| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000
I kapitel 2 præsenteredes et beregnet potentiale på landsplan fra private husstande.
I dette kapitel redegøres der for, hvordan dette papir- og pappotentiale fordeles på
hver kommune. Resultatet af fordelingen fremgår af tabel 1 og tabel 2 i bilag, hvor
potentialet er fordelt på kommuneniveau.
Bestemmelsen af potentialet i kommunerne tager udgangspunkt i det beregnede
landspotentiale. De basisoplysninger (oplagstal), der er anvendt til fordelingen af de
enkelte distributioner på kommuner, foreligger ikke alle på samme geografiske eller
administrative niveau. Enkelte distributioner er kun opgjort på landsplan, andre på amt,
delområder eller på postdistrikter.
Oplagstal og geografi
Hovedparten af oplysninger om oplagsfordelingen på geografi er hentet fra MediaGuiden.
Der opereres med tre geografiske niveauer, nemlig:
- Amter
- Delområder
- Postdistrikter
Danmark er opdelt i 14 amter + København og Frederiksberg kommuner. Amterne inddeles i
87 delområder. Delområderne er sammensat af 594 postdistrikter. Der er manglende
overensstemmelse mellem postdistrikternes og kommunernes afgrænsning.
For at kunne konvertere data med forskellig geografisk referenceramme til en fælles
har det været nødvendigt at anvende flere beregningsgennemløb.
Oplagstal på delområder og postdistrikter
Alle oplagstal søges fordelt på det mest detaljerede niveau. Forefindes en udgivelses
oplagstal på delområder, fordeles det enkelte delområdes oplag ud på postdistrikter,
der efterfølgende samles til kommuner. På grund af den manglende overensstemmelse mellem
postdistrikter og kommuner fordeles et postdistrikts oplag ligeligt på alle husstande i
distriktet. Herefter splittes distriktet op og oplaget henføres til de kommuner, der
dækker postdistriktet. Denne opsplitning sker efter en kommunenøgle udarbejdet af
Danmarks Statistik. Nøglen skaber reference mellem den enkelte husstand i et postdistrikt
og den administrative enhed, kommunen.
Oplagstal på amts- og landsplan
Findes udgivelsernes oplag på amts- eller landsplan sker fordelingen på kommuner ud
fra en forholdsmæssig betragtning mellem antallet af husstande i den pågældende kommune
og det samlede husstandstal i Danmark.
I de følgende redegøres der kort for den beregningsmetode, der knytter sig til den
enkelte bladkategori.
Der sondres her mellem landsdækkende dagblade/søndagsavsier og
provinsdagblade/søndagsaviser.
Landsdækkende dagblade/søndagsaviser
Oplagstal findes for denne bladkategori kun på delområder. De enkelte udgivelsers
oplag er fordelt forholdsmæssigt på delområdets postdistrikter efter det samlede antal
husstande i delområdet. Det er således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand
i alle postdistrikter under delområdet.
Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der
savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette
område.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.
For to landsdækkende dagblade (Licitationen og Flensborg Avis) foreligger ingen
oplagstal på områder. Licitationens oplag er fordelt på samtlige husstande i landet,
mens Flensborg Avis er fordelt på husstande i Sønderjyllands amt.
Beregningerne er gennemført i to trin. Først er de enkelte dagblades oplag fordelt
på kommuner via kommunenøglen. I andet trin er hvert oplag i de enkelte kommuner
multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt er summeret.
Herved fremkommer en forbrugsmængde af landsdækkende dagblade/søndagsaviser beregnet
pr. kommune.
Provinsdagblade/søndagsaviser
Oplagstal for provinsdagblade- og søndagsaviser foreligger oplyst på
postdistrikter, altså på det mest detaljerede niveau.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.
Oplaget er fordelt på kommuner vha. kommunenøglen. Herefter er hvert oplag i de
enkelte kommuner multipliceret med bladvægten, hvorefter de enkelte blades samlede vægt
er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af provinsdagblade/søndagsaviser
beregnet pr. kommune.
Fordelingen af distriktsblade er sket ud fra MediaGuiden. Her er bladene fordelt
på postdistrikter i henhold til oplysninger fra Danske Distriktsblade og Provinsens
Distriktsblade.
Oplagene fordeles på kommuner ud fra kommunenøglen. Hvert oplagstal multipliceres med
bladvægten, hvorefter vægten af de enkelte distriktsblade summeres, således at der
fremkommer en samlet mængde for distriktsblade i den enkelte kommune.
Særlige forhold
For de distriktsblade der ikke indgår, er der foretaget henvendelse til den
enkelte bladredaktion, hvor man har oplyst i hvilke postdistrikter de pågældende blade
distribueres. Herefter er oplaget fordelt på kommuner ud fra kommunenøglen.
For 38 ugeblade- og månedsmagasiner findes oplagstal på delområder mens
oplagstal for de resterende 74 udgivelser, der indgår i kortlægningen kun findes på
landsplan.
Oplagstal på delområder
Hvor oplagstal foreligger på delområder, er dette fordelt forholdsmæssigt på
delområdets postdistrikter efter det samlede antal husstande i delområdet. Det er
således forudsat, at forbruget er det samme pr. husstand i alle postdistrikter under
delområdet.
Det skal bemærkes, at Hovedstadsområdet kun udgøres af et enkelt delområde. Der
savnes derfor oplysninger til at finde eventuelle forskelle på forbruget inden for dette
område.
Herefter er postdistrikternes oplag fordelt ud fra kommunenøglen. Den samlede mængde
opgjort for hver kommune og på landsplan og den enkelte kommunes andel heraf er beregnet.
Kun oplagstal på landsplan
For udgivelser, hvor oplagstal kun har kun været tilgængelig på landsplan er der
valgt en fremgangsmåde, hvor oplag er fordelt på kommuner ud fra forholdet mellem
husstande i de enkelte kommuner og på landsplan.
Det er således forudsat, at forbruget af ugeblade og månedsmagasiner, hvor mængden
kun foreligger oplyst på landsplan er det samme pr. husstand i alle kommuner.
Oplagstal fra Dansk Oplagskontrol er fra 2. halvår 2000.
Beregningerne er gennemført i to trin. Først er blade med oplag på delområder
fordelt på postdistrikter, og derefter på kommuner ud fra kommunenøglen. Blade med
oplag fordelt på landsplan er direkte fordelt på kommuner ud fra husstandstal. I andet
trin er hvert oplag i de enkelte kommune multipliceret med bladvægten, hvorefter de
enkelte blades samlede vægt er summeret. Herved fremkommer en forbrugsmængde af ugeblade
og månedsmagasiner beregnet pr. kommune.
Oplysninger om oplag har kun været tilgængelig på landsplan. Fordelingen på
kommuner er således sket forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune. Det
er således forudsat, at forbruget af fag- og medlemsblade er det samme pr. husstand i
alle kommuner.
Oplysninger er modtaget fra TDC Forlag, Eniro Danmark samt Odense Telefonbog.
Telefonbøgerne fordeler sig både på postdistrikter og kommuner. De enkelte oplag er
fordelt ud fra kommunenøglen på de enkelte kommuner.
Oplysninger om antal adresseløse tryksager er modtaget af Forbrugerkontakt og
foreligger med en fordeling på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner under
ét. Fordelingen er gengivet i tabel 4.1.
Tabel 4.1
Adresseløse tryksager fordelt på amter 2000
Amt |
Antal tryksager
[ 1.000 stk.] |
Antal husstande |
Andel af husstande
"Reklamer Nej tak" |
Procentuel fordeling
"Reklamer Nej Tak " |
Kbh. + Frederiksberg |
253.873 |
324.484 |
42.614 |
13,1 |
København |
273.554 |
281.207 |
25.213 |
9,0 |
Frederiksborg |
135.793 |
155.390 |
15.150 |
9,7 |
Roskilde |
82.658 |
98.883 |
5.869 |
5,9 |
Vestsjælland |
96.433 |
132.177 |
9.017 |
6,8 |
Storstrøm |
82.658 |
119.284 |
8.555 |
7,2 |
Bornholm |
13.776 |
20.384 |
1.013 |
5,0 |
Fyn |
177.121 |
215.508 |
25.705 |
11,9 |
Sønderjylland |
76.752 |
111.916 |
8.951 |
8,0 |
Ribe |
68.881 |
98.689 |
9.590 |
9,7 |
Vejle |
118.081 |
155.615 |
16.527 |
10,6 |
Ringkøbing |
78.720 |
117.424 |
9.846 |
8,3 |
Århus |
249.937 |
288.047 |
36.084 |
12,5 |
Viborg |
78.720 |
102.481 |
8.101 |
7,9 |
Nordjylland |
181.057 |
222.978 |
16.480 |
7,4 |
I alt |
1.968.014 |
2.444.467 |
238.715 |
9,8 |
Kilde: Forbrugerkontakt samt Post Danmark
Det er oplyst, at husstande i byer får ca. 30 pct. flere adresseløse tryksager end
husstande i landområder, /Jens Richardt, Forbrugerkontakt/. Der er under kortlægningen
taget hensyn til antallet af husstande, der er tilmeldt ordningen "Reklamer Nej
tak".
Fordelingen af de adresseløse tryksager efter bymæssighed inden for hvert amt er sket
efter Geokode 1 og 2(jf. Danmarks Statistik) således:
Hovedstadsregionen
Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand
er i Hovedstadsregionen sket således at:
 | hustande i kommuner tilhørende gruppe 11 opskrives ikke. |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 12 alle opskrives med 20 pct. |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 13 alle opskrives med 30 pct. |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 14 opskrives ikke. |
Øvrige Danmark
Fordeling af adresseløse tryksager opgjort som den gennemsnitlige mængde pr. husstand
er i den øvrige del af Danmark sket således at:
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 21, 22 samt 23 alle opskrives med 30% |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 24 alle opskrives med 20 pct. |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 31 og 32 alle opskrives med 10 pct. |
 | husstande i kommuner tilhørende gruppe 33 og 34 opskrives ikke. |
Da fordelingen af adresseløse tryksager foreligger på amtsplan sker fordelingen på
kommuner ud fra antallet af husstande i det enkelte amt.
På denne måde sikres det, at der inden for hvert amt foretages en lokal fordeling af
mængden af adresseløse tryksager på kommuneplan.
Oplysninger om antal adresserede forsendelser er modtaget fra Post Danmark og
foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket
forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune.
Mængden af Andet papir samt Pap er beregnet jf. afsnit 2.5 og 2.6
foreligger kun tilgængelig på landsplan. Fordelingen på kommuner er således sket
forholdsmæssigt efter antallet af husstande i hver kommune.
I tabel 4.2 fremgår det på hvilket geografisk niveau oplagstal for de enkelte
kategorier foreligger oplyst inden omfordelingen til kommuneniveau foretages.
Tabel 4.2
Bladkategorier efter geografi
|
Postdis-
trikt |
Kom-
mune |
Delom-
råde |
Amt |
Lands-
plan |
1000 tons |
kg pr husst. |
pct. |
Kumul. pct. |
Provinsdagblade |
x |
|
|
|
|
37 |
15,0 |
8,5 |
|
Distriktsblade |
x |
|
|
|
|
39 |
16,0 |
9,0 |
17,5 |
Telefonbøger og vejvisere1 |
x |
x |
|
|
|
9 |
3,8 |
2,1 |
19,7 |
Landsdækkende dagblade |
|
|
x |
|
|
76 |
31,3 |
17,7 |
37,4 |
Uge/
månedsblade |
|
|
x |
|
|
31 |
12,6 |
7,1 |
44,5 |
Adresseløse tryksager |
|
(x)2 |
|
x |
|
98 |
40,2 |
22,7 |
67,5 |
Fag/
medlemsblade |
|
|
|
|
x |
20 |
8,3 |
4,7 |
71,9 |
Adresserede forsendelser |
|
|
|
|
x |
42 |
17,1 |
9,7 |
81,6 |
Andet papir |
|
|
|
|
x |
19 |
7,6 |
4,3 |
85,9 |
Pap |
|
|
|
|
x |
61 |
25,0 |
14,1 |
100 |
I alt |
|
|
|
|
|
432 |
176,9 |
100 |
|
|
|
1) |
Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post
Danmark, da mængden fra Post Danmark indgår under adresseløse tryksager |
2) |
Der er foretaget kommunale tilpasninger i forhold til
bymæssige forskelle indenfor hvert amt |
Af ovenstående tabel ses det, at 19,7 pct. af oplagene foreligger på postdistrikter,
24,8 pct. ligger på delområder, 22,7 pct. er fordelt på amter, mens de resterende 32,8
pct. findes på landsplan.
De beregnede papir- og pappotentiale for den enkelte kommune præsenteres som nævnt
tidligere i tabel 1 og 2 i bilag. Potentialet er opgjort som en absolut mængde og som kg
pr. husstand.
På landsplan er det beregnede potentiale opgjort til 432.381 tons svarende til 176,9
kg pr. husstand i 2000.
Tabel 4.3
Papir- og pappotentiale fordelt på kategorier 2000
Kategori |
Kg pr.
Husstand |
Pct. |
Dagblade |
46,3 |
26,2 |
Distriktsblade |
16,0 |
9,1 |
Ugeblade og månedsmagasiner |
12,6 |
7,1 |
Fagblade/medlemsblade |
8,3 |
4,7 |
Telefonbøger og vejvisere1) |
3,8 |
2,1 |
Adresseløse tryksager |
40,2 |
22,7 |
Adresserede forsendelser |
17,1 |
9,6 |
Andet papir |
7,6 |
4,3 |
Pap |
25,0 |
14,1 |
I alt |
176,9 |
100 |
|
|
1) |
Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post
Danmark, da mængden fra Post Danmark indgår under adresseløse tryksager |
Det fremgår, at ca. 35 procent af potentialet udgøres af aviser i form af dagblade og
distriktsaviser. Inkluderes ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade samt
telefonbøger består 49 procent af potentialet af let identificerbare udgivelser.
Det beregnede landsgennemsnit (kg pr. husstand) dækker imidlertid over større
forskelle både med hensyn til såvel sammensætningen som den samlede mængde.
Variationen for hver kategori er vist i tabel 4.4 som et interval opgjort i kg. pr.
husstand.
Tabel 4.4
Variation i papir- og pappotentiale
Kategori |
Mindste værdi |
1. kvartil 25 pct. |
2. kvartil 50 pct. |
3. kvartil 75 pct. |
Største værdi |
Dagblade |
25,2 |
36,7 |
43,3 |
50,8 |
66,5 |
Distriktsblade |
2,2 |
11,4 |
15,1 |
20,8 |
51,6 |
Ugeblade og månedsmagasiner |
9,0 |
12,2 |
12,8 |
13,8 |
22,3 |
Fagblade/medlemsblade1 |
7,9 |
8,0 |
8,3 |
8,6 |
10,1 |
Distribution af telefonbøger2 |
0,6 |
1,8 |
2,6 |
2,8 |
7,7 |
Adresseløse tryksager3 |
27,9 |
33,3 |
36,6 |
39,7 |
52,1 |
Adresserede forsendelser1 |
17,1 |
17,1 |
17,1 |
17,1 |
17,1 |
Andet papir |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
7,6 |
Pap1 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
25,0 |
I alt |
137,1 |
159,4 |
171,6 |
179,1 |
220,4 |
|
|
1) |
Mængde på landsplan er fordelt forholdsmæssigt efter
antal husstande i kommunerne |
2) |
Gælder kun telefonbøger der ikke distribueres af Post
Danmark, da mængden fra Post Danmark indgår under adresseløse tryksager |
3) |
Ekskl. husstande tilmeldt "Reklamer Nej tak" |
De konstaterede variationer hænger naturligvis sammen med distributionen af
udgivelser.
For de landsdækkende dagblade gælder, at de har stor mængdemæssig betydning (mange
sider pr. udgivelse) og er koncentreret til visse områder typisk de større byer.
I andre områder er provinsdagbladene mere dominerende. Da disse typisk har færre sider
pr. udgivelse giver disse blade et mindre bidrag til potentialet end de landsdækkende
dagblade. Mængden pr. husstand for dagblade varierer mellem 25 og 67 kg.
For distriktsbladene gælder, at der i visse områder (tyndt befolkede egne, mindre
øer eller udkantsområder) stort set ikke forekommer nogen distribution mens andre
områder modtager 4-5 blade ugentlig. Mængden pr. husstand varierer mellem 2 og 52 kg.
For 34 pct. af ugeblade og månedsmagasiner foreligger oplag oplyst på delområder. De
resterende 66 pct. er kun oplyst på landsplan, og er fordelt forholdsmæssigt mellem
husstandene. Et forhold der har betydning, er naturligvis sammensætningen af ugeblade og
månedsmagasiner. Der er således forskelle i omfanget og salget af ugeblade rundt om i
landet. Mængden for ugeblade og månedsmagasiner varierer mellem 9 og 22 kg.
Distributionen af adresseløse tryksager varierer mellem 28 og 52 kg. pr. husstand. Den
primære forklaring er først og fremmest den store forskel i distributionen i bymæssige
områder og i landdistrikter, på samme måde som det også gælder for distriktsblade.
Begge kategorier er gratisdistribuerede.
Når der er forskelle i mængden af telefonbøger og vejvisere pr. husstand hænger det
sammen med antallet af udgaver, der distribueres (regionale og/eller lokale telefonbøger)
og i hvilke områder, de distribueres. Både TDC Forlag og Eniro Danmark udgiver
telefonbøger, der distribueres af Post Danmark eller andre distributører. Disse
udgivelser indgår i opgørelsen af adresseløse tryksager.
Størstedelen af fag- og medlemsbladene ligger fordelt på landsplan, men enkelte er
dog fordelt på amter eller delområder. Det giver en forskel i mængden pr. husstand, der
varierer mellem 8-10 kg.
For adresserede forsendelser, andet papir samt pap gælder, at der kun foreligger
oplysninger om oplag på landsplan. Disse oplag er fordelt forholdsmæssigt efter antal
husstande i kommunerne og der er derfor ingen forskel i det beregnede potentiale.
Potentialet for de 3 kategorier udgør henholdsvis 17,1 kg, 7,6 kg samt 25,0 kg pr.
husstand.
Fordelingen af potentialet i Danmark er forbundet med en række forskelle kommunerne
imellem. Generelt ses det, at de private husstande i de københavnske kommuner modtager de
største mængder papir. Dette gælder især for kategorierne distriktsblade og
adresseløse tryksager. De små kommuner på f.eks. Bornholm samt de mindre øer modtager
langt mindre af det samlede potentiale, og mængde pr. husstand vil derfor være
størrelsesmæssigt mindre.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|