| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljømærker på tekstiler
I det følgende præsenteres en række forslag til virkemidler, som kan anvendes til at
overvinde barriererne. Nogle virkemidler er allerede undervejs i de igangsatte projekter
og værktøjer.
Analysen af barrierer viser, at der er i branchen er behov på følgende områder:
 | Øget prioritering af miljø |
 | Information om miljømærker |
 | Øge efterspørgsel/øget udbud og markedsføring |
 | Forenklet dokumentation til ansøgning (producenter) |
 | Øget viden om kemiske stoffer |
Forslag til virkemidler er opstillet i form af stikord i en tabel (tabel 7.1), hvor de
er opdelt efter de 3 grupper i aktørkæden: producenter, detailhandel og professionelle
indkøbere. De anførte virkemidler er forslag, som bør diskuteres i branchen og blandt
andre interessenter. Enkelte af de anførte virkemidler uddybes i det følgende.
Incitamenter til at øge prioritering af miljø i branchen er et meget væsentligt
virkemiddel, idet manglende prioritering er den væsentligste barriere. Flere producenter
og detailhandelskæder anfører, at en øget efterspørgsel automatisk vil medføre at
miljø får en højere prioritering. Virkemidler til øget prioritering består derfor
dels af værktøjer til opstilling af miljøpolitik og information om miljø og dels af
skabelsen af øget efterspørgsel blandt forbrugerne. Her vil de professionelle offentlige
og private indkøbere udgøre en væsentlig gruppe, der har mulighed for at skabe en
sådan efterspørgsel. Interessen er der i stor udstrækning, men indkøberne mangler
værktøjer til at formulere kravene videre til producenter og leverandører.
Der er fortsat et stort behov for en øget information i alle tre led vedrørende
miljø og miljømærker, herunder værktøj til at stille miljøkrav. Interviewene viser,
at informationen skal være lettilgængelig og målrettet til den enkelte aktørgruppe.
Informationen skal helst være i form af direct mail eller via branchens egne kanaler.
Information på de officielle hjemmesider fra henholdsvis Miljøstyrelsen og
Miljømærkesekretariatet er ikke tilstrækkelig. Information via dagspressen (annoncer
etc.) anses heller ikke for en fremgangsmåde, der har væsentlig effekt.
En øget efterspørgsel overfor producenter kan som nævnt skabes via krav fra de
professionelle indkøbere. En forudsætning for dette er at de er i stand til at formulere
de rette krav og har det fornødne kendskab til at det er muligt at få miljømærke på
de produkter, de efterspørger. Det er i dag en udbredt holdning, at lige netop det
produkt den enkelte efterspørger ikke kan miljømærkes uden det egentligt er forsøgt.
I den forbindelse er den manglende markedsføring af miljø og miljømærker fra
producentens side en væsentlig årsag, som igen er en del af den spiral, der er vanskelig
at bryde. Det er derfor nødvendigt både at skabe efterspørgsel og samtidig markedsføre
og reelt sikre udbud af miljømærkede tekstiler.
Til markedsføringen savnes i dag blandt producenterne væsentlige argumenter, som de
kan bruge overfor kunderne. De savner en synliggørelse af mærkets værdi, som de kan
markedsføre. I dag er fokus blandt forbrugerne på sundhed, det er derfor vigtigt, at
sammenhængen mellem miljømærket og en positiv effekt i relation til sundhed fremgår
tydeligt. En model, som nævnes af nogle af aktørerne er en beskrivelse af konsekvenserne
for miljø og sundhed, hvis der ikke vælges miljømærkede produkter
For producenternes vedkommende er der behov for simple, praktiske værktøjer som gør
ansøgningsarbejdet til opnåelse af miljømærket og ikke mindst dialogen med
leverandørerne lettere. Et sådant værktøj kan eksempelvis indeholde en oversigt over:
 | hvilke krav i kriterierne er vanskeligst at opfylde |
 | hvilke parametre forårsager de største miljøproblemer inden for hver fibertype? |
 | hvilke kemiske stoffer skal undgås |
De mangler desuden praktiske redskaber, som kan hjælpe producenterne med at få
undersøgt leverandørens evne til at overholde krav i Blomsten. Det gælder specifikt for
producenter som anvender leverandører uden for EU. Man mangler også en viden om og et
redskab til at kontrollere disse leverandører uden fysisk kontakt. Dette kan f.eks.
opfyldes ved at anvende en lokal agent, der kan udføre denne del af arbejdet.
Enkelte producenter og detailhandelskæder anfører, at ansøgning og sagsbehandling
bør være under 2 mdr. for at det bliver aktuelt for dem at få et miljømærke. Det er
stort set umuligt at opnå med den nuværende procedure. Der er derfor behov for
nytænkning i forhold til proceduren, hvis denne målsætning skal kunne opfyldes.
En oversigt over hvilke kemiske stoffer, der indgår i tekstiler vil være et nyttigt
værktøj for både producenter, detailhandel og indkøbere. Oversigten skal formentlig
målrettes til den enkelte gruppe. Oversigten bør indeholde information om hvilke
stoffer, der er uønskede i relation til miljø og sundhed. Andre væsentlige oplysninger
er hvilke processer og produkter de typisk indgår i samt hvilke substitutionsmuligheder
der er i form af alternative kemiske stoffer. I forhold til detailhandel og indkøbere vil
oplysninger om hvordan valg af produkt eller formulering af krav til det færdige produkt
påvirker indholdet af kemiske stoffer være yderst relevant.
Tabel 7.1
Forslag til virkemidler og værktøjer til reduktion af barrierer
Se her!
En gennemgang af tidligere gennemførte tiltag i forhold til producenterne viser, at en
række af de foreslåede elementer allerede tidligere er gennemført for nogle år siden.
Der foreligger således en række værktøjer til producenterne, som bl.a. omfatter:
 | "Users Manual and Application Form" |
 | Håndbog i miljøstyring |
 | Håndbog med værktøjer i forbindelse med salg og markedsføring |
Omfanget af de nævnte værktøjer er betydeligt. Der kan derfor være behov for mere
kortfattede udgaver og eventuelt opdatering af værktøjerne mod nye miljøkrav og
miljøargumenter ved salg - og markedsføring.
For at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal
overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod at virksomhederne i leverandørkæden skal
kunne opnå den nødvendige kompetence internt.
I forhold til de offentlige indkøbere er der udarbejdet miljøvejledninger for
specifikke produktgrupper inden for tekstiler. Ingen af de interviewede offentlige eller
private indkøbere har imidlertid kendskab til disse vejledninger.
En udbredelse af disse via indkøbernes egne informationskanaler er derfor en oplagt
mulighed for at øge kendskabet til tekstilers miljøforhold og mulighed for at stille
krav.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |