Design af disse boringer er baseret på følgende overordnede grundlag:

For at sikre opsamling af frigivne stoffer fra IAS-systemet, skal ydelsen på SVE-systemet erfaringsmæssigt være 2-3 gange større end ydelsen på IAS-systemet.

Vakuumventilationstest i 2 lodrette boringer på lokaliteten med henblik på fastlæggelse af pneumatiske parametre i den umættede zone. Permeabiliteten i den mættede zone beregnes til ca. 10 darcy.

Amerikanske erfaringer /ref. 2/, på baggrund af hvilke det nødvendige antal udskiftninger af porevolumenet over en oprensningsperiode på 2 år blev estimeret til maksimalt 5000 porevolumener inden for området med olieforurening og 1500 porevolumener inden for området forurenet med chlorerede opløsningsmidler.

Beregning af forventet flow og vakuum i de vandrette boringer ved brug af simpel og analytisk løsning og opstilling af en numerisk 2D flow-model.

På baggrund af ovenstående blev filterlængde samt flowmængde for hvert filter i vakuumventilationsboringerne efterfølgende benævnt SVE-filtre, fastlagt som anført i tabel 2.1.

Design af disse boringer er baseret på følgende overordnede grundlag:

Airspargingtest i lodrette boringer på lokaliteten med henblik på fastlæggelse af virkningsradius og nødvendigt injektionstryk. Virkningsradien blev ud fra forsøget vurderet til 3-4 m ved injektionsrater på 1-10 m3/time.

I området forurenet med chlorerede opløsningsmidler blev det nødvendige injektionsflow skønnet til 5-20 m3/time for en vertikal boring, mens det i området med olieforurening blev skønnet til 1-5 m3/time. Ud fra disse flow og en optimistisk skønnet virkningsradius på 5 m, kunne det totale flow inden for hele området skønnes.

Ud fra en virkningsradius på 5-6 m omkring et horisontalt airspargingfilter i Aalestrup /ref. 3/ skønnedes det, at 2 vandrette filtre kunne dække det nødvendige område.

De 2 boringer skulle drives på skift, hvor hver boring skulle bestå af en filtersektion i det olieforurenede område (4a, 4b) og en sektion i området med chlorerede opløsningsmidler (5a, 5b)

Injektionsflowet skal være balanceret (2-3x mindre) i forhold til flowet fra SVE-systemet

På baggrund af ovenstående blev filterlængde samt flowmængde for hvert filter i airspargingboringerne, efterfølgende benævnt IAS-filtre, fastsat som anført i tabel 2.2:

Ved etablering af SVE- og IAS-filtrene ved blind-hole boreteknik blev der høstet en række erfaringer:

Forekomst af uforudsete jordbundsforhold medførte at et planlagt SVE-filter (1c) på den vestlige del af lokaliteten aldrig blev etableret, idet lokale stenforekomster i boretraceet ikke kunne gennembores.

Borearbejdet var til stærk gene for den lokale trafik samt påførte de nærmeste ejendomme støjgener, da en del af arbejdet forløb om aftenen. Disse gener bør minimeres gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsprocedurer og information til naboejendomme.

SVE-filtre med pålimet filtervæv blev revet itu i forbindelse med installation. Brug aldrig filtre med pålimet filtervæv ved installation af filtre i stenede formationer, hvis ikke installationen kan ske ved anvendelse af foringsrør. Benyt i stedet slidsede filtre, som er slidset i langsgående retning, for at opnå størst mulig trækstyrke i de installerede filtre. Slidsebredden vurderes i hver enkelt sag, og det anbefales, at der opnås et effektivt filterareal på 4-5%

Brug rørføringer med bøjninger, der kan passeres med spule/rensegrej. IAS-filter 4a blev under anlægsarbejdet tilklogget og kom aldrig i drift, da tilslutningen til behandlingsanlægget er udført med uhensigtsmæssig rørføring. I et forsøg på at oprense det tilkloggede IAS-filter 4a blev det valgt at søge at udsyre dette med saltsyreopløsning. Grundet uhensigtsmæssige rørføringer med mange bøjninger, samt grundet de dårlige adgangsforhold i midterrabatten af Jagtvej, som det var nødvendigt at etablere for at forbinde filtre til behandlingsanlægget, måtte planlagte udsyring opgives og IAS-filter 4a forblive ude af drift.

Håndtering af boremudder skal overvejes nøje, før projektet opstartes. Ca. 90% af de i alt 250 m3 boremudder blev returledt til modtagergrube og efterfølgende slutdeponeret på behandlingsanlæg (forurenet) henholdsvis i havnebassin (rent boremudder). Grundet bl.a. den stenholdige moræne blev boremudderforbruget væsentligt større end forventet, hvilket påførte projektet en merudgift på kr. 150.000, svarende til en budgetoverskridelse på denne post på 2,5 gang.

2.1.3 Drift

Ved drift af SVE- og IAS-filtrene etableret ved blind-hole boreteknikken blev der gjort følgende observationer:

Pumpetest på SVE-filtre umiddelbart efter installation viste, at der kun kunne ekstraheres små luftmængder (5-10 m3/time/filter) fra det pågældende filter. Dette skyldtes sandsynligvis, at formationen omkring filtrene stadig var delvist vandmættet efter gennemført boringsudvikling med hypokloritopløsning. Igennem de første 2 måneders drift af SVE-filtrene steg ydelsen på hvert SVE-filter til 80-160 m3/time ved fastholdt frekvens på frekvensomformerne opkoblet til sidekanalblæserne. Ændringen vurderes at kunne tilskrives ændret formationsmodstand, bl.a. grundet lokal udtørring af formationen.

Den samlede ekstraktionsmængde fra de 5 SVE-filtre var i ca. 33% af den samlede driftsperiode på ca. 400 m3/t, mens der i den resterende periode blev ekstraheret 500-600 m3/t. Sammenholdt med designgrundlaget (1000 m3/t) kunne der således ekstraheres 40-60% af den forventede mængde poreluft.

Pumpetest på IAS-filtre viste, efter at vandspejlet var kollapset, et flow på 50 m3/time/filter ved 0,3 bar, hvilket er i overensstemmelse med det fastsatte designgrundlag (35-40 m3/t/filter) for disse.

Alle SVE- og IAS-filtre, bortset fra SVE-filter 1c og IAS-filter 4a, har været i drift i hele perioden ved ydelser som anført i tabel 2.3. De opnåede max. driftflow for SVE-filter 1a, 1b, 2a og 2b er generelt i god overensstemmelse med aktuelle flow fastsat i designfasen. Derimod er opnåede max. driftflow for SVE-filter 3a kun på godt 50% af det i designfasen fastsatte. Denne markante afvigelse vurderes dog ikke at skyldes filtrets kapacitet, men snarere, at den monterede sidekanalblæser, opkoblet til dette filter, var væsentligt underdimensioneret. Generelt kan det konkluderes, at alle IAS-filtre har ydet et væsentligt lavere flow en designet, da det blev valgt ikke at drive anlægget alternerende mellem de to boringer, men kontinuer på alle filtre.

Tabel 2.3:
Filterlængde samt tryktab og flow i filtre (design/udført)

1): Flow målt ved max. ydelse på vakuumpumpe henholdsvis kompressor.
²⁾: Filter 5a hhv. 4a + 5b drives på skift.

Der er ikke observeret tilklogning som funktion af tid i SVE- eller IAS-filtrene på baggrund af månedlige aflæsninger af samhørende værdier af flow og vakuum henholdsvis tryk, på hvert SVE- henholdsvis IAS-filter.

Den benyttede metode til tolkning af in-situ ventilationstest og opskalering til vandrette boringer samt konceptuelt design ved brug af 2D-modellering af luftsstrømninger er brugbar ved design af anlæg /ref. 1/. Et tracerforsøg i den umættede zone, se bilag 2, har således vist, at transporttiden fra MB8 til SVE-filter 1a (ca. 11 m væk) er ca. 1 døgn, hvilket er i god overensstemmelse med den beregnede på 1-2 døgn. Samtidig er de målte vakuum, f.eks. i moniteringsboring MB8, ved drift omkring 4-5 mBar, hvilket er i rimelig overensstemmelse med det beregnede på 2-3 mBar.

Det samlede vakuum i SVE-filterene er ved forsøg målt til max. ca. 135 mBar. Heraf udgør enkelttab i filtrene 20-35 mBar, jvf. tabel 2.3, mens skønsmæssigt 10-15 mBar vurderes at kunne henføres til tryktabet i den del af ledningsføringen, som er etableret fra filterafslutningen i jord og frem til flowmåleren monteret ved indløb til behandlingsanlægget. Supplerende er et samlet enkelttab på max. ca. 85 mBar målt over de komponenter, der er monteret fra flowmåleren (indløb) og frem til sidekanalblæseren. Det samlede enkelttab er fordelt som følger:

	flowmåler: 25-40 mBar
	snavssamler: 5-10 mBar
	drosselventil: 0-20 mBar
	vandudskiller: 10-15 mBar

Et procesdiagram for vakuumventilationsdelen er vist i figur 2.4. Baseret på resultatet af de gennemførte tryktabsmålinger vurderes tryktabet i SVE-filterene således at være i størrelsesordenen max. 35 mBar, hvilket er en anelse større end det beregnede på 5-20 mBar.

Moniteringsboringerne blev designet for effektiv overvågning af poreluft og grundvandsforholdene under airsparging og vakuumventilering. Moniteringsboringerne blev designet som følger og placeret som vist på figur 1.1:

En moniteringsboring, som vist på figur 2.1, består af 3 filtre i den umættede zone og 3 filtre i den mættede zone for udtagning af ni-veauspecifikke prøver, samt et pejlerør for pejling af grundvandspotentialet og evt. fri fase. Filtrenes længde er 0,5 m og er placeret med en indbyrdes afstand på 2 m, hvor der er placeret en bentonitprop imellem /ref. 1/.

I alt 5 ilt-transducere til kontinuert overvågning af iltindholdet i den umættede zone blev indbygget i 5 forskellige boringer.

De 3 filtre i den mættede zone er designet omkring det såkaldte Montejus-system, idet der kan udtages vandprøver udelukkende ved påvirkning af filtret med nitrogentryk. Herved kan der udtages vandprøver uden kontakt til atmosfærisk luft.

Moniteringsboringerne med de 6 filtre samt pejlerør er placeret således, at det er muligt at registrere oprensningseffekten vertikalt ned igennem umættet og mættet zone. Desuden kan effekten på de 2 forskellige forureningstyper samt betydningen af afstanden til de vandrette airsparging- og vakuumventilationsboringer vurderes.

Som led i etableringen af moniteringsboringerne er der gjort følgende erfaringer:

Der skal iagttages stor forsigtighed ved etablering af filtrene i boringen, og det skal tilses, at slanger ikke bliver klemt. Boringerne blev etableret uden større problemer vha. 7" hulsnegl, men det vurderes, at traditionel boreteknik også kan anvendes. Ud af de 47 etablerede filtre i den umættede zone var der 4 filtre, der aldrig kom til at virke. Ud af de 45 filtre i den mættede zone var der 6 filtre, der aldrig kom til at virke, og 2 filtre, der i løbet af forsøgsperioden blev ubrugelige. Årsagen til de defekte filtre skyldes sandsynligvis, at slanger alligevel er blevet klemt under etableringen, men de kan også have været defekte ved leveringen grundet fabrikationsfejl.

Etablering af de valgte moniteringsboringer er et præcisionsarbejde, og det anbefales, at arrangementet bestående af filtre, pejlerør samt bentonitpropper præfabrikeres af leverandøren. Den her anvendte filterenhed blev leveret af Jensen Filter, Ølgod. På figur 2.2 er den vertikale variation i koncentrationen i poreluft og grundvand vist i en udvalgt moniteringsboring. Heraf fremgår det, at der er stor forskel i koncentrationen i de 3 filtre i den umættede zone og i de 3 filtre i den mættede zone, hvorfor bentonitpropperne mellem filtrene vurderes effektivt at forhindre kontakt mellem filtrene.

Under etableringen af moniteringsboringerne kan monteres forskelligt loggerudstyr til kontinuert logning under driften. I forbindelse med etableringen af 5 af boringerne blev der monteret en ilt-transducer (Vadoscan) i den umættede zone i en fast dybde. Loggeren blev monteret med plaststrips udenpå pejlerøret og kablet ført til terræn med de øvrige slanger. Dataloggeren blev placeret i selve afslutningen, som bestod af et 12" kørefast dæksel med betonring.

Som led i den gennemførte monitering er der gjort følgende observationer og erfaringer:

Ønskes koncentrationsniveauerne i grundvandet under drift registreret, er det vigtigt, at airsparging er i drift, når prøverne tages. Årsagen er, at koncentrationen af ilt falder hurtigt, og at koncentrationen af oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler ændres efter stop af airsparging. Hvis der registreres bobler i boringen, er det dog nødvendigt at stoppe anlægget et par timer før udtagning af prøver. Drift og stop af airsparging i forhold til tidspunkt for udtagning af grundvandsprøver har stor betydning for analyseresultaterne. Et eksempel fra en udført test i grundvandet under airsparging er vist på figur 2.3.

Ønskes koncentrationsniveauerne i poreluften registreret, udtages prøverne efter, at anlægget har været slukket i 3 dage. Herved opnås en registrering af koncentrationsnivauet i poreluften for de chlorerede opløsningsmidler, efter at der beregningsmæssigt har indstillet sig en ligevægt mellem opløst/adsorberet stof og poreluft. For iltindholdet betyder denne procedure imidlertid, at der i områder med kraftig olieforurening når at ske en nedbrydning af den tilstedeværende ilt. Iltmålinger foretaget kontinuert gennem driftsperioden med ilt-transducere viser tydeligt denne effekt, se bilag 14.

Prøvetagning vha. Montejus-systemet i den mættede zone og vakuumpumper i den umættede zone virkede efter hensigten under hele moniteringsforløbet. En fuld moniteringsrunde, bestående af 43 filtre i den umættede zone og 39 filtre i den mættede zone, kan prøvetages på 4-5 feltdage af en tekniker.

Tilklogning af moniteringsfiltrene i den mættede og den umættede zone har ikke vist sig problematisk. Højst 2 af 39 filtre i den umættede zone er muligvis tilklogget under driften.

Skal der analyseres for letflygtige forbindelser (vinylchlorid m.m.), er prøvetagningsmetoden meget vigtig. I forbindelse med fastlæggelse af "baseline-niveauet" (niveauet før start på oprensningen), blev der eksperimenteret med forskellige prøvetagningsmetoder til både poreluft og grundvand. Det blev ved forsøgene påvist, at også vinylchlorid kunne tilbageholdes på kulrørene, selv ved et prøvetagningsflow på 1 l/min., /ref. 8/.

De monterede iltransducere virkede godt, men selve datalogger-enheden (Vadoscan) var ikke robust nok i længden og kunne ikke tåle fugten/vandet i boringsafslutningerne. Det anbefales derfor, at der vælges mere robuste loggere (evt. i vandtætte bokse), eller at selve dataloggeren ikke placeres i den fugtige/våde boringsafslutning.

Det viste sig yderst relevant at kunne følge koncentrationen af forureningskomponenter i flere niveauer i poreluften og i grundvandet, for, som det fremgår af bl.a. figur 2.2, kan der ske store ændringer af koncentrationen af oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler i alle 6 filterniveauer med tiden.

Erfaringerne er opsummeret herunder:

I løbet af den første driftsuge indeholdt den ekstraherede poreluft, vanddråber, sandsynligvis forårsaget af, at formationen langs SVE-filtrene var delvist vandmættet efter den udførte boringsudvikling med hypokloritopløsning. Vanddråberne blev udskilt i vandudskiller og efterfølgende afledt til kloak. Efter 1. driftsuge blev der ikke længere konstateret vand i SVE-filtrene.

Snavssamlere, monteret før flowmålerne for at forhindre sand m.m. i at nå sidekanalblæseren, skulle i den første tid tømmes hyppigt, da sand og spåner fra gevindsamlede rør blev suget ind i anlægget. Efter 3 måneders drift var dette ikke længere nødvendigt.

Flowmålere af typen "Rotametre" anbefales ikke til tilsvarende projekter. Rotametrene "hopper" meget og er derfor svære at aflæse, bliver hurtigt defekte, og tryktabet over denne målertype ligger på 25-40 mbar. Ved gennemførte test, hvor der er kørt uden henholdsvis med Rotameter monteret på hvert SVE-filter, blev der målt et totalt max. flow på 605 m3/time henholdsvis 561 m3/t, svarende til en ydelsesnedgang på godt 9% med Rotametre monteret. Ved fremtidig luftflowmåling kunne det alternativt vælges at montere varmetrådsanemometre (fx fabrikat TSI), som ikke medfører væsentligt enkelttab (< 1 mBar). Denne type måler kan anvendes for såvel on-line som periodisk måling af luftafkast.

Afkøling af poreluften i en varmeveksler før tilledning til kulfilter vurderes at have en væsentlig effekt på den opnåede mætningsgrad på kullene. Mætningsgraden for oliekomponenter på det opbrugte kul har ligget på 27-34%, hvilket tilskrives, at den ekstraherede poreluft blev afkølet til ca. 20° C før tilledning til 1. kulfilter.

De installerede sidekanalblæsere har kørt uden driftsproblemer.

"On-line" måling af poreluftskoncentrationen med den installerede GC har skabt alvorlige problemer. Sammenfattende har problemerne omfattet hyppig rensning af kolonner, udskiftning og rekalibrering samt udskiftning af diverse driv- og kalibreringsgasser. Desuden har GC´en i længere sammenhængende perioder ikke kunnet "nul-stilles" imellem hver analyserunde. "On-line" måling af denne type kan ikke anbefales på fremtidige projekter. Hertil er teknikken alt for følsom over for ændringer i forureningssammensætning og koncentrationsniveauerne i den analyserede poreluft samt ydre påvirkninger (fugt, temperatur, rystelser, træk m.v.). For dokumentation af oprensningsforløbet, er der i stedet udtaget poreluftsprøver til kulrør.

Anlægget har haft uprovokerede stop med en samlet varighed på ca. 135 døgn, svarende til 20% af den samlede mulige driftstid. Problemer med GC’en har været den altovervejende årsag til disse driftsstop.

Airsparging

Erfaringerne er opsummeret herunder:

De monterede kompressorer har kørt uden driftsproblemer og svingningsdæmpende foranstaltninger har været korrekt udført.

2.4 Økonomi

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |