| Indhold |
Miljøprojekt nr. 682, 2002
Kvalitetssikring af LCA-arbejde
Indholdsfortegnelse
Den stigende anvendelse af LCA som beslutningsstøtteværktøj har medført, at flere
og flere personer og institutioner udfører LCA for virksomheder og myndigheder. Mange af
disse er uddannet til at foretage LCA, f.eks. via DTUs livscykluskursus, men en del
må formodes kun at have relativt begrænsede erfaringer, når de starter på den første
"seriøse" LCA-opgave.
Den virksomhed eller institution, der betaler for undersøgelsen, har naturligt nok en
forventning om, at dens resultater er af en sådan kvalitet, at de kan anvendes direkte
til det ønskede formål. Erfaringerne viser imidlertid, at mange LCAer har et eller
flere svage punkter, der kan skabe usikkerhed om konklusionerne. Selv hvis en LCA kun er
tilsigtet en intern anvendelse, kan dårlige eller forkerte vurderinger have vidtrækkende
konsekvenser, både miljømæssigt og økonomisk.
Det vil ofte være muligt at fjerne eller reducere betydningen af disse svage punkter
gennem en kvalitetssikring af LCA-arbejdet (se f.eks. Weidema 1997, Caspersen & Wenzel
2000). Kvalitetssikringen kan foregå løbende gennem processen, eller den kan være et af
de afsluttende elementer i et længere projektforløb. I denne forbindelse har en kritisk
gennemgang (Critical Review) været anvendt i en del projekter, hvis resultater er
blevet offentliggjort, mens udstrækningen af tilsvarende reviews af LCA til internt brug
ikke er kendt.
I andre LCA-sammenhænge er behovet for en kritisk vurdering ikke så stort, at der
bør udføres en egentlig kritisk gennemgang, og man kan i stedet nøjes med en form for
kvalitetssikring eller hjælp til at opnå en god kvalitet af arbejdet.
Formålet med det aktuelle forprojekt er at etablere et grundlag for at vurdere hvilke
behov, der er for at styrke kvalitetssikringen af LCA-arbejde i Danmark og anbefale
konkrete initiativer. Målgruppen for forprojektet er først og fremmest Miljøstyrelsen,
men også LCA-følgegruppen (og andre LCA-praktikere), der gennem forprojektets resultater
får et samlet overblik over de krav, der kan stilles til kvalitetssikring af LCA.
Projektets aktiviteter har omfattet:
1) |
Indsamling og diskussion af erfaringer vedrørende kvalitetssikring af
LCA: |
|
a) Afholdelse af workshop |
|
b) Litteraturstudie |
2) |
Diskussion af krav til kvalitetssikring af forskellige typer LCA |
3) |
Diskussion af personkvalifikationer for udøvere af kvalitetssikring |
4) |
Anbefalinger til yderligere initiativer. |
En umiddelbar konklusion på de diskussioner, der har været i i løbet af forprojektet
er, at det for at undgå misforståelser er nødvendigt at definere en række af de
begreber, som anvendes i relation til kvalitetssikring af LCA:
Kvalitetssikring (quality assurance): Ved kvalitetssikring forstås i henhold
til DS/ISO 9000: alle planlagte og systematisk aktiviteter, som er nødvendige for at
skabe tillid til, at et produkt eller en serviceydelse vil tilfredsstille givne krav
vedrørende kvalitet. Kvalitetssikring af LCA omfatter hele forløbet såvel
diskussion af formål, metodevalg og afgrænsninger), kortlægning, beregning og vurdering
samt fortolkningen af analysen. Det er en forudsætning for at udføre kvalitetssikring,
at udførelsen af LCA i hele forløbet er transparent og dokumenteret, f.eks. skal de
valg, der er foretaget, være beskrevet, det skal være muligt at kontrollere beregninger,
og datakilder skal være angivet. Formulering af kvalitetssikringsstrategien er en del af
diskussion af mål og afgrænsninger.
I relation til LCA kan kvalitetssikring opfattes som overordnet i forhold til de
begreber, der defineret nedenfor.
Kritisk gennemgang (critical review): Kritisk gennemgang er en kvalitetssikring,
der foretages af en kritisk ekspert eller af et ekspertpanel (eng. review panel). Det kan
f.eks. sammenlignes med en revision af et regnskab. Den kritiske gennemgang udføres
oftest i henhold til de krav til kvalitetssikring, der stilles i ISO 14040 serien, og der
er endvidere udarbejdet en foreløbig vejledning fra Miljøstyrelsen, som for tiden ligger
som udkast (Caspersen & Wenzel 2000). Den kritiske gennemgang kan udføres på den
færdige rapport, eller foregå interaktivt mellem LCA udføreren og den kritiske ekspert
eller panelet. Processen omfatter både en vurdering af metodevalg og afgrænsninger, en
stikprøvebaseret kvalitetskontrol (se definition nedenfor) og en validering af resultater
og konklusioner.
Kvalitetskontrol (quality control): Kvalitetskontrol fokuserer på de data og
beregninger, der foretages i løbet af en LCA, og er således en del af
kvalitetssikringen. For at kunne foretage en effektiv kvalitetskontrol skal der foreligge
dokumentation af de data, beregningsmetoder og resultater, som vurderinger og konklusioner
bygger på. LCAen skal for at muliggøre kvalitetskontrol være transparent, og det
skal være muligt for en udefra kommende ekspert at udvælge og kontrollere beregninger.
Anvendes edb-værktøjer, skal disse være dokumenterede og validerede, dvs. det skal
være beskrevet hvilke algoritmer programmet udfører, og det skal kunne dokumenteres, at
beregningerne er reproducerbare. På grund af de mange beregninger, der oftest ligger bag
en LCA, er det ikke muligt i en kontrolsituation at gennemregne alt. Kvalitetskontrollen
vil derfor nødvendigvis være baseret på stikprøvekontrol og/eller kontrol af særligt
kritiske beregninger.
Kvalitetshjælp: I forbindelse med simplificerede LCAer, der ikke udføres
i henhold til ISO 14040 serien, og derfor ikke er underlagt de krav til kvalitetssikring,
der ligger i standarden, er der ofte behov for at vejlede LCA-udøveren, som ofte kun har
begrænset LCA erfaring. Vejledningen kan f.eks. omfatte diskussion af formål, metodevalg
og systemafgrænsning, og kan omfatte forhold, der er specifikke for det pågældende
produktsystem eller være af generel LCA faglig karakter. Der er blandt de mindre
virksomheder udtrykt et behov for generel vejledning eller kvalitetshjælp
(sparring). Kvalitetshjælp er især vigtig i de kritiske faser i LCAen, herunder
diskussion af mål og afgrænsning "goal & scope" og konklusionen på
resultaterne.
Diskussion af personkvalifikationer og habilitet indgår i kapitel 6.
Begreberne er illustreret i nedenstående figur 1.
Figur 1:
Begreber med relation til kvalitetssikring af LCA
Workshoppen blev afholdt den 6. marts 2001 i København som en delaktivitet i
forprojektet og havde det generelle formål at opsamle erfaringer med kvalitetssikring af
LCA foruden at diskutere, hvilke yderligere initiativer (ud over det udkast til
vejledning, der er udarbejdet for Miljøstyrelsen af IPU), der kan tages for at styrke
kvalitetssikringen af LCA-arbejdet i Danmark.
Workshoppens specifikke formål blev formuleret som følger:
 | At indhente erfaringer fra LCAer udført i Danmark samt fra arbejde med
kvalitetssikring af miljøvaredeklarationer. |
 | At identificere behov for supplerende vejledning for kvalitetssikring af simplificeret
LCA. Dette kan f.eks. være i form af checklister eller specifikke procedurebeskrivelser
for forskellige typer LCA. Desuden at specificere omfanget og ressourcekravene til
kvalitetssikring. |
 | At diskutere retningslinier for anvendelse af ekstern kritisk gennemgang (person eller
panel). |
 | At beskrive personkvalifikationer for kritiske eksperter. |
Deltagere i workshoppen omfattede virksomheder, TIC (Thisted), LCA
praktikere/konsulenter og Miljøstyrelsen (se vedlagte deltagerliste i annex A).
Formiddagens program omfattede oplæg baseret på praktiske erfaringer fra LCA studier
i mindre danske virksomheder. Disse blev præsenteret af to repræsentanter fra
virksomheder og en repræsentant fra TIC Thisted.
Dorrit Rasmussens baggrund var en 8 måneders projektansættelse hos virksomheden
Walker Danmark. Hendes opgave var indenfor ansættelsesperioden at gennemføre en LCA på
et af virksomhedens produkter.
Virksomheden: Walker Danmark er den danske del af en international virksomhed,
Tenneco, der bl.a. producerer lydpotter og udstødningssystemer til biler.
Formål: Projektets formål var: 1) at etablere nye arbejdspladser indenfor
miljøområdet, 2) at forbedre miljøinformationen til kunder, 3) at udføre en relativ
hurtig LCA på et af virksomheden produkter.
Metode: UMIP
Værktøj: UMIP PC værktøj.
Proces: Arbejdet blev udført i en netværksgruppe bestående af i alt tre
virksomheder og en konsulent (COWI). Gruppen holdt månedlige møder.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der blev ikke foretaget nogen egentlig
kvalitetssikring af arbejdet, men konsulenten i netværksgruppen har fungeret som
sparringspartner i processen.
Resultater: Det rapporterede arbejde er ikke forsøgt anvendt af virksomheden,
og har ikke været genstand for kvalitetssikring.
Anbefalinger: Dorrit Rasmussen mener, at det på nuværende tidspunkt vil være
vanskeligt at gennemføre en kvalitetssikring, da der ikke er nogen person på
virksomheden, som har overtaget eller fulgt op på projektet . Det ville i processen have
været en fordel af have en checkliste som baggrund for kvalitetssikring.
Henriette Kiel Møngaard er ansat som miljøkoordinator på virksomheden TM Coating.
Virksomheden blev udvalgt som case-virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af :
"Håndbog i produktorienteret miljøarbejde"(se Miljønyt nr. 53, 2000
Miljøstyrelsen).
Virksomheden: TM Coating producerer specialmaling, der anvendes, hvor
kondensdannelse er et problem, f.eks. på metaloverflader i produktionshaller, mv.
Formål: Projektets formål var at vurdere virksomhedens produkter i et
livscyklusperspektiv med henblik på substitution og løbende miljøoptimering. Endvidere
var det virksomhedens forventning ved projektets start, at det ville være muligt at
udarbejde en miljøvaredeklaration for et produkt.
Metode: Virksomheden indgik som case-virksomhed i projektet: "Håndbog i
produktorienteret miljøarbejde".
Proces: Projektet blev udført i samarbejde med Teknologisk Institut, Tåstrup.
LCAen omfattede miljøbelastning ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse
af produktet, men ikke råvarefasen. De væsentligste problemer var at fremskaffe
oplysninger fra underleverandører.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ikke udført en egentlig kvalitetssikring
af arbejdet. Det er hensigten at indarbejde livscyklustankegangen i virksomhedens
miljøstyringssystem, og de periodevise revisioner giver derved en vis sikkerhed for
kvaliteten af data. Konsulenten har vejledt i processen og dermed udført en slags
kvalitetshjælp.
Resultater: Virksomheden har i kraft af projektet fået et godt overblik over
råvarer, hjælpestoffer, energiforbrug, emissioner og affald ved både fremstilling,
transport, brug og bortskaffelse af produktet. Der er dermed skabt et grundlag for at
prioritere det videre miljøarbejde. Desuden har virksomheden som et resultat af projektet
etableret en leverandørstyring, og f.eks. formuleret krav til oplysninger og kvalitet af
råvarer og hjælpestoffer.
Anbefalinger: Henriette Kiel Møngaard mener, at der er brug for
kvalitetssikring af tilsvarende LCA arbejder, og peger på f.eks. checklister,
vejledninger samt referencedata som støtte hertil.
Kristine Keiding har som konsulent på TIC Thisted udført "livscykluscheck"
på en række produkter for virksomheder i regionen.
Virksomheden: TIC Thisted er et af de regionale TIC centre, som har til formål
at støtte mindre og mellemstore virksomheder, bl.a. indenfor miljøarbejdet.
Formål: Oplægget var baseret på TICs arbejde med
"Livscykluscheck", som har til formål at introducere en produktorienteret
tankegang hos virksomhederne.
Metode: Livscykluscheck er en forenklet metode til evaluering af
miljøbelastningerne i et produkts eller en ydelses livscyklus. Hensigten er, at personer,
der ikke har forudgående kendskab til LCA, skal kunne anvende metoden efter et kort
kursus. Metoden er baseret på et minimalt timeforbrug og er ment som en indledende
undersøgelse, som eventuelt kan føre til en egentlig LCA. Der sættes fokus på de
områder, hvor virksomheden har en direkte påvirkningsmulighed.
Proces: Processen er baseret på en simpel vurdering og scoring af produktets
miljøbelastninger set i et livscyklusperspektiv ud fra data indhentet af virksomheden.
Der er typisk kontakt til nøglepersoner, f.eks. miljøansvarlig, økonomiansvarlig,
salgsafdeling og underleverandører.
Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ingen formaliserede
kvalitetssikringsprocedurer indarbejdet i metoden. TIC-konsulenterne lader ofte en kollega
gennemlæse den færdige rapport.
Resultater: Resultatet er en kvantitativ vurdering af materiale- og
energiforbrug (målt i kg, MJ og personækvivalenter, en kvalitativ vurdering af de
kemikalier, der anvendes på virksomheden, samt en mulighed for at beskrive andre
væsentlige forhold i produktets livsforløb).
Anbefalinger: Kristine Keiding mener, at der er et behov for en form for ekstern
kvalitetssikring/vejledning, f.eks. som en 1-2 timers kritisk gennemgang udført af en
LCA-ekspert. Specielt blev kemikalievurderingen fremhævet som vanskelig, fordi
TIC-konsulenterne ikke altid har forudsætningerne. Der er dog også behov for
kvalitetssikring af de kvantitative beregninger, der er en del af metoden. Det blev
diskuteret, om det er relevant at bruge kvalitetssikring i forbindelse med et forholdsvis
enkelt system som livscykluscheck.
Formiddagens oplægsholdere gav udtryk for, at de ofte var i tvivl, om det var det
rigtige, de gjorde, og at der var behov for en kvalitetssikring af LCA arbejde på mindre
og mellemstore virksomheder, f.eks. i form af checklister eller lignende.
Desuden blev problemer med at kontrollere kvaliteten af data og beregninger diskuteret.
Der er ofte tale om mange data, der behandles i regneark, hvor fejlindtastninger og
beregningsmetoder kan være vanskelige at kontrollere for andre end den, der har lavet
beregningerne. Der er således også et behov for specifik vejledning i kvalitetskontrol
af data og beregninger.
Berettigelsen af kvalitetssikring af LCA arbejde udført på mindre og mellemstore
virksomheder er bl.a., at virksomhederne oftest ikke selv besidder kompetence inden for
LCA og det kemiske område. En kvalitetshjælp på få konsulenttimer vil derfor ofte
være givet godt ud og have stor betydning for kvaliteten af resultaterne.
Kim Christiansen er miljøkoordinator på virksomheden Berendsen A/S.
Virksomheden: Berendtsen leverer tekstilserviceydelser, hygiejne- og
sikkerhedsløsninger til industri, servicevirksomhed og offentlige institutioner. Firmaet
opererer primært i Skandinavien og Tyskland.
Formål: Virksomheden har erfaringer fra en række LCAer, hvoraf
der er foretaget kritisk gennemgang af 2 sammenlignende studier af virksomhedens egne og
konkurrerende produkter.
Metode: De to LCA, der blev præsenteret, var udført i henhold til ISO
14040. Kim Christiansen pointerede, at såvel simplificerede som "fulde" LCA kan
udføres i henhold til ISO standarden, og dermed følge de beskrevne krav til
kvalitetssikring.
Kvalitetssikring af arbejdet: I det ene studie (vask af arbejdstøj) blev der
etableret en bredt sammensat følgegruppe som fungerede som review-panel. Følgegruppen
bestod af interne og eksterne interessenter, herunder konkurrenter inden for branchen og
uvildige tredjeparter. Der var løbende dialog mellem panelet og udførerne af LCAen
i projektets forløb. Udgifterne til kvalitetssikring var store set i forhold til studiets
samlede budget (ca. 1/3).
I det andet studie (vask af operationsklæder fra sygehuse) blev den kritiske
gennemgang af LCAen udført af en LCA specialist og en sygehusekspert. Her udgjorde
den kritiske gennemgang ca. 10% af de samlede omkostninger. Der var også her en løbende
dialog mellem LCA udføreren og reviewer.
Resultater: Erfaringen fra den udførte kvalitetssikring af de to studier er
bl.a., at det største udbytte ligger i samarbejdet mellem den eksterne ekspert og
udføreren af LCAen. Den kritiske gennemgang øger troværdigheden udadtil, og Kim
Christiansen udtalte, at oprettelse af en egentlig certificeringsordning for LCA studier
vil være at foretrække, da det vil sikre et ensartet vurderingsgrundlag.
Anbefalinger: Kim Christiansen anbefalede, at der nedsættes et panel af
eksperter, der mod betaling kan foretage kritiske gennemgange af LCA studier. Desuden
anbefalede han, at eksperter, der udfører og kvalitetssikrer LCA akkrediteres, og at der
etableres en certificeringsordning. Det skal dog nævnes, at intern kvalitetssikring er
tilladt i henhold til ISO 14040, hvis resultaterne ikke anvendes eksternt.
Heidi Stranddorf præsenterede det svenske system for miljøvaredeklarationer. Systemet
omfatter en certificeringssystem, hvor der udarbejdes produktspecifikke regler for
miljøvaredeklarationer som administreres af certificeringsorganer. Ordningen, som
koordineres af et centralt organ "Miljøstyrningsrådet", omfatter akkreditering
af eksperter og certificereringsorganer, som hhv udarbejder og certificerer
miljøvaredeklarationer.
Certificeringssystemet for miljøvaredeklarationer kan give inspiration til opbygning
af et tilsvarende system for LCA i Danmark. Den aktuelle svenske ordning er finansieret af
de industrier, der benytter sig af systemet.
Der er i forbindelse med systemet sat specifikke krav til kvalifikationerne til de
personer der akkrediteres:
 | Teknisk/naturfaglig akademiker |
 | Fire års arbejde med industrielle miljøspørgsmål, heraf to års erfaring med LCA,
mindst et af dem med operationel LCA |
 | Generel viden om industri og produktrelaterede miljøspørgsmål |
 | God almen viden om LCA-området |
 | Indgående viden om LCA metodik og ISO-standarder (14040-serien) |
 | Godt kendskab til processer og produkter indenfor det specifikke produktområde. |
I Sverige certificerer de certificerende organer miljøvaredeklarationer. I forbindelse
med sin akkreditering skal det certificerende organ redegøre for, at det besidder eller
har adgang til den beskrevne LCA-kompetence. Akkrediteringen gives produktgruppevis.
Når en virksomhed ønsker en miljøvaredeklaration, skal den først sørge for
gennemførelse af en LCA, der følger retningslinierne i ISO 14040 43 serien. Den
gennemførte LCA bliver derefter kvalitetssikret af en relevant uvildig kritisk reviewer.
I modsætning til review-/kvalitetssikringsprocessen ved en almindelig LCA gennemføres
kommunikationen mellem virksomheden, der er ansvarlig for LCAen, og revieweren -
hovedsageligt skriftligt. Dog er det således, at revieweren normalt foretager
kontrolbesøg hos virksomheden. I den sammenhæng kontrollerer revieweren typisk
indgående data, der er anvendt i LCAen. Revieweren skal (i følge procedurerne) i
reviewprocessen kun foretage stikprøvekontrol af data og beregninger. Under
review-processen føres en slags dagbog eller log-bog, hvor dialogen mellem reviewer og
LCA-ansvarlig virksomhed anføres.
I den konkrete miljøvaredeklaration erdet reviewerens rolle at sikre, at de data, der
er relateret direkte til LCA'en, er korrekt gengivet i miljøvaredeklarationen, og at de
ikke på grund af den sammenhæng de er sat ind i fremstår misvisende.
Certificeringsorganet står for den samlede certificering af miljøvaredeklarationen.
Ordningen finansieres af de industrier, der benytter sig af systemet.
3.3.3 Allan Astrup Jensen,
dk-TEKNIK
Allan Astrup var ansvarlig for den eksterne kritiske gennemgang af Miljøstyrelsens LCA
projekt om emballage til øl og læskedrikke (1997-1998). Der blev udført et kritisk
gennemgang af et panel bestående af 5 internationalt anerkendte LCA eksperter, som
udførte kvalitetssikring af projektet undervejs i processen.
Budgettet for den kritiske gennemgang var på 10 % af det samlede budget, hvilket
ifølge Allan Astrup var for lidt i forhold til omfanget af opgaven, da review-panelet
bestod af 5 personer, og det var et omfattende tekniske materiale, der skulle gennemgås
og vurderes. Samtidig deltog panelet i hele processen, herunder også i projektmøder.
Den kritiske gennemgang omfattede diskussion af metode og mål og afgrænsning foruden
kritisk gennemgang af rapporter, herunder kontrol af beregninger. Panelet lagde bl.a.
vægt på at kontrollere, at arbejdet var transparent, og at konklusionerne var i
overensstemmelse med data og metode. Desuden blev de korrektioner, der blev foretaget som
konsekvens af panelets anbefalinger, kontrolleret.
Erfaringerne fra kvalitetssikringsarbejdet var bl.a.:
 | Det er vigtigt at panelet er kvalificeret (dvs. har tilstrækkelig LCA erfaring og
kendskab til det pågældende produktområde, jf. diskussion i Kapitel 5) og at personerne
supplerer hinanden. |
 | Det er umuligt at kontrollere alle beregninger, - kun stikprøver var mulige i det
aktuelle tilfælde. |
 | Opgaven var undervurderet økonomisk og presset tidsmæssigt af politiske
"deadlines". |
Henrik Wenzel præsenterede et udkast til vejledning i kritisk gennemgang af LCA, som
er udarbejdet af IPU for Miljøstyrelsen. Baggrunden for arbejdet er, at der kun er få
erfaringer med kvalitetssikring af LCA i Danmark, og at Miljøstyrelsen ønsker at
stimulere dette aspekt af LCA.
Vejledningen henvender sig til LCA praktikere og personer, der udfører kritisk
gennemgang af LCA. Den gennemgår forskellige typer af kritisk gennemgang, og kommer med
en række anbefalinger, herunder vedrørende detaljeringsniveau og budget, indholdet af
den kritiske gennemgang og checklister.
Det anbefales bl.a. i vejledningen:
 | At der anvendes et interessentpanel til kritisk gennemgang i forbindelse med
offentliggjorte sammenlignende LCAer. Det blev i den forbindelse pointeret, at LCA
eksperten i panelet har en central rolle, da udførelse af en kritisk gennemgang kræver
et indgående kendskab til LCA. |
 | At den kritiske gennemgang gennemføres sideløbende med udførelsen af LCA.. |
Følgende emner blev berørt i den afsluttende diskussion:
 | Det blev foreslået at oprette en certificeringsordning for LCA og LCA-udøvere i stil
med det svenske system for miljøvaredeklarationer, som et middel til at styrke LCA
generelt og kvalitetssikring specifikt. Ordningen kan f.eks. baseres på brugerbetaling. |
 | Det blev diskuteret, om der var behov for at udføre kvalitetssikring af simplificerede
LCA på mindre og mellemstore virksomheder. I den forbindelse blev forskellige former for
kvalitetssikring og redskaber hertil diskuteret. Der blev foreslået (yderligere)
vejledning i form af checklister til brug ved udførelse af kvalitetssikring af LCA. (Det
skal i den forbindelse nævnes, at der findes en checkliste i det præsenterede udkast til
vejledning). Endvidere blev der peget på behovet for konsulentbistand fra eksterne
eksperter. Få timers vejledning kan have stor betydning for proces og resultat. |
 | En forudsætning for at udføre effektiv intern eller ekstern kvalitetssikring er, at
data, datakilder og beregninger, der håndteres i forbindelse med LCA, er veldokumenterede
og gennemskuelige. I forbindelse med LCA udføres en lang række beregninger, f.eks. i
regneark, som det ofte vil være vanskeligt at kontrollere. Gennemskuelighed og
dokumentation er derfor en vigtig forudsætning for kvalitetssikring. |
 | I forbindelse med LCA anvendes ofte computerbaserede modelværktøjer, hvor de anvendte
algoritmer og beregninger ikke kendes af brugeren. Det er derfor vanskeligt eller umuligt
at forholde sig kritisk til resultaterne og kontrollere dem. En forudsætning for
anvendelse af modelværktøjer må derfor være, at programmet er veldokumenteret fra
udviklerens side, og at der udføres kvalitetskontrol, f.eks. ved kørsel af et standard
datasæt, således at det kan dokumenteres, at beregningerne er reproducerbare. Lignende
procedurer anvendes i forbindelse med kvalitetssikring og certificering, f.eks. i
laboratorier. |
 | Der fremkom på mødet et konkret forslag til oprettelse af et LCA råd (review board),
som et offentligt finansieret organ, hvis formål det skal være at fremme anvendelsen og
kvaliteten af LCA på mindre og mellemstore virksomheder. Rådets opgave kan bl.a. være
at udføre "kvalitetshjælp" til virksomheder i forbindelse med LCA og lignende
produktorienteret vurderingsarbejde. |
 | Kvalitetssikring af TIC-livscykluscheck kan eventuelt financieres over
Kompetenceordningen under Program for Renere Produkter. |
International Journal of LCA (Int. J. LCA) er det førende tidsskrift indenfor
livscyklusvurderinger. Tidsskriftet blev startet i 1996, og har siden markeret sig
indenfor især metodeudviklingsområdet, men også omkring publicering af specifikke
LC-studier. Tidsskriftet benytter sig af peer review på alle videnskabelige artikler og
er meningsdannende på LCA-området.
En gennemgang af de LC-studier, der er publiceret i de første fem år af tidsskriftets
levetid, tyder på, at der kun for yderst få artiklers vedkommende er tale om
LCA-arbejde, der har været gennem en Critical Review Proces (CRP). I 20 numre af Int. J.
LCA i perioden er der publiceret 36 LC-studier, men kun i en enkelt af artiklerne er det
nævnt, at den grundlæggende LCA har været igennem en CRP.
Dette kan undre, idet mange af de publicerede LC-studier er sammenlignende LCAer,
hvor der ifølge ISO 14040 er krav om en CRP. Samtidig er Int. J. LCA i princippet et
forum, hvor der lægges vægt på, at kvaliteten er så høj som mulig. Det skal dog
bemærkes, at der for mange af de publicerede LC-studier godt kan have været gennemført
en CRP, men at dette ikke er nævnt i artiklen. Det skal også bemærkes, at mange af de
publicerede cases i første omgang er beregnet på intern beslutningsstøtte, og at der
derfor ikke er et formelt krav om en CRP.
Andre typer af artikler omhandler også CRP. Først og fremmest er der i en leder
(Klöepfer, 1997) en gennemgang af teori og praksis ved Peer Review (også kaldet Expert
Review og Critical Review) i relation til både SETACs Code of Practice (Consoli et
al, 1993) og ISO 14040. Denne gennemgang opsummerer, hvor og hvornår der er krav om
en CRP (og hvornår det kan være hensigtsmæssigt), de væsentligste opgaver i en CRP,
samt en række overordnede erfaringer.
I tidsskriftet findes også en summarisk gennemgang af en CRP (Klöpfer, Sundström og
Griesshammer, 1996). Dette eksempel beskrives i de følgende afsnit, idet der også
inddrages elementer fra det oprindelige Critical Review (Klöpfer, Sundström og
Griesshammer, 1995).
ECOSOL-studiet, eller rettere European Life Cycle Inventory for Surfactant Production,
blev gennemført i perioden 1990-1994 og var finansieret af en række af de store aktører
på markedet for detergenter og overfladeaktive midler, blandt andet Henkel Gmhb og
Unilever. Studiet blev primært gennemført af det amerikanske konsulentfirma Franklin
Associates (FAL), der har været pionerer på LCA-området i USA siden 1970erne.
Resultaterne er offentliggjort i form af en række artikler i tidsskriftet Tenside
Surfactans Detergents (Tenside Surf. Det.), nærmere bestemt i Volume 32(2) og Volume
32(5) fra 1995. Derudover findes der tre ikke-publicerede rapporter på i alt 855 sider,
som blev stillet til rådighed for Critical Review Panelet i forbindelse med
review-processen.
Review-processen blev gennemført a posteriori, d.v.s. efter dataindsamling,
databearbejdning og efter færdiggørelse af første udkast til rapportering. Grunden til
dette var, at studiet var iværksat, før SETAC publicerede sin Code of Practice, hvori de
første anbefalinger omkring et Critical Review findes.
Review-gruppens tre medlemmer karakteriseres som henholdsvis "formand",
"LCA-ekspert" og "uafhængig miljøekspert" (engelsk:
environmentalist). Den sidstnævntes rolle i panelet var angiveligt at sikre, at data og
konklusioner blev vurderet med kritiske øjne i forhold til deres relevans for miljøet.
Processen indeholdt følgende hovedelementer:
 | Kritisk gennemgang af rapporter, incl. check af metoder, data, antagelser og resultater
udført af hver af panelets medlemmer |
 | Tre møder i panelet over en periode på et halvt år |
 | Udarbejdelse af en foreløbig liste af spørgsmål til FAL |
 | Besøg af "LCA-eksperten" hos FAL i USA med henblik på at checke originaldata
og metoder |
 | Udarbejdelse af Draft Final Peer Review Report ved det sidste møde i panelet |
 | Kommentarer til Draft Final Peer Review Report fra studiets commisioner og FAL |
 | Fælles møde mellem Review panelet og studiets commisioner med henblik på at
løse nogle åbne spørgsmål omkring europæiske data for energiproduktion |
 | Panelets færdiggørelse af rapporten, der blev sendt til studiets commisioner 10
måneder efter det første møde i panelet. |
ECOSOL-studiet er en vugge-til-port analyse (cradle-to-gate LCI) af en række
råmaterialer, mellemprodukter og slutprodukter ved produktion af overfladeaktive stoffer.
Der er ikke i studiet gennemført nogen form for vurdering (Impact Assessment) af de
inventory-data, der er indsamlet, idet den bagved liggende tanke med studiet var, at
detergentproducenter ved hjælp af de indsamlede oplysninger skulle kunne gennemføre
deres egne optimeringer af processer og produkter. Reviewet indeholder derfor ikke en
gennemgang af en LCA-vurderingsmetode.
Følgende overskrifter er indeholdt i reviewet:
 | Review af Målsætning og Omfang |
 | Formål |
 | Udvælgelse af overfladeaktive stoffer |
 | Systemgrænser |
 | Valg af funktionel enhed |
 | Mål for datakvaliteten |
 | Procedurer for dataaggregering |
 | Datavariabilitet |
 | Konsistens |
 | Review af data |
 | Dokumentation af datakilder |
 | Repræsentativitet og præcision af data |
 | Datamangler |
 | Datatransparens |
 | Specielle kommentarer |
 | Konklusioner |
 | Anbefalinger |
Reviewpanelet er i al væsentlighed tilfreds med resultaterne og den måde, de er
fremkommet på. Det eneste signifikante ankepunkt er som nævnt den europæiske
energiproduktion, hvor en anden pioner inden for LCI, Dr. Ian Boustead fra UK, var
underleverandør til FAL. Uoverensstemmelser mellem Bousteads data og andre offentligt
tilgængelige datakilder var ved projektets slutning ikke belyst tilfredsstillende,
ligesom det ikke var muligt at gennemskue, hvordan disse data var blevet etableret.
Den væsentligste anbefaling fra reviewpanelet er, at resultaterne offentliggøres.
Dette er siden sket i form af de nævnte numre af Tenside Surf. Det., hvor alle
interesserede har mulighed for at arbejde videre med de publicerede grunddata. Fornylig er
grunddata blevet yderligere bearbejdet af en schweizisk gruppe (DallAqua et al,
2000), der har tilpasset dataformatet, så det angiveligt passer bedre ind i de
beregningsmodeller, der er de mest anvendte. Denne tilpasning har i øvrigt også været
genstand for en kritisk gennemgang!
Reviewet at ECOSOL-studiet er et af de første, der er blevet gennemført af en
LCA/LCI. Reviewprocessen startede kort tid efter, at SETACs Code of Practice var
blevet publiceret, og før det første udkast til ISO-standarderne var udarbejdet.
Det er derfor naturligt, at der er en del mangler (i form af overskrifter) i forhold
til de retningslinier, der findes for Critical Review i ISO-standarden. Det kan dog undre,
at emner som allokering og cut-off criteria ikke berøres eksplicit i reviewet,
idet disse problemområder var kendt allerede ved udarbejdelsen af Code of Practice. En
årsag til dette kan naturligvis være, at panelet er tilfredse med den fremgangsmåde,
som konsulenten har anvendt, og som er dokumenteret i en særskilt artikel (Janzen, 1995).
Reviewet er som nævnt gennemført a posteriori. Ud fra artiklens beskrivelse af
processen ser det ikke ud som om, at dette har været begrænsende for reviewets kvalitet
eller muligheder for at påvirke det endelige resultat. Dette begrundes først og fremmest
med, at der ikke i nogen af artiklerne om reviewet ankes over, at det ikke har været
muligt at kommentere de tidlige faser af LCA-arbejdet, f.eks. under diskussion af mål og
afgrænsning. Det må derfor konkluderes, at det er muligt at gennemføre et review med et
acceptabelt resultat, selv om der kun er tale om en 1-trins proces. Samtidigt er det dog
uvist, hvad der sker, hvis reviewpanelet er uenig i de grundlæggende antagelser og
beskrivelser i definitionen af mål og afgrænsning.
Reviewet er gennemført af tre personer, der alle på det pågældende tidspunkt må
karakteriseres som erfarne indenfor LCA-området. Det skal dog nævnes, at panelet
fremhæver den ene deltager (Gunnar Sundström) som værende "speciel"
LCA-ekspert og som derfor blev udpeget til at gennemgå datamaterialet (den grundlæggende
database) sammen med de amerikanske konsulenter. Til gengæld kan ingen af de tre
reviewere karakteriseres som eksperter indenfor det område, som LCA-arbejdet omhandler.
Review-artiklen indeholder ingen oplysninger om tidsforbrug eller pris, hverken for
LCI-delen eller reviewet. Det er dog oplagt, at der er tale om et forholdsvis
gennemgribende review, selv om det først blev gennemført efter at dataindsamling og
bearbejdning var afsluttet.
Aluminium Beverage Container LCAen (ABC-LCA) blev gennemført i tidsrummet
1991-1994 af to store amerikanske aluminiumproducenter. Formålet med LCAen var at
give de deltagende virksomheder en detaljeret opgørelse (LCI), der kunne tjene som
udgangspunkt for forbedringer og give en præcis beskrivelse af nutidig performance af
produktsystemet for drikkevareemballage af aluminium (produktion af aluminium,
fremstilling af dåser, påfyldning, genbrug/genanvendelse og affaldsbortskaffelse).
LCAen blev gennemført af konsulentfirmaet WESTON med James Fava, en af pionererne
indenfor LCA i USA, som projektleder. Resultaterne af LCAen er ikke offentligt
tilgængelige, og beskrivelsen af reviewet bygger alene på den artikel som projektlederen
har publiceret i Int. J. LCA sammen med en repræsentant for sponsorerne, Steven Pomper,
der også er veteran indenfor LCA (Fava og Pomper, 1997).
I ABC-LCAen er der anvendt et tre-trins review, således som det i dag anbefales
i ISO-standarden:
- Review af formål, afgrænsninger og datakategorier. Formålet med denne del var at
sikre, at opgavens formål var klart defineret mht. hvad der skulle analyseres, hvilke
datakategorier der skulle in- og ekskluderes fra analysen, forstå hvordan resultaterne
skulle bruges og forstå, hvordan resultatet ville blive dokumenteret og distribueret.
Denne del af review-processen mundede ud i et sæt kommentarer, der skulle sikre at
formål, omfang, systemgrænser og datakatagorier var fornuftige.
- Midt-projekt review fandt sted efter at dataindsamlingen var afsluttet og fordelt på
enhedsprocesser og produktsystemet som helhed. Formålet med denne del af reviewet var at
undersøge, om anbefalinger fra den første fase var blevet fulgt, at bekræfte at de
rigtige datakategorier var blevet inkluderet i undersøgelsen samt at verificere, at
dataindsamling og -kvalitet var tilstrækkelig. Denne del af reviewet mundede i
kommentarer med henblik på at forbedre datakvaliteten og de givne antagelser.
- Review af Draft Final Report, fandt sted efter at data var blevet opsummeret og
præsenteret i det første rapportudkast. Formålet var at undersøge, om anbefalingerne
fra trin 2 var blevet fulgt, bekræfte at observationer og konklusioner fra undersøgelsen
var konsistente med det angivne formål, og at vurdere den overordnede kvalitet af
undersøgelsen og hvordan undersøgelsen levede op til de datakvalitetskrav, der var
relevante for at opfylde LCAens formål. Resultatet af trin 3 var specifikke
kommentarer for at forbedre gennemsigtigheden af metodebeskrivelsen og give en entydig
kommunikation omkring begrænsninger i brugen af undersøgelsens resultater i relation til
omfanget og datakvaliteten.
Indholdet af reviewet er indikeret i det foregående afsnit. I artiklen, der beskriver
review-processen, er følgende elementer fremhævet:
 | Systemafgrænsninger, hvor der er en forholdsvis detaljeret beskrivelse af de kriterier
for in- og eksklusion af processer og datakategorier, der fra review-panelets side blev
anbefalet til brug i undersøgelsen |
 | Kvalitet, eller nærmere bestemt indikatorer for datakvalitet, hvor følgende
overskrifter er anvendt: |
 |
 | Præcision |
 | Komplethed |
 | Konsistens |
 | Ord- og begrebsforklaring |
 | Anvendelighed og egnethed (af datasæt) |
 | Repræsentativitet |
 | Sammenlignelighed |
 | Manglende data/anomalier |
 | Tilgængelighed af information |
 | Følsomhedsanalyse, hvor artiklen beskriver udviklingen af et varians-index og et sæt
følsomhedsfaktorer. |
 | Analyse af muligheder for procesforbedringer, herunder udviklingen af et index for
forbedringspotentiale. |
|
|
Beskrivelsen af reviewet lægger primært vægt på de anbefalinger, review-panelet har
givet omkring udvikling og brug af diverse index til forbedring af datakvalitet og
anvendelighed af undersøgelsen. Baggrunden er formodentlig, at forfatterne på denne
måde formidler nogle gode råd, der også kan være anvendelige i andre sammenhænge,
f.eks. som en del af fremtidige beskrivelser af definitionen af mål og afgrænsning.
Det kan undre, at den udførende LCA-konsulent reelt overlader det til review-panelet
at formulere kriterier for hvilke materialer og processer, der skulle inkluderes. I dagens
LCA-verden vil det normale være, at konsulenten beskriver en fremgangsmåde, som derefter
vurderes af review-panelet. Det skal dog bemærkes, at ABC-LCAen er et af de første
store LCA-studier i USA, og dermed har bidraget til metodeudviklingen på området. Der
har derfor været behov for at afklare en række praktiske problemer i forhold til de
overordnede retningslinier, der på det pågældende tidspunkt var udgangspunktet for
LCA-arbejde.
Det fremgår ikke af artiklen, hvem eller hvor mange, der har været medlem af
review-panelet, idet reviewartiklen er skrevet af den ledende konsulent og projektets
tovholder fra sponsorernes side. Det er derfor heller ikke muligt at identificere, hvilke
personlige kvalifikationer, der er blevet lagt vægt på ved panelets sammensætning.
Reviewet, der forløb over en periode på godt to år, kostede 30.000 USD, hvilket er
12% af (konsulent)omkostningerne til selve LCAen.
En ledende artikel i Int. J. LCA (Klöpffer, 1997) opsummerer formålet med at lave
Peer Review, indholdet (ifølge SETAC og ISO), hovedopgaverne for review-panelet samt de
praktiske erfaringer. Sidstnævnte emne bygger i overvejende grad på de to ovenstående
artikler og sammenfattes i 12 punkter:
 | ISO 14040 er en stærk tilskyndelse til at gennemføre peer review |
 | Store paneler, der repræsenterer flertallet af stakeholders, er generelt for dyre |
 | Størrelsen af peer review paneler er ca. tre personer (en formand + to eksperter) |
 | SETACs Code of Practice giver nyttige regler for, hvordan et review skal
gennemføres |
 | Reviews gennemføres ofte efter at selve undersøgelsen er slut og ikke - som foreslået
af SETAC samtidig med undersøgelsen |
 | Hvis reviewet gennemføres efter undersøgelsen er slut, bør dette starte når det
første rapportudkast foreligger, idet der så stadigvæk vil være tid til at indarbejde
kommentarer eller foretage ændringer. |
 | Selv velgennemførte undersøgelser kan forbedres væsentligt |
 | Reviews er tidskrævende (fra nogle måneder til ca. et år), også hvis de gennemføres
efter undersøgelsen er slut |
 | Originaldata skal være fuldt tilgængelige for mindst en deltager fra review-panelet |
 | Nogle LCA-undersøgelser ledsages af et interessent-panel, der leverer data og gode
råd. I sådanne tilfælde er et lille peer review panel tilstrækkeligt, og reviewet kan
meget vel gennemføres efter undersøgelsens afslutning. En reviewer kan også være
medlem af interessentpanelet fra undersøgelsens start |
 | Gennemførelse af et peer review er en interaktiv proces, både indenfor panelet og i
trekanten "sponsor", "praktiker", og "review-panel" |
 | Gensidig tillid er essentiel i processen, og konkurrenceforhold mellem praktiker og
review panel bør undgås. |
Den ledende artikel konkluderes med en konstatering af, at der ikke findes en
detaljeret og up-to-date vejledning i, hvordan et review skal gennemføres i forhold til
ISO 14040. Der peges derfor på SETACs Code of Practice som et hjælpeværktøj.
De formelle opgaver i et Critical Review Panel har i praksis store grænseflader til
den politiske virkelighed, i det mindste når der er tale om LCAer med store
samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Sådanne LCAer er væsentligt
forskellige fra eksemplerne ovenfor, idet der er tale om sammenlignende undersøgelser,
der blandt andet også omfatter en vurdering af resultaterne, men også fordi resultaterne
skal indgå i et samspil med politiske prioriteringer og andre reguleringsværktøjer.
Den danske emballageundersøgelse (Ekvall et al, 1998) blev gennemført som en
detaljeret LCA, uden supplerende værktøjer. Den kritiske gennemgang blev foretaget efter
retningslinierne i ISO 14040-serien, med dialog mellem projektgruppen og reviewerne på
tre steder i undersøgelsen.
Først og fremmest var det nedsatte reviewpanel det primære bindeled mellem
projektgruppen og udbyderen (Miljøstyrelsen) med hensyn til kvalitetssikring, idet der
ikke var nedsat en styre/følgegruppe med ekstern deltagelse. På tidspunktet for
undersøgelsen havde Miljøstyrelsens kontor for husholdningsaffald ikke et særligt godt
kendskab til LCA generelt og UMIP-metoden specifikt, og en væsentlig del af reviwets
arbejde var derfor at sikre, at resultaterne på samme tid var opnået ved den bedst
mulige LCA-teknik og brugbare i den beslutningsprocedure, der skulle efterfølge
LCAen.
Projektgruppen anvendte en dataindsamlingsstrategi, der medførte kontakt med alle de
væsentlige leverandører i de undersøgte produktsystemer. Gennem dialog blev det
forsøgt at opnå en så høj datakvalitet som muligt, og hver af dataleverandørerne fik
mulighed for at vurdere den sammenhæng, som deres oplysninger blev anvendt i. Foruden
leverandørerne blev en række interesseorganisationer inviteret til at deltage i en
høringsgruppe, blandt andet miljøorganisationer, brancheforeninger og
forbrugerorganisationer.
Rapporteringen giver ikke mulighed for at se, hvilke svar høringspartnerne har givet
og derfor heller ikke, i hvor høj grad de påvirkede undersøgelsen. Reviewpanelets
opgave var således afgrænset fra de øvrige interessenters og alene koncentreret om det
faglige indhold i LCAen.
I realiteten kom reviewpanelet alligevel til at tage stilling til politiske emner,
f.eks. vedrørende valg af scenarie for produktion af den elektricitet, der indgår i alle
de vurderede emballagesystemer. Spørgsmålet har været centralt i mange LCA-debatter,
men det har ikke været muligt at opnå international enighed om, hvordan det skal
håndteres. Projektgruppen havde valgt at lave en paneldiskussion med bred international
deltagelse og anvendte de anbefalinger, som panelet gav. Alligevel var der i reviewpanelet
ikke fuld accept af de trufne valg, og det blev understreget, at en mere detaljeret
følsomhedsanalyse ville være hensigtsmæssig.
En væsentlig årsag til reviewpanelets skepsis overfor de trufne valg var, at det
valgte el-scenarie ikke gav udtryk for den gennemsnitlige historiske belastning, men var
begrundet ud fra marginalbetragtninger på samme måde som ved økonomisk modellering.
Derved blev det miljømæssige beslutningsgrundlag efter panelets mening ikke
tilstrækkeligt gennemsigtigt et synspunkt som med stor sandsynlighed blev delt af
visse af de berørte industrier. Set fra en politisk vinkel er det også svært at
afgøre, om det trufne valg var i overensstemmelse med den danske energipolitik og dermed
også, om projektets resultater var anvendelige som element i en fremtidig strategi på
dette område.
Et andet område, hvor panelet havde indflydelse, var på vurderingen af lokale
effekter på mennesker og miljø. Panelet påpegede, at en række forhold betød, at der
ikke kunne fæstes lige så stor tillid til denne type resultater, som til de andre
effektkategorier. Denne kritik medførte, at betydningen af resultaterne blev nedtonet i
den endelige rapportering og således ikke blev et element i de politiske diskussioner,
der blev gennemført med LCAen som udgangspunkt.
Den danske emballageundersøgelse viser således, at en kritisk gennemgang på nogle
områder kan forbedre resultaternes anvendelighed. Undersøgelsen viser også, at et
panels muligheder for en afgørende indflydelse på resultatet er forholdsvis små, idet
en række af de afgørende valg træffes af projektgruppen og/eller kunden. På trods af
det imponerende detaljeringsniveau i undersøgelsen var det ikke muligt at behandle alle
tvivlsspørgsmål lige grundigt og nå frem til entydige konklusioner. For LCA-udførende
er dette ikke en overraskelse, men det vil sikkert være vigtigt i lang tid fremover at
understrege det overfor "nye" kunder til LCA-resultater.
En række af de væsentligste producenter, systemoperatører, transmissions- og
distributionsselskaber, som tilsammen dækker hovedparten af el- og kraftvarmesystemet i
Danmark, gennemførte fra 1998-2000 en livscyklusvurdering af deres produkter (Elfor,
Elkraft System, Energi E2, 2000). Som en del af projektet, der generelt var finansieret af
deltagerne selv, gav Miljøstyrelsen tilskud til en kritisk gennemgang. Den kritiske
gennemgang af projektet har dannet grundlag for den vejledning i samme, der refereres til
flere steder i denne rapport (Caspersen og Wenzel, 2000).
Formålet med reviewet var at vurdere, om arbejdet som helhed lever op til standarderne
i ISO 14040-serien, samt om resultaterne giver et retvisende billede af livscyklus for
dansk el og kraftvarme.
Selve review-processen er dokumenteret i et kapitel i rapporten. Der var tale om et
tre-delt review:
1.del, afgrænsning
2.del, dataindsamling for de enkelte produktionsteknologier
3.del, hovedrapporten.
I forbindelse med hver del har der været udarbejdet skriftlige kommentarer, hvorefter
der er blevet afholdt møder mellem reviewerne og relevante personer fra projektets
koordineringsgruppe. Afslutningsvis har review-panelet gennemgået hovedrapporten samt det
bagvedliggende grundlag og sammenfattet reviewet i et kapitel i hovedrapporten.
I de afsluttende kommentarer i rapporten beskriver review-panelet følgende elementer i
LCAen:
 | Konklusion |
 | Funktionel enhed |
 | Medtagne effektkategorier |
 | De fire modeller (som projektet leverer resultater for) |
 | Kommentarer til LCAens komponenter
 | Indledning |
 | Formål og anvendelse |
 | Projektets metode |
 | Den funktionelle enhed |
 | Systemafgrænsning |
 | Allokeringsmetoder |
 | Manglende data |
 | Medtagne datakategorier |
 | Krav til datakvalitet |
 | Dataindsamling |
 | Beskrivelse af data |
 | Håndtering af manglende data |
 | De anvendte data, incl. aggregering af data og verifikation |
|
|
 | Vurdering og fortolkning |
 | Formidling/rapport. |
For hver af disse overskrifter kommenterer review-panelet projektgruppens valg og
udførelse på en tilbageskuende måde. Selv om det understreges, at kommentarer undervejs
fra review-panelet i høj grad er blevet indarbejdet i rapporten, har panelet alligevel
ved projektets afslutning en række ønsker, der ikke er blevet fuldt opfyldt. Som
eksempel kan nævnes, at review-panelet savner anvisninger på, hvordan man som bruger
skal anvende de udarbejdede modeller for henholdsvis energiindhold og energikvalitet.
Endvidere har panelet ønske om, at data leveres i ikke-allokeret form, så det senere vil
være muligt at foretage en systemudvidelse.
Efterfølgende har projektet svaret på review-kommentarerne i et ekstra afsnit i
rapporten. Først fremhæver projektet nytten af at starte dialogen med review-panelet
tidligt i processen og beskriver udbyttet af samarbejdet med review-panelet:
 | Spørgsmål fra panelet har gjort det nødvendigt at klargøre nogle af de
underforståede forudsætninger for projektet |
 | Reviewet har påpeget svagheder, f.eks. omkring følsomhedsanalysen, som det var muligt
at forbedre |
 | Reviewets kommentarer til hovedrapporten har gjort den mere tilgængelig |
Dernæst forklarer projektgruppen, hvorfor den har truffet de valg, den har, hvilket
givetvis øger forståelsen for rapporten og projektets resultater. Endelig opfylder
projektgruppen reviewernes ønske om at få data præsenteret på ikke-allokeret form
Reviewet virker først og fremmest som en anmeldelse af LCAen, idet der
hovedsageligt er lagt vægt på at vurdere enkeltelementerne i LCAen samt de
overordnede konklusioner. Dette er naturligvis et væsentligt element i review-panelets
opgave, idet det styrker troværdigheden af projektets resultater, der dermed får et
grønt stempel til fremtidig brug.
Til gengæld lægger review-panelet kun lidt vægt på at beskrive review-processen,
herunder hvor stor indflydelse panelet har haft på projektgruppens valg undervejs, og i
hvor høj grad review-panelets omfattende LCA-viden er blevet overført til deltagerne i
projektgruppen, der så vidt vides var forholdsvis "grønne" i forhold til LCA
ved projektets start.
Review-panelet bestod af tre personer, hvoraf de to først og fremmest kan
karakteriseres som LCA-eksperter, mens den tredje kan karakteriseres som systemekspert.
LCA-eksperterne og systemeksperten har dog et forholdsvis stort kendskab til hinandens
arbejdsområder, og den samlede viden i panelet må vurderes at dække stort set alle de
problemområder, der kan dukke op i en LCA på dette område.
Tidsforbrug og budget for det kritiske review fremgår ikke af rapporteringen.
Der er ikke i International Journal of LCA givet specifikke bidrag til viden om,
hvordan et review panel sammensættes, hvordan reviewet genemføres, hvor lang tid det
tager og hvad det koster.
Artiklerne viser primært, at det med LCA-ekspertise, sund fornuft og tilstrækkelig
åbenhed er muligt at forbedre kvaliteten af en LCA betragteligt. Det empiriske grundlag
for dette udsagn er forholdsvis spinkelt, men der er dog ikke grund til at betvivle det.
Det spinkle erfaringsgrundlag gør også, at fremhævelsen af SETACs Code of
Practice på bekostning af ISO 14040 kan virke lidt søgt. I praksis vil et review-panel
kunne anvende selve standarden i dets arbejde, f.eks. ved at vurdere, om de enkelte trin i
LCAen er gennemført efter de principper, der er beskrevet i standarden. At der så
ikke er en decideret beskrivelse eller forslag til en egentlig procedure, er formodentlig
et mindre problem.
En sådan beskrivelse findes nu på dansk som et spin-off af den stort anlagte LCA af
dansk el og kraftvarme. Med udgangspunkt i en gennemgribende review-proces har to af
panelets medlemmer udarbejdet et udkast til en procedure for kritisk gennemgang, der i
altovervejende grad er relateret til ISO-14040 serien. Forslaget illustrerer gennem
eksempler, hvordan en række konkrete problemer er blevet håndteret, og ender op med en
checkliste, der kan anvendes ved fremtidige review.
Med hensyn til kvalitetssikring af mindre detaljerede LCAer er der i Int.J.LCA
ikke fundet nogle anvisninger. Dette kan virke skuffende, når det tages i betragtning, at
langt de fleste LC-studier, der præsenteres, kan karakteriseres som simplificerede
LCAer. Som nævnt indledningsvis fremgår det dog ikke af de publicerede artikler,
om der har været nogen form for review-panel tilknyttet i forbindelse med LCA-arbejdet.
Der kan derfor godt være erfaringer med kvalitetssikring i den internationale LCA-verden,
som ikke er dokumenteret i tidsskriftet.
Brug af LCA som beslutningsstøtte i politiske afgørelser kræver naturligvis en
kritisk gennemgang. Det kritiske panel kan sikre kvaliteten på en række punkter, men kan
ikke gøre LCA til et objektivt værktøj, fordi en række af de valg, der skal træffes,
er nært relateret til politiske diskussioner, f.eks. på energiområdet. Disse valg
træffes generelt i samråd mellem opgavestilleren og projektgruppen, og reviewpanelet kan
som den eneste mulighed påpege, at sådanne valg bør følges op af mere udførlige
følsomhedsanalyser.
Workshoppen bekræftede det billede, der i de seneste par år har tegnet dansk
LCA, nemlig at der arbejdes på forskellige detaljeringsniveauer. Niveauet spænder over
meget simple LCAer med udgangspunkt i MEKA-princippet, over forenklede LCAer
der ofte følger ISO 14040-serien, til meget omfangsrige og detaljerede LCAer, hvor
en kritisk gennemgang har været en naturlig del af det samlede LCA-arbejde.
Grænsefladerne mellem de forskellige niveauer kan ikke defineres præcist, og specielt
mellem den forenklede og den detaljerede LCA kan det være svært at pege på principielle
forskelle. De mest almindelige former for forenklet LCA er beskrevet i Pommer et al.
(2001) som "LCA i PC-værktøj", hvor resultatet er kvantitativ information
baseret på let-tilgængelige data i et PC-værktøj, dvs. ingen dataindsamling, og
"Fokus-LCA", der inkluderer ny dataindsamling og beregninger i et PC-værktøj,
men for en begrænset del af livsforløbet. I den detaljerede LCA er der en større dybde
og bredde i dataindsamlingen, hvorved det bedre kan sikres, at væsentlige belastninger
ikke vil blive overset.
Et fællestræk for alle former for LCA er dog, at LCAen skal kunne give svar på
de spørgsmål, der ønskes besvaret (overvejes i formuleringen af mål og
afgrænsninger"), og at den LCA-udførende skal sørge for, at målsætningerne i
"mål og afgrænsninger" bliver opfyldt. Det er dog klart, at jo mere omfangsrig
og detaljeret en LCA skal være, jo højere krav er der til at skabe og bevare et overblik
over komplekse problemstillinger. Samtidigt vil det ofte være sådan, at beslutninger med
vidtrækkende politisk/sociale eller økonomiske konsekvenser, der skal understøttes af
LCA-resultater, automatisk er omkostningskrævende og stiller store krav til kvalitet.
Disse forskelle i detaljeringsniveau skal der tages højde for ved valg af metode og
den LCA-udførende. De to valg hænger i praksis tæt sammen, og ofte vil beslutningen
blive taget i et iterativt forløb, hvor LCA-kunden undersøger forskellige muligheder for
at få belyst sin problemstilling. Valget kan også ske mere intuitivt, f.eks. som følge
af en invitation til at deltage i afprøvningen af en ny metode eller som en del af et
større brancheprojekt.
De meget simple LCAer efter MEKA-princippet eller TICernes livscykluscheck
er tænkt udført af personer uden særligt kendskab til LCA, f.eks. miljømedarbejdere
på en virksomhed eller TICs konsulenter. Sidstnævnte har gennemgået et to dages
kursus i gennemførelse af livscykluscheck. Virksomhedernes miljømedarbejdere må
forventes at have hørt om LCA, men har kun sjældent et tilstrækkeligt kendskab til
hverken de generelle problemstillinger eller til specifikke metoder.
Det mest almindelige formål med en MEKA-LCA er at give virksomhederne en første
indsigt i deres produkters livscyklusforhold, f.eks. hvor den væsentligste
miljøbelastning i livsforløbet findes og hvilke aktiviteter, der er årsagen.
MEKA-matricen kan i visse tilfælde også pege på områder, hvor der umiddelbart kan
synes at være forbedringsmuligheder.
Hvis en MEKA-LCA eller et Livscykluscheck gennemføres af virksomhedernes egne
medarbejdere, er der ikke umiddelbart mulighed for hverken at få hjælp til arbejdet
undervejs eller et kvalitetscheck af arbejdet. Dette betyder, at der er en risiko for at
lave fejl, eller at fejl ikke opdages, f.eks. oversete elementer i livsforløbet,
regnefejl ved opgørelse af materiale- og energiforbrug samt i kemikalievurderingen.
Henriette Kiel Møngaard, TM Coating, fremhævede på workshoppen den usikkerhed, man som
begynder havde omkring kemikalievurderinger i livscyklusperspektiv, specielt i de
tilfælde, hvor der manglede oplysninger fra underleverandører.
Risikoen for fejl ved systemafgrænsningen begrænses, hvis den udførende har mulighed
for en dialog med personer, der har kendskab til produktområdets tekniske og
miljømæssige aspekter. Denne viden findes ofte internt på virksomheden, mens det ikke
kan forventes, at kvaliteten i beregninger og vurderinger kan sikres gennem dialog med
virksomhedens egne medarbejdere. En person med både et generelt LCA-kendskab og erfaring
med brug af MEKA-princippet vil derfor være et værdifuldt element i en sikring af
kvaliteten, således at der ikke tages forkerte beslutninger på grund af en
"dum" fejl.
Hvis en TIC-konsulent gennemfører et livscykluscheck, ligger den største risiko for
manglende kvalitet antageligt i systemafgrænsningen. Det tidsforbrug, der er afsat til et
livscykluscheck, er meget begrænset (15-20 timer), og der lægges derfor i
metodebeskrivelsen op til en kort og koncentreret dialog mellem virksomhed og konsulent,
hvor virksomheden på forhånd har sørget for indsamling af dokumentation. Hvis et eller
flere elementer i denne procedure ikke gennemføres optimalt, kan det ikke undgå at
smitte af på kvaliteten af den rapport, der udarbejdes.
I et projekt med faste (og små) budgetrammer som et Livscykluscheck, er det vanskeligt
at finde reelle muligheder for kvalitetskontrol. Medlæsning af kolleger kan fange
elementære fejl, men en egentlig kvalitetskontrol af både forudsætninger, beregninger
og konklusioner er kun realistisk, hvis der er afsat tilstrækkelige midler i budgettet.
Kristine Keiding, TIC Thisted, stillede på workshoppen spørgsmåltegn ved behovet for en
egentlig kvalitetskontrol i et så forholdsvis enkelt system som Livscykluscheck, men
erkendte dog, at mange af de TIC-konsulenter, der gennemfører Livscykluscheckene specielt
i begyndelsen var stødt ind i problemer, hvor der var behov for sparring med kolleger
eller eksperter.
Den ovenstående gennemgang af rammerne for MEKA-LCA og Livscykluscheck peger først og
fremmest på behovet for en kvalificeret sparringspartner til den person, der gennemfører
vurderingen. Behovet er mest udtalt for personer uden særligt LCA-kendskab, men selv for
personer med nogen LCA-erfaring er der i metodens elementer risiko for at lave fejl
eller overse vigtige ting.
Som en første hjælp til både den udførende og den eventuelle sparringspartner
foreslås det at udarbejde en checkliste, hvor det er muligt at afkrydse og kommentere,
hvordan kvaliteten i de enkelte elementer vurderes at være. Checklisten skal ikke
nødvendigvis være et værktøj til decideret kvalitetskontrol, men først og fremmest
fungere som et dialogværktøj mellem den udførende og sparringspartneren. Tidsrammerne
for en sådan sparring kan ikke vurderes præcist. Som udgangspunkt må det forventes, at
der som minimum kræves omkring fem timer ved et Livscykluscheck, der er lavet af en
TIC-konsulent med erfaring på området. Hvis en MEKA-LCA laves internt på en virksomhed,
er tidsbehovet formodentlig noget større, idet den udførende ikke kan forventes at have
LCA-erfaring og dermed har et større behov for dialog med personer, der "ved
noget" om både det pågældende produkt og MEKA-metoden.
Hvis der i forvejen er foretaget en indledende miljøvurdering i form af et
Livscykluscheck eller en MEKA-LCA, kan ønsket om at udføre en mere uddybende LCA f.eks.
være (Pommer et al., 2001):
 | Ønske om vægtning mellem forskellige miljøeffekter |
 | Ønske om en model, der hurtigt kan justeres, så den kan tilpasses lignende produkter |
 | Anvendelse af database |
 | Inddragelse af større detaljeringsniveau med hensyn til ind- og udgående strømme end
MEKA-skemaet giver mulighed for |
 | Ønske om en udvidet/forbedret kemikalievurdering. |
Baggrunden kan være et overordnet ønske fra virksomhederne om at få mulighed for at
dokumentere deres produkters væsentlige miljøforhold på en måde, der kan anvendes i
markedsføring, eller i forbindelse med dialog i varekæder, således som det er
tilfældet med Berendsen A/S. Der kan også være tale om LCA-arbejde i forbindelse med
produktudvikling samt en generel nysgerrighed efter at afprøve de muligheder for overblik
på produktniveau, som LCA giver.
Uanset formål og omfang af LCAen anbefales det at arbejde efter de
retningslinier, der er angivet i ISO-standarderne i 14040-serien. For erfarne LCA-udøvere
er dette et naturligt element i arbejdet og kræver ikke særlige forholdsregler eller
hjælp. For LCA-begyndere vil der ofte være både praktiske og teoretiske problemer, der
er behov for hjælp til at løse. Som regel vil behovet være til stede i hele
projektperioden, og i praksis kan behovet sammenlignes med en kritisk gennemgang, bortset
fra at der foruden de kritiske øjne også er behov for praktisk hjælp til at løse
konkrete problemstillinger.
Forenklede LCAer vil som regel blive udført af personer, der enten har et godt
forhåndskendskab til LCA, eller som får dette kendskab gennem et (længerevarende)
projektforløb.
Uanset formål og omfang af LCAen må det forventes, at der anvendes et
PC-værktøj til beregningerne. Professionelle LCA-konsulenter har ofte et godt kendskab
til det værktøj, de anvender, mens personer på virksomheder, der lige er startet med
LCA-arbejde, som noget af det første skal træffe en beslutning omkring valg af
værktøj.
Det ligger udenfor dette forprojekts rammer at beskrive og vurdere de værktøjer, der
er på markedet. Blandt de kvalitetsparametre, der er afgørende for valget kan nævnes,
at værktøjet skal:
 | regne rigtigt |
 | have en omfattende database med kvalitetskontrollerede opgørelser og effektfaktorer |
 | være nemt at arbejde med |
 | give mulighed for en transparent dokumentation. |
Specielt de to første forhold er vigtige, fordi rigtige data og beregninger
naturligvis er en forudsætning for et anvendeligt resultat. Med hensyn til kvaliteten og
omfanget af databaseoplysninger er følgende krav relevante:
 | Opgørelsesdata (inventorydata) for et bredt udsnit af materialer, hjælpestoffer og
processer, som anvendes i industrien |
 | Opgørelsesesdata for alle relevante energityper, transportprocesser og
bortskaffelsesscenarier |
 | Alle opgørelsesdata skal være forsynet med kildeangivelse, så vidt muligt baseret på
opdateret viden, og det skal klart beskrives for hvilke processer de er repræsentative |
 | En omfattende database med effektfaktorer for relevante emissioner og ressourceforbrug. |
Med hensyn til kvalitetssikring af LCA udført med computerværktøj er det vigtigt, at
programmet er veldokumenteret fra udviklerens side, og at der udføres kvalitetskontrol,
f.eks. ved kørsel af et standarddatasæt, således at det kan dokumenteres, at
beregningerne er reproducerbare. Lignende procedurer anvendes i forbindelse med
kvalitetssikring og certificering, f.eks. i laboratorier.
LCAer udført uden PC-værktøj, hvor beregninger f.eks. er foretaget med
regneark, stiller store krav til dokumentation og gennemskuelighed, for at det overhovedet
er muligt at udføre kvalitetskontrol.
På grund af, at LCA, som oftest er en meget tidskrævende proces, er der kun få
erfaringer med egentlig kvalitetskontrol af de værktøjer, der er kommercielt
tilgængelige på markedet. En anden årsag til den manglende kvalitetskontrol og
sammenligning af forskellige værktøjer er deres pris, som ligger i størrelsesordenen
30.000 til 100.000 DKK, med UMIPs PC-værktøj som en fornuftig undtagelse (4375
DKK).
Den udarbejdede vejledning i kritisk gennemgang af LCA er således også anvendelig på
forenklede LCAer. Der bør dog i processen lægges ekstra vægt på udvalgte emner
som:
 | udeladelser af livscyklusfaser - argumenter og miljømæssig betydning |
 | begrænsede krav til datakvalitet betydning for resultatet, |
idet det især er på disse områder, at forenklet og detaljeret LCA adskiller sig fra
hinanden.
Kim Christiansen, Berendsen A/S, understregede på forprojektets workshop, at der ikke
var noget formelt krav til detaljeringsniveau i ISO 14040-serien. Dette betyder, at
forenklede LCAer, der indeholder sammenligninger af produkter eller produktsystemer
og som offentliggøres, også skal gennem en kritisk gennemgang.
Det er dermed et åbent spørgsmål, hvordan behovet for kvalitetssikring skal tackles
i forhold til LCAens formål og den LCA-udførende. I den sidste ende er de
økonomiske overvejelser vigtige, idet der skal foretages en afvejning af blandt andet
følgende forhold:
 | De markedsmæssige muligheder af LCAens resultater |
 | De sociale og miljømæssige konsekvenser af et "forkert" eller et for
dårligt resultat af LCAen |
 | Den LCA-udførendes relation til virksomheden |
 | Kompleksiteten og gennemskueligheden af LCAen. |
Som udgangspunkt foreslås det, at "nye" virksomheder på LCA-området får
offentlig støtte til kvalitetshjælp ved udarbejdelse af deres første LCA. Støtten
gives i form af konsulenttimer, der rekvireres fra erfarne og uafhængige LCA-konsulenter.
Omfanget af støtten afhænger af LCAens omfang, men skal typisk være af den
størrelsesorden der er nødvendig for at gennemføre en kritisk gennemgang. Det er en
oplagt mulighed at anvende den eksisterende Kompetenceordning under Program for Renere
Produkter til dette formål.
Det kan overvejes, om virksomheder, der må forventes at få en konkurrencemæssig
fordel ved markedsføring af LCAens resultater, skal støttes på samme måde. For
dette taler først og fremmest, at et progressivt initiativ som LCA af et produkt
fortjener en støtte, der sikrer en optimal kvalitet. Ved at støtte kvalitetssikring af
resultaterne opnås også mulighed for at anvende resultaterne i andre sammenhænge,
f.eks. ved at nye opgørelser og effektvurderinger kan inkluderes i en almen tilgængelig
database. Emnet behandles yderligere under "Miljøvaredeklarationer".
Både ved præsentationen af "Vejledning i kritisk gennemgang af LCA" i
Miljøstyrelsens LCA-følgegruppe og på workshoppen var der enighed om, at der er tale om
et godt værktøj, der kommer langt rundt i krogene af en LCA indenfor en fornuftig
tidsramme. Der skønnes således ikke at være behov for yderligere udvikling af
værktøjer til dette formål.
Med hensyn til tidsforbrug/økonomi for en kritisk gennemgang var der en stor
spændvidde i workshoppens præsentationer. Henrik Wenzel, IPL, fortalte, at han har
været reviewer på en større LCA, som Ericsson havde gennemført. Totalbudgettet havde
være 5.000.000 DKK, mens den kritiske gennemgang kun havde kostet 50.000 DKK. Den
kritiske gennemgang var uden problemer blevet gennemført indenfor budgetrammerne. I det
danske emballagestudie, hvor Allan Astrup Jensen fra dk-TEKNIK var formand for panelet,
havde den kritiske gennemgang også kostet 10% af projektomkostningerne, hvilket havde
været for lidt, blandt andet fordi der var flere kritiske eksperter involveret (heraf tre
udenlandske), og fordi projektdokumentationen var væsentlig mere omfangsrig end
forventet. Endelig fortalte Kim Christiansen fra Berendsen A/S, at ekstern kritisk
gennemgang af to forenklede LCAer for tekstilserviceindustrien havde kostet
henholdvis 10% og 30% af de samlede projektomkostninger. Forskellen blev især begrundet
i, at den ene LCA havde haft et interessentpanel som en del af reviewgruppen, mens der i
det andet tilfælde kun var en LCA-ekspert og en "system-ekspert" som medlemmer
af panelet. I alle tilfælde havde det været en LCA-ekspert, der havde været formand for
panelet, og der havde ikke været problemer omkring indholdet i gennemgangen eller
kommunikationen mellem det kritiske panel og den LCA-udførende eller LCA-kunden. Det skal
dog bemærkes, at en af panelets opgaver i emballagestudiet blev at forbedre forståelsen
mellem kunden (Miljøstyrelsen) og LCA-projektgruppen, blandt andet med hensyn til
metodevalg og præsentation af resultaterne.
De store budgetforskelle afspejler naturligvis i høj grad opgavens omfang. I
emballagestudiet var der tale om flere tusinde siders rapportering, herunder både
indsamling og bearbejdning af nye data samt principielle metodediskussioner. I
LCAerne for tekstilserviceindustrien var rapporternes omfang væsentligt mindre
(mindre end 100 sider), indsamling og bearbejdning af nye data var begrænset til få
processer (først og fremmest vask og tørring), og vurderingen var begrænset til få
effektyper, hvor der er international enighed om vurderingsmetoder.
Både Allan Astrup Jensen som panelformand og Kim Christiansen som kunde vurderede, at
en kritisk gennemgang gav et godt udbytte i form af fagligt input, samt sikrede, at
kundens forventninger til indhold og kvalitet af den pågældende LCA blev opfyldt,
således at resultatet kunne fremstå som troværdigt overfor offentligheden.
Afslutningsvis vurderes det, at den vigtigste parameter i forhold til tidsforbruget for
en kritisk gennemgang er den politiske og økonomiske betydning af den beslutning, som
LCAen skal understøtte. I emballagestudiet skulle LCAen være en del af
beslutningsgrundlaget for, om Danmark skulle tillade andre emballageformer til drikkevarer
end de eksisterende. Den primære målgruppe var det politiske system i såvel Danmark som
EU, men det er oplagt, at der også var interessenter både på EUs politiske niveau
og i hele emballagebranchen. I de to LCAer for tekstilserviceindustrien var
formålet at undersøge branchens og konkurrenternes miljømæssige performance, og
eventuelt at give den nødvendige viden til en forstærket markedsføring af branchens
produkter. Brancheforeningens medlemmer var den primære målgruppe, der i den sidste ende
også skulle tage stilling til brugen af resultaterne.
Mens der i Danmark er en del erfaringer med de LCA-niveauer, der er skitseret ovenfor,
er det stadig et åbent spørgsmål, hvilket niveau LCA som grundlag for
miljøvaredeklarationer vil blive udarbejdet på, og hvem der på både kort og langt sigt
skal stå for den praktiske udførelse og kontrol af kvaliteten. Som udgangspunkt må det
forventes, at niveauet lægges tæt op ad de øvrige nordiske lande, der har arbejdet med
MVD gennem længere tid.
I LCA-teknisk forstand betyder dette, at der vil blive lagt vægt på indsamling af
steds-/virksomhedsspecifikke data. Dette gøres i praksis bedst gennem et samarbejde
mellem virksomheden og den LCA-udførende, idet førstnævnte bedst kan identificere
interne datakilder og sidstnævnte kender til de metodemæssige muligheder for at
viderebehandle oplysningerne.
Med den tænkte anvendelse af MVD som dialogværktøj for professionelle indkøbere er
der et stort behov for kvalitetssikring af disse. Hvis kvaliteten ikke er i orden, vil
LCA-tankegangen hurtigt miste sin troværdighed, også på andre områder.
Sverige og Norge har valgt to forskellige modeller til kvalitetssikring af MVD. De
nærmere detaljer omkring procedurer og økonomi er ikke beskrevet i dette forprojekt.
Overordnet set indeholder det svenske system flere formaliserede procedurer end det
norske, hvilket må formodes at give en bedre kvalitet, men på bekostning af lidt større
udgifter.
Der er i regi af Nordisk Industrifond og Nordisk Ministerråd to projekter undervejs,
der skal belyse muligheden for et fællesnordisk koncept for MVD. Hvis dette koncept kan
opnå tilstrækkelig industriel bevågenhed og accept, kan det meget vel tænkes at
medføre en væsentlig øget efterspørgsel efter kompetente LCA-udøvere, både til at
lave selve LCAen, hvis virksomheden ikke selv har den fornødne ekspertise, og til
at certificere at LCA-arbejdet opfylder de stillede kvalitetskrav.
De svenske krav til en akkrediteret certificering danner udgangspunkt for det
efterfølgende afsnit om krav til personkvalifikationer. På dette sted skal der kun peges
på den specielle LCA-opgave, det er at opstille generelle og specifikke krav til MVD af
forskellige produktgrupper. Denne opgave er "ny" i LCA-sammenhæng, idet
LCA-processen indtil nu har været fokuseret på at behandle så detaljerede systemer som
muligt indenfor de givne økonomiske rammer. I fremtidens MVD må det forventes, at en
ekspertgruppe definerer både overordnede og specifikke krav til systemgrænser og
vurderingselementer, uden nødvendigvis at tage stilling til økonomiske eller praktiske
problemer. Den samme gruppe af eksperter (eller deres kolleger) skal efterfølgende
certificere, at det gennemførte arbejde lever op til de stillede krav.
I arbejdet med MVD er der ligesom i forbindelse med kritisk gennemgang indbygget en
mulig habilitetskonflikt for den kritiske ekspert, idet denne er i dialog med udføreren
af LCAen omkring definitionen af mål og afgrænsninger (eller ved MVD direkte
definerer mål og afgrænsninger), og samtidig i en senere fase kritisk vurderer
resultaterne, og kommer med anbefalinger til forbedringer. Dette stemmer ikke overens med
den klassiske rollefordeling i kvalitetssikring, hvor den person, der kvalitetssikrer ikke
har været involveret i det udførte arbejde, og derfor kan tillade sig at kritisere alle
aspekter af dette.
Problemer omkring systemafgrænsninger, systemudvidelser og allokering er ofte i fokus,
når LCA-arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres. Det er her, der træffes de valg,
der er afgørende for, om resultaterne af det færdige arbejde vil blive anerkendt af
både LCA-eksperter og relevante aktører.
For de forenklede og detaljerede LCAer, hvor der gennemføres effektvurdering
(impact assessment), er vurdering af kemiske stoffers påvirkning af mennesker og miljø
et specifikt problem. Der anvendes i størrelsesordenen 20-50.000 kemiske stoffer i vores
hverdag, og kun nogle få hundrede af disse er karakteriseret med hensyn til deres
effektpotentiale i de kommercielle PC-værktøjer og en eventuel. baggrundsdokumentation
til disse. Blandinger af disse stoffer er generelt ikke karakteriseret overhovedet.
Effektvurderinger af kemikalier er generelt præget af datamangel, med mindre der er
tale om velkendte stoffer. Vurdering af effekter af enkeltstoffer kræver almindeligvis en
ekspertvurdering af data foruden en vurdering af eksponeringen af menneske og miljø. Hvis
der indgår mange kemiske stoffer i et produkts livscyklus er der derfor et betydeligt
databehov, som kan være vanskeligt at dække med de tilgængelige datakilder. For
kemikalietunge produkter betyder det, at der kan være et betydeligt ekstraarbejde
forbundet med at udføre LCA.
I det omfang det ikke er muligt at afsætte de nødvendige ressourcer, må det
vurderes, om LCA er det rette beslutningsstøtteværktøj at anvende, eller om andre
værktøjer, f.eks. baseret på risikovurdering af stoffer og kemikalier, er mere
velegnede.
Udføres LCA er der både på opgørelses- og effektsiden risiko for at overse
væsentlige påvirkninger. Ved opgørelser er det muligt at estimere, hvor store de
potentielle udledninger er, men på effektsiden er det nødvendigt at udarbejde nye
effektfaktorer efter de retningslinier, som metodebeskrivelsen angiver. Men hvem kan gøre
dette og hvordan sikres kvaliteten?
Ud over, at der generelt er mangel på data, er der er en række elementer, der gør
det kompliceret at foretage, og derved også kvalitetskontrollere
kemikalie/toksicitetsvurderinger i forskellige former for livscyklusvurderinger:
 | Forskel på metoder til toksicitetsvurdering i LCA |
 | Varierende datakvalitet (viden om forbrug og emissioner) |
 | Tilgængelighed af effektfaktorer eller klassificeringer for kemiske stoffer |
 | Manglende viden om de kemiske stoffer |
Forskel på metoder til toksicitetsvurdering i LCA
I de mest simple metoder, som f.eks. MEKA, er der fokus på kemikalieforbrug
dvs. stoffer, der indgår i produktet og hjælpestoffer i processerne. Det vurderes i
mindre omfang, hvilke emissioner af disse kemikalier, der sker i livscyklus, og i endnu
mindre grad emissioner af nydannede kemiske stoffer, som f.eks. dioxin fra
affaldsforbrænding og NOx fra energiproduktion. Disse metoder har i høj grad
fokus på kemikaliehåndtering, og derfor er eventuelle problemer i arbejdsmiljøet ganske
godt repræsenteret, mens effekter af emitterede stoffer ikke vurderes.
Omvendt er det i de mere detaljerede metoder, der i større udstrækning understøttes
af PC-værktøjer. Her ligger fokus på emissioner til miljøet. Toksiciteten af
disse emissioner på miljø og sundhed kan udtrykkes ved et kvantitativt mål.
Arbejdsmiljø vurderes ofte kun kvalitativt. Til gengæld for det kvantitative mål for
emissioner går det ofte tabt, hvilke typer af effekter, disse emissioner kan have..
Forskellen på fokus, dvs. input i MEKA og emissioner i de mere
detaljerede metoder er noget paradoksal, da det kan give temmeligt forskellige resultater.
F.eks. vil et farligt kemisk stof altid slå ud i MEKA, men kun i en detaljeret LCA, hvis
der sker et udslip. Hvis der ikke sker udslip, vil det højst komme til at optræde i en
parameter for farligt affald.
Det er således ikke mærkeligt, at der ofte er stor forvirring (også blandt
LCA-udøvere), når talen falder på vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og
miljø i LCA. Det kræver både metodemæssig indsigt og
kemisk/toksikologisk/økotoksikologisk viden at rådgive omkring og kvalitetssikre disse
vurderinger i LCA.
Et yderligere bidrag til forvirringen er, at der findes flere metoder til detaljeret
toksicitetsvurdering i LCA, da der ikke er international konsensus omkring denne
effektparameter.
En vigtig pointe omkring udførelse og kvalitetssikring af toksicitetsvurderinger i LCA
er en erkendelse af, hvilke konklusioner, der kan drages på basis af LCAen.
Toksicitetsvurderingerne i en LCA overfortolkes ofte. F.eks. sammenlignes resultater fra
en LCA nogle gange ukritisk med risikovurderinger. Det er forkert. Et
LCA-toksicitetspotentiale er ikke udtryk for en risiko, men et udtryk for den potentielle
miljø- eller sundhedsbelastning. Se bilag 1 for en uddybning.
Kvalitet af data
En stor kilde til usikkerhed i vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og
miljø i LCA er kvaliteten af inventorydata. I meget stor udstrækning indeholder
datamaterialet for LCA kun information om energiforbrug (og eventuelt relaterede
emissioner), materialeforbrug, samt affaldsgenerering. Øvrige emissioner, f.eks. fra
råvareproduktion, er ofte ikke medtaget. Det kan give det paradoksale resultat, at
anvendelse af tungmetaller ikke afspejles i resultatet af LCA'en af den simple grund, at
der ikke er data for de emissioner, der er forbundet med udvinding af metallet. Omvendt
ses det ofte, at i de tilfælde, hvor der er gode datasæt, straffes
materialet, hvis der kommer et udslag på parameteren for toksicitet eller økotoksicitet.
Tilgængelighed af effektfaktorer og klassificeringer
MEKA-metoden bygger i stor udstrækning på EU-klassificeringer, og detaljerede metoder
i stor udstrækning på effektfaktorer. Hvis et kemisk stof ikke er klassificeret eller
der ikke er udarbejdet en effektfaktor for stoffet, skal disse fastsættes. Dette kræver
ekspertviden, og det kan ofte være dyrt/besværligt at genere de nødvendige
klassificeringer eller effektfaktorer.
Dette kan have to konsekvenser. Enten udelades toksicitetsvurderinger, da man erkender,
at man mangler ressourcer i form af tid og viden. Alternativt ses det ofte, at
toksicitetsvurderinger alligevel medtages. Populært sagt vender man det blinde øje til,
når der mangler effektfaktorer. Hvis disse mangler ikke fremhæves i fortolkningen, kan
den kvantitative toksicitetsvurdering i LCAen være misvisende.
Desuden har kvaliteten af de effektfaktorer, der anvendes, stor betydning for
beregningen og fortolkningen af toksicitetsscorerne. Den forholdsvis begrænsede viden om
mange anvendte stoffers effekt på menneske og miljø (se diskussionen nedenfor) er
medvirkende til at forøge den usikkerhed, som allerede ligger i modellerne til beregning
af LCA-effektfaktorerne. Der er derfor generelt behov for adgang til kvalitetssikrede
effektfaktorer, f.eks. ved at lade et ekspertcenter vedligeholde en database.
Manglende viden om kemiske stoffer
En sidste komplicerende faktor omkring vurdering af kemikalier er, at mange af de
kemikalier, vi omgiver os med, kun i meget begrænset omfang er undersøgt for alle
potentielle toksikologiske eller økotoksikologiske påvirkninger. Dette kan i nogen grad
imødegås med analogislutninger, eventuelt ved brug af QSAR-værktøjer. Sidstnævnte
vurderinger skal udføres af toksikologer med viden om disse metoder.
Endvidere kan der for nogle stoffer være modstridende oplysninger om stoffets
toksicitet f.eks. forårsaget af forskellige testomstændigheder eller en urenhed i
de testede kemikalier.
Nedenstående eksempel fra litteraturen illustrerer en række af ovenstående
problemstillinger.
Eksempel
Tukker (1998) beskriver brugen af toksicitetsfaktorer fra LCA i en massestrømsanalyse
af PVC i Sverige. De anvendte faktorer blev i første omgang taget fra den anerkendte
CML-manual, men blev genberegnet af konsulenten, fordi de oprindelige faktorer var baseret
på for gamle data og forkerte default-værdier m.m. De nye faktorer var op til en faktor
1000 forskellig fra de oprindelige. Efterfølgende leverede blødgører-industrien endnu
nyere og delvis upublicerede oplysninger, samt foreslog en ændret vurderingsmetode, der
tog hensyn til phthalaters specielle fysisk-kemiske egenskaber. Disse ændringer medførte
en endnu større forskel i forhold til de oprindelige faktorer. Tukker fremhæver, at der
må være gennemført et stort antal LCAer, hvor de "dårlige"
effektfaktorer har været brugt, uden at der har været sat spørgsmålstegn ved
modelleringen.
I relation til kvalitetssikring af LCA er det interessant at notere, at brugerne af et
anerkendt LCA-værktøj først bliver opmærksom på så markante svagheder længe efter
at værktøjet er publiceret. Selv om der eventuelt gennemføres et Critical Review, vil
svagheden ikke blive opdaget, fordi "fejlen" er begravet i et edb-program, der
anvender værdier, der er beregnet i et andet program. Det er også interessant, at
interesseorganisationer er i stand til at påvirke resultaterne af en LCA i en sådan
grad, som det er tilfældet her, alene ved at fremkomme med få, udvalgte data. Et
Critical Review Panel vil kun yderst sjældent have de samme muligheder, fordi det både
kræver adgang/kendskab til de relevante primærdata og ressourcer til at udføre mere end
en stikprøvekontrol.
Overordnet set er der således et behov for en centralt styret kvalitetssikring af
metodegrundlag og beregningsmodeller, men lige så vigtigt er det, at den LCA-udførende
er opmærksom på de usikkerheder, der er indbygget i LCA og tager højde for det i sin
fortolkning. Det sidstnævnte element er det muligt at kontrollere ved et Critical Review,
således som det for eksempel var tilfældet i det danske emballagestudie.
En række forskelle på Risikovurdering
og LCA
Toksicitetsscoren i en LCA kan ikke umiddelbart sammenlignes
med resultatet af en risikovurdering. Dette skyldes bl.a.:
 | Emissioner opgøres per funktionel enhed og er således ikke udtryk
for en absolut udledning forårsaget af produktet. Hvis man f.eks. vælger sin
funktionelle enhed som 1000 sodavandsflasker i stedet for én får man en 1000 gange
større toksicitetsscore
|
 | Emissioner opgøres for hele livscyklus og varierer således over
tid og udledninger sker til forskellige delmiljøer. I de kvantitative metoder antages
stofferne udledt til et gennemsnitsmiljø på én gang. I en risikovurdering laver man
mere realistiske udledningsscenarier
|
 | Toksicitetsscorer i LCA kan adderes. Derved lægger man implicit
alle mulige (i princippet ikke-adderbare) effekttyper sammen; f.eks. irritation, skader
på åndedrætsorganerne, reproduktionsskader og kræft. Der kan eventuelt lægges en
vægtning ind, så toksictetsscoren afspejler den relative alvorlighed mellem de enkelte
effekttyper. Dette gøres ikke for nuværende i f.eks. UMIP og CML-metoden.
|
Alt i alt kan man ikke på basis af LCA-resultater udtale sig om,
hvorvidt en tærskelværdi for effekt bliver overskredet. Hvis man ønsker svar på dette
(f.eks. for kemikalietunge produkter), skal man lave en reel risikovurdering. En LCA kan
hjælpe til at pege på nogle af de processer/emissioner, hvor der måske kan være en
risiko. En nærmere beskrivelse af forskelle og ligheder mellem LCA og risikovurdering kan
findes i Olsen et al. (2001).
Ovenstående punkter illustrerer desuden en række af de iboende
problemer, der er med toksicitetsvurdering i LCA og forklarer derved en del af den
manglende internationale konsensus om disse vurderinger i LCA-sammenhæng. |
Det svenske Miljöstyrningsråd, der også er organisationen bag det svenske koncept
for miljøvaredeklarationer, har præciseret de personkvalifikationer, der skal være til
stede ved en kritisk gennemgang af en LCA, der ligger til grund for en MVD:
1. |
Akademisk uddannelse indenfor det teknisk/naturvidenskabelige område |
2. |
Erhvervserfaring |
3. |
Fire års arbejde med industrielle miljøspørgsmål |
|
 | Heraf mindst to års arbejde med LCA |
 | Heraf mindst et års erfaring med operativt LCA-arbejde |
|
4. |
Generel viden om industri og produktrelaterede miljøspørgsmål |
5. |
God almen viden om LCA-området |
6. |
Indgående viden om LCA-metodik |
7. |
Indgående viden om ISO standarderne indenfor miljømærknings- og
LCA-området |
8. |
Indgående viden om det regelværk, som miljøvaredeklarationer udarbejdes
efter |
9. |
Indgående viden om det svenske system for miljøvaredeklarationer |
10. |
Godt kendskab til processer og produkter indenfor det specifikke
produktområde. |
For det sidste punkts vedkommende kan manglende ekspertise hos en person kompletteres ved
at lade en branchespecialist deltage i gennemgangen.
Disse krav til personkvalifikationer er i princippet alene relateret til kritisk
gennemgang af LCA i forbindelse med miljøvaredeklarationer. Med undtagelse af punkt 9
(delvis), 10 og 11 er der dog tale om kvalifikationskrav, som er generelle for al kritisk
gennemgang af LCA. Det vurderes derfor, at disse krav kan anvendes som udgangspunkt eller
vurderingskriterie, når der skal nedsættes et kritisk panel.
Der bør ud over ovenstående kvalifikationer stilles krav om kvalifikationer indenfor
miljø- og sundhedsmæssig vurdering af stoffer og materialer. Der laves ikke Impact
Assessment i de svenske MVD, og kvalifikationer indenfor dette område er derfor ikke
nødvendige i den forbindelse, men vil almindeligvis være det i forbindelse med
udførelse og vurdering LCA.
Vurdering af effekter af kemikalier i forbindelse med LCA er knyttet til det særlige
problem, at der ofte ikke findes effektfaktorer for de stoffer, som emitteres i et
produkts livscyklus, og at der kræves ekspertviden for at generere de manglende faktorer.
Denne viden er vigtig hos personer, som udfører kvalitetshjælp i forbindelse med LCA,
ikke blot i forbindelse med rådgivning om brug af effektfaktorer, men også når det skal
vurderes, hvilke stofemissioner der ikke vil have en signifikant indflydelse på LCA'ens
resultat, og som det derfor er acceptabelt at udelade. Kvalifikationer indenfor dette
område er generelt påkrævet ved gennemførelse og review af alle former for LCA.
Med hensyn til kritisk gennemgang af en LCA er detaljeringsniveauet ikke af principiel
betydning, idet de emner, der skal gennemgås, er de samme. Det er derfor også de samme
kvalifikationer, der skal lægges vægt på ved sammensætning af et kritisk panel.
Der tegner sig dog også et andet behov omkring forenklede LCAer, nemlig
muligheden for korte uddannelser og/eller vejledning på specifikke områder. Behovet er
naturligvis størst hos de personer/virksomheder, der ønsker at gå i gang med
LCA-arbejde uden at have gennemgået et undervisningsforløb omkring LCA på et
universitet. Eksempelvis vil den miljøansvarlige på en virksomhed eller en grøn
isbryder kun sjældent have mere end et overfladisk kendskab til LCA, og skal derfor
gennem en svær læreproces, hvis der ikke kan skaffes hjælp udefra.
Kravene til kvalifikationer hos de personer, der skal give denne kvalitetshjælp,
ligger naturligvis tæt op ad kravene til personer, der skal foretage en kritisk
gennemgang. Den væsentligste forskel er, at den kommunikation, der er mellem parterne,
skal forsøge at løse problemerne i stedet for at pege på fejl eller svage/manglende
punkter.
Et specielt problem er relateret til brugen af PC-værktøjer. Der vil ofte være et
eller andet tilbud om uddannelse i brugen af et værktøj, når det anskaffes, men i
praksis opstår problemerne løbende. Nogle programleverandører tilbyder da også on-line
service eller brugerklubber, som i givet fald kan være til stor hjælp. For mange
uerfarne LCA-udøvere kan der dog være større behov for at kunne trække på en dansk
specialist i det pågældende program, hvad enten det drejer sig om et beregningsteknisk
problem eller identifikation af brugbare datakilder.
Foruden de personkvalifikationer, der er nævnt under "Detaljeret LCA", er
der således også behov for følgende kvalifikationer:
 | Gode pædagogiske evner |
 | Indgående kendskab til et eller flere PC-værktøjer |
 | Indgående kendskab til miljø- og sundhedsmæssige vurderinger af stoffer og
materialer. |
 | Overblik over tilgængelige datakilder. |
I relation til MEKA-LCA og livscykluscheck er det ikke sikkert, at de
personkvalifikationer, der er beskrevet under "Detaljeret LCA" er de mest
hensigtsmæssige, idet der i MEKA/LCC ikke er tale om en kritisk gennemgang, men snarere
om hjælp til at opnå en god kvalitet indenfor de givne rammer. Det er klart, at et
generelt kendskab til LCA-tankegang altid er et væsentligt element i en sådan
kvalitetshjælp, men ofte er specifik viden om det undersøgte produkt(system) og
virksomhedens frihedsgrader et lige så betydende element, hvis undersøgelsens resultater
skal anvendes i et fremadrettet arbejde med at reducere miljøbelastningen. Et andet
punkt, der fremhæves fra både virksomheds- og konsulentside er, at manglende viden om
kemikaliers miljø- og sundhedsbelastning ofte er det svageste punkt i vurderingen. Med
disse betragtninger kan der opstilles følgende ønsker til kvalifikationer for de
personer, der skal give kvalitetshjælp:
 | Indgående kendskab til processer og produkter indenfor det specifikke produktområde |
 | Indgående kendskab til håndtering af produktions- og produktaffald indenfor det
specifikke produktområde |
 | Indgående kendskab til metodegrundlaget |
 | Specialistkendskab til vurdering af kemikaliers miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. |
Disse kvalifikationer vil kun sjældent være til stede hos en og samme person. Det kan
derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde en oversigt over personer med de ovennævnte
kvalifikationer, idet det dog må antages, at kvalifikationerne i den første pind
principielt dækkes bedst af en person på den virksomhed, hvor arbejdet foregår, eller
af en person fra branchen.
Den udarbejdede vejledning i kritisk gennemgang af LCA skønnes at dække behovet for
vejledning i kvalitetssikring af denne type af LCA. Der er dog en række forhold, der har
en generel relevans ved kvalitetssikring af LCA, og som der i forprojektet er fundet at
være behov for at fremhæve:
 | Kvalitetskontrol af data og beregninger er i henhold til ISO 14040 en del af
kvalitetssikringen af en detaljeret LCA. For detaljerede såvel som andre former for LCA
er gennemskuelighed og dokumentation af data og udførte beregninger en forudsætning for
at udføre kvalitetssikring. |
 | De computerbaserede værktøjer, der i vid udstrækning anvendes i LCA, skal være
dokumenterede og validerede, dvs. der skal foreligge en beskrivelse af de anvendte
algoritmer, og det skal kunne eftervises, at programmet regner rigtigt, f.eks. ved brug af
referencedatasæt. |
Det bør undersøges, hvordan styring af kvaliteten og dokumentationen, herunder
sikring af gennemskuelighed af data og beregninger, kan gøres til et integreret element i
alle former for LCA arbejde. Det kan f.eks. overvejes, om der skal udarbejdes supplerende
vejledningsmateriale.
Kvalifikationerne hos personer, som udfører kritisk gennemgang af detaljerede LCA bør
være de samme - eller sammenlignelige med - de kvalifikationer det svenske
Miljöstyringsråd stiller til personer, der udfører kritisk gennemgang i forbindelse med
miljøvaredeklarationer, idet der helt eller delvist skal ses bort fra 9, 10 og 11, der
refererer til miljøvaredeklarationer:
- Akademisk uddannelse indenfor det teknisk/naturvidenskabelige område
- Erhvervserfaring
- Fire års arbejde med industrielle miljøspørgsmål
- Heraf mindst to års arbejde med LCA
- Heraf mindst et års erfaring med operativt LCA-arbejde
- Generel viden om industri og produktrelaterede miljøspørgsmål
- God almen viden om LCA-området
- Indgående viden om LCA-metodik
- Indgående viden om ISO standarderne indenfor miljømærknings- og LCA-området
- Indgående viden om det regelværk, som miljøvaredeklarationer udarbejdes efter
- Indgående viden om det svenske system for miljøvaredeklarationer
- Godt kendskab til processer og produkter indenfor det specifikke produktområde.
Et yderligere kvalifikationskrav, der er relevant i mange LCAer, er et indgående
kendskab til toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber af stoffer og materialer og
vurdering af disse. Endvidere kan det overvejes at etablere en akkrediteringsordning for
personer, der udfører kritiske gennemgang af LCA.
En forenklet LCA kan i princippet udføres i henhold til ISO 14040, og dermed gøre
brug af den udarbejdede vejledning. For at styrke kvaliteten af forenklede LCA kan der dog
være brug for yderligere "kvalitetshjælp" fra en LCA ekspert og/eller en
ekspert med særligt kendskab til det pågældende produktområde. Denne kvalitetshjælp
kan f.eks. omfatte:
 | LCA-faglig hjælp, f.eks. i forbindelse med afgrænsningsdiskussioner, udeladelse af
livscyklusfaser og til formulering af kvalitetskrav til data |
 | Hjælp vedrørende viden om produktsystem og produktionsprocesser |
 | Hjælp til vurdering af kemikalier og beregning af effektpotentialer. |
Personkvalifikationerne for eksperter, der yder kvalitetshjælp i forbindelse med
forenklet LCA er i princippet de samme som ovenstående krav til personer, der udfører
kritisk gennemgang af detaljerede LCA. Hertil kommer dog krav, der er knyttet til
personens rolle som vejleder snarere end kontrollant:
 | Pædagogiske evner |
 | Overblik over datakilder og PC-værktøjer |
 | Kendskab til toksikologiske og økotoksikologiske vurderinger. |
Denne form for LCA udføres oftest af personer uden særligt kendskab til LCA, og som
derfor har et behov for kvalitetshjælp i udførelsen. Det fremgik af den afholdte
workshop, at der er et behov for hjælpeværktøjer, f.eks. checklister, eventuelt i form
af en udbygning/tilpasning af listen i den allerede udarbejdede vejledning (Caspersen
& Wenzel 2000). Der er endvidere ved denne form for LCA et udpræget behov for at
kunne trække på eksperthjælp indenfor LCA eller anden faglig kompetence. Det vurderes,
at få timers hjælp vil have en betydelig effekt på kvaliteten af resultatet.
Kvalitetshjælpen kan således ud over punkterne nævnt under "Forenklet LCA"
omfatte:
 | Checklister til brug ved udførelse og kvalitetssikring af LCA |
 | Adgang til hjælp fra en LCA-ekspert og/eller en person med kendskab til
produktområdet. |
Personkvalifikationerne er de samme for denne type LCA som de der er beskrevet for
"Forenklet LCA".
Der er knyttet specielle problemer til vurdering af sundheds- og miljømæssige
effektvurderinger af kemikalier i LCA, der hovedsageligt skyldes vanskeligheder med
kortlægning og vurdering af stoffer, der udledes:
 | Forskel på metoder til toksicitetsvurdering i LCA |
 | Varierende datakvalitet (viden om forbrug og emissioner) |
 | Tilgængelighed af effektfaktorer eller klassificeringer for kemiske stoffer. |
 | Manglende viden om de kemiske stoffer |
For at sikre, at sundheds- og miljømæssige effektvurderinger medtages i LCA, og at
disse vurderinger har en god kvalitet, er det nødvendigt med en koordineret indsats inden
for kemikalieområdet af LCA. Indsatsen kan bl.a. omfatte anvisning af kilder til
kvalitetsdata, opsamling af erfaringer med kemikalievurderinger i LCA og etablering og
vedligehold af en database med kvalitetssikrede data for kemiske stoffer.
Der er i forbindelse med kritisk gennemgang af LCA og den foreslåede
"kvalitetshjælp" indbygget en potentiel habilitetskonflikt, idet den kritiske
ekspert allerede på et tidligt tidspunkt i processen er i dialog med udøveren, og derfor
har en indflydelse på undersøgelsens resultat. Personen, der udfører kvalitetssikring,
er således ikke en objektiv og uafhængig, men er fagligt og/eller personlig involveret i
processen, f.eks. i formuleringen af mål og afgrænsninger . Denne habilitetskonflikt
accepteres normalt, idet det erfaringsmæssigt giver det bedste resultat, at der er en
fortløbende dialog mellem udøver og den eller de kritiske eksperter.
Forprojektet har vist, at der ud over den udarbejdede vejledning er et behov for at
styrke kvalitetssikringen af LCA gennem en kombination af yderligere målrettet vejledning
og støtte i form af eksperthjælp, især i forbindelse med udførelse af forenklet LCA,
og anvendelse af screeningmetoder såsom MEKA-LCA og livscykluscheck. Ved udførelse af
LCA, der i forvejen er støttet af f.eks. Miljøstyrelsen, må det forventes, at udgifter
til kvalitetssikring kan afholdes indenfor det afsatte budget, mens det af hensyn til
udbredelse af LCA som et beslutningsstøtteværktøj i industrien kan være
hensigtsmæssigt at støtte kvalitetssikring og kvalitetshjælp til LCA med økonomiske
tilskud.
Kvalifikationerne hos LCA-eksperter, der vil kunne yde denne form for støtte, er
sammenfattet ovenfor og kan anvendes til at identificere relevante personer. Det kan
eventuelt overvejes at etablere et panel af danske LCA-eksperter, der kan have til opgave
at udføre kvalitetssikring, for at sikre erfaringsudveksling og koordinering.
Der skal ikke her tages stilling til finansieringen af denne støtte til
kvalitetssikring af LCA, men blot konstateres, at få timers kvalitetshjælp i forbindelse
med f.eks. MEKA-LCA eller livscykluscheck kan have en betydelig effekt på kvaliteten af
resultatet.
Endelig kan det anbefales at undersøge mulighederne for at styrke
uddannelsesmulighederne for begyndere indenfor LCA specielt rettet mod brug af forenklet
LCA og screeningsmetoder.
Forprojektets anbefalinger vedrørende styrkelse af kvalitetssikring af LCA kan
sammenfattes således:
 | Det bør undersøges, hvordan styring af kvaliteten, herunder sikring af
gennemskuelighed af data og beregninger samt dokumentationen af disse, kan gøres til et
integreret element i alle former for LCA arbejde. |
 | For at styrke kvaliteten af forenklede LCA og MEKA-LCA og livscykluscheck er der behov
for at etablere "kvalitetshjælp" fra LCA eksperter og/eller eksperter med
særlig kendskab til det pågældende produktområde. |
 | For at sikre, at sundheds- og miljømæssige effektvurderinger medtages i LCA, og at
disse vurderinger får en god kvalitet, er det nødvendigt med en indsats inden for
kemikalieområdet af LCA. Indsatsen bør fokusere på kvalitetssikring af både metoder og
data. |
 | Kvalifikationerne hos LCA-eksperter, der indgår i kritiske gennemgange af LCA og yder
støtte i form af kvalitetshjælp, er sammenfattet ovenfor, og kan anvendes til at
identificere relevante personer. Desuden er etablering af et panel af danske LCA-eksperter
en mulighed. |
 | Endelig kan det anbefales, at undersøge mulighederne for at styrke
uddannelsesmulighederne for begyndere indenfor LCA specielt rettet mod brug af forenklet
LCA og screeningsmetoder. |
Caspersen N, H. Wenzel. 2000. Vejledning i kritisk gennemgang af LCA . Rapport til
Miljøstyrelsen.
Consoli F, Allen D, Boustead I, de Oude N, Fava J, Franklin W, Jensen AA, Quay B,
Parrish R, Perriman R, Postlethwaite D, Séguin J, Vigon B (eds.) (1993). Guidelines for
Life-Cycle Assessment: A "Code of Practise". From the workshop held at Sesimbra,
Portugal, 31 March - 3 April 1993. SETAC. Brussels/Pensacola.
Dallaqua S, Fawer M, Fritschi R, Allenspach C. Life Cycle Inventories for the
production of detergent ingredients. EMPA Report No. 244, (2000).
Ekvall T, Frees N, Nielsen P H, Person L, Ryberg A, Weidema B P, Wesnæs M S,
Widheden J. Life cycle assessment on packaging systems for beer and soft drinks. Main
report. Environmental Project No. 399. Miljøstyrelsen, København (1998)
Fava J, Pomper S. Life-Cycle Critical Review! Does It Work? Int. J. LCA 2(3): 145-153
(1997)
Janzen, D. Methodology of the European Surfactant LCI Study. Tens. Surf. Det. 32:
110-121 (1995)
Klöpffer W, Sundström G, Griesshammer R. Overview of the Scientific Peer Review of
the European Life Cycle Inventory for Surfactant Production. Tenside Surf. Det. 32:
378-383 (1995).
Klöpffer W, Sundström G, Griesshammer R. The Peer Reviwing Process A Case
Study. Int. J. LCA 1(2): 113-115 (1996)
Klöpffer W. Peer (Expert) Review in LCA According to SETAC and ISO 14040: Theory and
Practice. Int. J. LCA 2(4): 183 (1997)
Olsen, S. I., Christensen, F. M., Hauschild, M., Pedersen, F., Larsen, H. F.,
Tørsløv, J. (2001). Life Cycle Assessment and Risk Assessment of Chemicals A
Methodological Comparison. Env. Imp. Ass. Review. Accepted for publication
Pommer K, Bech P, Caspersen N, Olsen SI, Wenzen H. Håndbog i miljøvurdering af
produkter en enkel metode. Miljønyt Nr. 58 (2001)
Tukker A. Uncertainty in Life Cycle Impact Assessment of Toxic Releases. Int. J. LCA
3(5): 246-258 (1998).
Weidema B P. Guidelines for critical review of life cycle assessments. (1997).
http://www.lca.dk/publ/critrev.html
Wenzel H, Caspersen N, Schmidt A. Livscykluscheck en vejledning til
TIC-konsulenter. IPU/dk-TEKNIK (1999).
Annex A:
Deltagere i workshop d. 6. marts , 2001 om Kvalitetssikring af LCA
Ole Dall, COWI, Vejle
Kirsten Pommer, Teknologisk Institut
Nina Caspersen, IPU/DTU
Mariane T. Hounum, Kontoret for renere produkter, Miljøstyrelsen
Henrik Riisgaard, AUC
Dorrit Rasmussen, Walker Danmark
Henriette Kiel Møngaard, TM Coating
Kristine Keiding, TIC Thisted
Kim Christiansen, Berendsen
Allan Astrup, dk-TEKNIK
Heidi Stranddorf, dk-TEKNIK
Henrik Wenzel, IPU/DTU
Anders Schmidt, dk-TEKNIK
Frans Christensen, DTC
Jens Tørsløv, DHI - Institut for Vand og Miljø
Jens Otto Rasmussen, DHI - Institut for Vand og Miljø
|
|