| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljømærker på tekstiler
Formålet med undersøgelsen er at afdække barrierer i branchen mod at erhverve
eller efterspørge miljømærker på tekstiler. Undersøgelsen er gennemført blandt
producenter, detailhandel og professionelle indkøbere (brugere af tekstiler).
Undersøgelsen var oprindelig tænkt gennemført ved opstilling af spørgsmål i
samarbejde med branchen. Da der imidlertid samtidigt er igangsat en række andre tiltag i
branchen bl.a. afholdelse af workshops, blev det besluttet at indlede med at gennemføre
en spørgeskemaundersøgelse. Flere i branchen har givet udtryk for, at de foretrækker at
blive præsenteret for resultater af undersøgelsen frem for at de skulle deltage i en
indledende workshop. Resultatet af undersøgelsen er derfor indledningsvis fremlagt på en
workshop afholdt for hele branchen i Herning i juni 2000.
På basis af de barrierer som Tekstilpanelet har identificeret og beskrevet i
handlingsplanen, er der formuleret en række spørgsmål til branchens aktører.
Spørgsmålene vedrører afdækning af følgende forhold:
 | prioritering af miljøforhold |
 | ansvar for miljøforhold |
 | kendskab til miljømærker |
 | holdninger til miljømærker |
 | kendskab til kriterierne i mærkerne |
 | ansøgningsproceduren |
 | prioritering ved valg af leverandører |
 | områder i fokus ved markedsføring |
 | efterspørgsel fra kunder nu og i fremtiden |
Aktørerne dækker i dette projekt producenter, detailhandel og professionelle
indkøbere (brugere).
Producenter, distributører og detailhandel
Efter ønske fra Miljøstyrelsen har COWI i samarbejde med CASA udarbejdet et fælles
spørgeskema til branchen. Projekternes karakter betød, at det endelige spørgeskema blev
meget omfangsrigt, i alt 21 sider. Vi fandt det uheldigt, at spørgeskemaet blev så
langt, da det i sig selv udgjorde en potentiel barriere for besvarelse.
Det blev aftalt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen som telefoninterview med et
samlet antal på 233 respondenter blandt producenter, grossister, detailhandlere og
indkøbsforeninger. Svarprocenten for undersøgelsen var 24% (57 ud af 233).
COWIs andel vedrørte interview med grossister, detailhandlere og indkøbsforeninger.
Målgruppen som spørgeskemaet var rettet imod var adm. direktører. Alle udvalgte blev
kontaktet via telefon. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt at få kontakt til de
ansvarlige personer. Det blev derfor, for COWIs andel (110 virksomheder), besluttet at
gennemføre spørgeskemaundersøgelsen via e-mails, hvor respondenten kunne indtaste sine
svar via Internettet. Dette blev meget positivt modtaget hos respondenterne. 58
virksomheder af de 110 ønskede at deltage, og fik tilsendt e-mails med link til
spørgeskemaet. Der indkom svar fra 16. Her iblandt var 3 besvarelser ufuldstændige,
begrundet med manglende kendskab til de resterende spørgsmål.
Enkelte tilbagemeldinger fra de virksomheder, som alligevel ikke svarede, giver
følgende årsager til, at de ikke ønskede at svare:
 | manglende viden om miljø |
 | spørgeskemaet er for langt |
 | praktiske vanskeligheder med besvarelsen |
De virksomheder (ca. 47%), som ved første telefonhenvendelse oplyste, at de ikke
ønskede at deltage, gav følgende forklaringer:
 | manglende tid |
 | for mange spørgeskemaer i omløb |
 | kan ikke tjene penge på at besvare spørgeskemaer/ønsker ikke at prioritere det |
 | spørgeskemaet for langt, forbrug af tid må max. være 10 min. |
Alle adspurte var meget positive over, at kunne udfylde spørgeskemaet via Internet og
dermed kunne udfylde det, når de havde tid til overs. Den lave svarprocent tolkes
umiddelbart som manglende tid og prioritering af miljø, da de tilkendegav, at de gerne
ville svare via Internet fremfor via telefonen.
Professionelle indkøbere
Samtidig med ovenstående undersøgelse, gennemførte COWI en spørgeskemaundersøgelse
på lignende vis med et antal på 100 respondenter af det samlede antal professionelle
indkøbere. Efter en påmindelse via e-mail blev der opnået en svarprocent på 18, hvoraf
en ikke var udfyldt.
Årsagen til at de resterende 82 % af de indkøbsansvarlige ikke reflekterede kendes
ikke, men kan tolkes sådan, at emnet ligeledes blandt denne gruppe er ukendt eller lavt
prioriteret. Spørgeskemaet til de indkøbsansvarlige var til sammenligning med
ovenstående undersøgelse kun på 6 sider og var vurderet til at tage ca. 10 min. at
besvare.
Producent gruppen repræsenterer udover producenter også grossister,
indkøbsforeninger og større handelskæder inden for branchen. Undersøgelsen er af
ressourcemæssige grunde udført med alle disse aktører i samme sample. Besvarelserne
afspejler i høj grad virksomhedernes strategiske dispositioner, da besvarelserne generelt
er udført af personer, som er højt placeret i organisationen. Fordelingen mellem de
enkelte grupper er: direktører (28%), anden chefposition (25%), miljøkoordinator (12%),
indkøbschef (7%) og salgschef (3%). Herudover er der i 25% af besvarelserne ikke angivet
respondentens position i firmaet.
Nedenfor er anført en sammenskrivning af resultaterne af undersøgelsen foretaget
blandt producenter, grossister, indkøbsforeninger og større handelskæder inden for
branchen. Alle spørgsmål med tilhørende svar er vedlagt i bilag A.
Prioriteringen af systematisk miljøarbejde er i denne gruppe umiddelbart ikke
særlig høj med hensyn til miljøledelse, udarbejdelse af grønt regnskab eller
udarbejdelse af en skriftlig miljøpolitik. Det fremgår af de følgende figurer, figur 1
og 2.

Figur 1.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, miljøcertificering

Figur 2.
Gennemførelse af initiativer på miljøområdet, grønt regnskab og
miljøpolitik
20 - 23% af respondentgruppen har indført eller er i færd med at indføre
miljøledelse eller udarbejde grønt regnskab. 26% har en skriftlig miljøpolitik. Det
betyder omvendt, at ca. 75%, af respondentgruppen sandsynligvis ikke har initiativer i
gang vedrørende systematisk miljøarbejde.
Ansvaret for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter ligger i henhold til
de adspurgte generelt hos dem selv. 72% af respondentgruppen mener, at tekstilproducenten
og tekstilleverandøren har en del eller en stor del af ansvaret for at reducere
miljøproblemer fra tekstilprodukter. Kun 2-3 % mener, de har lidt ansvar og 9% har ikke
svaret. Fordelingen fremgår af figur 3. 47% mener endvidere, at myndighederne har en del
eller et stort ansvar for at reducere miljøproblemer fra tekstilprodukter. Forbrugerne og
detailhandelen anses af færre for at have en stor del af ansvaret (henholdsvis 36 og
33%). Dette viser således, at branchen selv er bevidst om deres ansvar med hensyn til
produkternes miljøforhold.

Figur 3:
Virksomhedens holdning til ansvar for at reducere miljøproblemer
Ca. 45% af producenterne mener, at også myndighederne har et stort eller noget ansvar,
hvorimod henholdsvis 24% og 19% mener, at detailhandelen og forbrugerne har et stort eller
noget ansvar.
Kendskab til kriterierne for opnåelse af miljømærker er ikke særligt udbredt
blandt producenter eller detailhandel. En del kender miljømærkerne Svanen, EU Blomsten,
Ökotex 1000 og Ökotex 100. Det varierer fra 30-50%, hvor den største andel kender
Svanen. Vi vurderer dog på basis af de senere besvarelser, at meget få af disse reelt
kender kriterierne bag mærkerne. I besvarelsen er der 21 %, der har Ökotex 100 mærkede
produkter og nogle få med Svanen eller Blomsten på deres produkt. Over 30 % af de
adspurgte kender ikke mærkerne.
En stor gruppe af respondenterne mener, at det er vanskeligt at prioritere imellem
de mange miljømærker. Op til 63 % er uenige i, at det er let at prioritere imellem
miljømærkerne, og ca. 70 % er uenige i, at det er en fordel med mere end et
miljømærke, se figur 4.

Figur 4.
Virksomhedens holdning til udsagn om miljømærkerne
Der er tegn på, at der er flere miljømærkede tekstilprodukter på vej, idet ca. 40%
vurderer, at det er en fordel at være blandt de første med miljømærket Blomsten, se
figur 5.

Figur 5.
Virksomhedens holdning til at være blandt de første med miljømærke
Gruppen af producenter og detailhandel er spurgt om deres holdning til miljømærker
med hensyn til pris, design, kvalitet og holdbarhed. Besvarelserne viser, at over 50%
mener, at miljømærkede produkter er dyrere, se figur 6.

Figur 6.
Virksomhedens holdning til udsagn om prisen på miljømærkede produkter
Med hensyn til designet er det overraskende, at 41 % er uenige i, at miljømærkede
produkter har et godt design. Dette kan dog skyldes, at producenterne er bevidste om, at
miljømærker ikke har noget med design at gøre.

Figur 7.
Virksomhedens holdning til udsagn om design og miljømærkede produkter
Respondenterne vurderer, at holdbarheden af miljømærkede produkter er ringere end for
ikke miljømærkede produkter. Det fremgår af figur 8, at ca. 70% er uenige i, at de
miljømærkede produkter har en bedre holdbarhed. Det skal her bemærkes, at udsagnet
måske kan misforstås. Udsagnet kunne være formuleret: de miljømærkede produkter har
en holdbarhed på niveau med ikke mærkede produkter.

Figur 8.
Virksomhedens holdning til holdbarhed af miljømærkede produkter
Som nævnt tidligere er det kun få, der har kendskab til kriterierne bag miljømærket
Blomsten. Besvarelsen af spørgsmål, der går tæt på kriterierne for at opnå Blomsten,
og procedurerne i forbindelse hermed er derfor meget få. En del af svarene kan desuden
bygge mere på holdning (producenternes optimistiske tro på deres eget produkts
miljømæssige fortræffeligheder) end på reel viden om indhold i kriterierne.
Spørgsmålene vedrører en vurdering af om virksomheden umiddelbart kan opnå Blomsten,
udsagn om kontrollen med de mærkede produkter, udsagn om kriterierne og
ansøgningsproceduren samt en vurdering af omkostningerne.
30% svarer, at de umiddelbart eller kun med få ændringer i produktionen kan opnå
Blomsten på deres produkter. I forhold til organisationen vurderer 35%, at de kan opnå
Blomsten uden ændringer eller med få ændringer. Begge disse svar kan dog være
relateret mere til holdninger end til reel indsigt i kriterierne bag Blomsten.
Det er kun meget få, der har besvaret spørgsmålet vedrørende holdning til
kontrollen med miljømærket Blomsten. Den største andel af besvarelsen er "ved
ikke". Resultatet viser således kun det faktum, at det er meget få, der har været
igennem processen og dermed har nøjere kendskab hertil.
Spørgsmålene vedrørende udsagn om kriterierne, omhandler hvorvidt kriterierne:
 | dækker de væsentligste miljøforhold |
 | er enkle at dokumentere |
 | er lette at forstå |
 | er for restriktive |
Hertil svarer 33%, at kriterierne dækker de væsentligste forhold, 20% at de ikke er
lette at forstå, 22 % at de er lette at dokumentere og ca. 20% at kriterierne er for
restriktive. Det skal også her understreges, at under halvdelen (ca. 42 %) har svaret på
disse spørgsmål.
Ca. 20% har svaret på spørgsmålene vedrørende ansøgningsproceduren og heraf svarer
halvdelen, at de ikke kender proceduren. Omkostningsniveauet til at opnå miljømærke
(ansøgnings- og omsætningsafgift) er kun besvaret af 2, hvoraf den ene mener, at de er
lave, den anden, at de er høje.
Ved valg af leverandører prioriteres nogle parametre højere end andre. Blandt de
adspurgte vægtes følgende områder højt (en del betydning eller stor betydning):
 | pris |
 | kvalitet |
 | leveringssikkerhed |
 | fast samarbejde |
Miljøforhold vægtes generelt lavere, hvilket er illustreret i figur 9.

Figur 9.
Virksomhedens prioritering ved valg af leverandører
Virksomhederne forventer dog, at de indenfor de næste 3 år vil stille flere
miljøkrav til deres leverandører, hvilket kan ses af figur 10.

Figur 10.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav til leverandører i fremtiden
Virksomhederne lægger i deres markedsføring især vægt på følgende områder:
 | pris |
 | kvalitet |
 | design |
 | leveringssikkerhed |
Andre mindre væsentlige faktorer er nærhed til kunden, miljøforhold og
arbejdsmiljø. Laveste prioritet har miljømærkning af produkterne, hvilket ikke er så
underligt, da kun meget få reelt har miljømærkede tekstiler. De indkomne svar er
illustreret i den følgende figur 11.

Figur 11.
Vægtning af forhold ved markedsføring af produkter
Virksomhederne oplever i nogen udstrækning, at kunderne efterspørger miljøvenlige
produkter og miljømærkede produkter. Der er dog 25-35% som aldrig oplever denne
efterspørgsel. Svarene er illustreret i figur 12.

Figur 12.
Hvor ofte oplever virksomheden efterspørgsel efter miljøvenlige
tekstilprodukter og miljømærkede produkter?
De fleste virksomheder (70 %) forventer at kravene til miljøforhold fra kunderne vil
øges i de kommende 5 år.

Figur 13.
Virksomhedens forventninger til miljøkrav i fremtiden
Målgruppen er indkøbschefer eller -ansvarlige i større institutioner og store
private virksomheder med stort indkøb af tekstiler. Besvarelserne er også i denne gruppe
i høj grad udtryk for, at miljømærker er omfattet af virksomhedernes strategiske
overvejelser, da spørgsmålene er besvaret af adm. direktører (72%) og
indkøbskoordinatorer (11%). De resterende har ikke anført deres funktion i virksomheden.
Spørgsmålene vedrørende barrierer overfor miljømærker omhandler de samme emner,
som for producenter og detailhandlen. Spørgsmål og tilhørende svar er vedlagt i bilag
B.
Indkøbernes kendskab til miljømærker er mere begrænset end for producenternes
vedkommende. 33 - 38 % kender dog Svanen og/eller Blomsten. 10- 22 % oplyser at de
indkøber produkter med de to miljømærker eller Ökotex 100 mærket. At 17 % oplyser, at
de køber tekstiler med Blomsten svarer imidlertid ikke til det faktum, at der i Danmark
kun findes en licens på Blomsten indenfor tekstiler.
Nogle af indkøberne overvejer at indkøbe produkter med enten Svanen eller Blomsten.
De efterfølgende spørgsmål viser, at indkøberne ikke har detaljeret kendskab til
kriterierne, men udelukkende kendskab til at miljømærkerne findes. Det er
bemærkelsesværdigt, at flere indkøbere kender det tyske miljømærke Blaue Engel (44 %)
og det svenske Bra Miljöval (50 %) end Blomsten (33 %)og Svanen (39 %).

Figur 14.
Kender virksomheden kravene for at opnå Blomsten?
Indkøberne mener, at både tekstilleverandøren (61%) og tekstilproducenten (83%)
har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra tekstiler. Samlet set mener
alle respondenter, at de to grupper enten har en del eller et stort ansvar for at reducere
miljøbelastninger fra tekstil produkter. 77 % mener endvidere, at detailhandelen har et
stort eller en del ansvar. De efterfølgende figurer 15-17 viser fordelingen af svarene.

Figur 15.
Tekstilleverandørens ansvar for at reducere miljøbelastninger

Figur 16.
Tekstilproducentens ansvar for at reducere miljøbelastninger

Figur 17.
Detailhandelens ansvar for at reducere miljøbelastninger
Indkøberne mener, at myndighederne har et stort ansvar for at reducere
miljøbelastninger fra tekstiler. Indkøberne mener i højere grad end producenterne (66%
mod 47%), at myndighederne har et stort ansvar for at reducere miljøbelastningen fra
tekstiler. Fordelingen af svarene er gengivet i figur 18.

Figur 18.
Myndighedernes ansvar for at reducere miljøbelastninger
Indkøberne mener også, at forbrugerne har en del af ansvaret for at reducere
miljøbelastningen fra tekstiler i forbindelse med deres valg af produkter. 67% mener, at
forbrugerne har et stort eller en del ansvar.
Indkøberne er blevet spurgt om deres holdninger til miljømærkede produkter i
relation til pris, design og holdbarhed. En del af indkøberne (22%) mener, at
miljømærkede produkter er dyrere. En større gruppe er overvejende enige i, at
miljømærkede produkter er dyrere og 17% mener ikke, at de er dyrere. Gruppen af
overvejende enige kan eventuelt mene, at der kun er tale om en mindre prisforskel.
28% af indkøberne mener, at miljømærkede produkter har et godt design. 11% er uenige
i dette og 33% er overvejende uenige. Der er således en del fordomme omkring de
miljømærkede produkters design. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til
holdbarhed, hvor 28% er overvejende uenige i, at de miljømærkede produkter har en bedre
holdbarhed. Dette svar udelukker dog ikke, at de mener, at produkterne har samme
holdbarhed som ikke miljømærkede produkter. En stor gruppe (38%) svarer "ved
ikke", hvilket kan tolkes sådan, at de ikke har et dybere kendskab til
miljømærkede produkter. Næsten alle indkøbere er dog enige i, at miljømærkede
tekstilprodukter også er miljøvenlige. Kun 6% er uenige i denne betragtning. Dette må
være et udtryk for, at miljømærkerne har en høj troværdighed.
En del indkøbere er ligesom producenterne af den opfattelse, at det kan være
vanskeligt at prioritere imellem de mange forskellige miljømærker for tekstiler. Det
gælder for 33% af besvarelserne. En lidt større gruppe (44%) mener, at det er let eller
overvejende let at prioritere imellem de miljømærker, der er på markedet. En stor andel
af indkøberne (65%) finder dog, at det er en ulempe med flere miljømærker.

Figur 19.
Virksomhedens holdning til udsagn om indkøb af miljømærkede tekstiler
44-55% af indkøberne mener, at de kan indkøbe produkter med miljømærket
Blomsten uden der kræves ændringer i indkøbspolitik eller organisatoriske ændringer.
Henholdsvis 16 og 6 % mener, at det kræver få ændringer i organisationen. De resterende
fordeler sig ligeligt imellem, at det kræver en del ændringer og ved ikke.
33% af indkøberne mener, at det kræver få ændringer i indkøbsaftalerne at indkøbe
produkter med Blomsten og 16% mener, at de umiddelbart kan indkøbe produkter med Blomsten
uden at ændre indkøbsaftaler.
Kun få har kendskab til hvilke produkttyper der kan få miljømærket Blomsten,
hvilket jo ikke er mærkeligt. 55-78% svarer "ved ikke" på spørgsmålet om
kendskab til produkter med Blomsten inden for håndklæderuller, sengelinned, duge,
børnetøj, modetøj, osv.
En stor andel af indkøberne mener, at kriterierne dækker de væsentligste
miljøforhold (22% er enige og 39% er overvejende enige). Indkøberne kender sandsynligvis
ikke kriterierne, da 56% svarer "ved ikke" til udsagnet om, at kriterierne er
lette at opfylde. Til udsagnet om kriterierne er for restriktive svarer 44% ved ikke og
33% svarer, at de er overvejende uenige. Det skal understreges, at udsagnet er formuleret
således, at svaret baserer sig på deres holdninger og ikke på reel indsigt i
kriterierne.
Indkøberne kender ikke til kontrollen med Blomsten og har derfor svært ved at besvare
dette spørgsmål.
Indkøbernes prioriteringer ved valg af leverandører modsvarer producenternes. Det er
således de samme parametre, der prioriteres højest:
 | pris |
 | kvalitet |
 | design |
 | leveringssikkerhed |
Miljøforhold hos producenten og miljøforhold for produktet vægtes dog også relativt
højt, idet henholdsvis 60 og 67% mener, at det har en del eller stor betydning.
Geografisk afstand har mindre betydning og fast samarbejde har en del eller stor betydning
for 50%. Besvarelserne er illustreret i figur 20.

Figur 20.
Hvor stor vægt lægger virksomheden på forskellige forhold ved indkøb?
Hvis indkøberne skal vælge miljømærkede produkter er det vigtigt, at der er et
stort udbud af miljømærkede tekstiler på markedet. 94% svarer, at det er af stor
betydning eller nogen betydning.
En væsentlig parameter er desuden, at der er flere leverandører at vælge imellem.
89% svarer, at dette forhold har stor eller nogen betydning.

Figur 21.
Hvor stor vægt har forskellige forhold på indkøb af miljømærkede
tekstiler?
Virksomhederne svarer, at de lægger meget eller nogen vægt på miljømærker ved
indkøb (83%). Da der kun er meget få tekstiler med Blomsten og Svanen, må dette svar
være udtryk for, at indkøberne regner Økotex som et miljømærke. Svaret er dog i
overensstemmelse med, at en stor andel af indkøberne mener, at miljøforhold hos
producenten og omkring produktet er vigtigt (figur 20). Ca. 50% af producenterne er dog af
den opfattelse, at kunderne ikke efterspørger miljøvenlige eller miljømærkede
tekstilprodukter p.t. (figur 12). Svaret viser således, at området er højt prioriteret
hos indkøberne, men det er uklart, om det reelt fører til miljøkrav p.t., se figur 22.

Figur 22.
Lægger virksomheden vægt på miljømærker ved indkøb af tekstiler?
Brugerne efterspørger ikke i dag miljømærkede tekstilprodukter. Kun 17% af
indkøberne oplever ofte en efterspørgsel. 66% oplever sjældent eller aldrig, at
brugerne efterspørger de miljømærkede tekstiler. Brugernes holdninger til
miljømærkede produkter i forhold til ikke-mærkede produkter er, ifølge indkøberne, at
de miljømærkede tekstiler er dyrere (79%) og har et dårligere design (44%) se figur 23.

Figur 23.
Brugernes holdning til design
De har mindre kendskab til hvad brugerne mener om holdbarheden. Her svarer 39%
"ved ikke". De forventer dog, at brugerne også mener, at de miljømærkede
tekstiler er miljøvenlige (78%).
Nogle få indkøbere har anført barrierer, som de ikke mener er berørt i
spørgeskemaet:
 | Brugerne efterspørger først miljømærkede produkter, når allergi eller gener
opleves. |
 | Udelukkende indkøb af metervarer (i modsætning til indkøb af det færdige produkt),
vurderes som en barriere for miljømærkede produkter. |
 | Udbuddet af miljørigtig fremstillet bomuld er utilstrækkeligt og vil ikke kunne
produceres i tilstrækkelige mængder. Planterne sprøjtes i en uendelighed. Eneste
alternativ er gensplejsede produkter. |
Det skal her bemærkes, at det er muligt at miljømærke metervarer. Der findes dog
ikke miljømærkede varer på markedet p.t.
Med en samlet svarprocent på omkring 20 %, er det væsentligt også at vurdere
årsager til, at de restende virksomheder ikke har svaret. Indledningsvist er der nævnt
en række tilbagemeldinger fra de aktører, der ikke ønskede at deltage (afsnit 4.2).
Årsagerne er især manglende tid og manglende viden om miljø. Blandt de indkomne svar er
der derudover mange, som ikke har miljø på dagsordenen. 72 % har ikke en formuleret
miljøpolitik eller introduceret andre miljørelevante tiltag. Sammenholdt med de 80 %,
der ikke har deltaget, synes en væsentlig barriere at være manglende fokus på miljø i
branchen. En anden barriere er manglende ressourcer i virksomhederne til sætte sig ind i
emnet.
Resultaterne af de barrierer, der er identificeret i resultatet af spørgeskemaerne er
belyst yderligere ved mere detaljerede personlige interviews med udvalgte aktører (se
kapitel 5). En samlet analyse af barrierer er gennemført på basis af resultaterne af
spørgeskemaerne og interviewene. Denne analyse præsenteres i kapitel 6.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |