|
Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000 4. Papir- og pappotentialet i kommunerneI kapitel 2 præsenteredes et beregnet potentiale på landsplan fra private husstande. I dette kapitel redegøres der for, hvordan dette papir- og pappotentiale fordeles på hver kommune. Resultatet af fordelingen fremgår af tabel 1 og tabel 2 i bilag, hvor potentialet er fordelt på kommuneniveau. 4.1 Fastlæggelse af papir- og pappotentialet i kommunerneBestemmelsen af potentialet i kommunerne tager udgangspunkt i det beregnede landspotentiale. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller administrative niveau. Enkelte distributioner er kun opgjort på landsplan, andre på amt, delområder eller på postdistrikter. Oplagstal og geografi Hovedparten af oplysninger om oplagsfordelingen på geografi er hentet fra MediaGuiden. Der opereres med tre geografiske niveauer, nemlig:
Danmark er opdelt i 14 amter + København og Frederiksberg kommuner. Amterne inddeles i 87 delområder. Delområderne er sammensat af 594 postdistrikter. Der er manglende overensstemmelse mellem postdistrikternes og kommunernes afgrænsning. For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles har det været nødvendigt at anvende flere beregningsgennemløb. Oplagstal på delområder og postdistrikter Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau. Forefindes en udgivelses oplagstal på delområder, fordeles det enkelte delområdes oplag ud på postdistrikter, der efterfølgende samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle udarbejdet af Danmarks Statistik. Nøglen skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt og den administrative enhed, kommunen. Oplagstal på amts- og landsplan Findes udgivelsernes oplag på amts- eller landsplan sker fordelingen på kommuner ud fra en forholdsmæssig betragtning mellem antallet af husstande i den pågældende kommune og det samlede husstandstal i Danmark. I de følgende redegøres der kort for den beregningsmetode, der knytter sig til den enkelte bladkategori. 4.1.1 DagbladeDer sondres her mellem landsdækkende dagblade/søndagsavsier og provinsdagblade/søndagsaviser. Landsdækkende dagblade/søndagsaviser Oplagstal findes for denne bladkategori kun på delområder. De enkelte udgivelsers oplag er fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet. Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000. For to landsdækkende dagblade (Licitationen og Flensborg Avis) foreligger ingen oplagstal på områder. Licitationens oplag er fordelt på samtlige husstande i landet, mens Flensborg Avis er fordelt på husstande i Sønderjyllands amt. Beregningerne er gennemført i to trin. Først er de enkelte dagblades oplag fordelt på kommuner via kommunenøglen. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af landsdækkende dagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune. Provinsdagblade/søndagsaviser Oplagstal for provinsdagblade- og søndagsaviser foreligger oplyst på postdistrikter, altså på det mest detaljerede niveau. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000. Oplaget er fordelt på kommuner vha. kommunenøglen. Herefter er hvert oplag i de enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af provinsdagblade/søndagsaviser beregnet pr. kommune. 4.1.2 DistriktsbladeFordelingen af distriktsblade er sket ud fra MediaGuiden. Her er bladene fordelt på postdistrikter i henhold til oplysninger fra Danske Distriktsblade og Provinsens Distriktsblade. Oplagene fordeles på kommuner ud fra kommunenøglen. Hvert oplagstal multipliceres med bladvægten, hvorefter vægten af de enkelte distriktsblade summeres, således at der fremkommer en samlet mængde for distriktsblade i den enkelte kommune. Særlige forhold For de distriktsblade der ikke indgår, er der foretaget henvendelse til den enkelte bladredaktion, hvor man har oplyst i hvilke postdistrikter de pågældende blade distribueres. Herefter er oplaget fordelt på kommuner ud fra kommunenøglen. 4.1.3 Ugeblade og månedsmagasinerFor 38 ugeblade- og månedsmagasiner findes oplagstal på delområder mens oplagstal for de resterende 74 udgivelser, der indgår i kortlægningen kun findes på landsplan. Oplagstal på delområder Hvor oplagstal foreligger på delområder, er dette fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under delområdet. Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette område. Herefter er postdistrikternes oplag fordelt ud fra kommunenøglen. Den samlede mængde opgjort for hver kommune og på landsplan og den enkelte kommunes andel heraf er beregnet. Kun oplagstal på landsplan For udgivelser, hvor oplagstal kun har kun været tilgængelig på landsplan er der valgt en fremgangsmåde, hvor oplag er fordelt på kommuner ud fra forholdet mellem husstande i de enkelte kommuner og på landsplan. Det er således forudsat, at forbruget af ugeblade og månedsmagasiner, hvor mængden kun foreligger oplyst på landsplan er det samme pr. husstand i alle kommuner. Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000. Beregningerne er gennemført i to trin. Først er blade med oplag på delområder fordelt på postdistrikter, og derefter på kommuner ud fra kommunenøglen. Blade med oplag fordelt på landsplan er direkte fordelt på kommuner ud fra husstandstal. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommune multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af ugeblade og månedsmagasiner beregnet pr. kommune. 4.1.4 Fag- og medlemsbladeOplysninger om oplag har kun været tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. Det er således forudsat, at forbruget af fag- og medlemsblade er det samme pr. husstand i alle kommuner. 4.1.5 TelefonbøgerOplysninger er modtaget fra TDC Forlag, Eniro Danmark samt Odense Telefonbog. Telefonbøgerne fordeler sig både på postdistrikter og kommuner. De enkelte oplag er fordelt ud fra kommunenøglen på de enkelte kommuner. 4.1.6 Adresseløse tryksagerOplysninger om antal adresseløse tryksager er modtaget af Forbrugerkontakt og foreligger med en fordeling på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner under ét. Fordelingen er gengivet i tabel 4.1. Tabel 4.1
Kilde: Forbrugerkontakt samt Post Danmark Det er oplyst, at husstande i byer får ca. 30 pct. flere adresseløse tryksager end husstande i landområder, /Jens Richardt, Forbrugerkontakt/. Der er under kortlægningen taget hensyn til antallet af husstande, der er tilmeldt ordningen "Reklamer Nej tak". Fordelingen af de adresseløse tryksager efter bymæssighed inden for hvert amt er sket efter Geokode 1 og 2(jf. Danmarks Statistik) således: Hovedstadsregionen Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand er i Hovedstadsregionen sket således at:
Øvrige Danmark Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand er i den øvrige del af Danmark sket således at:
Da fordelingen af adresseløse tryksager foreligger på amtsplan sker fordelingen på kommuner ud fra antallet af husstande i det enkelte amt. På denne måde sikres det, at der inden for hvert amt foretages en lokal fordeling af mængden af adresseløse tryksager på kommuneplan. 4.1.7 Adresserede forsendelserOplysninger om antal adresserede forsendelser er modtaget fra Post Danmark og foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. 4.1.8 Andet papir og papMængden af Andet papir samt Pap er beregnet jf. afsnit 2.5 og 2.6 foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. 4.1.9 Samlet oversigtI tabel 4.2 fremgår det på hvilket geografisk niveau oplagstal for de enkelte kategorier foreligger oplyst inden omfordelingen til kommuneniveau foretages. Tabel 4.2
4.2 KommunetalDe beregnede papir- og pappotentiale for den enkelte kommune præsenteres som nævnt tidligere i tabel 1 og 2 i bilag. Potentialet er opgjort som en absolut mængde og som kg pr. husstand. På landsplan er det beregnede potentiale opgjort til 432.381 tons svarende til 176,9 kg pr. husstand i 2000. Tabel 4.3
Det fremgår, at ca. 35 procent af potentialet udgøres af aviser i form af dagblade og distriktsaviser. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt telefonbøger består 49 procent af potentialet af let identificerbare udgivelser. Det beregnede landsgennemsnit (kg pr. husstand) dækker imidlertid over større forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde. Variationen for hver kategori er vist i tabel 4.4 som et interval opgjort i kg. pr. husstand. Tabel 4.4
De konstaterede variationer hænger naturligvis sammen med distributionen af udgivelser. For de landsdækkende dagblade gælder, at de har stor mængdemæssig betydning (mange sider pr. udgivelse) og er koncentreret til visse områder – typisk de større byer. I andre områder er provinsdagbladene mere dominerende. Da disse typisk har færre sider pr. udgivelse giver disse blade et mindre bidrag til potentialet end de landsdækkende dagblade. Mængden pr. husstand for dagblade varierer mellem 25 og 67 kg. For distriktsbladene gælder, at der i visse områder (tyndt befolkede egne, mindre øer eller udkantsområder) stort set ikke forekommer nogen distribution mens andre områder modtager 4-5 blade ugentlig. Mængden pr. husstand varierer mellem 2 og 52 kg. For 34 pct. af ugeblade og månedsmagasiner foreligger oplag oplyst på delområder. De resterende 66 pct. er kun oplyst på landsplan, og er fordelt forholdsmæssigt mellem husstandene. Et forhold der har betydning, er naturligvis sammensætningen af ugeblade og månedsmagasiner. Der er således forskelle i omfanget og salget af ugeblade rundt om i landet. Mængden for ugeblade og månedsmagasiner varierer mellem 9 og 22 kg. Distributionen af adresseløse tryksager varierer mellem 28 og 52 kg. pr. husstand. Den primære forklaring er først og fremmest den store forskel i distributionen i bymæssige områder og i landdistrikter, på samme måde som det også gælder for distriktsblade. Begge kategorier er gratisdistribuerede. Når der er forskelle i mængden af telefonbøger og vejvisere pr. husstand hænger det sammen med antallet af udgaver, der distribueres (regionale og/eller lokale telefonbøger) og i hvilke områder, de distribueres. Både TDC Forlag og Eniro Danmark udgiver telefonbøger, der distribueres af Post Danmark eller andre distributører. Disse udgivelser indgår i opgørelsen af adresseløse tryksager. Størstedelen af fag- og medlemsbladene ligger fordelt på landsplan, men enkelte er dog fordelt på amter eller delområder. Det giver en forskel i mængden pr. husstand, der varierer mellem 8-10 kg. For adresserede forsendelser, andet papir samt pap gælder, at der kun foreligger oplysninger om oplag på landsplan. Disse oplag er fordelt forholdsmæssigt efter antal husstande i kommunerne og der er derfor ingen forskel i det beregnede potentiale. Potentialet for de 3 kategorier udgør henholdsvis 17,1 kg, 7,6 kg samt 25,0 kg pr. husstand. Fordelingen af potentialet i Danmark er forbundet med en række forskelle kommunerne imellem. Generelt ses det, at de private husstande i de københavnske kommuner modtager de største mængder papir. Dette gælder især for kategorierne distriktsblade og adresseløse tryksager. De små kommuner på f.eks. Bornholm samt de mindre øer modtager langt mindre af det samlede potentiale, og mængde pr. husstand vil derfor være størrelsesmæssigt mindre.
|
