| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fra taget til toilettet

2. Værd at vide om regnvandsanlæg

Spar på pengene
Eksempler på besparelse
Energiforbrug
Lav smitterisiko
Korrekt opbygning af anlæg
Skal bygningsmyndighederne involveres?
Andre myndigheder
Du må ikke gøre det selv
Teknisk risikoanalyse

Regnvand fra tage er af dårligere kvalitet end drikkevand, så der kan være en vis sundhedsrisiko forbundet ved at b ruge vandet til tøjvask og wc-skyl. Men risikoen for, at drikkevandet bliver forurenet med regnvand, er minimal, hvis regnvandsanlægget lever op til de krav, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Miljøstyrelsen har opstillet:

Regnvand fra tage må bruges til wc-skyl og vaske maskiner i boliger, kontorer og kontorlignende byggeri, hvor der kun er adgang for kontorets ansatte (se oversigten på sidste side 22).

Regnvand må ikke bruges til wc-skyl og vaskemaskiner på døgninstitutioner, plejehjem, hospitaler, skoler mv.

De enkelte komponenter i et regnvandsanlæg skal være godkendte af ETA-Danmark. ETA-Danmark er Erhvervs- og Boligstyrelsens selskab for godkendelse af vand- og afløbsmateriel (VA-godkendelse).Alt materiel, der er fabriksfremstillet og anvendes inden for områder, hvor bygningsreglementerne gælder, skal være VA-godkendt.

Regnvandsanlægget skal stilles op af en autoriset VVS installatør og tilsluttes kloaksystemet af en autoriseret kloakmester.

Ved anlæg, der er udført korrekt, er risikoen for at blive syg af bakterier lille, og den kan minimeres yderligere ved almindelig hygiejne, ligesom det er vigtigt at vedligeholde regnvandsanlægget ordentligt.

Oversigten på side 22 viser de steder, h vor brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner er tilladt og ikke tilladt.

Spar på pengene

Vandforbruget i en bolig er ca. 150-170 liter per person i døgnet, svarende til 55-60 m³ per person om året. Forbruget fordeler sig således:

Til wc-skyl og vask bruger hver person således 50 liter, svarende til 1/3 af det samlede forbrug. Disse 50 liter kan erstattes med regnvand, hvis der er tilstrækkeligt tagareal til rådighed. Anvendes vandbesparende wc'er (6 l eller mindre pr. skyl) og nye vaskemaskiner med et lille vandforbrug, falder det erstatbare forbrug til 20-25 pct. af totalforbruget.

Den årlige nedbørsmængde i Danmark varierer mellem 500 og 800 mm, men ligger typisk på 600 mm. På grund af opsugning, fordampning mv. kan ca. 75 pct. af regnvandet opsamles.

Eksempel på besparelse i et parcelhus

Det årlige forbrug til wc-skyl og tøjvask i boliger sættes normalt til ca. 18 m³ per person. Dette svarer til den vandmængde, der kan opsamles fra 40 m² tagflade.

Regnvand fra en tagflade på 200 m² på et parcelhus kan således dække vandbehovet til wc-skyl og vask for en familie på 5 personer.

Den årlige vandbesparelse bliver på 90 m³ (18 m³ x 5 personer), så med en vandpris på 30 kr. per m³ vil en familie på 5 personer kunne spare 2700 kr. på vandregningen om året.

Eksempel på besparelse i en etageejendom

I etageboliger vil det opsamlede regnvand kun kunne dække en mindre del af forbruget, fordi det anvendelige tagareal pr. lejlighed er mindre end i et enfamiliehus.

I en treetagers ejendom, hvor der er 6 lejligheder per etage, og hver lejlighed i gennemsnit har 2,1 beboere, er vandforbruget til wc-skyl og tøjvask 230 m³ om året.

Hvis tagarealet er 400 m², kan der opsamles 180 m³ regnvand om året. Det svarer til, at 78 pct. af vandforbruget til tøjvask og wc-skyl kan erstattes med regnvand. Med en vandpris på 30 kr. per m³ kan der årligt spares 5400 kr.

Energiforbrug

Der bruges energi til pumper, både ved traditionel forsyning af drikke vand og ved brug af regnvand. Undersøgelser viser, at energiforbruget ligger mellem 0,3 og 0,5 kWh per m³, når man bruger regnvand, og på 0,37 kWh per m³, når man bruger drikkevand.

Energiforbruget i forbindelse med regnvandssystemer er altså stort set lig med energiforbruget i det traditionelle system. Energiforbruget ved distribution af drikkevand kan dog i store vandforsyningssystemer være mindre.

I etageboliger stiger energiforbruget i det enkelte anlæg i takt med antallet af etager, og energiforbruget til pumpning skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Lav smitterisiko

Regnvand indeholder flere bakterier end almindeligt drikkevand. Hvis anlæggene er korrekt udført , viser undersøgelser dog, at smitterisikoen er lille. Og den kan minimeres yderligere ved almindelig hygiejne. På den baggrund blev det i år 2000 lovligt at anvende regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner i pri vate husholdninger og lignende byggeri. På steder med særligt udsatte grupper, f.eks. hospitaler, alderdomshjem og børneinstitutioner er det pga. den øgede smitterisiko ikke tilladt at bruge vand af ringere kvalitet end drikkevand.

Korrekt opbygning af anlæg

For at sikre, at regnvandsanlæggene planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt, har myndighederne indført nye krav i lovgivningen.

Dette betyder, at vand- og afløbsinstallationer med regnvand skal udføres efter de normer og standarder, der gælder for sædvanlige installationer i bygninger og i jord. Der er desuden blevet udarbejdet en anvisning: " Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger", Rørcenter-anvisning 003, juli 2000. Anvisningen kan findes på www.mst.dk og www.em.dk.

Skal bygningsmyndighederne involveres?

De tekniske regler for byggeri er angivet i to bygningsreglementer: Det ene er "Bygningsreglement for småhuse 1998", der omfatter småhuse, dvs. fritliggende enfamiliehuse og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse mv.). Det andet er "Bygningsreglement 1995", der gælder for alt byggeri, som ikke er omfattet af "Bygningsreglement for småhuse".

Lovgivningen er klar: Ved alt nybyggeri skal regnvandsanlægget være en del af ansøgningen om byggetilladelsen, som indsendes til den lokale bygningsmyndighed. Ved ændringer af installationer på eksisterende etageboliger og bygninger omfattet af "Bygningsreglement 1995" skal arbejdet også have en byggetilladelse fra den lokale bygningsmyndighed. Ved ændringer af installationer i eksisterende enfamiliehuse skal bygningsmyndigheden ikke involveres, men alle regler skal selvfølgelig over holdes.

Andre myndigheder

Vandforsyningen hører ikke under bygningsmyndigheden. For vandforsyningen gælder en særlig lovgivning som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Ved byggeri, som kræver tilladelse, vil tilladelsen normalt indeholde kravene til regnvandsanlægget. Kræver anlægget ikke tilladelse (etablering i eksisterende enfamiliehuse), kan det lokale vandforsyningselskab stille krav til installationerne, og lokale regulat i ver kan have bestemmelser om, at VVS-installatøren skal anmelde installationsarbejdet til vandforsyningsselskabet, der videregiver anmeldelsen til bygningsmyndigheden.

Du må ikke gøre det selv

Man kan selv købe et regnvandsanlæg, men det betyder ikke, at man selv må stille anlægget op. Det er kun autoriserede VVS-firmaer, der må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden og bygningen samt afløbsinstallationer i bygningen. Afløbsinstallationer i jorden skal udføres af autoriserede kloakmestre.

Teknisk risikoanalyse

Når der etableres vandforsyningssystemer med dobbelt ledningssystem - et som fører drikkevand og et som fører regnvand - vil der altid være en risiko for, at der kan ske kortslutning mellem de to systemer, så drikkevandet forurenes med regnvand.

For at belyse denne risiko, er der lavet en teknisk risikoanalyse. Formålet med den tekniske analyse er dels at beskrive risici i forbindelse med et anlæg, dels at danne grundlag for at foreslå ændringer i udformningen af anlæg, der vil kunne reducere de beskrevne risici.

Konklusionen på risikoanalysen er, at anlæg, der udføres efter anvisningen, er sikre anlæg, og at risiko for forurening af det offentlige vandforsyningsnet er lille. Den største fare for forurening af den offentlige vandforsyning kommer fra anlæg, som udføres ulovligt, og som ikke overholder kravene i anvisningen, og anlæg, der er udført før anvisningen udkom i år 2000. Forurening fra sådanne anlæg og fra anlæg, der ikke vedligeholdes, kan være uhyre vanskelig at spore og identificere.

Efter udarbejdelsen af risikoanalysen er det blevet et krav, at anlæg, der skal udføres i Danmark, har en rørafbryder på vandinstallationen. En rørafbryder er en speciel ventil, der forhindrer, at forurenet vand fra en husinstallation trænger ud i det offentlige vandforsyningsnet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |