjer, der letter arbejdet med ansøgning om
miljømærke for producenterne og værktøjer som gør det lettere at stille krav bagud i
kæden.
For indkøberne findes allerede miljøvejledninger på tekstilområdet, som imidlertid
ikke er særligt udbredt. Miljøvejledningerne kendes ikke blandt de private indkøbere og
heller ikke blandt en stor del af de offentlige indkøbere. En fornyet informationsindsats
på dette område er derfor påkrævet, hvis udbredelsen og anvendelsen skal øges.
Interviewene viser, at indkøberne ikke selv opsøger denne viden. Det er derfor
nødvendigt at få den integreret via eksisterende informationskanaler og erfa-grupper
blandt indkøberne.
Det skal understreges, at der generelt er en stor vilje blandt producenterne til at
prioritere miljøområdet højere. Der er ikke barrierer internt i organisationen imod at
stille miljøkrav eller satse på miljømærker. Det virker blot uoverskueligt for mange
og motivationen i form af krav og efterspørgsel mangler. Desuden er branchen kendetegnet
ved, at det for manges vedkommende kun er design og markedsføring der foregår i Danmark.
Selve produktionen er spredt ud over det meste af verden, hvilket gør det meget
ressourcekrævende at stille krav, dokumentere og kontrollere at de opfyldes. Manglende
viden om de nationale forhold i de enkelte lande på miljøområdet er derfor en
væsentlig barriere.
For alle 3 grupper forekommer tackling af problemstillingen omkring de kemiske stoffer
i tekstiler meget vanskelig. Det er de færreste, der internt i organisationen er i
besiddelse af den nødvendig kompetence til at vurdere stofferne eller blot vurdere hvilke
stoffer, der indgår i en given produkttype. Det er derfor overordentligt vanskeligt for
dem at vurdere kriteriesættet for EU Blomsten eller andre miljømærker, da de i høj
grad fokuserer på indhold af specifikke kemiske stoffer. Kriterierne er derfor meget
vanskelige for aktørerne at forstå. De må derfor enten bruge mange ressourcer internt
eller eksternt for at kunne dokumentere kravene og stille krav videre bagud i kæden. Der
er derfor et stort behov for et værktøj på dette område.
En konklusion må derfor være, at for at processen med at øge afsætningen af
miljømærkede tekstiler for alvor skal overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod
virksomhederne i leverandørkæden. De skal have intern kompetence til at kunne forstå,
prioritere, vurdere og iværksætte de aktiviteter, som får afsætningen af
miljømærkede tekstiler til at stige. Det betyder, at virksomhederne skal sikres den
nødvendige information og videnopbygning, ligesom det skal sikres, at de nødvendige
værktøjer herfor er til stede.
Dette projekt er en del af en større indsats overfor tekstilbranchen for at reducere
miljøbelastninger for tekstilprodukter. Tekstilpanelet, som er nedsat af Miljøstyrelsen,
har i deres handlingsplan for 1999 prioriteret en række indsatsområder for at nå dette
mål.
En måde at reducere belastningerne på er at øge udbud og efterspørgsel af
miljømærkede tekstiler, men der er endnu kun få miljømærkede tekstiler på markedet.
Baggrunden for den ringe andel af miljømærkede tekstiler kan skyldes mange forhold. Det
kan skyldes fordomme omkring miljømærkede tekstiler, manglende krav fra brugerside eller
det kan være manglende miljøbevidsthed eller interesse for miljømærker i branchen.
Produktpanelet for tekstiler peger i sin handlingsplan fra maj 1999 på flere grunde
til, at tekstiler ikke søges miljømærket:
 | De nuværende kriterier indfanger ikke alle væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold
i tekstilers livsforløb, hvilket påvirker mærkets troværdighed. |
 | Det er vanskeligt at dokumentere visse kriterier, hvis det forudsætter dokumentation
fra underleverandører i Østen. |
 | Det er administrativt besværligt og omkostningstungt at få mærkerne. |
Såfremt udbuddet af miljømærkede varer øges, kan det sandsynligvis medføre en
øget udbredelse af miljømærkede tekstiler. Dette understreger behovet for at få
afdækket og elimineret barrierer imod at erhverve miljømærker.
Der er en række markedsforhold, der ansporer til en øget anvendelse og udbredelse af
miljømærker på tekstiler. Disse omfatter blandt andre:
 | Størstedelen af danske tekstilproducenters varer afsættes på markeder, der
traditionelt anses for miljøbevidste, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge. |
 | Offentlige aftagere i Danmark skal stille krav til miljøaspekter ved indkøb og
blandt andet Miljøstyrelsen og IKA har udarbejdet indkøbsvejledninger for en række
tekstilprodukter. |
 | Flere detailkæder, heriblandt FDB, er begyndt at stille krav til enkelte producenter om
at levere miljømærkede produkter. |
 | Branchen for tekstilproducenter består af både mindre, mellemstore og store
virksomheder. Såfremt især de store vælger at producere miljømærkede tekstiler, øges
presset på den øvrige branche for at få flere miljømærkede tekstilprodukter. |
 | Gennem en lang række renere teknologi-projekter, er miljø blevet et nærværende
element i tekstilbranchens dagligdag, både i holdninger og praksis. |
Der synes derfor at være en række forhold, der taler for, at miljømærkede tekstiler
vil vinde større udbredelse, i det omfang det er muligt at minimere betydningen af
barriererne herfor.
Gennem flere år har det været muligt at få miljømærker på tekstiler. Der findes
kriteriesæt for nordisk svanemærkning af tekstiler og der er kriterier for mærkning med
den europæiske blomst.
Til trods for at der er udarbejdet miljømærkekriterier for tekstiler, inden for flere
produktgrupper, findes der kun få miljømærkede produkter på markederne.
Formålet med dette projekt er at afdække barrierer i forhold til at erhverve
miljømærker på tekstiler blandt producenter, i detailhandelen og blandt de
professionelle offentlige og private indkøbere i større organisationer. Projektets
sekundære formål er at identificere relevante virkemidler og metoder til at reducere
barriererne.
Derved er det også hensigten med projektet at bidrage med viden, der kan øge danske
aktørers interesse for og handlinger mod at erhverve miljømærker på tekstiler.
Projektet bidrager herved indirekte til det overordnede mål i renere produkt
programmet at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i deres livsforløb.
Projektet til belysning af barrierer i tekstilbranchen gennemføres i faser, som er
mere eller mindre indbyrdes afhængige. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne udnytte
erfaringerne fra den foregående fase og målrette indsatsen i den efterfølgende fase
udfra de indhentede erfaringer. Faserne er:
 | Indsamling af data vedrørende miljømærker |
 | Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse |
 | Interview af udvalgte aktører |
 | Analyse af barrierer |
 | Identifikation af mulige virkemidler |
Indsamling af data vedrørende erfaringer fra udenlandske og nationale
miljømærkeordninger, der har udarbejdet kriterier for tekstilprodukter er den første
aktivitet. Data er indsamlet gennem litteraturstudier samt skriftlig henvendelse til de
ansvarlige for miljømærkeordningerne. Informationen om de forskellige miljømærker er
sammenfattet i en oversigt, der illustrerer hovedelementerne i de forskellige ordninger.
Sideløbende med dataindsamlingen er der udarbejdet spørgsmål målrettet til de 3
grupper af aktører: producenter, detail handel og professionelle indkøbere. De
professionelle indkøbere repræsenterer forbrugeren. Spørgeskemaundersøgelsen er
herefter gennemført blandt udvalgte aktører i de enkelte grupper.
De indhentede oplysninger er bearbejdet og det er analyseret hvilke emner, der er behov
for få uddybet via interviews med udvalgte aktører indenfor de 3 grupper. Interviewene
er sammenfattet og resultaterne sammenholdt med resultater af spørgeskemaundersøgelsen
til en samlet analyse af væsentlige barrierer i branchen imod erhvervelse af
miljømærker.
Afslutningsvis opstilles på baggrund af barriererne forslag til virkemidler målrettet
til henholdsvis producenter, detailhandel og professionelle indkøbere.
Dette er en gennemgang af principperne i udvalgte frivillige nationale og
internationale miljømærkningsordninger, som anvendes til produkter herunder tekstiler.
Formålet er at præsentere en oversigt over forskellige nationale og internationale
mærker, som er relevante for tekstiler Der eksisterer andre ordninger end nedenstående,
men nedenstående er udvalgt, da de vurderes at være repræsentative for de forskellige
varianter, herunder både rene økologi mærker eller sundhedsmærker og kombinationer af
økologi, sundhed og miljø.
Oversigten skal medvirke til at skabe et indledende indtryk af principper, som f.eks.
omfanget af kriterierne og antallet af mærkede produkter. Notatet er ikke en detaljeret
gennemgang af krav i de enkelte mærker. Ved en eventuel ansøgning om de enkelte mærker
anbefales det at kontakte de respektive organisationer, som findes i litteraturlisten
bagest i kapitlet.
De udvalgte mærker, som alle anvendes til tekstiler er:
 | Det europæiske miljømærke Blomsten (EU) |
 | Bra Miljöval (også kaldet Falken - Sverige) |
 | EcoLogo (Canada) |
 | KRAV (Sverige) |
 | EKO (Holland) |
 | Eco Mark (Japan) |
 | Økotex 100 (internationalt mærke for tekstilprodukter) |
 | Det nordiske miljømærke Svanen |
I gennemgangen af mærkerne er der fokuseret på følgende forhold:
 | udformningen af kriterierne |
 | krav til dokumentation |
 | ekstern kontrol |
 | udgift til certificering |
 | antal mærkede produkter |
Udover de ovenfor nævnte mærker, er det undersøgt, om der findes andre
miljømærker, som er relevante i Europa. Det hollandske miljømærke Milieukeur har
tidligere haft kriterier for tekstiler. De blev trukket tilbage, da EU-Blomsten blev
etableret for tekstiler. På det tidspunkt var der i øvrigt ingen miljømærkede
tekstilprodukter på det hollandske marked /8/. Et andet eksempel er det
tyske IVN (Internationaler Naturtextil Verband), som er et privat mærke for medlemmer af
IVN, der opdeler tekstilprodukterne i "BEST" og "BETTER" med
forskellige niveauer af krav til produktion, kvalitet og brug af kemikalier /18/.
Derudover findes internationale og nationale miljømærker for økologisk dyrket
bomuld. Blandt disse er EKO-quality (certificeringsorgan SKAL /12/) og
det svenske KRAV. De to mærker er ligeledes medtaget her.
Kravene i de enkelte mærker er på forskellige niveauer. For nogle mærker er der
udelukkende krav til det færdige produkt (f.eks. Økotex 100), for andre er der krav til
produktionen (f.eks. EU Blomsten og Svanen).
Nogle mærker har udelukkende fokus på økologisk produktion af bomuld, uld og andre
fibre (EcoLogo og til dels EKO) og inddrager ikke miljøaspekter ved fremstillingen af det
færdige tekstilprodukt.
Det skal bemærkes, at EU-Blomsten er udvalgt af branchen som det miljømærke, der
satses på i fremtiden.
I slutningen af 1980'erne var flere EU-lande i færd med at indføre nationale
miljømærkeordninger. Hvis en række lande nåede at implementere egne miljømærker,
kunne det komme i konflikt med EUs strategi om fri udveksling af varer mellem landene.
Mærkerne kunne komme til at virke som tekniske handelshindringer. For at modvirke dette,
blev forordningen vedtaget som en fælleseuropæisk miljømærkeordning i 1992.
Formålet med ordningen er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der
belaster miljøet mindre end tilsvarende produkter. EU-blomsten skal give forbrugerne en
enkel og troværdig information om, at et produkt hører til blandt de mindst
miljøbelastende inden for en produktgruppe.
Ordningen kan bruges af alle producenter og importører, der afsætter produkter på
EU-markedet samt Norge, Island og Liechtenstein (EØS-landene).
Kriterierne fornyes som regel hvert tredje år, hvilket kræver fornyet ansøgning, for
fortsat at kunne bevise, at produktet lever op til de nye krav. Mærket tildeles således
for en bestemt produktionsperiode, der ikke kan strække sig ud over kriteriernes
gyldighedsperiode. Hvis kriteriernes gyldighed forlænges uden ændringer, kan mærkets
gyldighedsperiode forlænges i samme tidsrum. /6/
Kriterierne søges fastsat, så 5-30% af produkterne på markedet inden for en
produktgruppe vil kunne opfylde miljømærkets kriterier. Kriterierne udvælges ud fra
livscyklusvurderinger af, hvor de væsentligste miljøproblemer optræder.
For tekstilprodukter er det valgt at fokusere på reduktion af forurening af spildevand
i produktionskæden. Derudover dækker kravene også emissioner til luften, toksikologiske
forhold og produktets egenskaber under brug.
Der er specifikke krav vedrørende rester af økotoksiske og humantoksiske stoffer for
de enkelte fibertyper, som akryl, bomuld, elastan, hør, uld, kunstige cellulosefibre,
polyamid, polyester og polypropylen.
90% af alle anvendte spindeolier, voks og stoffer til efterbehandling skal være
bio-nedbrydelige. 95% af slettemidler skal være bionedbrydelige. Derudover er der krav
vedrørende COD og pH-værdi af spildevand.
Visse blødgørere, detergenter og kompleksdannere er ikke tilladt. Det gælder bl.a.
APEO og EDTA. Tetrachlorphenol (TCP) og pentachlorphenol (PCP) er ikke tilladt.
Flammehæmmere, bl.a. kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller skadelige for
vandmiljøet, er ikke tilladt.
Derudover er der en række specifikke krav vedrørende farvestoffer, blegemidler og
midler til depigmentering. Der er krav til indholdet af fri formaldehyd.
Niveauet afhænger af, om produktet er beregnet til babyer, er i berøring med huden
eller er beregnet til andre formål.
For det færdige produkt er der krav til farvebestandighed og krympning.
Ansøger skal vedlægge dokumentation jf. de krav, der stilles i de enkelte
produktkategorier. Kravene omfatter dokumentation fra blandt andet ansøger selv,
underleverandører og uafhængige laboratorier.
Ved ansøgning kan der være kontrol med lagerbeholdning, produktion,
regnskabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelse. Desuden vurderes
virksomhedens eventuelle kvalitets- og miljøstyringssystem, for at vurdere
pålideligheden af de miljømæssige registreringer. Der udføres også efterkontrol./7, 16/
Miljømærkesekretariatet er ansvarlig for kontrollen, som udføres ved ansøgning,
samt i mærkets gyldighedsperiode. /7, 16/
Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol af mærkede
produkter på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller
betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan
miljømærke-sekretariatet inddrage licensen til at anvende Blomsten.
I dag findes der i Danmark en producent, der kan mærke sine produkter med
EU-Blomsten inden for produktgruppen duge og sengelinned /11/.
Derudover er der (pr. april 2000) 6 producenter i Frankrig og en i Italien, som har
opnået miljømærket Blomsten på deres produkter. Alle produkter er inden for gruppen
sengelinned /13/ med undtagelse af et produkt, som er T-shirts.
Udgifter til at deltage i ordningen er berammet til 3.500,- kr. for ansøgningen.
Derudover er der en årlig afgift på 0,15% af omsætningen i EØS af det mærkede produkt
som anvendelsesgebyr /7/.
Licens- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en
attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde
oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt.
"BRA MILJÖVAL" mærket har eksisteret siden 1992 og er resultatet af en
proces, der begyndte i 1987. Bra Miljöval blev etableret som hjælp til de miljøbevidste
svenske forbrugere, på baggrund af Naturskyddsföreningen og andre aktørers arbejde for
at stoppe udledningen af klor fra papirindustriens blegning af papir /16/.
Ordningen betyder, at hvis en producent får accepteret en ansøgning om at bruge
mærket, lægger Naturskyddsföreningen navn til godkendelse af produktets
miljøegenskaber. Ordningen er indført i Sverige.
Det tilstræbes at vælge produktgrupper, der forbruges i stor mængde og som giver
anledning til en stor miljøpåvirkning. Bra Miljöval omfatter ikke produktgrupper, som
Naturskyddsföreningen vurderer er unødvendige, f.eks. blødgøringsmidler til vask af
tekstiler.
De generelle krav for mærkede produkter er, at 10-15% af det eksisterende marked skal
kunne kvalificere sig til mærket. Der stilles typisk krav om, at produkternes
indholdsstoffer er let nedbrydelige, ligesom deres virkning på vandorganismer vurderes.
Kravene kan være udformet som en positivliste og forbud mod at anvende visse stoffer.
Produkter af tekstiler med forskellig forædlingsniveau kan mærkes, f.eks. garn,
vævet stof eller en færdig plaid. Tekstilfibrene kan være alle slags naturfibre
(bomuld, hør, uld, silke, etc.) og kunstfibre af viskose, polyamid, polyester og akryl.
Derudover må der være iblandet op til 10 vægt % elastan eller andre fibre /2/.
Produktet må ikke være tilsat flammehæmmere. Der stilles ikke miljøkrav til
gummibånd, knapper, spænder eller andre detaljer. Kravene er opdelt i følgende
elementer:
A |
Krav til "Bra fibrar" (frivilligt)
|
B |
Krav til "Bra Beredning" (skal opfyldes)
|
C |
Krav til slutproduktet (skal opfyldes) |
Mærkning med "Bra fibrar" er frivillig. Hvis denne mærkning ønskes,
skal mindst 90% af fibrene kunne opfylde kravene, som bl.a. er, at 80 vægt % af fibrene
skal være returfibre. Returfibre kan være fremstillet af gammel beklædning eller være
spild fra konfektionsindustrien.
Derudover er der en række krav til henholdsvis naturfibre og syntetiske fibre.
Naturfibrene skal være baseret på økologisk dyrkning eller produktion (dyrehold). For
de syntetiske fibre gælder bl.a., at højst 30% må være baseret på jomfruelige fibre.
Specielle regler gælder for viskosefibre, bl.a. vedrørende udledning fra produktionen og
krav om, at hverken papirmassen, der bruges til fremstillingen eller selve fremstillingen,
må være baseret på klorblegning.
Alle produkter, der ønskes mærket, skal kunne opfylde alle krav, der vedrører
fremstillingen. Der er opsat krav til alle trin i fremstillingsprocesserne. For våde
processer er der generelt krav om, at udledte stoffer skal være let bionedbrydelige eller
genindvindes. Der er specifikke krav vedrørende COD og fosfor og rensningsgrad af det
udledte vand. Dispensationer kan gives for lande med tradition for lavere niveau for
spildevandsrensning. Derudover er der krav om max. energiforbrug på 70 MJ/kg tekstil.
Kemikalier skal generelt være let biologisk nedbrydelige for min. 85% af indholdet (i
henhold til OECD test 301) eller fuldstændig biologisk nedbrydelig (i henhold til OECD
test 302). Derudover er der specifikke krav vedrørende kemikalier. Der må bl.a. ikke
anvendes optisk hvidt, mineralolie baserede spinde olier, klorerede opløsningsmidler,
klorholdige blegemidler, bromerede flammehæmmere, fluorkulbrinter, polyurethan og PVC.
Farvestoffer, der fraspalter aromatiske aminer mistænkt for at være kræftfremkaldende,
må ikke anvendes. En liste over forbudte aromatiske aminer er vedlagt kriterierne.
Kravene til slutproduktet skal opfyldes af alle produkter, der ønskes forsynet med
miljømærket.
Farverne skal være lys- og vaskebestandige, hvilket skal dokumenteres i ansøgningen.
Producentens kvalitetskrav må ikke være ringere til miljømærkede produkter end til
ikke-miljømærkede produkter. Produktet skal opfylde Konsumentverkets retningslinier for
krympning. Produktet skal være mærket med vaskeanvisning og skal kunne vaskes.
Formaldehyd afgivelsen skal være testet i henhold til Japan Law 112. Afgivelsen må max.
være 30 ppm for børne- og voksentøj (der anvendes direkte på huden) og badetekstiler.
Grænsen er 100 ppm for yderbeklædning og 300 ppm for boligtekstiler.
Ansøgeren skal give Naturskyddsföreningen en deklaration af, hvad produktet
indeholder. Licensen gives på basis af ansøgerens informationer og garantier, inklusiv
laboratorietest om nødvendigt.
Produktionen kontrolleres enten inden ansøgningen er godkendt eller
efterfølgende. Naturskyddsföreningen foretager kontrollen eller den kan udføres af en
af Naturskyddsföreningen godkendt kontrollant. Stikprøveanalyser kan anvendes til at
kontrollere, om ikke tilladte kemikalier indgår. Hvis dette konstateres, kan certifikatet
inddrages.
Pr. marts 2000 findes i alt 19 tekstilprodukter fra 15 producenter mærket med
"Bra beredning" eller "Bra fibrar och beredning". De mærkede
produkter omfatter boligtekstiler (gardiner), garn, frotté-varer, vævede stoffer,
strømper, undertøj og linned.
Administration af mærkning af dagligvareprodukter finansieres dels af
handelskæderne (75%) dels af Naturskyddsföreningen (25%).
Der betales et ansøgningsgebyr på 10.000 SEK. Derudover betales licens svarende til
5.000 SEK plus 0,14 SEK/ton. Den årlige licensafgift kan maksimalt udgøre 300.000
SEK/virksomhed.
Ordningen blev etableret i 1988 af organisationen "Environmental Choice",
Canada. Formålene er at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser,
at øge befolkningens viden om miljø og produkter eller tjenesteydelser, og at give
befolkningen et grundlag for at vælge de mest miljørigtige produkter eller
tjenesteydelser. /3/
Ordningen gælder primært i Canada. Canada har en uofficiel aftale med USAs Green Seal
ordning, der blandt andet har ført til fælles brug af miljømærkekriterier.
I prioriteret rækkefølge udvælges produktgrupper ud fra følgende principper:
- Væsentlige, langsigtede miljøbelastninger skal undgås (kortsigtede for ventes
reguleret med andre midler),
- Livcyklusvurdering skal ligge til grund for kriterieudvælgelsen, selvom kriterierne kan
begrænses til nogle faser,
- Forbrugerne skal vide, at selv ikke et miljømærke er absolut miljøvenligt, og at
mærket gælder produktet ikke virksomheden, og
- Mærket skal støtte og motivere de virksomheder, der arbejder på at begrænse
miljøbelastningen.
Højst 20% af markedets produkter inden for en produktgruppe skal kunne opnå
miljømærket. Kriterier kan opstilles inden for alle livscyklusfaser, selv om kriterierne
for de enkelte produktgrupper ofte kun omfatter enkelte faser.
Kriterierne for tekstiler dækker udelukkende økologisk bomuld /9/.
Udover kravene til økologisk dyrkning og certificering af bomulden skal produktet være
fremstillet af 100 % økologisk bomuld. Det må ikke indeholde farvestoffer og der må kun
være anvendt additiver til produktionen, som er på en positiv-liste.
Ansøger skal dokumentere, at produktet eller servicen opfylder kriterierne,
eventuelt ved at gennemføre test på foranledning af Terra Choice /3/
som er den virksomhed, der administrerer ordningen for Environmental Choice, Canada og
udsteder licenserne i Canada.
Udover opfyldelse af produktgruppens kriterier, skal ansøger dokumentere, at produkter
og serviceydelser opfylder de industrielle standarder for sikkerhed og ydeevne (kvalitet
og effekt).
Ansøger skal årligt dokumentere, at kriterierne opfyldes. Terra Choice
kontrollerer i forbindelse med ansøgningen, at kravene i kriteriedokumentet er opfyldt.
Terra Choice kan på eget initiativ inspicere produktionsanlæg eller teste produkter.
Environmental Choice, Canada informeres om uregelmæssigheder. Hvis mærket misbruges,
tilbagekaldes licensen øjeblikkelig.
Det totale antal licenser er 185. Der findes p.t. ingen opgørelse over, hvor stor
andel af disse, der dækker tekstiler, ej heller antallet af produkter, der er omfattet af
licenserne.
Der betales licens for at bruge mærket. Der betales 0,5 % af omsætningen under
$CAN 1.000.000 og 0,1 % af omsætning herover. Minimumslicensen er $CAN 300
(1.500 kr.) og max. $CAN 10.000 (50.000 kr.) pr. licens. Hvis en producent har licens
til at miljømærke flere produkter betales maksimalt $CAN 20.000 (100.000 kr.).
Test- og verifikationsgebyr opkræves af Terra Choice eller anden ekstern auditør. Det
varierer fra $CAN 750 til $CAN 3.500.
Ordningen blev etableret i 1985 på initiativ af fire organisationer inden for den
økologiske bevægelse /15/. Ordningen er både virksomhedsbaseret og
produktorienteret. Virksomhedsbaseret på den måde, at de landbrug, der producerer
økologiske varer, der lever op til KRAV's kriterier, bliver godkendte. KRAV offentliggør
en liste over godkendte producenter og produktionssteder. Derudover kan butikker,
restauranter og storkøkkener få en KRAV-autorisation til at forhandle KRAV-mærkede
produkter. Ordningen er produktorienteret på den måde, at produkter og råvarer fra KRAV
godkendte producenter må bære KRAV-mærket /15/. Derudover kan
importerede varer få tilladelse til at bære KRAV-mærket, hvis KRAV finder, at den
udenlandske kontrol med produktionen er i orden, f.eks. akkrediteret af den internationale
organisation IFOAM /16/.
Formålet med ordningen er at skabe en troværdig mærkning for økologiske varer og
dermed forenkle forbrugernes mulighed for at gøre en miljøindsats gennem sine daglige
indkøb. Mærket findes også på tekstiler, hvor fibrene er økologisk producerede /15/.
Ordningen omfatter produktionsfasen, herunder forarbejdningen. Desuden stilles der krav
til oplagring og forhandling.
Kravene til tekstiler omfatter forædling af KRAV godkendte fibre. Disse kan komme
fra økologisk produktion godkendt af KRAV eller fra vildtvoksende produktion, ligeledes
godkendt af KRAV.
Forædlingen skal så vidt muligt anvende bedst kendte teknik ud fra et
miljøsynspunkt, minimere energiforbrug, minimere forureninger, anvende KRAV-godkendte
midler og så vidt muligt undgå kemiske tilsætningsstoffer. Ikke-KRAV-godkendte råvarer
kan tilades i et vist omfang, hvis de øger slidstyrken eller giver en bedre funktion
eller design. Det er dog en forudsætning, at fibrene ikke er skadelige for mennesker
eller miljø.
Naturfibre (også ikke-KRAV-godkendte, forudsat det tilstræbes at opnå KRAV),
polyester, viskose og polyurethan (lycra, Elastan) kan godkendes uden prøvning.
Acrylfibre, asbest, Cupro (cuprammoniumrayon), fluorfibre, glasfibre, klorfibre, Modacryl
og Modal er ikke tilladt. Andre fibre skal godkendes.
Der er desuden krav til hvert trin i produktionen, herunder krav om
spildevandsrensning. Kravene vedrører primært anvendte kemiske stoffer og
tilsætningsstoffer i de enkelte produktionstrin. Alle tilsætningsstoffer skal
dokumenteres. Kemiske stoffer som indgår med mere end 1% i et tilsætningsmiddel skal
dokumenteres (bl.a. med CAS nr., kemisk struktur og økotox data). Stoffer (herunder også
farvestoffer), der er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende,
bio-akkumulerbare eller giftige for dyr, må ikke anvendes. Der er specifikke krav til
bio-nedbrydelighed og max. tilladte grænser for giftighed. Specifikke kemiske stoffer må
ikke indgå, disse er anført på en liste samt krav vedrørende max. restindhold af
specifikke tungmetaller. Tilsætningsstoffer som opfylder kriterierne kan underkendes,
hvis der findes andre mindre miljøskadelige stoffer. Der må desuden ikke anvendes klor
eller perborater til blegning.
Formaldehydniveauet i det færdige produkt må ikke overstige specifikke grænser
(Japan Law 112): 20 ppm for børnetøj, 20 ppm for badetøj, 75 ppm for øvrige
voksenklæder og 100 ppm for boligtekstiler.
Alle kriterier skal opfyldes. Dog fungerer KRAV-mærket på to niveauer et
A-niveau, hvor 95% af råvarerne er KRAV-godkendte, og et B-niveau, hvor mellem 70-95% af
råvarerne er KRAV-godkendte /15/. Produkter, der lever op til A-niveau
kravene må mærkes med "økologiske", produkter, der lever op til B-niveau
kriterierne må ikke mærkes økologiske.
Hvert år skal den enkelte producent indsende en fyldig beskrivelse af
produktionen. Beskrivelsen skal vise, at kriterierne bag KRAV-mærket overholdes.
Beskrivelsen danner udgangspunkt for den årlige tredje parts kontrol.
Alle tilsluttede virksomheder kontrolleres en gang årligt. Efter behov kan flere
kontrolbesøg aflægges. Dette sker oftest ved intensiv produktion, eller hvor der er
mistanke om ureglmæssigheder. Analyser udføres kun ved mistanke og betales af
producenten.
Pr. maj 2000 er der i alt 19 tekstilproducenter, som har mærket /15/.
Det er ikke muligt at se indenfor hvilke produktgrupper.
Der fastsættes en årlig afgift for mærket, som er af størrelsesordenen 5.000
SEK pr. produkt /15/. Dertil kan komme udgifter til kontrolbesøg
Mærket EKO er det officielle kvalitetsmærke i Holland for bæredygtig produktion
(økologisk produktion). Mærket skal opfylde efterspørgsel fra forbrugerside efter
produkter, som er produceret ud fra bæredygtighedsprincipper. EKO-mærket er en garanti
for, at produktet er kontrolleret efter objektive principper. Certificeringen varetages af
SKAL Certification eller af andre certificeringsorganer godkendt af SKAL. SKAL er en
uafhængig international organisation, som inspicerer og certificerer produktionsmetoder
indenfor bæredygtigt landbrug. SKAL er udnævnt af det hollandske Landbrugs-, Natur- og
Fiskeriministerium og er medlem af den internationale organisation IFOAM /12/.
Ordningen omfatter bæredygtig produktion inden for landbrug, dyrebrug og skovbrug samt
produktionsvirksomheder inden for fødevarer, tekstiler, handelsselskaber og importører /12/.
Certificering af bæredygtig tekstilproduktion gælder for alle tekstilprodukter
fremstillet af naturfibre. Det er f.eks. undertøj, bleer, beklædning, gardiner og
sengelinned. Naturfibre anvendt i produktet skal være fremstillet i henhold til regler i
EU-Regulation 2092/91 om økologisk produktion. Derudover er der en specifik
"SKAL-standard for sustainable textile production" som også skal opfyldes.
Denne standard supplerer EU reguleringen ved at inddrage alle produktionsprocesser fra
vævning til slutbehandling.
Tekstilproduktet må ikke indeholde tungmetaller. Kræftfremkaldende stoffer, giftige
stoffer samt stoffer, som ikke er let biologisk nedbrydelige må ikke anvendes i
produktionen.
Reglerne inkluderer også virksomhedens interne miljøforhold herunder
miljøledelsessystem, udledning af spildevand og sociale aspekter som børnearbejde.
Ansøgeren skal levere information om produktet og produktionen på en checkliste.
SKAL inspicerer virksomheden i forbindelse med ansøgningsproceduren. Denne
inspektion kan være af flere dages varighed afhængigt af produktionens størrelse m.m.
Derudover er der løbende kontrol i form af årlige kontrolbesøg og opfølgning.
Pr. november 1998 var der 32 certificerede virksomheder inden for tekstil produkter
i Holland, Peru, Schweiz, Sri Lanka, Tyrkiet, Indien, Tyskland og Grækenland, heraf er de
11 virksomheder med hollandsk tilknytning, 8 fra Peru, 4 fra Tyrkiet og 4 fra Tyskland.
Det er ikke oplyst, hvilke produkttyper, der er tale om.
Ansøgerne betaler for inspektion i forbindelse med ansøgningsproceduren.
Beløbets størrelse afhænger af inspektionens varighed.
Derudover betales et årligt beløb for medlemsskab af SKAL. Beløbet er ca. 1.500 NLG
pr. produkt (ca. kr. 5.000) /12/.
Ordningen blev etableret i 1989. Baggrunden for ordningen er en filosofi om, at alle
må gøre en indsats for at løse de nuværende miljøproblemer og bevare de naturlige
ressourcer. Miljømærket sætter forbrugerne i stand til at yde en indsats gennem
miljøbevidste indkøb. /4/
Formålet med ordningen er at udbrede information om produkters miljømæssige
kvaliteter, og opmuntre forbrugere til at vælge mindre miljøbelastende produkter.
Ordningens produktvurdering omfatter følgende livscyklusfaser: Råvareforbrug,
produktion, distribution, brug og forbrug, bortskaffelse og genanvendelse. Der er fastsat
kriterier for 90 produktgrupper.
Kriterierne for tekstiler varierer i omfang og indhold.
Kravene i kriteriedokumentet til stofbleer indeholder krav om min. 50% indhold af
bomuld, bleen skal kunne genbruges efter vask. Der må ikke være anvendt fluoresceret
blegning, produktet må ikke indeholde formaldehyd eller farlige stoffer i henhold til
gældende lovgivning. Produktet skal være af en kvalitet, så det ikke flosser og har
løse tråde. Produktet skal være mærket med "recyclable" eller "for
repeated use".
Tekstiler fremstillet af spild/affalds fibre skal bestå af mindst 70% affaldsfibre,
enten spild fra spinde-processer, spild fra tilskæring eller fibre fra brugt beklædning.
Produktet må ikke frigive farlige stoffer ved bortskaffelsen. Produktet skal opfylde
gældende kvalitetsstandarder. Det skal mærkes med "recyclable" eller "use
resources effectively".
Kravene til tekstiler af genanvendt PET er mere detaljerede. Produktet skal indeholde
min. 50% fibre fra genanvendt PET fra flasker og andre PET produkter. Produktet skal
opfylde kravene i gældende lovgivning med hensyn til indhold af farlige stoffer.
Indholdet af fri formaldehyd må ikke overstige 75 ppm. Der må ikke være anvendt
benzidine farvestoffer, der kan fraspalte angivne aromatiske aminer. Flourescerende
blegning må ikke være anvendt. Brugen af regulerede farlige stoffer og tungmetaller i
produktionen skal være vel kontrolleret.
Ansøgeren skal dokumentere at kriterierne overholdes; at ansøger eller producent
overholder alle gældende miljølove og -reguleringer samt aftaler om miljøbegrænsende
foranstaltninger; at produktet overholder gældende love, kriterier og standarder for
kvalitet og sikkerhed; at der er ydet en indsats for at reducere produktionsprocessens
miljøbelastning; at brug af produktet medfører effektiv udnyttelse af energi og
ressourcer; at produktbortskaffelsen ikke forårsager væsentlige miljøproblemer; og at
produktet er økonomisk konkurrencedygtigt. /4/.
Ordningen beror i høj grad på tillid mellem parterne og miljømærket kan
tildeles alene på baggrund af ansøgers oplysninger. Eco Mark kan for nogle
produktgrupper kræve, at en tredjepart tester produktet og tilhørende materialer, for at
godkende en ansøgning. /4/ Dette gælder bl.a. for kriterier
vedrørende genanvendelse af PET, hvor der er krav om tredje parts test. Der skal udføres
test af produktet for opfyldelse af gældende lovgivning for indhold af farlige kemiske
stoffer samt specifikt for at krav til restindhold af formaldehyd ikke overskrides. Der
skal desuden vedlægges certifikat fra leverandør af farvestoffer, at kravene vedrørende
disse er opfyldt.
Inden for grupper af tekstilprodukter er der pr. marts 2000 mærket i alt 643
produkter, som fordeler sig på følgende produktgrupper:
Produktgruppe |
Antal mærkede produkter |
Stofbleer |
30 |
Ubleget beklædning, sengelinned og håndklæder |
34 |
Tekstiler lavet af genbrugsfibre (spild/affald) |
75 |
Beklædning af genanvendt PET |
409 |
Husholdningstekstiler af genanvendt PET |
95 |
Der betales ikke for at ansøge om mærket. Ansøger må dog selv betale tredjepart
for eventuelle produkttest, der kan kræves som led i ansøgningen.
En ansøger, der har fået et produkt miljømærket, indgår en kontrakt med Japan
Environment Association (JEA) for at bruge mærket. Kontrakten gælder generelt to år og
kan fornyes. Ansøger betaler for kontrakten og for en evt. fornyelse. /4/
Der er ingen oplysninger om beløbets størrelse.
Økotex 100 startede i 1989 med, at en professor ved Austrian Textile Research
Institute udviklede en teststandard til måling af farlige stoffer i tekstiler.
Teststandarden baserede sig på krav i eksisterende lovgivning inden for drikkevand,
spildevand, grænseværdier for arbejdsmiljøet og Japan Law 112 vedrørende indhold af
fri formaldehyd. Testen blev i 1993 internationalt udbredt via "International
Association for Research and Testing in the Field of Textile Ecology (Oeko-Tex)" til
i alt 13 lande. Testen vedrører de færdige tekstilprodukter.
I 1997 var der udstedt i alt 5300 certifikater til 1750 virksomheder fordelt med
hovedparten i Europa (93%) og en mindre andel i Asien. Der er en årlig stigning i antal
virksomheder tilsluttet ordningen på 630.
I 1995 udvikledes en ny standard dækkende produktionen - Økotex 1000 /5/,
som minder om EU Blomsten. Der findes p.t. ingen virksomheder med Økotex 1000 i Danmark,
der er nogle få virksomheder i udlandet med certificering.
Kravene i kriterierne vedrører max. tilladte koncentrationer af specifikke kemiske
stoffer samt fysisk/kemiske parametre. Følgende parametre indgår i kriterierne:
 | pH niveau |
 | flygtige komponenter (VOC'er) - kun for tekstiler med skumbagside |
 | pesticider |
 | tungmetaller |
 | farvestoffer |
 | overskydende farvestof/farve |
 | formaldehyd |
 | lugt |
 | pentachlorphenol |
 | flammehæmmere |
 | farvestof bærere |
De tilladte værdier afhænger af, om tekstilet er i direkte kontakt med huden eller
ej. Der er særlige krav for produkter beregnet til babyer. Farvestoffer, der fraspalter
acrylaminer, kræftfremkaldende farvestoffer eller allergi-fremkaldende farvestoffer må
ikke være indeholdt i produktet. Der må heller ikke forekomme biocider eller
flammehæmmere /5/.
Økotex 100 dækker både beklædning, boligtekstiler, madrasser og gulvtæpper.
Tekstilerne opdeles i 4 produktgrupper med forskellige grænseværdier.
De 4 grupper er:
- tekstiler eller tilbehør til babyer
- tekstiler i kontakt med hud
- tekstiler uden hudkontakt
- tekstiler til dekoration
Økotex 100 er baseret på laboratorietest på laboratorier tilsluttet den
internationale organisation. Der findes i alt 13 europæiske laboratorier, som er
godkendt. I Danmark er det DTI Beklædning og Tekstil.
Testen udføres på det færdige produkt af laboratoriet, som herefter udsteder
certifikatet, der gælder for et år. Hvis virksomheden kan garantere, at der ikke er sket
ændringer, kan gyldigheden forlænges yderligere 1 år.
Virksomheden skal have et veldokumenteret kvalitetstyringssystem. Derudover skal
virksomheden acceptere 2 årlige kontrolbesøg og test, som gennemføres af
testlaboratoriet. Hvis 2 på hinanden følgende test viser afvigelser fra
grænseværdierne, kan certifikatet inddrages.
I Danmark har 41 virksomheder certifikater dækkende 54 produkter (1999).
Produktgrupperne omfatter:
Produktgruppe |
Antal mærkede produkter |
I. Baby produkter (beklædning, madrasser,
sengelinned m.m.) |
22 |
II. Produkter med hudkontakt
(beklædning, tilbehør, sengelinned
m.m) |
26 |
III. Produkter uden hudkontakt |
ingen |
IV. Tekstiler til dekoration (gardiner, madrasser) |
6 |
Der betales ikke afgift for mærket, men virksomheden skal finansiere udgifterne til
test af produktet.
Ordningen blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd. Danmark tilsluttede sig
ordningen i maj 1997.
Formålet med Svanemærket er at stimulere til et mere miljøvenligt forbrug ved
vejledning af forbrugere og indkøbere, som ønsker at handle miljøbevidst, samt at
fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende
end andre lignende produkter.
Ordningen kan benyttes af alle brancher, der producerer eller importerer produkter, der
er udviklet kriterier for.
Både nordiske og ikke-nordiske virksomheder kan søge. Nordiske virksomheder søger i
eget land, ikke-nordiske virksomheder søger i det land, de ønsker at sælge produktet i,
og hvis de ikke vil sælge produktet i Norden, søges der i det nordiske land, der har
udviklet kriterierne. En ansøgning kan omfatte flere produkter inden for samme
produktgruppe, såfremt de repræsenterer ensartede forhold ud fra et miljøsynspunkt. /16/.
Der er udviklet kriterier for i alt 48 produktgrupper /16/. Pr. 1.
maj 2000 er der ca. 1.300 svanemærkede produkter (opgjort på handelsnavne) på det
danske marked Danmark, fortrinsvis papirvarer.
Nordisk Miljømærkenævn prioriterer hvilke produktgrupper, der skal udvikles
kriterier for. Prioriteringen sker ved at vurdere produktgruppens miljøpåvirkning,
mulighederne for at mindske miljøpåvirkningerne og fremme en bæredygtig udvikling, samt
potentialet for at den miljømærkede produktgruppe får succes på markedet. Det
analyseres hvilke produkter, der er på markedet, omsætningsmængden på det Nordiske
marked, importmængden, behovet for forbrugervejledning, samt producent- og
konkurrenceforhold /16/.
Kriterierne fastlægges med det formål, at de højst kan opfyldes af 1/3 af varerne
på det nordiske marked. Alle livscyklusfaser kan være inddraget: udvinding af råvarer,
produktion, transport, brug og bortskaffelse. Der udarbejdes kriterier for de mest
miljøbelastende livscyklusfaser, hvilket for mange produkter kan være produktion og
brugsfase /16/.
Kriterierne for tekstiler gælder alle produktionstrin inklusive det færdige
produkt. For økologisk fiberproduktion er kravene til vådbehandling lidt mere lempelige
end for ikke økologiske fibre, for at fremme brugen af de økologiske fibre /17/.
Garn, vævet stof og færdige produkter af bomuld, hør, uld, hamp, jute, regenereret
cellulose (viskose, lyocell og acetat) og syntetiske fibre (polyester og polyamid) kan
mærkes.
Dyrkning af naturfibre (bomuld, uld, hør, hamp og jute) skal foregå uden anvendelse
af bekæmpelsesmidler. Specielle krav stilles til uld, som ikke må indeholde rester af
specifikke miljøskadelige bekæmpelsesmidler. Derudover er der krav vedrørende udledning
af spildevand fra behandling af bastfibre og vask af fåreuld. For fremstilling af
regenereret cellulosefibre er der bl.a. krav til udledning af iltforbrugende stoffer. For
syntetiske fibre gælder de samme krav som for EU Blomsten bl.a. for udslip af VOC og NO2
/17/.
Kravene til det færdige produkt vedrører bl.a. indhold af tungmetaller,
farvebestandighed, produktet skal være vaskbart (gælder ikke møbelstoffer) og indholdet
af fri formaldehyd må ikke overstige fra 30 til 300 ppm, afhængigt af anvendelsesområde
for produktet. Det laveste niveau gælder for babytøj, beklædning og badetøj. Det
højeste niveau er for gardiner, møbelstof og tæpper.
Licenshaver skal føre journal over resultater af foretagne tests og målinger til
brug for dokumentation for løbende overholdelse af kriteriesættene. Journalen skal
opbevares under licensens gyldighedsperiode. Miljømærkesekretariatet har adgang til
journalen. Licenshaver skal underrette miljømærkesekretariatet, før der sker
væsentlige ændringer i produktionsprocessen, produktets sammensætning, konstruktion
m.v. i forhold til den oprindelige ansøgning, som kan påvirke produktets egenskaber og
miljøpåvirkning i relation til kriteriesættet.
Miljømærkesekretariatet forestår driften af ordningen og foretager kontrolbesøg
hos ansøgeren eller producenten i forbindelse med behandling af ansøgningen. Kontrollen
omfatter f.eks. lagerbeholdning, fremstilling, regnskabsmateriale, vareprøver,
analyseudstyr og indkøbsfortegnelser.
Ansøgeren skal have et system til kvalitet- eller miljøstyring med henblik på at
sikre pålideligheden af miljømæssige registreringer, der anvendes som dokumentation i
forbindelse med Svanen. Dette system vurderes. Udover det indledende kontrolarbejde
foretages der efterkontrol. Dette kan eksempelvis være fornyet besøg på virksomheden.
Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol for Svanemærkede
produkter, der er på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt
eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan
miljømærkesekretariatet inddrage licensen til at anvende Svanemærket, og der kan
iværksættes forskellige foranstaltninger overfor licenshaver, eksempelvis
politianmeldelse.
4 virksomheder har pr. 1. maj 2000 mærkede produkter, som dækker børnetøj,
sengelinned, vævet stof, strømper og T-shirts /11/.
Gebyret for at ansøge udgør 3.500 kr. i Danmark. Anvendelsesgebyret er fastsat
til 0,4% af licensindehaverens omsætning af det miljømærkede produkt pr. år, i Danmark
dog maximalt kr. 250.000 /11, 16/. Licens- eller
registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret
revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger
om årets omsætning af det miljømærkede produkt.
I den efterfølgende tabel er der lavet en oversigt over kriteriekrav i de forskellige
miljømærker samt udgift til erhvervelse af miljømærket.
Tabel 3.1.
Sammenligning mellem miljømærker
Se her!
EU-Blomsten, Svanen og de svenske nationale mærker Bra Miljöval og KRAV har alle
fokus på miljøbelastningen i hele produktionen. Økotex har fokus på det færdige
produkt. De øvrige mærker har fokus på begrænsede dele af produktionen (f.eks.
økologisk producerede fibre).
Økotex kravene til det færdige produkt ligger tæt på kravene i både Blomsten og
Svanen, men der er væsentlige afvigelser i forhold til produktion og udledning af
spildevand, som ikke er indeholdt i Økotex 100. I kriterierne for Blomsten er der desuden
specifikke krav til de enkelte fibertyper. En sådan opdeling ses ikke i Økotex 100. Der
er mindre afvigelser imellem de to mærker, når det gælder de accepterede
koncentrationer af urenheder fra pesticider og andre stoffer. Kraven for at opnå Blomsten
er således generelt højere end for Økotex 100.
De svenske mærker "Bra Miljöval" og KRAV samt det nordiske Svanen afviger
meget lidt fra Blomsten både hvad angår kriterier og øvrige forhold omkring opnåelse
af mærket.
Som nævnt i indledningen vedrører EcoLogo og EKO primært økologisk produceret
bomuld. EKO omhandler enkelte andre krav vedr. kemiske stoffer. Der er således færre
krav i begge mærker, end der er i Blomsten og Svanen.
Eco Mark kravene virker væsentligt lavere end for både EU Blomsten og Svanen og
indeholder meget få reelle krav, som kontrolleres af tredie part.
Både EU-Blomsten og Økotex repræsenterer mærker, som er internationalt orienterede.
Svanen dækker de nordiske lande og de øvrige mærker er primært nationale mærker.
/1/ |
http://www.snf.se/hmv/bmv.htm (hjemmeside for det svenske
miljømærke Bra Miljöval)
[Tilbage]
|
/2/ |
Bra Miljöval for textil. Svenska Naturskyddsföreningen,
1996
[Tilbage]
|
/3/ |
www.environmentalchoice.com (hjemmeside for det canadiske
miljømærke)
[Tilbage]
|
/4/ |
http://www.jeas.or.jp/english/index.html (hjemmeside for det
japanske miljømærke Eco Mark)
[Tilbage]
|
/5/ |
http://www.oeko-tex.com (hjemmeside for den internationale
organisation bag Økotex)
[Tilbage]
|
/6/ |
Bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 1998 om det europæiske
og det nordiske miljømærke, Miljø- og Energiministeriet.
[Tilbage]
|
/7/ |
Miljøstyrelsen EU's miljømærke, Blomsten,
Miljøvejledning, 1998
[Tilbage]
|
/8/ |
Kontakt pr. e-mail til K. Delen, Stichting Milieukeur,
Holland, april 2000
[Tilbage]
|
/9/ |
Clothing made from certified organic cotton. Environmental
Choice Program. Panel Review Process. Verification and Licensing Criteria. PRC-001
[Tilbage]
|
/10/ |
http://europa.eu.int/comm/environment/ecolabel/award.htm (EU
hjemme side om Blomsten)
[Tilbage]
|
/11/ |
http://www.ecolabel.dk (hjemmeside for
Miljømærkesekretariatet)
[Tilbage]
|
/12/ |
http://www.skal.com (hjemmeside for det internationale
certificeringsorgan for bæredygtigt landbrug)
[Tilbage]
|
/13/ |
Korrespondance (e-mail) med Patricia Proia, Afnor.
Miljømærkesekretariatet, Frankrig. April 2000
[Tilbage]
|
/14/ |
Environmental quick scan. Textiles. SIDA, June 1996
[Tilbage]
|
/15/ |
http://www.krav.se (hjemmeside for den svenske ordning KRAV)
[Tilbage]
|
/16/ |
Arbejdsmiljømærkning. Fase 1 rapport. Arbejdstilsynet,
februar 1999 (ikke publiceret)
[Tilbage]
|
/17/ |
Miljömärkning av Textilier. Kriteriedokument. 3 dec 1999 -
15 juni 2003. Version 2.1. /11/
[Tilbage]
|
/18/ |
http://www.naturtextil.com
[Tilbage]
|
Formålet med undersøgelsen er at afdække barrierer i branchen mod at erhverve
eller efterspørge miljømærker på tekstiler. Undersøgelsen er gennemført blandt
producenter, detailhandel og professionelle indkøbere (brugere af tekstiler).
Undersøgelsen var oprindelig tænkt gennemført ved opstilling af spørgsmål i
samarbejde med branchen. Da der imidlertid samtidigt er igangsat en række andre tiltag i
branchen bl.a. afholdelse af workshops, blev det besluttet at indlede med at gennemføre
en spørgeskemaundersøgelse. Flere i branchen har givet udtryk for, at de foretrækker at
blive præsenteret for resultater af undersøgelsen frem for at de skulle deltage i en
indledende workshop. Resultatet af undersøgelsen er derfor indledningsvis fremlagt på en
workshop afholdt for hele branchen i Herning i juni 2000.
På basis af de barrierer som Tekstilpanelet har identificeret og beskrevet i
handlingsplanen, er der formuleret en række spørgsmål til branchens aktører.
Spørgsmålene vedrører afdækning af følgende forhold:
 | prioritering af miljøforhold |
 | ansvar for miljøforhold |
 | kendskab til miljømærker |
 | holdninger til miljømærker |
 | kendskab til kriterierne i mærkerne |
 | ansøgningsproceduren |
 | prioritering ved valg af leverandører |
 | områder i fokus ved markedsføring |
 | efterspørgsel fra kunder nu og i fremtiden |
Aktørerne dækker i dette projekt producenter, detailhandel og professionelle
indkøbere (brugere).
Producenter, distributører og detailhandel
Efter ønske fra Miljøstyrelsen har COWI i samarbejde med CASA udarbejdet et fælles
spørgeskema til branchen. Projekternes karakter betød, at det endelige spørgeskema blev
meget omfangsrigt, i alt 21 sider. Vi fandt det uheldigt, at spørgeskemaet blev så
langt, da det i sig selv udgjorde en potentiel barriere for besvarelse.
Det blev aftalt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen som telefoninterview med et
samlet antal på 233 respondenter blandt producenter, grossister, detailhandlere og
indkøbsforeninger. Svarprocenten for undersøgelsen var 24% (57 ud af 233).
COWIs andel vedrørte interview med grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger.
Målgruppen som spørgeskemaet var rettet imod var adm. direktører. Alle udvalgte blev
kontaktet via telefon. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få kontakt til de
ansvarlige personer. Det blev derfor, for COWIs andel (110 virksomheder), besluttet at
gennemføre spørgeskemaundersøgelsen via e-mails, hvor respondenten kunne indtaste sine
svar via Internettet. Dette blev meget positivt modtaget hos respondenterne. 58
virksomheder af de 110 ønskede at deltage, og fik tilsendt e-mails med link til
spørgeskemaet. Der indkom svar fra 16. Her iblandt var 3 besvarelser ufuldstændige,
begrundet med manglende kendskab til de resterende spørgsmål.
Enkelte tilbagemeldinger fra de virksomheder, som alligevel ikke svarede, giver
følgende årsager til, at de ikke ønskede at svare:
 | manglende viden om miljø |
 | spørgeskemaet er for langt |
 | praktiske vanskeligheder med besvarelsen |
De virksomheder (ca. 47%), som ved første telefonhenvendelse oplyste, at de ikke
ønskede at deltage, gav følgende forklaringer:
 | manglende tid |
 | for mange spørgeskemaer i omløb |
 | kan ikke tjene penge på at besvare spørgeskemaer/ønsker ikke at prioritere det |
 | spørgeskemaet for langt, forbrug af tid må max. være 10 min. |
Alle adspurte var meget positive over, at kunne udfylde spørgeskemaet via Internet og
dermed kunne udfylde det, når de havde tid til overs. Den lave svarprocent tolkes
umiddelbart som manglende tid og prioritering af miljø, da de tilkendegav, at de gerne
ville svare via Internet fremfor via telefonen.
Professionelle indkøbere
Samtidig med ovenstående undersøgelse, gennemførte COWI en spørgeskemaundersøgelse
på lignende vis med et antal på 100 respondenter af det samlede antal professionelle
indkøbere. Efter en påmindelse via e-mail blev der opnået en svarprocent på 18, hvoraf
en ikke var udfyldt.
Årsagen til at de resterende 82 % af de indkøbsansvarlige ikke reflekterede kendes
ikke, men kan tolkes sådan, at emnet ligeledes blandt denne gruppe er ukendt eller lavt
prioriteret. Spørgeskemaet til de indkøbsansvarlige var til sammenligning med
ovenstående undersøgelse kun på 6 sider og var vurderet til at tage ca. 10 min. at
besvare.
Producent gruppen repræsenterer udover producenter også grossister,
indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Undersøgelsen er af
ressourcemæssige grunde udført med alle disse aktører i samme sample. Besvarelserne
afspejler i høj grad virksomhedernes strategiske dispositioner, da besvarelserne generelt
er udført af personer, som er højt placeret i organisationen. Fordelingen mellem de
enkelte grupper er: direktører (28%), anden chefposition (25%), miljøkoordinator (12%),
indkøbschef (7%) og salgschef (3%). Herudover er der i 25% af besvarelserne ikke angivet
respondentens position i firmaet.
Nedenfor er anført en sammenskrivning af resultaterne af undersøgelsen foretaget
blandt producenter, grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for
branchen. Alle spørgsmål med tilhørende svar er vedlagt i bilag A.
Prioriteringen af systematisk miljøarbejde er i denne gruppe umiddelbart ikke
særlig høj med hensyn til miljøledelse, udarbejdelse af grønt regnskab eller
udarbejdelse af en skriftlig miljøpolitik. Det fremgår af de følgende figurer, figur 1
og 2.
Figur 1.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, miljøcertificering
Figur 2.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, grønt regnskab og
miljøpolitik
20 - 23% af respondentgruppen har indført eller er i færd med at indføre
miljøledelse eller udarbejde grønt regnskab. 26% har en skriftlig miljøpolitik. Det
betyder omvendt, at ca. 75%, af respondentgruppen sandsynligvis ikke har initiativer i
gang vedrørende systematisk miljøarbejde.
Ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter ligger i henhold til
de adspurgte generelt hos dem selv. 72% af respondentgruppen mener, at tekstilproducenten
og tekstilleverandøren har en del eller en stor del af ansvaret for at reducere
miljøproblemer fra tekstilprodukter. Kun 2-3 % mener, de har lidt ansvar og 9% har ikke
svaret. Fordelingen fremgår af figur 3. 47% mener endvidere, at myndighederne har en del
eller et stort ansvar for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Forbrugerne og
detailhandelen anses af færre for at have en stor del af ansvaret (henholdsvis 36 og
33%). Dette viser således, at branchen selv er bevidst om deres ansvar med hensyn til
produkternes miljøforhold.
Figur 3:
Virksomhedens holdning til ansvar for at reducere miljøproblemer
Ca. 45% af producenterne mener, at også myndighederne har et stort eller noget ansvar,
hvorimod henholdsvis 24% og 19% mener, at detailhandelen og forbrugerne har et stort eller
noget ansvar.
Kendskab til kriterierne for opnåelse af miljømærker er ikke særligt udbredt
blandt producenter eller detailhandel. En del kender miljømærkerne Svanen, EU Blomsten,
Ökotex 1000 og Ökotex 100. Det varierer fra 30-50%, hvor den største andel kender
Svanen. Vi vurderer dog på basis af de senere besvarelser, at meget få af disse reelt
kender kriterierne bag mærkerne. I besvarelsen er der 21 %, der har Ökotex 100 mærkede
produkter og nogle få med Svanen eller Blomsten på deres produkt. Over 30 % af de
adspurgte kender ikke mærkerne.
En stor gruppe af respondenterne mener, at det er vanskeligt at prioritere imellem
de mange miljømærker. Op til 63 % er uenige i, at det er let at prioritere imellem
miljømærkerne, og ca. 70 % er uenige i, at det er en fordel med mere end et
miljømærke, se figur 4.
Figur 4.
Virksomhedens holdning til udsagn om miljømærkerne
Der er tegn på, at der er flere miljømærkede tekstilprodukter på vej, idet ca. 40%
vurderer, at det er en fordel at være blandt de første med miljømærket Blomsten, se
figur 5.
Figur 5.
Virksomhedens holdning til at være blandt de første med miljømærke
Gruppen af producenter og detailhandel er spurgt om deres holdning til miljømærker
med hensyn til pris, design, kvalitet og holdbarhed. Besvarelserne viser, at over 50%
mener, at miljømærkede produkter er dyrere, se figur 6.
Figur 6.
Virksomhedens holdning til udsagn om prisen på miljømærkede produkter
Med hensyn til designet er det overraskende, at 41 % er uenige i, at miljømærkede
produkter har et godt design. Dette kan dog skyldes, at producenterne er bevidste om, at
miljømærker ikke har noget med design at gøre.
Figur 7.
Virksomhedens holdning til udsagn om design og miljømærkede produkter
Respondenterne vurderer, at holdbarheden af miljømærkede produkter er ringere end for
ikke miljømærkede produkter. Det fremgår af figur 8, at ca. 70% er uenige i, at de
miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Det skal her bemærkes, at udsagnet
måske kan misforstås. Udsagnet kunne være formuleret: de miljømærkede produkter har
en holdbarhed på niveau med ikke mærkede produkter.
Figur 8.
Virksomhedens holdning til holdbarhed af miljømærkede produkter
Som nævnt tidligere er det kun få, der har kendskab til kriterierne bag miljømærket
Blomsten. Besvarelsen af spørgsmål, der går tæt på kriterierne for at opnå Blomsten,
og procedurerne i forbindelse hermed er derfor meget få. En del af svarene kan desuden
bygge mere på holdning (producenternes optimistiske tro på deres eget produkts
miljømæssige fortræffeligheder) end på reel viden om indhold i kriterierne.
Spørgsmålene vedrører en vurdering af om virksomheden umiddelbart kan opnå Blomsten,
udsagn om kontrollen med de mærkede produkter, udsagn om kriterierne og
ansøgningsproceduren samt en vurdering af omkostningerne.
30% svarer, at de umiddelbart eller kun med få ændringer i produktionen kan opnå
Blomsten på deres produkter. I forhold til organisationen vurderer 35%, at de kan opnå
Blomsten uden ændringer eller med få ændringer. Begge disse svar kan dog være
relateret mere til holdninger end til reel indsigt i kriterierne bag Blomsten.
Det er kun meget få, der har besvaret spørgsmålet vedrørende holdning til
kontrollen med miljømærket Blomsten. Den største andel af besvarelsen er "ved
ikke". Resultatet viser således kun det faktum, at det er meget få, der har været
igennem processen og dermed har nøjere kendskab hertil.
Spørgsmålene vedrørende udsagn om kriterierne, omhandler hvorvidt kriterierne:
 | dækker de væsentligste miljøforhold |
 | er enkle at dokumentere |
 | er lette at forstå |
 | er for restriktive |
Hertil svarer 33%, at kriterierne dækker de væsentligste forhold, 20% at de ikke er
lette at forstå, 22 % at de er lette at dokumentere og ca. 20% at kriterierne er for
restriktive. Det skal også her understreges, at under halvdelen (ca. 42 %) har svaret på
disse spørgsmål.
Ca. 20% har svaret på spørgsmålene vedrørende ansøgningsproceduren og heraf svarer
halvdelen, at de ikke kender proceduren. Omkostningsniveauet til at opnå miljømærke
(ansøgnings- og omsætningsafgift) er kun besvaret af 2, hvoraf den ene mener, at de er
lave, den anden, at de er høje.
Ved valg af leverandører prioriteres nogle parametre højere end andre. Blandt de
adspurgte vægtes følgende områder højt (en del betydning eller stor betydning):
 | pris |
 | kvalitet |
 | leveringssikkerhed |
 | fast samarbejde |
Miljøforhold vægtes generelt lavere, hvilket er illustreret i figur 9.
Figur 9.
Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører
Virksomhederne forventer dog, at de indenfor de næste 3 år vil stille flere
miljøkrav til deres leverandører, hvilket kan ses af figur 10.
Figur 10.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav til leverandører i fremtiden
Virksomhederne lægger i deres markedsføring især vægt på følgende områder:
 | pris |
 | kvalitet |
 | design |
 | leveringssikkerhed |
Andre mindre væsentlige faktorer er nærhed til kunden, miljøforhold og
arbejdsmiljø. Laveste prioritet har miljømærkning af produkterne, hvilket ikke er så
underligt, da kun meget få reelt har miljømærkede tekstiler. De indkomne svar er
illustreret i den følgende figur 11.
Figur 11.
Vægtning af forhold ved markedsføring af produkter
Virksomhederne oplever i nogen udstrækning, at kunderne efterspørger miljøvenlige
produkter og miljømærkede produkter. Der er dog 25-35% som aldrig oplever denne
efterspørgsel. Svarene er illustreret i figur 12.
Figur 12.
Hvor ofte oplever virksomheden efterspørgsel efter miljøvenlige
tekstilprodukter og miljømærkede produkter?
De fleste virksomheder (70 %) forventer at kravene til miljøforhold fra kunderne vil
øges i de kommende 5 år.
Figur 13.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav i fremtiden
Målgruppen er indkøbschefer eller -ansvarlige i større institutioner og store
private virksomheder med stort indkøb af tekstiler. Besvarelserne er også i denne gruppe
i høj grad udtryk for, at miljømærker er omfattet af virksomhedernes strategiske
overvejelser, da spørgsmålene er besvaret af adm. direktører (72%) og
indkøbskoordinatorer (11%). De resterende har ikke anført deres funktion i virksomheden.
Spørgsmålene vedrørende barrierer overfor miljømærker omhandler de samme emner,
som for producenter og detailhandlen. Spørgsmål og tilhørende svar er vedlagt i bilag
B.
Indkøbernes kendskab til miljømærker er mere begrænset end for producenternes
vedkommende. 33 - 38 % kender dog Svanen og/eller Blomsten. 10- 22 % oplyser at de
indkøber produkter med de to miljømærker eller Ökotex 100 mærket. At 17 % oplyser, at
de køber tekstiler med Blomsten svarer imidlertid ikke til det faktum, at der i Danmark
kun findes en licens på Blomsten indenfor tekstiler.
Nogle af indkøberne overvejer at indkøbe produkter med enten Svanen eller Blomsten.
De efterfølgende spørgsmål viser, at indkøberne ikke har detaljeret kendskab til
kriterierne, men udelukkende kendskab til at miljømærkerne findes. Det er
bemærkelsesværdigt, at flere indkøbere kender det tyske miljømærke Blaue Engel (44 %)
og det svenske Bra Miljöval (50 %) end Blomsten (33 %)og Svanen (39 %).
Figur 14.
Kender virksomheden kravene for at opnå Blomsten?
Indkøberne mener, at både tekstilleverandøren (61%) og tekstilproducenten (83%)
har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Samlet set mener
alle respondenter, at de to grupper enten har en del eller et stort ansvar for at reducere
miljøbelastninger fra tekstil produkter. 77 % mener endvidere, at detailhandelen har et
stort eller en del ansvar. De efterfølgende figurer 15-17 viser fordelingen af svarene.
Figur 15.
Tekstilleverandørens ansvar for at reducere miljøbelastninger
Figur 16.
Tekstilproducentens ansvar for at reducere miljøbelastninger
Figur 17.
Detailhandelens ansvar for at reducere miljøbelastninger
Indkøberne mener, at myndighederne har et stort ansvar for at reducere
miljøbelastninger fra tekstiler. Indkøberne mener i højere grad end producenterne (66%
mod 47%), at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra
tekstiler. Fordelingen af svarene er gengivet i figur 18.
Figur 18.
Myndighedernes ansvar for at reducere miljøbelastninger
Indkøberne mener også, at forbrugerne har en del af ansvaret for at reducere
miljøbelastningen fra tekstiler i forbindelse med deres valg af produkter. 67% mener, at
forbrugerne har et stort eller en del ansvar.
Indkøberne er blevet spurgt om deres holdninger til miljømærkede produkter i
relation til pris, design og holdbarhed. En del af indkøberne (22%) mener, at
miljømærkede produkter er dyrere. En større gruppe er overvejende enige i, at
miljømærkede produkter er dyrere og 17% mener ikke, at de er dyrere. Gruppen af
overvejende enige kan eventuelt mene, at der kun er tale om en mindre prisforskel.
28% af indkøberne mener, at miljømærkede produkter har et godt design. 11% er uenige
i dette og 33% er overvejende uenige. Der er således en del fordomme omkring de
miljømærkede produkters design. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til
holdbarhed, hvor 28% er overvejende uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre
holdbarhed. Dette svar udelukker dog ikke, at de mener, at produkterne har samme
holdbarhed som ikke miljømærkede produkter. En stor gruppe (38%) svarer "ved
ikke", hvilket kan tolkes sådan, at de ikke har et dybere kendskab til
miljømærkede produkter. Næsten alle indkøbere er dog enige i, at miljømærkede
tekstilprodukter også er miljøvenlige. Kun 6% er uenige i denne betragtning. Dette må
være et udtryk for, at miljømærkerne har en høj troværdighed.
En del indkøbere er ligesom producenterne af den opfattelse, at det kan være
vanskeligt at prioritere imellem de mange forskellige miljømærker for tekstiler. Det
gælder for 33% af besvarelserne. En lidt større gruppe (44%) mener, at det er let eller
overvejende let at prioritere imellem de miljømærker, der er på markedet. En stor andel
af indkøberne (65%) finder dog, at det er en ulempe med flere miljømærker.
Figur 19.
Virksomhedens holdning til udsagn om indkøb af miljømærkede tekstiler
44-55% af indkøberne mener, at de kan indkøbe produkter med miljømærket
Blomsten uden der kræves ændringer i indkøbspolitik eller organisatoriske ændringer.
Henholdsvis 16 og 6 % mener, at det kræver få ændringer i organisationen. De resterende
fordeler sig ligeligt imellem, at det kræver en del ændringer og ved ikke.
33% af indkøberne mener, at det kræver få ændringer i indkøbsaftalerne at indkøbe
produkter med Blomsten og 16% mener, at de umiddelbart kan indkøbe produkter med Blomsten
uden at ændre indkøbsaftaler.
Kun få har kendskab til hvilke produkttyper der kan få miljømærket Blomsten,
hvilket jo ikke er mærkeligt. 55-78% svarer "ved ikke" på spørgsmålet om
kendskab til produkter med Blomsten inden for håndklæderuller, sengelinned, duge,
børnetøj, modetøj, osv.
En stor andel af indkøberne mener, at kriterierne dækker de væsentligste
miljøforhold (22% er enige og 39% er overvejende enige). Indkøberne kender sandsynligvis
ikke kriterierne, da 56% svarer "ved ikke" til udsagnet om, at kriterierne er
lette at opfylde. Til udsagnet om kriterierne er for restriktive svarer 44% ved ikke og
33% svarer, at de er overvejende uenige. Det skal understreges, at udsagnet er formuleret
således, at svaret baserer sig på deres holdninger og ikke på reel indsigt i
kriterierne.
Indkøberne kender ikke til kontrollen med Blomsten og har derfor svært ved at besvare
dette spørgsmål.
Indkøbernes prioriteringer ved valg af leverandører modsvarer producenternes. Det er
således de samme parametre, der prioriteres højest:
 | pris |
 | kvalitet |
 | design |
 | leveringssikkerhed |
Miljøforhold hos producenten og miljøforhold for produktet vægtes dog også relativt
højt, idet henholdsvis 60 og 67% mener, at det har en del eller stor betydning.
Geografisk afstand har mindre betydning og fast samarbejde har en del eller stor betydning
for 50%. Besvarelserne er illustreret i figur 20.
Figur 20.
Hvor stor vægt lægger virksomheden på forskellige forhold ved indkøb?
Hvis indkøberne skal vælge miljømærkede produkter er det vigtigt, at der er et
stort udbud af miljømærkede tekstiler på markedet. 94% svarer, at det er af stor
betydning eller nogen betydning.
En væsentlig parameter er desuden, at der er flere leverandører at vælge imellem.
89% svarer, at dette forhold har stor eller nogen betydning.
Figur 21.
Hvor stor vægt har forskellige forhold på indkøb af miljømærkede
tekstiler?
Virksomhederne svarer, at de lægger meget eller nogen vægt på miljømærker ved
indkøb (83%). Da der kun er meget få tekstiler med Blomsten og Svanen, må dette svar
være udtryk for, at indkøberne regner Økotex som et miljømærke. Svaret er dog i
overensstemmelse med, at en stor andel af indkøberne mener, at miljøforhold hos
producenten og omkring produktet er vigtigt (figur 20). Ca. 50% af producenterne er dog af
den opfattelse, at kunderne ikke efterspørger miljøvenlige eller miljømærkede
tekstilprodukter p.t. (figur 12). Svaret viser således, at området er højt prioriteret
hos indkøberne, men det er uklart, om det reelt fører til miljøkrav p.t., se figur 22.
Figur 22.
Lægger virksomheden vægt på miljømærker ved indkøb af tekstiler?
Brugerne efterspørger ikke i dag miljømærkede tekstilprodukter. Kun 17% af
indkøberne oplever ofte en efterspørgsel. 66% oplever sjældent eller aldrig, at
brugerne efterspørger de miljømærkede tekstiler. Brugernes holdninger til
miljømærkede produkter i forhold til ikke-mærkede produkter er, ifølge indkøberne, at
de miljømærkede tekstiler er dyrere (79%) og har et dårligere design (44%) se figur 23.
Figur 23.
Brugernes holdning til design
De har mindre kendskab til hvad brugerne mener om holdbarheden. Her svarer 39%
"ved ikke". De forventer dog, at brugerne også mener, at de miljømærkede
tekstiler er miljøvenlige (78%).
Nogle få indkøbere har anført barrierer, som de ikke mener er berørt i
spørgeskemaet:
 | Brugerne efterspørger først miljømærkede produkter, når allergi eller gener
opleves. |
 | Udelukkende indkøb af metervarer (i modsætning til indkøb af det færdige produkt),
vurderes som en barriere for miljømærkede produkter. |
 | Udbuddet af miljørigtig fremstillet bomuld er utilstrækkeligt og vil ikke kunne
produceres i tilstrækkelige mængder. Planterne sprøjtes i en uendelighed. Eneste
alternativ er gensplejsede produkter. |
Det skal her bemærkes, at det er muligt at miljømærke metervarer. Der findes dog
ikke miljømærkede varer på markedet p.t.
Med en samlet svarprocent på omkring 20 %, er det væsentligt også at vurdere
årsager til, at de restende virksomheder ikke har svaret. Indledningsvist er der nævnt
en række tilbagemeldinger fra de aktører, der ikke ønskede at deltage (afsnit 4.2).
Årsagerne er især manglende tid og manglende viden om miljø. Blandt de indkomne svar er
der derudover mange, som ikke har miljø på dagsordenen. 72 % har ikke en formuleret
miljøpolitik eller introduceret andre miljørelevante tiltag. Sammenholdt med de 80 %,
der ikke har deltaget, synes en væsentlig barriere at være manglende fokus på miljø i
branchen. En anden barriere er manglende ressourcer i virksomhederne til sætte sig ind i
emnet.
Resultaterne af de barrierer, der er identificeret i resultatet af spørgeskemaerne er
belyst yderligere ved mere detaljerede personlige interviews med udvalgte aktører (se
kapitel 5). En samlet analyse af barrierer er gennemført på basis af resultaterne af
spørgeskemaerne og interviewene. Denne analyse præsenteres i kapitel 6.
Der er udvalgt aktører inden for hver af følgende tre grupper: Producenter,
detailhandel og indkøbere. Aktørerne er valgt, så de bredt repræsenterer forskellige
tekstiltyper og samtidigt har et stort kundeunderlag. Interviewene er foretaget hos den
enkelte aktør. Derudover er Miljømærkesekretariatet interviewet for at få uddybet
forhold omkring selve ansøgningsproceduren.
Der er gennemført interview med 5 producenter, 5 detailkæder samt 4 institutionelle
indkøbere (offentlige og private).
Producenterne er udvalgt, så de:
 | repræsenterer forholdsvis store virksomheder |
 | repræsenterer forskellige typer af tekstil og beklædning |
 | repræsenterer beklædning til børn, mænd, kvinder og unge eller |
 | repræsenterer boligtekstiler, arbejdsbeklædning og sportstøj. |
Repræsentanter fra detailhandlen er udvalgt, så de:
 | er dominerende på markedet og dermed kan have en væsentlig indflydelse på
forbrugernes valg |
 | repræsenterer et bredt sortiment herunder beklædning, sportstøj og boligtekstiler. |
Indkøberne er udvalgt, så de repræsenterer store virksomheder med egen
indkøbsorganisation, så de derved har mulighed for at påvirke leverandørerne. Både
offentlige og private virksomheder er repræsenteret.
Interviewene er gennemført i forhold til de resultater, der har vist sig i
spørgeskemaundersøgelsen. Målet med interviewene har således været at dykke dybere
ned i de svar, der er fremkommet og verificere eller afkræfte dem. I bilag C og D er
vedlagt interviewguides som er anvendt til de to målgrupper.
I henhold til resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen har interviewene koncentreret
sig om at få uddybet følgende emner:
 | kendskab til miljømærker |
 | interorganisatoriske barrierer |
 | kendskab til kriterier for EU Blomsten |
 | indholdet i kriterierne for EU Blomsten |
 | procedurerne bag opnåelse af miljømærket Blomsten (kun producenter) |
 | indkøb af miljømærkede tekstiler (kun professionelle indkøbere) |
 | udsagn og holdninger til miljømærker. |
Generelt viser interviewene, at der er en god overensstemmelse mellem de barrierer, der
er identificeret i spørgeskemaundersøgelsen og de barrierer, de interviewede fremhæver.
Resultaterne af interviewrunden er sammenfattet i det følgende og anonymiseret.
Alle de interviewede producenter kendte miljømærkerne og de to kendte også den
væsentligste forskel mellem disse. En tredie producent vidste ikke, at Økotex kun er et
sundhedsmærke, men vidste, at Svanen og Blomsten stiller krav baseret på livscyklus.
Alle var enige om at "Tekstil og beklædning" er det bedste medie til at
bringe informationer om miljømærkerne til tekstilproducenterne, men det er vigtigt, at
artikler herom er korte og praktisk orienterede. Miljøstyrelsens informationsskrifter
blev kun læst i en virksomhed og her kun af Miljø- og kvalitetschefen og
Produktionschefen.
Direct mail til virksomhedsledelsen med information om miljømærkerne er også en
formidlingsmetode, som flere af producenterne mener er velegnet.
En producent foreslår også artikler i Børsen og de store dagblade, som velegnede
informationsmedier overfor virksomhedsledere. Mens alle er enige om, at det ville være
godt for information om mærkerne til den brede befolkning, hvis der kunne komme noget om
miljømærkerne i TV-programmet "Rene ord for pengene". En producent tror ikke
så meget på egentlige reklamekampagner, da de tror at forbrugeren vil mangle den saglige
information om mærkerne. Årsagen er, at producenten mener, at de forbrugere, som vil
købe miljømærkede tekstiler ønsker konkrete og saglige årsager, som beskriver,
hvorfor miljømærkede tekstiler er miljøvenlige.
Ingen af de adspurgte producenter forstår, hvorfor der ikke er flere producenter, som
kender mærkerne.
Én detailhandler kender miljømærkerne og den væsentligste forskel mellem dem.
De øvrige kender ikke miljømærkerne.
Detailhandlen vil være mest modtagelig for information om miljømærkerne i
tidsskrifterne "Tekstil og beklædning". For at informationen vil blive læst af
indkøberne, skal det være en indbydende artikel f.eks. med udgangspunkt i et praktisk
eksempel. Andre måder vil være ved direct mail målrettet til den pågældende branche.
Detailhandlerne mener, at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vedrørende kendskab
til miljømærkerne afspejler virkeligheden. En detailhandler oplyser, at de ikke havde
hørt om miljømærket Blomsten før de gik ind i arbejdet under Tekstilpanelet. Hertil
skal bemærkes, at de har arbejdet meget med og har flere tekstiler mærket med Økotex.
En anden detailhandler mener at årsagen til det forholdsvis lille kendskab til
miljømærkerne (undt. Økotex) er, at kunderne ikke efterspørger miljømærker og fordi
mange indkøbere og detailhandlere ikke har en miljøpolitik der forpligtiger dem til selv
at følge med på miljøområdet. Det betyder, at kendskabet til mærkerne ikke bliver
spredt via de almindelige informationskanaler.
Indkøberne har alle kendskab til Blomsten, Svanen og særligt Økotex. Kendskabet
er generelt skabt via møder med rådgivere, informationer fra Miljømærkesekretariatet,
internettet m.v.
En af indkøberne finder kun information via direct mail relevant. De har ingen
intentioner om at sætte sig detaljeret ind i regler eller kriterier for miljømærker. En
anden indkøber vil gerne læse artikler i fagblade og deltage i møder, workshops og
konferencer om miljømærker, hvis bare disse er relevante for branchen. Alle indkøberne
stiller i øvrigt krav om Økotex-mærket ved indkøb.
En offentlig indkøber vurderer, at information via dagspressen ikke vil være et
relevant medie ej heller TV, da disse medier er mere egnet til den private forbruger i
bred forstand. De udelukker dog ikke, at der sker en vis påvirkning.
At stille krav om miljømærker er p.t. meget lidt udbredt hos den offentlige
indkøber. Man har dog valgt en leverandør med Ökotex 100 mærket, fordi denne kunne
leve op til de krav, TI har opstillet vedrørende kvalitet, pris og miljø. Den offentlige
indkøber vægter kvalitet og pris højt. En producent med et miljømærke kan blive
valgt, hvis denne opfylder de stillede krav (herunder en acceptabel pris). TI er ansvarlig
for at kontrollere, at leverandørerne kan leve op til kravene, herefter vælger man
leverandøren blandt de, der kan leve op til kravene.
Miljømærkesekretariatet har kørt en generel informationskampagne i dagspressen
for miljømærker. Hvilken informationsstrategi, der vælges afhænger af målgruppen. Det
har været væsentligt at øge bevidstheden om miljømærker blandt forbrugerne, for at
skabe en efterspørgsel. Informationen er derfor kørt primært via dagspressen.
Sekretariatet får kun henvendelser fra producenter, som ønsker Blomsten og Svanen. De
har derfor ikke kendskab til, om Blomsten fravælges frem for Ökotex.
Ingen af de interviewede vurderede, at organisatoriske forhold kan være en
væsentlig barriere for udbredelsen af kendskabet til miljømærkerne.
Alle producenter oplyser, at en beslutning om at søge et produkt miljømærket er en
strategisk afgørelse, som vil foregå i den øverste ledelse. Denne beslutning vil typisk
bunde i et markedskrav - og en organisation, som ikke kan reflektere på krav fra sit
marked vil ikke leve længe. Derfor vil selv meget negative personer i ledelsen eller på
andre poster i organisationen ikke kunne modvirke et miljømærke, hvis det er det
kunderne vil have.
Detailhandlerne og indkøberne mener, at beslutningen om indkøb af miljømærkede
tekstiler typisk vil blive taget af den øverst ansvarlige for indkøb. Hovedparten af de
adspurgte stiller på visse tekstiler krav til sundhedsforhold (Økotex), mens egentlige
miljøkrav i højere grad går på leverandørens miljøforhold end miljøforhold på
produktet.
Alle producenterne kendte kriterierne for Blomsten, men kun en kendte dem i
detaljer.
En producent har netop sendt sin første ansøgning om at få en kollektion
(boligtekstil) mærket med Blomsten. To producenter har igangsat en screening af, hvad
kriterierne betyder for dem, den ene producent har afsluttet undersøgelsen.
Undersøgelsen viste, at det kan være vanskeligt for producenten at kortlægge og
indsamle data "tilbage til jord" på grund af en lang og ikke fuldt
gennemskuelig leverandørkæde. Dette kan derfor blive en væsentlig barriere i et
ansøgningsarbejde. Producenten tror på den baggrund, at det kan blive vanskeligt at få
miljømærket deres tekstiler med de nuværende recepter og leverandører. Hvis de tager
beslutning om, at man vil have et miljømærke på en type tekstil, så vil man finde en
blandt sine leverandører, som kan leve op til de stillede krav og få tekstilet
produceret der.
Den anden producent, som har iværksat en screening af kriteriedokumentet i forhold til
sine produkter forventer p.t., at de ved anvendelse af de nuværende recepter kan få en
kollektion mærket med Blomsten. Producenten vil dog ikke skifte leverandør på en
eksisterende kollektion, hvis det skulle blive nødvendigt for at få denne mærket med
Blomsten. I stedet vil man udvikle og producere en parallel kollektion som kan
miljømærkes eventuelt ved anvendelse af en ny leverandør.
Den tredje producent forventer på basis af sin afsendte ansøgning, at de ved
anvendelse af de nuværende recepter kan få en kollektion mærket med Blomsten, men det
kræver, at en leverandør vil substituere en enkelt råvare. Denne producent vil heller
ikke umiddelbart skifte leverandør, hvis det skulle blive nødvendigt for at få den
ansøgte kollektion mærket med Blomsten. Men hvis man ønskede at få hovedprodukterne
mærket med blomsten og disse ikke kunne blive det med de nuværende leverandører, så
ville man finde en anden leverandør.
To producenter kender Miljømærkesekretariatet og ved man kan hente kriteriedokumenter
og information om miljømærkerne der. De er enige om, at Miljømærkesekretariatets
hjemmeside er for særligt miljøinteresserede. Det er ikke en side som fænger, hvis man
tilfældigt surfer ned på den.
En producent kender ikke Miljømærkesekretariatet eller dennes hjemmeside (og havde i
øvrigt heller ikke kriteriedokumentet for Blomsten). Producenten har fået TI til at lave
ovenstående screening for sig.
En detailhandler har tidligere studeret kriterierne for Blomsten, men har ikke
kriteriedokumentet i huset. Detailhandleren har hørt navnet Miljømærkesekretariatet,
men har ikke undersøgt, hvad dette dækker over.
En anden detailhandler kender ikke kriterierne for Blomsten, men ved, at de kan hentes
via Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Hun oplyser i den forbindelse, at man skal have
en særlig interesse for miljø (sandsynligvis tekniker og samtidig have en bred
forståelse for miljøspørgsmål), for at finde Miljømærkesekretariatets hjemmeside
interessant. Detailhandlerne er bekendt med at de fleste tekstiltyper kan mærkes med
Blomsten.
De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne eller Miljømærkesekretariatet og
vurdererderfor, at informationen ikke er nået bredt nok ud.
Ingen af indkøberne havde et dybere kendskab til kriterierne for Blomsten, men en
vidste at de kunne findes på Miljømærkesekretariatets hjemmeside.
En producent vurderer, at kriterierne for Blomsten er de rette, men at det kan være
svært at overholde med en lang leverandørkæde. For at det skal være overkommeligt at
søge om et miljømærke selv med en lang og kringlet leverandørkæde, er det vigtigt, at
man kan dokumentere opfyldelse af et kriterium ved leverandørens underskrift, uden at det
er nødvendigt at aflægge denne et kontrolbesøg.
En anden mener at kriterierne er gode nok som udgangspunkt, men at de skal revideres.
De er p.t. helt trygge ved den metode kriterierne udvikles på i dag. En tredie mener, at
det er rigtigt at stille "tilbage til jord"-krav, da dette sikrer at
underleverandørerne også producerer under betryggende forhold for miljøet. Dog mener
de, at kriterierne burde tage højde for de samfunds- og miljømæssige forhold, der er i
det land, hvor leverandøren er beliggende.
To mener, at kriterierne i Blomsten er for vanskelige at opfylde for mange
tekstilproducenter. Særligt er det vanskeligt for producenter i Fjernøsten.
For hurtigt at få mange Blomst-mærkede tekstiler på hylderne og dermed få spredt
kendskabet til disse, vil én anbefale, at man fik et mærke med en spirende blomst, som
luger de værste miljøproblemer med tekstiler ud, men som det er forholdsvis let at få.
Forbrugerne kunne så hurtigt få en større valgmulighed og derved vænne sig til at
stille miljøkrav til tekstiler.
De tre øvrige interviewede kender ikke kriterierne, én af dem har kriterierne i
huset, men har ikke læst dem.
Ingen af de interviewede kendte indholdet i kriterierne for Blomsten.
MS mener, at kravene dækker de væsentligste miljøforhold. MS kunne godt ønske,
at vand og energi kommer med, men det er meget vanskeligt, da forbruget afhænger af
hvilke processer, der indgår.
Det er et princip, at de krav der stilles skal være styrbare.
Nogle af de øvrige interviewede har nævnt, at etiske spørgsmål bør indgå. MS
mener, at det kan være supplerende krav, som virksomheden selv kan stille til sine
underleverandører. Det samme gælder med hensyn til arbejdsmiljømæssige krav. På sigt,
kan der måske komme et samlet mærke som tager hensyn til miljø, arbejdsmiljø og etiske
forhold.
MS mener ikke, at der kan udpeges nogle specifikke krav, som er vanskeligere at opfylde
end andre.
MS anser det for en væsentlig barriere for producenterne, at de er nødt til at
etablere et fast leverandørsamarbejde, for at kunne opnå et miljømærke. De mister
således muligheden for at shoppe rundt, og hele tiden vælge den leverandør, der er
billigst. For andre er det vanskeligt at stille krav, fordi deres andel af produktionen er
for lille. Nogle af disse opgiver. Blandt de, der har forsøgt at få dokumentation fra
underleverandører, oplever nogle, at underleverandøren ser det som et positivt signal og
medvirker aktivt i processen.
En producent igangsatte i starten af året en undersøgelse af, hvad kravene i
kriteriedokumentet for Blomsten betyder for dem samt for at få afdækket størelsen af
udgifterne til ordningen, tests m.v. Producenten påbegynder imidlertid ikke et egentligt
arbejde med at indsamle dokumentation og ansøge om et Blomst-mærke, før der opstår et
egentligt kundekrav.
En anden virksomhed fremhæver, at kunderne ikke efterspørger miljømærkede tekstiler
i dag. Årsagen er, at køberne af deres produkter er meget modebevidste og prisbevidste.
Typisk er det unge mennesker, som vil have nyt tøj ofte.
Derimod overvejer en tredie producent seriøst at få et eller flere af sine produkter
mærket med Blomsten. Den væsentligste faktor, som har betydning for om de får produkter
miljømærket, er kundekrav bl.a. i form af krav i EU-udbud. Kunderne efterspørger ikke
miljømærkede tekstiler i dag. De forventer imidlertid, at kunderne er interesseret i at
købe miljømærket arbejdstøj, hvis de kunne levere dette.
En fjerde producent har som den eneste af de adspurgte sendt sin første ansøgning om
mærkning af en kollektion med Blomsten. Den væsentligste årsag til, at man har taget
dette skridt nu er at de sidder i Tekstilpanelet og deri har forpligtiget sig til at
producere en kollektion med Blomsten. Samtidig forventer man sig meget af de mange penge
Miljøstyrelsen har lovet at kaste i markedsføringen af de Blomst-mærkede tekstiler.
En producent leverer i dag sengetøj med miljømærket Svanen og andre tekstiler med
økologimærker.
Kunderne (detail-ledet) efterspørger ikke miljømærkede tekstiler i dag. Enkelte
oplever en efterspørgsel efter økologiske tekstiler. Producenterne mener, at der skal
mere bred information ud om miljømærkerne, før kunderne vil begynde at efterspørge
disse.
Proceduren for ansøgning om Blomsten er beskrevet ud fra en producents oplevelser.
Producenten påbegyndte ansøgningsarbejdet i efteråret 1999. Målet var at få en
kollektion miljømærket og de sendte den færdige ansøgning i juni 2000.
I starten brugte de en del tid på bare at forstå kravene i Blomsten og omsætte disse
til spørgsmål til leverandører. Da Miljømærkesekretariatet udgav "Users Manual
and Application Form" for miljømærkning af tekstiler med Blomsten blev arbejdet en
del lettere. Men de understreger, at User Manualen ikke er særlig brugervenlig, alene sin
tykkelse taget i betragtning. I alt har de brugt ca. 150 arbejdstimer på
ansøgningsarbejdet.
De vurderer, at det største arbejde ved ansøgningen ligger i 3 faser:
i Fase 1: |
Består det største arbejde i selv at forstå kriterierne
|
i Fase 2: |
Består det største arbejde i at kommunikere kriterierne
videre til sine leverandører og få disse til at forstå kravene.
|
i Fase 3: |
Består det største arbejde i at drive svar og resultater
tilbage fra leverandører. |
De har flere leverandører i Europa og en i Indien som skulle kontaktes og hentes
oplysninger fra. De har imidlertid ikke mulighed for selv direkte at kontakte
leverandøren, idet de køber ind via danske agenter. Dette er både en fordel, da
kommunikationen på dansk er lettere og fordi de er en væsentlig kunde for agenterne,
hvilket de ikke er for den udenlandske leverandør. Men det var også en ulempe fordi
processen blev mere langstrakt og misforståelser kunne leve længere.
De mener, at arbejdet i fase 1 og 2 kunne reduceres, hvis man havde de rigtige
værktøjer til rådighed, hvorimod arbejdet med at drive data tilbage fra leverandører
er vanskeligt, da det ligger uden for virksomhedens direkte kompetence. De forventer dog,
at arbejdet i alle faser bliver lettere anden gang, de skal søge om en Blomst.
Den største eksterne barrierer for dem i forbindelse med at få en Blomst på en
kollektion er, at de er en lille virksomhed, som derfor ikke har særlig stor indflydelse
på deres leverandørers handlinger.
De mener, at de eksisterende omkostninger ved Blomsten er rimelige. De mener ikke, at
disse omkostninger kan udgøre en barriere for en virksomhed, hvis man vil have
miljømærket sit tekstil.
For at en Blomst generelt skal blive attraktiv at få på sine kollektioner, må
sagsbehandlingen højst tage 4 - 5 mdr. incl. det interne tidsforbrug, som sandsynligvis
kan presses ned på 2 - 3 mdr. De er i øvrigt tilfreds med sagsbehandlingen i
Miljømærkesekretariatet.
De øvrige interviewede producenter har ikke gennemført en ansøgningsprocedure, nogle
er i færd med proceduren, andre overvejer. For den sidste gruppes vedkommende er der mere
tale om holdninger til at igangsætte ansøgningsarbejde.
Producenterne ser generelt, at det er en stor barriere at få leverandøren til at
forstå og overholde kravene. Det gælder især producenter, der får produceret deres
tekstiler i Fjernøsten, hvor det vil være vanskeligt at få dem til at tage hensyn til
de krav, der stilles fra en dansk aftager. Årsagen er, at en dansk producent i den
sammenhæng er en meget lille kunde og at der på verdensplan er mange forskellige
miljømærker, med hver deres kriterier, så hvorfor skulle leverandøren omstille sig
efter kravene i Blomsten.
En producent har forsøgt at nedbryde barrieren i forhold til sin underleverandør ved
at give leverandøren det "oversatte" kriteriedokument, som de har fået
udarbejdet. De oplyser derfor, at der er et stort behov for simple, praktiske værktøjer,
som gør ansøgningsarbejdet og ikke mindst dialogen med leverandørerne lettere, herunder
at undersøge leverandørens evne til at overholde kravene. Man mangler også en viden om
og et redskab til at kontrollere en leverandør uden fysisk kontakt.
To af de interviewede producenters eventuelle beslutning om et miljømærke er ikke
afhængig af, hvor mange timer, det tager at søge om Blomsten. Hvis afgørelsen træffes,
afsættes den nødvendige tid. Den ene tror imidlertid ikke, at det er muligt selv, hvis
der lægges mange timer i opgaven, at opnå et miljømærke med en leverandørkæde i
Fjernøsten. Hvorimod de regner med, at det er overkommeligt sammen med de europæiske
leverandører.
Producenter der løbende og med korte mellemrum sender nye kollektioner på markedet
har behov for en hurtig sagsbehandling. De oplyser, at tiden der går til ansøgning og
sagsbehandling skal helst ned under 2 mdr. for at det er aktuelt for dem at få et
miljømærke.
Manglende kundekrav er en væsentlig barriere og for nogle den største barriere, før
de vælger at påbegynde ansøgningsarbejdet. Hvis beslutningen om at få miljømærke
tages, mener de ikke, at de står overfor væsentlige barrierer. De kender ikke p.t.
kriterierne i detaljer og ved derfor ikke, hvor det største arbejde ligger. De mener
imidlertid, at det ville være en meget god ide, hvis der fandtes værktøjer, som kan
gøre vurderings- og ansøgningsarbejdet lettere for virksomheden. De producerer ikke
modeprodukter, derfor er de ikke så afhængige af en kort sagsbehandling for
Miljømærkesekretariatet.
Enkelte producenter er af den opfattelse, at det er misvisende at et miljømærke
medfører en afgift pr. omsat kr. Det er ikke rimeligt, at det skal fordyre et produkt, at
det er miljøvenligt. Hertil kommer, at det også er forbundet med ikke uvæsentlige
interne omkostninger at søge om miljømærket. Denne merpris tror de ikke, at deres
kunder vil betale. Nogle mener i stedet, at man kunne betale et højere engangsgebyr.
Andre foreslår, at omkostningerne for Miljømærkesekretariatet bør komme på
finansloven, så producenterne ikke straffes for at kunne levere et miljøvenligt produkt.
Miljømærkesekretariatet (MS) er af den opfattelse, at det varierer meget blandt
producenterne, hvorvidt dokumentationen af kravene er vanskelig eller ej. MS mener, at det
er typisk sådan, at dem der tager kontakt på forhånd kommer lettere igennem, fremfor
dem, der udarbejder al dokumentationsmateriale, inden de sender det ind. Den sidste
gruppe, gør måske mere ud af dokumentationen end nødvendigt. MS anbefaler altid
producenterne, at starte med at søge miljømærke på de 20% af produktionen, der udgør
80 % af omsætningen. Herefter kan det gradvist udbygges, så en større del af
sortimentet er omfattet. Hvis der indledes med hele produktionen på en gang, er det
betydeligt vanskeligere at komme igennem processen. Det vil også være muligt at få
accepter undervejs for dokumentation af et enkelt krav.
Tidsforbruget hos producenten til at udforme ansøgning kendes ikke af
Miljømærkesekretariatet. Det vurderes, at afhænge meget af samarbejdet med
underleverandøren, og hvorvidt der er interesse og engagement hos denne.
MS oplyser at for kunne opretholde et miljømærke, er det nødvendigt for producenten
at indføre kontrolprocedurer for hvornår, der skal udføres test og for korrigerende
handlinger, når der sker ændringer. Disse forhold er en del af de omkostninger, der er
forbundet med at opretholde miljømærket. Ved fornyelse af mærket kan det være
nødvendigt at få foretaget nye test, f.eks. af spildevand.
Ingen af detailhandlerne lægger vægt på producentens miljøforhold, når de
køber ind. Derimod lægges vægt på ingen børnearbejde. Afhængigt af hvilke
tekstiltyper der er tale om, stilles forskellige krav til produktets sundhedspåvirkning.
En enkelt af de interviewede fremhæver, at de opfatter sig selv som en lille brik, der
ikke har mulighed for at få efterkommet krav på miljøområdet.
En detailhandler stiller krav til de indkøbte tekstiler i henhold til de svenske
tekstilimportørers "Vejledning til miljøkrav ved import af tekstiler". Disse
krav minder meget om kravene i Økotex. De mener på denne måde, at de indirekte stiller
krav til miljøforholdene hos producenten.
En anden stiller krav om, at der ikke må være nikkel, azo-farvestoffer og PVC i de
indkøbte tekstiler. Kravet om ingen azo-farvestoffer bliver dog ændret til ingen
azo-farvestoffer, som kan omdannes til eller fraspalte kræftfremkaldende aminer. En
tredie stiller en række krav vedrørende etiske forhold, kemiske stoffer, transportform
og emballage.
To af de interviewede køber p.t. i stor udstrækning Økotex-mærkede tekstiler.
En af disse vil i foråret 2001 udbyde tekstiler mærket med Blomsten. De vil til dette
udbud købe tekstiler af Novotex, da der ikke findes andre produkter på markedet med
Blomsten. De opfatter i høj grad dette som konkurrenceforvridende og ønsker et større
udbud af Blomst-mærkede tekstiler. Den væsentligste faktor for at de vil indkøbe og
sælge tekstiler med Blomsten er - Efterspørgsel
En tredie arbejder p.t. med at købe tekstiler med Blomsten. De er indstillet på
at skulle betale en merpris for et tekstil med Blomsten i startfasen, når mærket er nyt.
Men man tror ikke, at forbrugerne i fremtiden vil betale væsentligt mere for et tekstil
med et Blomst-mærke i forhold til et andet tilsvarende tekstil. Den væsentligste faktor
for at de vil forsætte med at indkøbe og sælge tekstiler med Blomsten, er derfor, at
der ingen prisforskel er, eller også at forbrugerne vil betale mere for et produkt med et
Blomst-mærke. De ser derfor gerne, at flere detailhandlere vil indkøbe tekstiler med
Blomsten. Dette vil øge konkurrencen både blandt producenterne, men også blandt
detailhandlerne. Og hvis detailhandlen har et stort udbud af Blomst-mærkede tekstiler,
så sættes kunderne oftere og oftere i en situation, hvor de skal vælge mellem et
mærket produkt og et ikke mærket. Dette vil øge afsætningen (som det skete med de
Ø-mærkede fødevarer).
2 af de interviewede har tidligere forsøgt at markedsføre produkter med henholdsvis
økologi mærke og miljømærke. Førstnævnte opgav hurtigt på grund af vanskeligheder
med at gennemskue hvilke krav, der skulle overholdes. Sidstnævnte opgav efter et stykke
tid på grund af manglende efterspørgsel fra kunderne.
Alle interviewede oplyser, at kunderne ikke p.t efterspørger Blomsten. Nogle oplever i
mindre omfang efterspørgsel efter Økotex. Årsagen er sandsynligvis for lille kendskab.
Men herudover tror de, at kunderne fokuserer på pris som det vigtigste, når de køber
tekstiler. Et væsentligt stykke herunder fokuseres på sundhed (Økotex), mens miljø
p.t. ikke er en parameter, som kunderne fokuserer på. Dog tror de godt, at man kan få
kunderne til at fokusere på miljø, men det kræver, at de ser "hvor slemt det kan
gå, hvis de ikke tænker på miljøet, når de køber ind". F.eks. har der i Norge
og Tyskland nærmest været en hetz mod havemøbler af tropisk træ, fordi der i pressen
har været meget fokus på fældning af regnskove.
En af de interviewede anfører, at det er en forudsætning, at kunderne skal kunne
tillægge et miljømærket produkt en merværdi, ellers vil de ikke vælge produktet.
En indkøber har formuleret en miljøpolitik som indebærer, at der skal lægges
vægt på miljøforhold ved indkøb, herunder både ydre miljø og arbejdsmiljø. De har
udformet retningslinier for den indkøbsansvarlige samt krav til leverandører f.eks at
det anvendte stof skal være Økotex-mærket. Hvis der vælges et stof eller andet uden
certifikat, skal leverandøren dokumentere indhold af kemiske stoffer. Indkøberens
brugere efterspørger ikke miljømærkede tekstiler, fordi de er informeret om, at varerne
er miljørigtige.
En anden indkøber lægger ved indkøb primært vægt på krav til slutproduktet. En
leverandør med dokumentation af bedre miljøforhold vil ikke blive valgt alene på
grundlag af dette. Der kan ikke blive tale om kompromis i forhold til pris og kvalitet.
Hvis en leverandør derimod kan dokumentere bedre miljøforhold, samtidig med at krav til
pris og kvalitet er opfyldt, vinder denne. De mener ikke, at det er realistisk at stille
krav om miljø til producenter, der ligger fjernt fra Danmark. De forventer ikke, at
producenterne kan leve op til danske miljøkrav og lovgivning.
Indkøberens brugere efterspørger ikke miljømærker, dog forudser de, at der kan
opstå nye trends blandt unge, som gør, at efterspørgslen ændres. En anden mulighed er,
at fagforbundene stiller krav. Leverandører markedsfører generelt ikke miljømærkede
tekstiler overfor dem, med undtagelse af en leverandør.
En tredie indkøber lægger vægt på producenternes miljøforhold, når de køber ind.
De køber kun miljømærkede tekstiler, hvis deres kunde ønsker det, og samtidig vil
betale den nødvendige merpris. De vil først købe miljømærkede tekstiler, når det
bliver et krav fra kunderne og det samtidig bliver økonomisk rentabelt. Deres kunder
efterspørger i nogen udstrækning sundhedsmærkede tekstiler som Økotex. De offentlige
kunder stiller typisk mere omfattende miljøkrav end de mindre private kunder, men disse
miljøkrav går ikke på tekstilet, men på krav til indkøberens egen virksomheds
miljøforhold.
En fjerde indkøber har en generel passus i deres indkøbspolitik vedr.
leverandørernes miljøforhold. Denne går primært på, at miljølovgivning skal
overholdes. Indkøb af miljømærkede produkter har til dato ikke været et bevidst valg.
Miljømærkning må ikke betyde, at produkterne bliver væsentlig dyrere. Derudover skal
produktet leve op til de samme krav som stilles til ikke miljømærkede produkter (pris,
kvalitet, leverandørforhold mv.). Indkøberen oplyser at brugernes holdning er alfa og
omega, men der opleves ikke p.t. en efterspørgsel på miljømærkede produkter.
Miljømærkede tekstiler er pt. meget lidt synlige hos dennes leverandører, men fremover
vil de imidlertid spørge leverandører, om de har miljømærkede produkter i deres
sortiment.
I spørgeskemaundersøgelsen indgik en række udsagn om miljømærker. Disse udsagn
repræsenterer nogle holdninger, som er søgt uddybet via interviewene.
Alle interviewede var af den holdning, at miljømærkede tekstiler var dyrere, men der
var varierende holdninger til om prisforskellen var væsentlig eller ikke. En af de
interviewede har tidligere markedsført miljømærkede T-shirts. Disse var 20% dyrere end
ikke-miljømærkede T-shirts.
Svarene m.h.t. holdbarhed, design og miljøvenlighed var også forholdsvis ens og kan
resumeres udfra et svar: den interviewede mener, at det er forudindtagede holdninger
baseret på erfaringer fra tidligere, hvor man kun kunne købe jordfarvede produkter, hvis
de skulle være miljøvenlige.
Producenter, indkøbere og detailhandlere giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk
for, at miljømærkede tekstiler ikke har et godt design. De interviewede fremhæver, at
der er en tendens til, at det hidtil har været basis orienterede produkter. Det kan bunde
i manglende kendskab til de nye kriterier for Blomsten. De interviewede mener endvidere,
at de indkøbere og detailhandlere, som giver udtryk for, at miljømærkede tekstiler har
en dårligere holdbarhed kan have ret, hvis de tænker på Økotex. Holdbarheden af
Økotex-mærkede tekstiler kan være mindre pga., at tekstilet kan være vasket mange
gange for at kunne overholde kravene. Derimod har Blomst-mærkede tekstiler en holdbarhed
som andre tilsvarende tekstiler. Det er endelig en usaglig påstand, hvis nogle siger, at
miljømærkede tekstiler ikke er miljøvenlige.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er sammenholdt med resultaterne af
interviewrunden for at identificere de væsentligste barrierer i branchen imod erhvervelse
af miljømærker. De væsentligste identificerede barrierer er:
 | miljø prioriteres ikke højt i branchen |
 | manglende efterspørgsel blandt kunder |
 | ikke fokus på miljøparametre i markedsføring |
 | kendskab til miljømærker ikke udbredt |
 | krav vedrørende kemiske stoffer |
 | omkostninger til miljømærkede produkter der medfører, at de bliver dyrere |
 | ansøgningsarbejdet er ressourcekrævende |
I det følgende gennemgås barriererne, som er identificeret i spørgeskemaer og
interviews. Listen over barrierer er ikke fuldstændig, da det kun er de væsentligste
barrierer, som er anført. Ligeledes kan der være yderligere barrierer som ikke er dukket
op via undersøgelsen. Der er imidlertid et stort sammenfald imellem de barrierer, de
enkelte aktører har fremhævet ved både spørgeskema og interviews, hvorfor vi vurderer,
at de væsentligste barrierer er afdækket.
Det er væsentligt at bemærke, at 80% af de kontaktede producenter, detailhandel og
indkøbere ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Disse 80% repræsenterer en så
væsentlig andel, at deres bevæggrunde for ikke at deltage kan repræsentere de vigtigste
barrierer.
Det er indlysende, at det ikke er muligt at få de præcise årsager og dermed
barrierer identificeret. Men der kan her tages udgangspunkt i de årsager, somaktørerne
selv har angivet. Disse kan sammenfattes til:
 | Manglende tid |
 | Manglende viden om miljø |
Derudover var der flere andre tilbagemeldinger, som vurderes at være sammenfaldende
med manglende tid, som igen i nogen grad kan sidestilles med manglende prioritering.
Iblandt de aktører, der har besvaret spørgeskemaet, ses det, at en meget lille andel
af aktørerne har systematisk miljøarbejde på dagsordenen. 72% har ikke formuleret en
miljøpolitik eller indført andre miljøtiltag, som grønt regneskab eller et egentligt
miljøledelsessystem.
Tidligere undersøgelser i forbindelse med tilskudsprogrammet "Miljøstyring i
små og mellemstore virksomheder"1 og
udredning i forbindelse med den nordiske produktorienterede miljøstrategi2 viser, at rækkefølgen for implementering af
miljøtiltag følger:
- Formulering af miljøpolitik
- Indførelse af grønt regnskab/miljøledelse
- Udarbejdelse af miljødeklaration/opnå miljømærke
Det antages, at de samme forhold gør sig gældende i tekstilbranchen. Interviewene af
aktører blandt producenter, detailhandel og indkøbere viser den samme tendens. Her er
det de virksomheder, der har formuleret en miljøpolitik samt implementeret og evt.
certificeret et miljøledelsessystem, der stiller miljøkrav til deres leverandører og
evt. er i færd med at ansøge om miljømærker. Nogle af de interviewede nævner
uopfordret, at det faktum at en virksomhed ikke har formuleret en miljøpolitik er en
væsentlig årsag til, at miljømærker ikke er på dagsordenen.
Det antages derfor, at en væsentlig del af den store gruppe, der ikke har svaret på
undersøgelsen heller ikke har indført relevante miljøtiltag. Som en konsekvens af dette
kan en konklusion således være, at den væsentligste barriere for miljømærker er
manglende prioritering af miljø og formulering af miljøpolitik hos aktørerne i
branchen. Miljø anses endnu ikke som en væsentlig parameter, der skal afsættes
ressourcer til eller indhentes viden om. Dette gælder for alle tre led i aktørkæden:
producenter, detailhandel og indkøbere. Det understreges endvidere af enkelte interviews,
hvor det fremhæves, at miljømærker generelt er et godt salgsparameter, det kræver
blot, at man også prioriterer det.
I forbindelse med at miljø generelt ikke er prioriteret højt i branchen, er det
interessant at se, at branchen ikke forsøger at lægge ansvaret for deres produkters
miljøforhold fra sig, Vi vurderer derfor, at der er basis for at øge interessen og
indsatsen i branchen (jf. afsnit 4.3 og 4.4).
En væsentlig barriere for at erhverve miljømærker hos producenter eller efterspørge
miljømærker i detailhandel og hos indkøberne er manglende efterspørgsel igennem hele
leverandørkæden, hvilket også inkluderer slutbrugerne.
Alle tilbagemeldinger i både spørgeskemaer og interview viser, at der stort set ingen
efterspørgsel er i øjeblikket. Den manglende efterspørgsel betyder, at miljømærket
endnu ikke har den fornødne værdi for producenten til at denne afsætter ressourcer til
at opsøge viden om miljømærker, kriterier for disse eller indhente dokumentation fra
leverandører.
Årsager til den manglende efterspørgsel kan henføres til manglende viden om, at det
er muligt at miljømærke tekstiler, der er kun få tilgængelige produkter og fokus er
rettet mod mere sundhedsmæssige egenskaber for produkterne.
Ligeledes er der blandt indkøberne en tendens til, at de har svært ved at formulere
hvilke krav, de skal stille til deres leverandører og svært ved at vælge hvilke
miljømærker, de skal satse på.
Interessant er det imidlertid, at kun 2 aktører anførte det manglende udbud af
miljømærkede tekstiler, som en væsentlig grund til den manglende efterspørgsel. Begge
disse (detailhandlere) ville forsøge at påvirke efterspørgslen ved at sætte
miljømærkede tekstiler på hylderne. Men begge var også meget opmærksom på, at
udbudet skal være stort, folk skal have set miljømærkede varer mange gange og være
bevidst om betydningen af de forskellige mærker, før de for alvor efterspørger disse.
Kun 2 aktører har således vendt ansvaret om at afsætte miljømærkede tekstiler mod
sig selv og ladet udbudet være en forudsætning for efterspørgslen og ikke omvendt, som
alle de øvrige venter på. Dette er interessant, fordi ca. 70% af både producenter og
leverandører mener, at ansvaret for produkternes miljøforhold ligger hos dem selv. Vi
vurderer derfor, at det er af stor betydning, at der er igangsæt en kampagne, som vil
øge udbudet af miljømærkede tekstiler. Dette vil forhåbentligt flytte lidt på den
store barriere, som hedder manglende efterspørgsel og få producenter og detailhandlere
til at se, at de selv har et stort ansvar for den vigende efterspørgsel p.g.a. det
manglende udbud.
I interview og spørgeskemaundersøgelsen er der kun en enkelt producent, som aktivt
anvender miljø som et markedsføringsparameter. Der er derfor stort set ingen blandt
detailhandel eller indkøbere, der oplever, at der er fokus på miljø i markedsføringen
overfor dem. Andre interviewede (i detailhandel) anfører samtidig, at markedsføring vil
skabe en øget afsætning, da miljø er et godt salgsparameter. Flere sammenligner med
situationen for økologiske fødevarer, hvor efterspørgslen kom, blandet andet på grund
af, at der blev sat effektiv markedsføring i gang. Den manglende anvendelse af miljø i
markedsføringen af tekstiler er derfor medvirkende til, at der ikke opleves nogen
efterspørgsel.
Det er dog vanskeligt at adskille de enkelte barrierer fra hinanden, da en manglende
markedsføring skal ses i lyset af en manglende efterspørgsel og at der kun er få
miljømærkede produkter på markedet. Den manglende fokus på miljø i markedsføringen
af tekstilproduktet er sandsynligvis i høj grad også afledt af, at miljø ikke
prioriteres højt i branchen.
Enkelte producenter har et overordnet kendskab til miljømærkerne. Kun få har et
detaljeret kendskab, som de har opnået ved, at de har indledt en proces med
miljømærkning af deres produkt. Iblandt de næste led i kæden - detail og indkøbere
kendes miljømærkerne kun i mindre grad.
Den manglende kendskab til miljømærker hænger sammen med, at der i branchen ikke er
en generel basisviden om miljø. Det er derfor betydeligt mere vanskeligt at indhente den
nødvendige baggrundsviden, som er en forudsætning for at prioritere en indsats på
området. Den manglende viden om miljø skal også for producenternes vedkommende ses i
sammenhæng med at produktionen i mange tilfælde foregår udenfor Danmark (f.eks. Polen,
Baltikum og Fjernøsten), hvor den danske producent er en lille aftager. I disse lande er
der en anden miljølovgivning og andre lokale forhold, som gør det endnu sværere at
sætte sig ind i den nødvendige baggrundsviden.
Det er derfor indlysende, at det er endnu vanskeligere i de næste led i kæden at få
den nødvendige viden om miljø, når producenterne, som leverer til detail og indkøbere
ikke selv har denne viden.
Branchen er som nævnt præget af, at der i stor udstrækning i alle led i aktørkæden
mangler miljøviden. Kendskabet til hvilke kemiske stoffer, der anvendes, og til hvilke
specifikke formål er endnu mindre. Kriterierne til miljømærkerne har i høj grad fokus
på indhold og anvendelse af kemiske stoffer. Kendskab til disse stoffer er en nødvendig
forudsætning for at kunne stille krav til leverandørerne, foreslå substitutioner og for
at kunne dokumentere, at de lever op til kravene.
Enkelte professionelle indkøbere har adgang til viden om kemiske stoffer i deres
organisation og dermed også mulighed for at vurdere disse stoffer. Det er dog begrænset
til få store, private virksomheder.
I detail leddet synes den manglende viden om kemiske stoffer at udgøre en
uoverstigelig barriere. Det gælder selv store virksomheder, som på forhånd opgiver at
sætte sig ind i kriterierne, fordi de mødes med en række kemiske betegnelser, som er
uforståelige for dem.
Hverken producent, detailhandel eller indkøbere har reelt mulighed for at gennemskue,
hvilke stoffer, der er anvendt. Det kræver en tæt dialog med hele leverandørkæden.
Hvis leverandørkæden er lang og leverandørerne samtidig er fra forskellige lande
(f.eks. Fjernøsten, Polen og Baltikum) gør det processen meget vanskelig.
Manglende viden om miljø og kemiske stoffer vurderes derfor at være to væsentlige
barrierer, som må overvindes, før andelen af miljømærkede produkter på
tekstilområdet kan øges betydeligt.
Det har ikke været muligt ved denne undersøgelse at få afdækket omfanget af intern
tid til ansøgningsprocedure og dokumentation. Erfaringer fra enkelte producenter viser
dog, at forbruget af intern kontortid kan være i størrelsesordenen 150 timer. Det store
tidsforbrug er sjældent erkendt på forhånd og kan derfor blive en barriere, som gør,
at man aldrig opnår mærket og måske kan afholde andre fra at gå i gang.
Det store ressourceforbrug synes overvældende og spørgsmålet er, om det står i
forhold til værdien for miljøet. For at reducere ressourceforbruget er det derfor
nødvendigt at fremstille hjælpeværktøjer og anvise den korteste vej til den
nødvendige dokumentation.
"Bomuld fra Sydamerika. Garner fra Mellemøsten. Metervarer fra Fjernøsten.
Farver fra Tyskland. Forarbejdet i Danmark. Syet i Polen... "3 Dette citat fra Dansk Tekstil og Beklædnings
hjemmeside viser, at leverandørkæden kan være lang og indviklet, hvilket gør
dokumentationen kompliceret.
Producenter med en lang leverandørkæde oplever det som et stort problem at indsamle
den fornødne dokumentation. For nogle af de kemiske stoffers vedkommende er der tale om
krav, som ikke er styrbare af hverken den danske producent, der ansøger eller den
udenlandske underleverandør af tekstilet. De enkelte stoffer og råvarer produceres af
kemisk industri i forskellige lande, som ikke nødvendigvis er det samme land, som
tekstilproduktionen foregår i. Det gælder f.eks. polyester, hvor der i kriterierne er
krav om at dokumentere VOC emission fra fremstilling af råvaren polyester. Overholdelse
af dette krav er ikke styrbart. Spørgsmålet er, om leverandørens underskrift vil være
tilstrækkelig dokumentation.
Det er stadig uklart, hvorvidt de miljømærkede produkter er dyrere og har et mindre
godt design. Fordommene bygger især på tidligere erfaringer med miljømærkede
produkter, hvor sortimentet har været præget af basis ting både hvad angår tøj og
andre tekstiler. De eksisterende erfaringer viser også, at de miljømærkede produkter er
dyrere, op til 20%.
Det er dog spørgsmålet om det er en reel barriere i fremtiden. Alle adspurgte er
enige om, at efterspørgslen er vigtigere end prisen. Det vurderes derfor at disse
holdningsmæssige barrierer nærmere er en undskyldning for en række andre barrierer som
manglende viden om miljø og manglende prioritering af miljø som
markedsføringsparameter.
Flere producenter anfører, at den acceptable tid for gennemførelse af sagsbehandling
er mindre end 2 måneder. Det kan være vanskeligt at opfylde både i dag og i fremtiden
på grund af de eksisterende procedurer.
En gennemgang af ansøgningsproceduren og den proces, der er indeholdt heri, antyder,
at der kan opstå barrierer i form af manglende ressourcer fremover m.h.t. kontrol hos
underleverandører. Hvis kontrollen fortsat skal foregå på stedet fremfor kun at vurdere
indsendt dokumentation fra underleverandøren for opfyldelse af krav, kan det blive en
flaskehals, der vil forlænge sagsbehandlingen. Derved er og vil det fortsat være en
betydelig barriere for en hurtig sagsbehandling og lave administrationsomkostninger.
1 |
Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder.
Midtvejsevaluering, 1998.
|
2 |
Proposal for a common Nordic IPP. Nordic Council of
Ministers, Saltsjöbaden, 2000.
|
3 |
Citat fra Dansk Tekstil og Beklædnings hjemmeside: www.textile.dk
|
I det følgende præsenteres en række forslag til virkemidler, som kan anvendes til at
overvinde barriererne. Nogle virkemidler er allerede undervejs i de igangsatte projekter
og værktøjer.
Analysen af barrierer viser, at der er i branchen er behov på følgende områder:
 | Øget prioritering af miljø |
 | Information om miljømærker |
 | Øge efterspørgsel/øget udbud og markedsføring |
 | Forenklet dokumentation til ansøgning (producenter) |
 | Øget viden om kemiske stoffer |
Forslag til virkemidler er opstillet i form af stikord i en tabel (tabel 7.1), hvor de
er opdelt efter de 3 grupper i aktørkæden: producenter, detailhandel og professionelle
indkøbere. De anførte virkemidler er forslag, som bør diskuteres i branchen og blandt
andre interessenter. Enkelte af de anførte virkemidler uddybes i det følgende.
Incitamenter til at øge prioritering af miljø i branchen er et meget væsentligt
virkemiddel, idet manglende prioritering er den væsentligste barriere. Flere producenter
og detailhandelskæder anfører, at en øget efterspørgsel automatisk vil medføre at
miljø får en højere prioritering. Virkemidler til øget prioritering består derfor
dels af værktøjer til opstilling af miljøpolitik og information om miljø og dels af
skabelsen af øget efterspørgsel blandt forbrugerne. Her vil de professionelle offentlige
og private indkøbere udgøre en væsentlig gruppe, der har mulighed for at skabe en
sådan efterspørgsel. Interessen er der i stor udstrækning, men indkøberne mangler
værktøjer til at formulere kravene videre til producenter og leverandører.
Der er fortsat et stort behov for en øget information i alle tre led vedrørende
miljø og miljømærker, herunder værktøj til at stille miljøkrav. Interviewene viser,
at informationen skal være lettilgængelig og målrettet til den enkelte aktørgruppe.
Informationen skal helst være i form af direct mail eller via branchens egne kanaler.
Information på de officielle hjemmesider fra henholdsvis Miljøstyrelsen og
Miljømærkesekretariatet er ikke tilstrækkelig. Information via dagspressen (annoncer
etc.) anses heller ikke for en fremgangsmåde, der har væsentlig effekt.
En øget efterspørgsel overfor producenter kan som nævnt skabes via krav fra de
professionelle indkøbere. En forudsætning for dette er at de er i stand til at formulere
de rette krav og har det fornødne kendskab til at det er muligt at få miljømærke på
de produkter, de efterspørger. Det er i dag en udbredt holdning, at lige netop det
produkt den enkelte efterspørger ikke kan miljømærkes uden det egentligt er forsøgt.
I den forbindelse er den manglende markedsføring af miljø og miljømærker fra
producentens side en væsentlig årsag, som igen er en del af den spiral, der er vanskelig
at bryde. Det er derfor nødvendigt både at skabe efterspørgsel og samtidig markedsføre
og reelt sikre udbud af miljømærkede tekstiler.
Til markedsføringen savnes i dag blandt producenterne væsentlige argumenter, som de
kan bruge overfor kunderne. De savner en synliggørelse af mærkets værdi, som de kan
markedsføre. I dag er fokus blandt forbrugerne på sundhed, det er derfor vigtigt, at
sammenhængen mellem miljømærket og en positiv effekt i relation til sundhed fremgår
tydeligt. En model, som nævnes af nogle af aktørerne er en beskrivelse af konsekvenserne
for miljø og sundhed, hvis der ikke vælges miljømærkede produkter
For producenternes vedkommende er der behov for simple, praktiske værktøjer som gør
ansøgningsarbejdet til opnåelse af miljømærket og ikke mindst dialogen med
leverandørerne lettere. Et sådant værktøj kan eksempelvis indeholde en oversigt over:
 | hvilke krav i kriterierne er vanskeligst at opfylde |
 | hvilke parametre forårsager de største miljøproblemer inden for hver fibertype? |
 | hvilke kemiske stoffer skal undgås |
De mangler desuden praktiske redskaber, som kan hjælpe producenterne med at få
undersøgt leverandørens evne til at overholde krav i Blomsten. Det gælder specifikt for
producenter som anvender leverandører uden for EU. Man mangler også en viden om og et
redskab til at kontrollere disse leverandører uden fysisk kontakt. Dette kan f.eks.
opfyldes ved at anvende en lokal agent, der kan udføre denne del af arbejdet.
Enkelte producenter og detailhandelskæder anfører, at ansøgning og sagsbehandling
bør være under 2 mdr. for at det bliver aktuelt for dem at få et miljømærke. Det er
stort set umuligt at opnå med den nuværende procedure. Der er derfor behov for
nytænkning i forhold til proceduren, hvis denne målsætning skal kunne opfyldes.
En oversigt over hvilke kemiske stoffer, der indgår i tekstiler vil være et nyttigt
værktøj for både producenter, detailhandel og indkøbere. Oversigten skal formentlig
målrettes til den enkelte gruppe. Oversigten bør indeholde information om hvilke
stoffer, der er uønskede i relation til miljø og sundhed. Andre væsentlige oplysninger
er hvilke processer og produkter de typisk indgår i samt hvilke substitutionsmuligheder
der er i form af alternative kemiske stoffer. I forhold til detailhandel og indkøbere vil
oplysninger om hvordan valg af produkt eller formulering af krav til det færdige produkt
påvirker indholdet af kemiske stoffer være yderst relevant.
Tabel 7.1
Forslag til virkemidler og værktøjer til reduktion af barrierer
Se her!
En gennemgang af tidligere gennemførte tiltag i forhold til producenterne viser, at en
række af de foreslåede elementer allerede tidligere er gennemført for nogle år siden.
Der foreligger således en række værktøjer til producenterne, som bl.a. omfatter:
 | "Users Manual and Application Form" |
 | Håndbog i miljøstyring |
 | Håndbog med værktøjer i forbindelse med salg og markedsføring |
Omfanget af de nævnte værktøjer er betydeligt. Der kan derfor være behov for mere
kortfattede udgaver og eventuelt opdatering af værktøjerne mod nye miljøkrav og
miljøargumenter ved salg - og markedsføring.
For at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal
overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod at virksomhederne i leverandørkæden skal
kunne opnå den nødvendige kompetence internt.
I forhold til de offentlige indkøbere er der udarbejdet miljøvejledninger for
specifikke produktgrupper inden for tekstiler. Ingen af de interviewede offentlige eller
private indkøbere har imidlertid kendskab til disse vejledninger.
En udbredelse af disse via indkøbernes egne informationskanaler er derfor en oplagt
mulighed for at øge kendskabet til tekstilers miljøforhold og mulighed for at stille
krav.
Mulighederne for at stille krav til tekstilleverandører om miljø, arbejdsmiljø og
arbejdsvilkår - og om miljømærker
Udfyldes inden interviewet starter
- Dato for interview
- Navn på interviewer
- Oplysninger om virksomheden
Navn:
Adresse:
Tlf. nr.:
Branchekode
- Interviewpersonens navn:
Interviewet starter. Introducer - se brev/introduktionsskrivelse
- Ønsker at blive interviewet ?
Hvis nej, hvorfor ikke ?
Ikke tid |
|
Ved ikke noget om emnet |
|
Principielt imod undersøgelsen |
|
Andet |
|
Har du noget imod at nogle af dine kommentarer eventuelt bliver anvendt anonymt i
rapporten?
- Hvad er din stilling ?
|
Antal personer |
i % af 43 (i alt 57) |
Direktør |
16 |
28,1 |
Indkøbschef/-leder |
4 |
7,0 |
Marketingschef/-leder |
|
|
Miljø-koordinator/-afdelingsleder/-medarbejder |
7 |
12,3 |
Salgschef |
2 |
3,5 |
Andet, skriv: Direktionssekretær,
Produktionschef, Økonomichef, Daglig leder, lagerchef, chef, Eksportassistent,
økonomichef, Udviklingschef, Produktionschef, Chef, Kvalitetssikring
|
14 |
24,6 |
Ikke svaret |
14 |
24,6 af 57 svarere |
Spørgsmål om virksomhedens generelle karakteristika
Først vil jeg stille nogle spørgsmål for at få et generelt billede af virksomheden.
Med virksomheden mener vi også egen produktion eller egne virksomheder som er
placeret i udlandet, f.eks. systuer i Baltikum som er ejet af virksomheden.
- Har virksomheden egen forarbejdening eller afdelinger uden for Danmark?
Ja |
25 /43,3 % af 51 (6 har ikke svaret = 10,5 %) |
Nej |
26 / 45,6 % ---------- |
- Tekstilproduktionskæden består af en række led. Hvilke led står din virksomhed selv
for? 7.
|
Sæt et eller flere krydser |
|
Frekvens |
% af antal svar |
Manglende svar i tal/% |
1.Fiber produktion |
1 |
1,8 |
|
2. Spinding |
2 |
13,5 |
|
3. Strikning/vævning |
10 |
17,5 |
|
4. Vådbehandling (blegning, farvning
m.m.) |
13 |
22,8 |
|
5. Tryk |
8 |
14,0 |
|
6. Tilskæring/syning |
26 |
45,6 |
|
7. Handelshus (ingen forarbejdning, men
eget mærke) |
21 |
36,8 |
|
8. Detailhandel |
11 |
19,3 |
|
Manglende svar i tal/% |
|
|
57/0 |
- A Arbejder I med fremstilling, forarbejdning eller salg af beklædningstekstiler?
Ja |
46 stk / 80,7 % |
Nej |
7/ 12,3 |
Mangler at svare |
4 / 7,0 |
Hvis ja: Hvilke typer ?
 | a1. pullovere, cardigans mv. 19 / 33,3 % |
 | b2. arbejdsbeklædning 11 / 19,3 % |
 | c3. herre og dameovertøj 17 / 29,8 % |
 | d4. jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge 17 / 29,8 % |
 | e5. kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger 23 / 40,4 % |
 | f6. undertøj 15 / 26,3 % |
 | g7. skjorter 18 /31,6 |
 | h8. babytøj 10 / 17,5 % |
 | i9. anden fremstilling af beklædningsart. fx huer, handsker, bælter, slips 8 / 14,0 % |
 | j10. metervarer 8 / 14,0 % |
 | k11. Andet 14 / 24,6 % |
- B Arbejder I med fremstilling, forarbejdning eller salg af boligtekstiler?
Ja |
13 / 22,8 % |
Nej |
39 / 68,4 % |
Mangler at svare |
5 / 8,8 % |
Hvis ja: Hvilke typer ?
 | a1. sengetøj 5 / 8,8 % |
 | b2. duge 4 / 7,0 % |
 | c3. gardiner 4 / 7,0 % |
 | d4. møbelstoffer 6 / 10,5 % |
 | e5. håndlæder og lign. 3 / 5,3 % |
 | f6. metervarer 3 / 5,3 % |
 | g7. Andet 4 / 7,0 % |
Hvor mange fuldtidsansatte var der cirka i virksomheden pr. 1.1.2000 ?
(hvis virksomheden også arbejder med andre produkter end tekstiler, angives kun
ansatte tilknyttet tekstilområdet)
(angiv cirka antal)
Spørgsmål om virksomhedens interne miljø og arbejdsmiljø
De næste spørgsmål handler om virksomhedens eget interne arbejde med miljø og
arbejdsmiljø på virksomheden. Med internt arbejde mener vi i forbindelse med
virksomhedens egen produktion.
- Har I gennemført nogle af de følgende initiativer på
miljøområdet?
|
Ja |
Under udarbejdelse |
nej |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Manglende svar i tal/% |
12. Er I miljøcertificeret efter EMAS
eller ISO 14001 ? |
7 |
12,3 |
4 |
7,0 |
41 |
71,9 |
|
|
5 / 8,8 |
13. Har I udarbejdet et grønt regnskab ? |
10 |
17,5 |
3 |
5,3 |
37 |
64,9 |
2 |
3,5 |
5 / 8,8 |
14. Har I udarbejdet en skriftlig
miljøpolitik? |
15 |
26,3 |
5 |
10,5 |
30 |
52,6 |
|
|
6 / 10,5 |
- Har I gennemført nogen af de følgende initiativer i forhold til
arbejdsmiljøet ?
|
Ja |
Under udarbej-
delse |
nej |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Manglende svar i tal/% |
15. Har I formuleret en skriftlig
arbejds-
miljøpolitik |
20 |
35,1 |
2 |
3,5 |
29 |
50,9 |
1 |
1,8 |
5 / 8,8 |
16. Har I udnævnt en daglig
sikkerhedsleder |
32 |
56,1 |
1 |
1,8 |
18 |
31,6 |
1 |
1,8 |
5 / 8,8 |
17. Har I etableret en sikkerhed-
sorganisation |
28 |
49,1 |
1 |
1,8 |
22 |
38,6 |
1 |
1,8 |
5 / 8,8 |
18. Har I udarbejdet en APV(Arbejds-
Plads-
Vurderings)-
handlingsplan |
31 |
54,4 |
2 |
3,5 |
19 |
33,3 |
|
|
5 / 8,8 |
- Ansvaret for at reducere miljøproblemer kan placeres flere steder.
Hvem af de følgende, synes du, har ansvar for at reducere miljøproblemerne indenfor
tekstilproduktionen ?
Se her!
- Ansvaret for at forbedre arbejdsmiljøet kan også placeres flere steder.
Hvem af de følgende, synes du, har ansvaret for at forbedre arbejdsmiljøet indenfor
tekstilproduktionen ?
Se her!
Spørgsmål omkring miljømærker.
Så kommer der nogen spørgsmål om miljømærker
- Kender virksomheden kravene for at opnå et af følgende miljømærker på tekstiler?
|
Har produkter med mærket 1 |
Er ved at søge om mærket 2 |
Har planer om at søge om
mærket 3 |
Kender mærket 4 |
Kender ikke mærket 5 |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Mang-
lende svar i tal/% |
29. Svane-
mærket |
2 |
3,5 |
|
|
|
|
29 |
50,9 |
18 |
31,6 |
8 / 14,0 |
EU Blom-
sten |
1 |
1,8 |
4 |
7,0 |
3 |
5,3 |
19 |
33,3 |
22 |
38,6 |
8 / 14,0 |
31. Økotex-
100 mærket |
12 |
21,1 |
|
|
1 |
1,8 |
21 |
36,8 |
16 |
28,1 |
7 / 12,3 |
Økotex-
1000 mærket |
1 |
1,8 |
|
|
|
|
16 |
28,1 |
32 |
56,1 |
8 / 14,0 |
33. Blaue Engel |
|
|
|
|
|
|
2 |
3,5 |
47 |
82,5 |
8 / 14,0 |
EKO mærket fra SKAL |
|
|
|
|
|
|
3 |
5,3 |
46 |
80,7 |
8 / 14,0 |
35. KRAV mærket |
|
|
|
|
|
|
3 |
5,3 |
46 |
80,7 |
8 / 14,0 |
Bra Miljöval |
1 |
1,8 |
|
|
|
|
5 |
8,8 |
43 |
75,4 |
8 / 14,0 |
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om miljømærkning af tekstiler?
|
Helt enig 1 |
Over-
vejende enig 2 |
Over-
vejende uenig 3 |
Helt uenig 4 |
Ved ikke 5 |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Mang-
lende svar i tal/% |
37. Det er let for os at priori-
tere imellem miljø-
mær-
kerne |
7 |
12,3 |
2 |
3,5 |
12 |
21,1 |
24 |
42,1 |
3 |
5,3 |
9 /15,8 |
Det er en fordel med flere miljø-
mærker |
1 |
1,8 |
2 |
3,5 |
7 |
12,3 |
34 |
59,6 |
3 |
5,3 |
10 / 17,5 |
39. Vi har valgt at være blandt de
første med miljø-
mærket Blom-
sten |
10 |
17,5 |
14 |
24,6 |
9 |
15,8 |
9 |
15,8 |
6 |
10,5 |
9 / 15,8 |
- Hvad er Jeres holdning til de følgende udsagn om miljømærkede tekstiler (i forhold
til ikke mærkede produkter)?
|
Helt enig |
Overvejende enig |
Overvejende uenig |
Helt uenig |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Manglende svar i tal/% |
40. Miljømærkede produkter er dyrere |
13 |
22,8 |
18 |
31,6 |
11 |
19,3 |
8 |
14,0 |
7 / 12,3 |
Miljømærkede produkter har et godt
design |
3 |
5,3 |
7 |
12,3 |
11 |
19,3 |
23 |
40,4 |
13 / 22,8 |
42. Miljømærkede produkter har bedre
holdbarhed |
1 |
1,8 |
5 |
8,8 |
14 |
24,6 |
26 |
45,6 |
11 / 19,3 |
For virksomheder der ikke kender miljømærket Blomsten i spørgsmål 15. spring til
spørgsmål 23.
Miljømærket "Blomsten"
Så kommer der nogle spørgsmål som kun handler om miljømærket EU-Blomsten.
- Kan virksomheden umiddelbart opnå miljømærket "Blomsten"?
|
Ja, uden ændringer |
Med få ændringer |
Med en del ændringer |
Nej |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Mang-
lende svar i tal/% |
Umid-
delbart med nuvæ-
rende produk-
tion |
14 |
24,6 |
7 |
12,3 |
1 |
1,8 |
|
|
3 |
5,3 |
32 / 56,1 |
Umid-
delbart med nuvæ-
rende organi-
sation |
18 |
31,6 |
2 |
3,5 |
|
|
|
|
5 |
8,8 |
25 / 43,9 |
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om kontrollen med miljømærket (Blomsten)?
Se her!
Hvis virksomheden, ikke har Blomsten eller er ved at ansøge om det (se spørgsmål
15.) spring til spørgsmål 23.
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om kriterierne for at mærke
tekstilprodukter med Blomsten?
|
Helt enig 1 |
Over-
vejende enig 2 |
Over-
vejende uenig 3 |
Helt uenig 4 |
Ved ikke 5 |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Mang-
lende svar i tal/% |
46. Krite-
rierne dækker de væsent-
ligste miljø-
forhold |
13 |
22,8 |
6 |
10,5 |
|
|
1 |
1,8 |
4 |
7,0 |
33 / 57,9 |
Krite-
rierne er enkle at doku-
mentere |
|
|
7 |
12,3 |
5 |
8,8 |
6 |
10,5 |
6 |
10,5 |
33 / 57,9 |
48. Kriterie-
doku-
men-
terne er lette at forstå |
3 |
5,3 |
10 |
17,5 |
2 |
3,5 |
2 |
3,5 |
7 |
12,3 |
33 / 57,9 |
Krite-
rierne er for restrik-
tive |
|
|
3 |
5,3 |
10 |
17,5 |
2 |
3,5 |
9 |
15,8 |
33 / 57,9 |
- Kender virksomheden ansøgningsproceduren ?
ja |
12 / 21,1 % |
nej |
12 / 21,1 % |
Mangler at svare: 33 / 57,9 %
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om ansøgningsproceduren?
Se her!
- Hvilket niveau har Jeres omkostninger været for at opnå miljømærket?
Se her!
- Mener du, der er barrierer for at miljømærke jeres tekstiler, som vi ikke har berørt
i spørgeskemaet.
(Få dem i prioriteret rækkefølge):
....................................................................................................................
....................................................................................................................
....................................................................................................................
....................................................................................................................
....................................................................................................................
Spørgsmål om virksomhedens indkøb
Basis information om indkøbet
Nu vil jeg så stille nogle generelle spørgsmål om virksomhedens
indkøb af råvarer og halvfabrikata af tekstilfibre.
(Hvis respondenten har mange leverandører, så gælder spørgsmålene de
vigtigste/største leverandører).
- I hvilke lande køber virksomheden tekstiler eller tekstilfibre til forarbejdning eller
salg ?
(hvis der købes ind hos grossister er det grossistens land der skal sættes kryds for)
|
Anslå andel i procent |
Danmark |
|
Norden i øvrigt |
|
Tyskland, Østrig og Schweiz |
|
EU i øvrigt |
|
Østeuropa |
|
Mellem- og Sydamerika |
|
Østen |
|
Andre |
|
Ved ikke |
|
|
I alt = 100 % |
- Hvor stor en andel af indkøbet sker igennem grossister ?
|
(anslå i procent) |
Grossister (danske eller udenlandske) |
|
Direkte køb fra leverandører |
|
- Hvor mange forskellige leverandører af tekstiler eller tekstilfibre har virksomheden i
løbet af et år?
|
Sæt et kryds |
0-5 |
|
5-10 |
|
10-20 |
|
20-30 |
|
30-50 |
|
>50 |
|
Ved ikke |
|
- Hvor stor en andel af virksomhedens vigtigste tekstilleverandører udskiftes om året?
(anslå i procent)
- Hvor meget ved virksomheden om, hvor de væsentligste tekstiler eller tekstilfibre
tidligere er blevet forarbejdet?
(sæt et kryds i hver række)
|
Egen produktion |
Vi har direkte kommunikation med
leverandøren |
Vi kender navn og adresse på
leverandøren |
Vi kender oprindelseslandet for
leverandøren |
Produktionen af tekstilfibre |
|
|
|
|
Spinding |
|
|
|
|
Strikning/vævning |
|
|
|
|
Vådbehandling (blegning, farvning m.m.) |
|
|
|
|
Tryk |
|
|
|
|
- Hvor stor vægt lægger I på de følgende forhold ved valg af (de væsentligste)
leverandører til virksomheden ?
Se her!
- Hvem står for indkøb af (de væsentligste) tekstiler/tekstilfibre til
virksomheden ?
|
Sæt kryds - evt. Flere |
|
|
Frekvens |
% af antal svar |
Manglende svar i tal/% |
Virksomhedens egne indkøbere baseret i
Danmark |
|
|
|
Virksomhedens egne indkøbere baseret i
Udlandet |
|
|
|
Indkøbshuse i produktionslandene |
|
|
|
Faste købsagenter |
|
|
|
Freelance købsagenter |
|
|
|
Andet: |
|
|
|
- Hvordan kontrolleres det, at (de væsentligste) leverandører af
tekstiler/tekstilfibre lever op til virksomhedens krav ?
|
Sæt kryds - evt. Flere |
Egne indkøbere eller controllere
inspicerer virksomhederne |
|
Freelance controllere engageres til
inspektionsbesøg |
|
Indkøbskontorer inspicerer leverandører |
|
Vi gennemfører ingen kontrol hos
leverandører |
|
Andet: |
|
Spørgsmål om miljøkrav i forbindelse med indkøbet
Så går vi videre til nogle spørgsmål om at stille miljøkrav i forbindelse med
indkøbet.
- Stiller virksomheden nogen krav til sine vigtigste leverandører om miljøforhold ?
|
Sæt et kryds |
Ja |
|
Nej |
|
Ved ikke |
|
(Hvis Ja i 31., så fortsæt til næste spørgsmål.
Hvis "Nej" eller "Ved ikke" i foregående spørgsmål, så spring til
spørgsmål 37.)
Godt, så kommer der nogle spørgsmål der går lidt mere i detaljen om jeres
miljøkrav til leverandørerne.
- Er der nogle af virksomhedens tekstilprodukter der lever op til følgende krav?
Har I
. |
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Spørgsmålet er ikke relevant for
virksomhedens produkter |
Produkter hvor bomulden økologisk dyrket
? |
|
|
|
|
Produkter hvor bomuldsfibre dyrket uden
brug af DDT og Methyl parathion ? |
|
|
|
|
Produkter hvor tekstilerne konserveret
uden brug af PCB og PCP ? |
|
|
|
|
Produkter hvor der er anvendt biologisk
letnedbrydelige spindeolier ? |
|
|
|
|
Produkter hvor der er anvendte
slettemidler biologisk nedbrydelige eller bliver de genanvendt ? |
|
|
|
|
Produkter hvor tekstilerne er bleget uden
brug af klor eller klorholdige stoffer ? |
|
|
|
|
Produkter hvor der er spildevandsrensning
efter vådbehandlingen ? |
|
|
|
|
Produkter hvor tekstilerne fri for
farvestoffer og pigmenter der kan være kræftfremkaldende ? |
|
|
|
|
Produkter hvor de kunstige fibre farvet
uden brug af halogenerede carriers? |
|
|
|
|
Produkter hvor pigmenttryk er uden
indhold af PVC ? |
|
|
|
|
- Hvem medvirker i virksomhedens beslutning om hvilke miljøkrav der skal stilles til
leverandører ?
|
Sæt et eller flere krydser |
Virksomhedsledelsen |
|
Miljøafdelingen |
|
Markedsføringsafdelingen |
|
Produktionen |
|
Designerne |
|
Indkøberne |
|
Andre |
|
Ved ikke |
|
- Henter virksomheden viden og hjælp til at stille miljøkrav til leverandører nogle af
de følgende steder?
|
Sæt et eller flere krydser |
Brancheorganisationer |
|
Konsulenter |
|
Miljøstyrelsen |
|
Kunder |
|
Igennem kriterier for miljømærker |
|
Miljøstyrelsens vejledninger til
offentlige indkøbere |
|
Andre |
|
Ved ikke |
|
- Bliver virksomhedens indkøbere uddannet til at stille miljøkrav til leverandører?
- Kontrollerer virksomheden, at de vigtigste leverandører lever op til virksomhedens
miljøkrav ?
|
Sæt kryds |
Ja |
|
Nej |
|
Ved ikke |
|
- Der er mange forhold der kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille og
kontrollere miljøkrav hos leverandører.
Hvor enig er du i de følgende udsagn om din virksomhed?
|
Helt enig |
Overvejende enig |
Hverken enig eller uenig |
Overvejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Vi mener, det er vores opgave at stille
krav |
|
|
|
|
|
|
Vi har tilstrækkelig viden om
leverandørernes produktionsforhold til at kunne stille krav |
|
|
|
|
|
|
Vi har for mange leverandører til at vi
kan stille krav |
|
|
|
|
|
|
Vi har en god kontakt til leverandørerne
|
|
|
|
|
|
|
Vores indkøb er stort nok til at vi kan
stille krav |
|
|
|
|
|
|
Vi ved hvilke krav, vi skal stille |
|
|
|
|
|
|
Vi har mulighed for at kontrollere at
vores krav overholdes |
|
|
|
|
|
|
Vores indkøbere kan vurdere
miljøforhold |
|
|
|
|
|
|
Vores indkøb bliver ikke dyrere af at
stille miljøkrav |
|
|
|
|
|
|
- a. Er der andre forhold som har betydning for din virksomheds mulighed for at stille
krav og kontrollere miljø hos leverandører ?
- Der er også nogle forhold hos leverandøren der kan påvirke deres muligheder for at
leve op til miljøkrav
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om forholdene hos Jeres leverandører ?
|
Helt enig |
Overvejende enig |
Hverken enig eller uenig |
Overvejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Der er tilstrækkelig miljølovgivning og
kontrol i leverandørlandene |
|
|
|
|
|
|
Miljøkrav vil ikke fordyre vores
leverandørers produkter væsentligt |
|
|
|
|
|
|
Vores leverandører har kvalifikationer
til forstå miljøkrav |
|
|
|
|
|
|
Vores leverandører har viden om hvordan
miljøkrav kan opfyldes |
|
|
|
|
|
|
Vores leverandører har kapital til
miljøforbedringer |
|
|
|
|
|
|
Er der andre vigtige ting som påvirker leverandørernes mulighed for at leve op til
miljøkrav ?
- Forventer du, at virksomheden indenfor de næste 3 år vil stille flere miljøkrav til
virksomhedens leverandører?
|
Frekvens |
% af antal svar |
Ja, helt sikker |
20 |
37,0 |
Ja, måske |
19 |
35,2 |
Nej |
9 |
16,7 |
Ved ikke |
2 |
3,7 |
Manglende svar i tal/% |
4 |
7,4 |
- Hvilke af de følgende initiativer, mener du, vil kunne hjælpe Jeres
leverandører til at levere mere miljøvenlige tekstilprodukter? (på en skala
fra 1 til 5, hvor 1 er ingen hjælp og 5 er meget stor hjælp)
Se her!
I spørgsmål 115-119 har 50 svaret = 92,6 % mangler 4 =7,4 %.
Obs
Til spørgsmål 38 a er der følgende kommentar: At vi er med i
"Score". Her kan man kigge på tal for alle produkter. Hvor letnedbrydelige er
de osv.
Er der andre forhold, som du mener er vigtige i forhold til at stille krav til
leverandører på miljøområdet ? Skriv:
Spørgsmål om krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i forbindelse med indkøbet
Så går vi over til nogen spørgsmål om krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i
forbindelse med indkøbet.
Problemerne med arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er forholdsmæssigt langt større i
udlandet, særlig i lande i Asien. De følgende spørgsmål handler derfor kun om
virksomhedens leverandører udenfor Vesteuropa.
Når vi taler om arbejdsmiljø i det følgende, så mener vi forhold omkring de
ansattes sikkerhed og sundhed
Mens når vi taler om arbejdsvilkår, mener vi andre forhold omkring ansættelsen
f.eks. om der er børnearbejde, om der er organisationsfrihed, kønsdiskriminering osv.
- Stiller virksomheden nogen krav til sine leverandører angående arbejdsmiljø og
arbejdsvilkår ?
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Arbejdsmiljø |
|
|
|
Arbejdsvilkår |
|
|
|
Hvis Ja til mindst et af ovenstående spørgsmål, så fortsæt til næste
spørgsmål.
Hvis Nej til begge, så spring til spørgsmål 46.
- Kræver virksomheden at leverandører har en politik for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår
(evt. at de skal underskrive en Code of Conduct/Guidelines to suppliers):
- Opfylder virksomhedens vigtigste tekstilleverandører nogle af de følgende krav til de
ansattes arbejdsvilkår (kravene er ILO International Labour Organisations kerne
konventioner) ?
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
De ansatte har ret til at organisere sig
og forhandle kollektivt |
|
|
|
Der er forbud mod tvangsarbejde |
|
|
|
Der er forbud mod børnearbejde (ingen
fuldtidsarbejdere er yngre end 15 år) |
|
|
|
Der er forbud mod kønsdiskrimination |
|
|
|
Aftalt maksimum arbejdstimer pr. uge (max
48 timer + max 12 timers overarbejde) |
|
|
|
Ansatte får en løn man kan leve af
(tilstrækkeligt til mad, bolig og tøj for familien) |
|
|
|
- Opfylder virksomhedens vigtigste tekstilleverandører nogle af de følgende krav til de
ansattes arbejdsmiljø ?
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Ikke relevant |
Alle markarbejdere bærer heldækkende
beskyttelse og åndedrætsværn under sprøjtning med pesticider og afløvningsmidler |
|
|
|
|
Ansatte bærer høreværn, hvis de
udsættes for støj over 85 dB(A) |
|
|
|
|
Støvende processer er lukkede eller de
ansatte bærer åndedrætsværn |
|
|
|
|
Ensidigt gentaget arbejde (EGA) er
begrænset til 5 timer pr. medarbejder om dagen |
|
|
|
|
- Kontrollerer virksomheden, at leverandørerne overholder krav til arbejdsvilkår og
arbejdsmiljø ?
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
Arbejdsvilkår |
|
|
|
Arbejdsmiljø |
|
|
|
- Der er mange forhold der kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille krav til
deres leverandører om arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
Hvor enig er du i følgende udsagn om forhold på Jeres virksomhed ?
|
Helt enig |
Overvejende enig |
Hverken enig eller uenig |
Overvejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Det er vores opgave at stille krav til
arbejdsmiljø og arbejdsforhold |
|
|
|
|
|
|
Vi har for mange leverandører til at vi
kan stille krav |
|
|
|
|
|
|
Vi har en god kontakt til vores
leverandører |
|
|
|
|
|
|
Vores indkøb er stort nok til at vi kan
stille krav |
|
|
|
|
|
|
Vi ved hvilke krav vi skal stille |
|
|
|
|
|
|
Vi har mulighed for at kontrollere at
vores krav overholdes |
|
|
|
|
|
|
Vores indkøbere er uddannet til at
vurdere arbejdsmiljø og arbejdsvilkår |
|
|
|
|
|
|
Vores indkøb bliver dyrere hvis vi
stiller krav |
|
|
|
|
|
|
Andre ? |
|
|
|
|
|
|
Er der andre forhold som har betydning for Jeres mulighed for at stille krav og
kontrollere arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandører?
- Der er også nogle forhold hos leverandøren som
kan påvirke leverandørens mulighed for at leve op til krav til arbejdsvilkår og
arbejdsmiljø.
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om forholdene hos Jeres (vigtigste) leverandører
?
|
Helt enig |
Overvejende enig |
Hverken enig eller uenig |
Overvejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
Der er tilstrækkelig arbejdsmiljø
lovgivning og -kontrol i leverandørlandene |
|
|
|
|
|
|
Krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår
vil ikke fordyre leverandørens produkter væsentligt |
|
|
|
|
|
|
Vores leverandører har kvalifikationer
til forstå krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår |
|
|
|
|
|
|
Vores leverandører har viden om hvordan
krav kan efterkommes |
|
|
|
|
|
|
Leverandørernes ansatte stiller krav om
bedre arbejdsmiljø og arbejdsvilkår |
|
|
|
|
|
|
- Forventer du, at virksomheden indenfor de næste 3 år vil stille større krav til
arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos jeres leverandører?
|
Sæt kryds |
Ja |
|
Nej |
|
Ved ikke |
|
- Der findes i dag ikke et mærke for tekstiler produceret under forhold som lever op til
ILOs (International labour Organisation) minimumsanbefalinger for arbejdsmiljø og
arbejdsvilkår. Hvis der fandtes sådan et mærke ville din virksomhed så være
interesseret i at opnå dette ?
Meget interesseret |
Lidt interesseret |
Ikke interesseret |
Ved ikke |
|
|
|
|
Spørgsmål om virksomhedens markedsprofil (salget)
Nu kommer der så til slut nogen få spørgsmål om salget af jeres produkter.
- Hvilke lande afsættes virksomhedens produkter til?
|
(anslå i procent af salgssummen) |
Danmark |
|
Norden bortset fra Danmark |
|
Tyskland, Østrig og Schweiz |
|
EU i øvrigt |
|
USA |
|
Andre |
|
- Hvem afsættes virksomhedens produkter til?
|
(anslå i procent af salgssummen) |
Andre forarbejdningsvirksomheder |
|
Grossister |
|
Detailhandel |
|
Offentlige forbrugere |
|
Private virksomheder |
|
Private forbrugere |
|
Ved ikke |
|
- Hvor meget vægt lægger virksomheden på følgende forhold ved jeres tekstilprodukter
når de bliver markedsført og solgt?
Se her!
- Hvor ofte oplever virksomheden, at kunder efterspørger følgende forhold?
Se her!
- Hvordan forventer virksomheden, at kravene fra kunderne vil være om 5år ?
|
Samme |
Større |
Meget større |
Ved ikke |
Manglende svar antal/% |
|
Fre-
kvens |
% |
Fre-
kvens |
% |
Fre-
kvens |
% |
Fre-
kvens |
% |
|
178 Miljøforhold |
12 |
22,2 |
34 |
63,0 |
5 |
9,3 |
|
|
3/5,6 |
179 Arbejdsmiljø |
17 |
31,5 |
32 |
59,3 |
1 |
1,9 |
1 |
1,9 |
3/5,6 |
180 Arbejdsvilkår |
20 |
37,0 |
28 |
51,9 |
2 |
3,7 |
1 |
1,9 |
3/5,6 |
Professionelle indkøbere af tekstiler
Hvilke typer af produkter indkøbes indenfor bolig og beklædningstekstiler ?
Indkøber I beklædningstekstiler?
Hvis ja: Hvilke typer ?
 | 1. pullovere, cardigans mv.5 stk / 27 % af 18 svarere |
 | 2. arbejdsbeklædning15/83,3% |
 | 3. herre og dameovertøj7/38,9% |
 | 4. jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge8/44,4% |
 | 5. kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger 4/22,2 % |
 | 6. undertøj7 /38,9 % |
 | 7. skjorter8 / 44,4 % |
 | 8. babytøj1 / 5,6 % |
 | 9. anden fremstilling af beklædningsart. fx huer, handsker, bælter, slips 7 / 38,9 % |
 | 10. metervarer4 / 22,2 % |
Indkøber I boligtekstiler?
Hvis ja: Hvilke typer ?
 | 11. sengetøj7 / 38,9 % |
 | 12. duge6 / 33,3 % |
 | 13. gardiner6 / 33,3 % |
 | 14. møbelstoffer4 / 22,2 % |
 | 15. håndlæder og lign.8 / 44,4 % |
 | 16. metervarer4 / 22,2 % |
Virksomhedens profil
- Kender virksomheden kravene for at opnå et af følgende miljø- og økologi mærker på
tekstiler?
|
Vi indkøber produkter med
mærket |
Vi overvejer at indkøbe
produkter med mærket |
Kender mærket |
Kender ikke mærket |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt /- svar i % |
17. Svanemærket |
2 |
11,1 |
3 |
16,7 |
7 |
38,9 |
5 |
27,8 |
17 / 5,6 |
18. EU Blomsten |
3 |
16,7 |
3 |
16,7 |
6 |
33,3 |
4 |
22,2 |
16 / 11,1 |
19. Økotex-100
mærket |
4 |
22,2 |
|
|
3 |
16,7 |
7 |
38,9 |
14 / 22,2 |
20. Økotex-1000 mærket |
2 |
11,1 |
1 |
5,6 |
4 |
22,2 |
7 |
38,9 |
14 / 22,2 |
21. Blaue engel |
|
|
1 |
5,6 |
8 |
44,4 |
7 |
38,9 |
16 / 11,1 |
22. EKO mærket fra SKAL |
|
|
1 |
5,6 |
3 |
16,7 |
11 |
61,1 |
15 / 16,7 |
23. KRAV mærket |
|
|
1 |
5,6 |
4 |
22,2 |
11 |
61,1 |
16 / 11,1 |
24. Bra Miljøval |
|
|
1 |
5,6 |
9 |
50,0 |
6 |
33,3 |
16 / 11,1 |
- Hvor stort et ansvar synes I følgende parter har for at reducere miljøbelastninger fra
tekstiler?
Se her!
- Hvad er Jeres holdning til de følgende udsagn om miljømærkede tekstiler (i forhold
til ikke mærkede produkter)?
Se her!
Virksomheder, der indkøber miljømærkede tekstiler kan gå videre til spørgsmål
6
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om indkøb af miljømærkede tekstiler?
|
Helt enig |
Over-
vejende enig |
Over-
vejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
34. Det er let for os at prioritere
imellem miljø-
mær-
kerne |
4 |
22,2 |
4 |
22,2 |
6 |
33,3 |
1 |
5,6 |
2 |
11,1 |
17 / 5,6 |
35. Det er en fordel med flere miljø-
mærker |
1 |
5,6 |
3 |
16,7 |
6 |
33,3 |
6 |
33,3 |
1 |
5,6 |
-/- |
36. Det er en fordel at være blandt de
første med miljø-
mærket Blomsten |
|
|
4 |
22,2 |
4 |
22,2 |
1 |
5,6 |
8 |
44,4 |
-/- |
Miljømærket "Blomsten"
- Kan I umiddelbart indkøbe produkter med miljømærket "Blomsten"?
|
Ja uden ændringer |
Med få ændringer |
Med en del ændringer |
Nej |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
37. Umiddel-
bart med nuvæ-
rende indkøbs-
politik |
8 |
44,4 |
3 |
16,7 |
2 |
11,1 |
2 |
11,1 |
2 |
11,1 |
17 / 5,6 |
38. Umiddel-
bart med nuvæ-
rende organi-
sation |
10 |
55,6 |
1 |
5,6 |
2 |
11,1 |
2 |
11,1 |
2 |
11,1 |
-/- |
39. Umiddel-
bart med nuvæ-
rende indkøbs-
aftaler |
3 |
16,7 |
6 |
33,3 |
1 |
5,6 |
4 |
22,2 |
3 |
16,7 |
-/- |
- Hvad er Jeres holdning til følgende udsagn om kriterierne bag Blomsten?
|
Helt enig |
Over-
vejende enig |
Over-
vejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
40. Krite-
rierne dækker de væsent-
ligste miljø-
forhold |
4 |
22,2 |
7 |
38,9 |
1 |
5,6 |
1 |
5,6 |
4 |
22,2 |
17 / 5,6 |
41. Krite-
rierne er lette at opfylde |
|
|
5 |
27,8 |
2 |
11,1 |
|
|
10 |
55,6 |
-/- |
42. Krite-
rierne er for restrik-
tive |
2 |
11,1 |
|
|
6 |
33,3 |
1 |
5,6 |
8 |
44,4 |
-/- |
- I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om kontrollen med
miljømærkede produkter?
Se her!
- Har du kendskab til, om følgende produkter fås med miljømærket Blomsten?
|
Ja |
Nej |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
44. Håndklæderuller |
3 |
16,7 |
2 |
11,1 |
11 |
61,1 |
16 / 11,1 |
45. Sengelinned |
4 |
22,2 |
1 |
5,6 |
16 |
61,1 |
-/- |
46. Duge |
2 |
11,1 |
2 |
11,1 |
12 |
66,7 |
-/- |
47. Børnetøj |
3 |
16,7 |
3 |
16,7 |
10 |
55,6 |
-/- |
48. Modetøj |
|
|
3 |
16,7 |
13 |
72,2 |
-/- |
49. Strømper |
1 |
5,6 |
1 |
5,6 |
14 |
77,8 |
-/- |
50. Undertøj |
3 |
16,7 |
1 |
5,6 |
12 |
66,7 |
-/- |
51. Andet |
1 |
5,6 |
1 |
5,6 |
13 |
72,2 |
15 / 16,7 |
Virksomhedens indkøb af tekstiler
- Hvor stor en vægt lægger I på følgende forhold ved valg af leverandører?
Se her!
- Hvor stor vægt har følgende forhold på indkøb af miljømærkede tekstiler?
|
Stor betydning 1 |
Nogen betydning 2 |
Lidt betydning 3 |
Ingen betydning 4 |
Ved ikke 5 |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
60. Stort udbud af miljø-
mær-
kede tekstiler |
9 |
50,0 |
8 |
44,4 |
|
|
|
|
|
|
17 / 5,6 |
61. Leve-
randør sammen-
sætnin-
gen er bred |
7 |
38,9 |
9 |
50,0 |
1 |
5,6 |
|
|
|
|
17 / 5,6 |
62. Leve-
randør-
aftalens varighed |
4 |
22,2 |
7 |
38,9 |
4 |
22,2 |
2 |
11,1 |
|
|
17 / 5,6 |
- I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om EU udbudsreglerne?
|
Helt enig 1 |
Over-
vejende enig 2 |
Over-
vejende uenig 3 |
Helt uenig 4 |
Ved ikke 5 |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
63. Udbuds-
reglerne er lette at forstå |
1 |
5,6 |
7 |
38,9 |
8 |
44,4 |
1 |
5,6 |
|
|
17 / 5,6 |
64. Vi har værk-
tøjer til udform-
ning af krav til udbud |
3 |
16,7 |
5 |
27,8 |
5 |
27,8 |
3 |
16,7 |
1 |
5,6 |
17 / 5,6 |
- Lægger virksomheden vægt på miljømærker ved indkøb af tekstilprodukter? 65
Meget 1 |
Nogen 2 |
Lidt 3 |
Ingen 4 |
Ved ikke 5 |
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
4 |
22,2 |
11 |
61,1 |
1 |
5,6 |
|
|
1 |
5,6 |
17 / 5,6 |
- Kan virksomheden indkøbe flere tekstilprodukter med miljømærket Blomsten eller
Svanen? 66
Ja væsentligt flere |
En del flere |
En mindre øgning |
Ikke flere |
Ved ikke |
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
3 |
16,7 |
4 |
22,2 |
2 |
11,1 |
3 |
16,7 |
5 |
27,8 |
17 / 5,6 |
- Efterspørger brugerne miljømærkede tekstilprodukter? 67.
Se her!
- I hvor høj grad mener I brugerne er enige i følgende udsagn (i forhold til ikke
mærkede produkter)?
|
Helt enig |
Over-
vejende enig |
Over-
vejende uenig |
Helt uenig |
Ved ikke |
|
|
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Fre-
kvens |
% af antal svar |
Antal svar i alt / - svar i % |
68. Miljø-
mærkede produkter er billigere |
|
|
1 |
5,6 |
7 |
38,9 |
7 |
38,9 |
2 |
11,1 |
17 / 5,6 |
69. Miljø-
mærkede produkter har et godt design |
1 |
5,6 |
4 |
22,2 |
4 |
22,2 |
4 |
22,2 |
4 |
22,2 |
17 / 5,6 |
70. Miljø-
mærkede produkter har bedre hold-
barhed |
|
|
4 |
22,2 |
3 |
16,7 |
3 |
16,7 |
7 |
38,9 |
17 / 5,6 |
71. Miljø-
mærkede tekstiler er miljø-
venlige |
6 |
33,3 |
8 |
44,4 |
1 |
5,6 |
|
|
2 |
11,1 |
17 / 5,6 |
Mener du, der er barrierer for at indkøbe miljømærkede tekstiler, som ikke er
berørt i spørgeskemaet. Anført venligst i prioriteret rækkefølge: Det er tre
forskellige svarere
Brugerne efterspørger ikke ofte disse produkter før allergi eller gener observeres.
.................................................................................................................
Vi køber metervarer
.................................................................................
.................................................................................................................
Udbud af miljørigtig fremstillet bomuld vil mængdemæssigt ikke kunne fremstilles i
tilstrækkelig omfang. Eneste alternativ er evt. gensplejsede produkter. I
vækstområderne sprøjtes planterne i en uendelighed....
Er du interesseret i et uddybende
interview |
Ja |
2 |
Nej |
13 |
Ikke svaret |
3 |
Hvad er din stilling i virksomheden |
Indkøbschef |
|
Adm. Direktør |
13, 72,2 % |
Andet, hvad |
2, 11,1 % Indkøbskoordinator |
Bilag C
Interviewguide til producenter af tekstiler
COWI og CASA har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt producenter,
detailled og indkøbere af tekstiler. Undersøgelsens formål er bl.a. at pege på,
hvordan miljømærkede tekstiler får en større udbredelse. For at kvalificere udsagnene
fra spørgeskemaundersøgelsen, har vi valgt at spørge en række producenter, indkøbere
og repræsentanter fra detailledet, om de vil deltage i et uddybende interview.
Interviewpersonen skal således gennem sit kendskab til branchen og miljømærker
assistere med at vurdere og uddybe svarmateriale fra spørgeskemaundersøgelsen.
1 At kende miljømærkerne.
Følgende spørgsmål ønskes afdækket:
1.1 Kender du/I udseendet af - og forskellen på følgende miljømærker?
vil du beskrive forskellene
- Svanemærket
- EU Blomsten
- Økotex-100-mærket
1.2 Hvilket informationsmaterialer læses i virksomheden?
- Tekstil og beklædning?
- Miljøstyrelsens informationsmaterialer: Ny Viden, Miljø Danmark, andre?
- Ingeniøren?
- Andre medier, hvilke?
1.2.1 Hvem læser de forskellige informationsmaterialer?
1.3 I hvilke medier og i hvilken informationsform ville I
være mest modtagelige for information om miljømærker?
Opfatter du, at følgende medier/informationsform er velegnet eller mindre velegnet:
1.3.1 Saglige informative artikler om miljømærker?
- Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?
1.3.2 Artikler med erfaringer om andre producenters erfaringer med
miljømærkerne?
Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?
1.4 Forbrugerprogrammer i tv?
1.5 Reklamer?
- Hvis egnet, i hvilke specifikke medier?
1.6 Workshops og konferencer?
- Hvis egnet, i hvilken sammenhæng?
1.7 Møder med:
- Kunder
- Leverandører
- Grossister
- Myndigheder
- Rådgivere
- Brancheorganisationer
- Andre?
1.8 I baggrundsundersøgelsen før dette interview har vi fundet at 32 - 83 %
af producenterne ikke kender miljømærkerne. (Mest kendt er Øko-tex 100, Svanen og
Blomsten og mindst kendt er andre Europæiske mærker). Tror du denne statistik afspejler
virkeligheden?
1.8.1 Hvorfor mener du, at det ser sådan ud?
2 Interorganisatorisk
For at få en indikation af hvordan viden om miljømærker spredes i organisationen, og
om der kunne være barrierer forbundet med videnspredningen, vil vi gerne spørge om
følgende:
2.1 Har virksomheden en fast procedure for, hvilken information, som skal kommunikeres
til virksomhedens ledelse?
2.1.1 Vil viden om miljømærkerne være en information, som skal kommunikeres til
ledelsen?
2.1.1 Hvordan foregår forretningsgangen/kommunikation fra den, der bliver opmærksom
på information om miljømærker frem til I overvejer om I vil - eller ikke vil søge at
få et eller flere tekstiler miljømærket?
- Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på information om
miljømærkerne?
- Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
- Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på markedspres om
miljømærkede tekstiler?
- Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
- Hvem i organisationen vil kunne beslutte, at det skal undersøges om virksomhedens
tekstiler kan opnå et miljømærke?
- Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren det nødvendige grundlag for at
tage beslutning om denne undersøgelse?
- Hvem i organisationen vil kunne beslutte, at der skal søges et eller flere tekstiler
miljømærket?
- Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren det nødvendige grundlag for
denne beslutning?
2.1.3 Hvordan er organisationsrelationerne mellem personerne/funktionerne omtalt i
spg. a) til h) samt virksomhedens øverste ledelse?
2.2 Vurderer du/I, at organisationens struktur, kompetencefordeling eller
kommunikationsveje kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker
eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et sådan?
2.2.1 Hvorfor?
2.3 Vurderer du/I, at subjektive holdninger i organisationen kan være en barriere mod
udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med
et sådan?
2.3 Hvorfor?
3 Miljømærkede tekstiler.
Baggrundsundersøgelsen viste, at kun 2 - 7 % af tekstilproducenterne har eller
overvejer at få miljømærket deres tekstiler med Blomsten eller Svanen. For at få en
bedre forståelse af disse tal, vil vi gerne spørge om følgende:
3.1 Har I eller overvejer I at få et eller flere af jeres tekstiler mærket med et
miljømærke?
3.1.1 Hvorfor - eller hvorfor ikke?
3.1.2 Nævn de væsentligste faktorer, som skal være gældende, før I ville få et
eller flere af jeres tekstiler miljømærket?
3.1.3 Har følgende faktorer stor, nogen eller ingen betydning:
x. |
|
Krav eller ønske fra kunder |
y. |
|
Ressourceforbrug til ansøgning |
z. |
|
Løbende omkostninger ved mærket |
aa. |
|
Fastholdelse af råvarer og hjælpestoffer til produktion |
bb. |
|
Fastholdelse af produktionsmetoder |
cc. |
|
Fastholdelse af leverandører |
dd. |
|
Fastholdelse af prisniveau |
ee. |
|
Fastholdelse af kvalitet |
ff. |
|
Fastholdelse af leveringssikkerhed |
gg. |
|
Fastholdelse af leveringstid |
hh. |
|
Fokus fra medarbejderne |
ii. |
|
Fokus fra statslige myndigheder |
jj. |
|
Fokus fra lokale myndigheder |
kk. |
|
Fokus i branchen |
ll. |
|
Fokus fra forbrugerforeninger |
mm. |
|
Fokus fra miljøorganisationer |
nn. |
|
Andre faktorer? |
3.2 Efterspørger jeres kunder miljømærkede tekstiler?
3.2.1 Hvorfor tror I - eller hvorfor tror I ikke, at jeres kunder efterspørger
miljømærkede tekstiler?
3.2.2 Hvad tror I, at der skal til for at få jeres kunder til at efterspørge
miljømærkede tekstiler?
3.2.3 Er der forskel på, hvad der skal til, afhængig af hvilken målgruppe I
henvender jer til?
oo. |
|
Hvis ja, prøv at beskrive denne forskel? |
3.3 Hvor massiv skal en efterspørgsel fra jeres kunder være, før I vil
få et eller flere produkter miljømærket?
3.4 Udfører I, eller overvejer I at udføre en særlig markedsføringsindsats
for at få jeres kunder til at efterspørge miljømærkede tekstiler?
3.4.1 Mangler I grundlag for denne markedsføring?
pp. |
|
Hvis ja Hvilket grundlag mangles f.eks. gode
markedsføringsvenlige argumenter for miljømærkede tekstiler? |
4 Kendskab til kriterierne for Blomsten
Følgende spørgsmål ønskes afdækket:
4.1 Kender I kriterierne for mærkning af tekstiler med Blomsten?
4.1.1 Hvis ja, har I kriteriedokumentet i virksomheden?
qq. |
|
Hvis ja, ved hvilken funktion ligger kriteriedokumentet?
|
rr. |
|
Hvis ja, hvad anvendes kriteriedokumentet til? |
4.1.2 Hvis nej, ved I, hvordan man kan få kriteriedokumentet?
4.2 Har I været inde på Miljømærkesekretariatets hjemmeside?
4.2.1 Hvis ja, hvad er din/jeres vurdering af hjemmesiden?
4.3 Hvilke tekstiltyper kan mærkes med Blomsten?
4.3.1 Hvilke tekstiltyper er mærket med Blomsten?
4.4 Vil I kunne få et tekstil miljømærket med jeres nuværende recepter?
4.4.1 Har i foretaget en undersøgelse heraf?
4.5 Vil I kunne få et tekstil miljømærket med jeres nuværende
leverandører?
ss. |
|
Hvis ja - Har I indsamlet dokumentation herfor?
|
tt. |
|
Hvis nej Hvilke kriterier kan jeres leverandør ikke
opfylde?
|
uu. |
|
Hvis nej Hvilke omstændigheder skal være opfyldt,
for at I kan/vil skifte leverandør, for at kunne producere miljømærkede tekstiler? |
5 Udsagn om miljømærkede tekstiler.
Udbudet af miljømærkede tekstiler er i dag meget lille. Kun en producent udbyder
tekstiler med Blomsten (duge og sengetøj (Beirholms Væverier), og 4 producenter udbyder
tekstiler med Svanen (sengetøj (Babynature), 2 børnekollektioner (Cosilana Naturwäsche
GmbH),bomuldsstrømper (Triconor AB) og beklædning (Green Cotton, Novotex A/S).
Baggrundsundersøgelsen viste at mange tekstilproducenter mente, at miljømærkede
tekstiler er dyrere, har dårligere design etc. end andre tekstiler. For at få en klarere
forståelse af disse udsagn vil vi gerne spørge om følgende:
5.1 Hvad tror du er årsag er til,:
5.1.1 |
|
- at 54% af producenterne mener, at miljømærkede
tekstiler er dyrere?
|
5.1.2 |
|
-at 60% af producenterne mener, at miljømærkede
tekstiler ikke har et godt design?
|
5.1.3 |
|
- at 70% af producenterne mener, at miljømærkede
tekstiler ikke har en bedre holdbarhed? |
6 Indhold i kriteriedokumentet for "Blomsten"
6.1 Er miljømærkede tekstiler generelt miljøvenlige?
6.1.1 Hvad lægger du i begrebet "miljøvenlig"?
6.2 Indeholder kriterierne for Blomsten de rette krav?
6.2.1 Hvis nej, hvilke krav er ikke de rette, og hvorfor det?
6.2.2 Hvad burde kriterierne for miljømærket Blomsten indeholde, hvis du kunne
bestemme?
7 Ansøgning og opretholdelse af miljømærket "Blomsten"
I dag har kun een tekstilproducent tekstiler med Blomsten og kun 4 producenter har
tekstiler med Svanen. For at få et svar på, hvorfor kun så få producenter har fået
miljømærket deres tekstiler. Vil vi gerne spørge om følgende:
7.1 Hvor mange interne timer ville I afsætte til arbejdet med at søge et
miljømærke?
7.1.1 Svarer dette timeforbrug til det dokumentataionsbehov, som efter jeres
opfattelse er i det eksisterende kriteriedokument for "blomsten"?
7.1.2 Hvori ligger det største arbejde for jer i forbindelse med opnåelse af et
miljømærke?
7.1.3 Hvordan vil dette arbejde kunne reduceres?
7.1.4 Hvori ligger den største barrierer for jer i forbindelse opnåelse af et
miljømærke?
vv. |
|
Hvordan vil denne barriere kunne reduceres? |
7.1.5 Er der behov for værktøjer, som gør det lettere at:
ww. |
|
vurdere, hvor godt ens produkt opfylder kriterierne for
miljømærkerne?
|
xx. |
|
indsamle dokumentationsmateriale?
|
yy. |
|
opsætte dokumentationsmateriale til en ansøgning?
|
zz. |
|
ansøge om miljømærkerne? |
7.2 Hvad er efter jeres mening den rette pris og metode til
prisfastsættelse, for opretholdelse af miljømærkerne Blomsten eller Svanen?
7.3 Hvor lang må en sagsbehandling være for opnåelse af et miljømærke, for
at det er attraktivt for jer at søge om et miljømærke?
7.4 Hvordan burde en ansøgningsprocedure mellem jer og
miljømærkesekretariatet være, hvis du kunne bestemme?
COWI og CASA har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt producenter,
detailled og indkøbere af tekstiler. Undersøgelsens formål er bl.a. at pege på,
hvordan miljømærkede tekstiler får en større udbredelse. For at kvalificere udsagnene
fra spørgeskemaundersøgelsen har vi valgt at spørge en række producenter, indkøbere
og repræsentanter fra detailledet, om de vil deltage i et uddybende interview.
Interviewpersonen skal således gennem sit kendskab til branchen og miljømærker
assistere med at vurdere og uddybe svarmateriale fra spørgeskemaundersøgelsen.
1 At kende miljømærkerne.
Følgende spørgsmål ønskes afdækket:
1.1 Kender du/I udseendet af - og forskellen på følgende miljømærker?
- vil du beskrive forskellene
- Svanemærket
- EU Blomsten
- Økotex-100-mærket
1.2 Hvilke informationsmaterialer læses i virksomheden?
Tekstil og beklædning?
- Miljøstyrelses infoskrifter: Ny Viden, Miljø Danmark, andre?
- Ingeniøren?
- Andre medier, hvilke?
1.2.1 Hvem læser de forskellige informationsmaterialer?
1.3 I hvilke medier og i hvilken informationsform ville I være mest
modtagelige for information om miljømærker?
Opfatter du, at følgende medier/informationsform er velegnet eller mindre
velegnet:
1.3.1 Saglige informative artikler om miljømærker?
- Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?
1.3.2 Artikler med erfaringer om andre producenters erfaringer med miljømærkerne?
- Hvis egnet, i hvilke specifikke aviser, tidsskrifter eller blade?
1.3.3 Forbrugerprogrammer i tv?
1.3.4 Reklamer?
- Hvis egnet, i hvilke specifikke medier?
1.3.5 Workshops og konferencer?
- Hvis egnet, i hvilken sammenhæng?
1.3.6 Møder med:
- Kunder/Brugere
- Leverandører
- Grossister
- Myndigheder
- Rådgivere
- Brancheorganisationer
- Andre?
1.4 Mener du nedenstående statistik afspejler virkeligheden?
I baggrundsundersøgelsen før dette interview har vi fundet, at 28 - 61 % af
indkøbere og detailhandlen ikke kender miljømærkerne. (Mest kendt er Blomsten, Svanen
og Øko-tex 100, mindst kendt er andre Europæiske mærker).
1.4.1 Hvorfor mener du det ser sådan ud?
2 Kendskab til kriterierne for Blomsten
Følgende spørgsmål ønskes afdækket:
2.1 Kender du/I kriterierne for mærkning af tekstiler med Blomsten?
2.1.1 Hvis ja, har I kriteriedokumentet i virksomheden?
- Hvis ja, ved hvilken funktion ligger kriteriedokumentet?
- Hvis ja, hvad anvendes kriteriedokumentet til?
2.1.2 Hvis nej, ved du/I, hvordan man kan få kriteriedokumentet?
2.2 Har du/I været inde på Miljømærkesekretariatets hjemmeside?
2.2.1 Hvis ja, hvad er din/jeres vurdering af hjemmesiden?
2.3 Hvilke tekstiltyper kan mærkes med Blomsten?
2.3.1 Hvilke tekstiltyper er mærket med Blomsten?
3 Interorganisatorisk
For at få en indikation af hvordan viden om miljømærker spredes i
organisationen, og om der kunne være barrierer forbundet med videnspredningen, vil vi
gerne spørge om følgende:
3.1 Har virksomheden en fast procedure for, hvilken information, som skal kommunikeres
til virksomhedens ledelse?
3.1.1 Vil viden om miljømærkerne være en information, som skal kommunikeres til
ledelsen?
3.2 Hvordan foregår forretningsgangen/kommunikation fra den, der bliver opmærksom på
information om miljømærker frem til overvejelse om I vil - eller ikke vil lægge vægt
på miljømærkede tekstiler, når I køber ind?
- Hvem i organisationen vil typisk først blive opmærksom på information om
miljømærkerne?
- Hvem i organisationen vil denne information blive kommunikeret til?
- Hvem i organisationen vil kunne beslutte, om der skal lægges vægt på miljømærker
ved indkøb?
- Hvem i organisationen vil skulle give beslutningstageren med det nødvendige grundlag
for, at denne kan tage beslutning om indkøb eller ikke indkøb af miljømærkede
tekstiler?
3.2.1 Hvordan er organisationsrelationerne mellem personerne/funktionerne omtalt i
spg. a), b), c), og d) samt virksomhedens øverste ledelse?
3.3 Vurderer du/I, at organisationens struktur, kompetencefordeling eller
kommunikationsveje kan være en barriere mod udbredelsen af kendskabet til miljømærker
eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med et mærke?
3.3.1 Hvorfor?
3.4 Vurderer du/I, at subjektive holdninger i organisationen kan være en barriere mod
udbredelsen af kendskabet til miljømærker eller arbejdet med at indkøbe tekstiler med
et mærke?
3.4.1 Hvorfor?
4 At købe miljømærkede tekstiler
Baggrundsundersøgelsen viste, at kun 11-22% af indkøberne køber eller overvejer
at købe miljømærkede tekstiler. For at få en bedre forståelse af disse tal, vil vi
gerne spørge om følgende:
4.1 Lægger I vægt på producentens miljøforhold, når I køber ind?
4.1.1 Hvilke forhold lægger I vægt på?
4.2 Lægger I vægt på tekstilprodukternes miljøforhold, når I køber ind?
4.2.1 Hvilke forhold lægger I vægt på?
4.3 Indkøber I, eller overvejer I at indkøbe tekstiler med et miljømærke?
4.3.1 Hvorfor/hvorfor ikke?
4.3.2 Nævn de væsentligste faktorer som skal være gældende, før I ville købe
eller overveje at købe miljømærkede tekstiler?
4.3.3 Har følgende faktorer stor, nogen eller ingen betydning:
x. |
|
Krav eller ønske fra kunder/brugere |
y. |
|
Prisniveau |
z. |
|
Design |
aa. |
|
Holdbarhed |
bb. |
|
Funktionalitet |
cc. |
|
Ensartet kvalitet |
dd. |
|
Udbudets størrelse |
ee. |
|
Leveringssikkerhed |
ff. |
|
Kort leveringstid |
gg. |
|
Samme leverandører som nu |
hh. |
|
Fast leverandørsamarbejde |
ii. |
|
Kort geografisk afstand til leverandør |
jj. |
|
Fokus fra medarbejdere |
kk. |
|
Fokus fra statslige myndigheder |
ll. |
|
Fokus fra lokale myndigheder |
mm. |
|
Fokus i branchen |
nn. |
|
Fokus fra forbrugerforeninger |
oo. |
|
Fokus fra miljøorganisationer |
pp. |
|
Andre faktorer? |
4.4 Efterspørger jeres kunder/brugere miljømærkede tekstiler?
4.4.1 Hvorfor tror I - eller hvorfor tror I ikke, at jeres kunder efterspørger
miljømærkede tekstiler?
4.4.2 Hvad tror du, der skal til for at få jeres kunder/brugere til at efterspørge
miljømærkede tekstiler?
4.4.3 Er der forskel på hvad der skal til afhængig af hvilken målgruppe I henvender
jer til?
qq. |
|
Hvis ja, prøv at beskrive denne forskel. |
4.5 Hvor massiv skal en efterspørgsel fra jeres brugere/kunder være,
før I vil indkøbe miljømærkede tekstiler?
4.6 Udfører I, eller overvejer I at udføre en særlig markedsføringsindsats
for at få jeres brugere/kunder til at efterspørge miljømærkede tekstiler?
4.7 Markedsfører jeres leverandører i særlig grad miljømærkede tekstiler
overfor jer?
4.7.1 Hvis ja - hvilke parametre lægger denne markedsføring vægt på?
4.7.2 Hvis nej - kan I købe miljømærkede tekstiler hos jeres nuværende
leverandører?
4.8 Anvender jeres leverandører miljøargumenter i markedsføringen af
sine tekstiler overfor jer?
4.8.1 Hvis ja, hvilke miljøargumenter anvender leverandørerne?
4.9 Er I bekendt med, at Statens grønne indkøbspolitik stiller krav om,
at der skal lægges lige vægt på pris, kvalitet og miljø?
4.9.1 Kender I indkøbsvejledningerne om grønne indkøb for offentlige indkøbere
vedrørende tekstiler?
rr. |
|
Hvis ja, har I anvendt disse i forbindelse med jeres indkøb? |
5 Udsagn om miljømærkede tekstiler.
Udbudet af miljømærkede tekstiler er i dag meget lille. Kun en producent udbyder
tekstiler med Blomsten (duge og sengetøj (Beirholms Væverier), og 4 producenter udbyder
tekstiler med Svanen (sengetøj (Babynature), 2 børnekollektioner (Cosilana Naturwäsche
GmbH),bomuldsstrømper (Triconor AB) og beklædning (Green Cotton, Novotex A/S).
Baggrundsundersøgelsen viste, at mange af indkøberne mente, at miljømærkede
tekstiler er dyrere, har dårligere design etc. end andre tekstiler. For at få en klarere
forståelse af disse udsagn vil vi gerne spørge om følgende:
5.1 Hvad tror du er årsag til:
5.1.1 |
|
- at 72% af indkøberne mener, at miljømærkede
tekstiler er dyrere?
|
5.1.2 |
|
- at 44% af indkøberne mener, at miljømærkede
tekstiler ikke har et godt design?
|
5.1.3 |
|
- at 39% af indkøberne mener, at miljømærkede
tekstiler ikke har en bedre holdbarhed?
|
5.1.4 |
|
- at 6% af indkøberne mener, at miljømærkede
tekstiler ikke er miljøvenlige? |
6 Indhold i kriteriedokumentet for "Blomsten"
6.1 Mener du, at tekstiler mærket med Blomsten generelt er miljøvenlige?
6.1.1 Hvad lægger du i begrebet "miljøvenlig"?
6.2 Indeholder kriterierne for Blomsten de rette krav?
6.2.1 Hvis nej, hvilke krav er ikke de rette, og hvorfor det?
6.2.2 Hvad burde kriterierne for miljømærket Blomsten indeholde, hvis du kunne
bestemme
|
|