| Indhold |

Miljøprojekt nr. 682, 2002

Kvalitetssikring af LCA-arbejde

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Den stigende anvendelse af LCA som beslutningsstøtteværktøj har medført, at flere og flere personer og institutioner udfører LCA for virksomheder og myndigheder. Mange af disse er uddannet til at foretage LCA, f.eks. via DTU’s livscykluskursus, men en del må formodes kun at have relativt begrænsede erfaringer, når de starter på den første "seriøse" LCA-opgave.

Den virksomhed eller institution, der betaler for undersøgelsen, har naturligt nok en forventning om, at dens resultater er af en sådan kvalitet, at de kan anvendes direkte til det ønskede formål. Erfaringerne viser imidlertid, at mange LCA’er har et eller flere svage punkter, der kan skabe usikkerhed om konklusionerne. Selv hvis en LCA kun er tilsigtet en intern anvendelse, kan dårlige eller forkerte vurderinger have vidtrækkende konsekvenser, både miljømæssigt og økonomisk.

Det vil ofte være muligt at fjerne eller reducere betydningen af disse svage punkter gennem en kvalitetssikring af LCA-arbejdet (se f.eks. Weidema 1997, Caspersen & Wenzel 2000). Kvalitetssikringen kan foregå løbende gennem processen, eller den kan være et af de afsluttende elementer i et længere projektforløb. I denne forbindelse har en kritisk gennemgang (Critical Review) været anvendt i en del projekter, hvis resultater er blevet offentliggjort, mens udstrækningen af tilsvarende reviews af LCA til internt brug ikke er kendt.

I andre LCA-sammenhænge er behovet for en kritisk vurdering ikke så stort, at der bør udføres en egentlig kritisk gennemgang, og man kan i stedet nøjes med en form for kvalitetssikring eller hjælp til at opnå en god kvalitet af arbejdet.

Formålet med det aktuelle forprojekt er at etablere et grundlag for at vurdere hvilke behov, der er for at styrke kvalitetssikringen af LCA-arbejde i Danmark og anbefale konkrete initiativer. Målgruppen for forprojektet er først og fremmest Miljøstyrelsen, men også LCA-følgegruppen (og andre LCA-praktikere), der gennem forprojektets resultater får et samlet overblik over de krav, der kan stilles til kvalitetssikring af LCA.

Projektets aktiviteter har omfattet:

2. Definitioner

En umiddelbar konklusion på de diskussioner, der har været i i løbet af forprojektet er, at det for at undgå misforståelser er nødvendigt at definere en række af de begreber, som anvendes i relation til kvalitetssikring af LCA:

Kvalitetssikring (quality assurance): Ved kvalitetssikring forstås i henhold til DS/ISO 9000: alle planlagte og systematisk aktiviteter, som er nødvendige for at skabe tillid til, at et produkt eller en serviceydelse vil tilfredsstille givne krav vedrørende kvalitet. Kvalitetssikring af LCA omfatter hele forløbet såvel diskussion af formål, metodevalg og afgrænsninger), kortlægning, beregning og vurdering samt fortolkningen af analysen. Det er en forudsætning for at udføre kvalitetssikring, at udførelsen af LCA i hele forløbet er transparent og dokumenteret, f.eks. skal de valg, der er foretaget, være beskrevet, det skal være muligt at kontrollere beregninger, og datakilder skal være angivet. Formulering af kvalitetssikringsstrategien er en del af diskussion af mål og afgrænsninger.

I relation til LCA kan kvalitetssikring opfattes som overordnet i forhold til de begreber, der defineret nedenfor.

Kritisk gennemgang (critical review): Kritisk gennemgang er en kvalitetssikring, der foretages af en kritisk ekspert eller af et ekspertpanel (eng. review panel). Det kan f.eks. sammenlignes med en revision af et regnskab. Den kritiske gennemgang udføres oftest i henhold til de krav til kvalitetssikring, der stilles i ISO 14040 serien, og der er endvidere udarbejdet en foreløbig vejledning fra Miljøstyrelsen, som for tiden ligger som udkast (Caspersen & Wenzel 2000). Den kritiske gennemgang kan udføres på den færdige rapport, eller foregå interaktivt mellem LCA udføreren og den kritiske ekspert eller panelet. Processen omfatter både en vurdering af metodevalg og afgrænsninger, en stikprøvebaseret kvalitetskontrol (se definition nedenfor) og en validering af resultater og konklusioner.

Kvalitetskontrol (quality control): Kvalitetskontrol fokuserer på de data og beregninger, der foretages i løbet af en LCA, og er således en del af kvalitetssikringen. For at kunne foretage en effektiv kvalitetskontrol skal der foreligge dokumentation af de data, beregningsmetoder og resultater, som vurderinger og konklusioner bygger på. LCA’en skal for at muliggøre kvalitetskontrol være transparent, og det skal være muligt for en udefra kommende ekspert at udvælge og kontrollere beregninger. Anvendes edb-værktøjer, skal disse være dokumenterede og validerede, dvs. det skal være beskrevet hvilke algoritmer programmet udfører, og det skal kunne dokumenteres, at beregningerne er reproducerbare. På grund af de mange beregninger, der oftest ligger bag en LCA, er det ikke muligt i en kontrolsituation at gennemregne alt. Kvalitetskontrollen vil derfor nødvendigvis være baseret på stikprøvekontrol og/eller kontrol af særligt kritiske beregninger.

Kvalitetshjælp: I forbindelse med simplificerede LCA’er, der ikke udføres i henhold til ISO 14040 serien, og derfor ikke er underlagt de krav til kvalitetssikring, der ligger i standarden, er der ofte behov for at vejlede LCA-udøveren, som ofte kun har begrænset LCA erfaring. Vejledningen kan f.eks. omfatte diskussion af formål, metodevalg og systemafgrænsning, og kan omfatte forhold, der er specifikke for det pågældende produktsystem eller være af generel LCA faglig karakter. Der er blandt de mindre virksomheder udtrykt et behov for generel vejledning eller kvalitetshjælp (sparring). Kvalitetshjælp er især vigtig i de kritiske faser i LCA’en, herunder diskussion af mål og afgrænsning "goal & scope" og konklusionen på resultaterne.

Diskussion af personkvalifikationer og habilitet indgår i kapitel 6.

Begreberne er illustreret i nedenstående figur 1.

Figur 1:
Begreber med relation til kvalitetssikring af LCA

3. Workshop om kvalitetssikring af LCA

Workshoppen blev afholdt den 6. marts 2001 i København som en delaktivitet i forprojektet og havde det generelle formål at opsamle erfaringer med kvalitetssikring af LCA foruden at diskutere, hvilke yderligere initiativer (ud over det udkast til vejledning, der er udarbejdet for Miljøstyrelsen af IPU), der kan tages for at styrke kvalitetssikringen af LCA-arbejdet i Danmark.

3.2 Formiddag: Indlæg fra små virksomheder.

Formiddagens program omfattede oplæg baseret på praktiske erfaringer fra LCA studier i mindre danske virksomheder. Disse blev præsenteret af to repræsentanter fra virksomheder og en repræsentant fra TIC Thisted.

3.2.1 Dorrit Rasmussen (tid. projektmedarbejder hos Walker Danmark)

Dorrit Rasmussens baggrund var en 8 måneders projektansættelse hos virksomheden Walker Danmark. Hendes opgave var indenfor ansættelsesperioden at gennemføre en LCA på et af virksomhedens produkter.

Virksomheden: Walker Danmark er den danske del af en international virksomhed, Tenneco, der bl.a. producerer lydpotter og udstødningssystemer til biler.

Formål: Projektets formål var: 1) at etablere nye arbejdspladser indenfor miljøområdet, 2) at forbedre miljøinformationen til kunder, 3) at udføre en relativ hurtig LCA på et af virksomheden produkter.

Metode: UMIP

Værktøj: UMIP PC værktøj.

Proces: Arbejdet blev udført i en netværksgruppe bestående af i alt tre virksomheder og en konsulent (COWI). Gruppen holdt månedlige møder.

Kvalitetssikring af arbejdet: Der blev ikke foretaget nogen egentlig kvalitetssikring af arbejdet, men konsulenten i netværksgruppen har fungeret som sparringspartner i processen.

Resultater: Det rapporterede arbejde er ikke forsøgt anvendt af virksomheden, og har ikke været genstand for kvalitetssikring.

Anbefalinger: Dorrit Rasmussen mener, at det på nuværende tidspunkt vil være vanskeligt at gennemføre en kvalitetssikring, da der ikke er nogen person på virksomheden, som har overtaget eller fulgt op på projektet . Det ville i processen have været en fordel af have en checkliste som baggrund for kvalitetssikring.

3.2.2 Henriette Kiel Møngaard, TM Coating

Henriette Kiel Møngaard er ansat som miljøkoordinator på virksomheden TM Coating. Virksomheden blev udvalgt som case-virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af : "Håndbog i produktorienteret miljøarbejde"(se Miljønyt nr. 53, 2000 Miljøstyrelsen).

Virksomheden: TM Coating producerer specialmaling, der anvendes, hvor kondensdannelse er et problem, f.eks. på metaloverflader i produktionshaller, mv.

Formål: Projektets formål var at vurdere virksomhedens produkter i et livscyklusperspektiv med henblik på substitution og løbende miljøoptimering. Endvidere var det virksomhedens forventning ved projektets start, at det ville være muligt at udarbejde en miljøvaredeklaration for et produkt.

Metode: Virksomheden indgik som case-virksomhed i projektet: "Håndbog i produktorienteret miljøarbejde".

Proces: Projektet blev udført i samarbejde med Teknologisk Institut, Tåstrup. LCA’en omfattede miljøbelastning ved fremstilling, transport, brug og bortskaffelse af produktet, men ikke råvarefasen. De væsentligste problemer var at fremskaffe oplysninger fra underleverandører.

Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ikke udført en egentlig kvalitetssikring af arbejdet. Det er hensigten at indarbejde livscyklustankegangen i virksomhedens miljøstyringssystem, og de periodevise revisioner giver derved en vis sikkerhed for kvaliteten af data. Konsulenten har vejledt i processen og dermed udført en slags kvalitetshjælp.

Resultater: Virksomheden har i kraft af projektet fået et godt overblik over råvarer, hjælpestoffer, energiforbrug, emissioner og affald ved både fremstilling, transport, brug og bortskaffelse af produktet. Der er dermed skabt et grundlag for at prioritere det videre miljøarbejde. Desuden har virksomheden som et resultat af projektet etableret en leverandørstyring, og f.eks. formuleret krav til oplysninger og kvalitet af råvarer og hjælpestoffer.

Anbefalinger: Henriette Kiel Møngaard mener, at der er brug for kvalitetssikring af tilsvarende LCA arbejder, og peger på f.eks. checklister, vejledninger samt referencedata som støtte hertil.

3.2.3 Kristine Keiding, TIC Thisted

Kristine Keiding har som konsulent på TIC Thisted udført "livscykluscheck" på en række produkter for virksomheder i regionen.

Virksomheden: TIC Thisted er et af de regionale TIC centre, som har til formål at støtte mindre og mellemstore virksomheder, bl.a. indenfor miljøarbejdet.

Formål: Oplægget var baseret på TIC’s arbejde med "Livscykluscheck", som har til formål at introducere en produktorienteret tankegang hos virksomhederne.

Metode: Livscykluscheck er en forenklet metode til evaluering af miljøbelastningerne i et produkts eller en ydelses livscyklus. Hensigten er, at personer, der ikke har forudgående kendskab til LCA, skal kunne anvende metoden efter et kort kursus. Metoden er baseret på et minimalt timeforbrug og er ment som en indledende undersøgelse, som eventuelt kan føre til en egentlig LCA. Der sættes fokus på de områder, hvor virksomheden har en direkte påvirkningsmulighed.

Proces: Processen er baseret på en simpel vurdering og scoring af produktets miljøbelastninger set i et livscyklusperspektiv ud fra data indhentet af virksomheden. Der er typisk kontakt til nøglepersoner, f.eks. miljøansvarlig, økonomiansvarlig, salgsafdeling og underleverandører.

Kvalitetssikring af arbejdet: Der er ingen formaliserede kvalitetssikringsprocedurer indarbejdet i metoden. TIC-konsulenterne lader ofte en kollega gennemlæse den færdige rapport.

Resultater: Resultatet er en kvantitativ vurdering af materiale- og energiforbrug (målt i kg, MJ og personækvivalenter, en kvalitativ vurdering af de kemikalier, der anvendes på virksomheden, samt en mulighed for at beskrive andre væsentlige forhold i produktets livsforløb).

Anbefalinger: Kristine Keiding mener, at der er et behov for en form for ekstern kvalitetssikring/vejledning, f.eks. som en 1-2 timers kritisk gennemgang udført af en LCA-ekspert. Specielt blev kemikalievurderingen fremhævet som vanskelig, fordi TIC-konsulenterne ikke altid har forudsætningerne. Der er dog også behov for kvalitetssikring af de kvantitative beregninger, der er en del af metoden. Det blev diskuteret, om det er relevant at bruge kvalitetssikring i forbindelse med et forholdsvis enkelt system som livscykluscheck.

3.2.4 Diskussion af formiddagens fremlæggelser

Formiddagens oplægsholdere gav udtryk for, at de ofte var i tvivl, om det var det rigtige, de gjorde, og at der var behov for en kvalitetssikring af LCA arbejde på mindre og mellemstore virksomheder, f.eks. i form af checklister eller lignende.

Desuden blev problemer med at kontrollere kvaliteten af data og beregninger diskuteret. Der er ofte tale om mange data, der behandles i regneark, hvor fejlindtastninger og beregningsmetoder kan være vanskelige at kontrollere for andre end den, der har lavet beregningerne. Der er således også et behov for specifik vejledning i kvalitetskontrol af data og beregninger.

Berettigelsen af kvalitetssikring af LCA arbejde udført på mindre og mellemstore virksomheder er bl.a., at virksomhederne oftest ikke selv besidder kompetence inden for LCA og det kemiske område. En kvalitetshjælp på få konsulenttimer vil derfor ofte være givet godt ud og have stor betydning for kvaliteten af resultaterne.

3.3 Eftermiddag: Større LCA arbejder

3.3.1 Kim Christiansen, Berendsen

Kim Christiansen er miljøkoordinator på virksomheden Berendsen A/S.

Virksomheden: Berendtsen leverer tekstilserviceydelser, hygiejne- og sikkerhedsløsninger til industri, servicevirksomhed og offentlige institutioner. Firmaet opererer primært i Skandinavien og Tyskland.

Formål: Virksomheden har erfaringer fra en række LCA’er, hvoraf der er foretaget kritisk gennemgang af 2 sammenlignende studier af virksomhedens egne og konkurrerende produkter.

Metode: De to LCA, der blev præsenteret, var udført i henhold til ISO 14040. Kim Christiansen pointerede, at såvel simplificerede som "fulde" LCA kan udføres i henhold til ISO standarden, og dermed følge de beskrevne krav til kvalitetssikring.

Kvalitetssikring af arbejdet: I det ene studie (vask af arbejdstøj) blev der etableret en bredt sammensat følgegruppe som fungerede som review-panel. Følgegruppen bestod af interne og eksterne interessenter, herunder konkurrenter inden for branchen og uvildige tredjeparter. Der var løbende dialog mellem panelet og udførerne af LCA’en i projektets forløb. Udgifterne til kvalitetssikring var store set i forhold til studiets samlede budget (ca. 1/3).

I det andet studie (vask af operationsklæder fra sygehuse) blev den kritiske gennemgang af LCA’en udført af en LCA specialist og en sygehusekspert. Her udgjorde den kritiske gennemgang ca. 10% af de samlede omkostninger. Der var også her en løbende dialog mellem LCA udføreren og reviewer.

Resultater: Erfaringen fra den udførte kvalitetssikring af de to studier er bl.a., at det største udbytte ligger i samarbejdet mellem den eksterne ekspert og udføreren af LCA’en. Den kritiske gennemgang øger troværdigheden udadtil, og Kim Christiansen udtalte, at oprettelse af en egentlig certificeringsordning for LCA studier vil være at foretrække, da det vil sikre et ensartet vurderingsgrundlag.

Anbefalinger: Kim Christiansen anbefalede, at der nedsættes et panel af eksperter, der mod betaling kan foretage kritiske gennemgange af LCA studier. Desuden anbefalede han, at eksperter, der udfører og kvalitetssikrer LCA akkrediteres, og at der etableres en certificeringsordning. Det skal dog nævnes, at intern kvalitetssikring er tilladt i henhold til ISO 14040, hvis resultaterne ikke anvendes eksternt.

3.3.2 Heidi Stranddorf, dk-TEKNIK

Heidi Stranddorf præsenterede det svenske system for miljøvaredeklarationer. Systemet omfatter en certificeringssystem, hvor der udarbejdes produktspecifikke regler for miljøvaredeklarationer som administreres af certificeringsorganer. Ordningen, som koordineres af et centralt organ "Miljøstyrningsrådet", omfatter akkreditering af eksperter og certificereringsorganer, som hhv udarbejder og certificerer miljøvaredeklarationer.

Certificeringssystemet for miljøvaredeklarationer kan give inspiration til opbygning af et tilsvarende system for LCA i Danmark. Den aktuelle svenske ordning er finansieret af de industrier, der benytter sig af systemet.

Når en virksomhed ønsker en miljøvaredeklaration, skal den først sørge for gennemførelse af en LCA, der følger retningslinierne i ISO 14040 – 43 serien. Den gennemførte LCA bliver derefter kvalitetssikret af en relevant uvildig kritisk reviewer. I modsætning til review-/kvalitetssikringsprocessen ved en almindelig LCA gennemføres kommunikationen mellem virksomheden, der er ansvarlig for LCA’en, og revieweren - hovedsageligt skriftligt. Dog er det således, at revieweren normalt foretager kontrolbesøg hos virksomheden. I den sammenhæng kontrollerer revieweren typisk indgående data, der er anvendt i LCA’en. Revieweren skal (i følge procedurerne) i reviewprocessen kun foretage stikprøvekontrol af data og beregninger. Under review-processen føres en slags dagbog eller log-bog, hvor dialogen mellem reviewer og LCA-ansvarlig virksomhed anføres.

I den konkrete miljøvaredeklaration erdet reviewerens rolle at sikre, at de data, der er relateret direkte til LCA'en, er korrekt gengivet i miljøvaredeklarationen, og at de ikke – på grund af den sammenhæng de er sat ind i – fremstår misvisende. Certificeringsorganet står for den samlede certificering af miljøvaredeklarationen.

Ordningen finansieres af de industrier, der benytter sig af systemet.

3.3.3 Allan Astrup Jensen, dk-TEKNIK

Allan Astrup var ansvarlig for den eksterne kritiske gennemgang af Miljøstyrelsens LCA projekt om emballage til øl og læskedrikke (1997-1998). Der blev udført et kritisk gennemgang af et panel bestående af 5 internationalt anerkendte LCA eksperter, som udførte kvalitetssikring af projektet undervejs i processen.

Budgettet for den kritiske gennemgang var på 10 % af det samlede budget, hvilket ifølge Allan Astrup var for lidt i forhold til omfanget af opgaven, da review-panelet bestod af 5 personer, og det var et omfattende tekniske materiale, der skulle gennemgås og vurderes. Samtidig deltog panelet i hele processen, herunder også i projektmøder.

Den kritiske gennemgang omfattede diskussion af metode og mål og afgrænsning foruden kritisk gennemgang af rapporter, herunder kontrol af beregninger. Panelet lagde bl.a. vægt på at kontrollere, at arbejdet var transparent, og at konklusionerne var i overensstemmelse med data og metode. Desuden blev de korrektioner, der blev foretaget som konsekvens af panelets anbefalinger, kontrolleret.

Henrik Wenzel præsenterede et udkast til vejledning i kritisk gennemgang af LCA, som er udarbejdet af IPU for Miljøstyrelsen. Baggrunden for arbejdet er, at der kun er få erfaringer med kvalitetssikring af LCA i Danmark, og at Miljøstyrelsen ønsker at stimulere dette aspekt af LCA.

Vejledningen henvender sig til LCA praktikere og personer, der udfører kritisk gennemgang af LCA. Den gennemgår forskellige typer af kritisk gennemgang, og kommer med en række anbefalinger, herunder vedrørende detaljeringsniveau og budget, indholdet af den kritiske gennemgang og checklister.

4. Critical review i international sammenhæng

En gennemgang af de LC-studier, der er publiceret i de første fem år af tidsskriftets levetid, tyder på, at der kun for yderst få artiklers vedkommende er tale om LCA-arbejde, der har været gennem en Critical Review Proces (CRP). I 20 numre af Int. J. LCA i perioden er der publiceret 36 LC-studier, men kun i en enkelt af artiklerne er det nævnt, at den grundlæggende LCA har været igennem en CRP.

Dette kan undre, idet mange af de publicerede LC-studier er sammenlignende LCA’er, hvor der ifølge ISO 14040 er krav om en CRP. Samtidig er Int. J. LCA i princippet et forum, hvor der lægges vægt på, at kvaliteten er så høj som mulig. Det skal dog bemærkes, at der for mange af de publicerede LC-studier godt kan have været gennemført en CRP, men at dette ikke er nævnt i artiklen. Det skal også bemærkes, at mange af de publicerede cases i første omgang er beregnet på intern beslutningsstøtte, og at der derfor ikke er et formelt krav om en CRP.

Andre typer af artikler omhandler også CRP. Først og fremmest er der i en leder (Klöepfer, 1997) en gennemgang af teori og praksis ved Peer Review (også kaldet Expert Review og Critical Review) i relation til både SETAC’s Code of Practice (Consoli et al, 1993) og ISO 14040. Denne gennemgang opsummerer, hvor og hvornår der er krav om en CRP (og hvornår det kan være hensigtsmæssigt), de væsentligste opgaver i en CRP, samt en række overordnede erfaringer.

I tidsskriftet findes også en summarisk gennemgang af en CRP (Klöpfer, Sundström og Griesshammer, 1996). Dette eksempel beskrives i de følgende afsnit, idet der også inddrages elementer fra det oprindelige Critical Review (Klöpfer, Sundström og Griesshammer, 1995).

4.1 Review af ECOSOL-studiet

ECOSOL-studiet, eller rettere European Life Cycle Inventory for Surfactant Production, blev gennemført i perioden 1990-1994 og var finansieret af en række af de store aktører på markedet for detergenter og overfladeaktive midler, blandt andet Henkel Gmhb og Unilever. Studiet blev primært gennemført af det amerikanske konsulentfirma Franklin Associates (FAL), der har været pionerer på LCA-området i USA siden 1970’erne. Resultaterne er offentliggjort i form af en række artikler i tidsskriftet Tenside Surfactans Detergents (Tenside Surf. Det.), nærmere bestemt i Volume 32(2) og Volume 32(5) fra 1995. Derudover findes der tre ikke-publicerede rapporter på i alt 855 sider, som blev stillet til rådighed for Critical Review Panelet i forbindelse med review-processen.

4.1.1 Review-processen

Review-processen blev gennemført a posteriori, d.v.s. efter dataindsamling, databearbejdning og efter færdiggørelse af første udkast til rapportering. Grunden til dette var, at studiet var iværksat, før SETAC publicerede sin Code of Practice, hvori de første anbefalinger omkring et Critical Review findes.

Review-gruppens tre medlemmer karakteriseres som henholdsvis "formand", "LCA-ekspert" og "uafhængig miljøekspert" (engelsk: environmentalist). Den sidstnævntes rolle i panelet var angiveligt at sikre, at data og konklusioner blev vurderet med kritiske øjne i forhold til deres relevans for miljøet.

ECOSOL-studiet er en vugge-til-port analyse (cradle-to-gate LCI) af en række råmaterialer, mellemprodukter og slutprodukter ved produktion af overfladeaktive stoffer. Der er ikke i studiet gennemført nogen form for vurdering (Impact Assessment) af de inventory-data, der er indsamlet, idet den bagved liggende tanke med studiet var, at detergentproducenter ved hjælp af de indsamlede oplysninger skulle kunne gennemføre deres egne optimeringer af processer og produkter. Reviewet indeholder derfor ikke en gennemgang af en LCA-vurderingsmetode.

Den væsentligste anbefaling fra reviewpanelet er, at resultaterne offentliggøres. Dette er siden sket i form af de nævnte numre af Tenside Surf. Det., hvor alle interesserede har mulighed for at arbejde videre med de publicerede grunddata. Fornylig er grunddata blevet yderligere bearbejdet af en schweizisk gruppe (Dall’Aqua et al, 2000), der har tilpasset dataformatet, så det angiveligt passer bedre ind i de beregningsmodeller, der er de mest anvendte. Denne tilpasning har i øvrigt også været genstand for en kritisk gennemgang!

4.1.3 Kommentarer til reviewet

Reviewet at ECOSOL-studiet er et af de første, der er blevet gennemført af en LCA/LCI. Reviewprocessen startede kort tid efter, at SETAC’s Code of Practice var blevet publiceret, og før det første udkast til ISO-standarderne var udarbejdet.

Det er derfor naturligt, at der er en del mangler (i form af overskrifter) i forhold til de retningslinier, der findes for Critical Review i ISO-standarden. Det kan dog undre, at emner som allokering og cut-off criteria ikke berøres eksplicit i reviewet, idet disse problemområder var kendt allerede ved udarbejdelsen af Code of Practice. En årsag til dette kan naturligvis være, at panelet er tilfredse med den fremgangsmåde, som konsulenten har anvendt, og som er dokumenteret i en særskilt artikel (Janzen, 1995).

Reviewet er som nævnt gennemført a posteriori. Ud fra artiklens beskrivelse af processen ser det ikke ud som om, at dette har været begrænsende for reviewets kvalitet eller muligheder for at påvirke det endelige resultat. Dette begrundes først og fremmest med, at der ikke i nogen af artiklerne om reviewet ankes over, at det ikke har været muligt at kommentere de tidlige faser af LCA-arbejdet, f.eks. under diskussion af mål og afgrænsning. Det må derfor konkluderes, at det er muligt at gennemføre et review med et acceptabelt resultat, selv om der kun er tale om en 1-trins proces. Samtidigt er det dog uvist, hvad der sker, hvis reviewpanelet er uenig i de grundlæggende antagelser og beskrivelser i definitionen af mål og afgrænsning.

4.1.4 Bemanding, tidsforbrug og pris

Reviewet er gennemført af tre personer, der alle på det pågældende tidspunkt må karakteriseres som erfarne indenfor LCA-området. Det skal dog nævnes, at panelet fremhæver den ene deltager (Gunnar Sundström) som værende "speciel" LCA-ekspert og som derfor blev udpeget til at gennemgå datamaterialet (den grundlæggende database) sammen med de amerikanske konsulenter. Til gengæld kan ingen af de tre reviewere karakteriseres som eksperter indenfor det område, som LCA-arbejdet omhandler.

Review-artiklen indeholder ingen oplysninger om tidsforbrug eller pris, hverken for LCI-delen eller reviewet. Det er dog oplagt, at der er tale om et forholdsvis gennemgribende review, selv om det først blev gennemført efter at dataindsamling og –bearbejdning var afsluttet.

4.2 Review of Aluminum Beverage Container LCA

Aluminium Beverage Container LCA’en (ABC-LCA) blev gennemført i tidsrummet 1991-1994 af to store amerikanske aluminiumproducenter. Formålet med LCA’en var at give de deltagende virksomheder en detaljeret opgørelse (LCI), der kunne tjene som udgangspunkt for forbedringer og give en præcis beskrivelse af nutidig performance af produktsystemet for drikkevareemballage af aluminium (produktion af aluminium, fremstilling af dåser, påfyldning, genbrug/genanvendelse og affaldsbortskaffelse). LCA’en blev gennemført af konsulentfirmaet WESTON med James Fava, en af pionererne indenfor LCA i USA, som projektleder. Resultaterne af LCA’en er ikke offentligt tilgængelige, og beskrivelsen af reviewet bygger alene på den artikel som projektlederen har publiceret i Int. J. LCA sammen med en repræsentant for sponsorerne, Steven Pomper, der også er veteran indenfor LCA (Fava og Pomper, 1997).

4.2.1 Review-processen

I ABC-LCA’en er der anvendt et tre-trins review, således som det i dag anbefales i ISO-standarden:

1. Review af formål, afgrænsninger og datakategorier. Formålet med denne del var at sikre, at opgavens formål var klart defineret mht. hvad der skulle analyseres, hvilke datakategorier der skulle in- og ekskluderes fra analysen, forstå hvordan resultaterne skulle bruges og forstå, hvordan resultatet ville blive dokumenteret og distribueret. Denne del af review-processen mundede ud i et sæt kommentarer, der skulle sikre at formål, omfang, systemgrænser og datakatagorier var fornuftige.
2. Midt-projekt review fandt sted efter at dataindsamlingen var afsluttet og fordelt på enhedsprocesser og produktsystemet som helhed. Formålet med denne del af reviewet var at undersøge, om anbefalinger fra den første fase var blevet fulgt, at bekræfte at de rigtige datakategorier var blevet inkluderet i undersøgelsen samt at verificere, at dataindsamling og -kvalitet var tilstrækkelig. Denne del af reviewet mundede i kommentarer med henblik på at forbedre datakvaliteten og de givne antagelser.
3. Review af Draft Final Report, fandt sted efter at data var blevet opsummeret og præsenteret i det første rapportudkast. Formålet var at undersøge, om anbefalingerne fra trin 2 var blevet fulgt, bekræfte at observationer og konklusioner fra undersøgelsen var konsistente med det angivne formål, og at vurdere den overordnede kvalitet af undersøgelsen og hvordan undersøgelsen levede op til de datakvalitetskrav, der var relevante for at opfylde LCA’ens formål. Resultatet af trin 3 var specifikke kommentarer for at forbedre gennemsigtigheden af metodebeskrivelsen og give en entydig kommunikation omkring begrænsninger i brugen af undersøgelsens resultater i relation til omfanget og datakvaliteten.

4.2.2 Indhold af reviewet

Beskrivelsen af reviewet lægger primært vægt på de anbefalinger, review-panelet har givet omkring udvikling og brug af diverse index til forbedring af datakvalitet og anvendelighed af undersøgelsen. Baggrunden er formodentlig, at forfatterne på denne måde formidler nogle gode råd, der også kan være anvendelige i andre sammenhænge, f.eks. som en del af fremtidige beskrivelser af definitionen af mål og afgrænsning.

Det kan undre, at den udførende LCA-konsulent reelt overlader det til review-panelet at formulere kriterier for hvilke materialer og processer, der skulle inkluderes. I dagens LCA-verden vil det normale være, at konsulenten beskriver en fremgangsmåde, som derefter vurderes af review-panelet. Det skal dog bemærkes, at ABC-LCA’en er et af de første store LCA-studier i USA, og dermed har bidraget til metodeudviklingen på området. Der har derfor været behov for at afklare en række praktiske problemer i forhold til de overordnede retningslinier, der på det pågældende tidspunkt var udgangspunktet for LCA-arbejde.

4.2.4 Bemanding, tidsforbrug og pris

Det fremgår ikke af artiklen, hvem eller hvor mange, der har været medlem af review-panelet, idet reviewartiklen er skrevet af den ledende konsulent og projektets tovholder fra sponsorernes side. Det er derfor heller ikke muligt at identificere, hvilke personlige kvalifikationer, der er blevet lagt vægt på ved panelets sammensætning.

Reviewet, der forløb over en periode på godt to år, kostede 30.000 USD, hvilket er 12% af (konsulent)omkostningerne til selve LCA’en.

4.3 Ledende artikel om Peer Review

4.4 LCA med et politisk interface

De formelle opgaver i et Critical Review Panel har i praksis store grænseflader til den politiske virkelighed, i det mindste når der er tale om LCA’er med store samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Sådanne LCA’er er væsentligt forskellige fra eksemplerne ovenfor, idet der er tale om sammenlignende undersøgelser, der blandt andet også omfatter en vurdering af resultaterne, men også fordi resultaterne skal indgå i et samspil med politiske prioriteringer og andre reguleringsværktøjer.

4.4.1 Den danske emballageundersøgelse

Den danske emballageundersøgelse (Ekvall et al, 1998) blev gennemført som en detaljeret LCA, uden supplerende værktøjer. Den kritiske gennemgang blev foretaget efter retningslinierne i ISO 14040-serien, med dialog mellem projektgruppen og reviewerne på tre steder i undersøgelsen.

Først og fremmest var det nedsatte reviewpanel det primære bindeled mellem projektgruppen og udbyderen (Miljøstyrelsen) med hensyn til kvalitetssikring, idet der ikke var nedsat en styre/følgegruppe med ekstern deltagelse. På tidspunktet for undersøgelsen havde Miljøstyrelsens kontor for husholdningsaffald ikke et særligt godt kendskab til LCA generelt og UMIP-metoden specifikt, og en væsentlig del af reviwets arbejde var derfor at sikre, at resultaterne på samme tid var opnået ved den bedst mulige LCA-teknik og brugbare i den beslutningsprocedure, der skulle efterfølge LCA’en.

Projektgruppen anvendte en dataindsamlingsstrategi, der medførte kontakt med alle de væsentlige leverandører i de undersøgte produktsystemer. Gennem dialog blev det forsøgt at opnå en så høj datakvalitet som muligt, og hver af dataleverandørerne fik mulighed for at vurdere den sammenhæng, som deres oplysninger blev anvendt i. Foruden leverandørerne blev en række interesseorganisationer inviteret til at deltage i en høringsgruppe, blandt andet miljøorganisationer, brancheforeninger og forbrugerorganisationer.

Rapporteringen giver ikke mulighed for at se, hvilke svar høringspartnerne har givet og derfor heller ikke, i hvor høj grad de påvirkede undersøgelsen. Reviewpanelets opgave var således afgrænset fra de øvrige interessenters og alene koncentreret om det faglige indhold i LCA’en.

I realiteten kom reviewpanelet alligevel til at tage stilling til politiske emner, f.eks. vedrørende valg af scenarie for produktion af den elektricitet, der indgår i alle de vurderede emballagesystemer. Spørgsmålet har været centralt i mange LCA-debatter, men det har ikke været muligt at opnå international enighed om, hvordan det skal håndteres. Projektgruppen havde valgt at lave en paneldiskussion med bred international deltagelse og anvendte de anbefalinger, som panelet gav. Alligevel var der i reviewpanelet ikke fuld accept af de trufne valg, og det blev understreget, at en mere detaljeret følsomhedsanalyse ville være hensigtsmæssig.

En væsentlig årsag til reviewpanelets skepsis overfor de trufne valg var, at det valgte el-scenarie ikke gav udtryk for den gennemsnitlige historiske belastning, men var begrundet ud fra marginalbetragtninger på samme måde som ved økonomisk modellering. Derved blev det miljømæssige beslutningsgrundlag efter panelets mening ikke tilstrækkeligt gennemsigtigt – et synspunkt som med stor sandsynlighed blev delt af visse af de berørte industrier. Set fra en politisk vinkel er det også svært at afgøre, om det trufne valg var i overensstemmelse med den danske energipolitik og dermed også, om projektets resultater var anvendelige som element i en fremtidig strategi på dette område.

Et andet område, hvor panelet havde indflydelse, var på vurderingen af lokale effekter på mennesker og miljø. Panelet påpegede, at en række forhold betød, at der ikke kunne fæstes lige så stor tillid til denne type resultater, som til de andre effektkategorier. Denne kritik medførte, at betydningen af resultaterne blev nedtonet i den endelige rapportering og således ikke blev et element i de politiske diskussioner, der blev gennemført med LCA’en som udgangspunkt.

Den danske emballageundersøgelse viser således, at en kritisk gennemgang på nogle områder kan forbedre resultaternes anvendelighed. Undersøgelsen viser også, at et panels muligheder for en afgørende indflydelse på resultatet er forholdsvis små, idet en række af de afgørende valg træffes af projektgruppen og/eller kunden. På trods af det imponerende detaljeringsniveau i undersøgelsen var det ikke muligt at behandle alle tvivlsspørgsmål lige grundigt og nå frem til entydige konklusioner. For LCA-udførende er dette ikke en overraskelse, men det vil sikkert være vigtigt i lang tid fremover at understrege det overfor "nye" kunder til LCA-resultater.

4.5 Review af "Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme"

En række af de væsentligste producenter, systemoperatører, transmissions- og distributionsselskaber, som tilsammen dækker hovedparten af el- og kraftvarmesystemet i Danmark, gennemførte fra 1998-2000 en livscyklusvurdering af deres produkter (Elfor, Elkraft System, Energi E2, 2000). Som en del af projektet, der generelt var finansieret af deltagerne selv, gav Miljøstyrelsen tilskud til en kritisk gennemgang. Den kritiske gennemgang af projektet har dannet grundlag for den vejledning i samme, der refereres til flere steder i denne rapport (Caspersen og Wenzel, 2000).

Formålet med reviewet var at vurdere, om arbejdet som helhed lever op til standarderne i ISO 14040-serien, samt om resultaterne giver et retvisende billede af livscyklus for dansk el og kraftvarme.

4.5.1 Review-processen

Selve review-processen er dokumenteret i et kapitel i rapporten. Der var tale om et tre-delt review:

1.del, afgrænsning
2.del, dataindsamling for de enkelte produktionsteknologier
3.del, hovedrapporten.

I forbindelse med hver del har der været udarbejdet skriftlige kommentarer, hvorefter der er blevet afholdt møder mellem reviewerne og relevante personer fra projektets koordineringsgruppe. Afslutningsvis har review-panelet gennemgået hovedrapporten samt det bagvedliggende grundlag og sammenfattet reviewet i et kapitel i hovedrapporten.

4.5.2 Reviewets indhold

4.5.3 Kommentarer til reviewet

Reviewet virker først og fremmest som en anmeldelse af LCA’en, idet der hovedsageligt er lagt vægt på at vurdere enkeltelementerne i LCA’en samt de overordnede konklusioner. Dette er naturligvis et væsentligt element i review-panelets opgave, idet det styrker troværdigheden af projektets resultater, der dermed får et grønt stempel til fremtidig brug.

Til gengæld lægger review-panelet kun lidt vægt på at beskrive review-processen, herunder hvor stor indflydelse panelet har haft på projektgruppens valg undervejs, og i hvor høj grad review-panelets omfattende LCA-viden er blevet overført til deltagerne i projektgruppen, der så vidt vides var forholdsvis "grønne" i forhold til LCA ved projektets start.

4.5.4 Bemanding, tidsforbrug og pris

Review-panelet bestod af tre personer, hvoraf de to først og fremmest kan karakteriseres som LCA-eksperter, mens den tredje kan karakteriseres som systemekspert. LCA-eksperterne og systemeksperten har dog et forholdsvis stort kendskab til hinandens arbejdsområder, og den samlede viden i panelet må vurderes at dække stort set alle de problemområder, der kan dukke op i en LCA på dette område.

Tidsforbrug og budget for det kritiske review fremgår ikke af rapporteringen.

4.6 Konkluderende bemærkninger

Der er ikke i International Journal of LCA givet specifikke bidrag til viden om, hvordan et review panel sammensættes, hvordan reviewet genemføres, hvor lang tid det tager og hvad det koster.

Artiklerne viser primært, at det med LCA-ekspertise, sund fornuft og tilstrækkelig åbenhed er muligt at forbedre kvaliteten af en LCA betragteligt. Det empiriske grundlag for dette udsagn er forholdsvis spinkelt, men der er dog ikke grund til at betvivle det.

Det spinkle erfaringsgrundlag gør også, at fremhævelsen af SETAC’s Code of Practice på bekostning af ISO 14040 kan virke lidt søgt. I praksis vil et review-panel kunne anvende selve standarden i dets arbejde, f.eks. ved at vurdere, om de enkelte trin i LCA’en er gennemført efter de principper, der er beskrevet i standarden. At der så ikke er en decideret beskrivelse eller forslag til en egentlig procedure, er formodentlig et mindre problem.

En sådan beskrivelse findes nu på dansk som et spin-off af den stort anlagte LCA af dansk el og kraftvarme. Med udgangspunkt i en gennemgribende review-proces har to af panelets medlemmer udarbejdet et udkast til en procedure for kritisk gennemgang, der i altovervejende grad er relateret til ISO-14040 serien. Forslaget illustrerer gennem eksempler, hvordan en række konkrete problemer er blevet håndteret, og ender op med en checkliste, der kan anvendes ved fremtidige review.

Med hensyn til kvalitetssikring af mindre detaljerede LCA’er er der i Int.J.LCA ikke fundet nogle anvisninger. Dette kan virke skuffende, når det tages i betragtning, at langt de fleste LC-studier, der præsenteres, kan karakteriseres som simplificerede LCA’er. Som nævnt indledningsvis fremgår det dog ikke af de publicerede artikler, om der har været nogen form for review-panel tilknyttet i forbindelse med LCA-arbejdet. Der kan derfor godt være erfaringer med kvalitetssikring i den internationale LCA-verden, som ikke er dokumenteret i tidsskriftet.

Brug af LCA som beslutningsstøtte i politiske afgørelser kræver naturligvis en kritisk gennemgang. Det kritiske panel kan sikre kvaliteten på en række punkter, men kan ikke gøre LCA til et objektivt værktøj, fordi en række af de valg, der skal træffes, er nært relateret til politiske diskussioner, f.eks. på energiområdet. Disse valg træffes generelt i samråd mellem opgavestilleren og projektgruppen, og reviewpanelet kan som den eneste mulighed påpege, at sådanne valg bør følges op af mere udførlige følsomhedsanalyser.

5. Kvalitetssikring af forskellige typer LCA

Grænsefladerne mellem de forskellige niveauer kan ikke defineres præcist, og specielt mellem den forenklede og den detaljerede LCA kan det være svært at pege på principielle forskelle. De mest almindelige former for forenklet LCA er beskrevet i Pommer et al. (2001) som "LCA i PC-værktøj", hvor resultatet er kvantitativ information baseret på let-tilgængelige data i et PC-værktøj, dvs. ingen dataindsamling, og "Fokus-LCA", der inkluderer ny dataindsamling og beregninger i et PC-værktøj, men for en begrænset del af livsforløbet. I den detaljerede LCA er der en større dybde og bredde i dataindsamlingen, hvorved det bedre kan sikres, at væsentlige belastninger ikke vil blive overset.

Et fællestræk for alle former for LCA er dog, at LCA’en skal kunne give svar på de spørgsmål, der ønskes besvaret (overvejes i formuleringen af mål og afgrænsninger"), og at den LCA-udførende skal sørge for, at målsætningerne i "mål og afgrænsninger" bliver opfyldt. Det er dog klart, at jo mere omfangsrig og detaljeret en LCA skal være, jo højere krav er der til at skabe og bevare et overblik over komplekse problemstillinger. Samtidigt vil det ofte være sådan, at beslutninger med vidtrækkende politisk/sociale eller økonomiske konsekvenser, der skal understøttes af LCA-resultater, automatisk er omkostningskrævende og stiller store krav til kvalitet.

Disse forskelle i detaljeringsniveau skal der tages højde for ved valg af metode og den LCA-udførende. De to valg hænger i praksis tæt sammen, og ofte vil beslutningen blive taget i et iterativt forløb, hvor LCA-kunden undersøger forskellige muligheder for at få belyst sin problemstilling. Valget kan også ske mere intuitivt, f.eks. som følge af en invitation til at deltage i afprøvningen af en ny metode eller som en del af et større brancheprojekt.

5.1 MEKA-LCA og Livscykluscheck

5.1.1 Erfaringer

De meget simple LCA’er efter MEKA-princippet eller TIC’ernes livscykluscheck er tænkt udført af personer uden særligt kendskab til LCA, f.eks. miljømedarbejdere på en virksomhed eller TIC’s konsulenter. Sidstnævnte har gennemgået et to dages kursus i gennemførelse af livscykluscheck. Virksomhedernes miljømedarbejdere må forventes at have hørt om LCA, men har kun sjældent et tilstrækkeligt kendskab til hverken de generelle problemstillinger eller til specifikke metoder.

Det mest almindelige formål med en MEKA-LCA er at give virksomhederne en første indsigt i deres produkters livscyklusforhold, f.eks. hvor den væsentligste miljøbelastning i livsforløbet findes og hvilke aktiviteter, der er årsagen. MEKA-matricen kan i visse tilfælde også pege på områder, hvor der umiddelbart kan synes at være forbedringsmuligheder.

Hvis en MEKA-LCA eller et Livscykluscheck gennemføres af virksomhedernes egne medarbejdere, er der ikke umiddelbart mulighed for hverken at få hjælp til arbejdet undervejs eller et kvalitetscheck af arbejdet. Dette betyder, at der er en risiko for at lave fejl, eller at fejl ikke opdages, f.eks. oversete elementer i livsforløbet, regnefejl ved opgørelse af materiale- og energiforbrug samt i kemikalievurderingen. Henriette Kiel Møngaard, TM Coating, fremhævede på workshoppen den usikkerhed, man som begynder havde omkring kemikalievurderinger i livscyklusperspektiv, specielt i de tilfælde, hvor der manglede oplysninger fra underleverandører.

Risikoen for fejl ved systemafgrænsningen begrænses, hvis den udførende har mulighed for en dialog med personer, der har kendskab til produktområdets tekniske og miljømæssige aspekter. Denne viden findes ofte internt på virksomheden, mens det ikke kan forventes, at kvaliteten i beregninger og vurderinger kan sikres gennem dialog med virksomhedens egne medarbejdere. En person med både et generelt LCA-kendskab og erfaring med brug af MEKA-princippet vil derfor være et værdifuldt element i en sikring af kvaliteten, således at der ikke tages forkerte beslutninger på grund af en "dum" fejl.

Hvis en TIC-konsulent gennemfører et livscykluscheck, ligger den største risiko for manglende kvalitet antageligt i systemafgrænsningen. Det tidsforbrug, der er afsat til et livscykluscheck, er meget begrænset (15-20 timer), og der lægges derfor i metodebeskrivelsen op til en kort og koncentreret dialog mellem virksomhed og konsulent, hvor virksomheden på forhånd har sørget for indsamling af dokumentation. Hvis et eller flere elementer i denne procedure ikke gennemføres optimalt, kan det ikke undgå at smitte af på kvaliteten af den rapport, der udarbejdes.

I et projekt med faste (og små) budgetrammer som et Livscykluscheck, er det vanskeligt at finde reelle muligheder for kvalitetskontrol. Medlæsning af kolleger kan fange elementære fejl, men en egentlig kvalitetskontrol af både forudsætninger, beregninger og konklusioner er kun realistisk, hvis der er afsat tilstrækkelige midler i budgettet. Kristine Keiding, TIC Thisted, stillede på workshoppen spørgsmåltegn ved behovet for en egentlig kvalitetskontrol i et så forholdsvis enkelt system som Livscykluscheck, men erkendte dog, at mange af de TIC-konsulenter, der gennemfører Livscykluscheckene specielt i begyndelsen var stødt ind i problemer, hvor der var behov for sparring med kolleger eller eksperter.

Den ovenstående gennemgang af rammerne for MEKA-LCA og Livscykluscheck peger først og fremmest på behovet for en kvalificeret sparringspartner til den person, der gennemfører vurderingen. Behovet er mest udtalt for personer uden særligt LCA-kendskab, men selv for personer med nogen LCA-erfaring er der i metodens elementer risiko for at lave fejl – eller overse vigtige ting.

5.1.2 Anbefalinger

Som en første hjælp til både den udførende og den eventuelle sparringspartner foreslås det at udarbejde en checkliste, hvor det er muligt at afkrydse og kommentere, hvordan kvaliteten i de enkelte elementer vurderes at være. Checklisten skal ikke nødvendigvis være et værktøj til decideret kvalitetskontrol, men først og fremmest fungere som et dialogværktøj mellem den udførende og sparringspartneren. Tidsrammerne for en sådan sparring kan ikke vurderes præcist. Som udgangspunkt må det forventes, at der som minimum kræves omkring fem timer ved et Livscykluscheck, der er lavet af en TIC-konsulent med erfaring på området. Hvis en MEKA-LCA laves internt på en virksomhed, er tidsbehovet formodentlig noget større, idet den udførende ikke kan forventes at have LCA-erfaring og dermed har et større behov for dialog med personer, der "ved noget" om både det pågældende produkt og MEKA-metoden.

5.2 Forenklet LCA

Uanset formål og omfang af LCA’en anbefales det at arbejde efter de retningslinier, der er angivet i ISO-standarderne i 14040-serien. For erfarne LCA-udøvere er dette et naturligt element i arbejdet og kræver ikke særlige forholdsregler eller hjælp. For LCA-begyndere vil der ofte være både praktiske og teoretiske problemer, der er behov for hjælp til at løse. Som regel vil behovet være til stede i hele projektperioden, og i praksis kan behovet sammenlignes med en kritisk gennemgang, bortset fra at der foruden de kritiske øjne også er behov for praktisk hjælp til at løse konkrete problemstillinger.

5.2.1 Værktøjer

Forenklede LCA’er vil som regel blive udført af personer, der enten har et godt forhåndskendskab til LCA, eller som får dette kendskab gennem et (længerevarende) projektforløb.

Uanset formål og omfang af LCA’en må det forventes, at der anvendes et PC-værktøj til beregningerne. Professionelle LCA-konsulenter har ofte et godt kendskab til det værktøj, de anvender, mens personer på virksomheder, der lige er startet med LCA-arbejde, som noget af det første skal træffe en beslutning omkring valg af værktøj.

LCA’er udført uden PC-værktøj, hvor beregninger f.eks. er foretaget med regneark, stiller store krav til dokumentation og gennemskuelighed, for at det overhovedet er muligt at udføre kvalitetskontrol.

På grund af, at LCA, som oftest er en meget tidskrævende proces, er der kun få erfaringer med egentlig kvalitetskontrol af de værktøjer, der er kommercielt tilgængelige på markedet. En anden årsag til den manglende kvalitetskontrol og sammenligning af forskellige værktøjer er deres pris, som ligger i størrelsesordenen 30.000 til 100.000 DKK, med UMIP’s PC-værktøj som en fornuftig undtagelse (4375 DKK).

5.2.2 Kritisk gennemgang

Kim Christiansen, Berendsen A/S, understregede på forprojektets workshop, at der ikke var noget formelt krav til detaljeringsniveau i ISO 14040-serien. Dette betyder, at forenklede LCA’er, der indeholder sammenligninger af produkter eller produktsystemer og som offentliggøres, også skal gennem en kritisk gennemgang.

Som udgangspunkt foreslås det, at "nye" virksomheder på LCA-området får offentlig støtte til kvalitetshjælp ved udarbejdelse af deres første LCA. Støtten gives i form af konsulenttimer, der rekvireres fra erfarne og uafhængige LCA-konsulenter. Omfanget af støtten afhænger af LCA’ens omfang, men skal typisk være af den størrelsesorden der er nødvendig for at gennemføre en kritisk gennemgang. Det er en oplagt mulighed at anvende den eksisterende Kompetenceordning under Program for Renere Produkter til dette formål.

Det kan overvejes, om virksomheder, der må forventes at få en konkurrencemæssig fordel ved markedsføring af LCA’ens resultater, skal støttes på samme måde. For dette taler først og fremmest, at et progressivt initiativ som LCA af et produkt fortjener en støtte, der sikrer en optimal kvalitet. Ved at støtte kvalitetssikring af resultaterne opnås også mulighed for at anvende resultaterne i andre sammenhænge, f.eks. ved at nye opgørelser og effektvurderinger kan inkluderes i en almen tilgængelig database. Emnet behandles yderligere under "Miljøvaredeklarationer".

5.3 Detaljeret LCA

Både ved præsentationen af "Vejledning i kritisk gennemgang af LCA" i Miljøstyrelsens LCA-følgegruppe og på workshoppen var der enighed om, at der er tale om et godt værktøj, der kommer langt rundt i krogene af en LCA indenfor en fornuftig tidsramme. Der skønnes således ikke at være behov for yderligere udvikling af værktøjer til dette formål.

Med hensyn til tidsforbrug/økonomi for en kritisk gennemgang var der en stor spændvidde i workshoppens præsentationer. Henrik Wenzel, IPL, fortalte, at han har været reviewer på en større LCA, som Ericsson havde gennemført. Totalbudgettet havde være 5.000.000 DKK, mens den kritiske gennemgang kun havde kostet 50.000 DKK. Den kritiske gennemgang var uden problemer blevet gennemført indenfor budgetrammerne. I det danske emballagestudie, hvor Allan Astrup Jensen fra dk-TEKNIK var formand for panelet, havde den kritiske gennemgang også kostet 10% af projektomkostningerne, hvilket havde været for lidt, blandt andet fordi der var flere kritiske eksperter involveret (heraf tre udenlandske), og fordi projektdokumentationen var væsentlig mere omfangsrig end forventet. Endelig fortalte Kim Christiansen fra Berendsen A/S, at ekstern kritisk gennemgang af to forenklede LCA’er for tekstilserviceindustrien havde kostet henholdvis 10% og 30% af de samlede projektomkostninger. Forskellen blev især begrundet i, at den ene LCA havde haft et interessentpanel som en del af reviewgruppen, mens der i det andet tilfælde kun var en LCA-ekspert og en "system-ekspert" som medlemmer af panelet. I alle tilfælde havde det været en LCA-ekspert, der havde været formand for panelet, og der havde ikke været problemer omkring indholdet i gennemgangen eller kommunikationen mellem det kritiske panel og den LCA-udførende eller LCA-kunden. Det skal dog bemærkes, at en af panelets opgaver i emballagestudiet blev at forbedre forståelsen mellem kunden (Miljøstyrelsen) og LCA-projektgruppen, blandt andet med hensyn til metodevalg og præsentation af resultaterne.

De store budgetforskelle afspejler naturligvis i høj grad opgavens omfang. I emballagestudiet var der tale om flere tusinde siders rapportering, herunder både indsamling og bearbejdning af nye data samt principielle metodediskussioner. I LCA’erne for tekstilserviceindustrien var rapporternes omfang væsentligt mindre (mindre end 100 sider), indsamling og bearbejdning af nye data var begrænset til få processer (først og fremmest vask og tørring), og vurderingen var begrænset til få effektyper, hvor der er international enighed om vurderingsmetoder.

Både Allan Astrup Jensen som panelformand og Kim Christiansen som kunde vurderede, at en kritisk gennemgang gav et godt udbytte i form af fagligt input, samt sikrede, at kundens forventninger til indhold og kvalitet af den pågældende LCA blev opfyldt, således at resultatet kunne fremstå som troværdigt overfor offentligheden.

Afslutningsvis vurderes det, at den vigtigste parameter i forhold til tidsforbruget for en kritisk gennemgang er den politiske og økonomiske betydning af den beslutning, som LCA’en skal understøtte. I emballagestudiet skulle LCA’en være en del af beslutningsgrundlaget for, om Danmark skulle tillade andre emballageformer til drikkevarer end de eksisterende. Den primære målgruppe var det politiske system i såvel Danmark som EU, men det er oplagt, at der også var interessenter både på EU’s politiske niveau og i hele emballagebranchen. I de to LCA’er for tekstilserviceindustrien var formålet at undersøge branchens og konkurrenternes miljømæssige performance, og eventuelt at give den nødvendige viden til en forstærket markedsføring af branchens produkter. Brancheforeningens medlemmer var den primære målgruppe, der i den sidste ende også skulle tage stilling til brugen af resultaterne.

5.4 Miljøvaredeklarationer (MVD)

Mens der i Danmark er en del erfaringer med de LCA-niveauer, der er skitseret ovenfor, er det stadig et åbent spørgsmål, hvilket niveau LCA som grundlag for miljøvaredeklarationer vil blive udarbejdet på, og hvem der på både kort og langt sigt skal stå for den praktiske udførelse og kontrol af kvaliteten. Som udgangspunkt må det forventes, at niveauet lægges tæt op ad de øvrige nordiske lande, der har arbejdet med MVD gennem længere tid.

I LCA-teknisk forstand betyder dette, at der vil blive lagt vægt på indsamling af steds-/virksomhedsspecifikke data. Dette gøres i praksis bedst gennem et samarbejde mellem virksomheden og den LCA-udførende, idet førstnævnte bedst kan identificere interne datakilder og sidstnævnte kender til de metodemæssige muligheder for at viderebehandle oplysningerne.

Med den tænkte anvendelse af MVD som dialogværktøj for professionelle indkøbere er der et stort behov for kvalitetssikring af disse. Hvis kvaliteten ikke er i orden, vil LCA-tankegangen hurtigt miste sin troværdighed, også på andre områder.

Sverige og Norge har valgt to forskellige modeller til kvalitetssikring af MVD. De nærmere detaljer omkring procedurer og økonomi er ikke beskrevet i dette forprojekt. Overordnet set indeholder det svenske system flere formaliserede procedurer end det norske, hvilket må formodes at give en bedre kvalitet, men på bekostning af lidt større udgifter.

Der er i regi af Nordisk Industrifond og Nordisk Ministerråd to projekter undervejs, der skal belyse muligheden for et fællesnordisk koncept for MVD. Hvis dette koncept kan opnå tilstrækkelig industriel bevågenhed og accept, kan det meget vel tænkes at medføre en væsentlig øget efterspørgsel efter kompetente LCA-udøvere, både til at lave selve LCA’en, hvis virksomheden ikke selv har den fornødne ekspertise, og til at certificere at LCA-arbejdet opfylder de stillede kvalitetskrav.

De svenske krav til en akkrediteret certificering danner udgangspunkt for det efterfølgende afsnit om krav til personkvalifikationer. På dette sted skal der kun peges på den specielle LCA-opgave, det er at opstille generelle og specifikke krav til MVD af forskellige produktgrupper. Denne opgave er "ny" i LCA-sammenhæng, idet LCA-processen indtil nu har været fokuseret på at behandle så detaljerede systemer som muligt indenfor de givne økonomiske rammer. I fremtidens MVD må det forventes, at en ekspertgruppe definerer både overordnede og specifikke krav til systemgrænser og vurderingselementer, uden nødvendigvis at tage stilling til økonomiske eller praktiske problemer. Den samme gruppe af eksperter (eller deres kolleger) skal efterfølgende certificere, at det gennemførte arbejde lever op til de stillede krav.

I arbejdet med MVD er der ligesom i forbindelse med kritisk gennemgang indbygget en mulig habilitetskonflikt for den kritiske ekspert, idet denne er i dialog med udføreren af LCA’en omkring definitionen af mål og afgrænsninger (eller ved MVD direkte definerer mål og afgrænsninger), og samtidig i en senere fase kritisk vurderer resultaterne, og kommer med anbefalinger til forbedringer. Dette stemmer ikke overens med den klassiske rollefordeling i kvalitetssikring, hvor den person, der kvalitetssikrer ikke har været involveret i det udførte arbejde, og derfor kan tillade sig at kritisere alle aspekter af dette.

5.5 Effektdata for kemikalier – et specielt problem

Problemer omkring systemafgrænsninger, systemudvidelser og allokering er ofte i fokus, når LCA-arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres. Det er her, der træffes de valg, der er afgørende for, om resultaterne af det færdige arbejde vil blive anerkendt af både LCA-eksperter og relevante aktører.

For de forenklede og detaljerede LCA’er, hvor der gennemføres effektvurdering (impact assessment), er vurdering af kemiske stoffers påvirkning af mennesker og miljø et specifikt problem. Der anvendes i størrelsesordenen 20-50.000 kemiske stoffer i vores hverdag, og kun nogle få hundrede af disse er karakteriseret med hensyn til deres effektpotentiale i de kommercielle PC-værktøjer og en eventuel. baggrundsdokumentation til disse. Blandinger af disse stoffer er generelt ikke karakteriseret overhovedet.

Effektvurderinger af kemikalier er generelt præget af datamangel, med mindre der er tale om velkendte stoffer. Vurdering af effekter af enkeltstoffer kræver almindeligvis en ekspertvurdering af data foruden en vurdering af eksponeringen af menneske og miljø. Hvis der indgår mange kemiske stoffer i et produkts livscyklus er der derfor et betydeligt databehov, som kan være vanskeligt at dække med de tilgængelige datakilder. For kemikalietunge produkter betyder det, at der kan være et betydeligt ekstraarbejde forbundet med at udføre LCA.

I det omfang det ikke er muligt at afsætte de nødvendige ressourcer, må det vurderes, om LCA er det rette beslutningsstøtteværktøj at anvende, eller om andre værktøjer, f.eks. baseret på risikovurdering af stoffer og kemikalier, er mere velegnede.

Udføres LCA er der både på opgørelses- og effektsiden risiko for at overse væsentlige påvirkninger. Ved opgørelser er det muligt at estimere, hvor store de potentielle udledninger er, men på effektsiden er det nødvendigt at udarbejde nye effektfaktorer efter de retningslinier, som metodebeskrivelsen angiver. Men hvem kan gøre dette – og hvordan sikres kvaliteten?

I de mest simple metoder, som f.eks. MEKA, er der fokus på kemikalieforbrug dvs. stoffer, der indgår i produktet og hjælpestoffer i processerne. Det vurderes i mindre omfang, hvilke emissioner af disse kemikalier, der sker i livscyklus, og i endnu mindre grad emissioner af nydannede kemiske stoffer, som f.eks. dioxin fra affaldsforbrænding og NO_x fra energiproduktion. Disse metoder har i høj grad fokus på kemikaliehåndtering, og derfor er eventuelle problemer i arbejdsmiljøet ganske godt repræsenteret, mens effekter af emitterede stoffer ikke vurderes.

Omvendt er det i de mere detaljerede metoder, der i større udstrækning understøttes af PC-værktøjer. Her ligger fokus på emissioner til miljøet. Toksiciteten af disse emissioner på miljø og sundhed kan udtrykkes ved et kvantitativt mål. Arbejdsmiljø vurderes ofte kun kvalitativt. Til gengæld for det kvantitative mål for emissioner går det ofte tabt, hvilke typer af effekter, disse emissioner kan have..

Forskellen på fokus, dvs. input i MEKA og emissioner i de mere detaljerede metoder er noget paradoksal, da det kan give temmeligt forskellige resultater. F.eks. vil et farligt kemisk stof altid slå ud i MEKA, men kun i en detaljeret LCA, hvis der sker et udslip. Hvis der ikke sker udslip, vil det højst komme til at optræde i en parameter for farligt affald.

Det er således ikke mærkeligt, at der ofte er stor forvirring (også blandt LCA-udøvere), når talen falder på vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og miljø i LCA. Det kræver både metodemæssig indsigt og kemisk/toksikologisk/økotoksikologisk viden at rådgive omkring og kvalitetssikre disse vurderinger i LCA.

Et yderligere bidrag til forvirringen er, at der findes flere metoder til detaljeret toksicitetsvurdering i LCA, da der ikke er international konsensus omkring denne effektparameter.

En vigtig pointe omkring udførelse og kvalitetssikring af toksicitetsvurderinger i LCA er en erkendelse af, hvilke konklusioner, der kan drages på basis af LCA’en. Toksicitetsvurderingerne i en LCA overfortolkes ofte. F.eks. sammenlignes resultater fra en LCA nogle gange ukritisk med risikovurderinger. Det er forkert. Et LCA-toksicitetspotentiale er ikke udtryk for en risiko, men et udtryk for den potentielle miljø- eller sundhedsbelastning. Se bilag 1 for en uddybning.

Kvalitet af data

En stor kilde til usikkerhed i vurderingen af effekter af kemikalier på sundhed og miljø i LCA er kvaliteten af inventorydata. I meget stor udstrækning indeholder datamaterialet for LCA kun information om energiforbrug (og eventuelt relaterede emissioner), materialeforbrug, samt affaldsgenerering. Øvrige emissioner, f.eks. fra råvareproduktion, er ofte ikke medtaget. Det kan give det paradoksale resultat, at anvendelse af tungmetaller ikke afspejles i resultatet af LCA'en af den simple grund, at der ikke er data for de emissioner, der er forbundet med udvinding af metallet. Omvendt ses det ofte, at i de tilfælde, hvor der er gode datasæt, ’straffes’ materialet, hvis der kommer et udslag på parameteren for toksicitet eller økotoksicitet.

Tilgængelighed af effektfaktorer og klassificeringer

MEKA-metoden bygger i stor udstrækning på EU-klassificeringer, og detaljerede metoder i stor udstrækning på effektfaktorer. Hvis et kemisk stof ikke er klassificeret eller der ikke er udarbejdet en effektfaktor for stoffet, skal disse fastsættes. Dette kræver ekspertviden, og det kan ofte være dyrt/besværligt at genere de nødvendige klassificeringer eller effektfaktorer.

Dette kan have to konsekvenser. Enten udelades toksicitetsvurderinger, da man erkender, at man mangler ressourcer i form af tid og viden. Alternativt ses det ofte, at toksicitetsvurderinger alligevel medtages. Populært sagt vender man det blinde øje til, når der mangler effektfaktorer. Hvis disse mangler ikke fremhæves i fortolkningen, kan den kvantitative toksicitetsvurdering i LCA’en være misvisende.

Desuden har kvaliteten af de effektfaktorer, der anvendes, stor betydning for beregningen og fortolkningen af toksicitetsscorerne. Den forholdsvis begrænsede viden om mange anvendte stoffers effekt på menneske og miljø (se diskussionen nedenfor) er medvirkende til at forøge den usikkerhed, som allerede ligger i modellerne til beregning af LCA-effektfaktorerne. Der er derfor generelt behov for adgang til kvalitetssikrede effektfaktorer, f.eks. ved at lade et ekspertcenter vedligeholde en database.

Manglende viden om kemiske stoffer

En sidste komplicerende faktor omkring vurdering af kemikalier er, at mange af de kemikalier, vi omgiver os med, kun i meget begrænset omfang er undersøgt for alle potentielle toksikologiske eller økotoksikologiske påvirkninger. Dette kan i nogen grad imødegås med analogislutninger, eventuelt ved brug af QSAR-værktøjer. Sidstnævnte vurderinger skal udføres af toksikologer med viden om disse metoder.

Endvidere kan der for nogle stoffer være modstridende oplysninger om stoffets toksicitet – f.eks. forårsaget af forskellige testomstændigheder eller en urenhed i de testede kemikalier.

Nedenstående eksempel fra litteraturen illustrerer en række af ovenstående problemstillinger.

Eksempel

Tukker (1998) beskriver brugen af toksicitetsfaktorer fra LCA i en massestrømsanalyse af PVC i Sverige. De anvendte faktorer blev i første omgang taget fra den anerkendte CML-manual, men blev genberegnet af konsulenten, fordi de oprindelige faktorer var baseret på for gamle data og forkerte default-værdier m.m. De nye faktorer var op til en faktor 1000 forskellig fra de oprindelige. Efterfølgende leverede blødgører-industrien endnu nyere og delvis upublicerede oplysninger, samt foreslog en ændret vurderingsmetode, der tog hensyn til phthalaters specielle fysisk-kemiske egenskaber. Disse ændringer medførte en endnu større forskel i forhold til de oprindelige faktorer. Tukker fremhæver, at der må være gennemført et stort antal LCA’er, hvor de "dårlige" effektfaktorer har været brugt, uden at der har været sat spørgsmålstegn ved modelleringen.

I relation til kvalitetssikring af LCA er det interessant at notere, at brugerne af et anerkendt LCA-værktøj først bliver opmærksom på så markante svagheder længe efter at værktøjet er publiceret. Selv om der eventuelt gennemføres et Critical Review, vil svagheden ikke blive opdaget, fordi "fejlen" er begravet i et edb-program, der anvender værdier, der er beregnet i et andet program. Det er også interessant, at interesseorganisationer er i stand til at påvirke resultaterne af en LCA i en sådan grad, som det er tilfældet her, alene ved at fremkomme med få, udvalgte data. Et Critical Review Panel vil kun yderst sjældent have de samme muligheder, fordi det både kræver adgang/kendskab til de relevante primærdata og ressourcer til at udføre mere end en stikprøvekontrol.

Overordnet set er der således et behov for en centralt styret kvalitetssikring af metodegrundlag og beregningsmodeller, men lige så vigtigt er det, at den LCA-udførende er opmærksom på de usikkerheder, der er indbygget i LCA og tager højde for det i sin fortolkning. Det sidstnævnte element er det muligt at kontrollere ved et Critical Review, således som det for eksempel var tilfældet i det danske emballagestudie.