4 Prioritering

Sammenfatningen af miljøkortlægningen giver en oversigt over de væsentligste miljøpåvirkninger. Der skal foretages en indbyrdes prioritering af miljøpåvirkningerne. Denne prioritering skal normalt foretages på baggrund af bygherrens gældende miljøpolitiske holdninger.

Da dette projekt skal have en mere generel karakter, har det ikke været formålstjenligt at lægge prioriteringen op ad en bestemt bygherres miljøpolitik og miljøpolitiske målsætninger. Det er derfor forsøgt at gennemføre en kortlægning ud fra en mere almen opfattelse af væsentlige og alvorlige miljøproblemer.

I praksis vil det sjældent være realistisk at gennemføre tiltag, der dæmmer op for samtlige miljøpåvirkninger. Det anbefales derfor at prioritere og rangordne de 3-5 væsentligste miljøpåvirkninger og lade de øvrige være fælles prioriterede - disse skal søges tilgodeset så godt som muligt.

Antallet på 3-5 er valgt ud fra en betragtning om, at der i praksis ikke kan forventes nytænkning i alle hjørner af et projekt, og at man normalt ikke kan eliminere alle miljøbelastninger i et projekt. Det betyder dog ikke, at der ikke skal tages miljøhensyn i de øvrige forhold; de bliver bare ikke gjort til indsatsområder. Den store mængde af mulige miljøpåvirkninger indskrænkes til en lille gruppe af de mest relevante - de prioriterede.

Prioriteringen gives ud fra en vurdering i kortlægningen sammenholdt med bygherrens miljøpolitik - her dog en mere almen opfattelse af væsentlige og alvorlige miljøproblemer.

Herunder er skematisk angivet forslag til prioriteringer. I eksemplet er der 3 højt prioriterede indsatsområder samt 5 øvrige, som ikke er uvæsentlige, men som har samme prioritering. I skemaet er de "ensprioriterede" opstillet i den rækkefølge, der er brugt i kortlægningen.

Der er her givet forslag til miljømål til nedbringelse af de miljøpåvirkninger, der er prioriteret ved den gennemførte miljøkortlægning af projektet.

I miljøkortlægningen er det for byggeriets livscyklusfaser og i de fysiske hovedområder vurderet, hvor der potentielt vil kunne optræde miljøpåvirkninger med alvorlige miljøeffekter. Blandt disse er nogle yderligere prioriteret ud fra en vurdering af, at de vil være værre end andre eller mere sandsynlige end andre. Det er normalt ikke muligt at nedbringe samtlige miljøpåvirkninger. Det er derfor de prioriterede miljøpåvirkninger, der søges nedbragt i første omgang. Miljømål opstilles for at opnå en reduktion af disse.

Sammenhængen i arbejdsprocessen er vist i nedenstående figur. Efter at miljøkortlægningen er gennemført, prioriteres de væsentligste miljøpåvirkninger. Til de miljøpåvirkninger, der herved udpeges, udarbejdes miljømål. Miljømålene kan være generelle eller mere detaljerede. Man kan starte med at udarbejde generelle miljømål og uddybe dem ved også at lave mere detaljerede miljømål, hvor der allerede her peges på løsninger. Disse kan så specificeres i egentlige virkemidler. Eller man kan ud fra generelle miljømål udarbejde generelle virkemidler, der derefter kan udpindes.

Figur.
Sammenhæng i arbejdsprocessen fra miljøkortlægning til valg af virkemidler.

5.1 Baggrund for prioriteringen

Der kan være behov for en indbyrdes prioritering af de enkelte miljømål, idet valg af virkemidler til opfyldelse af mål for én miljøpåvirkning ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at miljømålene vedrørende andre påvirkninger opfyldes. Valget må dog ikke medføre en generel forværring af miljøbelastningen. I det efterfølgende kapitel er der ikke taget hensyn til denne indbyrdes prioritering.

5.2 Krav til miljømålene

Miljømålene er her fastsat ud fra almen opfattelse af væsentlige og alvorlige miljøproblemer og ikke ud fra intentionerne i en bygherres miljøpolitik. Det betyder naturligvis, at der i valget/prioriteringen er en vis grad af subjektivitet. Det anses dog ikke for anderledes, da miljømål fremsat af en bygherre i samme udstrækning er subjektive, altså præget af en person eller en organisations synsvinkel på miljøproblematikken.

Miljømål bør så vidt muligt udpege målbare eller verificerbare tiltag. Målene skal være væsentlige (for samfundet eller for bygherren). Antallet af mål, der opstilles for et byggeprojekt, skal begrænses, ellers bliver de for uoverskuelige at arbejde med. Målene skal desuden være korte og forståelige.

Målenes beskaffenhed har betydning for vurderingen af målopfyldelsen. F.eks. kan indeklimapåvirkninger og energiforbrug være påvirkninger, hvor miljømålene vil være meget forskellige. Et mål for energiforbruget kan være at bringe det ned under et vist niveau. Et mål for indeklimaet som en samlet størrelse kan ikke sættes så konkret op, da der ikke eksisterer en anerkendt måleenhed/skala for indeklima.

Hvis man ikke kan opstille mål på et overordnet plan, kan man være tvunget til at opstille mere specifikke miljømål. Det er f.eks. for miljømål til indeklimaet ofte nødvendigt at øge detaljeringsgraden.

Der kan ikke altid, måske ligefrem sjældent, opstilles entydige, udtømmende og oplagte miljømål til en miljøpåvirkning. Derfor vil det efterfølgende ofte have karakter af en diskussion, der erkender og fremlægger problemstillingerne og afgrænsningerne ved valgene af miljømålene, snarere end en egentlig facitliste.

5.3 Miljømål på effekter eller påvirkninger?

Miljøpåvirkninger og miljøeffekter er af forskellig beskaffenhed. Miljøpåvirkningerne skaber små, store eller måske slet ingen problemer. Miljøeffekterne er det egentlige problem. Miljøeffekterne er skaderne! Ved opstilling af miljømål, skal det bestræbes at nedbringe effekterne, altså mindske skaderne.

Dette kan vises ved et eksempel. En maskine larmer, så der kan opstå høreskader hos dem, der betjener maskinen. Miljøpåvirkningen er støj, effekten er høreskader. Vil vi sætte ind overfor effekten, altså begrænse denne, må vi give de ansatte høreværn på. Vil vi derimod sætte ind overfor påvirkningen, må man sørge for, at maskinen larmer mindre, eventuelt støjisolere denne.

Målene kan rette sig mod effekterne eller mod påvirkningerne. Man kan sige, at den direkte måde er at stille mål op for nedbringelsen af effekterne, og at det vil være en indirekte måde at stille mål til miljøpåvirkningerne og dermed skrue på effekterne.

Man kan også anskue det på en anden måde. Hvis man kan gøre noget, så skaderne slet ikke opstår, vil det være at foretrække. Gør man det, skal målene rette sig mod miljøpåvirkningerne.

Den sidste løsning vil formodentligt være til glæde for flere. Den hænger også bedre sammen med intentionerne i øvrige dele af samfundet, hvor man bestræber sig på at forebygge frem for at helbrede.

Desuden er det nemmere at kontrollere målopfyldelsen, når målene drejer sig om påvirkninger, end om effekter. F.eks. kan man måle et fald i CO₂-indholdet i et afkast, men ikke registrere et fald i drivhuseffekten, der skulle modsvare den pågældende ændring. Tilsvarende med forsuring, økotoksicitet, næringssaltbelastning, knaphed på ressourcer m.m.

Vi har derfor valgt at udforme miljømålene således, at de stiller krav til miljøpåvirkningerne, selv om det egentlige problem er effekterne. De miljøpåvirkninger, hvortil der formuleres miljømål, er naturligvis udvalgt ud fra miljøeffekternes alvorlighed.

5.4 Målenes detaljeringsgrad

Afgrænsningen af, hvor i det fysiske system miljømålene skal knytte sig, er også et spørgsmål. Oftest vil kortlægningen kunne pege på et svar. F.eks. vil en prioriteret miljøpåvirkning som emissioner til luft i driften kunne stamme fra et forventet forbrug af fossile brændsler. Eller f.eks. fra miljøskadelige stoffer, der udsendes fra en produktionsproces. Det vil fremgå af miljøkortlægningen. Målene skal rette sig mod nedbringelse af årsagen. Det vil altså her være konkrete krav til enten nedbringelse af forbruget af fossile brændsler til energifremstilling i driften eller specifikke krav til nedbringelse af emissionen af de pågældende stoffer fra afkastet. To vidt forskellige miljømål.

Det er så igen en afvejning af, hvor detaljeret man vil gøre målene. En yderligere detaljering kunne være at stille krav om, at nedbringelsen af forbruget af fossile brændsler skal ske ved helt eller delvist at udskifte til en energikilde, der ikke skaber problemer med luftemissionen. Eller at det skal foregå ved at nedsætte det totale energiforbrug i driften. Begge løsninger (virkemidler) vil nedbringe emissionen til luft på grund af afbrænding af fossile brændsler. Miljømålene kunne hedde:

Mindst 40% af den energi, der skal anvendes i driften, skal stamme fra vedvarende energikilder.

Byggeriet skal som minimum være blandt de 25% mindst forbrugende inden for bygningskategorien i ELO-opgørelsen (Energiledelsesordningen).

Ved fremsættelse af et af disse mål, er der allerede taget hul på løsningen, idet der er taget stilling til, om nedbringelsen skal ske ved mindre forbrug eller uændret forbrug (med en anden energiressource).

Det er bedst at udarbejde miljømålene så generelle som muligt (men stadig målbare) for at lade flere muligheder stå åbne til beslutning senere i processen/ projekteringen. Der vil således være frit spil i valgene af virkemidler, og man har ikke på forhånd fraskrevet sig muligheder for at nedbringe miljøpåvirkningen på en bestemt måde.

I et praktisk byggeprojekt vil bygherren skulle godkende miljømålene. Det kan for en bygherre være svært at godkende generelle miljømål, da det kan være uklart, hvad det indebærer. Det ville være nemmere at tage stilling til mere konkrete miljømål, ville nogle mene. Det kan også være korrekt, men det konkrete kommer senere i processen, idet bygherren jo skal godkende anvendelsen af virkemidlerne og her kan stoppe processen, hvis det ønskes. Bygherren vil fra rådgiveren få forelagt en liste over forslag til virkemidler til opfyldelse af miljømålene. Her kan bygherren beslutte, om det kan accepteres eller ej. På dette tidspunkt er de økonomiske konsekvenser også mulige at vurdere.

Det overblik, der er opnået i forbindelse med miljøkortlægning af et byggeri, giver en god baggrund for at opstille miljømål og senere virkemidler til opfyldelse af miljømålene.

Bygherren præger hvilken retning, målene skal tage ved at udforme en miljøpolitik og eventuelt målsætninger. Dernæst skal de overordnede miljømål accepteres, og de konkrete virkemidler godkendes af bygherren.

Ved opstilling af miljømålene kan der tages udgangspunkt i globale, regionale eller lokale hensyn. Hvad er mest korrekt? Normalt vil/bør prioriteringen fremgå af bygherrens overordnede miljøpolitik. I praksis vil tendensen til at vurdere det nære, som værende væsentligst, ofte tage over.

Økonomi og politiske krav (f.eks. afgifter/tilskud) har desuden en stor indflydelse på mål og virkemidler og kan være afgørende for et valg.

5.5 Energiforbrug

Miljøpåvirkningen, energiforbrug, knytter sig primært til forbruget af knappe energiressourcer. Det at forbruge energi er ikke en væsentlig miljøpåvirkning i sig selv, hvis blot der ikke tæres på energiressourcerne. Anvendes f.eks. vindkraft som energiressource, er miljøpåvirkningen lille, da man ikke kan bruge vinden op. Anvendes derimod olie, er miljøpåvirkningen væsentlig, da ressourcen er knap.

Som en afledt, men ikke uvæsentlig effekt, giver energiforbruget (på baggrund af fossile brændsler) emission af CO₂. Denne emission giver anledning til en alvorlig effekt – drivhuseffekten.

Oftest er det urealistisk at opstille mål om, at energien skal stamme fra rigelige energikilder, da der i praksis ikke reelt er frit valg, f.eks. på grund af kommunens varmeplan og økonomiske forhold. Da der i et byggeri typisk vil være energikilder, der er fremkommet ved forbrug af knappe energiressourcer (typisk for el og fjernvarme), er det også relevant at se på en generel nedsættelse af energiforbruget i forbindelse med opstilling af miljømålene.

Der er f.eks. for eksempelbyggeriet stillet krav om, at varmeforsyningen skal stamme fra et nærliggende kraftværk. Kraftværket producerer el ud fra orimulsion og kul, og producerer i den forbindelse overskudsvarme, der anvendes til fjernvarme i lokalområdet. Varmen kan fra en synsvinkel ses som et affaldsprodukt fra elproduktionen. Der fremkommer rigelig fjernvarme i forhold til behovet.

Sådan er situationen for eksempelbyggeriet. Kraftværket bruger i produktionen knappe energiressourcer og bidrager desuden med en emission til luften af bl.a. drivhusgasser, som de fleste andre kraft/varmeværker.

Skolen har et behov for varme. Hvordan kan det dækkes med størst muligt miljøhensyn? Varmen fra værket er et affaldsprodukt, som kan anvendes til opvarmning. Varmt vand ledes gennem isolerede fjernvarmerør fra værket til skolen. Rørene er lagt i hovedføringer, men der skal etableres en stikledning til skolen. Uanset om skolen anvender varmen eller ej, er den der. Alternativet er måske, at varmen i stedet må spildes, f.eks. ledes til havet. Skolen kan derfor bidrage med løsningen af et affaldsproblem (overskudsvarmen) og samtidig selv få dækket energibehovet. Dette kan synes som en miljømæssig god løsning.

Energien til varmen er lettilgængelig, måske så billig, at det ikke er rentabelt at isolere. Hvis varmen er rigelig, billig og hvis det at anvende overskudsvarmen anses for en miljømæssig god løsning, ville det kunne betale sig at bruge løs af den i stedet for at bruge materialer og penge på at højisolere og finde energibesparende opvarmningsmetoder. Det kunne virke fornuftigt under de givne forudsætninger!

Man kan stille spørgsmålet, om det er rimeligt at frådse med en ressource, fordi den er (lokalt) rigelig?

Det er måske en skrøbelig løsning. Bliver værket liggende? Kommer der en virksomhed til området, der har behov for varmen fra værket, således at der ikke mere er overskud? Holder prisen og værket hele skolens levetid, eller vil der senere være behov for god isolering på grund af et uacceptabelt varmeforbrug m.h.t. miljø eller økonomi?

Hæver vi os nu et niveau op og tænker på, hvordan skolen ellers kunne få dækket sit behov for varme, er løsningen måske ikke optimal ud fra et miljøsynspunkt. Eller endnu et niveau op og overvejer, hvordan det overordnet ville være klogest at forsyne bygninger med varme. Det er ikke sikkert, at det er optimalt overhovedet at anvende fjernvarme eller at producere el ud fra den produktionsmetode, som kraftværket anvender. Ved anvendelse af fjernvarme, er det nødvendigt at nedgrave fjernvarmerør (af stål med opskummet isolering (måske CFC-fri) og plastkappe (måske PVC-fri)). Stål er energikrævende at fremstille, isoleringen og kappen fremstilles ud fra råolie, der er en knap ressource, og med forskellige mere eller mindre miljøskadelige i hvert fald miljøfremmede stoffer. Ved transporten fra producent til forbruger er et varmetab på 30% ikke urealistisk.

En helt anden løsning kunne være, f.eks. at planlægge lavenergibyggeri med elvarme. El kan transporteres uden tab af betydning. Det er desuden langt mindre omfattende med elkabler end fjernvarmerør. Der medgår langt mindre materialemængder, og brud opdages med det samme og forårsager typisk heller ikke samme skader som et brud på et fjernvarmerør. Endvidere er eventuelle skader billigere at udbedre. El kan også fremkomme fra "energirigtige" processer, solceller og vindmøller, hvor der ikke tappes af de knappe energiressourcer og uden luftemissioner. Solceller kunne endda placeres i forbindelse med byggeriet, hvorved installationsmængden kunne begrænses betydeligt. Anvendelse af god isolering ville endvidere betyde, at energibehovet kunne nedsættes.

Miljømålene kan altså sættes ud fra lokale eller globale hensyn samt være mere eller mindre fremsynede.

Økonomien og politiske beslutninger (krav, tilskud m.m.) har desuden stor indflydelse på valget.

5.5.1 Miljømål for energiforbrug i driften

Vi har her valgt at stille et generelt miljømål for energiforbruget i driften. Energiforbruget dækker såvel el- som varmeforbruget. Der stilles derfor mål til begge. Målene gives i kWh forbrug pr. m².

Energiledelsesordningen, ELO's opgørelse for varmeforbrug (fjernvarme) på skoler, ligger for 1999 med en median på 113 kWh/m² , og med de 25% mindst forbrugende på 94 kWh/m². 10% ligger lavere end 79 kWh/m². Skolerne i ELO-ordningen er fra 1970'erne eller før, da det var i den periode, der blev bygget skoler i Danmark. Der er altså ikke erfaringstal fra nybyggede skoler, idet de slet ikke findes.

Da der er stor forskel på alderen af de skoler, der er med i ordningen, og da energiforbruget til varme til dels er "aldersafhængigt", er det for et almindeligt nyt byggeri ikke noget problem at ligge på et lavere forbrug end selv de 10% mindst forbrugende. Der er derfor nødvendigt at stille et krav til byggeriet, der betyder, at energiforbruget i driften også reelt bliver begrænset. Skeles til opgørelser for andre bygningskategorier, f.eks. kontor og handel, hvor der også indgår nyere byggeri, er tallene for varmeforbruget også væsentligt lavere.

Med hensyn til elforbruget er der tilsvarende sat krav hertil. ELO's opgørelse for elforbrug på skoler ligger for 1999 med en median på 22,6 kWh/m² og med de 25% mindst forbrugende på 16,4 kWh/m². 10% ligger lavere end 12,8 kWh/m².

Betydelige forbrugende installationer er belysning, ventilation og edb-udstyr. Der er forskel på, hvor meget el forskellige skoler anvender på f.eks. edb afhængig af, hvor godt udstyret skolen er. "Ældre" edb-udstyr er væsentligt mere energikrævende end nyt. Der er dog erfaring for, at selv ældre skoler, der er veludstyrede med hensyn til edb, kan ligge på et niveau for energiforbruget på omkring 17 kWh/m².

ELO har udarbejdet en energimærkeskala for en gruppe forskellige bygningskategorier. Energimærkeskalaen går fra A til M, hvor A er det bedste. Der er også opstillet kriterier for skoler. For at opnå en A-mærkning skal varmeforbruget ligge lavere end 67 kWh/m²/år og elforbruget lavere end 10,2 kWh/m²/ år. Som miljømål vælges, at skolen kan opnå A-mærkning.

Da miljøpåvirkningen skal begrænses på grund af de alvorlige effekter (mangel på knappe energiressourcer og drivhuseffekt på grund af energiforbruget), er det ikke kun et spørgsmål om at undgå at bruge for meget energi i driften, men også om ikke at bruge af de knappe ressourcer. Dette er der også taget hensyn til ved opstilling af miljømålene.

Brugerinddragelsen er også væsentlig for at få den fulde nytte af bestræbelserne på miljøforbedringer. Det er dog ikke her muligt at opstille faktuelle miljømål i konkrete tal eller niveauer. Dette skal dog ikke forklejne effekten af at inddrage brugerne. Miljøforbedringer på forbrugssiden ved miljørigtigt byggeri udebliver, hvis ikke brugerne er indstillet på at agere derefter /f.eks. The Sound Sustainable Building, Jonas Honoré, DTU, 2000/.

Erfaringstal fra ELO-ordningen viser, at indførelse af energiledelse, typisk giver en besparelse på 10-15% (telefonsamtale med ELO-konsulent Anders Lundsted, 2001).

Forbedringen i miljøbelastningen er størst, hvis det er brugernes egne ideer, eller de aktivt er med på ideen fra et tidligt stadie. Ligeledes forøges "miljøværdien", hvis der løbende gøres opmærksom på forbrug, affaldsmængder, besparelser m.m. overfor brugerne.

5.6 Materialeforbrug

Miljøpåvirkningen fra materialeforbrug knytter sig primært til forbruget af knappe materialeressourcer. Forbruget af luft eller havvand i en produktion er ikke problematisk, da der til stadighed vil være nok (så vidt vi ved). Anvendes derimod f.eks. kobber eller zink, der er knappe materialeressourcer, vil det på effektsiden betyde en mangel på disse. Miljøpåvirkningen bliver væsentlig, hvis materialeressourcen er knap.

Knappe materialeressourcer er typisk metaller og materialer, der fremkommer ud fra olie som råstof.

Materialer, hvis forsyningshorisont er kortere end 100 år, anses for knappe ressourcer. Forsyningshorisonten beregnes ud fra, hvor længe ressourcen vil holde med det aktuelle forbrug.

De knappe materialeressourcer er oplistet herunder sammen med deres forsyningshorisonter (Energieffektive skoler, Gunnarsen et al., 2001) og typiske anvendelsesområder i byggeri:

Visse steder i Danmark er sten og grusmaterialer af bestemte kvaliteter desuden knappe materialeressourcer.

5.6.1 Miljømål for materialeforbrug under fremstilling

I et skolebyggeri anvendes knappe materialeressourcer. F.eks. anvendes metaller til taginddækninger, ledninger, tagrender, nedløbsrør, fittings m.m., mens plastmaterialer kan anvendes til nedløbsrør, ledningsisolering, visse gulvbelægninger m.m.

De materialer, der går til spilde, hvad enten det er knappe materialeressourser eller ikke, er et unødigt forbrug. Der bør derfor ikke anvendes mere materiale end nødvendigt, dog med fokus på de knappe materialeressourcer, da forbruget af disse giver de alvorligste effekter.

Et skolebyggeri forventes at skulle anvendes i mange år. Derfor er det vigtigt, at byggeriet er fleksibelt, således at den samme ramme kan rumme de aktiviteter, der også fremover vil skulle foregå i skolens regi, under skiftende pædagogiske vinde, for at følge med i den pædagogiske udvikling.

Materialernes levetid skal afpasses byggeriets forventede levetid. Det virker således flot, f.eks. at anvende kobber, der kan holde længere end 300 år, til en skole, som formodentlig vil være utidssvarende og blive fjernet længe før. Dog kan kobberpladerne genanvendes, men med et vist (ikke ubetydeligt) tab.

Som forholdene er nu, er det urealistisk at forestille sig et byggeri, hvor der ikke bliver anvendt knappe materialeressourcer. Et sådant mål vil derfor være urealistisk. Det vil give store problemer, formentligt skal man gå på kompromis med funktionskravene, da mange produkter og byggevarer ikke findes i alternative materialer.

Bly er en knap ressource, men anvendelsen af den er blevet forbudt, hvorfor den ikke er medtaget i miljømålet.

Ved at begrænse forbruget af knappe materialeressourcer og ved at anvende sekundære materialer, kan miljøpåvirkningen og dermed effekten mindskes.

Den gennemførte miljøkortlægning har dannet baggrund for udformning af miljømål. Der skal nu foreslås konkrete projekteringsmæssige tiltag, virkemidler, der sigter mod opfyldelse af miljømålene. Det skal understreges, at der her er tale om eksempler på virkemidler og ikke en facitliste. Der er andre virkemidler, som ikke berøres i dette projekt, men som formentlig også kunne have ført til opfyldelse af de opstillede miljømål.

Endvidere skal der gøres opmærksom på, at et virkemiddel, som har en positiv effekt på én miljøpåvirkning, kan risikere at have en negativ effekt på andre miljøpåvirkninger. F.eks. kan ventilation medvirke til at give et godt indeklima, mens det samtidig giver et betydeligt energiforbrug. Der skal derfor ved valg af virkemidler foretages en miljømæssig helhedsvurdering for at sikre, at virkemidlet også totalt set har den ønskede effekt.

6.1 Forudsætninger

Ved at bruge sin sunde fornuft og de gængse normer for projektering og udførelse af en byggesag, har man mulighed for at drage nytte af "skjulte" miljøgevinster.

Langtidsvirkende miljøkvalitet kan indbygges ved at bygge "godt" i bred forstand, f.eks. gennem vedligeholdelsesvenlighed, hærværksforebyggelse og etablering af fleksible bygninger, der kan tilpasses fremtidens funktions- og miljøkrav.

Noget så ordinært som at foreskrive og sikre, at arbejderne bliver udført efter producentens forskrifter, kan give en miljøgevinst. Eksempelvis vil korrekt udlagt isolering naturligvis have en bedre isoleringsevne på basis af samme materialeforbrug, end isolering ukorrekt udlagt.

Gennem valg af kvalitetsmaterialer nedsætter man materialeråstofforbruget på grund af bygningsdelens længere holdbarhed, f.eks. ved at anvende kerneved fremfor splintved til vinduer.

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) har foretaget en betydelig erfaringsindsamling vedrørende de hyppigst forekommende byggefejl i byfornyelsen. Materialet kan bruges til at få overblik over mulige miljøgevinster. ByggeErfa-blade kan danne grundlag for research af samme karakter.

6.2 Metodik

Som udgangspunkt for valg af virkemidler, udarbejdes en "Brainstorm"-liste over mulige virkemidler. Listen opstilles og sorteres overordnet efter hvilken miljøpåvirkning, de reducerer.

Virkemidlerne knytter sig oftest til én miljøpåvirkning, men det forekommer af og til, at et virkemiddel har indflydelse på flere af miljøpåvirkningerne. Det kan betyde, at anvendelse af et virkemiddel nedbringer én miljøpåvirkning, men forværrer en anden. Forslagene er her alligevel opstillet efter hvilken miljøpåvirkning, de primært er tilknyttet. Der skal ved valget af virkemidler tages hensyn til, at opfyldelse af et miljømål med anvendelse af et virkemiddel ikke skal forværre en anden miljøpåvirkning.

Ud fra listen skal der udvælges de virkemidler, der i det aktuelle projekt skal tages i anvendelse. Det kan f.eks. være, at der ud af 50 mulige virkemidler ender med at blive taget 3 i anvendelse.

Det grundlag de virkemidler, der skal tages i anvendelse, skal vælges ud fra, er, ud over de rent tekniske hensyn, såvel miljøhensyn som økonomi. I praksis skal der vælges det eller de virkemidler, som medfører, at miljømålet opfyldes til lavest mulige pris. Som værktøj til at foretage dette valg kan anvendes skemaer til håndtering af virkemiddelvalg. Skemaet er vedlagt i bilag D.

Der er udviklet en metode til vurdering af totaløkonomi. Den er beskrevet i afsnit 6.2.1.

I afsnit 7.2 er der givet en metode til vurdering af målopfyldelsen.

6.2.1 Totaløkonomiske vurderinger

En pragmatisk indgangsvinkel for at nå frem til en "I alt"-vurdering kunne være, at driftsfasen skulle vægtes med ca. 2/3 og etablering med ca. 1/3. Bortskaffelsen vil i langt de fleste tilfælde være forsvindende lille. Denne vægtning beror på en grov gennemsnitsvurdering af fordelingen på udgifterne fra erfaringer i byggeri.

Det er i den totaløkonomiske vurdering forudsat, at de nuværende priser er uændrede og er gældende i hele bygværkets levetid, bortset fra en typisk inflations- og renteudvikling.

Etableringsudgifter omfatter både projekterings- og entreprenørudgifter.

Totaløkonomiske vurderinger giver mulighed for at sammenligne etableringsomkostningerne med driftsomkostningerne. Ved en totaløkonomisk vurdering kan det således vise sig hvilken udformning, der total set er billigst, når alle omkostningerne i den betragtede periode medregnes.

Der er tale om relative vurderinger. Det er først, når alle forudsætningerne er kendte, at der, hvis det ønskes, kan foretages en absolut beregning. Denne vil dog stadig være behæftet med usikkerheder omkring forsyningspriser, levetider m.m.

Der er ved vurderingen sammenlignet over en periode på 30 år fra byggeriets opførelse, dvs. eventuelle udskiftninger af komponenter m.v. er medregnet under driften.

Når der skønnes en levetid for et virkemiddel, er det vigtigt ikke kun at anvende den ideelt set mulige levetid, men derimod at relatere levetiden til det konkrete projekt, dvs. at eventuel forventet ombygning m.m. skal tages i betragtning.

6.3 Konflikter og sammenhænge mellem virkemidlerne

Ved udpegning af de virkemidler, der skal tages i anvendelse, vil der ofte, som tidligere nævnt, være konflikter. F.eks. vil der tit være en konflikt mellem et ønske om ventilation og samtidig et lavt energiforbrug. I det hele taget er der ofte konflikter mellem komfort og forbrug. Det betyder, at hvis man isoleret optimerer nedbringelsen af en miljøpåvirkning, kan det ofte medføre en forøgelse af en anden miljøpåvirkning. Mest udtalt er indeklimaet i konflikt med de øvrige miljøpåvirkninger, især energiforbrug og materialeforbrug.

Miljøpåvirkningen på grund af forbruget af såvel energiressourcer og materialeressourcer kan vurderes ud fra størrelsen af det faktiske forbrug. Jo større forbrug, jo større effekt.

Anderledes er det med indeklimaet: Hvad er et godt indeklima? Svaret er subjektivt. For at vurdere et indeklima er det imidlertid nødvendigt at opstille en skala for godt og dårligt arbejdsmiljø. Samtidig er det nødvendigt at kende sammenhængen til de virkemidler, der bl.a. skaber indeklimaet (f.eks. ventilation). Ellers er det ikke muligt at vurdere virkemidlets effekt.

Da indeklima er en sammensat størrelse (se afsnit 5.7), kan der ikke opstilles en enkelt skala for godt og dårligt indeklima. Der kan eventuelt opnås (lokal) enighed om, hvad der er optimalt, og hvad der er dårligst i underinddelingerne af indeklimaet, f.eks. temperatur, lyd eller lys. Da det normalt vil være uoverskueligt at vurdere alle underinddelingerne for indeklimaet, udvælges den eller de, der er mest relevante i det givne projekt.

I dette skolebyggeri er det vurderet, at luftkvaliteten er meget væsentlig. Mange mennesker skal opholde sig i rummene, og der skal være styr på forhold som lugt, luftfugtighed og CO₂-indholdet. Det betyder som en konsekvens, at ventilationsforholdene er væsentlige, idet det i stor udstrækning er dem, der regulerer luftkvaliteten.

Ventilationsbehovet, altså tilførsel af udeluft og/eller fjernelse af indeluft, er bl.a. afhængigt af antallet af personer, deres aktivitet, tobaksrygning, andre forurenende processer, afgasning, fugttilførsel og rumvolumen. Desuden kan temperatur og fugtighed være reguleret via ventilationen.

6.4 Helhedssyn

For at kunne vælge det optimale sæt virkemidler, de virkemidler, der samlet set gør mest for miljøet, er det nødvendigt med et helhedssyn.

Dette kræver et overblik over miljøforholdene for det samlede byggeri, der er under projektering. Et sådant overblik kan være endog meget svært at tilvejebringe. Det kræver, at man kender de miljømæssige konsekvenser af de mulige virkemidler og deres indflydelse på hinanden (jævnfør energiforbrug og indeklimadiskussionen).

6.5 Afgrænsning

Det er ikke realistisk at indsamle samtlige oplysninger for at opnå et reelt helhedssyn. Dels er mange af miljøkonsekvenserne ved de forskellige virkemidler ikke beskrevet tilstrækkeligt, dels vil det for de fleste bygherrer blive en for bekostelig affære. Endvidere er der normalt ikke afsat tilstrækkelig tid til disse overvejelser i forbindelse med byggeri. Derfor er det, for at komme gennem opgaven og nå frem til et brugbart resultat, nødvendigt at skyde genvej. Desuden er det nødvendigt at afgrænse problemstillingen. Det gøres ved at arbejde sig systematisk gennem beslutningerne og hele tiden gå videre med det væsentligste. De mindre væsentlige skæres fra.

Kortlægningen tjener til at identificere de væsentligste miljøpåvirkninger. Herved afgrænses opgaven til at nedbringe disse.

Opstilling af miljømål indsnævrer yderligere opgaven, idet der nu kan arbejdes mod konkrete mål.

Ud fra det store antal virkemidler, der kan tages i anvendelse for at nedbringe en bestemt miljøpåvirkning, kan man udelukke dem, der ikke bidrager til opfyldelse af miljømålene. Herved bliver listen af virkemidler endvidere reduceret væsentligt.

Ved opfyldelse af hvert mål, bør miljøbelastningen for den enkelte miljøpåvirkning blive mindre. Der skal selvfølgelig holdes et vågent øje med, at miljøbelastningen ikke blot flyttes til en anden miljøpåvirkning, således at byggeriets samlede miljøbelastning ikke forbedres (helhedssyn).

De virkemidler, der konkret skal tages i anvendelse, skal udpeges, og der skal gennemføres en evaluering af, om miljøbelastningen reelt nedbringes.

Fordelen ved metoden er, at man i hvert led forenkler valgmulighederne, hvilket giver mulighed for ved en overkommelig indsats at opnå et resultat. Desuden kan man opnå et resultat uden af sætte sig detaljeret ind i alle forhold.

Ulempen ved metoden er, at det er meget nemt at miste overblikket, da man i hvert led forenkler problemstillingen. Der udelukkes muligvis nogle lette/ billige løsninger til gavn for miljøet, fordi de ikke var topprioriteret (f.eks. ved at undlade lavtskylstoiletter, hvis vandforbruget ikke er prioriteret).

Man skal altså under alle omstændigheder huske at skele til virkemidler, der gavner miljøet, selv om de ikke lige løser miljøproblemer i indsatsområderne, men er gratis/billige/nemme at medtage.

6.6 Energiforbrug

Der er utallige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget og mange muligheder for anvendelse af energiressourcer, der ikke er knappe og bidrager mindre til drivhuseffekten. I eksemplet er blot medtaget tilstrækkeligt mange til, at metodikken kan vises.

Energiforbruget kan deles op i varme- og elforbrug. Førstnævnte går alene til opvarmningsformål, hvor der er varmetab via klimaskærmen og til opvarmning af ventileret luft. Virkemidlerne kan derfor rette sig mod nedbringelse af varmetabet over klimaskærmen eller tiltag, der begrænser energiforbruget til opvarmning af frisk luft. Endelig kan man vælge mere drastiske virkemidler som at nedsætte indetemperaturen.

Elforbruget fordeler sig på flere anvendelser: Belysning, ventilation, computere, elektriske apparater via stikkontakter, skolekøkken, sløjd, elevatorer m.m.

Med hensyn til belysningen vil der i nybyggeri normalt altid anvendes lavenergipærer. Derfor vil det ikke længere være et fremsynet virkemiddel, men mere det normale. Desuden er der i eksempelbyggeriet lagt vægt på et godt dagslysindfald, bl.a. ovenlys, der er med til at nedbringe elforbruget.

Ventilationen tegner sig gennemsnitligt for omkring 20% af det samlede elforbrug på skoler, men med stor variation (Gunnersen, 2001).

Fordelingen vil naturligvis ikke være den samme i et nyt skolebyggeri. Der vil kunne være store forskelle. Dog er det sikkert, at ventilationen under alle omstændigheder kan være en meget væsentlig elforbruger.

Der anvendes el til mekanisk ventilation. En optimering af driftstiden vil nedsætte elforbruget. Behovsstyring kan være, f.eks. fugtstyret (mest relevant i vådrum), CO₂-styret, som kan være aktuelt i institutioner, hvis der ikke er god luftmæssig forbindelse til resten af bygningen, eller hvor belastningen er høj (klasserum) samt temperaturstyret.

Anvendelse af naturlig ventilation alene er muligvis ikke tilstrækkeligt. En kombination, hybrid ventilation, hvor den mekaniske ventilation tager over, når den naturlige ikke er tilstrækkelig, er en mulighed.

Anvendelse af lavenergiapparatur vil umiddelbart betyde en nedsættelse af energiforbruget til ventilationen.

En ny skole vil sandsynligvis være godt udrustet med hensyn til Edb-udstyr, hvilket også kan betyde et betydeligt energiforbrug. Der er ikke tvivl om, at der skal anskaffes computere, for at skolen kan leve op til de pædagogiske og undervisningsmæssige krav, der stilles til en nutidig skole. Samtidig er der i dag også god mulighed for nemt at vælge udstyr med meget lavt energiforbrug, såvel under aktiv som passiv brug. Elforbruget til pc'ere tegner sig for en typisk skole for omkring 8% af det samlede elforbrug (Gunnersen, 2001).

Ikke knappe energiressourcer kan være solenergi til vand eller el, vindkraft, jordvarme m.m.

Et begrænset antal forslag til virkemidler for de to miljømål til energiforbruget er oplistet som eksempel i skemaerne herunder:

6.7 Indeklima

Det er i miljøkortlægningen vurderet, at indeklimaet potentielt kan være årsag til alvorlige miljøeffekter.

Der er utallige virkemidler til forbedring af indeklimaet. I eksemplet er blot medtaget tilstrækkeligt mange, til at metodikken kan vises.

Indeklimaet er som tidligere nævnt en mere kompliceret størrelse end de andre miljøpåvirkninger, idet den består af mange helt forskellige delpåvirkninger. Derfor vil det oftest kun være en del af indeklimapåvirkningen, der prioriteres, som her, hvor der er fokus på luftkvalitet og lysforhold.

Et begrænset antal forslag til virkemidler til forbedring af luftkvaliteten er oplistet som eksempel i skemaet herunder:

Et begrænset antal forslag til virkemidler med hensyn til lys er oplistet som eksempel i skemaet herunder:

6.8 Materialeforbrug

Såvel tin som bly indgår i PVC, der produceres ud fra råolie. Derfor er der en ekstra grund til at undgå dette materiale.

I forbindelse med valg af materialer er levetiden en væsentlig parameter. Knappe ressourcer kan af og til være at foretrække, hvis deres holdbarhed i byggeriet er væsentlig større end andre materialers, der også har (andre) miljømæssige konsekvenser. Dette skal dog altid ses i relation til, hvor længe byggeriet forventer at skulle stå. Forventes det at skulle rives ned, før den forventede holdbarhed af materialet, har den yderligere holdbarhed mindre betydning.

Bygningers levetid sættes i beregningerne til 60 år, men erfaringer viser, at en del byggeri står endog meget længere. Bygherrerne (kommuner) skuer dog sjældent så langt ud i fremtiden, at de sætter en nedrivningsdato på et byggeri allerede ved opførelsen. Erfaringer fra udviklingen på skoleområdet de seneste 100 år viser også, at forudsigelser over udviklingen på f.eks. bare 50 år i praksis er umulig.

Et begrænset antal forslag til virkemidler for de to miljømål til materialeforbruget er oplistet som eksempel i skemaerne herunder:

7 Målopfyldelse

I det følgende vil de overvejelser, der gøres i forbindelse med vurderingen af målopfyldelsen blive diskuteret, og der gives metoder til vurdering og verificering af målopfyldelsen.

Er der anvendt virkemidler, der har indflydelse på flere miljømål, søges der gennemført en mere helhedsbaseret vurdering, hvor målopfyldelsen vurderes samlet, idet der tages højde for, at målopfyldelsen for et miljømål ikke betyder forringelse af opfyldelsen for et andet.

I hvert tilfælde vurderes, om der er mulighed/risiko for, at virkemidlerne, der er anvendt, vil kunne give anledning til miljøpåvirkninger og dermed effekter andre steder end i den miljøpåvirkning, der behandles.

I afsnit 7.6 gives en præsentation af den samlede målopfyldelse for eksempelbyggeriet.

7.1 Overvejelser

En vurdering af målopfyldelsen vil foregå løbende gennem hele byggeprocessen, og efterhånden som der vælges virkemidler. Forskellige virkemidler kan give hvert sit bidrag til målopfyldelsen – det er ikke nødvendigvis et enkelt virkemiddel, der alene kan bidrage til den totale målopfyldelse. Oftest vil flere forskellige virkemidler sammen bidrage til målopfyldelsen for en miljøpåvirkning.

7.1.1 Virkemidlernes tilpasning til målet

I figur 7.1 er forskellige scenarier for målopfyldelsen illustreret. En, hvor målet er mere end opfyldt, en, hvor det netop er opfyldt og en, hvor det ikke er opfyldt. Der skal altid sigtes mod netop at opfylde miljømålet.

Der kan opstå en situation, hvor det valgte virkemiddel betyder, at miljømålet er mere end opfyldt. F.eks. hvis luften i et afkast renses ned til et lavere niveau end der ønskes i miljømålet. Er det så godt eller skidt?

Der har i forbindelse med fastsættelse af miljømålet være taget hensyn til udledningens farlighed og recipientens evne til at modstå påvirkningen. Målet er sat i forhold til øvrige hensyn. Rensningen kræver energi; der opstår et affaldsprodukt, og desuden er der udgifter forbundet med rensningen. Kunne man have fået mere miljø for pengene ved at anvende dem til opfyldelse af et andet miljømål? Kunne byggeriet være blevet billigere? Eller var ekstraudgiften her så lille, at det totalt var en gevinst? Det er i de fleste tilfælde ikke en fordel at "skyde over målet"!

Hvis de virkemidler, der er taget i anvendelse, ikke er tilstrækkelige til at opnå målopfyldelse, skal der tages yderligere virkemidler i anvendelse. Der findes et ekstra virkemiddel, som kan tilføjes, så målet bliver opfyldt.

Det er dog ikke altid sikkert, at målet kan opfyldes. Der kan i projektet være bindinger, som gør, at opfyldelse af et miljømål bevirker, at et andet ikke kan opfyldes. Desuden vil der i praksis skulle tages økonomiske hensyn, der ofte kan betyde, at målene ikke nås til fulde.

Det skal pointeres, at mål er mål. Det vil sige, at det er det, man stræber efter, men ikke altid rammer.

Der er også situationer, hvor anvendelse af virkemidlerne har flere konsekvenser. Ét virkemiddel kan bidrage til opfyldelsen af flere forskellige miljømål. F.eks. vil en nedsættelse af arealet både betyde et mindre materialeforbrug og en nedsættelse af energiforbruget ved driften.

Ligeledes kan ét virkemiddel indeholde såvel positive som negative konsekvenser. F.eks. vil en nedsættelse af arealet betyde et mindre materialeforbrug og en nedsættelse af energiforbruget ved driften, men det kan også meget vel betyde et dårligere indeklima.

Figur 7.1
Målopfyldelse

7.1.2 Referencer for målopfyldelsen

Målopfyldelsen er en vurdering af, om det stillede mål er opfyldt eller ej. Denne vurdering kan være enkel at gennemføre eller mere besværlig. Det har i den forbindelse stor betydning, hvordan målet er defineret. Jo mere entydigt og målbart, jo nemmere er vurderingen af målopfyldelsen. Derfor kan det betale sig, at arbejde med målene for at få dem stillet, så en vurdering er lettere – selvfølgelig under forudsætning af, at målene retter sig mod det væsentlige.

Nogle mål af typen "Der skal udarbejdes planer for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald" er enten opfyldt eller ej - de kan ikke være delvist opfyldt. Men andre af typen "Vandforbruget må maksimalt være 0,2 m³/m²" kan være søgt opfyldt, uden at målet er nået. Der kan derfor være tale om en delvis opfyldelse, som også skal kunne afrapporteres.

Det er nødvendigt at kende referenceværdier for energiforbrug, materialeforbrug, støj m.m. for at kunne opstille miljømål i forhold til disse, og for at kunne vurdere målopfyldelsen. Disse værdier findes ikke altid, og man må overveje, hvilke tilnærmede værdier man kan bruge, eller hvilke antagelser, man kan gøre i stedet.

Begrebet økologisk råderum beskriver, hvor meget man kunne tillade sig at anvende uden at gøre miljøet fortræd. Anvendelse af økologisk råderum som en referenceværdi vil derfor være optimal.

Der er i miljøstyrelsens regi lavet en udredningsrapport (Miljøstyrelsen, 1998a), hvor bl.a. kobber indgår. En af konklusionerne er, at det økologiske råderum for ikke-fornybare ressourcer ikke er et veldefineret videnskabeligt begreb. Det vil bl.a. sige, at det ikke er muligt at foretage eksakte beregninger af råderummets størrelse, men at det kan anvendes som værktøj til at opstille pejlemærker for en bæredygtig udvikling.

Der er i rapporten angivet flere størrelser for det økologiske råderum for kobber, alt efter hvor stærk en bæredygtighed, der ønskes (fra at forbruget skal modsvare den geologiske gendannelse til, at kobberressourcen netop skal holde 100 år endnu). Dette giver værdier for forbrug på fra 0,007 til 0,7 kg/år/ person.

Hvis disse tal skal bruges til sammenligning, skal de omsættes til en mængde kobber, der må bruges i skolebyggeriet pr m². Det vil naturligvis give en stor (endnu større) usikkerhed. Hvor stor en del af en persons økologiske råderum bruges på skolen? Der skal fratrækkes andre forbrug af kobber i de samme personers liv (bolig, transportmiddel, ejendele). Skal offentlige bygninger m.m. deles ud på os alle sammen? Dette bliver et kompliceret og meget tænkt regnestykke, behæftet med meget store usikkerheder.

Værdierne for det økologiske råderum egner sig bedst til at vurdere landes forbrug. Der er ikke mulighed for at skelne, hvor stor en del af forbruget, der f.eks. går til byggeri. Og slet ikke, når man kommer ned på enkeltbyggeri-niveau. Økologisk råderum er derfor ikke egnet som referenceværdi i denne sammenhæng.

Der er dog flere muligheder for at finde egnede referenceværdier. Man kan i forbindelse med målstillelsen forholde sig til noget kendt. Det kan være oplysninger fra branchen, andre byggerier eller miljøkriterier fra forskellige ordninger eller lovgivning.

Med hensyn til forbrugsdata for forskellige bygningskategorier, er der hjælp at hente i Energiledelsesordningens nøgletalsrapport (Energiledelsesordningen, 1999), der har opgjort værdier for forbrug af el, varme og vand for forskellige bygningskategorier.

På materialesiden er der færre opgørelser at forholde sig til. Der er for en række år siden lavet en rapport om materialeforbruget i byggebranchen Byggeriets materialeforbrug, (Miljøstyrelsen, 1993) der i visse tilfælde kan anvendes.

Med hensyn til emissioner til luft og vand kan det også være vanskeligt. Der er dog for en række konkrete stoffer lovgivningskrav, når det gælder industri.

For affald kan der være lokale regulativer eller krav til genanvendelsesprocenter, som man kan tage udgangspunkt i ved vurdering af målopfyldelsen.

For indeklimaforhold findes i Indeklimahåndbogen (Valbjørn, 2000) en række retningslinier og anbefalede værdier, som ligeledes kan bruges som referencer. Desuden findes der indeklimamærkning for forskellige byggevarer.

For en del forhold kan der stilles krav i forhold til bygningsreglementets mindstekrav, som kan anvendes som et fikspunkt, man kan måle sig op imod.

Der kan også tages udgangspunkt i et konkret og velkendt byggeri, hvor målet kan være, f.eks. at blive lige så god eller 20% bedre på udvalgte områder. Eller f.eks. at affaldsmængder skal reduceres med 10%, eller at forbruget af knappe materialeressourcer skal reduceres med 15% i forhold til referencebyggeriet. Det kræver dog, at mange forhold er detaljeret opgjort for referencebyggeriet.

Allerbedst ville det være, hvis der indenfor hver bygningskategori nationalt eller eventuelt internationalt blev udvalgt et velbeskrevet referencebyggeri.

7.2 Metodik for vurdering af målopfyldelsen

Vurderingen af målopfyldelsen for forskellige miljøpåvirkninger kan være meget forskellig. I det følgende vil der blive vist metoder til vurdering og verificering af målopfyldelsen.

I vurdering af målopfyldelsen arbejdes videre på de skemaer, der er påbegyndt ved opstilling af alternative virkemidler, og hvor der også er gennemført totaløkonomiske vurderinger, se bilag D.

Med hensyn til målopfyldelsen er der på forskellige tidspunkter i byggeprocessen behov for at kende målopfyldelsen med større eller mindre nøjagtighed, dels ved sortering i mulige virkemidler, dels ved verificering af om valget af virkemidler fører til miljømålet for det afsluttede projekt.

Det ideelle ville være, at der blev gennemført beregninger, som nøjagtigt viste, hvor stort bidraget til målopfyldelsen var for hvert enkelt virkemiddel. Dette tal kunne være baggrund for valget af det eller de virkemidler, der skal tages i anvendelse. Det er imidlertid ikke realistisk, med mindre bygherren har masser af penge og tid til at afvente de nøjagtige afgørelser. Til en grovsortering af virkemidlerne er en mere lavpraktisk løsning også fuld tilstrækkelig. Helt tilsvarende de totaløkonomiske vurderinger, som er omtalt tidligere.

Metoden til vurdering af målopfyldelsen bygger på et groft, umiddelbart skøn på baggrund af erfaringer, men uden brug af beregningsværktøjer. Til verificeringen anvendes til gengæld beregningsværktøjer.

Andre metoder kan være lige så kvalificerede. Denne er et forslag til at komme gennem opgaveløsningen.

7.2.1 Vurdering af målopfyldelsen

I forbindelse med udvælgelse af de virkemidler, der skal tages i anvendelse, gives et skøn af, i hvor høj grad anvendelsen af det enkelte virkemiddel vil medvirke til målopfyldelsen. Vurderingen vil som regel være behæftet med stor usikkerhed.

Målopfyldelsen kan eksempelvis vurderes ud fra ved angivelse af skønnede procenter eller ved følgende intervaller:

Uanset, hvordan den forventede målopfyldelsesprocent angives, ændres ikke på usikkerhedens størrelse. Man skal altså ikke foranlediges til at tro, at et konkret procenttal har større sikkerhed end f.eks. en intervalangivelse.

Vurderingen skal gives i forhold til den traditionelle løsning. F.eks. skal anvendelse af lavenergienheder vurderes i forhold til anvendelse af normale enheder, og naturlig ventilation vurderes i forhold til mekanisk ventilation. Hvis ikke det normale/traditionelle er oplagt, skal der gives en bemærkning om, hvad der vurderes op imod.

Vurderingen beror på det umiddelbare skøn, eventuelt trækkes på eksperters erfaringer, hvis der savnes forudsætninger for en vurdering, men der ligger hverken målinger eller beregninger til grund for vurderingen. Der er altså en væsentlig usikkerhed i vurderingen.

De mulige virkemidler skal oplistes. Det er en god ide, allerede ved oplistning af mulige virkemidler, at anvende skemaet i bilag D, hvor der er plads til at angive såvel de totaløkonomiske vurderinger som at give et skøn over målopfyldelsen.

Metoden er meget anvendelig til at få nedbragt antallet af mulige virkemidler, således at der eventuelt bliver mulighed for en mere nuanceret vurdering af nogle få virkemidler.

For overskuelighedens skyld bør virkemidlerne beskrives kort. Ud for hvert virkemiddel gives en vurdering, enten ved at anvende et interval, eller ved at skønne en procentangivelse. Der gives eventuelt en kort forklaring på vurderingen under bemærkninger.

Miljømålet kan som eksempel her være, at energiforbruget fra knappe energiressourcer skal ligge under 70 kWh/m². Som eksempel er her vist et udfyldt skema med forskellige virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i eksemplet.

Den "normale" situation vil her være, f.eks. uden varmegenvinding eller andre virkemidler, men selvfølgelig med overholdelse af Bygningsregelmentets krav. Anvendelse af varmegenvinding som virkemiddel skønnes i eksemplet at give en målopfyldelse på ca. 90%.

Vurderingen af målopfyldelsen sammen med vurderingen af totaløkonomien skal føre frem til valget af de virkemidler, der skal tages i anvendelse.

Umiddelbart søges efter de virkemidler, som bidrager mest til målopfyldelsen, og som samtidig giver mindst belastning af økonomien. Nogle virkemidler vil blive forkastet på grund af økonomiske forhold. Visse virkemidler vil måske blive taget i anvendelse, selv om de ikke bidrager meget til målopfyldelsen, men fordi de er gratis eller meget billige at medtage.

Spørgsmålet er, hvornår der er medtaget nok virkemidler, til at miljømålet kan opfyldes. Dette vil igen bero på erfaring og skøn.

De procentangivelser, der eventuelt er opgivet som et skøn for målopfyldelsen, kan ikke umiddelbart lægges sammen, da de influerer på hinanden. Nogle udelukker eventuelt hinanden, og andre begrænser hinanden. F.eks. vil naturlig ventilation og varmegenvinding udelukke hinanden. Varmegenvinding og lavenergiruder vil begrænse hinanden. Det energiforbrug, der er tilbage at spare på, hvis der allerede er varmegenvinding, er mindre, end besparelsen ville være, hvis lavenergiruderne blev anvendt alene.

Sammenlægning er regneteknisk forkert, men kan i visse tilfælde alligevel anvendes til et fingerpeg om hvor mange virkemidler, der skal medtages. Hvis man prøver at lægge procentangivelserne for de enkelte virkemidler sammen, skal summen ligge noget over 100%, for at en samlet målopfyldelse bliver på 100%, af ovennævnte grunde. Metoden er altså at vælge virkemidler, til man er noget over 100%. Der kan ikke opstilles regel for, hvor meget over 100% man skal ramme, da der er meget stor forskel på, hvordan virkemidlerne påvirker hinanden.

Den reelle samlede målopfyldelse ved anvendelse af de udvalgte virkemidler for det pågældende miljømål, findes ved nedenstående metode.

Er målopfyldelsen ikke tilstrækkelig, må man tilbage og medtage flere virkemidler.

7.2.2 Verificering af målopfyldelsen

Når der er udvalgt de virkemidler, der ønskes anvendt, skal målopfyldelsen verificeres. Der skal laves en vurdering af, hvor godt det eller de virkemidler, der er planlagt, bidrager til målopfyldelsen.

Der kan gennemføres en verificering af den kombination af virkemidler, der i første omgang er valgt. Alternativt kan virkemidlerne prioriteres, og de kan indregnes et ad gangen, til målopfyldelsen er tilstrækkelig.

Metoden kan også anvendes til et mere nuanceret grundlag for valg af virkemidler.

For at kunne give en kvantitativ vurdering af målopfyldelsen, er det nødvendigt at definere en skala indenfor hvilken, der kan tales om en hel eller delvis målopfyldelse.

Er der f.eks. opstillet et mål for et maksimalt energiforbrug på eksempelvis
70 kWh/m², og det faktiske energiforbrug i det færdige byggeri er 85 kWh/m², hvor stor er så målopfyldelsen?

Oftest er der ingen oplagte grænser for en sådan skala. F.eks. er der ingen oplagt maksimal grænse for energiforbrug pr. m². Skalaen fastsættes ud fra princippet om, at det skal være en generel metode, der virker for størstedelen af de miljømål, som kan forekomme. Desuden skal sammenhængen mellem, hvor langt de faktiske forhold er fra miljømålet, være enkel.

En sådan skala vil altid være subjektiv, da valget kan gøres ud fra mange forskellige betragtninger. Det er blot vigtigt, at den metode skalaen er valgt ud fra, er forklaret.

Ud fra disse forudsætninger er her valgt, at skalaen slutter ved den dobbelte værdi af miljømålet. Desuden er der valgt en lineær sammenhæng mellem målopfyldelsen, og hvor langt de faktiske forhold ligger fra miljømålet. Denne pragmatiske løsning, hvor skalaen fastsættes efter den dobbelte målværdi og er lineær, anvendes, hvis ikke andet er oplagt.

Denne metode kan altid anvendes – om det netop er den dobbelte værdi, der skal slutte skalaen, eller f.eks. den tredobbelte, kan variere fra projekt til projekt, efter hvad man finder mest hensigtsmæssigt. Det er dog vigtigt at fastholde den samme værdi indenfor hvert miljømål i samme projekt for at kunne sammenligne. Man bør også anvende samme skalering gennem hele projektet for ikke at få for store spring i den samlede vurdering af målopfyldelsen.

Man skal være klar over, at målopfyldelsesresultatet er helt afhængigt af den skala, der er valgt, hvis ikke lige der er 100%'s målopfyldelse.

Metoden kan i praksis kun anvendes til vurdering af nogle få udvalgte virkemidler, f.eks. som hjælp til valg blandt de virkemidler, der er interessante, efter at der er foretaget en vurdering, som beskrevet i afsnit 7.2.1.

Her arbejdes videre på eksemplet fra tidligere. Der er ikke i eksemplet i praksis interesse for at anvende løsninger med fornyelige energiressourcer, da der i kommunen er krav om fjernvarme. Løsningen med skodder tiltaler heller ikke bygherren. Derfor gennemføres beregninger for de to sidste virkemidler i eksemplet – nemlig varmegenvinding og lavenergiruder.

En BV98-beregning har vist, at anvendelse af lavenergiruder vil give et varmeforbrug på 79 kWh/m². Resultatet af beregninger med varmegenvinding giver et varmeforbrug på 71 kWh/m². Ved anvendelse af begge virkemidler samtidig er varmeforbruget beregnet til 64 kWh/m². Bygningen vil uden brug af de to virkemidler (men ved brug af andre virkemidler, som er "normale", f.eks. isolering efter BR) have et varmeforbrug på 86 kWh/m².

Miljømålet kan som eksempel her igen være, at energiforbruget fra knappe energiressourcer skal ligge under 70 kWh/m². Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i eksemplet.

Den procentvise målopfyldelse falder lineært til 0% for en værdi på det dobbelte af miljømålet. I eksemplet betyder det, at hvis det faktiske energiforbrug i det færdige byggeri var 2 x 70 kWh/m² = 140 kWh/m², ville målopfyldelsen være 0%. Ud fra nedenstående kurve, kan målopfyldelserne for de to virkemidler (lavenergiruder og varmegenvinding) aflæses til henholdsvis 87% og 99%.

Anvendes de to virkemidler samtidig, vil målopfyldelsen være (uden for kurven, beregnet) 109%.

Ud fra ovenstående kan ses, at målopfyldelsen er bedst ved anvendelse af varmegenvinding frem for lavenergiruder, hvis der alene måles på kWh/m². Anvendes også lavenergiruder, vil målopfyldelsen bliver noget over 100.

Samtidig skal der i eksemplet tages hensyn til, at anvendelse af lavenergivinduer kan forhindre kuldenedfald ved vinduerne og dermed have betydning for det termiske indeklima. Ligeledes sparer genvindingen energi til varme, men bruger el. Før et endeligt valg/fravalg skal disse påvirkninger også vurderes.

Der er for de fleste miljømål, der er beskrevet i det følgende, udarbejdet kurver for målopfyldelsesprocenter ud fra ovenstående princip. Beregningsmetoden er vist i bilag F.

7.2.3 BEAT

BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool) er det pc-program, der er anvendt til miljøvurderingerne i nærværende rapport. BEAT 2000 er udviklet af By og Byg, og består dels af en database , dels af et beregningsværktøj. I databasen er indlagt en række gængse byggematerialer samt miljødata i relation til disse. Desuden er indlagt forskellige energiformer og deres miljødata.

BEAT 2000 kan anvendes til såvel vurdering af byggematerialer, bygningsdele som hele bygninger.

Man vælger ud fra databasen de råvarer eller byggematerialer, evt. bygningsdele (der er indlagt forskellige vægtyper, tagkonstruktioner m.m.), der er relevante for en byggevare eller et byggeri. Der skal indtastes såvel levetid, mængder på forbrug af materiale og energiressourcer, affaldsmængder/nedrivningsprodukter samt transportdistancer for de enkelte dele.

Værktøjet beregner på den baggrund miljøeffekter. Omregningen bygger på principperne i UMIPmetoden (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter ), og alle omregningsfaktorer (effektfaktorer, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer – se afsnit 7,2) er taget herfra. Resultaterne fremkommer som personækvivalenter, dels som tabeller, dels som stavdiagrammer. Diagrammerne deles op i tre - et for de ydre miljøeffekter (drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, human toksicitet og persistent toksicitet), et for ressourcer (materiale- og energiressourcer) og et for affald. Affald er ikke en reel miljøeffekt, men en miljøpåvirkning. Mængderne er på baggrund af de faktorer, der er opgivet i UMIP-metoden omregnet til personækvivalenter, således at de kan sammenlignes med de øvrige faktorer, selv om affaldets effekt egentlig skulle deles ud på f.eks. emissioner til jord, sundhedseffekter m.m.

BEAT 2000 medregner ikke generelt sundhedseffekterne (human toksicitet medtages dog i forbindelse med energiforbrug), og kan heller ikke i sin nuværende form håndtere indeklima og arbejdsmiljøeffekter. BEAT 2000 er i sin nuværende form primært energirelateret, hvilket betyder, at der hovedsageligt medtages de emissioner, der er relateret til energiforbruget. Det er muligt at indtaste de manglende oplysninger, men det kræver en indsigt i, hvordan programmet fungerer samt et dybtgående kendskab til de enkelte livscyklusprocesser for de produkter, der ønskes indlagt. Det vurderes, at det ligger ud over den kompetence, der vil være hos f.eks. projekterende og arkitekter, som vil anvende værktøjet til miljøvurderinger. Det er derfor vigtigt, at databasen indeholder så mange relevante og gennemarbejdede emner som muligt. F.eks. er der behov for en udvidelse af databasen med materialeressourcer som rustfrit stål, forskellige plasttyper, kobber, skelnen mellem tunge og lette træsorter, linoleum, maling m.m. samt en gennemarbejdning, således at det ikke så ensidigt er de energirelaterede miljøeffekter, der er repræsenteret. Dernæst skal siges, at de mængdemæssigt væsentligste byggematerialer er i databasen, og at det for dem primært er energiforbruget, der er det væsentligste med hensyn til miljøeffekter.

For de materialer, der er i databasen, er det tilstræbt at indlægge oplysninger for alle livscyklusfaser. Der er ikke i resultaterne mulighed for at skelne mellem effekterne fra de forskellige livscyklusfaser, hvilket af og til kunne være ønskeligt.

7.2.3.1 UMIP

UMIP – Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter er udviklet i et samarbejde mellem Institut for produktudvikling, Institut for arbejdsmiljø og Laboratoriet for økologi og miljølære på DTU samt 5 danske virksomheder – med støtte fra Miljø- og energiministeriet.

UMIP er en metode til miljøvurdering af komplekse industriprodukter med en tilhørende database og pc-værktøj til brug ved miljøvurderingen.

I pc-værktøjet og databasen er der udviklet regnemetoder til kvantificering af miljøet. Der er givet en metode til at sætte tal på de miljøeffekter, som produktion af et emne giver anledning til. Der er desuden givet et forslag til, hvordan man kan gøre disse størrelser sammenlignelige for de forskellige miljøeffekter, således at det f.eks. er muligt at sammenligne drivhuseffekt og forsuring.

For at komme fra en påvirkning – en udledning - som man kender størrelsen af (f.eks. m³ eller kg), og til et mål for effekten, er der foreslået effektfaktorer for en lang række forskellige stoffer. Herved fås et effektpotentiale – det potentiale, som udledningen har med hensyn til miljøeffekten.

For de enkelte effekter omsættes effektpotentialet til en sammenlignelig dimensionsløs størrelse ved at sætte det i relation til samfundets belastning pr. person i år 1990 for den pågældende effekt (normaliseringsreferencen) – denne proces kaldes normalisering.

Endelig foretages en vægtning (vægtningsfaktorer), som prioriterer de enkelte miljøeffekter i forhold til hinanden ud fra miljømæssige såvel som politiske vurderinger.

7.3 Energiforbrug

Miljømålene for energiforbruget går på anvendelse af knappe energiressourcer i driftsfasen. Knappe energiressourcer anvendes ved forbruget af henholdsvis varme og el, hvorfor der er stillet krav til disse. Desuden er der stillet krav om synlighed af energiforbruget for at motivere brugerne til en miljøvenlig adfærd.

Anvendelse af BEAT 2000 i vurdering af målopfyldelsen for forbrugsrelaterede miljømål (varme- og elforbrug), kræver, at varme- og elforbrug vurderes samlet, idet de valgte virkemidler har indflydelse på begge typer. F.eks. kræver varmegenvinding el, men sparer varme, mens naturlig ventilation ikke bruger el, men kræver mere varme, da den kolde luft, der kommer ind, skal opvarmes. Der for samtlige BEAT-beregninger anvendt en EU-gennemsnitsværdi for el og et dansk gennemsnit for fjernvarme. Begge typer ligger som standard i BEAT 2000.

Den samlede målopfyldelse på energiforbruget er angivet i afsnit 7.3.4., mens målopfyldelsen på det forbrugsrelaterede delmål er angivet i afsnit 7.3.1 og det adfærdsrelaterede i 7.3.3.

7.3.1 Energiforbrug, mål 1

Energiforbruget til varme og el fra knappe energiressourcer skal kunne opfylde kravene til A-mærkning i ELO’ energimærkningsordning, hvilket svarer til et varmeforbrug lavere end 67 kWh/m²/år og et elforbruget lavere end 10,2 kWh/m²/år.

Tilsvarende ligger det beregnede elforbrug på 15 kWh/m² (ved en samtidsfaktor på 50%), hvor miljømålet er 10,2 kWh/m².

Herunder er gengivet de forventede forbrug af henholdsvis varme og el for de valgte virkemidler i skolebyggeriet. Det er givet som en samlet opgørelse, da beregningsværktøjerne ikke giver tal for, hvor meget de enkelte virkemidler betyder.

Hvis der ses på de enkelte forbrugstyper, kan der med hensyn til varmeforbruget opnås en A-mærkning, men ikke med hensyn til elforbruget.

Hvorvidt der samlet er opnået opfyldelse af miljømålet, er umiddelbart svært at afklare. Der er i afsnit 8.3.2.gennemført en BEAT-beregning til vurdering af dette.

I nedenstående skema er opstillet et udsnit af de alternative virkemidler, og der er givet en vurdering af målopfyldelsen. Den totaløkonomiske vurdering er ikke vist i sin helhed, men resultatet af den samlede totaløkonomiske vurdering er gengivet i kolonnen yderst til højre.

7.3.2 BEAT-beregninger

En vurdering af målopfyldelsen kan gennemføres ved hjælp af beregningsværktøjet BEAT 2000.

Ved gennemførelse af BEAT-beregningerne regnes på det samlede energiforbrug (el og varme) samtidig. Da der i det valgte eksempelbyggeri er en snæver kobling mellem de 2 typer energiforbrug (der kan spares varme ved at bruge mere el på ventilationen på grund af varmegenvinding) gennemføres en mere helhedsorienteret vurdering.

Der er regnet på et modul, der består af to klasselokaler. Der er ikke taget hensyn til gangareal, garderobe, toiletter, depotrum, lærerværelser, kantine og faglokaler i beregningerne. Der er på skolen fælles ventilationssystem pr. to klasserum, således at det valgte modul rummer ét ventilationssystem.

De detaljerede opgørelser og antagelser, der er foretaget for at tilvejebringe rådata til BEAT-beregningerne, er angivet i bilag E.

Indledningsvis gennemføres en kontrolberegning for at checke om det er acceptabelt at se bort fra miljøeffekterne fra de andre faser i livscyklus. BEAT-beregningerne er gennemført både med energiforbruget i samtlige livscyklusfaser – det vil her sige energiforbruget til fremstilling af ventilationsrør og ventilationsenheder, og med beregninger alene med driftsforbruget. Der regnes på den mest materialetunge løsning - nemlig balanceret ventilation med varmegenvinding og lavenergienhed, hvor effekterne i de øvrige livscyklusfaser forventes størst. Der regnes med en levetid på 60 år. De data, der er anvendt til beregningen, findes i bilag E.

Effekterne opgives i personækvivalenter.

Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper.

Som det ses, er energiforbruget til fremstilling forsvindende lille i forhold til driftsforbruget, hvorfor der herefter kun ses på dette.

Flere af virkemidlerne går på forskellige kombinationer af ventilation til opvarmning. Miljøforholdene for disse ønskes vurderet.

Miljømålet er alene opstillet for driftsfasen. Der er i miljømålet ikke skelnet mellem, om elforbruget anvendes til ventilation, belysning eller andet brug. I sammenligningerne i BEAT-beregningerne skal måltallet derfor omsættes til et tal, der alene beskriver forbruget til ventilation, for at sammenligning er mulig.

I en undersøgelse vedrørende skolers energiforbrug (Gunnersen, 2001) er der givet en opgørelse over den procentvise fordeling af elforbruget på belysning, ventilation, pc'ere og diverse. Der er undersøgt 7 skoler og fundet forholdsvis stor variation – variationen er vist i skemaet. Til sammenligning er vist et groft skøn over den procentvise fordeling for kontor og administrationsbygninger.

Da der er rimelig overensstemmelse i oplysningerne om andelen til ventilationen, er det derfor ikke urealistisk at antage, at den del af elforbruget, der anvendes til ventilation, ligger på ca. 20% af det samlede forbrug.

De opstillede miljømål kan omsættes til værdier i BEAT således:

Miljømålene gælder det samlede el- og varmeforbrug. Der ønskes kun lavet en vurdering af den energi, der anvendes på ventilationen. Ventilationen udgør 20% af det samlede elforbrug. De to klasseværelser er hver på 59,5 m² = i alt 119 m².

Med hensyn til hybridløsningen, bevægelsesfølere og lavenergiventilationsenheder skal der findes erfaringstal til brug ved vurdering af miljøforholdene.

I (Odgaard Mikkelsen, S., 1999) er der givet bud på, hvor stor betydning behovsstyret ventilation og hybridløsningen har på energiforbruget.

Ved behovsstyring med bevægelsesfølere regnes med 80%'s samtidighed svarende til 20%'s besparelse.

Ved hybrid ventilation styret som beskrevet, kan ventilationen stoppes 15 af de 43 uger ud over ferieperioderne svarende til 35%'s besparelse på elforbruget (Odgaard Mikkelsen, S., 1999). Der skal ikke tilføres ekstra varme, da denne situation forekommer, når udetemperaturen er således, at opvarmning ikke er nødvendig. Forskellen i de 15 uger vil derfor alene være en besparelse på elforbruget.

Lavenergiventilationsenheder giver ifølge leverandøren en besparelse på 30% af normalforbruget.

Der er nu tilstrækkelig baggrundsdata til at gennemføre BEAT-beregninger på de forskellige virkemidler.

7.3.2.1 Ventilationsformer

Herunder er vist resultaterne af BEAT-beregningerne for de tre "rene" ventilationsformer (naturlig ventilation, mekanisk ventilation og balanceret ventilation). Derefter er vist hybridløsningen, løsningen med bevægelsesfølere og løsningen med lavenergienheder - alle sat i forhold til miljømålet.

Beregnede personækvivalenter for de 2 effekttyper

Heraf fremgår, at naturlig ventilation er den form, der af de her beregnede, der på energiforbrug og drivhuseffekt giver den laveste effekt.

Ved anvendelse af naturlig ventilation kan miljømålet overholdes.

Målopfyldelserne på effektniveau på de enkelte virkemidler er:

Som det ses er der forskel på hvordan målopfyldelsen er på de to effekter. Balanceret ventilation klarer sig godt med hensyn til energiforbrug, men mindre godt med hensyn til drivhuseffekten. Dette skyldes forskelle i de energiformer, der anvendes.

Baggrundsdata for energi og varmeforbrug for naturlig ventilation, mekanisk ventilation og balanceret ventilation med varmegenvinding er beskrevet i bilag E.

Der er desuden gennemført beregninger på yderligere virkemidler til energibesparelse - nemlig hybrid ventilation (som er en kombination af balanceret ventilation og naturlig ventilation), anvendelse af bevægelsesfølere og lavenergienheder til ventilationen.

Beregnede personækvivalenter for de effekttyper.

Hybrid ventilationen er den valgte løsning i eksempelbyggeriet. Beregningerne på lavenergienheder og bevægelsesfølere er foretaget på en situation med mekanisk ventilation, som antages at være standard.

Målopfyldelserne på effektniveau på de enkelte virkemidler er:

Hybrid ventilationen kan altså alene klare at opfylde miljømålet for de to effekttyper, mens lavenergienheder og bevægelsesfølere sammen med mekanisk ventilation kun giver en delvis målopfyldelse.

Baggrundsdata for el- og varmeforbrug er beskrevet i bilag E.

Endelig er der gennemført beregninger på en løsning med lavenergiruder, som også er valgt i eksempelbyggeriet i kombination med varmegenvinding. Der er her anvendt energioplysninger fremkommet på baggrund af beregninger på BV98, der kun giver oplysninger om varmeforbruget. Forbruget opgives på årsbasis, hvorfor også miljømålet regnes på årsbasis. Der skelnes ikke mellem drivhuseffekt og energiforbrug, da der kun anvendes en energikilde (fjernvarme) og der således vil være linearitet mellem 2 effekter og forbruget.

Der er endvidere søgt at lave en sammenligning, hvor også elforbruget til ventilationen er inkluderet, da der er forskel på elforbrug til ventilation med varmegenvinding og uden.

Der er taget udgangspunkt i det elforbrug, der er opgivet fra leverandøren (8 timer hver dag hele året). Dette er korrigeret for ferier og weekender, hvor ventilationen alligevel står stille, og omregnet til pr. m². Miljømålet er reduceret til den delmængde af elforbruget, der erfaringsmæssigt anvendes til ventilation.

Beregnede personækvivalenter for de to effekttyper.

De opnåede målopfyldelser er angivet herunder. Kombinationen med lavenergiruder og uden varmegenvinding kommer tættest på miljømålet, men når det ikke.