| Indhold |
Miljøprojekt nr. 707, 2002
Alternativer til blød PVC i byggebranchen
Projekteringsguide
Indholdsfortegnelse
Denne guide oplister alle de byggematerialer af blødgjort PVC eller med komponenter af
blødgjort PVC, som anvendes i dansk byggeri i dag.
For hver af de oplistede PVC-produkter gøres der status over alternative produkter på
det danske marked pr. januar 2001.
Der er gennemført en miljøvurdering, samt en byggeteknisk og økonomisk vurdering af
de enkelte alternativer. Resultaterne af disse vurderinger er gengivet på en let og
overskuelig måde i denne guide. Der henvises til Arbejdsrapport nr.
24, 2002 fra
Miljøstyrelsen på www.mst.dk for en mere detaljeret
vurdering
Projektet omhandler udelukkende brugen af blød PVC i byggeri i Danmark. Blød PVC
defineres som PVC med indhold af blødgørere af typen phthalater. Anvendelse af hård PVC
er således ikke behandlet i nærværende projekt.
Projektets målgruppe er alle der er involveret i byggeri herunder bygherrer,
projekterende ingeniører og arkitekter, entreprenører og producenter af byggematerialer.
Nærværende guide er udarbejdet af Moe & Brødsgaard A/S rådgivende ingeniører
og har sammen med Arbejdsrapport nr. 24, 2002 fra Miljøstyrelsen været i høring hos
følgende:
 | By- og Boligministeriet |
 | Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd |
 | Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd |
 | By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut |
 | Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation |
 | Deko loft+væg A/S |
 | Byggematerialeindustrien (medlem af Dansk Industri) |
Byggepanelet og Plastindustrien har tillige fået tilsendt materialet, men har ikke
givet høringssvar.
Guiden dækker byggematerialer, der anvendes i forbindelse med opførelse, renovering
og ombygning af bygninger. Kun i det omfang, at der er sammenfald i anvendelsen af
byggematerialer er anlægsområdet dækket.
Inventar som stole, borde, reoler, lamper mv. er ikke dækket af guiden.
På baggrund af tidligere studier er der udvalgt fem hovedproduktkategorier, samt en
diverse gruppe:
 | Kabler, ledninger mv. |
 | Gulv- og vægbeklædning |
 | Tagbeklædning |
 | Folier og membraner |
 | Tætningslister, fugebånd mv. |
 | Diverse |
Kortlægningen af byggematerialer indenfor de seks produktkategorier er gennemført ved
interviews med producenter og leverandører af byggematerialer samt erfarne
bygningsingeniører. Resultatet af kortlægningen er angivet i nedenstående tabel 1.1.
Tabel 1.1:
Kortlagte forbrug af byggeprodukter med indhold af blød PVC i Danmark.
Produktkategori |
Byggeprodukt |
Forbrug af blød PVC
pr. år |
1. Kabler mv. |
Signal- og telekabler |
11.400 tons |
Bøjelige ledninger |
Installationskabler < 6kV |
2. Gulv- og
vægbeklædning |
Homogene vinylbelægninger |
3.900 tons |
Heterogene vinylbelægninger |
Cushion-vinylbelægninger |
Vinyl med underlag af skum/kork |
Kvartsvinylbelægninger |
PVC-coatede korkfliser |
Tæppefliser |
6 tons 1) |
Strukturtapeter på skillevægge |
20 tons |
Plastisol-coatede profilplader (udendørs
facadebeklædning) |
4.500 tons PVC |
3. Tagbelægning |
Tagfolier |
1.150 tons PVC |
Plastisol-coatede profilplader |
2) |
4. Folier og membraner |
Afdækningspresenninger |
60 tons |
Fleksible plader og bændler |
300 tons |
Vandtryksmembraner i kældre + membraner
i parkeringsdæk |
3) |
5. Tætningslister,
fugebånd mv. |
Bånd til indstøbning i beton |
5 tons |
Fugeprofiler |
4) |
Selvklæbende tætningsbånd |
30 tons 5) |
6. Diverse |
PVC-tape |
8 tons |
Plastisol-coatede ståltagrender |
20 tons |
Total |
21.400 tons |
Noter til tabel 1.1: |
1) |
Tæppefliser behandles ikke yderligere i nærværende, da
forbruget i Danmark udgør en procentuel meget lille andel af de PVC-holdige
gulvbelægninger. |
2) |
Samlet forbrug af plastisol-coatede profilplader til tag-
og vægbeklædninger. |
3) |
Forbruget af PVC-membraner i kældre og parkeringsdæk er
indeholdt i det anførte forbrug af PVC-tagfolier. |
4) |
Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger
omkring forbrugets størrelse, forbruget er dog forholdsvis begrænset. |
5) |
En mindre del eksporteres formentligt. |
For hver af de identificerede byggematerialer med indhold af blød PVC er gennemført
en undersøgelse af alternative materialer. Undersøgelsen er foretaget ved interviews med
udvalgte leverandører/producenter. De kontaktede leverandører/producenter fremgår af
bilag A i Arbejdssrapport nr. 24, 2002, der findes på www.mst.dk.
I nærværende guide defineres et byggeprodukt som et alternativ, når det kan
substituere det PVC-holdige produkt uden væsentligt ændrede byggetekniske
forudsætninger. De alternative byggeprodukter skal endvidere være tilgængelige på det
danske marked, således at brugen af disse er forholdsvis veldokumenteret.
Indgangen til søgning i guiden er de identificerede byggeprodukter med indhold af
blød PVC. Produktgruppen Gulv- og vægbeklædninger er opdelt i to grupper benævnt
henholdsvis Gulvbelægninger og Vådrumsbeklædninger.
For hver af produktgrupperne er gennemført en vurdering af alternativerne til de
identificerede PVC-holdige byggeprodukter.
De gennemførte vurderinger af alternative byggeprodukter er baseret på en mere
detaljerede vurdering gennemført i Arbejdsrapport nr. 24, 2002 fra Miljøstyrelsen:
Formidlingsprojekt om alternativer til blød PVC i byggebranchen (www.mst.dk).
I den digitale udgave af nærværende guide er hver vurdering af alternative
byggeprodukter via hyperlinks knyttet til de relevante mere detaljerede vurderinger i
Arbejdsrapporten. Via disse hyperlinks er det således muligt, nemt at få en uddybning af
de mere kortfattede vurderinger i nærværende guide.
Vurderingerne af de alternative byggeprodukter er opbygget ens.
Indledningsvis foretages en kort beskrivelse af først det PVC-holdige byggeprodukt og
efterfølgende af de identificerede alternativer.
Efterfølgende foretages en vurdering af de alternative byggeprodukter. Vurderingen
foretages for hvert af alternativerne, og gennemføres for tre overordnede emner:
 | Miljø |
 | Byggeteknik |
 | Økonomi |
Vurderingen foretages som en sammenlignende vurdering af alternativerne med det
PVC-holdige byggeprodukt.
Vurderingerne er forsøgt gjort så kortfattede og præcise som muligt. Der er forsøgt
tilstræbt at hver vurdering maksimalt skal fylde to sider, hvilket dog ikke har været
muligt for vurderingerne af de byggeprodukter med flest alternativer.
De miljømæssige egenskaber for det PVC-holdige produkt er sammenlignet med
miljøegenskaberne for de alternative byggeprodukter.
Det skal understreges, at der ikke er gennemført en sammenlignende livscyklusanalyse,
LCA af de enkelte alternativer.
Med udgangspunkt i metodikken i Miljøstyrelsens publikationer: "Bedre miljø
gennem indkøb", er der gennemført en overordnet miljøvurdering, hvor det
PVC-holdige produkt og alternativernes miljøpåvirkninger er sammenlignet i alle de
væsentlige faser i produkternes livsforløb.
De alternative byggematerialer er ikke nødvendigvis miljømæssigt bedre end det
tilsvarende PVC-produkt. Hensigten med miljøvurderingen er primært at afdække om det
alternative byggeprodukt medfører tilsvarende miljøpåvirkninger som blødgjort PVC.
Miljøvurderingerne er foretaget ud fra følgende underemner:
 | Materialeforbrug |
 | Energiforbrug |
 | Miljøbelastning ved produktion, drift og bortskaffelse |
 | Arbejdsmiljø |
Forskelle i de tekniske forhold for det PVC-holdige produkt og de alternative produkter
af relevans for vurderingen er fremdraget.
Produkternes tekniske forhold er behandlet for følgende underemner:
 | Konstruktion |
 | Drift |
Det skal understreges, at nærværende Guide ikke kan anvendes som en decideret teknisk
projekteringsguide eller ståbi. Teknikafsnittet i den enkelte vurdering har således kun
til formål at påpege særlige forhold, som den projekterende bør/skal vurdere i sin
efterfølgende projektering.
Udgifterne til anskaffelse og montage - anlægsøkonomien - af det PVC-holdige
byggeprodukt og alternativerne er sammenlignet.
Den økonomiske vurdering af byggeprodukterne er foretaget for sammenlignelige
produktmængder. Eksempelvis er økonomien for tagbeklædninger sammenlignet pr. m2
tagbeklædning og kabler er sammenlignet pr. m kabel.
Priserne på byggeprodukter er baseret på et generelt kendskab til prisforhold i
byggebranchen, oplysninger fra producenter og leverandører samt oplysninger fra
opslagsværket "V&S Byggedata, Husbygning brutto 2000".
Det skal bemærkes, at priser på PVC og alternativerne ikke altid er et udtryk for
udviklings- og fremstillingsomkostningerne, men på hvad markedet kan bære og hvor
konkurrerende produkter ligger prismæssigt.
De alternative byggeprodukters egenskaber vurderes ved en sammenlignende vurdering med
PVC-produktet. Sammenligningen visualiseres ved en gråtoning, der angiver om
alternativets egenskaber er bedre eller dårligere end PVC-produktets.
PVC-produktets egenskaber sættes til "index 100", hvilket i visualiseringen
præsenteres med en hvid farve. Har det alternative produkt bedre egenskaber tildeles det
en grøn farve. Har det alternative produkt derimod dårligere egenskaber end
PVC-produktet, tildels det enten en gul eller rød farve. "Rød" symboliserer
klart ringere egenskaber, mens "gul" symbolisere lidt ringere egenskaber.
Farveklassificeringen er vist i figur 2.1.
Det alternative produkt sammenlignes med PVC-produktet for hver af de syv emner:
materialer, energi, ydre miljø, arbejdsmiljø, konstruktion, drift og økonomi. Hvert
emne tildeles en farve jævnfør ovenstående.
De sammenlignende vurderinger for alle alternativerne til PVC-produktet præsenteres
samlet i en såkaldt vurderingsprofil. Vurderingsprofilen kan anvendes til at udvælge det
bedste produkt til en given lejlighed.
Sammenligningen mellem alternativ og PVC-produkt foretages for den funktionelle enhed
(eksempelvis pr. m2 tagbeklædning, pr. m kabel etc.). For de fleste af de syv
emner er det kun muligt at foretage en kvalitativ sammenligning af alternativets
egenskaber i forhold til PVC-produktets. Emnerne "energiforbrug" og
"økonomi" er derimod kvantificerbare. For disse to emner er opstillet følgende
kvantitative grænser for farveklassificeringen.
Farvekode |
Forskel
(alternativ produkt/PVC-produkt) |

|
< -5% |

|
< +5 % og > -5% |

|
> +5 % og < +50 % |

|
> +50 % |
Figur 2.1:
Kvantitative grænser for farveklassificering af alternativer under emnerne
"energiforbrug" og "økonomi".
Eksempelvis angiver:
 | en hvid farve ud for emnet energiforbrug, at energiforbruget til produktion mv. af
alternativet er tilsvarende energiforbruget til det PVC-holdige produkt |
 | en grøn farve med en vandret streg ud for emnet arbejdsmiljø, at alternativets
arbejdsmiljømæssige egenskaber er bedre end det respektive PVC-produkts miljømæssige
egenskaber. |
 | En gul farve med en lodret streg ud for emnet drift, at alternativet er ringere set ud
fra et driftsmæssigt synspunkt end det tilsvarende PVC-produkt. |
 | en rød farve ud for emnet økonomi, at alternativet er væsentligt dyrere at anskaffe
end det tilsvarende PVC-produkt. |
På de efterfølgende sider er foretaget en sammenlignende vurdering af byggeprodukter
af blød PVC med alternative produkter.
PVC-produkt
Signal- og telekabler anvendes som installationskabler i svagstrømsanlæg, til
transmission af analoge og digitale signaler, datatransmission mv.
Blødgjort PVC anvendes i signal- og telekabler til isolation af lederne samt som fyld-
og yderkappe.
Alternativ
De alternative materialer omfatter:
 | polyethylen, PE |
 | fleksibel/termoplastisk polyolefin, FPO/TPO (efterfølgende FPO). |
PE anvendes i mindre grad til isolationsmateriale i signal- og telekabler. PE er
brandspredende, hvorfor det ikke anvendes til kappemateriale i indendørs kabler. Til
isolation anvendes såvel solide som opskummede produkter. PE er ikke så bøjeligt som
eksempelvis blød PVC, hvorfor signal- og telekabler med indhold af PE er mere stive.
FPO anvendes til både isolations- og kappemateriale i tele- og signalkabler. FPO er
langt det mest anvendte alternative kappemateriale. FPO-kabler er tilnærmelsesvis lige
så fleksible som PVC-holdige kabler.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af isolations- og
kappemateriale af polyethylen og polyolefin sammenlignet med isolations- og kappemateriale
af blød PVC.
|
Blød
PVC |
Polyethylen |
Polyolefin |
Materialer |

|

|

|
Energi |

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|
Drift |

|

|

|
Økonomi |

|

|

|
Vurderingsprofil for isolations- og kappemateriale i signal- og telekabler af
polyethylen og polyolefin.
Miljø
PE og FPO er miljømæssigt bedre alternativer end PVC, da begge compounder ikke
indeholder klor eller phthalater.
De benyttede tilsætningsstoffer til de alternative plastikcompounder medfører
generelt ikke miljømæssige påvirkninger, som dem der er knyttet til blød PVC.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
PE-holdige kabler er mere stive end PVC-kabler, hvorfor PE-holdige kabler har en
større bøjningsradius end PVC-kabler.
PVC- og FPO-kabler er tilnærmelsesvis lige fleksible og bøjelige.
Drift
Kabler med FPO-kappe er brandhæmmet og opfylder som minimum de samme brandprøver som
PVC-holdige kabler. For specielt kabler med mindre tværsnit opfylder kabler med FPO-kappe
strengere brandprøver end kabler med PVC-kappe.
PVC-holdige kabler udvikler giftig røggas ved brand.
Økonomi
Prisen for PVC-fri kabler er 5 - 15% dyrere end PVC-holdige kabler.
PVC-produkt
Bøjelige ledninger og kabler anvendes som tilledning til brugsgenstande,
belysningsarmaturer mv.
Blødgjort PVC anvendes i ledninger til isolation af lederne samt som yderkappe.
Alternativ
Det alternative isolations- og kappemateriale er:
 | polyolefin, FPO. |
FPO anvendes til både isolations- og kappemateriale. FPO-kabler og -ledninger er
tilnærmelsesvis lige så fleksible og bøjelige som PVC-kabler og -ledninger.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af isolations- og
kappemateriale af polyolefin sammenlignet med isolations- og kappemateriale af blød PVC.
|
Blød
PVC |
Polyolefin |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for isolations- og kappemateriale i bøjelige ledninger og kabler
af polyolefin.
Miljø
FPO er et miljømæssigt bedre alternativ end PVC, da det ikke indeholder klor eller
phthalater.
De benyttede tilsætningsstoffer til de alternative plastikcompounder medfører
generelt ikke miljømæssige påvirkninger, som dem der er knyttet til blød PVC.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Der er ikke konstateret forskelle i montagen af de forskellige lednings- og kabeltyper.
Drift
FPO kabler/ledninger er brandhæmmet og opfylder som minimum de sammen brandprøver som
PVC-holdige kabler. For specielt kabler/ledninger med mindre tværsnit opfylder FPO
kablerne/ledningerne skrappere brandprøver end kabler med PVC-kappe.
PVC-holdige kabler udvikler giftig røggas ved brand.
Økonomi
Bøjelige kabler/ledninger af FPO er 5 - 15% dyrere end bøjelige kabler/ledninger af
blød PVC.
PVC-produkt
Installationskabler anvendes til bygningsinstallationer, maskininstallationer m.m. i
alle former for byggerier.
Blødgjort PVC anvendes i installationskabler <1 kV til isolation af lederne samt
som kappemateriale.
Alternativ
De alternative materialer omfatter:
 | polyethylen, PE(X) |
 | polyolefin, FPO. |
PE anvendes til isolationsmateriale. I større kabler anvendes hovedsageligt PE til
isolation, i form af tværbundet PE (PEX). PE er ikke så fleksibelt som blød PVC,
hvorfor kabler med indhold af PE(X) er mere stive.
FPO anvendes til både isolations- og kappemateriale. FPO er langt det mest anvendte
alternative kappematerialer. FPO er tilnærmelsesvis lige så fleksibelt et materiale som
blød PVC.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af polyethylen og polyolefin
sammenlignet med isolations- og kappemateriale af blød PVC.
|
Blød
PVC |
Polyethylen |
Polyolefin |
Materialer |

|

|

|
Energi |

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|
Drift |

|

|

|
Økonomi |

|
(1) |
(1) |
Vurderingsprofil for isolations- og kappemateriale i installationskabler <1 kV
af polyethylen og polyolefin.
(1): Se økonomiafsnit næste side.
Miljø
PE og FPO er miljømæssigt bedre alternativer end PVC, da begge compounder hverken
indeholder klor eller phthalater.
De benyttede tilsætningsstoffer til de alternative plastikcompounder medfører
generelt ikke miljømæssige påvirkninger, som dem der er knyttet til blød PVC.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
PE-holdige kabler er mere stive end PVC-kabler, hvorfor PE-holdige kabler har en
større bøjningsradius end PVC-kalber.
PVC- og FPO-kabler er tilnærmelsesvis lige fleksible og bøjelige.
Drift
FPO kabler er brandhæmmet og opfylder som minimum de samme brandprøver som
PVC-holdige kabler. For specielt kabler med mindre tværsnit opfylder FPO kablerne
skrappere brandprøver end kabler med PVC-kappe.
PVC-holdige kabler udvikler giftig røggas ved brand.
PEX og FPO er mere varmestabile end PVC. Kabler der er isoleret med PEX eller FPO kan
således tåle en ledertemperatur på op til 90 ° C, mens
kabler med PVC som isoleringsmateriale kun kan tåle en ledertemperatur på op til 70 ° C. I mange tilfælde kan der derfor projekteres med en mindre
kabeldimension ved valg af kabler, der er isoleret med PEX eller FPO fremfor et
PVC-isoleret kabel.
Økonomi
Jo større kabler bliver jo mindre er prisforskellen mellem PVC-fri kabler og kabler af
PVC.
PVC-fri installationskabler med tværsnit under 25 mm2 er 5 - 15% dyrere end
tilsvarende PVC-holdige kabler. For installationskabler med tværsnit over 35mm2
er der ingen nævneværdig prisforskel mellem PVC-holdige og PVC-fri kabler.
Muligheden for at projektere med en mindre kabeldimension ved valg af et
PEX-/FPO-isoleret kabel, jf. ovenstående, kan resultere i, at det PVC-fri kabel er
økonomisk fordelagtigt sammenlignet med en kabel/ledning, hvor lederen er isoleret med
PVC.
PVC-produkt
Forsyningskabler anvendes som forsyningskabler til bygninger, større brugsgenstande og
maskiner.
Blødgjort PVC anvendes i forsyningskabler til mellem 1 kV og 6 kV installationer til
kappemateriale. PVC anvendes ikke som isolationsmateriale i kabler >1 kV.
Alternativ
De alternative materialer omfatter:
 | polyethylen, PE |
 | polyolefin, FPO. |
PE anvendes hovedsageligt som isolationsmateriale. I kabler ³
1 kV anvendes næsten udelukkende PE, der er tværbundet med peroxider (PEX). PVC anvendes
ikke til isolation af kabler over 1 kV, hvorfor PEX her ikke er at betragte som et
alternativ til blød PVC.
PE anvendes endvidere til kappemateriale for kabler over 1 kV til nedlægning i jord. I
tilfælde hvor et PE-jordkabel føres frem til en bygning og ind i en bygning, kan det
ofte være mere økonomisk at brandmale den del af kablet, som er inde i bygningen,
fremfor at udskifte denne til eksempelvis et kabel med FPO-kappe (brandhæmmet kabel). I
sådanne særlige tilfælde kan PE således også optræde som kappemateriale for kabler i
byggeri.
FPO er langt det mest anvendte alternative kappemateriale. FPO er tilnærmelsesvis lige
så fleksibelt som blød PVC.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af polyethylen og polyolefin
sammenlignet med isolations- og kappemateriale af blød PVC.
|
Blød
PVC |
Polyethylen |
Polyolefin |
Materialer |

|

|

|
Energi |

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|
Drift |

|

|

|
Økonomi |

|
(1) |
(1) |
Vurderingsprofil for alternative isolations- og kappematerialer i forsyningskabler
>1 kV og <6 kV.
(1): Se økonomiafsnit næste side.
Miljø
PE og FPO er miljømæssigt bedre alternativer end PVC, da begge compounder hverken
indeholder klor eller phthalater.
De benyttede tilsætningsstoffer til de alternative plastikcompounder medfører
generelt ikke miljømæssige påvirkninger, som dem der er knyttet til blød PVC.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
PE-holdige kabler er mere stive end PVC-kabler, hvorfor PE-holdige kabler har en
større bøjningsradius end PVC-kabler.
PVC- og FPO-kabler er tilnærmelsesvis lige fleksible og bøjelige.
Drift
Kabler med FPO-kappe er brandhæmmet og opfylder som minimum de samme brandprøver som
PVC-holdige kabler. For specielt kabler med mindre tværsnit opfylder kabler med FPO-kappe
strengere brandprøver end kabler med PVC-kappe.
PVC-holdige kabler udvikler giftig røggas ved brand.
Økonomi
Jo større kabler og ledninger bliver des mindre er prisforskellen mellem PVC-fri og
PVC-holdige kabler.
For forsyningskabler med tværsnit over 35 mm2 er der næsten ingen
prisforskel. Kabler >1 kV og <6 kV er næsten altid af en dimension større eller
lig med 35 mm2.
Muligheden for at projektere med en mindre kabeldimension ved valg af et
PEX-/FPO-isoleret kabel, jf. ovenstående, kan resultere i, at det PVC-fri kabel er
økonomisk fordelagtigt sammenlignet med en kabel/ledning, hvor lederen er isoleret med
PVC.
PVC-produkt
PVC-gulvbelægninger er slidstærke og er samtidig nemme at renholde, hvilket er
medvirkende til, at belægningerne anvendes en lang række steder.
PVC-gulvbelægninger findes i forskellige udformninger omfattende:
 | Homogene beklædninger |
 | Heterogene beklædninger: PVC-slidlag med forskellige underliggende kompakte lag |
 | Cushions-vinyl: PVC-slidlag, midterst et lag opskummet PVC og nederst et
stabiliseringslag |
 | PVC med underlag af skum eller kork |
 | Kvartsvinyl: PVC med et stort indhold af fyldstoffer især kvarts. |
PVC gulvbelægninger kan endvidere benyttes til vægbeklædning. Det er hovedsageligt
homogene og heterogene beklædninger, der tillige anvendes til vægbeklædning og især i
vådrum, da homogene og heterogene beklædninger kan udføres vandtætte (jf.:
Vådrumsbeklædninger).
Cushions-vinyl og PVC med underlag af skum eller kork er bløde og trinlydsdæmpende
gulvbelægninger. Cushions-vinyl anvendes primært i boligsektoren, mens PVC med underlag
af skum eller kork har en lang række anvendelsesområder.
Kvartsvinyl anvendes i industrisektoren, hvor der er krav om stor holdbarhed over for
tung last.
Alternativer
Alternativerne til PVC-gulvbelægninger defineres her som vaskbare gulvbelægninger,
der kan benyttes og bliver benyttet i både bolig- og erhvervssektoren. Alternativer kan
ikke nødvendigvis erstatte PVC i alle sammenhænge. Ingen af alternativerne kan således
anvendes i vådrum ligesom en del ikke kan anvendes i industrisektoren som flere af
PVC-gulvene.
Alternativerne omfatter:
 | Linoleum |
 | Polyolefin |
 | Kork |
 | Gummi |
 | Massiv træ |
 | Træfiner |
 | Trælaminat. |
Linoleum, polyolefin, kork og gummigulve betegnes sammen med PVC som halvhårde
gulvbelægninger.
Linoleum er et organisk materiale, hvis væsentligste bestanddel er linoleumscement.
Linoleumsbeklædninger produceres ved, at linoleum valses ud på et underlag af jutefibre.
Linoleumsbeklædninger findes bl.a. med stort indhold af kork samt sammenvalset med
korkment.
Polyolefin er et plastmateriale meget lig blød PVC. Polyolefinbelægninger kan være
forsynet med en overfladebeskyttelse af eksempelvis polyuretan. Polyolefin-beklædninger
egner sig ikke til industrilokaler med høj brugsintensitet.
Kork er et naturprodukt, der fremstilles af barken fra korkegen. Korkgulve leveres
enten som naturkork til lakering/oliering eller med en overfladebehandling/slidlag af klar
PVC. Sidstnævnte er den hyppigst anvendte og den som vurderes i nærværende.
Korkbeklædninger egner sig ikke til erhvervsbyggeri med meget høj brugsintensitet eller
industribyggeri med høj brugsintensitet.
Gummigulve fremstilles af naturligt eller syntetisk gummi eller en blanding heraf,
hvilket ofte er tilfældet.
For flere af de alternative halvhårde gulvbeklædninger vil det ofte være nødvendigt
at udlægge eksempelvis et lag korkment under gulvbelægningen for at opnå de samme
egenskaber, eksempelvis trinlydsdæmpning, som cushions-vinyl og PVC med underlag af skum
eller kork.
Trægulve er generelt robuste og slidstærke, hvis de vedligeholdes jævnligt.
Trægulve kan generelt ikke anvendes i industrisektoren. Anvendelsesområder for trægulve
er dog meget afhængig af den anvendte træsort og belastning. Træsorter som fyr og gran
er bløde, mens træsorter som eg og bøg er hårde. Massive trægulve lakeres eller
oliebehandles ofte for at øge holdbarheden.
Trægulve findes i mange forskellige udformninger for eksempel stavparket,
parketbrædder, gulvbrædder, klodsgulve m.v.
Finergulve består af en træbaseret kerne som eksempelvis spånplade. Slidlaget er en
tynd, lakeret finer, mens bagsiden er kontrafineret.
Trælaminat består af et mellemlag af plademateriale som spånplade, en overflade af
imprægnerede tynde fibermaterialer og et bundlag af eksempelvis plast, imprægneret papir
eller finer.
Vurderingsprofil
|
PVC |
Lino-
leum |
Poly-
olefin |
Kork |
Gummi |
Massiv
træ |
Træ-
finer |
Træ-
laminat |
Materialer |

|

|

|

|

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|

|

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|

|

|

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|

|

|

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|

|

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|

|

|

|

|
Vurderingsprofil for alternative gulvbelægninger.
Miljø
De alternative halvhårde belægninger er alle miljømæssigt bedre alternativer end
blødgjorte PVC-gulvbelægninger. Dette skyldes hovedsageligt at alternativerne ikke
indeholder klor og phthalater (coatet kork og syntetiske gummibeklædninger kan dog
indeholde mindre mængder phthalater).
Linoleum er et rent naturprodukt og det miljømæssigt bedste alternativ.
Linoleumsgulve kan i den første periode efter lægning afgive gasser og lugtgener til
indeklimaet.
Kork er tillige et naturprodukt, og også et miljømæssigt godt alternativ. Ved
montering af korkgulve bør vælges et gulv af naturkork - uden blødgjort PVC-slidlag -
med en så miljøvenlig lak/oliebehandling som mulig.
Ved valg af gummigulve bør sikres det højest mulige indhold af naturgummi, da der
anvendes sundheds- og/eller miljøskadelige stoffer i produktionen af visse syntetiske
gummier. Eksempelvis anvendes de mistænkte kræftfremkaldende stoffer butadien og styren
i produktionen af SBR-gummi. Det bør endvidere sikres at gummigulve ikke er blødgjort
med phthalater.
Ved valg af polyolefin-beklædning bør så vidt muligt undgås beklædninger der er
overfladebehandlet med polyuretan, idet der til produktion heraf anvendes de
astmafremkaldende isocyanater, der kan give problemer i specielt arbejdsmiljøet.
Træ er overordnet set et miljømæssigt godt materiale. Det bør så vidt muligt
sikres, at det anvendte træ er dyrket og fældet under bæredygtige forhold.
En del af opløsningsmidlerne i de olier og lakker, som anvendes til
overfladebehandling af trægulve, emitteres til miljøet, både i forbindelse med
påføring og i en periode herefter. Vælg derfor en så miljøvenlig olie/lak til
overfladebehandling af trægulve som muligt.
Teknik
Konstruktion
Underlaget for halvhårde gulvbelægninger, PVC, linoleum, polyolefin, kork og gummi,
samt trælaminatgulve skal være understøttende i fuld flade og have en planhed, der
svarer til den ønskede planhed for det færdige gulv.
Underlaget for massive trægulve og finerede trægulve kan ligeledes være fuldt (ikke
bærende gulve) eller delvis understøttende (bærende gulve). Den delvise understøtning
udgøres primært af strøer eller bjælker.
Montage
Halvhårde gulvbelægninger, PVC, linoleum, polyolefin, kork og gummi, limes til
underlaget. Massive og finerede trægulve kan endvidere fastgøres til underlaget enten
ved limning eller sømning. Alternativt kan massive og finerede trægulve monteres uden
fastgørelse til underlaget (svømmende gulv). Trælaminatgulve fastgøres ikke til
underlaget.
Linoleum, polyolefin, kork og gummi skal lægges på et sugende underlag for at sikre,
at limen hæfter godt til underlaget. Såfremt der ikke er tilstrækkelig sugeevne, som
for eksempel ved asfaltgulve og epoxy, skal der inden limning påføres et tyndt, 2-3 mm
tykt, lag af en spartelmasse, som er egnet til det aktuelle underlag.
Ved montering af et gummigulv, hvor der forventes store mekaniske belastninger eller
store fugt- og/eller temperaturvariationer, bør der anvendes en 2-komponent
polyuretan-klæber (PU-klæber).
PVC-, linoleums- og gummibeklædninger kan fås og monteres som ledende beklædninger
til anvendelse i lokaler, hvor der er behov for en hurtig bortledning af elektriske
ladninger.
Drift
Generelt gælder, at samtlige gulvbeklædninger kan fungere driftsmæssigt uden
problemer ved korrekt vedligehold.
Dog har de hidtidige erfaringer med polyolefin gulvbeklædninger vist, at
beklædningerne med tiden løsner sig fra underlaget og kommer til at ligge løst.
Økonomi
Fælles for de halvhårde gulvbelægninger er, at de findes i en række forskellige
udformninger og kvaliteter. Specielt PVC og linoleum findes i en række forskellige
kvaliteter med forskellige priser.
De i vurderingsprofilen anvendte belægningskvaliteter er de hyppigst forekommende i
Danmark ifølge leverandøroplysninger, hvilket stort set er sammenfaldende med de billige
kvaliteter indenfor hvert enkelt materiale.
De anførte priser er baseret på henholdsvis: 2,0 mm homogen blød PVC; 2,5 mm
linoleum; 3,2 mm korkfliser hvoraf 0,6 mm er PVC-slidlag og 2,0 mm gummi banevare. For
polyolefingulve er ikke anvendt en speciel dimension, da erfaringerne med disse gulve er
meget begrænsede, men polyolefin-gulve er i henhold til leverandøroplysninger:
"generelt lidt dyrere end PVC-gulve".
Prisen for trægulve varierer meget afhængigt af "ædelheden" af den
anvendte træsort. De i vurderingsprofilen anførte økonomiske betragtninger er at
betragte som gennemsnitlige priser. De anførte økonomiske betragtninger skal lige så
meget benyttes til at bedømme de relative forskelle mellem massive trægulve,
laminatgulve og finergulve.
PVC-produkt
PVC-gulvbeklædninger findes i en række forskellige udformninger. Beklædningerne er
nemme at renholde og kan udføres vandtætte, på nær kvartsvinyl og cushions-vinyl .
Belægningerne kan tillige benyttes til vægbeklædning i vådrum.
Et særligt anvendelsesområde for PVC-beklædninger er i laboratorier og
operationsstuer. PVC-beklædningernes tæthed er en fordel her, da de er lettere at
renholde, også i relation til friholdelse for mikrobiel vækst. I det der er særlige
krav inden for dette område, er der ikke vurderet alternativer til dette
anvendelsesområde.
Alternativer
Alternativer til PVC-beklædning i vådrum er her defineret som beklædninger, der kan
anvendes i vådrum på både gulv og væg.
Alternativerne omfatter:
 | Fliser/klinker. |
Fliser og klinker fremstilles af ler eventuelt tilsat kalk. Fliser og klinker vil ofte
være iblandet farvepigmenter eller glaseret med farvet glasur.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af fliser/klinker
sammenlignet med PVC-beklædning til vådrum.
|
PVC |
Fliser/klinker |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for gulvbelægninger til vådrum.
Miljø
Anvendelse af fliser og klinker medfører betydeligt mindre miljøpåvirkninger end
anvendelse af PVC-beklædninger.
De væsentligste miljøpåvirkninger knyttet til anvendelse af fliser og klinker
stammer fra emission af CO2 mv., som følge af afbrænding af fossilt brændsel
i forbindelse med produktionen af fliser og klinker. Energiforbruget til produktion af
fliser og klinker er forholdsvis stort.
Teknik
Konstruktion
De underliggende konstruktioner kan i princippet være de samme, men der er krav om
særlig vandtætning under fliser/klinker uanset konstruktionen. Udlægning af
smøremembran eller andet tætningssystem kan betyde længere montagetid og dermed dyrere
løsning.
Montage
Såvel PVC-beklædning som fliser/klinker vil ved korrekt montage give en sikker og
vandtæt konstruktion. PVC-beklædningen vil med de relativt få samlinger og opbukkede
kanter give en sikrere konstruktion end fliser/klinker.
PVC-beklædning kan almindeligvis monteres hurtigere end fliser/klinker.
Drift
Begge produkter vil med korrekt vedligehold have en lang levetid.
Renholdelse af fliser/klinker besværliggøres af tilstedeværelsen af fuger, da disse
er forsænket i forhold til flisernes/klinkernes overflade.
Økonomi
Levering og montering af fliser og klinker er 2-4 gange dyrere sammenlignet med
levering og montering af PVC-gulvbeklædning afhængig af typen af PVC-gulvbeklædning.
PVC-produkt
Strukturtapet med indhold af blød PVC anvendes primært til overfladebeklædning af
flytbare skillevægge (systemvægge). Flytbare skillevægge anvendes primært indenfor
erhvervs-/kontorbyggeri i lokaler med skiftende anvendelsesformål.
Anvendelsen af PVC-holdige strukturtapeter beror på, at disse er robuste overfor slag
og stød og samtidig vaskbare.
Indholdet af blød PVC i strukturtapeterne er 200 g/m2.
Alternativ
De alternative beklædninger af flytbare skillevægge er:
 | malet glasvæv/-filt. |
Glasvæv og glasfilt er tilsvarende materialer, som blot varierer i overfladen, hvor
glasvæv har mere struktur, mens glasfilt er glat.
Der anvendes en plastmaling til glasfilt og -væv.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af alternativer til
PVC-strukturtapet på flytbare skillevægge.
|
Vinyl
strukturtapet |
Malet
glasvæv/-filt |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for alternativer til PVC-strukturtapet på flytbare skillevægge.
Miljø
Malet filt og glasvæv er miljømæssigt bedre alternativer til PVC-strukturtapet.
Malet filt og glasvæv indeholder således ikke de miljømæssigt problematiske stoffer
klor og phthalater.
Råvaregrundlaget for produktion af glasfibre er rigelige lagerressourcer.
De potentielt største miljøpåvirkninger af malet filt og glasvæv stammer fra
malingen. Plastmaling kan afgive dampe længe efter påføring, som kan have negativ
indflydelse på indeklimaet.
Der vælges en skillevæg der er overfladebehandlet med en maling med det lavest mulige
MAL-kodenummer og uden faresymboler.
Teknik
Konstruktion
Den underliggende vægkonstruktion for de flytbare skillevægge er ens uafhængigt af
overfladebeklædningen.
Montage
PVC-strukturtapet leveres på færdige ruller, som påklæbes den underliggende
vægkonstruktion direkte.
Påføring af malet filt eller glasvæv kræver derimod en "dobbelt
behandling". Først påklæbes filten eller glasvævet den underliggende
vægkonstruktion, hvorefter beklædningen males.
Drift
Malet glasvæv vil normalt have en længere levetid end PVC-strukturtapet.
Økonomi
Som følge af den mere omstændelige påføringsmetode for alternativerne er
overfladebeklædning af vægge med malet glasvæv/-filt 30 - 50% dyrere end
overfladebeklædning af vægge med PVC-strukturtapet.
3.8 Tagfolie
PVC-produkt
Tagfolier anvendes hovedsageligt på flade tage og tage med en hældning under 12
grader. Tagfolier anvendes endvidere i en vis udstrækning på hvælvede tage.
PVC-tagfolier findes som homogene produkter og som armerede produkter. Hovedparten af
de PVC-tagfolier, der benyttes i Danmark er armerede. Armeringen er enten en filt eller en
vævet dug fremstillet af glasfiber eller en syntetisk fiber, eksempelvis polyester.
PVC-tagfolier anvendes hovedsageligt i dimensioner på 1,2 - 2,0 mm. Folierne
ballasteres eller fastgøres mekanisk til underlaget.
Alternativer
Alternativerne til PVC-tagfolier defineres som tagdækningsprodukter, der kan benyttes
på taghældninger mindre end 12 grader.
Alternativerne omfatter:
 | Polyolefin-tagfolie |
 | EPDM-tagfolie |
 | Tagpap |
 | Aluminiumsbeklædning. |
Polyolefin- og EPDM-tagfolierne er opbygget tilsvarende PVC-tagfolierne.
Tagpap består øverst af en bestrøning af som oftest skifersten, der er lagt på det
øverste lag bitumen. Bitumenen er armeret med enten glas- eller polyesterfilt eller en
kombination heraf.
Aluminium til tagbeklædning udgøres af aluminiumsplader, som eventuelt er
overfladebehandlet f.eks. elektrokemisk eller lakeret.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af alternative tagdækninger
sammenlignet med PVC-tagfolie.
|
PVC |
Polyolefin |
EPDM |
Tagpap |
Aluminium |
Materialer |

|

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|
(1) |
Ydre miljø |

|

|

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|

|
Vurderingsprofil for alternative tagdækningsmaterialer.
(1) : Op til 70% genbrugsaluminium.
Miljø
Polyolefin-tagfolier har bedre miljømæssige egenskaber end PVC-tagfolie, hvilket
hovedsageligt skyldes, at polyolefin-tagfolie ikke ideholder phthalater og klor.
EPDM-gummi indeholder dicyclopentadien, som er miljø- og sundhedsskadelig. Nogle typer
EPDM-gummi er endvidere blødgjort med phthalater.
Tagpaps dårligere miljøegenskaber er relateret til arbejdsmiljøproblemer for
arbejdere beskæftiget med produktion og montage af tagpap. Ren tagpap skal ved
bortskaffelse deponeres på kontrolleret losseplads
Aluminiums miljøpåvirkninger kan generelt henføres til råstofudvindingen og
aluminiumsproduktionen herunder et meget stort energiforbrug. Aluminium har gode
genanvendelsesegenskaber.
Ved sammensvejsning af polyolefin-foliebaner affedtes med xylen, hvilket kræver
særlige forholdsregler ved håndtering, da xylen er sundhedsskadelig. I praksis er der
sjældent behov for affedtning, da materialet er "rent" fra leverandøren.
Teknik
Konstruktion
PVC-tagfolie, polyolefin-tagfolie, EPDM-tagfolie, tagpap og aluminiumstagbeklædning
kan monteres på ens plane tagkonstruktioner. En aluminiumstagbeklædning kan endvidere
udføres som en selvbærende konstruktion på lægter.
Montage
Der er ikke forskel på montering af en PVC-tagfolie eller en polyolefin-tagfolie.
Foliebanerne sammensvejses med varmluft eller flydende svejsemiddel. EPDM-tagfolie samles
enten med tape eller lim. Alle folierne fastgøres enten mekanisk eller ballasteres til
underlaget.
Tagpapbaner fastgøres til underlaget enten mekanisk eller ved varm-/koldsvejsning.
Tagpapbanerne udlægges med overlæg i længderetningen.
Aluminiumstagprofiler sammenkobles mekanisk og fastgøres ligeledes mekanisk til
underlaget.
Drift
Polyolefin er et termoplastisk materiale og derfor meget varmepåvirkeligt.
Polyolefin-tagfolie udvider sig relativt meget ved varmepåvirkning, hvorfor
polyolefin-tagfolie på eksponerede tage "buler op" i sommermånederne.
Leverandører anbefaler således af visuelle årsager, at polyolefin-tagfolie ikke
udlægges på synlige tage.
Tagdækningsmaterialernes anslåede levetid er omtrent ens. På tagfolier og tagpap
ydes op til 15 års produktgaranti, mens produktgarantien på en aluminumstagbeklædning
er 10 år.
Økonomi
Polyolefin- og EPDM tagfolier er op til 25% dyrere at levere end en PVC-tagfolie.
Prisforskellen mellem PVC- og de alternative folier afhænger dog meget af den aktuelle
opgave. Eksempelvis medfører det faktum, at EPDM-folier kan leveres i meget store
bredder, at disse ved særlige opgaver (eksempelvis store flader hvor folien skal
ballasteres fast) kan være billigere end PVC-folie.
Asfalttagpap er almindeligvis lidt billigere at levere og montere end en PVC-tagfolie.
Levering og lægning af en aluminiumstagbeklædning er som udgangspunkt 20% dyrere end
levering og lægning af en PVC-tagfolie. Prisen er dog meget afhængig af tagets
størrelse og form. En tagopbygning med selvbærende aluminiumsprofiler vil eksempelvis
ofte være billigere end en tagopbygning afsluttet med en PVC-tagfolie.
3.9 Tag- og facadeplader
PVC-produkt
PVC-coatede profilplader består af galvaniserede (zink/aluzink) stålplader med en
plastbelægning af blød PVC. Handelsnavnet for PVC-belægningen er Plastisol.
Profilpladerne anvendes til såvel tag som facadebeklædning.
Alternativer
Alternativerne til PVC-coatede profilplader defineres som de mest gængse profilerede
plader, der kan anvendes til såvel tag- som facadedækning.
Alternativerne omfatter:
 | Galvaniseret stålplade |
 | Lakeret stålplade |
 | Aluminiumsplade |
 | Eternit bølgeplade. |
Galvaniserede stålplader er plader tilsvarende de PVC-coatede plader, blot uden
Plastisol-belægning. Pladerne fås endvidere med en lakering af eksempelvis polyesterlak
eller PVF2.
Aluminiumsplader er opbygget af en aluminiumslegering med indhold af Mangan, Mn og
Magnesium, Mg med en overfladeplattering af eksempelvis aluzink. Aluminiumspladerne
overfladebehandles med en pulverlakering eller en belægning af PVF2.
Eternit bølgeplader er et cementbaseret og fiberarmeret produkt. Bølgepladerne
leveres med ubehandlet, sleben eller farvet overflade.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af alternativer til
PVC-coatede profilplader.
|
PVC-coatet profilplade |
Galvaniseret stålplade |
Lakeret stålplade |
Aluminiums-
plade |
Eternit bølgeplade |
Materialer |

|

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|

|
Ydre
miljø |

|

|

|

|

|
Arbejds-
miljø |

|

|

|

|

|
Konstruk-
tion |

|

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|

|
Vurderingsprofil for alternativer til PVC-coatede profilplader.
Miljø
De alternative profiler af galvaniseret stål, lakeret stål, aluminium og eternit, er
alle miljømæssigt bedre alternativer end Plastisolbelagte stålprofiler, hovedsageligt
som følge af, at disse alternativer hverken indeholder klor eller phthalater. Ved valg af
overfladebehandlede stål- eller aluminiumsprofiler bør dog fravælges PVF2-behandlede
profiler, da fluoren i PVF2 giver tilsvarende problemer ved forbrænding som
kloren i PVC (Plastisol).
Stål og aluminium produceres på basis af forskellige typer malm. Stål udvindes af
jernmalm, der er en relativt begrænset ressource. Aluminium udvindes fra mineralet
bauxit, der praktisk taget er en ubegrænset ressource. Stål og aluminium er velegnet til
materialegenbrug, hvorved energiforbruget ligeledes reduceres kraftigt.
Primærmaterialet i eternit bølgeplader er cement. Cement produceres på baggrund af
kalk og mindre mængder gips og kvarts, der alle er rigelige ressourcer.
Aluminiumsplader overfladebeskyttes ofte med en lakbehandling tilsvarende for
stålprofiler. Disse overfladebeskyttelser kan eventuelt indeholde miljø- og/eller
sundhedsskadelige stoffer, hvilket bør undgås i forbindelse med valg af et lakeret
profil.
Teknik
Konstruktion
De underliggende konstruktioner er ikke afhængig af valg af tag- og facadeplade.
Montage
Ved korrekt montage vil alle produkter kunne sikre en god og tæt konstruktion. Alle
produkter på nær eternit kan udføres som plade i "hele længder" og dermed
reducere antallet af samlinger, hvorved risikoen for fugtindtrængen reduceres.
Drift
På overfladebehandlede (Plastisol, PVF2, lakering) stål og
aluminiumsplader samt eternitplader ydes op til 15 års materialegaranti, mens der for
galvaniserede stålplader ydes 1 års materialegaranti.
Økonomi
Omkostningerne til levering og montering af Plastisol-belagte stålplader,
galvaniserede stålplader og lakerede aluminiumsplader er stort set ens. Levering og
montering af eternit bølgeplader er 30-50% dyrere.
Produktgruppen omfatter presenninger, der anvendes til afdækning af konstruktioner,
for at beskytte disse mod vejrpåvirkninger, i forbindelse med opbygning/renovering af
bygninger.
PVC-produkt
PVC-presenninger til afdækning af konstruktioner er udført i blød PVC, som er
forstærket med indstøbte polyestertråde, ofte 9 tråde pr. cm.
De oftest anvendte PVC-presenninger til afdækning ved husbygning vejer: 650 g/m2.
Alternativer
Alternativerne omfatter:
 | Afdækningspresenninger af PE. |
PE-afdækningspresenninger er udført i PE og forstærket med indstøbte
polyestertråde, ofte 1 tråd pr. cm.
De hyppigst anvendte PE-presenninger til afdækning ved husbygning vejer: 250 g/m2.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af afdækningspresenninger
af polyethylen, PE sammenlignet med afdækningspresenninger af blød PVC.
|
PVC-presenning |
PE-presenning |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for alternativer til afdækningspresenninger.
Miljø
PE-presenninger har bedre miljømæssige egenskaber end bløde PVC-presenninger,
hovedsageligt som følge af, at PE-presenningerne ikke indeholder phthalater og klor.
Blødgjorte PVC-presenninger indeholder 9 gange flere polyesterfibre end
PE-presenninger. Til produktion af polyester anvendes bl.a. styren, der medfører stor
risiko for varige og/eller alvorlige skader på nervesystemet. Styren er endvidere
reproduktionsskadende og kræftfremkaldende.
Blødgjorte PVC-presenninger er væsentligt stærkere og tungere end PE-presenninger.
PVC-presenninger genbruges derfor hyppigt, mens PE-presenninger normalt benyttes som
engangspresenninger, der bortskaffes efter brug. Den relative miljøbelastning for
tilsvarende miljøpåvirkninger mellem de to presenningstyper, som eksempelvis
miljøpåvirkning fra polyesterproduktion, kan derfor ofte være større for
PE-presenninger sammenlignet med PVC-presenninger.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Blødgjorte PVC-presenninger er stærkere end PE-presenninger. Blødgjorte
PVC-presenninger er dog samtidig mere smidige end PE-presenninger, hvilket i flere
tilfælde kan betyde, at montage af PVC-presenninger er lettere end tilsvarende
PE-presenninger.
Drift
Blødgjorte PVC-presenninger er mere holdbare og genanvendes derfor som regel mange
gange, mens PE-presenninger vanligvis bortskaffes efter brug.
Økonomi
Anskaffelsesprisen for PVC-presenninger er 4-5 gange højere end prisen for
PE-presenninger.
Som følge af PVC-presenningernes langt større holdbarhed vurderes prisen over
PVC-presenningens levetid imidlertid samlet set at være lavere end for PE-presenninger.
Fleksible plader og bændler anvendes til afskærmning og isolering ved porte og døre
i industribygninger.
PVC-produkt
Langt den overvejende del af fleksible plader og bændler i dansk byggeri er af blød
PVC.
Fleksible plader og bændler findes i forskellige kvaliteter afhængig af
anvendelsesområde (temperatur mv.). Ved meget store dimensioner, hvor egenvægten af den
fleksible plade eller bændel bliver høj kan anvendes glasfiber-armerede kvaliteter.
Alternativ
Det alternative materiale til fleksible plader og bændler er:
 | fleksible plader og bændler af PE |
 | automatiske døre (ej vurderet). |
PE fleksible plader og bændler findes til tilsvarende anvendelsesområder som for
bløde PVC-produkter. Dog findes ikke armerede kvaliteter eventuelt som følge af PEs
lavere densitet, hvilket medfører en lavere egenvægt selv ved store produktdimensioner.
Det er blevet oplyst fra en dansk leverandør af fleksible plader og bændler, at deres
producent, et stort tysk firma, netop har indstillet produktionen af disse produkter,
hvorfor disse nu skal specialfremstilles.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte vurdering af PE fleksible plader og
bændler sammenlignet med fleksible plader og bændler af blød PVC.
|
Fleksible
plader og bændler af PVC |
Fleksible
plader og bændler af PE |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for fleksible plader og bændler af PE.
Miljø
Fleksible plader og bændler af PE er miljømæssigt et bedre alternativ til fleksible
plader og bændler af blød PVC, da PE ikke indeholder klor og phthalater.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Samling af baner af fleksible plader og bændler af blød PVC foretages som en
koldsvejsning ved hjælp af opløsningsmidlet tetrahydrofuran.
Baner af fleksible plader og bændler af PE derimod samles mekanisk ved brug af tape.
Drift
Der er stor forskel på de to produktkvaliteters brandmæssige egenskaber. PE fleksible
plader og bændler er således let antændelige med en lav brandmodstand. Fleksible plader
og bændler af blød PVC er derimod ikke let antændelige, men udvikler derimod giftig
røg ved brand.
Økonomi
Fleksible plader og bændler af PE skal i de fleste tilfælde specialfremstilles.
Prisforskellen mellem fleksible plader og bændler af PE og blød PVC afhænger derfor
meget af udformning og størrelse. Prisen for produkter af PE er dog oftest mere end 50%
dyrere end tilsvarende produkter af blød PVC.
Fugebånd til indstøbning i beton anvendes i fuger, hvor der er behov for
vandtætning.
PVC-produkt
Fugebånd af blød PVC til indstøbning i beton er velegnet til brug ved både
dilatations- og støbeskelsfuger. PVC-fugebåndene findes i forskellige udformninger, som
er tilpasset anvendelsen. PVC-fugebånd fremstilles i en nitrilgummi modificeret kvalitet.
Disse fugebånd er mere modstandsdygtige overfor aggressive komponenter.
PVC-fugebånd til indstøbning i beton anvendes i bredder, der er lig tykkelsen på
betondækket. PVC-fugebånd fastgøres mekanisk eksempelvis med fugebåndsklemmer.
Fugebåndene må ikke gennemhulles (sømmes) indenfor den yderste flig, da det vil
medføre en forringelse af tætningsegenskaberne.
Alternativ
Alternativer til PVC-fugebånd til indstøbning i beton er:
 | Fugebånd af chloropren gummi/neopren (neopren: registreret produktnavn for chloropren
gummi betegnelse anvendes i det efterfølgende) med bentonit |
 | Fugebånd af butylgummi med bentonit |
 | Fugebånd af EPDM-gummi med bentonit |
 | Plast injektionsslanger med diverse injektionsvæsker (eksempelvis mikrosilika, epoxy og
polyurethan). |
Fugebåndene af neopren, butyl- og EPDM-gummi er ekstruderede og ekspanderer, som
følge af indholdet af bentonit, når de kommer i kontakt med vand. Ekspansionen bevirker,
at der opstår et vedvarende tryk på de omkringliggende konstruktionsdele, hvorved
tæthed af fugen sikres. Fugebåndene kan fastgøres mekanisk f.eks. med stålsøm eller
med en klæber på basis af polyuretan eller butyl. De alternative fugebånd kan tillige
klæbes med særlige kontaktlime.
Injektionsslanger af plast eksempelvis vævet polypropylen - er mikroperforerede
slanger. Mikrohullerne er lukket for store ydre tryk, så vand og cementslam ikke trænger
ind. For tætning af fugen injiceres en injektionsvæske i slangen. Under injicering
opbygges et indre tryk, som ved et givet tryk får hullerne i slangen til at åbne sig for
injektion af væsken i betonen.
Anvendte injektionsvæsker omfatter blandt andet produkter baseret på mikrosilika,
epoxy og polyuretan.
Vurderingsprofil
Efterfølgende figur illustrerer den gennemførte vurdering af PVC fugebånd til
indstøbning og de alternative fugeprodukter.
|
Blød
PVC |
Neopren |
Butyl |
EPDM |
Injektions-
slanger |
Materialer |

|

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|

|
Sammenlignende vurderingsprofil af fugebånd til indstøbning af blød PVC og
alternative produkter.
Miljø
Neopren-gummi indeholder op til 40% klor, der giver de samme problemer ved
affaldsforbrænding som PVC.
Ved produktion af neopren-gummi anvendes skadelige stoffer, for eksempel butadien, der
vurderes som værende sandsynligvis kræftfremkaldende. De særligt
kemikaliemodstandsdygtige PVC-fugebånd, indeholder nitrilgummi, som tillige er
fremstillet ud fra butadien.
Miljøstyrelsen vurderer ikke Neopren-gummi som værende et mindre miljøbelastende
alternativ til blød PVC.
EPDM-gummi indeholder dicyclopentadien, som er miljø- og sundhedsskadelig. Nogle typer
EPDM-gummi er endvidere blødgjort med phthalater
Injektionsvæsker, som anvendes i injektionsslanger, omfatter blandt andet produkter
baseret på polyuretan (PUR) og epoxy. Ved fremstilling af PUR anvendes de
astmafremkaldende isocyanater. PUR kan tillige være blødgjort med phthalater. Epoxy
indeholder aminer/amider, som kan forårsage allergi. En række epoxytyper er endvidere
mutagene og genotoksiske og udgør således muligvis en kræftrisiko.
Ved brug af injektionsslanger til fugning bør derfor, ud fra et miljømæssigt
synspunkt, vælges en mikrosilika-baseret injektionsvæske.
Energiforbruget til fremstilling af de alternative plasttyper er generelt højere end
for PVC-plast. Energiindholdet i de alternative plastmaterialer udnyttes formentligt kun i
ringe grad ved bortskaffelse, da fugeprodukterne oftest vil blive bortskaffet sammen med
betonen som de er indstøbt i.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Fugebånd af blød PVC monteres ved mekanisk fastgørelse med eksempelvis
fugebåndsklemmer. Monteringen er ofte mere besværlig og tidskrævende end montering af
neopren-fugebånd, som er mindre og monteres ved klæbning eller mekanisk fastgørelse,
hovedsageligt med søm.
Drift
Ikke relevant.
Økonomi
Anskaffelsesprisen for fugebånd af neopren er omkring 3-4 gange så høj som
anskaffelsesprisen for fugebånd af blød PVC.
Montering af neopren-fugebånd er i nogen tilfælde nemmere og hurtigere gennemførligt
end montering af PVC-fugebånd. Den reelle prisforskel mellem installation af et fugebånd
af blød PVC og et neopren-fugebånd er derfor ikke nødvendigvis så stor, hvis
arbejdsløn til fugehåndværker indregnes. Vurderingen må bero på en vurdering af det
konkrete projekt.
Prisforskellen mellem levering og montering af henholdsvis et fugebånd af blød PVC og
neopren kendes ikke eksakt, men er i nærværende rapport skønnet at være større end
50%.
Det har ikke været muligt at skønne økonomi for de øvrige alternativer, da det er
meget afhængig af det konkrete projekt.
PVC-produkt
Selvklæbende tætningsbånd af PVC-skum er beregnet til tætning af pladeoverlæg for
især eternit- og andre tagbølgeplader, aluminium- og ståltag. PVC-tætningsbåndene kan
imidlertid anvendes til yderligere en lang række formål, herunder ovenlys, vinduer og
døre samt letbeton facadeelementer.
Tætningsbåndene er pålagt et acrylbaseret klæbemiddel.
Alternativ
Alternativer til selvklæbende tætningsbånd af blød PVC omfatter:
 | selvklæbende tætningsbånd af PUR baseret på polyester/polyether-basis |
 | selvklæbende tætningsbånd af butyl |
 | selvklæbende tætningsbånd af EPDM |
Tætningsbånd af PUR baseret på polyester/polyether-basis er ikke så velegnet til
bevægelige elementer, som eksempelvis tætning mellem tagplader.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte sammenlignende vurdering af
selvklæbende tætningsbånd af blød PVC med selvklæbende tætningsbånd af PUR, butyl
og EPDM.
|
Blød
PVC |
PUR |
Butyl |
EPDM |
Materialer |

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|
Vurderingsprofil for alternative selvklæbende tætningsbånd.
Miljø
PUR fremstilles på basis af isocyanater og polyoler. Isocyanater omfatter en stor
gruppe af stoffer, hvoraf flere kan irritere hud, øjne og åndedrætsorganer og give
overfølsomhed.
EPDM-gummi indeholder dicyclopentadien, som er miljø- og sundhedsskadelig. Nogle typer
EPDM-gummi er endvidere blødgjort med phthalater.
Energiforbruget til fremstilling af de alternative plasttyper er generelt højere end
for PVC-plast. En del af energiindholdet i de alternative plastmaterialer kan dog udnyttes
ved affaldsforbrænding ved bortskaffelse.
De alternative plastmaterialer er samlet set miljømæssigt bedre alternativer til
blød PVC.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Forventeligt ens.
Drift
Er ikke undersøgt nærmere i nærværende projekt.
Økonomi
De alternative tætningsbånd af PUR er 3-6 gange dyrere end tætningsbåndene af blød
PVC.
PVC-produkt
Der forekommer blød PVC i andre fugeprodukter. En spørgeskemaundersøgelse
gennemført af FSO hos deres medlemmer i forbindelse med nærværende projekt har ikke
kunne kortlægge anvendelse af blød PVC i andre fuge-/tætningsprodukter. Det har ikke
været muligt at kortlægge nærmere indenfor rammerne af dette projekt.
Blød PVC i fugebånd til indstøbning i beton og i selvklæbende tætningsbånd
(tidligere afsnit) vurderes dog på baggrund af leverandøroplysninger mv. at udgøre de
kvantitativt største forbrug af blød PVC indenfor fugebranchen.
Alternativ
Der findes sandsynligvis PVC-fri alternativer til de fleste øvrige fugeprodukter med
indhold af blød PVC. Spørg hos leverandører eller hos Fugebranchens Samarbejds- og
Oplysningsråd, FSO.
PVC-produkt
Blød PVC anvendes i en række forskellige tape-produkter, hvor specielt blød PVCs
store elasticitet udnyttes.
Blød PVC-tape anvendes hovedsageligt til isolering, korrosionsbeskyttelse og
reparation af eksempelvis kabler og andre elektriske installationer (isolerbånd).
PVC-tape anvendes endvidere til samling af diffusionsspærrer.
Alternativ
Der findes ikke alternativ tape-produkter til alle anvendelsesområder for blød
PVC-tape. Dette gælder for anvendelser, hvor blød PVC-tapes store elasticitet udnyttes
isolering og korrosionsbeskyttelse.
Eneste alternativ er:
 | Tape af PE |
I forbindelse med samling af diffusionsspærrer kan PE-tape nærmest synes som et bedre
alternativ end blød PVC-tape. Diffusionsspærrer er således næsten altid af PE, hvorved
samlinger udført med PE-tape vil medføre at selve diffusionsspærren og
samlingsmaterialet opfører sig ens.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte sammenlignende vurdering af PE-tape
med blød PVC-tape.
|
Blød PVC-tape |
PE-tape |
Materialer |

|

|
Energi |

|

|
Ydre miljø |

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|
Konstruktion |

|

|
Drift |

|

|
Økonomi |

|

|
Vurderingsprofil for PE-tape sammenlignet med blød PVC-tape.
Miljø
PE-tape er et miljømæssigt bedre alternativ end blød PVC-tape, hvilket skyldes at PE
hverken indeholder klor eller phthalater.
Livsforløbet for blød PVC-tape og PE-tape er ens. Begge typer af tape vurderes for
den langt overvejende del at blive bortskaffet sammen med de materialer, som de er anvendt
sammen med.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
Der er ikke identificeret forskelle i forbindelse med montering af PVC- og PE-tape.
Drift
Ved anvendelse af PE-tape til samling af diffusionsspærrer, som næsten udelukkende
fremstilles af PE, opnås at selve diffusionsspærren og samlingsmaterialet reagerer end
på eksempelvis kulde/varmepåvirkninger, hvilket umiddelbart vurderes at kunne være en
fordel.
Økonomi
PE-tape er omkring 20% dyrere end blød PVC-tape.
PVC-produkt
PVC-belagte ståltagrender består af en galvaniseret (zink/aluzink) stålkerne med en
udvendige plastbelægning af blød PVC. Handelsnavnet for PVC-belægningen er Plastisol.
Ståltagrenderne er belagt med Plastisol på begge sider af tagrendeprofilet.
Plastisolbelægningen er enten 2 gange 100 m m eller 175 m m indvendig og 100 m m udvendig.
Alternativ
De alternative tagrender omfatter tagrender af:
 | galvaniseret stål |
 | aluminium |
 | kobber |
 | zink |
 | hård PVC |
Ud over ovennævnte tagrender pågår der udvikling af alternative
overfladebelægninger uden indhold af blødgjort PVC, til overfladebelægning af
galvaniserede stålprofiler. Ståltagrender med disse alternative overfladebelægninger er
imidlertid ikke kommet på det danske marked endnu, hvorfor disse ikke er behandlet
nærmere.
Tagrender af galvaniseret stål er tilsvarende de Plastisolbelagte tagrender blot uden
Plastisolbelægning.
Aluminiumstagrender er formet af en massiv aluminiumsprofil i en aluminiumslegering med
indhold af mangan og magnesium. Aluminiumstagrender leveres ofte med en
overfladebehandling af lak evt. PVF2.
Kobber og zink tagrender er formet af massive profiler af henholdsvis kobber og zink.
Tagrender af hård PVC produceres på basis af vinylklorid og indeholder ikke phthalater.
Vurderingsprofil
Nedenstående figur illustrerer den gennemførte sammenlignende vurdering af
alternative tagrender med Plastisolbelagte (blød PVC) ståltagrender.
|
Plastisol-
belagt stål |
Galvani-
seret stål |
Alumi-
nium |
Kobber |
Zink |
Hård
PVC |
Materialer |

|

|

|

|

|

|
Energi |

|

|

|

|

|

|
Ydre miljø |

|

|

|

|

|

|
Arbejdsmiljø |

|

|

|

|

|

|
Konstruktion |

|

|

|

|

|

|
Drift |

|

|

|

|

|

|
Økonomi |

|

|

|

|

|

|
Vurderingsprofil for alternativer til Plastisolbelagte (blød PVC) ståltagrender.
Miljø
De alternative metaltagrender, galvaniseret stål, aluminium, kobber og zink, er alle i
henhold til materialvalg miljømæssigt bedre alternativer end Plastisolbelagte
ståltagrender. Disse alternativer indeholder således hverken klor eller phthalater. Ved
valg af overfladebehandlede tagrender bør dog fravælges PVF2-behandlede
profiler, da fluoren i PVF2 giver tilsvarende problemer ved forbrænding som
klor i PVC (Plastisol).
Metallerne, der anvendes til de alternative metaltagrender, produceres på basis af
forskellige typer malm, hvoraf stål- (jern) og kobbermalm er begrænsede ressourcer, mens
aluminiums- og zinkmalm er mere rigelige. Alle metallerne er velegnede for
materialegenbrug.
Ved produktion af metaltagrender baseret helt eller delvist på genbrugsmetal vil
energiforbruget for disse reduceres betydeligt (produktion af aluminium baseret på
genbrugsmetal kræver således kun 5% af energiforbruget til malmbaseret
aluminiumsproduktion).
Især aluminiumstagrender overfladebeskyttes ofte med en lakbehandling, der kan
indeholde miljø- og/eller sundhedsskadelige stoffer, hvilket bør undgås i forbindelse
med valg af en lakeret tagrende.
Tagrender af hård PVC indeholder mere klor pr. meter tagrende end Plastisol-belagte
ståltagrender. Men tagrender af hård PVC kan udsorteres til genbrug og er derfor et
miljømæssigt bedre alternativ. Hård PVC indeholder desuden ikke phthalater.
Teknik
Konstruktion
Ikke relevant.
Montage
PVC-belagte ståltagrender, galvaniserede ståltagrender og tagrender af hård PVC kan
alle fås i montageklare enheder og er dermed hurtigere at montere end de øvrige
tagrender.
Drift
Garantiperioderne for de forskellige tagrender er vidt forskellige, hvilket indikerer
vidt forskellige levetider for tagrenderne. Metaltagrenderne er generelt mere robuste end
tagrender af hård PVC.
Den længste garantiperiode opnås for Plastisolbelagte ståltagrender, hvor der ydes
15 års materialegaranti. For tagrender af hård PVC ydes der 10 års garanti på tæthed,
mens der for kobber og zink ydes henholdsvis 1 år og 5 års garanti. For galvaniserede
ståltagrender ydes 1 års garanti, mens der ikke ydes garanti på ubehandlede
aluminiumstagrender. På aluminiumstagrender, der er polyesterlakerede ydes der 10 års
garanti på lakken.
Økonomi
Udgifterne til levering og montering af Plastisolbelagte ståltagrender, galvaniserede
ståltagrender, aluminiumstagrender og tagrender af hård PVC er stort set ens.
Garantiperioderne for de fire tagrender svinger fra 1 til 15 år, hvilket dog ikke
nødvendigvis er udtryk for forventede forskelle i teknisk levetid.
Zinktagrender er omtrent 20% dyrere end Plastisolbelagte ståltagrender samtidig med,
at garantiperioden er kortere. Kobbertagrender er ca. 2,5 gange dyrere og garantiperioden
kun 1 år.
|