| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøvurdering af alternative bortskaffelsesveje for bionedbrydelig emballage
Det er ikke muligt at beregne, hvor meget emissionerne opgjort i kapitel 4 rent
faktisk vil bidrage til de forskellige miljøeffekter. Ud fra modeller over de
forskellige stoffers reaktioner i miljøet kan man imidlertid vurdere i hvor høj grad
stofferne har mulighed for at bidrage til miljøeffekterne. Denne størrelse kaldes
miljøeffektpotentialet. I tabel 6-1 til 6-4 er miljøeffektpotentialerne beregnet for
system 1 (kompostering) og system 2 (forbrænding) for de fire materialer. Negative
værdier betyder, at det pågældende system fortrænger mere emission, end det skaber.
Tabel 6-1.
Miljøeffektpotentialet ved system 1 (kompostering) og system 2
(forbrænding) af 1 kg polyvinylalkohol.
Forskellene mellem de to systemers miljøeffektpotentialerne er beregnet og derefter
normaliseret, dvs. sat i forhold til de miljøeffektpotentialer der stammer fra én
gennemsnitlig persons samlede forbrug på et år. Normaliseringsreferen-cen er fundet i
Wenzel et al. (1996). Da der ikke findes normaliseringsreference for dioxin, er
toksicitetspotentialet ikke normaliseret.
Figurerne viser størrelsen af miljøeffekten ved at kompostere 1 kg materiale i stedet
for at forbrænde det. F.eks. vil drivhuseffekten øges med den mængde, der
gennemsnitligt udledes per 0,14*10-3 menneske pr år, når 1 kg
polyvinylalkohol komposteres.

Figur 6-1.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2
(forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg polyvinylalkohol. Alt i
millipersonækvivalenter.

Figur 6-2.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2
(forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg PE eller PP. Alt i
millipersonækvivalenter.

Figur 6-3.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2
(forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg PLA. Alt i millipersonækvivalenter.

Figur 6-4.
Normaliserede miljøeffektpotentialer opstået ved skift fra system 2
(forbrænding) til system 1 (kompostering) for 1 kg cellulose. Alt i
millipersonækvivalenter.
Det ses, at kompostering bidrager mere til drivhuseffekten og forsuring end
forbrænding ved samtlige emballager. Det større bidrag til drivhuseffekten og forsuring
skyldes forskellen i fortrængt energiproduktion.
Kompostering mindsker derimod den fotokemiske ozondannelse, da de foreliggende data for
affaldsforbrænding angiver en mere ufuldstændig forbrænding (relativt mere CO) end for
den fortrængte energiproduktion. Man kan diskutere om denne forskel bør tale til fordel
for komposteringen, da det måske snarer peger på behovet for forbedringer i
affaldsforbrændingsteknologien. Datagrundlaget for affaldsforbrænding er i øvrigt for
dårligt til at drage vidtgående konklusioner herom.
Systemernes bidrag til toksicitet er som nævnt ikke normaliseret. Tabel 6-1 til 6-4
viser dog, at kompostering mindsker emissionen af dioxin. Årsagen er den samme som for
fotokemisk ozondannelse.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|