Infektiøse doser angiver den dosis af et smitstof, som er nødvendig for at fremkalde sygdom hos en anden vært. Doserne varierer meget imellem de forskellige smitstoffer og for enkelte arter. Eksempelvis varierer dosen imellem forskellige Salmonella-arter og er mindre ved inhalation af aerosoler end når bakterierne optages peroralt (Stenström, 1996). Den infektiøse dosis afhænger af påvirkningsmåde og målorgan, dvs. at man f.eks. let kan få øjenbetændelse og at der kræves større doser for at få diarré end at få øjenbetændelse ved eksponering via øjnene. Man kan endvidere ikke få diarré ved at man får bakterier i øjnene.

De teoretiske infektiøse doser fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Teoretiske infektiøse doser.

For protozoerne, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum, er infektionsdosen meget lav.

Infektionsdosen for Salmonella afhænger af flere faktorer, såsom alder og immunstøtte. (D'aoust, 1989) angiver i forbindelse med et udbrud, at 10 bakterier har været i stand til at forårsage sygdom.

De angivne infektiøse doser er anvendt i de senere afsnit til en grov estimering af hvor meget spildevand, der teoretisk skal til for at forårsage sygdom.

I tabel 2.2 karakteriseres smitstofferne efter mængde udledt med human afføring/afløbsvand og størrelse af infektionsdosis. I tabellen er ligeledes angivet overlevelsesevne i vandmiljøet i parentes.

Tabel 2.2
Husspildevand. Udledt mængde og størrelsen af infektionsdosis. (Stenström, 1996)

Infektionsdosen for Salmonella er ikke nødvendigvis altid stor eller middelstor. Det afhænger som tidligere nævnt af en lang række faktorer, som alder, smittevej og immunforsvar.

De interessante og problematiske mikroorganismer er i sundhedsmæssig henseende mikroorganismer med en lav infektiøs dosis og som udskilles i stor mængde til spildevand. Dette er bl.a. Campylobacter, enterovirus, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum, da disse opfylder kriterierne.

2.4 Overlevelsestid

Overlevelsesevnen for smitstoffer i det akvatiske miljø har naturligvis betydning for de sundhedsmæssige risici for de badende og andre brugere.

Overlevelsestiden for smitstofferne i vandmiljøet er afhængig af flere faktorer (Nickelsen og Kristensen, 1991):

	Temperatur
	UVlys
	Saltindhold
	Iltkoncentration
	Indhold af toksiske stoffer
	Indhold af organisk stof
	Indhold af partikler
	Inaktivering betinget af den naturlige mikroflora
	Indhold af bakteriophager (Bakterievirus)
	Indhold af oxidations- og reduktionsmidler.

Visse patogener kan overleve uden for mennesket i meget lang tid, som f.eks. virus, men de kan ikke formere sig i vand. De behøver en værtscelle for vækst.

I tabel 2.3 angives mikroorganismernes overlevelsestid ved forskellige temperaturer.

Tabel 2.3
Mikroorganismernes evne til at overleve ved forskellige temperaturer. (Stenström, 1996)

?? Mangelfuld eller ukendt viden.

Generelt er levetiden for patogenerne længere ved lavere temperatur (4-8 °C) end ved højere temperatur (20-30 °C). For flere af mikroorganismerne fordobles levetiden ved de lave temperaturer. Ved 4-8 °C varierer levetiden fra 3-6 måneder, mens levetiden ved 20-30 °C varierer mellem 14 dage og 3 måneder.

Smitstoffernes overlevelsesevne i det akvatiske miljø er beskrevet i litteraturen. Nedenstående er en sammenfatning af de fundne artikler fra 1995-2000 om dette emne mht. til de undersøgte smitstoffer i nærværende undersøgelse.

I havvand varierer T90 for E. coli mellem ½ time og 3 døgn. T90 angiver tiden, hvormed 90% af smitstofferne er døde. Henfaldet er 100 gange større i solskin end om natten. Cryptosporidium parvum har en bedre overlevelsesevne i havvand i mørke end Giardia muris, E. coli, Salmonella og Poliovirus, angivet i størrelsesorden. I sollys er rækkefølgen: Cryptosporidium parvum, Poliovirus, Giardia muris, Salmonella og E. coli (Nielsen et al., 1996 og Johnson et al., 1997). Overlevelsestiderne varierer fra 25 til 96 timer i mørke og ½ til 50 timer i sollys.

Cryptosporidium parvum kan overleve i fersk flodvand i flere måneder, med størst evne i koldt vand. E. coli og fæk. enterokokker har lavere overlevelsestid end Cryptosporidium parvum, med op til 80 døgn. De to bakterier har samme temperaturafhængighed som Cryptosporidium parvum. Salmonella Typhimurium udviser større overlevelsesevne i ferskvand end E. coli (Medema (1) et al., 1997), (Rajala og Heinonen-Tanski, 1998).

2.5 Arbejdsmiljøproblemer knyttet til spildevand

De personer, der er mest eksponerede for smitstoffer, er primært kloakarbejdere og driftspersonale på renseanlæg. Det vil sige personer som kan blive udsat for smitstofferne, før der foregår en væsentlig reduktion af smitstoffer i de kommunale renseanlæg. Smitterisikoen afhænger bl.a. af smitstoffernes anslagskraft/farlighed, personens modstandskraft og infektionsvejen enten ved indånding, indtagelse eller gennem revner/rifter i huden (Jvf. afsnit 1.5). (Brandt, 2001), (Nielsen, 2001) og (Nickelsen og Kristensen, 1991)

2.5.1 Immunforsvar

Modstandskraften er en kombination af flere faktorer, som trækker i forskellige retninger. Det er bl.a. tilpasning/tilvænning, stress, genetik og fysisk arbejde.

Spildevandsarbejdere kan være udsat for en stor mikrobiel belastning i det daglige ved kontakten med det smitstofholdige spildevand på arbejdspladsen. Kroppen og immunforsvaret tilvænnes således til smitstofferne. Viden om langtidseffekterne herved er relativt begrænset. Det vides, at nye medarbejdere på renseanlæg ofte får diarré i starten af ansættelsen. Endvidere vides, at nogle spildevandsarbejdere får diarré efter en ferie. Det skyldes antageligt, at tarmfloraen ikke har været eksponeret for mikroorganismer et stykke tid, men bliver efter ferien igen eksponeret (Brandt, 2001).

Der er eksempler på, at medarbejdere har været meget syge og har måttet stoppe med denne type arbejde, hvorimod andre medarbejdere ingen problemer har bortset fra start- og feriediarré (Brandt, 2001).

Under stress har mennesker en tendens til nemmere at blive syge, idet immunforsvaret er presset og svækket.

Flere arbejdsprocedurer på renseanlæg, i kloakker og pumpestationer må betegnes som hårdt fysisk arbejde. Under hårdt fysisk arbejde er luftindtaget meget stort, hvorfor der kan indåndes større mængder mikroorganismer.

2.5.2 Smitteveje

Følgende generelle eksponeringsveje er mulige:

	Inhalation (indånding)
	Indtagelse
	Direkte hudkontakt.

Inhalation af aerosoler betragtes som den vigtigste eksponeringsvej for arbejdere på renseanlæg. Optagelsen af bakterier, virus m.v. er stor via aerosoler. Det skyldes, at små mikroorganismer og specielt endotoksiner, kan optages ved indåndingen og samtidig er den infektiøse dosis ved indånding generelt mange gange mindre end ved indtagelse. For Salmonella er påvist infektiøse doser ca. 1.000 gange mindre ved aerogen inhalation end ved oral indtagelse (Nielsen, 2001). Endotoksiner behøver ikke at komme ind over slimhinderne for at have en effekt (Nielsen, 2001).

I lægelige termer opdeles smitte i akutte effekter og infektioner/infektionssygdomme. (BST, 2000 og Nielsen, 2001) De dominerende akutte effekter omfatter symptomer for mave-tarm betændelse med diarré, kvalme, symptomer for hud og slimhinder, men også hovedpine, træthed og svimmelhed er hyppigt forekomne. Endotoksiner anses for at være den primære årsagsfaktor hertil. Diarrétilfældene er typisk pludselig opståede, afebrile og af timers til få dages varighed. De akutte effekter kan udvikle sig til kroniske gener, luftvejslidelser (lungefunktionspåvirkning, kronisk bronkitis og øget reaktivitet) og/eller infektionssygdomme. Infektionssygdomme og eksponering for sygdomsfremkaldende mikroorganismer omfatter bl.a. Weills syge, hepatitis A virus, Poliovirus, Legionella, Salmonella enteritidis, Yersinia enterocolitica, Giardia duodenalis og Clostridium tetani.

For spildevandsarbejdere er risikoen for eksponering størst ved følgende arbejdsområder opstillet efter eksponeringsvej:

	Inhalation: aerosoler - alle procestanke, mekanisk rensning (sandvaskere, ristebygværk, sand- og fedtfang m.v.), slambehandlingsprocesser (afvanding, tørring m.v.) og opstilling af prøveudtagningsudstyr
	Indtagelse: sprøjt af spildevand, kontakt med slam og via urene hænder (spisning) - alle procestanke, mekanisk rensning (sandvaskere, ristebygværk, sand- og fedtfang m.v.), slambehandlingsprocesser og opstilling af prøveudtagningsudstyr
	Direkte hudkontakt (Revner/rifter i huden): sprøjt af spildevand og kontakt med slam - alle proces-tanke, mekanisk rensning (sandvaskere, ristebygværk, sand- og fedtfang m.v.), slambehandlingsprocesser og opstilling af prøveudtagningsudstyr.

2.6 Registrerede sygdomstilfælde knyttet til vand og spildevand

Uheldig håndtering af spildevand og drikkevand kan medføre en forurening af det ydre miljø, som yderligere kan resultere i en sundhedsmæssig risiko for mennesker. Oftest skyldes problemerne, at barriererne imellem spildevandet, drikkevandet, badevandet og mennesker er svage, dvs. at de anvendte adfærdsformer, arbejdsprocedurer og tekniske tiltag ikke er tilstrækkeligt tilpassede den faktiske smitterisiko som foreligger.

Ovenstående har foranlediget følgende problemstillinger:

	Arbejdsmiljøproblemer for de ca. 3.000 medarbejdere, der arbejder med kloak- og renseanlæg i Danmark - arbejdsbetinget sygdom
	Badevandsrelaterede sygdomme (ved udledning af spildevand til badevandsområder)
	Sammenblanding af spildevand og drikkevand - drikkevandbåren udbrud
	Forurening af levnedsmidler, herunder fisk og skaldyr.

Der er i Danmark ikke registreret badevandsrelaterede sygdomme, men i udlandet, specielt i Storbritannien og USA er der foretaget undersøgelser og registreret infektionstilfælde. Der henvises til anden litteratur, som omhandler og opgør tilfældene, evt. Nickelsen et al., 1995 (Bathing Water - Microbiological Control).

2.6.1 Arbejdsbetinget sygdom for spildevandsarbejdere

I Danmark har der ikke været foretaget undersøgelser af den forøgede sygdomsrisiko ved arbejde på renseanlæg.

For spildevandsarbejdere har sporadiske undersøgelser vist sygdomstilfælde samt en arbejdsbetinget smitterisiko i forhold til andre faggrupper, specielt vandforsyningsarbejdere, se tabel 2.4. De registrerede sygdomstilfælde stammer fra både danske og udenlandske undersøgelser. Det er alene tilfælde, som er knyttet til spildevand, der er medtaget.

Tabel 2.4
Sygdomstilfælde og arbejdsbetinget smitterisiko for spildevandsarbejdere.

Undersøgelser i USA, Italien, Sverige og Kroatien viser, at spildevandsarbejdere har signifikant flere luftvejs-, hud og øjenirritationer end andre sammenlignelige faggrupper (eksempelvis vandforsyningsarbejdere), og at årsagen hertil kan tillægges eksponering for aerosoler, der indeholder endotoksiner, bakterier, vira. (Khuder et al., 1998), (Salano & Copello, 1998), (Melbostad et al., 1994) og (Zuskin et al., 1993).

En canadisk undersøgelse af 50 renseanlægsarbejdere viste, at mange arbejdere ved en slamtørringsproces har fået konstateret influenzalignende symptomer, hoste, øm hals og hudirritationer (Nethercott and Holness, 1988). Der er uvist hvorvidt medarbejderne har anvendt værnemidler.

En undersøgelse af de københavnske kloakarbejdere fra 1965-1997 viste 10- 25% større risiko for leverkræft end for den mest sammenlignelige faggruppe, nemlig københavnske vandforsyningsmedarbejdere. (BST, 2000) Årsagen hertil kendes ikke.

Det fremgår således, at spildevandsarbejdere udsættes for større smitterisiko på arbejdspladsen end andre faggrupper. Endvidere er antallet af tilfælde med alvorlige sygdomme for den forholdsvis lille gruppe på ca. 3.000 arbejdere relativ stor.

Generelt opleves et meget lavt sygefravær ved arbejde på renseanlæg. De lave sygefravær kan skyldes stærkt immunforsvar på grund af hyppig eksponering for det organiske støv og mikroorganismer. Men nogle spildevandsarbejdere får kortvarig diarré efter en ferie (Brandt, 2001).

Statens Serum Instituts (SSI) register for anmeldepligtige infektionssygdomme omfatter mindre end 10 anmeldelser for den seneste 20 års periode. De anmeldepligtige infektionssygdomme fremgår af bekendtgørelse nr. 175 af 14. marts 2000 (Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme) og omfatter bl.a. følgende infektiøse og parasitære sygdomme:

"Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil og lignende". "Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion". Der nævnes som "sygdommens art" bl.a. Weil's syge, stivkrampe, tuberkuløs smitte fra dyr, hepatitis og stafylokokker som eksempler. Det vurderes, at registret er mangelfuldt, da flere sygdomstilfælde, som er kendt af både spildevandsarbejderne og BST, ikke er registreret hos SSI.

2.6.2 Våndbåren udbrud

Mikrobiel forurening af drikkevand, som har ført til sygdom, kan registreres på følgende måde:

Ved påvisning af termotolerante coliforme bakterier og/eller coliforme bakterier (dvs. mere end "ikke påvist", som er kvalitetskravet til drikkevand), som giver mistanke om, at der måske er sket en forurening af drikkevandet.    Der er eksempel på, at en forurening er blevet opdaget ved, at der i forbindelse med den rutinemæssige vandprøve blev påvist termotolerante coliforme bakterier. Det medførte yderligere undersøgelser og kildeopsporing og herved har man i et tilfælde konstateret, at der var adgang for duer i rentvandsbeholderen.

Ud fra forekomst af syge folk og hvor der kan påvises en forbindelse til drikkevandet.    Der er et eksempel på, at folk er blevet syge og at man i fæces fra de syge patienter påviste Campylobacter samtidig med at man påviste Campylobacter i rentvandsbeholderen.

De fleste forureningssager/vandbårne udbrud opdages via analyser af drikkevandet og sjældent ved kontakt til lægen.

Af tabel 2.5 fremgår de registrerede tilfælde med mikrobiel forurening i Danmark som følge af uheld ved tekniske anlæg. En del af disse tilfælde er forårsaget af forurening af drikkevand med spildevand.

Tabel 2.5
Mikrobiel forurening af drikkevand i Danmark som konsekvens af uheld i tekniske anlæg (Laursen, 1999), (Engberg et al., 1998).

3. Prøveudtagning og analysering

3.1 Prøveudtagning

Prøveudtagningen er foretaget i perioden 15. aug. til 15. nov. 2000. Prøver til analyse for mikroorganismer er udtaget som stikprøver. Placeringen af målestationer fremgår af afsnit 4. Måleprogrammet og måleresultaterne fremgår af henholdsvis bilag A og B.

Udstyr til udtagning af prøverne er forberedt og forbehandlet af Miljølaboratorium Storkøbenhavn I/S, som har forestået akkrediteret prøveudtagning. Samme laboratorium har forestået transporten af prøverne til analyse.

3.2 Analyser

I Danmark anvender alle akkrediterede laboratorier samme metode til de mikrobiologiske parametre. De anvendte analysemetoder i denne undersøgelse fremgår af Tabel 3.1. Der er også angivet de analysemetoder, der anvendes i andre lande. Analysemetoderne er fundet gennem litteraturen, som omhandler undersøgelse af indholdet af mikroorganismer i spildevand.

Tabel 3.1
Land og analysemetoder for mikroorganismerne.

Campylobacter analyserne er lavet i overensstemmelse med de erfaringer, der er indhøstet under udarbejdelsen af en kommende dansk standard for påvisning af Campylobacter i vand.

Der anvendes en semikvantitativ metode til bestemmelse af indholdet af henholdsvis Salmonella og Campylobacter. Analyseresultaterne for Salmonella og Campylobacter angives i koncentrationsintervaller, som eksempelvis: <1 i 100 ml, 10-100 i 100 ml eller 100-1.000 i 100 ml (jvf. bilag B).

Der er i projektet ikke analyseret for protozoer i det urensede spildevand, idet den anvendte metode ikke var afprøvet på urenset spildevand.

3.3 Diskussion af repræsentativitet af prøver

Man kan diskutere om udtagning af prøver af indløbsvand på et givent tidspunkt kan sammenholdes med udløbsprøver fra samme tidspunkt. Specielt da der generelt er en gennemsnitlig opholdstid i renseanlæg på ca. 24 timer. Flere undersøgelser viser, at ind- og udløbsprøver fra samme tidspunkt kan sammenholdes mht. koncentrationer bl.a. pga. opblandingen i reaktorerne/procestankene samt de forholdsvis langsomme renseprocesser. Endvidere forventes smitstofbelastningen af renseanlægget at være forholdsvis ens på de valgte prøveudtagningstidspunkter dag for dag. Fjernelsen af smitstoffer i renseanlæg er forholdsvis konstant dag for dag. Derfor må de udtagne prøver i indløb og udløb antages at være repræsentative for den samme spildevandsmatrix.

Driften af de to undersøgte renseanlæg har i prøveudtagningsperioderne fungeret tilfredsstillende med normale renseeffektiviteter af de traditionelle spildevandsparametre. Dette underbygger, at prøvetagningen kan karakteriseres som repræsentativ.

Det kan derfor i enkelte tilfælde forekomme, at udløbsprøverne viser en større koncentration af smitstoffer, specielt bakterier, end indløbsprøverne. Det kan skyldes, at bakterier forekommer i flokke og adhæderer til spildevandets suspenderede stof. Derved er der risiko for at en flok "smutter" med i analysen for udløbsprøven og ikke ved indløbsprøven.

I forhold til de traditionelle analysemetoder for de almindelige spildevandsparametre er måling, tolkning og sammenligning af analyseresultater for mikroorganismer vanskeligt. Sammenligning kan principielt kun foretages, hvis der er anvendt samme analysemetode, da undersøgelse for mikroorganismer er metodeafhængige parametre. Sammenligning af resultater for forskellige lande skal således foretages med varsomhed, og resultaterne kan, pga. forskellighederne i metoderne og at der er tale om stikprøver, kun sammenstilles som størrelsesordener.

De vigtigste elementer med hensyn til usikkerhederne er:

	Naturlig variationer af mediet
	Prøvetagningen
	Analysering.

Den største usikkerhed i forbindelse med vurderingen af resultaterne vil antageligt være ved prøveudtagningen. Prøvetagningen af mikrobiologiske prøver er i sig selv vanskelig, da man skal udtage en stikpøve, som er forholdsvis repræsentativ for indholdet i spildevandet. Der vil ved prøvetagningen desuden være risiko for, og dermed en usikkerhed for, at der udtages prøver på et ikke tilfredsstillende og repræsentativt tidspunkt for tilledningen, processerne og udledningen på renseanlæggene.

4. Egå og Marselisborg Renseanlæg

En overordnet beskrivelse af de to renseanlæg, hvor måleprogrammet blev udført, fremgår af Tabel 4.1. Begge er typiske renseanlæg udbygget til at leve op til Vandmiljøplanens krav for kvælstof og fosfor.

På ca. 25 anlæg i Danmark er der etableret en efterbehandling af det rensede spildevand gennem et gravitationsfilter. I filteret opsamles suspenderet materiale. Materialet, som opsamles, indeholder bl.a. partikulært bundne smitstoffer, organisk stof og næringsstoffer.

Tabel 4.1
Egå og Marselisborg renseanlæg. (Århus Amt, 1998), (Århus Kommune, 2000) og (Århus Amt, 2000). Anlægstype: M: Mekanisk, B: Biologisk, N: Nitrifikation, D: Denitrifikation, K: Kemisk og F: Filtrering.

Begge renseanlæg drives i øvrigt med biologisk fosforfjernelse.

4.1 Anlægsopbygning

Af figur 4.1 og figur 4.2 fremgår opbygningen af renseanlæggene ved procesdiagrammer med angivelse af de anvendte prøvetagningsstationer.

Se her!

Figur 4.1
Flowdiagram for Egå Renseanlæg. Prøvetagning ved ER 1, 2 og 3.
  

Se her!

Figur 4.2
Flowdiagram for Marselisborg Renseanlæg. Prøvetagning ved MR 1 og 2.

Egå Renseanlæg består af samme anlægsopbygning som Marselisborg Renseanlæg, bortset fra forklaring og rådnetank, men har et yderligere rensetrin i form af et sandfilter.

4.1.1 Renseprocesser

Vor viden om præcist hvilke mekanismer, som er styrende for fjernelsen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i offentlige renseanlæg, er begrænset. I det følgende er der foretaget en simpel beskrivelse af renseprocessen med vægt på biologisk omsætning til nedbrydning af smitstoffer og sedimentation til fjernelse af samme.

Opbygning af et renseanlæg med en aktiv slamdel kan opdeles i tre overordnede trin:

	Mekanisk forrensning
	Biologiske processer og efterklaring
	Filtrering.

På ganske få danske renseanlæg er der derudover et desinficerende rensetrin.

4.1.1.1 Mekanisk forrensning

Den mekaniske forrensning er første trin i kommunale aktiv slamanlæg og består oftest af en rist og et sand- og fedtfang. Der sker i risten en fysisk frasortering af grove forureninger i det urensede spildevand, såsom plast, træstykker, klude, bleer, vatpinde, toiletpapir m.m. Fjernelsen af mikroorgansimer i riste er meget begrænset. Ristestof regnes dog for at være stærkt smittefarligt, da mikroorganismerne er relativt infektiøse i det ubehandlede spildevand og desuden indeholder ristestoffet meget toiletpapir, som også består af en vis mængde fæces med mikroorganismer. Ristestoffet håndteres som farligt affald.

I sandfanget separeres sand og andet tungt materiale i spildevand, mens fedt og olie udskilles i et fedtfang. En kombination af sandfang og fedtfang findes hyppigt, ofte med beluftning.

Fjernelsen af patogener i forrensningen er begrænset. Man regner med, at henholdsvis E. coli og parasitter reduceres til henholdsvis ca. 1/30 og 1/30 1/10. Der forventes principielt ingen reduktion af virus i den mekaniske rensning (Den Kommunale Højskole, 2001).

4.1.1.2 Biologiske processer og efterklaring

De biologiske renseproceser udføres af mikroorganismer, som så vidt vides ikke er sygdomsfremkaldende. I processerne omsættes organisk stof, kvælstof og fosfor, ved periodevis tilsætning af ilt. Som supplement til de biologiske processer tilsættes ofte kemikalier for at fælde fosfor, således den sedimenterer i efterklaringstanken. Spildevandet holdes i suspension i tankene for at sikre, at de nedbrydende mikroorganismer kommer i kontakt med næringsstofferne, som indbygges i slammet. Under de biologiske processer produceres slammet således ved væksten af mikroorganismerne. Slammet vil indeholde bakterier og virus, som adhæderer til det partikulære materiale. Overskudsslammet indeholder således smitstoffer, hvorfor der f.eks. er krav til hygiejnisering inden udbringning på landbrugsjord.

Spildevandet ledes til efterklaring, hvor partiklerne indeholdende smitstoffer sedimenterer til bunds og adskilles fra vandfasen. Spildevandet er således renset for næringsstoffer og kan derefter ledes til recipienten. Protozoer har ofte en vægtfylde, som gør, at sedimentationen foregår langsomt og disse genfindes derfor ofte i det rensede spildevand.

Reduktionen af smitstofferne (bakterier og virus) forventes således at følge reduktionen af det organiske stof, suspenderet materiale, kvælstof og fosfor. Reduktionen af smitstoffer foregår antageligt ved sedimentation og biologisk omsætning (inaktivering eller predation).

Man regner med, at henholdsvis E. coli, virus og parasitter reduceres til ca. 1/100 - 1/1.200, 1/100 - 1/1.000 og 1/100 - 1/10.000 (Den Kommunale Højskole, 2001).

4.1.1.3 Sandfilter på Egå Renseanlæg

Filtrering af spildevand anvendes på visse renseanlæg som sidste trin efter biologisk rensning og efterklaring. Filtret er beregnet til at nedbringe restkoncentrationer af partikulær bundet fosfor og partikulær bundet organisk stof.

Filteret på Egå Renseanlæg er udformet som et traditionelt 2-mediafilter med sand og antracit. Spildevandet drives igennem filtret alene ved det væsketryk, som tyngdekraften fremkalder (gravitationsfiltrering). De partikler, som er større end porerne i sandlaget, tilbageholdes ovenpå dette. Men også partikler som er væsentlig mindre bliver fjernet. Ved strømningen gennem de snoede kanaler slynges partiklerne ud af strømmen og rammer sandkornenes overflade. De kan fastholdes ved en række forskellige mekanismer: De kan kile sig fast eller adsorbere til sandkornene. Der foregår ingen eller meget få biologiske processer i filteret.

For renseanlæg med opbygningen MBNDKF, som Egå Renseanlæg, regnes med at hhv. E. coli, virus og parasitter reduceres til ca. 1/125 - 1/11.250, 1/100 - 1/1.200 og > 1/10.000 (Den Kommunale Højskole, 2001).

5. Kloakoplande

Mennesker bidrager væsentligt til spildevandets indhold af smitstoffer. Der er dog en begrænset viden om belastningen fra særlige virksomheder og institutioner. Der eksisterer så vidt vides ingen offentlig regulering af virksomheder og institutioner udfra indholdet af smitstoffer. Der findes så vidt vides ingen tilslutningstilladelser til offentlig kloak, hvor der direkte er fastsat vilkår til spildevandets indhold af smitstoffer.

I relation til f.eks. næringsstoffer og miljøfremmede stoffer eksisterer der i dag et begrebs- og reguleringssystem, som bidrager til en karakterisering af oplandene og som benyttes ved regulering af virksomheder og institutioners afledning af spildevand til det offentlige kloaknet. Et lignende system er ikke udviklet for smitstoffer.

5.1 Kilder til smitstoffer i vand

I det følgende sammenstilles litteraturstudiets resultater vedrørende industrielle kilders bidrag til smitstoffer i spildevand.

5.1.1 Fjerkræslagteri

I Holland er indholdet af Campylobacter undersøgt i spildevand, i udløbet fra et aktiv slamanlæg og i afløbet fra et fjerkræslagteri, som tilleder til anlægget (Koenraad et al., 1996). Indholdet af Campylobacter blev målt gennem tre døgn. Afløbet fra fjerkræslagteriet indeholdt ca. 105 pr. 100 ml vand. Gennem aktiv slamanlægget skete en reduktion med en faktor 10. Indholdet af Campylobacter i udløbet fra renseanlægget var stadig signifikant.

5.1.2 Sygehuse

Sygehuse repræsenterer en smittekilde, hvor der ikke er forebyggende eller afværgende foranstaltninger i forbindelse med udledning af spildevandet. Der eksisterer ingen analyser af indholdet af smitstoffer i sygehusspildevand i Danmark.

Tabel 5.1 indeholder de fundne indhold af mikroorganismer for spildevand fra forskellige industrier.

Tabel 5.1
Indhold af mikroorganismer i industrispildevand.

Tabel 5.2 viser et udvalg af industrielle kilder, der forventes at være væsentlige bidragsydere til spildevandets indhold af smitstoffer, enzymer og kemiske stoffer. I tabellen er givet et kvalificeret skøn over de forventede koncentrationsniveauer.

Tabel 5.2
Forurenende stoffer fra industrielle kilder.

Der er ved den nuværende regulering mht. tilslutningstilladelse til offentlig kloak lagt vægt på spildevandsmængden og indholdet af næringsstoffer, organiske stoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

5.2 Beskrivelse af kloakoplande til Marselisborg og Egå Renseanlæg

5.2.1 Marselisborg kloakopland

Kloakoplandet til Marselisborg Renseanlæg omfatter: Højbjerg, Skåde, Marselisborg, Frederiksbjerg, Christiansbjerg, Århus City, Århus Vest og Trøjborg. Oplandet er primært fælles kloakeret og er på ca. 1.800 ha., hvoraf ca. 7,5% er industriområde. Indbyggertallet i kloakoplandet er ca. 85.000.

5.2.2 Egå kloakopland

Kloakoplandet til Egå Renseanlæg omfatter: Egå, Lisbjerg, Ølsted, Terp, Skejby, Hasle-Århus V, Vejlby-Risskov, Skæring, Elev, ElstedLystrup, Hjortshøj, Studstrup og Løgten-Skødstrup. Oplandet er primært separat kloakeret og er på ca. 2.800 ha., hvoraf ca. 70% er boligområde og 30% er industriområde. Indbyggertallet er ca. 57.000 personer.

5.2.3 Belastningsfordeling med hensyn til enkeltkilder

Belastningen af de to renseanlæg i 1998 fordeler sig som vist på figur 5.1. Belastningen på Egå og Marselisborg Renseanlæg er hhv. 94.000 og 272.300 PE (Jvf. tabel 4.1).

Figur 5.1
Belastningsopgørelse (PE) for Marselisborg og Egå Renseanlæg i 1998. (Århus Kommune, 2000)

Tabel 5.3 og 5.4 er en oversigt over de virksomhedstyper og institutioner i de to kloakoplandet, som forventes at bidrage med smitstoffer. Af oversigten fremgår et anslået vandforbrug og anslået koncentration af smitstof.

Tabel 5.3
Forurenende stoffer fra enkelt kilder i oplandet til Marselisborg Renseanlæg.

Tabel 5.4
Forurenende stoffer fra enkelt kilder i oplandet til Egå Renseanlæg.

6. Hygiejnisk kvalitet af urenset spildevand

6.1 Spildevandsmængde

Vandforbruget pr. person og dermed spildevandsmængden i Danmark har generelt været faldende de seneste 15-20 år. Spildevandsmængden er foruden vandforbrug også afhængig af nedbør og grundvandsstand (indsivning) samt industribelastning.

Tabel 6.1 viser vandforbruget pr. person og døgn i Danmark i 1990 og 1999. Det viste forbrug er den vandmængde, som anvendes til husholdningsformål. Den tilsvarende spildevandsmængde, som er vandforbruget tillagt en antaget indsivningsgrad på hhv. 60% og 50%, er endvidere angivet.

Tabel 6.1
Daglig vandforbrug og spildevandsmængde pr. person i Danmark. (Danmarks Statistik, 2001)

6.2 Fortynding af smitstoffer

Årstiden, nedbørsmængden og den deraf afledte grundvandsstand er væsentlige faktorer for indsivningsgraden og dermed fortyndingen af spildevandet. Fortynding af spildevandet vil bevirke en fortynding af indholdet af smitstofferne, der dog ikke er af væsentlig betydning i den aktuelle sammenhæng. Koncentrationen efter fortyndingen vil stadig være væsentlig større end den infektiøse dosis (jvf. Tabel 2.3). Udledning via et overløbsbygværk (jvf. afsnit 10) vil derfor udgøre en smitterisiko for badende m.v. i det pågældende akvatiske miljø, hvis det er udlagt som badevandsområde.

6.3 Smitstoffer i råspildevand

Indholdet af smitstoffer i urenset spildevand er bestemt af faktorer som bl.a.:

	Den epidemiologiske situation i området
	Årstiden
	Tilførsel af bl.a. sygehusspildevand, slagterispildevand og andet industrispildevand med et betydende indhold af smitstoffer.

Personer inficerede med smitstoffer udskiller med fæces et vist antal sygdomsfremkaldende mikroorganismer (bakterier, virus og protozoer). Mennesker udskiller også bakterier, selv om vi ikke er inficerede. Menneskers bidrag til mikroorganismer spildevand fremgår af tabel 6.2. Alle tallene er for raske personer.

Tabel 6.2
Personers udskillelse af smitstoffer med afføring. (Stenström, 1996), (Nickelsen og Kristensen, 1991) og (Gerba, 1996).

Et regneeksempel af det teoretiske indhold af smitstoffer er angivet i tabel 6.3. Der regnes med, at et menneske producerer 100 g afføring/døgn. Det nuværende gennemsnitlige vandforbrug i Danmark er ca. 150 l/person/døgn, hvoraf 20% anvendes til toiletskyl svarende til ca. 30 l/person/døgn. Der forventes et initial henfald (reduktionen som sker i afføringen udenfor mennesket) på 99%, dvs. 1% af de udskilte mikroorganismer overlever udenfor mennesket og ender i spildevandet.

Tabel 6.3 
Indhold af mikroorganismer i husspildevand. Et regneeksempel.

6.3.1 Henfald i kloaksystem

I kloaksystemet henfalder smitstoffer i forskellig grad. Størrelsen af henfaldet er en kombination af flere parametre, som død, hydrolyse, binding til biofilm m.v. Der forventes en marginal reduktion i kloaksystemet, da transporttiden varierer fra 1 til 24 timer, hvilket er meget lille i forhold til overlevelsestider samt de øvrige betydende faktorer for smitstoffernes overlevelsesevne (jvf. afsnit 2.6). Dog forekommer binding til biofilm og initial henfald. Omfanget af henfaldet af smitstoffer i kloaksystemer er dog ukendt.

6.4 Resultater af måleprogram og litteraturstudie

Af tabel 6.4 fremgår værdier for indhold af mikroorganismer i urenset spildevand, dvs. indløb til renseanlæg. Koncentrationerne er baseret på litteraturstudiet og det udførte måleprogram. De angivne værdier fra måleprogrammet gengiver det målte koncentrationsinterval i de to målerunder. Af bilag B fremgår analyseresultaterne fra måleprogrammet.

Tabel 6.4
Indhold af mikroorganismer i urenset spildevand. -: Ingen oplysninger. RA: Renseanlæg.

Koncentrationsniveauerne for indløbene til de to undersøgte renseanlæg svarer generelt til niveauer fra litteraturstudiet.

6.4.1 Bakterier

Det gennemsnitlige indhold af E. coli, total coliforme bakterier og fækale enterokokker i det urensede spildevand fra indløbsmålestationen ved Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg er angivet i Tabel 6.5. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitsværdi for Salmonella og Campylobacter pga. den semikvantitative metode, der angiver analyseresultatet i koncentrationsintervaller. I tabel 6.5 er derfor angivet det anslåede gennemsnitlige koncentrationsinterval, dvs. i praksis det interval som er registreret flest gange.

Tabel 6.5
Gennemsnitlig indhold af mikroorganismer i indløbsprøver fra Egå og Marselisborg Renseanlæg. Antal pr. 100 ml.

6.4.2 Enterovirus

Der er påvist enterovirus i 5 af 6 spildevandsprøver fra indløbsmålestationen ved Egå Renseanlæg. Der er påvist enterovirus i 3 af 6 indløbsprøver fra Marselisborg Renseanlæg. De fleste påvisninger er konstateret i 2. målerunde.

6.5 Eksponeringsdosis for urenset spildevand

Der foretages en simpel vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for urenset spildevand. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Eksponeringsdosen svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom. Der er kun estimeret for de smitstoffer, som der er målt for i denne undersøgelse.

6.5.1 Metodebeskrivelse

Den teoretiske infektiøse dosis divideres med koncentrationen af mikroorganismer i urenset spildevand. Det anvendte koncentrationsinterval er de målte minimum og maksimum koncentrationer fra analyserne fra Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Der er for urenset spildevand kun simpelt estimeret for Salmonella og Campylobacter. Det antages, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at medføre sygdom, er opfyldt (jvf. afsnit 2.3). Målet for denne model er at give et simpelt grundlag for vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for den pågældende spildevandskvalitet.

Eksponeringsdosen fremgår af tabel 6.6.

Tabel 6.6
Eksponeringsdosis for urenset spildevand.

Eksponeringsdosen for urenset spildevand varierer fra 5 milliliter til 5 liter. Alle de anskuede mikroorganismer (Salmonella og Campylobacter) er således interessante, når de vurderes ved denne simple metode.

7. Hygiejnisk kvalitet af renset spildevand

I 1990'erne er implementeret et EU-direktiv for rensning af spildevand på større renseanlæg. Direktivet har bevirket, at mange renseanlæg i store dele af Europa fjerner næringsstoffer til et niveau, der er sammenlignelige med danske krav. I det følgende er samlet en række data fra disse anlæg, som må forventes at kunne sammenstilles med resultaterne fra Egå og Marselisborg anlæggene. Det skal her bemærkes, at litteraturen desværre ikke har været detaljeret i redegørelsen for renseanlæggets opbygning og funktion.

Af tabel 7.1 fremgår koncentrationer for smitstoffer i renset spildevand. Tallene er baseret på både litteraturstudie og det udførte måleprogram. De angivne værdier fra måleprogrammet gengiver det målte koncentrationsinterval. Koncentrationsniveauerne for Egå Renseanlæg er for udløbet før sandfilteret (ER 2). Af bilag B fremgår analyseresultaterne fra måleprogrammet.

Tabel 7.1
Indhold af mikroorganismer i renset spildevand. RA: Renseanlæg. -: Ingen oplysninger.

Koncentrationsniveauerne for afløbene til de to undersøgte renseanlæg svarer generelt til niveauerne angivet i litteraturen. Det målte niveauer for E. coli og totale coliforme bakterier stemmer overens, idet indholdet af E. coli er lavere end totale coliforme bakterier. Indholdet af Cryptosporidium parvum i det rensede spildevand fra Egå Renseanlæg ligger dog i den høje ende af niveauet for litteraturen. Endvidere er enterovirus ikke påvist i udløbet fra de to undersøgte renseanlæg.

7.1.1 Bakterier

Det gennemsnitlige indhold af E. coli, totale coliforme bakterier og fæk. enterokokker i det rensede spildevand fra udløbsmålestationen ved Marselisborg Renseanlæg og "udløb, før filter"-målestationen ved Egå Renseanlæg er angivet i tabel 7.2.

Tabel 7.2
Gennemsnitlig indhold af mikroorganismer i afløbsprøver fra Egå (før filter) og Marselisborg Renseanlæg. Antal pr. 100 ml.

(Marcinek et al., 1998) undersøgte indholdet af fæk. enterokokker i udløbet fra to renseanlæg i Tyskland. Indholdet af fækale enterokokker i udløbet er sammenlignelig med Egå Renseanlæg. Der er konstateret 280 fæk. enterokokker pr. 100 ml ved de tyske renseanlæg.

7.1.1.1 Prøvemængde

For nogle prøver har der ikke kunnet påvises indhold af enkelte smitstoffer i de valgte prøvevoluminer. Sådanne prøver kan naturligvis indeholde smitstoffer men i begrænset mængde. Kun ved anvendelse af større prøvevoluminer kan der opnås en mere sikker bestemmelse af koncentrationsniveauet. Der er således for en enkelt prøve af renset spildevand fra Egå Renseanlæg konstateret, at Salmonella ikke kan påvises i 10 ml prøvevolumen, men påvist i 100 ml, hvilket betyder at indholdet kan være op til 10 pr. 100 ml. Det samme er konstateret for en udløbsprøve fra Egå Renseanlæg analyseret for Campylobacter, for to prøver analyseret for Salmonella og en prøve analyseret for Campylobacter fra udløbet ved Marselisborg Renseanlæg.

7.1.2 Enterovirus

Der er ikke påvist enterovirus i udløbsprøverne fra hverken Egå Renseanlæg eller Marselisborg Renseanlæg ved målerunderne. (Gabrieli et al., 1997) angiver, at enterovirus er påvist i 30% og 20% af prøverne udtaget hhv. efter iltningsprocessen og efter desinfektionsprocessen ved renseanlægget for Rom Lufthavn. Enterovirus kan således gå gennem et renseanlæg og udledes til recipienten, som undersøgelsen ved Rom Renseanlæg Øst af (Aulicino et al., 1996) viste.

7.1.3 Protozoer

Med hensyn til protozoer kan samlet for begge undersøgelsesrunder af det rensede spildevand konkluderes, at der er påvist såvel Giardia som Cryptosporidium. Giardia i et højt antal. Indholdet af Giardia cyster og Cryptosporidier oocyster i spildevandet må være påvirket af et antal inficerede mennesker og dyr, der er tilknyttet renseanlæggene. Signifikant højere påvisning af Giardia end cryptosporidier i spildevandet ved Egå og Marselisborg Renseanlæg kan tyde på infektion intensitet, zoonotisk infektion eller en underrapportering af human giardiose i området. Sidstnævnte er givetvis mest relevant, da giardiose generelt diagnosticeres i mindre grad end cryptosporidiose. Samtidig kan det skyldes, at Giardia ikke er anmeldepligtig. Med henblik på vurdering af evt. tilstedeværelse af viable cryptosporidieoocyster blev gennemført en viabilitetstest på de to prøver med højest forekomst af cryptosporidier samt for alle prøverne udtaget i forbindelse med undersøgelse af effekten af sandfilteret. De var alle udtaget før filteret på Egå Renseanlæg. Der fandtes viable oocyster i alle prøver. Fundet af viable cryptosporidieoocyster betyder, at de vil være infektionsdygtige og dermed udgøre en potentiel smitterisiko ved spredning i miljøet.

Antallet af oocyster er for lavt til, at en procentvis fordeling af viable/døde oocyster kan bestemmes med sikkerhed. Hertil burde være mindst 100 oocyster pr. 10 l vand.

7.2 Eksponeringsdosis for renset spildevand

Der foretages en simpel vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for urenset spildevand. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Eksponeringsdosen svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom. Der er kun estimeret for de smitstoffer, som der er målt for i denne undersøgelse.

7.2.1 Metodebeskrivelse

Den teoretiske infektiøse dosis divideres med koncentrationen af mikroorganismer i renset spildevand. Det anvendte koncentrationsinterval er de målte minimum og maksimum koncentrationer fra analyserne fra Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Der er for renset spildevand simpelt estimeret for Salmonella, Campylobacter, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum. Det antages, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at medføre sygdom, er opfyldt (jvf. afsnit 2.3). Målet for denne model er at give et simpelt grundlag for vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for den pågældende spildevandskvalitet.

Eksponeringsdosen fremgår af tabel 7.3.

Tabel 7.3
Eksponeringsdosis for renset spildevand.

Eksponeringsdosen for renset spildevand varierer fra ca. 5 milliliter til 50 liter. De interessante mikroorganismer af de anskuede mikroorganismer ved denne simple metode for renset spildevand er Salmonella og Campylobacter.

8 Fjernelse af smitstoffer i offentlige renseanlæg

Det forventes, at følgende mekanismer er fremherskende for fjernelsen af smitstoffer i renseanlæg:

	Sedimentation
	Biologisk omsætning
	Hydrolyse
	Predation
	Filtrering
	UV-stråling.

Renseanlæg efterlader smitstofferne forholdsvis udsat for eksponering for lys i bassinerne. Virus og bakterier vil primært adhædere til spildevandets indhold af partikulært materiale. De vil derfor sedimentere sammen med partiklerne. Protozoer har ofte en vægtfylde, som gør, at sedimentationen foregår langsomt således at disse derfor ofte genfindes i det rensede spildevand (Nickelsen og Kristensen, 1991).

Af tabel 8.1 fremgår de fundne og beregnede rensegrader for bakterier og virus i renseanlæg. De angivne rensegrader er beregnede middelværdier. Rensegraden for Egå Renseanlæg er beregnet som forskellen mellem indløb på renseanlægget og spildevandet før filteret. Derudover fjernes også smitstoffer over sandfilteret.

Det har ikke været muligt at beregne en rensegrad for protozoerne gennem de to renseanlæg, da disse kun er målt i udløbet, og ved prøvestationen "før filteret" på Egå Renseanlæg. Der har således kun været muligt at vurdere fjernelsen over sandfilteret på Egå Renseanlæg.

Fjernelsen af Salmonella og Campylobacter angives i intervalkoncentrationer i 100 ml (jvf. Bilag B) i figurer efter tabellen.

Tabel 8.1
Rensegrad for patogener i renseanlæg. Beregnede resultater fra måleprogrammet og fra litteraturstudiet.

Behandling af spildevand i renseanlæg med en procesopbygning som MBNKD reducerer generelt indholdet af smitstoffer i stor grad. Reduktionen af E. coli for de to undersøgte renseanlæg (MBNKD) svarer til den forventede reduktion (1/100 - 1/1.200) angivet i afsnit 4.1.1.2. For Egå Renseanlæg med sandfilter (MBNKDF) svarer reduktionen af E. coli også til den forventede reduktion (1/125 - 1/11.250) angivet i afsnit 4.1.1.3.

Det skal dog bemærkes, at de høje rensegrader ikke er ensbetydende med, at der ikke findes smitstoffer i udløbsvandet.

8.1.1 Bakterier

Egå og Marselisborg Renseanlæg udviser gode reduktioner af smitstoffer i forhold til renseanlæggene i litteraturen. Egå Renseanlæg har vist gennemsnitlige rensegrader varierende mellem 99,6-99,8% for bakterierne. Marselisborg Renseanlæg har præsteret gennemsnitlige rensegrader for bakterierne varierende fra 95,8% til 99,5%. Begge renseanlæg har dog generelt udvist en dårligere renseeffektivitet for alle smitstoffer i 2. målerunde end i 1. målerunde. Det kan hænge sammen med driftsforholdene i denne periode, hvor der var betydelige mængder nedbør, som medførte en dårligere rensning som følge af en mindre opholdstid i efterklaringstankene.

8.1.1.1 Salmonella og Campylobacter

Figur 8.1 angiver fjernelsen af Salmonella og Campylobacter i Marselisborg Renseanlæg.

Figur 8.1
Indhold af Salmonella og Campylobacter i indløbs- og udløbsvand i Marselisborg Renseanlæg.

Figur 8.2 angiver fjernelsen af Salmonella og Campylobacter i Egå Renseanlæg.

Figur 8.2
Indhold af Salmonella og Campylobacter i indløbs- og udløbsvand samt før sandfilteret i Egå Renseanlæg.

Antallet af Campylobacter reduceres gennem Marselisborg Renseanlæg, men fjernes generelt ikke fuldstændigt til detektionsgrænsen. Salmonella fjernes eller reduceres i stor grad ved biologisk rensning ved begge renseanlæg. Campylobacter fjernes, således de ikke er påvist, ved Egå Renseanlæg.  Salmonella og Campylobacter i Egå Renseanlæg er reduceret med gennemsnitlig faktor på hhv. 10³ og 10⁴ svarende til rensegrader på hhv. ca. 99,9% og 99,99%. Tilsvarende er begge bakterier reduceret i Marselisborg Renseanlæg med en faktor 10³. (Koenraad et al., 1994) angiver en reduktion for Campylobacter på en faktor 10² svarende til ca. 99% for hollandske aktiv slamanlæg.

Enterovirus fjernes gennem både Egå og Marselisborg Renseanlæg, idet disse er påvist i indløbet, men ikke i udløbet. Fjernelse af enterovirus (Poliovirus 1 og Coxsackievirus B3) i det japanske minirenseanlæg (Johkasou) forbedres, jo lavere slambelastningen er. Endvidere er rensegraden afhængig af opholdstiden i procestankene samt mikroorganismernes evne til at inaktivere virus i de respektive tanke (Kaneko, 1997). (Aulicino et al., 1996) angiver, at reduktionen af enterovirus i renseanlæg til husspildevand er varierende, fra 30-99,5% med en gennemsnitlig fjernelse på 75%.

Litteraturen angiver rensegrader for Giardia intestinalis på mellem 83 og 99,3% for aktiv slamanlæg. Rensegrader for Cryptosporidium parvum er i litteraturen angivet mellem 90,7 og 96,8% på aktiv slamanlæg.

8.1.4 Driftsforhold

De gennemsnitlige rensegrader for de gængse spildevandsparametre er til sammenligning med fjernelsen af smitstofferne vist i tabel 8.2. Herved kan fjernelsen af smitstofferne relateres til fjernelsen af stofferne i renseanlægget og forventningerne om adhæsion til partikulært materiale verificeres.

Tabel 8.2
Gennemsnitlige rensegrader for kemiske stoffer.

Fjernelsesgraden af organisk stof (COD) svarer til fjernelsen af bakterier. Dette stemmer overens med, at enterovirus og bakterier adhæderer sig til det suspenderede organiske stof.

Som tidligere nævnt har begge renseanlæg udvist dårligere renseeffekt for smitstoffer i 2. målerunde end i 1. målerunde. Tilsvarende har været tilfældet for COD, Tot-N, Tot-P og SS. Der har netop i 2. målerunde været større hydraulisk belastning af renseanlæggene som følge af betydelig nedbør. Dermed er opholdstiden i efterklaringstankene mindre og rensningen dårligere. Dette indikerer således, at slamflugt som forventet medfører en øget hygiejnisk forurening af recipienten.

8.2 Effekt af sandfilter på Egå Renseanlæg

Funktionen af sandfilteret på Egå Renseanlæg er undersøgt ved måling af en del af smitstofferne før og efter filter. Af bilag B fremgår analyseresultaterne fra måleprogrammet.

Der er efter de to oprindelige målerunder foretaget yderligere undersøgelser af fjernelsen over filteret. Denne målerunde foregik onsdag den 15/11-2000 og indeholdt prøveudtagning før og efter sandfilteret over en 5-timers periode med udtagning hver time - i alt 10 analyser.

Niveauet for indholdet af smitstoffer i renset spildevand udtaget efter sandfilteret på Egå Renseanlæg (ER 3) samt renseeffektiviteten over filteret fremgår af tabel 8.3.

Tabel 8.3
Indhold af mikroorganismer i renset spildevand udtaget efter sandfilteret samt renseeffektivitet over filter.

8.2.1 Bakterier

Det gennemsnitlige indhold af E. coli, totale coliforme bakterier, fæk. enterokokker er bestemt til hhv. ca. 7×103, 2×104 og 330 pr. 100 ml. Der fjernes ca. 82, 83 og 73% af henholdsvis E. coli, totale coliforme bakterier og fæk. enterokokker ekstra over sandfilteret fra det efterklarede spildevand (efterklaringsfunktion).

Salmonella er reduceret efter sandfilteret til gennemsnitlig <1 pr. 100 ml, hvilket svarer til ca. 10 gange reduktion over sandfilteret. Campylobacter er gennemsnitligt fjernet efter sandfilteret (til detektionsgrænsen). Der er dog som maksimal indhold målt 10-100 Campylobacter pr. 100 ml vand.

For Egå Renseanlæg er rensegraderne bestemt mellem indløbet til efter sandfilter (MBNKDF) til hhv. 99,80%, 99,88% og 99,90% for E. coli, totale coliforme bakterier og fæk. enterokokker.

En indsættelse af et sandfilter vil derfor kunne medvirke til en yderligere reduktion af udledningen af sygdomsfremkaldende bakterier fra kommunale renseanlæg.

8.2.2 Enterovirus

Fjernelsen af virus over sandfilteret kan ikke vurderes, da enterovirus allerede var fjernet før filteret.

8.2.3 Protozoer

Det er ikke muligt at vurdere fjernelsen af Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum over filteret i 1. målerunde, da der er kun målt for disse protozoer i udløbet og ikke før filteret. I 2. målerunde blev protozoerne målt både før og efter sandfilteret på Egå Renseanlæg. Der ses en betydelig nedgang i antallet af Giardia intestinalis over filteret, hvorimod der ikke ses den samme reduktion i antallet af Cryptosporidium parvum. Dette kan skyldes, at Giardia cysterne er større end Cryptosporidium oocysterne og derfor tilbageholdes bedre i filteret.

Den dårligere fjernelse af Cryptosporidium parvum stemmer overens med at (Stenström, 1996) anfører, at Cryptosporidium parvum generelt er sværere at filtrere væk end andre parasitter. Dog angiver (Rose, 1997) udløbskoncentrationer af Cryptosporidium parvum efter sandfilter ved renseanlæg i USA til gennemsnitlig 0,04 (0,001-0,013) pr. 100 ml. Efter aktiv slam processen angives gennemsnitskoncentrationen til 1,4 (0,0025-1,1) oocyster pr. 100 ml. Sandfilteret reducerer således med ca. 60-98,8%.

Der har også været udført test for tilstedeværelse af viable cryptosporidier i prøverne fra de yderligere undersøgelser. Figur 8.3 viser %-delen af det totale antal påviste oocyster fra prøver efter sandfilteret, som var hhv. døde og viable.

Figur 8.3
Fordeling af døde og viable oocyster ved viabilitetstesten

Det gennemsnitlige procent af hhv. døde og viable occyster af det totale antal påviste oocyster var hhv. 41% og 4%. De viable cryptosporidier vil være infektionsdygtige og kan dermed udgøre en vis smitterisiko ved spredning i miljøet.

Det gennemsnitlige procent af hhv. døde og viable occyster af det totale antal påviste oocyster var hhv. 35% og 18% for prøver udtaget før sandfilteret.

Indsættelse af et sandfilter vil således kunne medvirke til at reducere andelen af viable mikroorganismer i det rensede spildevand, dog vil en del af de udledte mikroorgansimer være infektionsdygtige.

8.2.4 Driftsforhold

Den samtidige gennemsnitlige fjernelse af suspenderet stof og organisk stof (COD) over filteret er henholdsvis 74 og 16% samt 23 og 37% for hhv. TotN og Tot-P. Fjernelsesmekanismen er en tilbageholdelse af partikulært materiale (jvf. afsnit 4), hvorfor fjernelsen af bakterier primært skal relateres til suspenderet stof. Der ses en sammenhæng mellem fjernelsen af suspenderet stof samt E. coli og totale coliforme bakterier.

8.3 Infektionsdosis af renset sandfiltreret spildevand

Der foretages en simpel vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for rensetsandfiltreret spildevand. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikoanalyse. Eksponeringsdosen svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom. Der er kun estimeret for de smitstoffer, som der er målt for i denne undersøgelse.

8.3.1 Metodebeskrivelse

Den teoretiske infektiøse dosis divideres med koncentrationen af mikroorganismer i renset sandfiltreret spildevand. Det anvendte koncentrationsinterval er de målte minimum og maksimum koncentrationer fra analyserne fra Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Der er for renset sandfiltreret spildevand simpelt estimeret for Salmonella, Campylobacter, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum. Det antages, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at medføre sygdom, er opfyldt (jvf. afsnit 2.3). Målet for denne model er at give et simpelt grundlag for vurdering af interessante mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for den pågældende spildevandskvalitet.

Eksponeringsdosen fremgår af tabel 8.4.

Tabel 8.4
Eksponeringsdosis for renset sandfiltreret spildevand.

Eksponeringsdosen for renset sandfiltreret spildevand varierer fra ca. 0,5 liter til 100 liter. Den interessante mikroorganismer af de anskuede mikroorganismer ved denne simple metode for renset sandfiltreret spildevand er således Campylobacter.

9 Hygiejnisk kvalitet af recipenter, grundvand og drikkevand

Der er foretaget et litteraturstudie af forekomsten af de valgte mikroorganismer i overfladevand og i råvand/grundvand. Resultaterne af studiet fremgår af tabel 9.1. Ved overfladevand forstås både søer, vandløb og havet.

Tabel 9.1
Indhold af mikroorganismer i overfladevand og grundvand.

Målinger fra 1997 viste, at de fynske vandløb i gennemsnit har et indhold på 500-1.000 E. coli/100 ml. Til sammenligning er bakterieindholdet i det fynske badevand som middel på under 10 E. coli/100 ml (Fyns Amt, 1999).

9.1 Krav til badevandskvalitet

De danske krav til badevandskvalitet er beskrevet i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser nr. 292 af 23. juni 1983 om badevand og badestrande, og nr. 99 af 15. februar 1999 om ændring af bekendtgørelse om badevand og badestrande. De danske regler er en implementering af EU's badevandsdirektiv. De danske krav til badevandets kvalitet er generelt strengere end EU's krav.

Af tabel 9.2 fremgår kravværdierne for bakterier i badevand.

Tabel 9.2
Grænseværdier for bakterier i badevand. (MEM, 1999) og (EF, 1975)

9.2 Egåen

Der er i øjeblikket badeforbud ved udløbet af Egåen og 150 m syd herfor mod tidligere 100 m syd for Egåen. Der udtages 20 badevandsprøver pr. år i perioden fra maj til oktober ved Egåens udløb. Målinger af E. coli ved Egåens udløb til Århus Bugt i forbindelse med kontrollen af badevandskvaliteten viste et indhold på ca. 18 E. coli/100 ml den 21/8-2000 (4 dage efter 1. målerunde) samt 490 E. coli/100 ml den 25/9-2000 (dagen før 2. målerunde). På figur 9.1 ses resultatet af Århus Kommunes badevandskvalitets målinger.

Figur 9.1
Badevandskvalitet (E. coli) ved Egåens udløb i august-september 2000 (Århus Kommune, 2000). Vandret linie angiver det danske krav.

Middelindholdet af E. coli for august-september 2000 ved Egåens udløb er 490 pr. 100 ml. I forhold til koncentrationsniveauerne fundet ved litteraturstudiet svarer dette til den lavere ende af koncentrationsintervallet.

Spildevandet fra overløbsbygværker ved Egåen er efter Århus Kommunes vurdering årsag til, at badevandskriterierne ikke overholdes. I tørvejrsperioderne overholdes grænseværdierne problemfrit.

10 Regnbetingede udledninger

I Danmark anvendes to typer af kloaksystemer, separat systemer og fællessystemer. I fællessystemer ledes spildevand og regnvand i samme ledningssystem. Ved separatsystemer udføres der to adskilte ledningssystemer, et for spildevand og et for regnvand.

Den offentlige regulering af afløbssystemerne har i en årrække betydet en faldende stofbelastning under regn. Der er etableret forsinkelsessystemer som regnbassiner, reguleringssystemer og vedligeholdelsessystemer samt enkelte steder egentlige rensesystemer for overløbsvandet. Disse forsinkelsessystemer har til formål at udligne spidsbelastninger på renseanlæggene for at opnå en bedre drift. Forsinkelses- og aflastningsbassiner anvendes også ved overløbsbygværker for at beskytte recipienten mod overløbsvand. Først når bassinerne er fyldt op vil afløbsvandet via overløbet løbe direkte til recipienten.

10.1 Separat system

I separate regnvandsledninger bidrager bl.a. dyreekskrementer til den mikrobiologisk forurening af vandet, idet der sker en overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Endvidere kan fejlkoblede ledninger på regnvandsledningen bidrage til forureningen af recipienten ved direkte udledning af regnvand.

10.2 Fællessystem

Tørvejrsstrømmen i fællessystemer består af spildevand og indsivningsvand. Denne vandføring er lille i forhold til den maksimale regnvandsbelastning.

10.3 Overløbsbygværker

Overløbsbygværker på fællessystemer har til formål at sikre renseanlæggene en hensigtsmæssig drift. Ved stor tilledning af overfladevand kan kloakledningernes kapacitet overskrides, hvorfor den overskydende vandmængde via overløbsbygværket ledes urenset til recipienten.

Overløbsbygværker (aflastningsbygværker) på fællessystemer træder ofte i funktion, når tilstrømningen til bygværket bliver 2 - 10 gange større end den maksimale spildevandsmængde.

Overløbsvands sammensætning kan i praksis variere betydeligt. Ved kraftige regnskyl vil sammensætningen i starten af afstrømningsforløbet blive påvirket væsentligt af afskyllet materiale fra befæstede arealer og bundfældet materiale fra ledningssystemet. Koncentrationen af forureninger i overløbsvand er således størst i den første del af afstrømningen (firstflush).

Sammensætningen afhænger af intensiteten og varigheden af nedbørshændelsen, spildevandsbelastningen, opbygningen og kapaciteten af afløbssystemet.

(Gibson III et al., 1998) har registreret koncentrationsintervaller for Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum for spildevand fra overløbsbygværker i regnvejr i USA til hhv. 9-283 og 0,25-10⁸ pr. 100 ml urenset spildevand. Koncentrationsniveuaerne for begge protozoer svarer til indholdet i urenset spildevand (jvf. tabel 6.4). Det fremgår ikke, hvornår prøverne er udtaget, blot at de er udtaget under regnhændelserne. Det angives endvidere, at indholdet af Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum i overløbsvandet var hhv. ca. 13 og 8 gange større end indholdet i recipienten under regnhændelsen. Det indikerer, at udledningen fra overløbsbygværker kan medvirke til forøget mikrobiologisk forurening i recipienten.

(Jagals, 1997) har angivet koncentrationsniveauer af fækale colibakterier og fæk. enterokokker i spildevand fra overløbsbygværker i både tørvejrssæson, i torden- og regnvejr, målt i Sydafrika. Området, hvor analyserne er udtaget, er serviceret af et "raffineret kloakerings- og overløbsbygværks system" fællessystem. Af tabel 10.1 fremgår koncentrationsintervallerne og den målte middelkoncentration. Det fremgår ikke, hvornår prøverne fra regnvejr er udtaget, blot at de er udtaget under regnhændelserne.

Tabel 10.1
Overløbskoncentrationer for fækale coliforme og fækale enterokokker i tørvejr og regnvejr. (Jagals, 1997)

Den højere koncentration af overløbsspildevandet i regnvejr er givetvis forårsaget af spuling af befæstede arelaer, suspension og afrivning af biofilm inkl. bakterier i fællessystemet.

10.3.1 Fortynding af smitstoffer

En fortynding af spildevandet i fællessystemer medfører ikke væsentlige ændringer i koncentrationen af smitstofferne i forhold til den koncentration, som er i det urensede spildevand. Koncentrationen efter fortyndingen vil stadig være væsentlig større end den infektiøse dosis (jvf. tabel 2.1). Udledning via et overløbsbygværk vil derfor udgøre en væsentlig belastning af det pågældende akvatiske miljø med mikroorganismer.

10.3.2 Regneeksempel

Dette er anskueligtgjort ved følgende simple regneeksempel af et fællessystem, hvor opspædningen er sat til 1+5 svarende til værst tænkelige situation. En regnbyge forårsager, at der i et overløbsbygværk løber 100 l spildevand over overløbskanten per sekund. Heraf er 17 l/s urenset spildevand. Dermed svarer til en fortynding af det urensede spildevand til en faktor 6.

Det antages, at E. coli koncentrationen i urenset spildevand er 1×10⁸ pr. l. Koncentrationen i overløbsvandet er derfor 1,7×10⁷ pr. l. Denne koncentration er betydelig og svarer stadig til koncentrationen af urenset spildevand fra mindre bysamfund. Denne mængde kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved udledning til badeområder.

Der er i beregningen i øvrigt forudsat, at regnvandet ikke har medført resuspension og afrivning af biofilm indeholdende bakterier samt at der ikke er medskyllet ekskrementer ved overfladeafstrømningen. Det er faktorer, som vil forøge forureningsgraden af spildevandet.

11 Konklusion

11.1 Hygiejnisk kvalitet af spildevand

Resultaterne fra måleprogrammet mht. den hygiejniske kvalitet er vist i tabel 11.1. De viste værdier er det gennemsnitlige indhold i spildevandet.

Tabel 11.1
Hygiejnisk kvalitet af spildevand. i.p.: ikke påvist, dvs. fjernet til detektionsgrænsen.

Det skal bemærkes, at der er målt 10-100 Campylobacter pr. 100 ml i det rensede sandfiltrede spildevand. Indholdet af mikroorganismer i spildevandet tilledt Egå og Marselisborg Renseanlæg vurderes at være i den høje ende i forhold til andre danske renseanlæg af deres størrelse (oplands størrelse), fordi der i oplandet findes både sygehuse, slagterier og lignende. Industrier og institutioner i oplandet er sammen med belastningen fra husspildevand afgørende for koncentrationen af mikroorganismer i spildevandet, som tilledes renseanlæggene. Niveauet af mikroorganismer i urenset spildevand målt i denne undersøgelse synes at være forholdsvis ens med de niveauer fundet i litteraturen for udenlandske renseanlæg.

Enterovirus er påvist i 8 af 12 prøver fra urenset spildevand, men er ikke påvist i udløbet fra hverken Marselisborg Renseanlæg eller Egå Renseanlæg (før filter). Der er ved andre undersøgelser fundet enterovirus i udløbet fra renseanlæg.

En viabilitetstest af cryptosporidieoocyster i udløbsvandet viste, at der er viable cryptosporidier i udløbsvandet, hvilket betyder, at de kan være infektionsdygtige, hvis de spredes i miljøet.

Indholdet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i renset spildevand fra offentlige renseanlæg vurderes at forekomme i niveauer, som kan give anledning til en sundhedsmæssig risiko.

11.2 Renseeffekter for aktiv slamanlæg

De gennemsnitlige reduktioner af mikroorganismer gennem de undersøgte renseanlæg fremgår af Tabel 11.2. I spildevandsteknikken betegnes renseanlæg med funktionsmæssig opbygning bestående af mekanisk, biologisk, nitrifikation, kemisk og denitrifikation som MBNKD. Hvis der er et yderligere rensetrin i form af sandfilter, indikeres dette med F. Egå Renseanlæg kan derfor karakteriseres som MBNKDF, mens Marselisborg Renseanlæg er MBNKD, ligesom Egå Renseanlæg før sandfilteret.

Tabel 11.2
Renseeffekter for aktiv slamanlæg med procesopbygning MBNKD og MBNKDF og til sidst over sandfilter for sig.

Renseeffekten overfor E. coli, totale coliforme bakterier og fækale enterokokker i offentlige renseanlæg med MBNKD-opbygning er høj (97,8-99,6%). Niveauet af disse indikatorbakterier i det rensede spildevand er 10⁴-10⁵ pr. 100 ml.

Indsættelse af sandfilter forøger reduktionen af E. coli, totale coliforme bakterier og fækale enterokokker svarende til renseeffekter på hhv. 90,8%; 99,88% og 99,90%. Niveauet efter yderligere rensning med sandfilter er reduceret til ca. 10²-10⁴ pr. 100 ml.

Niveauet af indikatorbakterierne i spildevand efter rensning og selv efter filtrering er forholdsvis høj, hvorfor det vurderes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko for de badende fra mere infektive fækale bakterier.

Salmonella og Campylobacter reduceres med ca. 1.000-10.000 gange i renseanlæg med MBNKD-opbygning. Campylobacter fjernes dog mere effektivt end Salmonella. Litteraturen angiver rensegrader for Campylobacter på 99% for hollandske aktiv slamanlæg.

Enterovirus fjernes fuldstændigt til detektionsgrænsen gennem de to undersøgte renseanlæg.

Det har ikke været muligt at beregne en renseeffekt for protozoerne ved de to målerunder på Egå og Marselisborg Renseanlæg, da der ikke er analyseret for disse i indløbsvandet pga analysemetodiske vanskeligheder. Litteraturen viser rensegrader for hhv. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum på ca. 92% og 93% gennem aktiv slamanlæg uden efterfølgende sandfiltrering (MBNKD).

Der vurderes på baggrund af nærværende undersøgelser, at sandfiltrering har en god effekt overfor protozoer. Giardia intestinalis fjernes mere effektivt end Cryptosporidium parvum. Det kan hænge sammen med, at Giardia intestinalis cysterne er større end Cryptosporidium parvum oocysterne og tilbageholdes nemmere i filteret. Den dårligere fjernelse af Cryptosporidium parvum stemmer overens med den generelle viden indenfor rensning af drikkevand, idet Cryptosporidium parvum generelt er sværere at filtrere væk end andre parasitter.

11.3 Sundhedsmæssig risiko

Det vurderes, at det udledte spildevand fra aktiv slamanlæg både med og uden sandfiltrering kan udgøre en smitterisiko.

Det undersøgte sandfilter giver dog en betydelig reduktion af spildevandets indhold af sygdomsfremkaldende bakterier.

Regnvandsbetingede udløb udgør en sundhedsmæssig risiko i forbindelse med badevand, idet spildevandet på trods af fortynding vil indeholde en væsentlig koncentration af sygdomsfremkaldende mikroorganimer.

11.4 Infektionsdosis af spildevand

Der er foretaget en simpel teoretisk vurdering af udvalgte mikroorganismer til identifikation af eksponeringsdosen for de forskellige spildevandstyper, som er undersøgt i dette projekt. Eksponeringsdosen, som svarer til den spildevandsmængde, der potentielt skal optages for at medføre sygdom, fremgår af tabel 11.3. Der er tale om en konservativ model, som ikke kan sammenlignes med en egentlig risikovurdering. Der er endvidere i modellen antaget, at alle betydende faktorer, som skal kombineres for at bevirke infektion, er opfyldt.

Der er ved den simple beregning af eksponeringsdosen anvendt de teroretiske infektiøse doser for de mikroorganismer hvor doserne er kendt samt minimum og maksimum koncentrationerne målt i denne undersøgelse.

Tabel 11.3
Eksponeringsdosis for urenset, renset og sandfiltreret spildevand.

Eksponeringsdosen for urenset spildevand varierer fra få milliliter til 5 liter. Salmonella og Campylobacter er interessante i sundhedsmæssig sammenhæng, når de vurderes ved denne simple metode.

Eksponeringsdosen for renset spildevand varierer fra ca. 5 milliliter til 50 liter. Det vurderes, at de interessante mikroorganismer for renset spildevand er Salmonella og Campylobacter. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum vil dog stadig være interessant på grund af den lave infektiøse dosis.

Eksponeringsdosen for renset og sandfiltreret spildevand varierer fra ca. 0,5 milliliter til 100 liter. Den interessante mikroorganisme ved denne simple metode for renset sandfiltreret spildevand vurderes at være Campylobacter. Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum vil dog stadig være interessant på grund af den lave infektiøse dosis.

Den simple vurdering viser, at eksponeringsdoserne for at fremkalde sygdom i værste tilfælde for de undersøgte mikroorganismer er relativt små. Det er specielt Salmonella og Campylobacter, der i den forbindelse er interessant, hvilket ses af den teoretiske sygdomsfremkaldende spildevandsmængde i de forskellige vandtyper. Alle mikroorganismer med lav infektiøs dosis, heriblandt protozoerne, er interessante i en sundhedsmæssig sammenhæng, når de udledes med spildevand.

11.5 Videre arbejde

På basis af nærværende undersøgelse foreslås det, at der arbejdes videre med:

	vurdering af om udledning af spildevand fra renseanlæg og regnvandsbetingede overløb udgør en sundhedsmæssig risiko for badende
	vurdering af eksisterende metoder/teknologier til videregående behandling af spildevand
	vurdering af risiko ved anvendelse af alternative spildevandsløsninger og renseteknologier
	afhængig af hvordan risikovurderingerne falder ud kan det overvejes at udvikle redskaber til karakterisering af særlige kilder til belastning af spildevandet med smitstoffer. Det kan b.la. overvejes at udforme særlige retningslinier for tilslutningstilladelser til offentlig kloak for særlige spildevandstyper og retningslinier for udledningstilladelser for renseanlæg
	vurdering af risiko for spildevandsbetinget smitte af spildevandsarbejdere ved drift og vedligeholdelse af afløbs- og renseanlæg.

12 Litteraturliste

(Aulicino et al., 1996)

Aulicino, F.A.; Mastrantonio, A.; Orsini, P.; Bellucci, C.; Muscillo, M.; Larosa, G.: Enteric viruses in wastewater treatment plant in Rome. Water, Air and Soil Pollution, 1996. 91, 327-334.

(Bjergbæk et al. ,2000)

Bjergbæk, L.A.; Gudiksen, S.; Lentz, T.; Matzen, D.; Nielsen, G.G.: Afledning og rensning af regn- og spildevand. 6. semesters projekt. Aalborg Universitet, Miljølinien. 2000.

(Brandt, 2001)

Brandt, J. (BST, Århus): Mundtlig kommunikation vedrørende sygdomstilfælde relateret til spildevandsarbejde.

(Brøndsted et al., 2000)

Brøndsted, T.; Hald, T.; Jørgensen, B.B.: Annual Report on Zoonoses in Denmark 1999. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dansk Zoonosecenter, 2000. Rapport.

(Brugha et al., 1998)

Brugha, R.; Heptonstall, J.; Farrington, P.; Andren, S.; Perry, K. & Parry, J.: Risk of hepatitis A infection in sewage workers. Occupational and Environmental Medicine, 1998. 55, 567-569.

(BST, 2000)

Klausen, H.; Støttrup Hansen, E. og Rosdahl, N.: Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere. Rapport. 2000.

(Bukhari et al., 1997)

Bukhari, Z.; Smith, H.V.; Sykes, N.; Humphreys, S.W.; Paton, C.A.; Girdwood, R.W.A.; Fricker, C.R.: Occurence of Cryptosporidium spp oocysts and Giardia spp cysts in sewage influents and effluents from treatment plants in England. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 385-390.

(D'Aoust, 1989)

D'Aoust, J.Y.: Salmonella. In Doyle MP, ed. Foodborne Bacteria Pathogens, 327-445. New York: Marcel Dekker Inc., 1989.

(Danmarks Statistik, 2001)

Danmarks Statistik: Miljø og Energi. Forbruget af drikkevand 1999. 2001:3. Feb. 2001.

(De Serres et al., 1995)

De Serres, G; Levesque, B.; Higgins, R.; Major, M.; Laliberte, D.; Boulianne, N. and Duval, B.: Need for vaccination of sewer workers against leptospirosis and hepatitis A. Occupational and Environmental Medicine, 1995. 52, 505-507.

(Den Kommunale Højskole, 2001)

Henze, M.; Petersen, G.; Kristensen, G.H.; Kjeldsen, J.J.: Drift af renseanlæg - teknik. 2. udgave. 2000. Den Kommunale Højskole.

(Di Giovanni et al., 1999)

Di Giovanni, G.D.; Hashemi, F.H.; Shaw, N.J.; Abrams, F.A.; LeChevallier, M.W.; Abbaszadegan, M.: Detection of Infectious Cryptosporidium parvum Oocysts in Surface and Filter Backwash Samples by Immunomagnetic Separation and Integrated Cell Culture-PCR. Applied and Environmental Microbiology, 1999, 65, 8, 3427-3432.

(EF, 1975)

Rådets direktiv af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand (76/160/EØF).

(Engberg et al., 1998)

Engberg, J.; Gerner-Smidt, P.; Scheutz, F.; Nielsen, E.M.; On, S.L.W.; Mølbak, K.: Waterborne Campylobacter jejuni infection in a Danish town - a 6-week continuous source outbreak. Clinical Microbiology and Infection, 1998, 4, 11, 648-656.

(Fayer et al., 1998)

Fayer, R.; Graczyk, T.K.; Lewis, E.J.; Trout, J.M.; Farley, C.A.: Survival of Infectious Cryptosporidium parvum Oocysts in Seawater and Eastern Oysters (Crassostrea virginca) in the Cesapeake Bay. Applied and Environmental Microbiology, 1998, 64, 3, 1070-1074.

(Fyns Amt, 1999)

Madsen, J.M.; Pedersen, L.S.; Dalum, L.K.; Nielsen, M.D.; Knudsen, L.: Punktkilder 1998. VANDMILJØovervågning, 1999.

(Gabrieli, et al., 1997)

Gabrieli, R.; Divizia, M.; Donia, D.; Ruscio, V.; Bonadonna, L.; Diotallevi, C.; Villa, L.; Manzone, G.; Panà, A.: Evaluation of the wastewater treatment plant of Rome Airport. Water Science & Technology, 1997, 35, 11-12, 193-196.

(Gerba, 1996)

Gerba, C.P.: Pathogens in the Environment. In Pollution Science, 279-300, 1996. Academic Press.

(Gibson III et al., 1998)

Gibson III, C.J.; Stadterman K.L.; States, S.; Sykora, J.: Combined sewer overflows: A source of Cryptosporidium and Giardia ?. Water Science & Techology, 1998, 38, 12, 67-72.

(Gleeson and Gray, 1997)

Gleeson, C. and Gray, N.: The Coliform Index and Waterborne Disease - Problems of microbial drinking water assessment. 1997.

(Gregersen et al., 1999)

Gregersen, P.; Grunnet, K.; Uldum, SA.; Andersen, BH. & Madsen, H.: Pontiac fever at a sewage treatment plant in the food industry. Scandinavian journal of work, environment & health, Juni 1999. 25(3), 291-5.

(Guardabassi et al., 1998)

Guardabassi, L.; Petersen, A.; Olsen, J.E.; Dalsgaard, A.: Antibiotic resistance in Acinetobacter spp. isolated from sewers receiving waste effluent from a hospital and a pharmaceutical plant. Applied and Environmental Microbiology, 1998, 64, 9, 3499-3502.

(Hagedorn et al., 1999)

Hagedorn, C.; Robinson, S.L.; Filtz, J.R.; Grubbs, S.M.; Angier, T.A.; Reneau JR., R.B.: Determining Sources of Faecal Pollution in a Rural Virginia Watershed with Antibiotic Resistance Patterns in Faecal Streptococci. Applied and Environmental Microbiology, 1999, 65, 12, 5522-5531.

(Hill and Sobsey, 1998)

Hill, V.R. and Sobsey M.D.: Microbial indicator reductions in alternative treatment systems for swine wastewater. Water Science & Techology, 1998, 38, 12, 119-122.

(Höller et al., 1998)

Höller, C.; Witthuhn, D.; Janzen-Blunck, B.: Effect of Low Temperatures on Growth, Structure, and Metabolism of Campylobacter coli SP10. Applied and Environmental Microbiology, 1998, 64, 2, 581-587.

(Ionas et al., 1998)

Ionas, G.; Learmonth, J.J.; Keys, E.A.; Brown, T.J.: Distribution of Giardia and Cryptosporidium in natural water systems in New Zealand - A nationwide survey. Water Science & Techology, 1998, 38, 12, 57-60.

(Isaac-Renton et al., 1996)

Isaac-Renton, J.; Moorehead, W.; Ross, A.: Longitudinal Studies of Giardia Contamination in Two Community Drinking Water Supplies: Cyst Levels, Parasite Viability, and Health Impact. Applied and Environmental Microbiology, 1996, 62, 1, 47-54.

(Jagals, 1997)

Jagals, P.: Stormwater runoff from typical developed and developing South African urban developments: Definitely not for swimming. Water Science & Technology, 1996, 35, 11-12, 133- 140.

(Johnson et al., 1997)

Johnson, D.C.; Enriquez, C.E.; Pepper, I.L.; Davis, T.L.; Gerba, C.P.; Rose, J.B.: Survival of Giardia, Cryptosporidium, Poliovirus and Salmonella in marine waters. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 261-268.

(Kaneko, 1997)

Kaneko, M.: Virus removal by domestic wastewater treatment system named Johkasou. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 187-191.

(Kaneko, 2000)

Kaneko, M.: Provisional Countermeasures against Cryptosporidiosis Outbreak in Japan. The 6th International Workshop on Drinking Water Quality Management and Treatment Technology. 28- 29. Marts 2000, Taiwan, R.O.C.

(Kapperud, 1994)

Kapperud, G.: Campylobacter infection. Epidemiology, risk factors and preventive mesasures. Tidsskrift for den Norske Laegeforening. 1994. Marts 10, 114(7), 795-9.

(Khuder et al., 1998)

Khuder, SA.; Arthur, T.; Bisesi, MS. and Schaub, EA.: Prevalence of infectious diceases and associated symptoms in wastewater treatment workers. American journal of industrial medicine, Juni 1998. 33(6), 517-7.

(Koenraad et al., 1994)

Koenraad, P.M.F.J.; Hazeleger, W.C.; van der Laan, T.; Beumer, R.R.; Rombouts, F.M.: Survey of Campylobacter ssp. in sewage plants in The Netherlands. Food Microbiology. 1994. 11. 65-73.

(Koenraad et al., 1996)

Koenraad, P.M.F.J.; Jacobs-Reitsma, W.F.; Beumer, R.R.; Rombouts, F.M.: Short-term evidence of Campylobacter in a treatment plant and drain water of a connected poultry abbatoir. Water Environmental Research, 1996. 68, 2, 188-193.

(Laursen, 1999)

Laursen, E.: Microbiological contamination of drinking water. 1999.

(LeChevallier et al., 1996)

LeChevallerier, M.W.; Welch, N.J.; Smith, D.B.: Full-Scale Studies of Factors Related to Coliform Regrowth in Drinking Water. Applied and Environmental Microbiology, 1996, 62, 7, 2201-2211.

(Marcinek et al., 1998)

Marcinek, H.; Wirth, R.; Muscholl-Silberhorn, A.; Gauer, M.: Enterococcus faecalis Gene Transfer under Natural Conditions in Municipal Sewage Water Treatment Plants. Applied and Environmental Microbiology, 1998, 64, 2, 626-632.

(Medema (1) et al., 1997)

Medema, G.J.; Bahar, M.; Schets, F.M.: Survival of Cryptosporidium parvum, Escherichia Coli, faecal enterococci and Clostridium Perfringens in river water: Influence of temperature and autochthonous microorganisms. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 249-252.

(Medema et al., 1997)

Medema, G.J.; van Asperen, I.A.; Havelaar, A.H.: Assessment of the exposure of swimmers to microbiogical contaminents in fresh water. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 157-163.

(Meinhardt et al., 1996)

Meinhardt, P.L.; Casemore, D.P.; Miller, K.B.: Epidemilogic aspects of human cryptosporiosis and the role of waterborne transmission. Epidem Rev 2, 118-134.

(Melbostad et al., 1994)

Melbostad, E.; Eduard, W.; Skogstad, A.; Sandven, P.; Lassen, J.; Sostran, P. og Heldal, K.: Exposure to bacterial aerosols and work-related symptoms for sewage workers. American journal of industrial medicine, Januar 1994. 25(1), 59-63.

(MEM, 1999)

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse og nr. 99 af 15. februar 1999 om ændring af bekendtgørelse om badevand og badestrande.

(Nethercott and Holness, 1988)

Nethercott, JR. and Holness, DL.: Health status of a group of sewage treatment workers in Toronto, Canada. American Industrial Hygiene Association journal, Juli 1988. 49(7), 346-50.

(Nickelsen et al., 1995)

Nickelsen, C.; Ernø, H.; Møller-Larsen, A.; Andersen, H.M.K.: Bathing Water - Microbiological Control. Environmental Project, 1995, 314.

(Nickelsen og Kristensen, 1991)

Nickelsen, C.; Kristensen, K.K.: Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra renseanlæg. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, 1991, 21.

(Nielsen et al., 1996)

Nielsen, L.; Høgdall, E.; Vang, T.: E. coli i marint sediment. Vand & Jord, 1996, 3, 108-112.

(Nielsen, 2001)

Nielsen, H. (BV3 Arbejdstilsynet): Oplæg og -mateiale på Spildevandscenter Avedøre den 24/4- 01. Temadag for bakterier i renseanlæg.

(Rajala and Heinonen-Tanski, 1998)

Rajala, R.L. and Heinonen-Tanski, H.: Survival and transfer of faecal indicator organisms of wastewater effluents in receiving lake waters. Water Science & Techology, 1998, 38, 12, 191-194.

(Riemann and Cliver, 1998)

Riemann, H.P. and Cliver, D.O.: Escherichia coli 01257:H7. The Veterinary clinics of North America. Food animal practice. 1998, 14, 41-8.

(Robinson, 1981)

Robinson, D.A.: Infective Dose of Campylobacter jejuni in milk. British medical journal (Clinical research ed.). 1981. 282. 1584.

(Rose, 1997)

Rose, J.B.: Environmental ecology of Cryptosporidium and public health implications. Annual Review of Public Health, 1997, 18, 135-161.

(Schlosser et al., 1999)

Schlosser, O.; Grall, D. & Laurenceau, MN.: Intestinal parasite carriage in workers exposed to sewage. European journal of epidemiology, marts 1999. 15(3), 261-5.

(Smith et al., 1995)

Smith, H.V.; Robertson, L.J.; Campbell, A.T.; Girdwood, R.W.A.: Giardia and giardiasis: What's in the name? Microbiel Europe 3.

(SSI, 2001)

Statens Serum Institut: EPI-NYT, Uge 15/16, 2001. Zoonotiske tarminfektioner.

(Stenström, 1996)

Stenström, T.A.: Sjukdomsfremkallande mikroorganismer i avloppssystem - riskvärdering av traditionella och alternativa avloppslösninger. Naturvårdsverket. Rapport, 1996.

(Waage et al., 1999)

Waage, A.S.; Vardund, T.; Lund, V.; Kapperud, G.: Detection of Small Numbers of Campylobacter jejuni and Campylobacter coli Cells in Environmental Water, Sewage, and Food Samples by a Seminested PCR Assay. Applied and Environmental Microbiology, 1999, 65, 4, 1636-1643.

(Wallis et al., 1996)

Wallis, P.M.; Erlandsen, S.L.; Isaac-Renton, J.L.; Olson, M.E.; Robertson, W.J.; van Keulen, H.: Prevalence of Giardia Cysts and Cryptosporidium Oocysts and Characterization of Giardia spp. Isolated from Drinking Water in Canada. Applied and Environmental Microbiology, 1996, 62, 8, 2789-2797.

(Zuckerman et al., 1997)

Zuckerman, U.; Gold, D.; Shefel, G.; Armon, R.: The presence of Giardia and Cryptosporidium in surface waters and effluents in Israel. Water Science & Techology, 1997, 35, 11-12, 381-384.

(Zuskin et al., 1993)

Zuskin, E.; Mustajbegovic, J. & Schachter, EN.: Respiratory function in sewage workers. American Industrial Hygiene Association journal, Maj 1993. 23(5), 751-61.

(Chan et al., 1987)

Chan, OY.; Chia, SE.; Nadarajah, N. & Sng, EH.: Leptospirosis risk in public cleansing and sewer workers. Annals of the Academy of Medicine, Singapore, Okt. 1987. 16(4), 586-90.

(Århus Amt, 1998)

Århus Amt: U-skemaer for Egå Renseanlæg og Marselisborg Renseanlæg. Århus Amt, Natur og Miljø. 1998.

(Århus Amt, 2000)

Århus Amt: Tilsyn med kommunale renseanlæg, tilsynsrapport 1999. Århus Amt, Natur og Miljøkontoret. 2000.

(Århus Kommune, 2000)

Århus Kommune: Forslag til spildevandsplan, februar 2000; Analyser af E. Coli ved Egåens udløb - Badevandskvalitet, august-september 2000. Århus Kommune, Miljøkontoret.

Bilag A
1 Måleprogram

12.1 Beskrivelse

12.1.1 Abstrakt

Der gennemføres mikrobiologisk undersøgelse på to udvalgte kommunale renseanlæg og et litteraturstudium indenfor samme felt. På indløb og udløb fra Marselisborg Renseanlæg og Egå Renseanlæg vil der blive analyseret for indikatorbakterier, bakterier, parasitter og indikatorer for virus. Undersøgelser for protozoer vil blive foretaget for prøver fra udløbet.

Måleprogram

I nærværende måleprogram er redegjort for projektets ramme, deltagende institutioner/projektorganisation, målestationer, prøveudtagning, analyser, ansvar, tids- og aktivitetsplan.

12.1.2 Deltagende institutioner

Af tabel A.1 fremgår en samlet oversigt over organiseringen af arbejdet. COWI's kontaktperson og koordinator for måleprogrammet er civilingeniør Kasper Mølgaard.

Tabel A.1
Deltagende institutioner ved måleprogrammet.

Ledelsen af projektet fremgår af tabel A.2.

Tabel A.2
Projektledelse.

12.1.3 Målestationer

Der er udlagt i alt 5 målestationer i forbindelse med projektets gennemførelse. Placeringen af stationerne fremgår af tabel A.3 og A.4.

Tabel A.3
Egå Renseanlæg, målestationer.

       
Tabel A.4
Marselisborg Renseanlæg, målestationer.

12.1.4 Måleprogram

Prøveudtagning

Stikprøver & delprøver

Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S forestår akkrediteret prøveudtagning. Prøverne udtages som stikprøver på alle stationerne. Der udtages samlet 25 l spildevand fra hver målestation. Udfra denne prøve fordeles spildevandet i delprøver til hvert laboratorium. Prøverne mærkes med projektnavn, stations nr., tidspunkt og dato for udtagning.

Prøvemængde

Fordelingen af spildevand fra hver målestation i delprøver til hver udførende laboratorium fremgår af tabel A.5.

Tabel A.5
Fordeling af spildevandsprøver fra hver målestation.

Transport

Efter udtagningen forestår Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S transporten til laboratorierne. Jysk Miljølaboratorium A/S afhenter dog spildevandet ved renseanlæggene i henhold til aftalt sluttidspunkt for prøveudtagning (jvf. tidsog aktivitetsplan).

Analyser

Ved ankomsten til laboratorierne tages prøverne i arbejde umiddelbart efter indleveringen. Af tabel A.6 fremgår en oversigt over analyseprogrammet.

Tabel A.6
Analyseprogram.

Bemærk kravene til detektion - min. niveau.

I forbindelse med programmets gennemførelse foretages en registrering og karakterisering af driften af anlæggene, jf. tabel A.6. Unormale forhold af betydning for måleprogrammet noteres.

12.1.5 Tids- og aktivitetsplan

Programmet opdeles i to dele. Efter første del gennemføres en indledende vurdering af resultaterne. Der udtages 6 prøver på hver af de 5 målestationer.

Første del

Programmets første del gennemføres i uge 33 (15. - 17. august) på dagene tirsdag, onsdag og torsdag. Der udtages prøver i tidsrummet fra kl. 9.00 11.00 på de to renseanlæg. Prøverne leveres til analyse mellem kl. 15 og 16 de samme dage. Efter endt analysering fremsendes resultaterne til COWI senest 1. september.

På basis af resultaterne fra første målerunde udarbejdes en kortfattet vurdering af resultaterne. På basis heraf vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at flytte den del af måleprogrammet som foretages på Egå Renseanlæg til Beder Renseanlæg i Århus Kommune.

Anden del

Programmets anden del gennemføres i uge 39 (26. - 28. september) på dagene tirsdag, onsdag og torsdag. Der udtages prøver i tidsrummet fra kl. 9.00 - 11.00 på de to renseanlæg. Prøverne leveres til analyse mellem kl. 15 og 16 de samme dage.

Bilag B
1 Resultater af måleprogram

Måleresultaterne for måleprogrammet præsenteres i tabelform. 1. målerunde var i uge 33 (15/8-17/8) og 2. målerunde var i uge 39 (26/9-28/9). Der er endvidere angivet data for flow og nedbør samt særlige bemærkninger til driften for måleperioderne.

Med hensyn til protozoer er der i første målerunde på Egå Renseanlæg kun målt efter sandfilteret (ER 3). Dette er ved 2. målerunde ændret til både før og efter sandfilteret (ER 2 og ER 3).

Resultaterne fra 1. målerunde viste et behov for intensiverede analyseintervaller for Campylobacter og Salmonella. Disse smitstoffer er derfor fra 2. målerunde analyseret i flere fortyndinger.

Der var ingen særlige problemer vedrørende driften på hverken Egå eller Marselisborg Renseanlæg i de to målerunder.

Driftsdata som pH, SS, COD, BOD, Tot-N og Tot-P fra renseanlæggenes driftsjournaler er sammenholdt med analyserne fra Jysk Miljølaboratorium. Der var nogen uoverensstemmelse, da prøverne fra Jysk Miljølaboratorium er stikprøver, mens driftsjournalerne præsenterer døgnmidler.

Analyseresultaterne fra Jysk Miljølaboratorium er anvendt.

12.2 Egå Renseanlæg

Der udførtes prøveudtagning ved 3 målestationer ved Egå Renseanlæg over de 2 målerunder; Indløb, Før filter og Udløb. I.P.: Ikke påvist. I.A.: Ikke analyseret. I.O.: Ingen oplysninger - registreres ikke.

12.3 Marselisborg Renseanlæg

Der udførtes prøveudtagning ved 2 målestationer ved Marselisborg Renseanlæg over 2 målerunder; Indløb og Udløb.