| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Bionedbrydelige plastposer til indsamling af den organiske del af dagrenovationen
til biogasanlæg
Bilag A:
Analyse af husstandsomdelte stivelsesbaserede bionedbrydelige poser for
phthalatblødgørere
Der er foretaget analyse for evt. indhold af phthalatblødgørere i de tre
bionedbrydelige posetyper der blev udvalgt til husstandsomdeling i Århus Kommune. De
metoder der har været anvendt, er faststof kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR),
infrarød spektroskopi (FTIR) og gaschromatografi kombineret med massespektroskopisk
detektion (GC/MS). Der er endvidere sket en ekstraktion af poserne med diethylether som er
det opløsningsmiddel der anvendes ved ekstraktion af phthalatblødgørere. Ekstraktet er
både anvendt ved FTIR-analysen og ved GC/MS-analysen. Alle de nævnte
undersøgelsesmetoder på nær selve ekstraktionen er baseret på måling af
spektroskopiske egenskaber af prøverne. For GC/MS sker detektionen dog først efter at de
forskellige kemiske komponenter er adskilt fra hinanden i en gasstrøm. Alle tre metoder
er værdifulde til at karakterisere organiske stoffer, men GC/MS-analysen er den mest
selektive over for phthalatblødgørere. Resultaterne af analyserne fremgår af
nedenstående.
NMR-analyse af bioposer
De optagne spektre er vist på Figur 1 for en referenceblanding (KC 2211-01), på Figur
2 for Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2), på Figur 3 for
Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) og på Figur 4 for
Trioplast/Biotec (nr. 1).
På alle figurerne er spektre øverst optaget uden CP og nederst med CP.
Spektret af Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) vist i
Figur 2 har en meget stor lighed med spektret i Figur 1 (der ses dog et svagt signal ved
164 ppm som ikke findes i KC 2211-01). Sækko/Mater-Bi, grøn, 60°
C (nr. 2) og referencematerialet KC 2211-01 må bestå af de samme komponenter og i
nogenlunde samme blandingsforhold. Fra spektrene optaget med CP ser det ud til at
stivelse/caprolacton-forholdet er lidt større (omkring 20%?) i KC 2211-01 end i
Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C. KC 2211-01 er en
referenceblanding af bioplast fremstillet af Teknologisk Institut ud fra 40% termoplastisk
kartoffelstivelse og 60% e -polycaprolactan. Fra spektrene
optaget uden CP kan det estimeres at glycerinindholdet er nogenlunde ens i de to prøver.
Ved sammenligning af spektrene af Sækko/Mater-Bi, hvid, 90°
C (nr. 3, Figur 3) og Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2,
Figur 2) ses for det første afvigelser i området 20-40 ppm og for det andet at
Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C giver ekstra signaler ved 130-135
(alken/aromat) og 165 ppm (carboxylsyre eller ester). For området 20-40 ppm ser det ud
som om signalet ved 28 ppm (Figur 1) er flyttet sammen med de to signaler ved 25 ppm,
samtidig med at liniebredden er øget i Figur 3.
Dette tyder på at caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90°
C (nr. 3) har en anden konformation som ikke er så veldefineret som i Sækko/Mater-Bi,
grøn, 60° C (nr. 2), og med lidt mere dynamik. De ekstra
signaler i Figur 3 giver ikke tilstrækkelig information om strukturen, men en mulighed er
phtalsyre/ester eller aromatisk polyester. Det skal også nævnes at komponenten med
signaler 130, 135 og 165 ppm består af såvel en krystallisk fase uden dynamik (de skarpe
signaler der ses i spektret med CP) som en amorf, dynamisk fase der giver de brede
signaler i spektret uden CP. I spektrene optaget med CP er signalerne fra stivelsen
væsentligt stærkere relativt til caprolactonen end det er tilfældet for
Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C. Denne effekt kan skyldes den
øgede dynamik for caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90°
C, hvilket ville give mindre intensitet for disse signaler, men nok mere sandsynligt et
væsentligt højere stivelsesindhold i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90°
C.
Det tredje materiale Trioplast/Biotec (nr. 1) har en sammensætning der er stort set
identisk med Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C bortset fra at der
er en ekstra komponent i (Figur 4). I spektret uden CP ses tydeligt et signal fra denne
komponent ved 17 ppm, og en mere detaljeret analyse afslører også signal ved 70 ppm der
"udfylder" mellemrummet mellem signalerne ved 65 og 73 ppm. Forskellen på
Trioplast/Biotec og Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C ses
imidlertid tydeligst ved differensen af spektrene i Figur 3 og 4 optaget med CP. Dette er
vist i Figur 5 hvor der tydeligt ses tre signaler ved 170, 69 og 17 ppm. Disse signaler
kan passe med polylactat. Figur 5 viser også at de øvrige signaler (stivelse,
alken/aromat og 20-40 ppm) alle er elimineret ved substraktionen.
Konklusion - bionedbrydelige poser
Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) er næsten identisk
med referencematerialet KC 2211-01; dog er der et lidt lavere indhold af stivelse, mens
indholdet af de øvrige komponenter er ens. Sækko/Mater-Bi, hvid, 90°
C (nr. 3) indeholder sandsynligvis de sammen komponenter som Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) plus en ekstra komponent som ikke er identificeret. Den
ekstra komponent indeholder en carboxylsyre eller esterfunktion samt alken/aromatiske
C-atomer. En mulighed kunne være en aromatisk polyester eller phtalsyre/ester.
KC 2211-01 er en bionedbrydelig plast fremstillet af Teknologisk Institut ud fra
kartoffelstivelse og polycaprolacton. Denne plast består af en blanding af 40%
plastificeret kartoffelstivelse med lav fosforyleringsgrad og 60% polycaprolacton. Den
termoplastiske kartoffelstivelse er fremstillet ved at blande 65% kartoffelstivelse med
24,5% glycerin og 2,5% polyethylenglycol og justering af vandindholdet med 8%. Den
phthalsyreenhed spektrene af de to 90° C stabile
stivelsesbaserede poser fra henholdsvis Sækko (nr. 3) og Trioplast (nr. 1) viser, kunne
tyde på at den bionedbrydelige polyester der indgår, indeholder copolymeriseret
terephthalsyre i polymerkæden, som man kender det fra Ecoflex (nr. 9). Det kan oplyses at
terephthalsyre indgår som byggesten i polyesteren PET der anvendes til sodavandsflasker,
og at terephthalsyre ligeledes indgår i polyesterbaserede tøjfibre (Terylene). Det har
således intet med phthalsyreblødgørere at gøre.
Caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) er til
stede i en anden konformation som er mindre veldefineret og mere dynamisk end i
Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2). Stivelsesindholdet er
sandsynligvis større end i Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr.
2). Trioplast/Biotec (nr. 1) består af de samme komponenter og i samme mængdeforhold som
Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) samt en ekstra komponent
som tentativt er identificeret som polylactat.
Infrarød analyse
Poserne har først været forsøgt ekstraheret med methylenchlorid, men det måtte
opgives da poserne gik helt i opløsning. Herefter skete ekstraktion med diethylether som
er det opløsningsmiddel der anvendes ved ekstraktion af PVC for phthalatblødgørere.
Ekstraktionsmængderne er meget lave som det fremgår af prøvningsrapport. Der har
ikke i FTIR- spektrene kunnet genkendes toppe svarende til phthalatblødgørere, men der
erkendes esterresonans i spektrene i overensstemmelse med NMR-analysens resultat. Der
erkendes resonanstoppe i alle tre undersøgte posetyper svarende til glycerin.
Gaschromatografisk-massespektroskopisk analyse (GC/MS)
Som det fremgår af analyserapport (nr. 10845) findes der ikke phthalatblødgørere i
de tre undersøgte posetyper.
Figur 1 - 40% termoplastisk kartoffelstivelse, 60% e-polycaprolacton
Figur 2 - Sækko/Mater-Bi, grøn, 60ºC
Figur 3 - Sækko/Mater-Bi, hvid 90ºC
Figur 4 - Trioplast/Biotec
Figur 5 - Differensspektrum af CP-NMR-spektrene for Sækko, 90ºC og Trioplast
90ºC
8. juni 2001
sfp/gks
131-15207/50
Rap. nr. 15207-04
Prøvningsrapport
Rekvirent
Teknologisk Institut
Miljø- og Affaldsteknik
Teknologiparken
8000 Århus C
Prøvning
FTIR af folier
Prøveemner
Folier med følgende mærkning:
- Sækko hvid, 90°C
- Sækko grøn, 60°C
- Trioplast/Biotec
Prøvningsmetoder
FTIR direkte på folier før og efter ekstraktion med ether. FTIR på tørstof fra
ekstrakt
Prøvningsudstyr
Nicolet Magna 550
Prøvningsresultat
Prøvningsdato: 31. maj 2001
Resultater