|
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 14, 2002 Bionedbrydelige plastposer til indsamling af den organiske del af dagrenovationen til biogasanlægIndholdsfortegnelse
ForordNærværende rapport omhandler resultaterne af de undersøgelser og forsøg der er gennemført i forbindelse med projektet "Bionedbrydelige plastposer til indsamling af den organiske del af dagrenovationen til biogasanlæg". Projektet er gennemført af Århus Kommunale Værker i samarbejde med Teknologisk Institut som projektudførende part. Begge parter ønsker hermed at udtrykke en tak til Miljøstyrelsen for støtte til projektets gennemførelse og en effektiv dialog undervejs. Følgegruppen har bestået af følgende interessenter:
Endvidere en tak til alle der har bidraget med råd og dåd i forbindelse med de mange kontakter der er etableret undervejs. Det gælder specielt følgegruppens medlemmer, men også leverandørerne af pose- og forsøgsmateriale som alle har været meget positive over for projektet.
Sammenfattende artikelBionedbrydelige plastposer - erfaringer og miljøvurdering Teknologisk Institut har sammen med Århus Kommunale Værker undersøgt muligheden for at anvende bionedbrydelige plastaffaldsposer til indsamling af organisk dagrenovation. Undersøgelsen har vist en meget stor brugertilfredshed med tre typer stivelsesbaserede bionedbrydelige plastposer der har været husstandsomdelt. Inspektion af poserne efter indsamling har vist at poserne ikke har kunnet klare den indsamlingspraksis der anvendes i Århus Kommune. Der er opnået ny viden om bionedbrydelige plasttypers nedbrydning ved bioforgasning, og der er foretaget en miljømæssig helhedsvurdering af poserne. Baggrund og formål I forbindelse med en beslutning taget af Århus Kommune om at den organiske dagrenovation fra samtlige kommunens 131.304 husstande fra medio 2001 skulle bioforgasses i kommunens anlæg i Spørring, blev Teknologisk Institut i foråret 1999 anmodet om at undersøge mulighederne for at anvende bionedbrydelige plastaffaldsposer til opsamling af den organiske fraktion. De fordele man forventede at opnå ved at anvende bionedbrydelige plastposer, var en mere rationel håndtering under indsamling, sortering og bioforgasning, herunder at poserne blev nedbrudt i bioforgasningsprocessen. Flere af posetyperne er baseret på fornyelige ressourcer, fx stivelse, hvorfor man også så en mulighed for en miljømæssig gevinst. Den forundersøgelse som Teknologisk Institut gennemførte, viste at den tilgængelige viden med hensyn til posernes kemiske og biologiske nedbrydning i relation til bioforgasning var meget begrænset. Nærværende projekt er derfor gennemført med det formål at opnå praktiske danske erfaringer med bionedbrydelige plastposer til opsamling af den organiske del af dagrenovation med særlig opmærksomhed på bioforgasning. Formålet har endvidere været at foretage en miljømæssig og økonomisk vurdering af de bionedbrydelige poser med papir- og polyethylenposer som sammenligningsgrundlag. Supplerende har projektet haft til formål at give en orientering om den seneste teknologiske udvikling inden for polyethylen med anvendelse af mere effektive og specifikke katalysatorer i fremstillingsprocessen og denne udviklings betydning i relation til materialeminimering. Undersøgelsen Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Århus Kommunale Værkers Affaldskontor og biogasanlægget i Spørring. Teknologisk Institut har foretaget laboratoriescreeninger med kemisk påvirkning og har sammen med biogasanlægget i Spørring udført bioforgasningsforsøg i laboratorieskala. Biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad har været samarbejdspartner ved forsøg hvor de bionedbrydelige plastposer er blevet nedsænket i selve rådnetanken. Endelig har pose- og råvareleverandører været meget imødekommende med at hjælpe til med fremskaffelse af prøvningsmateriale og oplysninger til brug for projektet som helhed. Hovedkonklusioner Projektet har gennem de gennemførte forsøg og undersøgelser bidraget til en bedre karakterisering og sammenligning mellem de bionedbrydelige/ komposterbare plastposer der findes på markedet i øjeblikket. Især er der opnået ny viden om posernes nedbrydning under anaerobe betingelser i et termofilt biogasanlæg. Poser baseret på fornyelige ressourcer af polymeriseret mælkesyre (PLA) der tidligere er blevet fremstillet af Trioplast Nyborg A/S, nedbrydes under termofile bioforgasningsbetingelser inden for 18 dage. Poser fremstillet af stivelse i Mater-Bi ZF-kvalitet (60ºC) nedbrydes delvist dog med tilbageblivende mindre stykker, mens de resterende bionedbrydelige poser nedbrydes i mindre grad. Den begyndende nedbrydning ved nogle af disse poser ses som en ændring af de mekaniske egenskaber. Poser i polyvinylalkohol er fuldstændig uegnede som affaldsposer i kontakt med vand/fugt. Poser i dette materiale brister meget hurtigt i kontakt med vand. Dette gjaldt også for en pose garanteret til at kunne klare vand ved 60° C. Hovedparten af de undersøgte bioplastposer er ifølge leverandøroplysninger testet som værende komposterbare ifølge internationale standarder. I forbindelse med laboratoriebioforgasningsforsøg af posematerialerne er nedbrydning af materialerne i fugtig jord testet efter bioforgasningsforsøgene. Forsøgsresultaterne indikerer at de stivelsesbaserede poser i kvalitet Mater-Bi ZF-kvalitet har en hurtigere nedbrydning end de øvrige poser. Forsøgene tyder samlet på at det anaerobe miljø i et termofilt biogasanlæg ikke er tilstrækkelig til at nedbryde de bionedbrydelige plastposer der er fremstillet af andre materialer end polymeriseret mælkesyre fuldstændigt, og at en efterkompostering er nødvendigt hvis poserne ønskes nedbrudt fuldstændigt inden spredning sammen med gødning på landbrugsjord. En brugerundersøgelse har vist stor tilfredshed med tre typer stivelsesbaserede bionedbrydelige affaldsposer. Projektet har imidlertid vist at poserne ikke er egnede til det indsamlingssystem der anvendes i Århus Kommune, og som indebærer indsamling fra enfamilieboliger hver 14. dag og efterfølgende optisk sortering af poser med organisk dagrenovation og poser med restaffald. Der er foretaget et skøn over de bionedbrydelige plastposers miljømæssige egenskaber i sammenligning med polyethylen- og papirposer som viser at der anvendes mindre energi ved fremstilling af polyethylenposer end ved fremstilling af de øvrige bioplastposer og papirposer. I Schweiz har man i flere kommuner gode erfaringer med brug af bionedbrydelige plastposer til indsamling af organisk dagrenovation eller haveaffald både til kompostering og til bioforgasning. Indsamlingssystemet er imidlertid anderledes end i Århus Kommune, idet organisk dagrenovation og haveaffald indsamles separat i Schweiz, og indsamlingen sker med ugeintervaller i stedet for med fjorten dages intervaller. I Italien indsamles organisk dagrenovation nogle steder dagligt separat i bionedbrydelige plastposer. Miljøvurderingen af bionedbrydelige poser udført i forbindelse med indsamlingssystemerne i Schweiz og Italien er positive for de bionedbrydelige plastposer i forhold til polyethylen og papirposer dels som følge af bionedbrydeligheden, dels som følge af muligheden for at kontrollere renheden af det organiske affald på grund af plastposens gennemsigtighed. Ifølge Polargruppen har man videreudviklet Mater-Bi-poserne i 90° C, NF-kvaliteten så de har bedre egenskaber end den Mater-Bi NF-pose der har været testet ved husstandsomdeling i Århus Kommune. Der sker således en løbende forbedring af de bionedbrydelige plastposers egenskaber der gør at det stadig må anses for interessant for Århus Kommune at overvåge området. For andre kommuner med andre indsamlingssystemer end det system Århus Kommune har valgt, kan der være interessante perspektiver i at gå i gang med praktiske projekter hvor man drager nytte af erfaringerne i nærværende projekt og erfaringer fra udlandet, eksempelvis Schweiz og Norge. Projektresultatet Fremskaffelse og analyser af affaldsposer til opsamling af organisk dagrenovation Teknologisk Institut har sammen med Århus Kommunale Værker anskaffet et repræsentativt udsnit af affaldsposer fremstillet i bionedbrydelig plast. Disse posetyper har dannet baggrund for de undersøgelser, analyser og praktisk orienterede forsøg der er foretaget i projektet med henblik på at fremskaffe ny viden om poser fremstillet i bionedbrydelig plast. Undersøgelserne og analyserne har været tilrettelagt således at fokus har været på posernes egnethed i forbindelse med op- og indsamling af den organiske fraktion af dagrenovationen til bioforgasning. Men der er også sket en mere generel vurdering af de bionedbrydelige plastposers miljømæssige fordele eller ulemper ved indsamling af organisk dagrenovation. De affaldsposer eller posematerialer der er anskaffet til forsøg og analyser, har dels været baseret på fornyelige ressourcer, dels på råolie og naturgas. De førstnævnte typer har omfattet stivelsesbaserede posetyper og poser baseret på polymeriseret mælkesyre (PLA). De sidstnævnte har omfattet poser baseret på bionedbrydelige polyestere, polyesteramid og polyvinylalkohol. To af de undersøgte stivelsesbaserede poser har ifølge det af leverandøren tilsendte patentskrift et indhold af polyethylen som ikke anses for bionedbrydelig i gængs terminologi. Det skal tilføjes at bionedbrydelighed ikke er en særlig præcis definition af de indsamlede posers nedbrydningshastighed. Derfor specificerer leverandørerne også de bionedbrydelige posers egenskaber ved henvisning til overholdelse af krav beskrevet i bredt accepterede internationale eller nationale standardiserede metoder for egenskaber, først og fremmest i relation til kompostering. Som sammenligningsgrundlag for analyser eller systematisering af oplysninger om mekaniske egenskaber af de bionedbrydelige poser har man anvendt den henholdsvis grønne og sorte affaldspose i polyethylen som Århus Kommunale Værker anvender i sit nye optiske sorteringssystem. De mekaniske egenskaber for polyethylenposerne er bedre end de egenskaber der enten er målt eller oplyst fra leverandørside for de bionedbrydelige plastposer. Det er endvidere væsentligt for bevarelse af mekaniske egenskaber før brug at de bionedbrydelige plastposer opbevares efter leverandøranvisning. Vigtigheden heraf illustreres af at de poser i polymeriseret mælkesyre som Teknologisk Institut havde fået stillet til rådighed, var fuldstændig sprøde på grund af en fremadskridende nedbrydning. Opbevaring af 3 typer af de stivelsesbaserede poser indeholdende organisk affald i varmeskab ved 30° C viste en betydelig nedbrydning af posen fremstillet i Mater-Bi ZF-kvalitet. Forsøget blev gennemført for at simulere opbevaring i 14 dage i varme perioder om sommeren. Da indsamlingsintervallet i Århus Kommune er 14 dage, vurderes det at denne pose ikke er egnet under disse forhold. De to andre stivelsesbaserede poser i Mater-Bi NF-kvalitet der blev udsat for samme påvirkning, var stadig intakte efter de 14 dage. Egnethed af de bionedbrydelige plastposer i relation til bioforgasning De forskellige typer af bionedbrydelige plastposer der har været til rådighed for projektet, har været udsat for kontakt med vand ved 55° C, både neutralt og ved tilstedeværelse af syre eller base. Endvidere har de været underkastet bioforgasning i laboratorieskala ved 55° C samt i fuldskala for de typer hvor det blev anset for relevant. Resultaterne fra de tre forsøgstyper (kemisk nedbrydning, bioforgasning i laboratorieskala og fuldskala) stemmer fint overens med hinanden med hensyn til de forskelle i nedbrydningshastighed der blev observeret i forsøgene. Det vurderes på baggrund af disse resultater at kun poser fremstillet af polymeriseret mælkesyre (PLA) og af stivelse i materialet Mater-Bi ZF (60° C) samt den bionedbrydelige polyester Ecoflex vil undergå en nedbrydning til stykker mindre end 1 cm i et termofilt biogasanlæg ved en gennemsnitlig opholdstid på 18 dage. Forsøg med opbevaring af posemateriale i våd jord efter bioforgasning i laboratoriereaktor indikerer at poser fremstillet af Mater-Bi ZF-materiale undergår en hurtigere nedbrydning end de andre testede bionedbrydelige plastposer. Poserne i polymeriseret mælkesyre (PLA) blev ikke opbevaret i våd jord da de allerede var nedbrudt i bioforgasningsforsøget. Erfaringer fra indsamlingsforsøg De tre bionedbrydelige plastposetyper som alle er baseret på stivelse, og som har været husstandsomdelt i tre områder i Århus Kommune, er alle blevet særdeles godt modtaget af brugerne. Indsamlingsforsøg viste imidlertid at poserne ikke kunne klare de påvirkninger som de blev udsat for under indsamlingen hvor der bl.a. sker en betydelig komprimering. Den posetype der klarede indsamlingsbetingelserne bedst, var en pose i kvaliteten Mater-Bi NF. Dette er i overensstemmelse med de bedre mekaniske egenskaber som denne pose fremviser i forhold til de øvrige to posetyper der indgik i indsamlingsforsøget. Det skal dog påpeges at selv poser i polyethylen i samme godstykkelse ikke i alle tilfælde klarer indsamlingen uden at gå itu. Økonomi Med hensyn til prislejet for de bionedbrydelige plastposer er det vanskeligt at få helt præcise tal frem, idet prisen naturligvis hænger sammen med stykantal og konkurrencesituationen. Det vurderes dog at priserne på bionedbrydelige plastposer vil være ca. 3 – 4 gange højere end for poser i polyethylen, men på niveau med papirposer. Dog tyder det på at bionedbrydelige poser i polymeriseret mælkesyre(PLA) vil kunne komme tæt på prisen for polyethylenposer da der i øjeblikket er ved at blive færdiggjort et anlæg til fremstilling af PLA med en kapacitet på 140.000 tons pr. år. Miljøvurdering Der er i projektet foretaget en miljøvurdering af forskel i miljøbelastning ved brug af forskellige materialetyper til affaldsposer der skal benyttes til dagrenovation der skal behandles i biogasanlæg. Vurderingen omfatter således ikke valg af materiale der bruges til affaldsposer der behandles ved andre metoder såsom forbrænding, kompostering eller deponering. Vurderingen er baseret på en forenklet livscyklusvurdering (MEKA). Endvidere er der for de tre husstandsomdelte stivelsesbaserede posers vedkommende foretaget en analyse for phthalater der viste at phthalatblødgørere ikke er til stede i disse posetyper. Leverandøroplysninger for alle de anskaffede bionedbrydelige posetyper giver ingen anledning til at mene at der skulle findes andre miljøproblematiske stoffer i poserne. Det samlede energiforbrug i posernes levetid domineres af energiforbruget til fremstilling af råvarer. Dette er lavest for poser af polyethylen som til gengæld ikke er en fornyelig ressource. Næstefter følger poser baseret på polymeriseret mælkesyre. Herefter kommer de stivelsesbaserede typer og papirsposen. De poser der har det højeste energiforbrug, er de rent polyesterbaserede. I forbindelse med en studietur til Schweiz gennemført i slutningen af projektperioden blev deltagerne præsenteret for resultaterne af en LCA-analyse udført på bionedbrydelige plastposer til affaldsindsamling. I denne miljøvurdering medregner man i analysen en større renhed af affaldet fordi man går ud fra at posernes transparens motiverer beboerne til at være mere omhyggelige i deres sorteringsarbejde. Dette aspekt er ikke medtaget i Teknologisk Instituts egne miljøvurderinger af de bionedbrydelige plastposer.
1. Udvælgelse af og baggrundsdata for affaldsposer til opsamling af organisk affald1.1 Bionedbrydelige plastråvarerPå det danske marked fandtes ved projektets start følgende typer plastmaterialer egnede til fremstilling af bionedbrydelige plastposer. Materialer baseret på fornyelige ressourcer
Materialer baseret på råolie og naturgas
1.2 LeverandørerDer skelnes i det efterfølgende mellem leverandører af råvarer til fremstilling af poser og leverandører af færdigfremstillede poser. Der er undersøgt og kontaktet en række leverandører af råvarer til fremstilling af poser. Stivelse Firmaet Novamont, Italien, fremstiller et materiale benævnt Mater-Bi. Materialet findes i en række kvaliteter afhængig af hvilke plastforarbejdningsprocesser der skal anvendes, hastigheden af bionedbrydeligheden af emner fremstillet fra råvaren og brugstemperaturen. Biotec, Tyskland, fremstiller materialet Bioflex til folieblæsning. Begge materialer indgår i poser som findes kommercielt tilgængelige på det danske marked Polylactat Cargill-Dow Polymers, USA, producerer en polylactatråvare benævnt Eco-PLA. Der er fremskaffet eksemplarer af poser produceret af materialet i en forsøgsproduktion ved Trioplast Nyborg A/S. Poserne har vist sig at være meget sprøde på afprøvningstidspunktet. Trioplast Nyborg A/S har stillet testresultater til rådighed for projektet der demonstrerer de fremstillede posers mekaniske egenskaber lige efter fremstillingen og efter lagring i en periode på op til 153 dage under forskellige lagerbetingelser. Trioplast Nyborg A/S fremstiller ikke længere affaldsposer på basis af Eco-PLA, men er gået over til udelukkende at fremstille poser i Bioflex fra Biotec. Samtidig har Cargill-Dow på Kunststoffmesse Düsseldorf 2001 i oktober måned oplyst at man ikke længere producerer blødgjort PLA til posefremstilling. Man overvejer dog på en senere tidspunkt at revurdere situationen. Andre polyestere baseret på ikke-fornyelige ressourcer Eastman Chemical, Schweiz, producerer en copolyester af en råvare benævnt EASTAR Bio Copolyester 14766. Ifølge oplysninger i firmaets brochure er råvaren et patenteret produkt fremstillet på basis af konventionelle disyrer og glykoller. Der er fra Eastman Chemical fremskaffet en rulle af folie i den pågældende kvalitet i 50 m m tykkelse. Denne folie har været anvendt til de indledende screeningsforsøg. BASF, Tyskland, fremstiller en bionedbrydelig polyester benævnt Ecoflex som forventes at have egenskaber sammenlignelige med copolyesteren fra Eastman Chemical. Ifølge BASFŽs egne oplysninger drejer det sig om en copolymerpolyester opbygget fra monomererne adipinsyre, butandiol og terephthalsyre. Det er lykkedes at fremskaffe en enkelt rulle affaldsposer fra en norsk poseleverandør (Rosenlew). Polyesteramid Bayer-firmaet, Wolff Walsrode, Tyskland, kunne ved projektets start levere en bionedbrydelig polyesteramid benævnt Walocomp. Produktionen af såvel råvaren som folier i det pågældende materiale er imidlertid stoppet i løbet af projektet. Det har derfor kun været muligt at foretage indledende undersøgelser af folie i Walocomp på en pose modtaget fra firmaet i det forprojekt som Teknologisk Institut har udført for Århus Kommunale Værker tidligere. Polyvinylalkohol Polyvinylalkohol er en kendt plastpolymer som kan fremskaffes fra mere end en leverandør. Teknologisk Institut har modtaget en prøvesending af poser i polyvinylalkohol fra Sækko A/S samt to posetyper via Århus Kommunale Værker hvoraf den ene skulle kunne klare 60° C varmt vand. Poserne er leveret til Århus Kommunale Værker fra Plast Pac AB, Sverige, og den medsendte dokumentation tyder på at råvaren stammer fra AIR Products. De poser der skulle kunne klare 60° C varmt vand, har en tykkelse på 20 m m. 1.3 Undersøgte poser og folier til produktion af poserI Tabel 1.1 er vist en oversigt over de i projektet undersøgte bionedbrydelige plastposer eller folier til produktion af sådanne poser som er fundet tilgængelige på det danske marked. I tabellen er angivet et løbenummer (som anvendes fremover), råvaren som poserne er fremstillet af fra råvareleverandøren, samt leverandører af og navn på bioposer. I Tabel 1.2 er vist andre typer poser som anvendes ved sammenligninger af miljømæssige forhold og økonomi. Det drejer sig dels om en leverandør af en bionedbrydelig papirpose, dels ikke-bionedbrydelige polyethylenposer. Tabel 1.1
(6) er fremskaffet i form af folie Tabel 1.2
1.4 Data for folier/poser1.4.1 Analyser af materialesammensætningDa bionedbrydelige poser efter sigende skulle indeholde phthalatblødgørere, blev der i projektets følgegruppe enighed om at der, så langt ressourcerne rakte, skulle foretages en analyse af de tre posetyper baseret på stivelse der var uddelt til husstande i Århus Kommune for indhold af phthalater. Undersøgelserne for phthalatblødgørere er sket ved spektroskopiske metoder og gaskromatografi på ekstrakter fra poserne. De spektroskopiske metoder der har været anvendt, har dels været infrarød spektroskopi, dels kernemagnetisk resonansspektroskopi; begge er metoder der giver detaljerede oplysninger om organiske forbindelsers kemiske sammensætning og struktur. Samtlige udførte analyser viser at der ikke er phthalatblødgørere til stede i de undersøgte stivelsesbaserede affaldsposer. Detektionsgrænsen for den gaschromatografiske analyse er så lav at det kan konkluderes at der er mindre end 50 mg pr. kg phthalatblødgører til stede i poserne. Til sammenligning ligger indholdet i blødgjort PVC typisk på 250 g til 400 g pr. kg, dvs. 60.000 gange større end detektionsgrænsen. I Bilag A er der nærmere redegjort for resultatet af undersøgelserne og deres princip. 1.4.2 Tykkelse af undersøgte bionedbrydelige poser, folier og referenceposerI Tabel 1.3 er angivet de undersøgte plastposers og foliers tykkelse. Tabellen viser dels de tykkelser som leverandørerne normalt leverer ved almindelig brug hvor posen ikke bliver udsat for hårdhændet håndtering, dels de tykkelser som er benyttet i forsøg eller ved beregninger i nærværende undersøgelse. Tabel 1.3
* En prøve var dog målt til 24 m m af Teknologisk Institut. 1.4.3 Funktionelle egenskaberI posernes livsforløb skal de ud over at holde tæt kunne klare transport til skraldespand og transport til behandlingsanlæg uden at gå i stykker. For at vurdere posernes egenskaber med hensyn til styrke er data for brudstyrke, rivestyrke mv. fra leverandører vurderet, ligesom der er udført træktests på de undersøgte poser ved Teknologisk Institut (se Bilag B). Resultaterne af rivestyrke og punkteringsstyrke er vist i Tabel 1.4, mens trækstyrken er vist i Tabel 1.5. Data er målt af Teknologisk Institut for emnerne 1, 2, 3, 16 og 17. De øvrige værdier er oplyst fra leverandørside. Poserne 16 og 17 er de polyethylenposer som Århus Kommune i øjeblikket anvender i sit nye indsamlingssystem med optisk sortering. Tabel 1.4
Tabel 1.5
x1 Data fra Trioplast Nyborg A/S, ny Cargill-Dow PLA-folie, folietykkelse 38 m m Dataene viser næsten ens data for rivestyrke, punkteringsstyrke, brudspænding og forlængelse af referenceposerne af polyethylen (16, 17). I Tabel 1.6 er bioposerne sammenlignet med referenceposerne. Det skal bemærkes at poserne 1, 2 og 3 er ca. 25 m m, mens referenceposerne er henholdsvis 29 og 33 m m. Ligeledes er data for Eco-PLA(7) for en noget tykkere film (38 m m) og for Ecoflex (9) for en 50 m m film. I beregningen af rivestyrken er der imidlertid normeret med filmens tykkelse hvorfor disse tal bør kunne sammenlignes. Tabel 1.6
Data for den polylactatbaserede pose (nr. 7) er fra måling på nye poser produceret af Trioplast Nyborg A/S. Poserne viser en rivestyrke af samme størrelse (ca. 35%) som poserne nr. 1 og 2 hvilket er lavere end referenceposernes rivestyrke. For de polylactatbaserede poser (nr. 7, Eco-PLA) er det vigtigt at disse opbevares i tætsluttende emballage uden fugt inden brug hvilket også fremgår af specifikationer fra Cargill-Dow og fra diverse litteratur om polylactat. Sker dette ikke, nedbrydes poserne langsomt (dvs. over nogle måneder/år), idet polylactaten hydrolyseres, og molekylvægten falder hvorved styrken forringes. De poser som Teknologisk Institut har benyttet i nedbrydningsforsøg, har formentlig ikke været opbevaret tilstrækkeligt tørt, idet de havde en meget ringe styrke. Data for de to polyesterbaserede film (nr. 8 og 9) er ikke så detaljerede, men det vurderes at styrkeegenskaberne er ca. 50% af referenceposernes. Teknologisk Institut vurderer at de bionedbrydelige poser har rimelige mekaniske egenskaber, eksempelvis i form af rive- og brudstyrke, ved almindelig brug og i overensstemmelse med resultaterne af brugerundersøgelser. Egenskaberne er ikke på højde med polyethylenposerne for samme godstykkelse. 1.5 Teknologisk status for polyethylenfolier/poserPolyethylen er et af de mest alsidige plastmaterialer til fremstilling af affaldsposer såfremt man ikke har behov for eller ønsker om en pose i et bionedbrydeligt/komposterbart materiale. Vigtige egenskaber for en affaldspose er rivestyrke, penetreringsstyrke og andre mekaniske egenskaber der er et vejledende mål for plastmaterialets sejhed. Det er også vigtigt at man har gode svejseegenskaber, således at svejsesømmen ikke bliver det svage sted på poserne. Affaldsposer fremstilles typisk i LDPE (Low Density Polyethylene) eller LLDPE (Linear Low Density Polyethylene) eller blandinger af disse som har ganske gode egenskaber i forhold til prisen på poserne. Forskellen mellem LDPE og LLDPE er at sidstnævnte type fremstilles ved en lavtryksproces (2 Mpa) i modsætning til LDPE der fremstilles ved højt tryk (op til 345 Mpa). Forskellen på de to typer er at LDPE er meget forgrenet i forhold til LLDPE som kun har meget korte sidegrene langs molekylkæden (deraf det ekstra L, linear). LLDPE har bedre styrkeegenskaber end LDPE som følge af at molekylkæderne på grund af den lineare struktur kan pakkes tættere i materialet. Omvendt er det sværere at forarbejde ved fremstilling af posefolier på grund af dets dårligere flydeegenskaber hvorfor det er gængs praksis at tilsætte LDPE til LLDPE for at bedre procesegenskaberne. Der er ingen væsentlig prisforskel på LDPE og LLDPE hvorfor man ved posefremstilling med fordel kan anvende LLDPE som basisråvare. Der er imidlertid i de seneste år på kommerciel basis blevet udviklet nye katalysatorer til fremstilling af polyethylen. Disse katalysatorer går under betegnelsen metallocener. Metallocenerne har den specielle egenskab at man får en meget bedre kontrol med stereokemien ved opbygningen af de polymere kæder. Samtidig kan man gøre molekylvægtsfordelingskurven væsentlig mere snæver end tidligere hvilket medvirker til en forbedring af de mekaniske egenskaber. Da katalysatorerne er meget effektive, betyder det at fremstilleren af råvaren kan undgå et katalysatorvaskesystem som er nødvendig ved den sædvanlige fremstillingsmetode. Det betyder reelt en mere miljøvenlig fremstillingsproces, idet det ikke er nødvendigt at genvinde katalysatorerne ved den energikrævende vaskeproces, samtidig med at man sparer på procesvand ved fremstillingen. De metallocenkatalyserede nye polyethylentyper udmærker sig ved en stærkt forbedret sejhed, særdeles gode svejseegenskaber og en større transparens. De to første egenskaber er af stor betydning for en affaldspose. De metallocenkatalyserede polyethylentyper er på nuværende tidspunkt nok for kostbare at anvende alene, men mange af de gode egenskaber kan bibeholdes ved iblanding af de metallocenkatalyserede polyethylener i LLDPE eller LLDE /LDPE-blandinger i mængder på ca. 30%. Teknologisk Institut har fra samtale med Sækko A/S fået kendskab til at det er muligt at købe affaldsposer baseret på metallocenteknologi allerede nu. Typisk vil man opnå en forbedring i styrkeegenskaber der gør det muligt at reducere tykkelsen med ca. 20% ved tilsætning af ca. 10-15% metallocenkatalyseret LDPE til råvaren. Eksempler på handelsnavne er Exact fra Dex Plastomers som er octenbaserede polyethylentyper, og som markedsføres af Exxon Chemical Europe. BASF markedsfører en metallocenkatalyseret polyethylen med betegnelsen Luflexen 0322 HX for blæsning af folier.
2. Forsøg med bionedbrydelige posers egnethed i biogasanlæg2.1 Forsøg med kemisk accelereret nedbrydning/ældningDe posematerialer der er anskaffet til projektet, kan dels nedbrydes kemisk, dels enzymatisk ved hjælp af bakterier eller svampe under de forhold der gælder ved kompostering eller bioforgasning. De fleste af posematerialerne er blevet oplyst som værende komposterbare. Sædvanligvis måles de komposterbare egenskaber i en respiratorisk test efter ASTM D 53 38 – 92 eller ASTM D 52 09 – 91. Anaerob nedbrydning måles tilsvarende efter ASTM D 55 11 - 94. En pose vurderes at være 100% komposterbar hvis den mineraliseres i løbet af 1-2 måneder under test efter ASTM D 53 38 – 92. Hyppigt refereres der til DIN 54900-(1-4) Beurteilung der Abbaubarkeit biologisch abbaubarer Werkstoffe (BAW). Ved testen efter ASTM D 5511 – 94 High Solid Anaerobic Digestion test anvendes en inkubationstemperatur på 52° C ved et tørstofindhold på 35-40%. Metoden er stationær, dvs. uden anvendelse af mixer. Det blev fra projektets start vurderet at ingen af de ovenfor nævnte metoder egner sig til at vurdere nedbrydningen i et biogasanlæg, idet forholdene er alt for forskellige. Det fandtes dog interessant at studere muligheden for en kemisk nedbrydning separat, idet det kunne få betydning for en evt. forbehandling af poserne og for den endelige udvælgelse af affaldsposer til uddeling i forbindelse med forbrugerundersøgelsen. Det har ikke fra leverandørside været muligt at få oplysninger om en rent kemisk hydrolytisk nedbrydning af posematerialerne. I litteraturen er der oplysninger om at hydrolyse af polyestere kan forløbe autokatalytisk, dvs. selvforstærkende, når hydrolysen først er sat ind. De stivelsesbaserede typer (nr. 1-6) indeholder også en polyester, så det kan forventes at der for alle posematerialers vedkommende på nær polyvinylalkoholposerne (nr. 11-13) kan ske en autokatalytisk nedbrydning. Der er udført indledende forsøg på kemisk nedbrydning af de i forsøgene indgående poser og folier. Nedbrydningen er fulgt ved en eksponeringstemperatur på 55° C og med henholdsvis destilleret vand, 3% ammoniakvand og 3% eddikesyre som kontaktmedie. Pose- og foliematerialerne er blevet visuelt vurderet efter henholdsvis 10 minutter, 1, 2, 3, 6 og 24 timer samt 1 uges eksponeringstid. Forsøgene viste at PVA-posematerialerne (nr. 11-13) blev geleagtige ved kontakt med vand allerede ved stuetemperatur. Det blev derfor testet hvordan selve poserne opførte sig når der blev hældt vand i dem. For de tre posetypers vedkommende blev poserne helt utætte så snart der blev hældt vand i dem. Det gælder også for den pose der var garanteret holdbar til 60° C. Det blev derfor besluttet helt at se bort fra disse poser i de efterfølgende forsøg med bioforgasning i laboratorieskala. Bortset fra PVA-poserne der skilte sig helt ud fra de øvrige, blev posematerialerne bedømt med 4 karakterer hvor 1 = Uforandret, 2 = Lidt forandret, 3 = Delvis opløst og 4 = Helt opløst. Desuden blev der givet bemærkninger til posernes udseende og opførsel ved siden af karaktergivningen hvor dette kunne medvirke til en bedre beskrivelse. I Tabel 2.1 er vist den forcerede ældningstest i vand ved 55ºC og ved surt miljø i form af eddikesyre (HAC) ved 55ºC med vurdering efter forskellige opholdstider. Til sammenligning er testen i nogle tilfælde udført ved stuetemperatur. I Tabel 2.2 er ældningstesten udført i basisk miljø ved behandling med 3% ammoniakvand ved 55ºC med vurdering efter forskellige opholdstider. Til sammenligning er testen i nogle tilfælde udført ved stuetemperatur. Tabel 2.1
Tabel 2.2
Resultatet indikerer endvidere en hurtig nedbrydelighed inden for de tidsintervaller der testes. Holdbarheden i varmt vand (55ºC) er ligeledes meget ringe, specielt for de polyvinylalkoholbaserede poser, så de bedømmes som uegnede til opbevaring af vådt organisk affald. Poserne Sækko/Mater-Bi 60ºC (nr. 2), Wenterra Biosack (nr. 4) og Cargill- Dow/Eco-PLA (nr. 7) påvirkes noget af behandlingen i syre og base ved 55ºC hvilket kan tænkes at give problemer ved opbevaring af fx surt organisk affald, som fx rødgrød, i længere tid, og det indikerer endvidere en rimelig nedbrydelighed af poserne. Poserne Trioplast/Biotec (nr. 1), Sækko/Mater-Bi 90ºC (nr. 3), Nordexport/kinesiske poser (nr. 5 og 6) og de to polyesterbaserede poser (nr. 8, 9) er kun lidt påvirkede i syre og base ved 55ºC i de tidsintervaller der testes, og de bedømmes derfor til en god holdbarhed over for surt og basisk organisk affald, men samtidig indikerer resultatet at de muligvis har en ringere nedbrydelighed end de øvrige poser. 2.2 Bioforgasning af poser i laboratorieskala2.2.1 Beskrivelse af forsøgsopstilling til bioforgasningLaboratorieopstillingen til simulering af forholdene i en termofil biogasproces i rådnetanken er opbygget af Århus Kommunes Biogasanlæg i Spørring. Forsøgsreaktoren består af to separate to liter glasbeholdere med magnetomrøring og gasudledning fra glasbeholdernes halsåbning via et glasrør og slange til et cylinderglas der er nedsænket i vand, og derved danner en vandlås som sørger for at anaerobe forhold opretholdes i forsøgsopstillingen. Glasbeholderne er nedsænket i et termostateret vandbad der holdes på 55° C. Forsøgsopstillingen ses på Billede 1.
Billede 1 2.2.2 Forsøg med bioforgasning i laboratorieskalaGlasbeholderne fyldes med 1,5 liter termofil starterkultur af methanbakterier afhentet af biogasanlægget i Spørring. Herefter termostateres glasbeholderne i vandbadet under omrøring. Når temperaturen er 55° C, nedsænkes de bionedbrydelige plastmaterialer i glasbeholderne, og forsøget startes. Poserne er udklippet i ca. 5-krone-store stykker i forskellige geometrier (trekanter, cirkler, kvadrater), således at det er muligt at undersøge flere posematerialer simultant i hver glasbeholder. For at skelne prøverne fra hinanden er der ved udvælgelse af prøver der skal undersøges samtidig, taget hensyn til farven på posematerialerne (grøn, hvid, sort). Hver dag udtages der 50 ml af kulturen som erstattes af frisk svinegylle. Forsøget fortsættes i 18 dage. Herefter tømmes glasbeholdernes indhold gennem sigter i stinkskab. Rester af posemateriale skylles på sigten og sorteres efterfølgende efter farve og geometri. Poseresterne tørres på filtrerpapir, og der foretages en visuel bedømmelse og fotodokumentation. Eksempler på poserester efter 18 dages ophold i forsøgsreaktoren ses på Billede 2 til Billede 5. For enkelte af de forsøg der er udført på Teknologisk Institut, er der sket vejning af posestykkerne efter tørring for at registrere evt. vægttab (eller forøgelse). De indledende forsøg blev udført i laboratoriet på biogasanlægget i Spørring. Efterfølgende forsøg blev gennemført på Teknologisk Institut, men i samme forsøgsopstilling. For enkelte af forsøgene på Teknologisk Institut er der sket en måling for vægttab af posematerialerne. Disse resultater fremgår af Tabel 2.3.
Billede 2
Billede 3
Billede 4
Billede 5 Tabel 2.3
1 Der konstateres en vægtforøgelse på 12%, svarende til ca. 0,1 g, formentlig grundet absorberet stof som ikke er blevet vasket af. Vægttabet af posemateriale er derfor sat til 0%.2.3 Forsøg med nedbrydning i jordVed opholdet i en rådnetank hvor organisk affald og bionedbrydelige poser bioforgasses, sker der som angivet i Tabel 2.3 ikke nødvendigvis en fuldstændig nedbrydning af posen. Hvis posen blot nedbrydes til tilstrækkeligt små stykker, fx 1 cm kantlængde, som hurtigt omsættes ved nedbrydning i den jord hvor den afgassede biomasse spredes, kan dette dog måske accepteres ud fra et æstetisk synspunkt. De forskellige bionedbrydelige poser er testet med standardkomposteringstests, som fx ASTM D 5338-92, hvor der typisk ses en nedbrydning på over 90% på 30-45 dage. Ved spredning på landbrugsjord med gødning må det derfor forventes at poserne nedbrydes forholdsvis hurtigt - dog afhængigt af jordbundsforhold mv. Det er valgt at lave et simpelt ikke-standardiseret nedbrydningsforsøg i jord for at se om der er nogen forskel i nedbrydningen under nogenlunde ens forhold. Prøverne af bionedbrydelige plastposer fra bioforgasning i laboratorieskala blev fordelt i ca. 6-7 dl havejord og placeret i plastbeholdere med borede huller i bund og låg af hensyn til dræning og beluftning. Beholderne blev placeret i en papkasse i et haveskur med vindue, så der var lystilgang. Skuret er ikke isoleret hvorfor temperaturen forventes at følge den udendørs temperatur i skygge. Forsøget blev startet 14/5-2001, og der blev tilsat vand et par gange de første 14.dage. Efter ca. 1 måned blev lågene taget af da prøverne stadig var rimeligt fugtige, og der skete herefter en langsom udtørring indtil 1/8 2001 hvor forsøget blev stoppet. Prøverne blev herefter spredt på papir og inspiceret. Indtryk af den visuelle bedømmelse fremgår af Tabel 2.4, og prøverne er vist på Billede 6 til Billede 12. Tabel 2.4
Tabel 2.5
1 Der blev målt en vægtforøgelse på 7,4%, svarende til 0,1 g, formentlig grundet absorberede jordrester som ikke er blevet vasket af. Vægttabet af posematerialet er derfor sat til 0%2 Det samlede tab er sat til de 44% som blev konstateret efter bioforgasningsforsøget 3 Der blev konstateret en vægtforøgelse på 11%, svarende til ca. 0,1 g, formentlig grundet absorberede jordrester som ikke er blevet vasket af. Vægttabet af posematerialet er derfor sat til 0% 4 Det samlede tab er sat til 0% da der konstateredes en lille vægtforøgelse i bioforgasningsforsøget og ved nedbrydning i jord (samlet 0,2 g) Forsøgene med nedbrydning i jord viste en fin nedbrydning af pose nr. 4 Wenterra Biosack. I beholderen med denne pose konstateredes et par regnorme som formentlig har spist sig gennem materialet, så det er nået under 2-3 mm partikelstørrelse. De to andre vejede poser (nr. 8 og 9) viste ikke nogen målbar nedbrydning hvilket dog ikke må tillægges betydning da det kan skyldes de ikke-standardiserede forhold. For de poser der ikke var vejet (nr.1, 2, 3 og 6), kendes af samme grund ikke den reelle nedbrydning.
Billede 6
Billede 7
Billede 8
Billede 9
Billede 10
Billede 11
Billede 12 2.4 Fuldskala bioforgasningsforsøg2.4.1 ForsøgsbeskrivelseDet har af tekniske årsager ikke været muligt i biogasanlægget i Spørring at få nedsænket de bionedbrydelige poser i selve rådnetanken. Herefter er det undersøgt om der var mulighed for at få udført forsøgene andetsteds. Bioforgasningsanlægget i Vaarst-Fjellerad ville gerne stille deres rådnetank til husholdningsaffald til rådighed, idet tanken er udstyret med åbninger med flancher foroven som kan åbnes under drift. Der har tidligere været kørt forsøg på dette anlæg med polylactatposer og andre bionedbrydelige poser fra Trioplast Nyborg A/S som blev nedsænket i net i 18 dage. Inden forsøget blev der fremstillet poser af nylonfiskenet med en maskestørrelse på 5 mm. En vejet bionedbrydelig pose blev placeret i hvert net og en stor møtrik på 350 g mærket med hakker blev bundet fast inden i nettet for at tynge dette ned (se Billede 13).
Billede 13 Syv poser placeret i net bundet fast i nylontøjsnor blev sænket ned i reaktoren 6/7 2001og udtaget 24/7 2001 efter 18 dage (se Billede 14). Driftsbetingelserne for processen er termofile med en temperatur på 52-56ºC. Det skal bemærkes at man i Vaarst-Fjellerad kører på rent husholdningsaffald uden gylle hvor reaktoren blev podet med en kultur opvokset på gylle for ca. 4 år siden, mens man i Spørring vil arbejde med en blanding af gylle og husholdningsaffald, men ved nogenlunde samme temperatur.
Billede 14 2.4.2 ForsøgsresultaterEfter optagelsen af nettene blev disse skyllet i en spand og inspiceret. Alle net var intakte. Nettene blev skåret op, og de forskellige poser identificeret ud fra hakkene i møtrikkerne. På Billede 15 er vist de to polyesterbaserede poser. Posen fra Eastman Chemical/Eastar (nr. 8) var blevet til lange strimler, som dog ikke ser ud til at være gået i stykker til så små bidder at de kan passere netmaskerne. Posen fra Rosenlew/Ecoflex (nr. 9) er nedbrudt til stykker af ca. 1*1 cm hvoraf hovedparten vurderes stadig at være i nettet. På Billede 16 er vist posen fra Nordexport/kinesisk pose (nr. 5) som stadig er intakt, og posen Wenterra Biosack (nr. 4) som er pænt nedbrudt til stumper og strimler på 0,5-2 cm. Noget af indholdet er under 0,5 cm, og der må derfor være noget materiale som har passeret nettets masker. På Billede 17 er vist posen fra Trioplast/Biotec (nr. 1) som stadig er intakt. På figuren er også vist posen fra Sækko/Mater-Bi 60ºC (nr. 2) som er nedbrudt til små strimler og stumper i størrelsen 0,5-2 cm. Det vurderes at noget materiale er nedbrudt til under maskestørrelse og har passeret maskerne. Endvidere er vist posen fra Sækko/Mater-Bi 90ºC (nr. 3) som stadig er intakt. Poserne som var delvist nedbrudt, blev vasket på en sigte med ca. 2 mm hulmasker, tørret ved ca. 57ºC et døgn og vejet. I Tabel 2.6 er vist resultaterne. Tabel 2.6
Billede 15
Billede 16
Billede 17 2.5 Diskussion og konklusion af forsøg med bionedbrydelighedResultaterne af bioforgasning i fuldskalaanlægget i Vaarst-Fjellerad i 18 dage viste at poserne Sækko/Mater-Bi 60ºC (nr. 2), Wenterra Biosack (nr. 4) og Rosenlew/Ecoflex (nr. 9) nedbrydes til små bidder af ca. 0,5-2 cm størrelse. Polyesterposen fra Eastman Chemical (nr. 8) nedbrydes endvidere delvis til lange strimler, mens resten af de stivelsesbaserede poser (nr. 1, 3 og 5) var intakte og med en bevaret elasticitet. Dette er i rimelig overensstemmelse med resultaterne af laboratorieforsøget med bioforgasning hvor der sås en nedbrydning af Wenterra Biosack (nr. 4) og af Eastman Chemical (nr. 8), mens laboratorieforsøget ikke viste det vægttab som blev registreret i fuldskalaforsøget for posen fra Rosenlew (nr. 9). Der er ikke umiddelbart fundet nogen forklaring på differencen, men resultaterne fra fuldskalaforsøget viser i hvert fald en klar nedbrydning af posen til ca. 1 cm stumper. Ved laboratorieforsøgene sås en fuldstændig nedbrydning af den polylactatbaserede pose (nr. 7) hvilket er i overensstemmelse med tidligere forsøg udført på fuldskalaanlægget i Vaarst-Fjellerad /Domela, I. et al. (1999)/ Man kan også sammenligne resultaterne af bioforgasningsforsøgene med forsøgene med kemisk accelereret nedbrydning i afsnit 2.1 hvilket dog skal gøres med en vis forsigtighed da bakteriers omsætning af det nedbrydelige materiale ikke nødvendigvis er sammenlignelig med stabilitet i syre og base. Det ses at posen fra Sækko/Mater-Bi, grøn, 60ºC (nr. 2) og Wenterra Biosack (nr. 4) påvirkes væsentligt før de andre stivelsesbaserede poser ved behandling i syre/base hvilket indikerer svagere kemiske bindinger og dermed en højere grad af bionedbrydelighed som også observeret i forsøgene med bioforgasning. Ligeledes er posen af polylactat (nr. 7) mere påvirket af syre/base end de stivelsesbaserede poser (nr. 1, 3, 5 og 6) hvilket indikerer højere bionedbrydelighed i overensstemmelse med bioforgasningsforsøgene. Derimod registreres ikke den store forskel mellem de stivelsesbaserede poser (nr. 1, 3, 5 og 6) og de polyesterbaserede (nr. 8, 9) selvom bioforgasningsforsøg viste at de polyesterbaserede poser faldt fra hinanden.
3. Miljøvurdering3.1 FormålVurdering af forskel i belastningen af miljøet ved brug af forskellige materialer til affaldsposer:
Miljøvurderingen skal bruges til at vælge egnet materiale til affaldsposer der skal benyttes til dagrenovation der skal behandles i biogasanlæg. Miljøvurderingen omfatter ikke valg af materiale der bruges til poser til affald der behandles ved andre metoder, såsom forbrænding, kompostering eller deponering. Endvidere er materialemæssige egenskaber som tæthed af poserne, herunder afgivet lugt, ikke inddraget i analysen. Ifølge Polargruppen kan bioposerne ånde, dvs. vand kan diffundere hvilket giver vægttab og færre lugtgener. 3.2 Afgrænsning af analysenObjekt for miljøvurderingen er en affaldspose på 10-20 liter til emballering af bionedbrydeligt affald fra dagrenovation. Den skal kunne holde til vådt affald i brugs-, opbevarings- og sorteringsfasen som i alt vil være højst 2-3 uger fra ibrugtagning. Posens materiale skal kunne nedbrydes i et biogasanlæg sammen med indholdet. I analysen vurderes 7 forskellige typer "bioposer" hvoraf en dog kun er folie til fremstilling af en biopose, dvs. affaldsposer fremstillet af forskellige typer syntetiske polymerer som producenterne angiver som biologisk nedbrydelige. De 7 materialer er dem Teknologisk Institut har fundet tilgængelige på det europæiske marked i foråret 2000. Herudover foretages analysen til sammenligning på en bionedbrydelig papirpose fra Bates samt på en almindelig polyethylenaffaldspose. Løbenr., type, leverandør/posetype samt vægt og volumen ved given tykkelse er vist i Tabel 3.1. Tabel 3.1
En væsentlig faktor i en miljøvurdering er det totale energiforbrug angivet som forbruget af primær energi i form af kul og olie mv. da energiforbruget samtidig er tæt koblet til CO2-emissionen og dermed er et mål for påvirkningen af drivhuseffekten hvis der ikke forekommer emission af andre ozonnedbrydende stoffer, som fx methan. Derfor er det valgt at vurdere det samlede forbrug af energi i form af primær energi i alle faser fra produktion til affaldsbehandling for samtlige poser. For at kunne sammenligne poser af forskellig type er det nødvendigt at definere den funktionelle enhed til livscyklusanalysen. Denne enhed defineres her således at der sammenlignes poser af en størrelse/vægt som svarer til indsamling af det samme volumen organisk affald. Hvor meget der fyldes i poserne inden de skiftes, er afhængig af flere faktorer. Dels skal poserne lukkes så godt at indholdet ikke falder ud under transport, dels vil posen typisk blive skiftet når affaldet har stået så længe at det begynder at gå i forrådnelse også selvom posen endnu ikke er fyldt. Plastposerne (med volumen på 17 liter) lukkes normalt ved at binde en solid knude, mens papirposerne (med volumen på 8 liter) som anvendes i Fredericia og Grindsted, kan lukkes på forskellig vis ved sammensnøring af toppen af posen. Ud fra ovenstående betragtninger er det anslået at plastposerne typisk vil indeholde halvdelen af totalvoluminet (ca. 8 liter organisk affald), mens papirposerne forventes at indeholde 2/3 af totalvoluminet (ca. 5 liter organisk affald). Til brug i beregningerne benyttes plastposernes fyldningsvolumen på 8 liter som standardvolumen. 3.3 MetodeFremstilling og håndtering af poserne forløber i en række faser som kan opdeles i:
Ved livscyklusvurderingen anvendes MEKA-skemaer /Pommer, K. et al. (2001)/ hvor nedenstående data registreres for hver fase som gennemleves:
MEKA-skemaerne er vist i Bilag C. 3.3.1 Beregning af energiforbrugI MEKA-skemaerne er vist baggrundsdata til beregning af energiforbrug. Når energiforbruget for posernes livscyklus skal sammenlignes, er det vigtigt at normere korrekt. Da posen anvendes med henblik på håndtering af et givet volumen affald, skal der normeres med henblik på håndtering af samme volumen affald. Ved normeringen er endvidere anvendt den filmtykkelse som er vurderet nødvendig (ca. 25 m m). Normering er beskrevet nærmere i afsnit 3.5.2. Energiforbruget for posernes levetid =
3.3.1.1 Energiforbrug, produktion af råvarer, kemikalier og polymerer Vurderingen er baseret på data fra UMIP gengivet i håndbog for miljøvurdering af produkter. For de råvarer hvor der ikke findes data, er forbruget anslået ud fra beslægtede stoffer. 3.3.1.2 Fremstilling af poser De bionedbrydelige poser kan opdeles i de stivelsesbaserede poser, poser udelukkende baseret på bionedbrydelig polyester og poser baseret på polylactat. Produktion af poser af polylactat og polyester kræver en ekstrudering hvor der produceres granulat, samt en efterfølgende ekstruderingsproces hvor posen opblæses. De stivelsesbaserede poser kræver derudover et ekstra ekstruderingstrin, idet stivelse, glycerin, vand og polyethylenglycol først blandes og ekstruderes. Herefter iblandes e -polycaprolacton eller tilsvarende bionedbrydelige polyestere, og der ekstruderes atter hvorefter posen i det tredje ekstruderingstrin opblæses. Ved hver ekstrudering kræves mekanisk energi til at trække sneglen i ekstruderen samt opvarmningsenergi. Dette energiforbrug er uafhængigt af materiale sat til 10 MJ/kg hvilket svarer til et gennemsnitligt energiforbrug beregnet for Teknologisk Instituts ekstruder i Taastrup. 3.3.1.3 Brugsfase Brugsfasen er kort; fra 1 dag op til højst 1 uge. Fasen medfører ingen belastning af miljø eller forbrug af energi. 3.3.1.4 Affaldsbehandling Ved affaldsbehandlingen antages at poserne føres til behandling i et bioforgasningsanlæg. Hvis poserne er bionedbrydelige, forventes hovedparten at blive omsat til biogas der dermed kan godskrives (fratrækkes) det totale energiforbrug med den del af brændværdien der udnyttes. Hvis poserne ikke er bionedbrydelige, skal de frasorteres og vil med sigteresten blive tilført forbrændingsanlæg hvor energiindholdet udnyttes og dermed godskrives med den mængde energi der udnyttes af brændværdien. Den del af brændværdien der ikke kan godskrives, er et evt. tab af poserne som findelt materiale der tilføres med afgasset biomasse til marker. Mængden som vil gå med sigterest til forbrænding, er anslået i Tabel 3.1 og godskrives med virkningsgraden. Tabet af brændværdi gennem afgasset biomasse ved den del der bioforgasses, er endvidere anslået i tabellen, og tabet er fratrukket den del af brændværdien som godskrives fra bioforgasning. Der er ikke taget hensyn til forskelle i energiforbrug i forbindelse med frasortering af poser med sigterest samt energiforbrug til returtransport til forbrændingsanlæg. Det vurderes dog at energiforbrug til transport kun udgør en mindre del af det totale energiforbrug. Ligeledes vil energiforbruget til den mekaniske del af et bioforgasningsanlæg typisk udgøre en mindre del af brændværdien. Det totale elforbrug for biogasanlæg er således estimeret til 0,6 GJ/ton i /Tønning, K. et al. (1997)/. Vaarst-Fjellerad biogasanlæg opgiver deres forbrug til det mekaniske separations- og transportudstyr (snegle, dewaster mv.) til 30 kWh/ton svarende til 0,1GJ/ton. Energiforbruget af det optiske sorteringsanlæg i Århus er opgivet til 0,52 kWh/ton tilført affald og er således negligeabelt i forhold til brændværdien af poser og affald. 3.3.1.5 Emballering og transport Energiforbruget til emballering negligeres, idet det antages at der maksimalt anvendes 5-10% emballage til indpakning af poserne. Ved en sammenligning må det endvidere forventes at der benyttes nogenlunde samme mængde emballage for alle posetyper. Energiforbruget til transport vil være afhængigt af hvor i verden kemikalierne/poserne produceres. Der kan være tale om transport af:
Derfor er der lavet en worst case-beregning hvor det antages at alt materiale i posen transporteres 14.000 km med containerskib og 2.000 km med lastbil. Beregningen er lavet med Trafikministeriets Tema 2.0, og der er valgt en 24 tons lastbil med 50% last, 70% kørsel på motorvej, 15% kørsel på landevej og 15% kørsel i byzone. Containerskibet er 75% lastet. Med disse data fås et energiforbrug for lastbilen på 2,2 MJ/kg og for containerskibet ligeledes 2,2 MJ/kg; i alt 4,4 MJ/kg. Det kan derfor samlet vurderes at transporten vil udgøre mindre end 5 MJ/kg uafhængigt af posevalg. 3.4 Data for poserI MEKA-skemaerne er angivet de fundne data for poserne. Affaldsposerne baseret på Biotec- og Mater-Bi-folie (nr. 1, 2, 3 og 4) er fremstillet af fornyelige råvarer (stivelse). Det anslås at stivelsen udgør ca. 50-60% af posernes vægt. De kinesiske affaldsposer (nr. 5 og 6) er ligeledes stivelsesbaserede og indeholder som råvare ethylenacrylsyrecopolymer og polyethylen som begge er baseret på råolie, og evt. naturgas. Hovedparten af poserne (nr. 1-6) udgøres af stivelse (for Biotecs vedkommende ca. 58%), mens resten kan være polymerer, blødgørere og andre additiver. Ud fra en formodet sammenlignelig sammensætning er energiforbruget til produktion af råvarer til de 6 poser anslået til ca. 62 MJ/kg. De polylactatbaserede poser (nr. 7) er fremstillet på basis af majsstivelse der omdannes til mælkesyre ved en fermentering og derefter polymeriseres. Energiforbruget til produktion er anslået til det samme som for de stivelsesbaserede poser; ca. 62 MJ/kg. De polyesterbaserede poser (nr. 8 og 9) er baseret på polymerer fremstillet fra ikke-fornyelige ressourcer som råolie/naturgas. Da der er tale om et mere højtforædlet produkt end for de stivelsesbaserede poser, er energiforbruget højere; fælles anslået til ca. 100 MJ/kg for de to typer af polyestere. Polyethylenposer (nr. 15) er fremstillet på basis af ikke-fornyelige råvarer, naturgas og råolie. De er ikke-bionedbrydelige så energiindholdet kan ikke udnyttes ved bioforgasning, men vil dog kunne udnyttes hvis poserne sigtes fra sammen med andre sigterester og tilbageføres til forbrænding. Papiraffaldsposerne (nr. 14) er fremstillet af ny papirmasse. Papirposerne har større vægt pr. pose med samme volumen så materialeforbruget er højere. 3.5 Sammenlignende miljøvurdering af poser3.5.1 Vurdering af kemiske stofferDatagrundlaget der er tilgængeligt fra leverandørerne vedrørende anvendelse af kemikalier til fremstillingen af de bionedbrydelige polymerer, er af forretningsmæssige grunde begrænset. Analyser af poserne ved infrarød analyse og gaschromatografi med massespektroskopisk detektion viser ikke tilstedeværelse af phthalatblødgørere i de tre undersøgte stivelsesbaserede affaldsposer leveret af Sækko A/S og Trioplast Nyborg A/S til husstandsomdeling i Århus Kommune i forbindelse med nærværende projekt. Der er ikke oplysninger om indhold af andre stoffer som findes på Miljøministeriets liste over farlige stoffer eller på Arbejdstilsynets lister over grænseværdier og kræftfremkaldende stoffer. Producenterne giver dog ikke oplysninger om den nøjagtige sammensætning af additiver som kan findes i de færdige poser, men oplyser eksempelvis at kravene i EU-direktiv 90/128 er overholdt. Med hensyn til råvaren der anvendes til fremstilling af den grønne 60° C-pose fra Sækko A/S i materialet Mater-Bi ZF03V/A fra Novamont, er der fra leverandørside oplysninger om at poser i dette materiale overholder bestemmelserne for plast til anvendelse i forbindelse med fødevarer i henhold til følgende regelsæt:
Med hensyn til råvarer fra Biotec der anvendes til fremstilling af affaldsposerne leveret fra Trioplast Nyborg A/S, har Teknologisk Institut modtaget leverandøroplysninger vedrørende Bioplast–produkters egnethed til kontakt med levnedsmidler. Biotec bekræfter at alle råstoffer til fremstilling af firmaets Bioplast-typer er listet i EU-bekendtgørelse 90/128/EWG senest ændret med bekendtgørelse 96/11/EG. Alle Biotecs råstoffer er af god teknisk kvalitet; størstedelen i levnedsmiddelkvalitet. Råstofferne som anvendes til Bioplast, er i overensstemmelse med kravene i FDA (USA). Det påpeges af Biotec at man ikke garanterer at migrationsgrænser er overholdt i relation til enhver tænkelig levnedsmiddelapplikation, og man anbefaler kunderne selv at sikre sig dette. Med hensyn til affaldsposer i PLA har Teknologisk Institut modtaget oplysninger om at den blødgører man anvender, ikke er af phthalattypen. På baggrund af de i fortrolighed givne oplysninger om den anvendte blødgører skulle der ikke være anledning til betænkelighed i sundhedsmæssig henseende med affaldsposer i PLA. Med hensyn til Eastar Bio Copolyester oplyser leverandøren af folien at råvaren ikke indeholder blødgørere der kan migrere, fyldstoffer eller additiver, og at den ikke ved kompostering efterlader sig skadelige restprodukter. Med hensyn til Walocomp-folien fra Bayer som nu ikke længere produceres, angiver informationsbladet ligeledes at der ikke er biologisk skadelige stoffer til stede i folien, eksempelvis i form af blødgøringsmidler eller proceshjælpestoffer. Ud fra BASFŽs oplysninger om den kemiske opbygning af Ecoflex er der heller ikke begrundet formodning om miljøskadelige stoffers tilstedeværelse i denne folietype. 3.5.2 Vurdering af energiforbrugI Tabel 3.2 er vist hvor meget der forventes fjernet af poserne med sigterest til forbrænding samt et minimum- og et maksimumscenario for tabet med afgasset biomasse i form af ikke-nedbrudt materiale af poserne. Tabet med afgasset biomasse er den mængde af poserne som ikke nedbrydes ved bioforgasningen. De anslåede tab er baseret på litteratur om bionedbrydelighed af materialerne ved bioforgasning samt for poserne nr. 1-9 på resultaterne af bioforgasningsforsøg beskrevet i kapitel 2. For poserne (nr. 1, 3, 5 og 6) var disse hele ved fuldskalabioforgasningsforsøgene og stadig elastiske hvorfor det er vurderet at poserne maximalt mister 20% ved bioforgasningen. Posen fra Sækko/Mater-Bi, grøn, 60ºC (nr. 2) har nogenlunde samme egenskaber som posen Wenterra Biosack (nr. 4). Vægttabene ved bioforgasning af disse to poser i laboratoriet og på fuldskalaanlægget ligger mellem 36% og 65%. Dette svarer til at der tabes henholdsvis mellem 35% og 64% med den afgassede biomasse. Tab med afgasset biomasse svarende til 35% er en mindste grænse da noget af posematerialet under 5 mm vil have passeret netmaskerne i nylonnettet i fuldskalaforsøget med bioforgasning hvorfor dette materiale ikke er vejet med. De to polyesterbaserede poser (nr. 8 og 9) mistede ca. 20% vægt ved fuldskalabioforgasningsforsøget, mens tabet var 44% for nr. 8 i laboratorieforsøget hvorfor tabet med afgasset biomasse er sat til 56-80%. Vedrørende tab med sigterest til forbrænding i Tabel 3.2 er antaget at det mekaniske for- og efterbehandlingsudstyr ved bioforgasningsanlægget er indrettet, så de bionedbrydelige poser tilsættes 100% til rådnetanken, mens polyethylenposer frasorteres 100% inden det organiske affald tilsættes rådnetanken. Tabel 3.2
Tabel 3.3
Der er anvendt en virkningsgrad på forbrændingsanlæg på 80% og ved bioforgasningsanlæg på 90% ved godskrivning af udnyttelse af brændværdien. Tabel 3.4
For papirposen fås dermed følgende korrektionsfaktor da papirposen er vurderet til at indeholde 5 liter: Korrektionsfaktor = 8 liter divideret med 5 liter = 1,6 hvilket svarer til at man skal bruge 1,6 gange så mange papirposer som plastposer pr. standardvolumen organisk affald. Af Tabel 3.3 og Tabel 3.4 ses at transport for bionedbrydelige poser og plastposer udgør mindre end 5-10% af det samlede forbrug af primærenergi pr. kg. For papir kan energiforbruget til transport udgøre op til ca. 15-20%. Det skal bemærkes at usikkerheden på de indgående produktionsenergier vurderes i størrelsesordenen 10-20%. I Tabel 3.5 er vist beregninger af normeret energi for de to scenarier og med en filmtykkelse som angivet i Tabel 3.1. Der er valgt ens filmtykkelse for alle bionedbrydelige plastposer da styrketests i afsnit 1.4.3 og forsøg med kemisk accelereret nedbrydning i afsnit 2.1 ikke viser tilstrækkelig forskel i styrkeegenskaberne til at retfærdiggøre en skelnen mellem nødvendige filmtykkelser. Tabel 3.5
Hvis man sammenligner de stivelsesbaserede poser med papirposens (nr. 14) normerede energiforbrug, er dette i samme størrelsesorden som de bionedbrydelige poser med den tykkelse man har valgt i projektet (25 m m), men papirposen forventes ikke at kunne klare den mekaniske behandling og er derfor kun relevant med et andet indsamlingssystem. Ved polyethylenposer (nr. 15) er energiforbruget ligeledes væsentligt lavere end for de stivelsesbaserede poser under forudsætning af at bioforgasningsanlægget er indrettet, så poserne sigtes fra og forbrændes hvorved den høje brændværdi godskrives. Polylactatposens (nr. 7) energiforbrug befinder sig mellem papirposens og polyethylenposernes og de stivelsesbaserede poser. Det er dog som tidligere nævnt vigtigt at posen opbevares under betingelser hvor den ikke udsættes for fugt da den ellers hurtigt bliver skør og falder fra hinanden. De polyesterbaserede poser (nr. 8 og 9) bruger lidt mere primærenergi end de stivelsesbaserede poser grundet et højere indhold af energiforbrugende polymerer. 3.5.3 Andre faktorerBetydning af posevalg på mængderne af sigterester Ved behandling i bioforgasningsanlæg af affald som indsamles i ikke- bionedbrydelige poser, kræves at den mekaniske sorteringsproces er indrettet, så poserne frasorteres med sigteresten som efterfølgende forbrændes. Ved denne frasortering risikeres at en forøget mængde bioforgasningsegnet affald bliver frasorteret og dermed går til forbrænding. Dette betyder at en større massestrøm passerer forbrændingsanlægget end ved benyttelse af bionedbrydelige poser. Resultatet er et større energiforbrug til transport, en lidt lavere termisk virkningsgrad, større mængder restprodukt og mistet gødningsværdi. 3.5.4 Samlet miljømæssig vurdering af poserDer er ikke fundet miljøproblematiske stoffer som benyttes i forbindelse med produktionen af de bionedbrydelige poser, herunder phthalater i de bionedbrydelige stivelsesbaserede poser som er undersøgt herfor (nr. 1, 2 og 3). Vedrørende det samlede energiforbrug i posens levetid domineres dette af energiforbruget til fremstilling af råvarer. Det laveste totale energiforbrug ses for polyethylenposerne (nr. 15), herefter følger poserne af polylactat fra Cargill-Dow/Eco-PLA (nr. 7), og dernæst følger de stivelsesbaserede poser fra Sækko/Mater-Bi, 60ºC (nr. 2), Wenterra Biosack (nr. 4) og papirposen fra Bates (nr. 14). En anelse større samlet energiforbrug ses for Trioplast/Biotec (nr. 1), Sækko/Mater-Bi, 90ºC (nr. 3) og Nordexport/Kina (nr. 5 og 6). Poserne med det højeste energiforbrug er de polyesterbaserede poser fra Eastman Chemical/Eastar (nr. 8) og fra Rosenlew/Ecoflex (nr. 9). Det skal her bemærkes at de stivelsesbaserede poser og posen af polylactat overvejende er baseret på fornyelige ressourcer, mens de polyesterbaserede poser fra Eastman Chemical/Eastar og Rosenlew/Ecoflex samt polyethylenposerne er baseret på ikke-fornyelige ressourcer som råolie og gas. Det skal endvidere bemærkes at Nordexport/Kina (nr. 5 og 6) ifølge fremsendt patentskrift indeholder polyethylen som ikke i sædvanlig forstand anses som bionedbrydelig.
4. ErfaringsopsamlingI nærværende kapitel foretages en opsamling af hidtidige erfaringer med brug af traditionelle plastposer (polyethylen) og papirposer samt de erfaringer der foreligger med brug af bionedbrydelige plastposer. Erfaringsopsamlingen baserer sig på eksisterende materiale, og der skal gøres opmærksom på at materialet er op til 10 år gammelt, og at der siden da kan være sket en udvikling/ændring af de posetyper der er anvendt. 4.1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18, 1990; "Forbrugernes holdning til grønne systemer"Rapporten indeholder resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.600 husstande i København, Odense, Vejle og Frederikssund kommuner vedrørende disses affaldssystemer. Kun spørgeskemaet udsendt i Københavns Kommune indeholder spørgsmål om de poser der anvendes til opsamling af den organiske fraktion. I alt ca. 700 husstande på Østerbro der ifølge Miljøprojekt nr. 18, 1990 er omfattet af forsøg, er inddelt i 3 grupper der har fået udleveret hver sit sorteringssystem til indendørs brug. Den ene gruppe har fået udleveret et trådaffaldsstativ samt papirposer med hank og ekstra tyk bund. Den anden gruppe har ikke fået et trådstativ, men i stedet en større papirpose med hank og ekstra tyk bund, og den tredje gruppe har fået udleveret en 5 liter plastspand med låg. Spørgeskemaet er udsendt til 400 husstande. Et af spørgsmålene (spørgsmål nr. 15) lyder: "Ville De hellere have plastposer i stedet for papirposer?". 59% svarer ja, og 26% svarer nej, mens 15% ikke har besvaret spørgsmålet. "Blandt de som ønsker plastposer, begrunder 62% dette med at papirposerne går i opløsning pga. gennemvædning, men det gør plastposer ikke. De resterende 38% angiver andre grunde". 4.2 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 220, 1993; "Indsamling af madaffald fra husstande i København"Forsøget med indsamling af madaffald omfatter 10.000 husstande på Amager fordelt med 9.000 husstande i etageejendomme og 1.000 husstande i parcelhuse. Husstandene har til den indendørs opsamling af madaffald fået udleveret papirposer, plastposer eller spand. Papirposerne er ifølge Miljøprojekt nr. 220, 1993, udført som klodsbundsposer i 70 m m vådstærkt og ubleget papir. Bunden er forsynet med en ekstra bundlap i fuld størrelse, og selve papirposen er påsat 2 bærehanke. Papirposen har, isat stativet, et volumen på 5,5 liter. Plastposerne er produceret i lysegrøn, transparent 30 m m PE-plast og fremstillet med indlæg i siderne samt bindehank. Spanden er en 5 liter hvid spand med hank og låg. Husstandene havde mulighed for at bytte spanden til en tilsvarende større på 6,5 liter. Der blev udsendt spørgeskema til 8.953 husstande i etageboliger og 1.063 husstande i parcelhuse. Besvarelsesprocenten var samlet 28% fordelt på 24% fra husstande i etageboliger og 57% fra husstande i parcelhuse. Et af spørgsmålene (spørgsmål nr. 11) lyder: "Hvor tilfreds er De med plastposerne (hhv. papirposerne)?" Svarmulighederne var: "Meget tilfreds", "Tilfreds", "Hverken/eller", "Utilfreds" og "Meget utilfreds". Besvarelserne fra husstande der har henholdsvis plast- eller papirposer, fremgår af Tabel 4.1. Tabel 4.1
Kilde: Miljøprojekt nr. 220, 1993, side 60 Utilfredsheden med papirposen skyldes ifølge 340 husstande eller 43% at poserne ikke var tætte. De forholdsvis få husstande der var utilfredse med plastposen, tilføjede at plastposerne ikke var svejset ordentligt i bunden. 4.3 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 214, 1993; "3-delt indsamlingssystem for dagrenovation"Rapporten indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser gennemført i både Herning Kommune og Fåborg Kommune samt en interviewundersøgelse gennemført i Fåborg Kommune. Det er alene den ene spørgeskemaundersøgelse der omhandler spørgsmål vedrørende det indendørs opsamlingsmateriel. Denne spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i maj 1991 efter at indsamlingssystemet havde fungeret i ca. 1 år. Til den indendørs opsamling af den organiske fraktion blev der udleveret en firkantet 10 liter polyethylenbeholder (med låg og hank) samt plastposer til foring af denne beholder. Plastposerne var væsentligt længere end 10 liter beholderens dybde, således at det var muligt at lukke plastposerne med en knude. De udleverede plastposer var i første omgang 9 m m HDPE (high density polyethylen), mens de poser der blev udleveret i den sidste del af forsøget, var 19 m m LDPE (low density polyethylen). Dette blev gjort for at afhjælpe eventuelle lugtgener, idet der i den første spørgeskemaundersøgelse var 20% af de besvarede spørgeskemaer der gav kommentarer om lugtgener uden at der var blevet stillet spørgsmål herom. Der blev udsendt 200 spørgeskemaer i henholdsvis Herning Kommune (svarprocent » 78) og Fåborg Kommune (svarprocent » 68). Et af spørgsmålene lyder: "Er De tilfreds med de udleverede plastposer til komposterbart affald?" I Herning Kommune svarede 77% (126 husstande) ja, og 27% (37 husstande) svarede nej. I Fåborg Kommune svarede 82% (103 husstande) ja, 15% (19 husstande) svarede nej, og 2% (3 husstande) besvarede ikke spørgsmålet. 4.4 Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 207, 1992; "Todelt indsamling i etageboliger i Århus Kommune"Rapporten indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser gennemført i henholdsvis januar 1991 og august 1991. Begge spørgeskemaundersøgelser omhandler det indendørs opsamlingsmateriel, men det er alene spørgeskemaundersøgelsen gennemført i januar 1991 der omhandler spørgsmål vedrørende de udleverede plastposer. Til den indendørs opsamling blev der udleveret et dobbelt affaldsstativ samt et låg til den del af affaldsstativet der anvendes til den komposterbare fraktion. Endvidere blev der udleveret 15 liter grønne plastposer (30 m m LDPE – Low density polyethylen – regenerat (produktionsaffald)) til den komposterbare fraktion og 15 liter sorte plastposer (24 m m LDPE regenerat (produktionsaffald)) til restfraktionen. I januar 1991 blev der udsendt et spørgeskema til i alt ca. 6.800 husstande i Århus Kommune. Kun 551 af spørgeskemaerne blev udsendt til det område som Miljøprojekt nr. 207, 1992, omhandler. Her fremkom en besvarelsesprocent på 47. Spørgsmålet der omhandler plastposerne til indendørs opsamling, lød: "Er de udleverede poser tilfredsstillende?" 76% svarede ja til spørgsmålet, og 24% svarede nej. For samtlige udsendte spørgeskemaer (ca. 6.800) i Århus Kommune var resultatet at 78% svarede ja på spørgsmålet, og 22% svarede nej2. 4.5 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 65, 1997; "Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune, Delrapport 2: ForbrugerundersøgelserRapporten indeholder resultaterne af de i alt 4 spørgeskemaundersøgelser der blev gennemført i forbindelse med SYSTEM 2000. Kun den spørgeskemaundersøgelse der blev gennemført i marts 1995, omhandlede spørgsmål vedrørende forbrugernes tilfredshed med de udleverede plastposer. Til den indendørs opsamling fik husstandene udleveret enten et dobbeltstativ eller 2 enkeltstativer samt plastposer til henholdsvis den komposterbare fraktion og restfraktionen. De udleverede poser var fremstillet af 24 m m HDPE/LDPE (blanding af high and low density polyetylen). Poserne var fremstillet med ekstra længde, således at det var muligt at lukke dem med knude inden de blev placeret i affaldsbeholderne. Der blev anvendt den samme plastposetype til begge fraktioner, men henholdsvis klare poser til den komposterbare fraktion og sorte poser til restfraktionen. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 1.618 husstande, og der var en besvarelsesprocent på 56. Spørgsmålet vedrørende plastposernes kvalitet lød: "Er De tilfreds med kvaliteten af de udleverede plastposer til grønt affald?" 86% svarede ja til spørgsmålet, 6% svarede nej, og 8% besvarede ikke spørgsmålet. 4.6 Gudme Kommune, Klintholm samarbejdetI Gudme Kommune har man i en periode i foråret 2001 udleveret bionedbrydelige plastposer fra Trioplast Nyborg A/S til afprøvning hos kommunens husstande. Sammen med 25 stk. bionedbrydelige plastposer fik 1.058 husstande i Gudme Kommune i maj 2000 udleveret et spørgeskema som skulle besvares efter at husstandene havde brugt de 25 poser. 12% (123 husstande) besvarede spørgeskemaet. De bionedbrydelige plastposer blev leveret af Trioplast Nyborg A/S. Spørgsmålene lød: -Husstandens tilfredshed med poserne Meget tilfreds: 51% (63 husstande); Tilfreds: 26% (32 husstande); Utilfreds: 5% (6 husstande); Meget utilfreds: 7% (8 husstande); Bruger den ikke: 11% (14 husstande). -Jeg/vi vil gerne fortsætte med at bruge poserne hvis de kan købes i de lokale butikker eller på kommunens genbrugsplads. Pris ca. 15 kr. pr. rulle med 25 stk. Ja: 56% (69 husstande); Nej: 28% (35 husstande); Ubesvaret: 15% (19 husstande). -Jeg/vi synes at poserne skal udleveres til alle husstande som har en grøn beholder. Jeg/vi er indforstået med at betale for poserne over renovationsafgiften. Anslået beløb kr. 100 pr. år for 150 stk. Ja: 36% (44 husstande); Nej: 43% (53 husstande); Ubesvaret: 21% (26 husstande). Der var mulighed for at skrive eventuelle bemærkninger i forbindelse med det første spørgsmål. I alt 22 spørgeskemabesvarelser var forsynet med bemærkninger. Bemærkningerne omhandlede 2 hovedemner. Dels at poserne ikke var helt tætte/fugt siver gennem poserne/poserne går i stykker (8 besvarelser), og dels at poserne ikke passer i størrelse til den grønne spand som husstandene benytter som indendørs opsamlingsmateriel (10 besvarelser). 4.7 Grindsted KommuneSiden indsamlingssystemets start i januar 1997 har man i Grindsted Kommune anvendt Korsnäs Bates A/S papirposer til indendørs opsamling af den organiske fraktion3. Posetypen der anvendes, er 8 liter Pinch-sæk str. 175 x 126 x 390 mm. Husstandene er forsynet med et udendørs dobbeltstativ fra Miri-Stål, og når poserne til indendørs opsamling deles ud, sætter skraldemændene ikke papirsækken i stativet, men lægger den sammen med poserne under låget (som et signal til husstandene om at der nu er poser). Der anvendes en 90 liter sæk af primærfibre til udendørs opsamling af den organiske fraktion. Skraldemanden udleverer 46 poser pr. husstand i kvartalet. For 90-95% af husstandene er det rigeligt, og for en del er det for mange poser, men af hensyn til de der bruger det uddelte antal poser, ønsker man i kommunen ikke at gå ned i antal (ca. 1 pose pr. hver anden dag). Poserne koster 0,50 kr. pr. stk.4 Ca. 1. juni 2001 er alle kommunens husstande omfattet af indsamlingssystemet. Det organiske affald bioforgasses sammen med slam fra rensningsanlæg. Grindsted Kommune har ikke brugererfaringer i form af spørgeskemaundersøgelser eller lignende, men man har i kommunen talt med mange og er overbeviste om at det er en god idé at anvende papirposer. Jytte Søgaard3 har aldrig selv oplevet at en pose er gået i stykker, men har oplevet at det har "sivet" fra poserne. Der er udviklet et specialstativ i samarbejde med en stativproducent. Stativet fås både som enkeltstativ og som dobbeltstativ og er forsynet med en bundbakke. Der gøres fra kommunens side meget for hele tiden at følge op på indsamlingssystemet og sikre en god sortering. Skraldemændene afleverer en seddel hos folk såfremt de observerer at der er andet end organisk affald i sækken og lader sækken stå, men udleverer samtidig en ekstra sæk, så husstanden kan sortere til næste afhentning. Skraldemændene giver besked til kommunen når de afleverer en seddel. 2. gang det sker, skriver kommunen til husstanden og meddeler at hvis det sker igen, får husstanden en regning for en ekstratømning (byrådet har besluttet at det skal koste 190 kr. for en ekstratømning af hensyn til den præventive virkning. Der er udskrevet en del ekstraregninger). 4.8 Aalborg KommuneI 1990 blev igangsat et forsøg med indsamling af organisk dagrenovation hos 490 husstande i Aalborg Kommune5. Der blev fra starten af forsøget udleveret papirposer til opsamling af den organiske fraktion, men man gik over til plast af 2 årsager. Den ene årsag var logistikproblemer, og den anden årsag var at mange husstande klagede over at papirposerne gik op i limningen, og at de derfor satte papirposen ned i en plastpose. Aalborg Kommune har fået tilskud fra Energistyrelsen til forsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation. Kommunen har aftalt med Energistyrelsen at man skal løse et problem med frasortering af plast. Problemet er nu ved at være løst ved hjælp af anvendelse af en dewaster. I dag uddeler Aalborg Kommune (FDF'erne) plastposer til den indendørs opsamling af den organiske fraktion, men når systemet udbredes til hele kommunen, skal husstandene selv anskaffe plastposer. Når dewasteren fungerer optimalt, forventer Aalborg Kommune at der også kan frasorteres fx bæreposer, og det vil derfor ikke være nødvendigt at uddele en bestemt slags poser. Aalborg Kommune mener ikke at man med brug af bionedbrydelige plastposer kan undgå forsorteringen, idet der vil være husstande der ikke kan skelne mellem den ene og den anden type plast, og der vil altid være plast i den organiske fraktion (emballager og lignende). 4.9 Fredericia KommuneIndsamlingssystemet blev indført i Fredericia Kommune i 1992, og man anvender og har hele tiden anvendt Korsnäs Bates A/S papirposer.6 Fredericia Kommune er meget tilfreds med papirposerne og har ikke planer om at skifte til andre posetyper. Nogle få husstande har klaget over at papirposerne er gået i stykker, og disse husstande har fået udleveret en vejledning om ikke at lægge meget vådt affald i poserne (fx lade kartoffelskræller tørre/afvande inden de lægges i poserne). 4.10 Forsøg i HovedstadsområdetForsøget omfatter i alt 16.500 husstande hvoraf de 1.000 husstande bor i tæt-lav bebyggelse og resten i etageboliger7 Der anvendes 6.500 ventilerede plastbeholdere og 11.800 Bates Waste System stativer med papirsække. Til indendørs opsamling af den komposterbare fraktion anvendes papirposer fra en Svensk leverandør. Leverandøren har fremstillet poser i 20 år. Der var i starten af forsøgsperioden problemer med papirposerne. Mange husstande klagede over at poserne ikke var tætte. Det viste sig at limningen i bunden ikke var god nok, således at væske kunne sive ud. Poseleverandøren har derfor ændret limningen, og poserne fungerer nu tilfredsstillende Poserne rummer 8 liter og kan tåle vådt affald. Der er stillet krav til poseleverandøren om at poserne skal være vandtætte (125 ml i 24 timer). Der er også stillet krav om at poserne skal være trækfaste (de skal kunne bære 5 kg affald i 3 døgn). Det siver lidt fra de anvendte poser efter 3 døgn. Posernes pris er 0,25 kr. pr. stk. Der er ikke planer om at indhente brugererfaringer i forbindelse med forsøget.
5. BrugererfaringerTre typer af bionedbrydelige plastposer er testet i et praktisk forsøg hos husstande i Århus Kommune. Poserne er i det praktiske forsøg testet for deres egnethed som indendørs opsamlingsmateriel for den organiske del af dagrenovationen. Formålet med at teste de bionedbrydelige plastposer i private hjem var at afprøve bl.a. posernes tæthed, håndteringsvenlighed i forbindelse med lukning af poser og stabilitet med hensyn til anvendelse i indendørs affaldsstativer. Der blev afprøvet tre forskellige typer plastposer. Poserne blev udleveret til husstande beliggende i en del af Århus Kommune hvor der allerede i en årrække (siden 1990) har foregået en indsamling af organisk affald til central behandling. Dvs. at husstandene allerede havde erfaringer med traditionelle polyethylenposer. De tre typer af bionedbrydelige plastposer der blev afprøvet i et praktisk forsøg hos forbrugere, var en posetype fra firmaet Trioplast Nyborg A/S og to posetyper fra firmaet Sækko A/S:
I Tabel 1.1 er poserne specificeret nærmere. De bionedbrydelige plastposer - alle stivelsesbaserede - var de eneste poser det var muligt at anskaffe i de mængder afprøvningen betingede når der ses bort fra posetyper der var valgt fra som følge af screeningsforsøgene (5, 6, 7, 11, 12 og 13). Poserne 5 og 6 blev valgt fra på grund af patentoplysninger om at polyethylen indgår i posematerialerne. Der blev i november 2000 udleveret bionedbrydelige plastposer til godt 1.200 husstande der fordelte sig med:
Hver husstand fik udleveret 60 stk. poser. Sammen med poserne blev udleveret et følgebrev (se Bilag D) der oplyste om formålet med afprøvningen hos husstandene, og som oplyste at man ønskede at opsamle brugernes erfaringer gennem en spørgeskemaundersøgelse, og at borgerne derfor kunne forvente at få tilsendt et spørgeskema på et senere tidspunkt. 5.1 Laboratorietest af bionedbrydelige poser under høje temperaturerDe 3 typer bionedbrydelige poser (indeholdende organisk affald i henhold til Århus Kommunes sorteringskriterier) er testet i varmeskab i forsøg på at simulere varme sommerdage (Bilag E). 6 beholdere med hver 2-4 poser med organisk affald blev placeret i et varmeskab ved 30° C i 14 dage. Der var tale om 2 beholdere med poser fra Trioplast (nr. 1), 2 beholdere med grønne poser fra Sækko, 60° C (nr. 2) og 2 beholdere med klare poser fra Sækko, 90° C (nr. 3). Samtlige poser var efter 7 dage intakte. Efter 14 dage var poserne fra Trioplast (nr. 1) (Billede 18) samt de klare poser fra Sækko 90° C (nr. 3) (Billede 19) fortsat intakte, mens der var tale om mindre huller/brister i en pose i den ene beholder med grønne poser fra Sækko, 60° C (nr. 2) og større huller/brister i 2 poser i den anden beholder med grønne poser fra Sækko (nr. 2) (Billede 20). Poserne fra Sækko, 60° C (nr. 2) gik i stykker da de blev løftet op som det fremgår af Billede 21.
Billede 18
Billede 19
Billede 20
Billede 21 5.1.1 Valg af temperaturIfølge Meteorologisk Institut eksisterer der ikke hedebølger i Danmark. Ved valg af temperatur er der derfor taget udgangspunkt i rapport fra Meteorologisk Institut om klima i Danmark i perioden 1990-99 /1/.
5.2 Århus Kommunes test af bionedbrydelige plastposer i indsamlingssystemetDe tre typer plastposer der blev udleveret til husstande i Århus Kommune for test for egnethed som indendørs opsamlingsmateriel, blev også testet for deres egnethed i forbindelse med indsamling med komprimatorvogn. I et indsamlingssystem som det der anvendes i Århus Kommune, hvor de indsamlede poser sorteres i henholdsvis grønne poser og øvrige poser i et optisk sorteringsanlæg, er det vigtigt at poserne fortsat er hele efter at de er indsamlet med komprimatorvogn. I december måned 2000 blev der over 2 dage foretaget specialindsamlinger af de bionedbrydelige plastposer, og poserne blev efter indsamlingen manuelt sorteret og vurderet. Plastposetype 1 (Trioplast) opsamlet hos såvel enfamilieboliger som etageboliger blev indsamlet i et læs8 sammen med plastposetype 2 (Sækko, 60° C) og plastposetype 3 (Sækko, 90° C); begge opsamlet hos etageboliger. Et andet læs9 bestod af plastposetype 2 (Sækko, 60° C) og plastposetype 3 (Sækko, 90° ); begge opsamlet hos enfamilieboliger. Af Tabel 5.1 fremgår en opgørelse over de indsamlede poser fordelt på poser der var henholdsvis åbne, hele, med små huller, med store huller og med svejsebrud. Tabel 5.1
5.2.1 Posetype 1 (Trioplast)Efter aflæsning lå den del af læsset der indeholdt posetype 1 fra enfamilieboliger, i den ene ende af den aflæssede bunke. Affaldet var her meget kompakt, og der forekom også løst haveaffald. Poserne var tydeligvis påvirket af det organiske affald og var meget møre. 78% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). Poserne er vist på Billede 22.
Billede 22 Plastposerne af type 1 opsamlet hos etageboliger lå mere tilgængelige i den anden del af læsset sammen med plastposer af posetype 3. Poserne er vist på Billede 23.
Billede 23 Denne del af læsset indeholdt en del løst affald i form af større dagrenovationsemner, papir, pap og storskrald. Plastposerne af type 1 var i denne del af læsset (opsamlet hos etageboliger) mere intakte end posetype 1 i den anden ende af læsset (opsamlet hos enfamilieboliger), men enkelte af poserne var dog møre. 60% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). Denne forskel på posetype 1, afhængig af om den er opsamlet hos enfamilieboliger eller etageboliger, må formodes primært at skyldes indsamlingsfrekvensen som hos enfamilieboliger er 14 dage, mens den hos etageboliger er 7 dage. 5.2.2 Posetype 2 (Sækko, 60° C)Posetype 2 opsamlet hos etageboliger (7 dages indsamlingsfrekvens) lå efter aflæsning midt i den aflæssede bunke. Affaldet var meget kompakt, og poserne var tydeligvis påvirket af det organiske affald. 88% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). De fleste af de poser der så hele ud når de lå i bunken, gik i stykker når de blev løftet ud fra den kompakte bunke. Læsset hvor posetype 2 var opsamlet hos enfamilieboliger (14 dages indsamlingsfrekvens), var meget kompakt efter aflæsning. 89% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1). De poser der så hele ud når de lå i bunken, gik hyppigt i stykker når de blev løftet ud af bunken. Poserne ses på Billede 24.
Billede 24 5.2.3 Posetype 3 (Sækko, 90° C)Posetype 3 opsamlet hos etageboliger (7 dages indsamlingsfrekvens) lå relativt tilgængelige i den del af læsset hvor også plastposer af posetype 1 opsamlet hos etageboliger lå, se Billede 25. Denne del af læsset indeholdt (som nævnt i afsnit 5.2.1) også meget løst affald i form af større dagrenovationsemner, papir, pap og storskrald. 53% af poserne havde store huller (se Tabel 5.1).
Billede 25 53% af plastposerne af posetype 3 opsamlet hos enfamilieboliger (14 dages indsamlingsfrekvens) havde store huller (se Tabel 5.1), og nogle plastposer gik i stykker når de blev løftet ud af bunken.
Billede 26 5.2.4 Opsummering for posetype 1, 2 og 3Alle tre posetyper var i større eller mindre grad påvirket af det organiske affald; både det organiske affald der var i poserne, og det organiske affald der var uden for poserne (haveaffald samt indhold fra itugåede poser). Den største påvirkning kunne registreres på de poser der var opsamlet over 14 dage i beholderne, samt på de poser der lå kompakt i de aflæssede bunker. Ingen af poserne var imidlertid i en sådan tilstand at de kunne gennemgå behandlingen på det optiske sorteringsanlæg. De indsamlede læs er ifølge oplysninger fra MiljøTeam Århus (der har forestået indsamlingen) komprimeret på normal vis. Det vil sige at de indsamlede poser er komprimeret/presset 4-5 gange. Hvilken tilstand de indsamlede poser vil være i såfremt de gennemgår en mere begrænset komprimering i forbindelse med indsamlingen, kan man på baggrund af den foretagne test ikke sige. Det vurderes dog at hverken posetype 1 (Trioplast) eller posetype 2 (Sækko, 60° C) vil være i en sådan tilstand at poserne vil kunne gennemgå behandlingen på et optisk sorteringsanlæg. Posetype 3 (Sækko 90° C) har i testen i indsamlingssystemet vist sig mere holdbar end de øvrige to posetyper, men det er dog kun ca. 50% af poserne der er vurderet som acceptable ved den gennemførte test i indsamlingssystemet. Vejle Kommune som i en årrække har foretaget indsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald i plastposer med henblik på behandling på et optisk sorteringsanlæg, oplyser10 at man her komprimerer ca. 3,5 gange. I Vejle Kommune justeres komprimeringen på de enkelte komprimatorvogne individuelt. Såfremt det konstateres at de indlæssede poser har taget skade, nedsættes komprimeringen. 5.3 SpørgeskemaundersøgelseI februar måned 2001 blev der udsendt spørgeskemaer til samtlige husstande der tidligere havde fået udleveret bionedbrydelige plastposer (i alt 1.263 husstande). De udsendte spørgeskemaer var mærket med 3 forskellige bogstaver, A, B og C, således at det ved behandlingen af de udfyldte spørgeskemaer var muligt at opgøre besvarelserne selvstændigt for hver af de 3 posetyper og dermed registrere om der var forskel på erfaringerne de 3 posetyper imellem. NB: I afrapporteringen i dette kapitel er brugt betegnelsen 1, 2 og 3 svarende til referencenumrene for poserne som angivet i Tabel 1.1, hvor 1 svarer til A, 2 svarer til B, og 3 svarer til C. De returnerede spørgeskemabesvarelser blev behandlet ved en simpel optælling af svar. Fordelingen af svar – for hver posetype og samlet for alle 3 posetyper – er registreret for hvert spørgsmål. Optællingerne af besvarelserne fremgår af Bilag F. 5.3.1 SpørgeskemaetSpørgeskemaet indeholdt 17 spørgsmål. Nogle af spørgsmålene var formuleret som lukkede spørgsmål med faste afkrydsningsmuligheder. Andre spørgsmål var formuleret med mulighed for at uddybe et svar (fx "Hvis nej, hvorfor ikke?") eller med en opremsning af faste afkrydsningsmuligheder der afsluttedes med opfordring til at angive "Andet". Spørgeskemaerne var adresserede, og det enkelte spørgeskema var vedlagt en frankeret svarkuvert samt et følgebrev. Kopi af følgebrev fremgår af Bilag G. Skemaerne var (som ovenfor nævnt) forsynet med bogstav A, B eller C. Dette var spørgeskemaernes eneste identifikation. Besvarelserne var anonyme, og det var derfor ikke muligt at rykke for ikke-besvarede spørgeskemaer. Spørgsmålene var arrangeret i 2 temaer: 1. Erfaringer med de bionedbrydelige plastposer - alene og sammenholdt med den pose
husstanden almindeligvis anvender (indhentet gennem 14 spørgsmål) 5.3.2 Indsamling og registrering af spørgeskemabesvarelserSpørgeskemaet er udsendt til i alt 1.263 husstande i Århus Kommune.
Af de i alt 1.263 udsendte spørgeskemaer blev 28 returneret med oplysning om "Adresseændring" eller "Adressaten ubekendt". I følgebrevet blev der opfordret til at personlige henvendelser vedrørende spørgeskemaet skete direkte til Teknologisk Institut. Teknologisk Institut har modtaget meget få henvendelser (5 henvendelser) fra borgere angående undersøgelsen og udfyldelse af spørgeskemaet. I alt blev 602 udfyldte skemaer returneret svarende til 49%. Returprocenten for brugere af de enkelte posetyper er henholdsvis:
Tabel 5.2
5.3.3 Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsenIkke alle respondenter har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, og i det følgende er de procentvise angivelser opgjort på baggrund af det antal besvarelser der foreligger på det enkelte spørgsmål. Kommentarer og uddybning af svar som respondenterne har angivet i spørgeskemaerne fremgår af Bilag H. 5.3.3.1 Erfaring med brug af de bionedbrydelige plastposer Formålet med de fire første spørgsmål har været at klarlægge om der overhovedet foregår en sortering af affaldet i organisk affald og restaffald (første spørgsmål) hos husstandene samt at undersøge om der foreligger erfaringer fra respondenternes side med brug af de bionedbrydelige plastposer over en periode. I gennemsnit er der 94% af respondenterne der oplyser, at de sorterer deres affald i organisk affald og restaffald (91%-96%) (Tabel 5.3). På spørgsmålet om man startede med at anvende de bionedbrydelige plastposer da poserne blev udleveret i november måned, svarede 95% ja (93%-98%) (Tabel 5.4), og 76% (74%-77%) oplyste at de fortsat anvendte de bionedbrydelige plastposer (Tabel 5.5). Som årsag til at de bionedbrydelige plastposer ikke længere anvendes hos 24% af respondenterne, angiver hovedparten (71% » 104 husstande) at det er fordi de ikke har flere poser, mens 16% (23 husstande) angiver at de er gået tilbage til at anvende den posetype de tidligere brugte fordi de synes at de er bedre end de bionedbrydelige poser. 13% (19 husstande) angiver at de ikke længere frasorterer organisk affald (Tabel 5.6). Fordelt på de tre posetyper ses det at henholdsvis 19% (posetype 1) og 20% (posetype 2) af husstandene er gået tilbage til at anvende den posetype man tidligere anvendte fordi man synes at den er bedre. Dette er imidlertid kun tilfældet for 5% af de respondenter der fik udleveret posetype 3). I gennemsnit har 95% anvendt de bionedbrydelige plastposer i mere end 1 måned, og 76% har anvendt poserne i mere end 2 måneder (Tabel 5.7). Respondenterne har således en reel erfaring med anvendelse af de bionedbrydelige plastposer. Tabel 5.3
Tabel 5.4
Tabel 5.5
Tabel 5.6
Tabel 5.7
I gennemsnit angiver 29% (18%-39%) at de har oplevet at de bionedbrydelige plastposer er gået i stykker under brug. Der er en væsentlig forskel på om man har oplevet at poserne er gået i stykker afhængig af om man har anvendt posetype 1, 2 eller 3 (Tabel 5.8). 39% af dem der har anvendt posetype 2, oplyser at de har oplevet at de bionedbrydelige poser er gået i stykker under brug, mens andelen er 29% for posetype 1 og kun 18% for posetype 3. Tabel 5.8
For posetype 1's vedkommende angiver den største andel at poserne er gået i stykker når de blev sat i stativet (33%), mens det for posetype 2’s vedkommende er når der bliver lagt varme emner i posen (25%). Posetype 2 er den posetype der nedbrydes ved 60° C . Tabel 5.9
I gennemsnit svarer 78% (65%-88%) at de poser de tidligere anvendte, oftere gik i stykker end de bionedbrydelige plastposer (Tabel 5.11). Tabel 5.10
Tabel 5.11
Som udgangspunkt for opgørelse af andele i dette spørgsmål er anvendt det antal respondenter der har besvaret spørgeskemaets spørgsmål 4 ("Hvor længe har du anvendt de bionedbrydelige plastposer?") (Tabel 5.7). Der er flere der oplyser hvor længe de har anvendt de bionedbrydelige plastposer end der er respondenter der oplyser at de sorterer i organisk affald og restaffald. Årsagen hertil formodes at være at de bionedbrydelige plastposer også er anvendt til usorteret affald i husstande der ikke foretager sortering i organisk affald og restaffald. Flere kommentarer angivet af respondenterne i spørgeskemaet understøtter denne formodning. På spørgsmålet om i hvilke situationer poserne er gået i stykker, fordeler svarene sig for alle tre posetypers vedkommende nogenlunde ligeligt mellem de tre svarmuligheder der var givet i spørgeskemaet (Tabel 5.13). Tabel 5.12
Tabel 5.13
Tabel 5.14
På spørgsmålet om de bionedbrydelige poser sidder godt fast i stativet, svarer i gennemsnit 85% (83%-89%) ja (Tabel 5.15). Af de respondenter der svarer at poserne ikke sidder godt fast i stativet, svarer i gennemsnit 79% ja til at det er fordi posen ikke passer i størrelse til stativet. De resterende 21% svarer at de ikke anvender stativ, men fx spand, krukke eller balje. Tabel 5.15
I gennemsnit angiver 39% (34%-47%) at den bionedbrydelige plastpose er lettere at lukke/binde med knude end den pose der normalt anvendes. I gennemsnit 10% (9%-11%) angiver at den plastpose der normalt anvendes, er lettest at lukke/binde med knude, mens i gennemsnit 51% (43%-57%) angiver at der ikke er forskel (Tabel 5.17). Tabel 5.16
Tabel 5.17
Tabel 5.18
Tabel 5.19
Der kan generelt ikke registreres væsentlige forskelle på besvarelserne afhængigt af om respondenterne bor i enfamiliebolig eller i lejlighed. Den mest markante forskel kan registreres i spørgsmål 1 hvor 85% af de husstande der svarer at de ikke sorterer i organisk affald og restaffald, bor i lejlighed. Derudover kan der ved følgende spørgsmål konstateres mere end 15 procentpoints forskel på svarene fra husstande i de to boligtyper:
Tabel 5.20
Respondenterne er ved flere spørgsmål blevet opfordret til at give bemærkninger. Disse bemærkninger er nedenfor resumeret. Spørgsmål 1 - Hvorfor sorteres ikke i organisk affald og restaffald? Det er kun ca. 6% der oplyser at de ikke sorterer deres affald i organisk affald og restaffald. De husstande der i tilknytning til spørgsmål 1 i spørgeskemaet oplyser hvorfor de ikke sorterer deres affald, oplyser i en del tilfælde at årsagen til at de ikke sorterer, er at de har meget lidt affald. Andre svar er fx "Har ikke noget stativ", "Det er lidt besværligt", "Dårlig vane" og lignende. Spørgsmål 3 - Hvorfor anvendes ikke længere de bionedbrydelige plastposer? Andre kommentarer Der er her mange forskellige begrundelser for ikke længere at anvende de bionedbrydelige poser. Kommentarer spænder fra at poserne let går i stykker over at man ikke ved hvad der sker med affaldet (brændes det) til at hunden har spist rullen med poser. Spørgsmål 8 - Yderligere situationer, hvor de bionedbrydelige poser er gået i stykker Der er også her angivet en del forskellige situationer hvor poserne er gået i stykker. Det drejer sig fx om "Når der har været tungt affald", "Hvis der har været en skarp genstand i posen", "Ved jord fra en urtepotte". Ved posetype 2 (Sækko, 60° C) er der et par bemærkninger om at posen er gået i stykker ved "Lunkne ting". Spørgsmål 10 - Sidder de bionedbrydelige poser godt fast i stativet? Andre årsager end at posen ikke passer i stativet Her er det mest udbredte svar "Vi bruger ikke stativ" eller lignende. Spørgsmål 14 - Hvilken posetype er samlet set mest anvendelig? (Den bionedbrydelige pose (74%)) Bemærkninger drejer sig her primært om at man synes at posen er behageligere at håndtere end den normalt anvendte pose. Bemærkninger som "Den er rarest at have med at gøre", "Den er rummelig, blød og handy", "Nemmere at binde og meget solid", "De er meget elastiske", "Jeg synes at de er virkelig gode – håber at de fortsat kan fås". Desuden er der en del der svarer at de synes at de bionedbrydelige poser er bedst, netop fordi de er bionedbrydelige. (Den posetype, der normalt anvendes (26%)) Bemærkningerne går her hovedsagelig på at de ikke passer til det stativ/eller andet man anvender. Nogle anvender normalt poser med snøre og er glade for det eller anvender meget kraftige poser. Desuden er der nogle bemærkninger om at den bionedbrydelige pose bliver fugtig uden på/at den sveder. Ved posetype 2 (Sækko 60° C) er der også her nogle bemærkninger om at poserne går i stykker når der lægges varme ting i dem. 5.3.3.6 Samlet vurdering På spørgsmålet om hvilken posetype respondenterne samlet set syntes var mest anvendelig/bedst – den bionedbrydelige plastpose eller den pose man plejede at anvende - svarede i gennemsnit 74% at de syntes at den bionedbrydelige plastpose var den bedste. For alle tre posetypers vedkommende var andelen af respondenter der foretrak den bionedbrydelige plastpose, væsentligt højere end andelen af respondenter der foretrak den posetype de plejede at anvende. Lavest lå posetype 2 med 69% der foretrak denne frem for den posetype de plejede at anvende, og højest lå posetype 3 hvor 80% foretrak denne frem for den posetype de plejede at anvende (Tabel 5.12). Tabel 5.21
Kun gennemsnitlig 16% er gået tilbage til den posetype de tidligere anvendte fordi de synes at den er bedre, ligesom der i gennemsnit er 78% der oplyser at de tidligere anvendte poser oftere gik i stykker under brug end de bionedbrydelige plastposer. Betragtes forskellene i besvarelserne fra brugerne af de tre posetyper, ses det at posetype 3 generelt har fået en lidt mere positiv bedømmelse end de to øvrige posetyper. Af Tabel 5.6 ses at kun 5% af brugerne af posetype 3 er gået tilbage til at anvende den tidligere anvendte posetype fordi denne var bedre, mens det var tilfældet for 19% og 20% for brugere af henholdsvis posetype 1 og posetype 2. 82% af brugerne af posetype 3 svarer nej til spørgsmålet om de bionedbrydelige plastposer er gået i stykker under brug, mens der for brugere af posetype 1 og 2 er henholdsvis 71% og 61% der svarer nej til spørgsmålet (Tabel 5.8). Ligeledes er der 88% af brugerne af posetype 3 der svarer at de poser de tidligere anvendte, gik i stykker oftere end de bionedbrydelige plastposer, mens de tilsvarende andele er 82% og 65% for henholdsvis posetype 1 og 2 (Tabel 5.11). Det er kun 15% af brugerne af posetype 3 der oplyser at de har oplevet at de bionedbrydelige plastposer er gået op i svejsningen, mens der er tale om 32% og 35% for henholdsvis posetype 1 og 2 (Tabel 5.12). Endvidere synes 47% af brugerne af posetype 3, at det er lettere at lukke/binde den bionedbrydelige plastpose med knude end de posetyper de tidligere anvendte, mens de tilsvarende andele er 38% og 34% af brugere af henholdsvis posetype 1 og 2. 10% finder derimod at den posetype de plejer at anvende, er lettest at lukke/binde med knude, mens den resterende andel ikke synes der i denne sammenhæng er forskel på den bionedbrydelige plastpose og den pose de plejer at anvende (Tabel 5.17). 5.4 StudieturDer er foretaget en studietur til Schweiz den 16. og 17. september 2001 for at indhente viden om bionedbrydelige posers egnethed i relation til indsamling af organisk dagrenovation bioforgasning eller kompostering. I Schweiz benytter man i udstrakt grad bionedbrydelige poser til dette formål. Studieturen kom i stand med assistance fra Sækko og Polargruppen der fremstiller bionedbrydelige plastposer for Sækko i Mater-Bi-kvaliteter. Studiegruppen bestod af repræsentanter for Århus Kommunale Værker, Teknologisk Institut, Sækko og Miljøstyrelsen. Programmet i Schweiz var sammensat af René Estermann fra firmaet Komposto der på konsulentbasis rådgiver kommuner i Schweiz om indsamlingsordninger og biogas- og komposteringsanlæg. I studieturen var indlagt en generel orientering om indsamlingssystemer i Schweiz efterfulgt af besøg til det ansvarlige kontor i Bienne for indsamling af byens affald og besøg på biogasanlægget VEGAS og Alfred Müller AG biogas- og komposteringsanlæg. For to år siden begyndte anvendelse af bionedbrydelige plastposer i Bienne med godt resultat. Til opsamling af den organiske del af dagrenovationen benyttes bionedbrydelige poser i Mater-Bi NF-kvalitet i tykkelsen 20 m m og til haveaffald i 60 m m. Poserne har typisk et volumen på 5 liter, 10 liter og 15 liter og har siden 1999 kunnet købes i de større supermarkedskæder (Migros, Coop). Prisen for 10 stk. 5 liter poser er i størrelsesordenen 3 SFr og for 10 liter poser 3,8 SFr. De bionedbrydelige plastposer er meget populære til indvendig beklædning af det anvendte opsamlingsmateriel, og de fremstilles til dette formål i størrelserne 140 liter, 240 liter og 660 liter. McDonald's afleverer i øjeblikket sit organiske affald til bioforgasning i bionedbrydelige plastposer. Det er interessant at bemærke at man er begyndt at sælge frugt og grønt emballeret i bionedbrydelige plastposer som efterfølgende kan bruges som affaldsposer. Den organiske del af dagrenovationen indsamles en gang om ugen for at reducere lugtgener. Der er ingen problemer med posernes mekaniske egenskaber ved dette indsamlingsinterval. Haveaffald indsamles hver anden eller tredje uge. Da man indsamler organisk dagrenovation for sig, giver det ikke anledning til problemer hvis poserne revner under transport som det vil være tilfældet ved Århus Kommunes indsamlingssystem. Anvendes der en lukkemekanisme for poserne, er denne også fremstillet i bionedbrydeligt plastmateriale, og man sikrer sig at der ikke anvendes tungmetalholdige trykfarver på poserne. Myndighederne forlanger af poseleverandører at poserne er i overensstemmelse med den tyske standard DIN 54 900 for bionedbrydelige plastmaterialer. Det er en fordel ved anvendelse af de bionedbrydelige plastposer at de er tilstrækkeligt transparente til at renovationsarbejderne kan kontrollere om borgerne lægger genstande i det "grønne" affald som ikke er tilladt, og man slår hårdt ned over for borgere der ikke overholder reglerne, idet de tvinges til selv at transportere affaldet til indsamlingsstationerne. Ved interviews på biogasanlæggene vedrørende de bionedbrydelige plastposers egnethed i relation til bioforgasning var det et klart indtryk at man ikke mente at have praktiske problemer med poserne selvom de blev shreddet direkte ned i rådnetanken. Dog skal det tilføjes at man på VEGAS renser rådnetanken for urenheder hver anden måned på grund af lange strimler fra de bionedbrydelige plastsække til haveaffald eller til foring af beholdere og containere hvor man på biogasanlægget i Spørring kun forventer at skulle foretage service på tanken 1 gang om året. Man havde dog ikke foretaget tilsvarende grundige undersøgelser af de bionedbrydelige posers skæbne i rådnetanken svarende til de forsøg Teknologisk Institut foretog på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg med nedsænkning af net med de bionedbrydelige plastposer. Det er interessant at notere sig at hverken komposteringsanlæg eller biogasanlæg accepterer modtagelse af kød- og fiskeaffald på grund af BSE-problematikken. Det blev på turen oplyst fra Sækko at man i Antwerpen har startet et indsamlingssystem for 200.000 husstande baseret på bionedbrydelige plastposer i Mater-Bi-kvalitet. Polargruppen fremhæver endvidere over for Teknologisk Institut at de bionedbrydelige Mater-Bi-baserede poser kan ånde vand igennem materialet, og at dette reducerer lugtgener fra affaldet samtidig med at der sker en vægtreduktion. Novamont der fremstiller Mater-Bi, har endvidere oplyst at man nogle steder i Italien anvender bionedbrydelige plastposer til opsamling af organisk dagrenovation. Denne opsamling sker dagligt. Med hensyn til schweiziske LCA-analyser på bionedbrydelige plastposer er det indtrykket at man ved miljøvurderingen indregner en større renhed af affaldet fordi poserne motiverer beboerne til at være mere omhyggelige i deres sorteringsarbejde. Dette understøttes af muligheden for at inspicere renheden gennem poserne på grund af deres transparens. Dette aspekt er ikke medtaget i Teknologisk Instituts miljøvurderinger af de bionedbrydelige plastposer.
6. Økonomiske vurderinger
6.1 Priser på poserPriser på varer som fx affaldsposer er meget afhængige af den mængde der skal aftages, og det kan af hensyn til konkurrenceforhold være svært at få oplyst eksakte kvantumsrabatter. Priserne i Tabel 6.1 skal derfor tages som et overslag over listepriser og må forventes at kunne ændres en del ved en større aktuel ordre. For alle plastbaserede poser er der regnet med en tykkelse på 25 m m hvilket er mere end den normalt forhandlede tykkelse på ca. 17 µm, og for papirposerne fra Bates regnes med standardtykkelsen (ca. 100 µm). Tabel 6.1
Prisen på polyethylenposer (nr. 15) er typisk under 20 øre pr. pose ved indkøb af stort antal, mens poser af polyesterfolie (nr. 8 og 9) er vurderet til en pris på 4-4,5 gange en tilsvarende pose af PE, dvs. ca. 80 øre pr. pose. Papirposerne fra Bates findes kun i en 8 og en 12 liter-version hvor det er 8 liter-versionen (nr. 14) der sammenlignes med i nærværende undersøgelse. Polylactatposerne (nr. 7) er vurderet til en pris på ca. 25 øre. Dette er baseret på en planlagt storskalaproduktion af Eco-PLA hvor produktionen øges ved Cargill-Dow fra ca. 4.000-8.000 tons pr. år til 140.000 tons pr. år. Det nye anlæg skal være i drift i 2001 og forventes at kunne producere Eco-PLA til ca. 1.950 DM/ton hvilket kun er ca. 20% over produktionsprisen af polyethylen. Omkostningerne til poseblæsning af polylactatposer regnes sammenlignelige med omkostningerne til blæsning af polyethylenposer.
7. ReferencerDomela, I. og Nejrup, D. (1999) Pommer, K.; Bech, P.; Wenzel, H.; Caspersen, N. og Olsen, S.I. (2001) Tønning, K.; Ottosen, L.M.; Malmgren-Hansen, B.; Petersen, C. og Skovgaard, M. (1997) Bilag A: Analyse af husstandsomdelte stivelsesbaserede bionedbrydelige poser for phthalatblødgørere Der er foretaget analyse for evt. indhold af phthalatblødgørere i de tre bionedbrydelige posetyper der blev udvalgt til husstandsomdeling i Århus Kommune. De metoder der har været anvendt, er faststof kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR), infrarød spektroskopi (FTIR) og gaschromatografi kombineret med massespektroskopisk detektion (GC/MS). Der er endvidere sket en ekstraktion af poserne med diethylether som er det opløsningsmiddel der anvendes ved ekstraktion af phthalatblødgørere. Ekstraktet er både anvendt ved FTIR-analysen og ved GC/MS-analysen. Alle de nævnte undersøgelsesmetoder på nær selve ekstraktionen er baseret på måling af spektroskopiske egenskaber af prøverne. For GC/MS sker detektionen dog først efter at de forskellige kemiske komponenter er adskilt fra hinanden i en gasstrøm. Alle tre metoder er værdifulde til at karakterisere organiske stoffer, men GC/MS-analysen er den mest selektive over for phthalatblødgørere. Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående. NMR-analyse af bioposer De optagne spektre er vist på Figur 1 for en referenceblanding (KC 2211-01), på Figur 2 for Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2), på Figur 3 for Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) og på Figur 4 for Trioplast/Biotec (nr. 1). På alle figurerne er spektre øverst optaget uden CP og nederst med CP. Spektret af Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) vist i Figur 2 har en meget stor lighed med spektret i Figur 1 (der ses dog et svagt signal ved 164 ppm som ikke findes i KC 2211-01). Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) og referencematerialet KC 2211-01 må bestå af de samme komponenter og i nogenlunde samme blandingsforhold. Fra spektrene optaget med CP ser det ud til at stivelse/caprolacton-forholdet er lidt større (omkring 20%?) i KC 2211-01 end i Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C. KC 2211-01 er en referenceblanding af bioplast fremstillet af Teknologisk Institut ud fra 40% termoplastisk kartoffelstivelse og 60% e -polycaprolactan. Fra spektrene optaget uden CP kan det estimeres at glycerinindholdet er nogenlunde ens i de to prøver. Ved sammenligning af spektrene af Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3, Figur 3) og Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2, Figur 2) ses for det første afvigelser i området 20-40 ppm og for det andet at Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C giver ekstra signaler ved 130-135 (alken/aromat) og 165 ppm (carboxylsyre eller ester). For området 20-40 ppm ser det ud som om signalet ved 28 ppm (Figur 1) er flyttet sammen med de to signaler ved 25 ppm, samtidig med at liniebredden er øget i Figur 3. Dette tyder på at caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) har en anden konformation som ikke er så veldefineret som i Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2), og med lidt mere dynamik. De ekstra signaler i Figur 3 giver ikke tilstrækkelig information om strukturen, men en mulighed er phtalsyre/ester eller aromatisk polyester. Det skal også nævnes at komponenten med signaler 130, 135 og 165 ppm består af såvel en krystallisk fase uden dynamik (de skarpe signaler der ses i spektret med CP) som en amorf, dynamisk fase der giver de brede signaler i spektret uden CP. I spektrene optaget med CP er signalerne fra stivelsen væsentligt stærkere relativt til caprolactonen end det er tilfældet for Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C. Denne effekt kan skyldes den øgede dynamik for caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C, hvilket ville give mindre intensitet for disse signaler, men nok mere sandsynligt et væsentligt højere stivelsesindhold i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C. Det tredje materiale Trioplast/Biotec (nr. 1) har en sammensætning der er stort set identisk med Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C bortset fra at der er en ekstra komponent i (Figur 4). I spektret uden CP ses tydeligt et signal fra denne komponent ved 17 ppm, og en mere detaljeret analyse afslører også signal ved 70 ppm der "udfylder" mellemrummet mellem signalerne ved 65 og 73 ppm. Forskellen på Trioplast/Biotec og Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C ses imidlertid tydeligst ved differensen af spektrene i Figur 3 og 4 optaget med CP. Dette er vist i Figur 5 hvor der tydeligt ses tre signaler ved 170, 69 og 17 ppm. Disse signaler kan passe med polylactat. Figur 5 viser også at de øvrige signaler (stivelse, alken/aromat og 20-40 ppm) alle er elimineret ved substraktionen. Konklusion - bionedbrydelige poser Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) er næsten identisk med referencematerialet KC 2211-01; dog er der et lidt lavere indhold af stivelse, mens indholdet af de øvrige komponenter er ens. Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) indeholder sandsynligvis de sammen komponenter som Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2) plus en ekstra komponent som ikke er identificeret. Den ekstra komponent indeholder en carboxylsyre eller esterfunktion samt alken/aromatiske C-atomer. En mulighed kunne være en aromatisk polyester eller phtalsyre/ester. KC 2211-01 er en bionedbrydelig plast fremstillet af Teknologisk Institut ud fra kartoffelstivelse og polycaprolacton. Denne plast består af en blanding af 40% plastificeret kartoffelstivelse med lav fosforyleringsgrad og 60% polycaprolacton. Den termoplastiske kartoffelstivelse er fremstillet ved at blande 65% kartoffelstivelse med 24,5% glycerin og 2,5% polyethylenglycol og justering af vandindholdet med 8%. Den phthalsyreenhed spektrene af de to 90° C stabile stivelsesbaserede poser fra henholdsvis Sækko (nr. 3) og Trioplast (nr. 1) viser, kunne tyde på at den bionedbrydelige polyester der indgår, indeholder copolymeriseret terephthalsyre i polymerkæden, som man kender det fra Ecoflex (nr. 9). Det kan oplyses at terephthalsyre indgår som byggesten i polyesteren PET der anvendes til sodavandsflasker, og at terephthalsyre ligeledes indgår i polyesterbaserede tøjfibre (Terylene). Det har således intet med phthalsyreblødgørere at gøre. Caprolactonen i Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) er til stede i en anden konformation som er mindre veldefineret og mere dynamisk end i Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2). Stivelsesindholdet er sandsynligvis større end i Sækko/Mater-Bi, grøn, 60° C (nr. 2). Trioplast/Biotec (nr. 1) består af de samme komponenter og i samme mængdeforhold som Sækko/Mater-Bi, hvid, 90° C (nr. 3) samt en ekstra komponent som tentativt er identificeret som polylactat. Infrarød analyse Poserne har først været forsøgt ekstraheret med methylenchlorid, men det måtte opgives da poserne gik helt i opløsning. Herefter skete ekstraktion med diethylether som er det opløsningsmiddel der anvendes ved ekstraktion af PVC for phthalatblødgørere. Ekstraktionsmængderne er meget lave som det fremgår af prøvningsrapport. Der har ikke i FTIR- spektrene kunnet genkendes toppe svarende til phthalatblødgørere, men der erkendes esterresonans i spektrene i overensstemmelse med NMR-analysens resultat. Der erkendes resonanstoppe i alle tre undersøgte posetyper svarende til glycerin. Gaschromatografisk-massespektroskopisk analyse (GC/MS) Som det fremgår af analyserapport (nr. 10845) findes der ikke phthalatblødgørere i de tre undersøgte posetyper.
Figur 1 - 40% termoplastisk kartoffelstivelse, 60% e-polycaprolacton
Figur 2 - Sækko/Mater-Bi, grøn, 60ºC
Figur 3 - Sækko/Mater-Bi, hvid 90ºC
Figur 4 - Trioplast/Biotec
Figur 5 - Differensspektrum af CP-NMR-spektrene for Sækko, 90ºC og Trioplast 90ºC
8. juni 2001 PrøvningsrapportRekvirent Teknologisk Institut Prøvning FTIR af folier Prøveemner Folier med følgende mærkning:
Prøvningsmetoder FTIR direkte på folier før og efter ekstraktion med ether. FTIR på tørstof fra ekstrakt Prøvningsudstyr Nicolet Magna 550 Prøvningsresultat Prøvningsdato: 31. maj 2001 Resultater
Telefon: 72 20 31 15 (direkte) Vilkår: Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de prøvede emner. Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Teknologisk Institut Opgave nr. 10845
Kemiteknik, Århus
Indhold i g/kg plast
- betyder under detektionsgrænsen Analysemetode GC-MS screening af etherekstrakt Kommentar Indholdet i prøverne er beregnet som bis(2-ethylhexyl)phthalat
Bilag B:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folie type |
Punkteringsstyrke, N |
Sækko hvid, 90°C |
4,99 (0,75) |
Sækko grøn, 60°C |
3,76 (0,38) |
Trioplast/Biotec |
6,38 (0,34) |
ÅKV grøn PE, 33 µm |
8,30 (0,32) |
ÅKV sort PE, 29 µm |
6,62 (0,27) |
Tallene i parentes angiver standardafvigelsen ved 10 gentagelser.
Attestation
Søren Pedersen
Akademiingeniør
Materialeteknologi/Plast
Telefon: 72 20 31 15 (direkte)
Telefax: 72 20 31 11
Vilkår: Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de prøvede emner.
Prøvningsrapporten må gengives i sin helhed. Uddrag af rapporten må gengives efter
prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
8. juni 2001
sfp/gks
131-15207/50
Rap. nr. 15207-01
Prøvningsrapport
Rekvirent
Teknologisk Institut
Miljø- og Affaldsteknik
Teknologiparken
8000 Århus C
Prøvning
Trækprøvning af folier, på langs og tværs af pose
Prøveemner
Folier med følgende mærkning:
- Sækko hvid, 90°C
- Sækko grøn, 60°C
- Trioplast/Biotec
- ÅKV grøn PE, 33 µm
- ÅKV sort PE, 29 µm
Prøvningsmetoder
ISO 527-3, prøveemne type 5
Trækhastighed: 500 mm/min
Gauge længde: 40 mm
Temperatur: 23ºC
Prøvningsudstyr
Instron model 5569
Prøvningsresultat
Prøvningsdato: 31. maj 2001
Resultater
Folie type |
Retning |
Folie tykkelse, |
Flyde- |
Brud- |
Brud- |
Sækko hvid, |
Langs |
0,020 (0,003) |
- |
30,2 (0,95) |
613 (14,8) |
Tværs |
0,021 (0,002) |
8,1 (1,0) |
24,1 (1,5) |
955 (28,8) |
|
Sækko grøn, |
Langs |
0,026 (0,002) |
11,1 (0,62) |
26,0 (3,9) |
745 (76,4) |
Tværs |
0,024 (0,002) |
8,6 (0,26) |
16,8 (0,93) |
655 (20,0) |
|
Trioplast/ |
Langs |
0,024 (0,002) |
- |
33,9 (1,0) |
359(46,6) |
Tværs |
0,024 (0,001) |
9,5 (0,26) |
25,7 (1,1) |
696 (24,2) |
|
AKV grøn PE, |
Langs |
0,033 (0,002) |
12,1 (0,30) |
36,0 (2,3) |
809 (21,0) |
Tværs |
0,032 (0,003) |
12,7 (0,11) |
35,2 (1,3) |
1225 (64,4) |
|
AKV sort PE, 29 µm |
Langs |
0,026 (0,001) |
11,7 (0,26) |
42,0 (1,8) |
932 (58,7) |
Tværs |
0,027 (0,002) |
11,1 (0,35) |
32,5 (1,7) |
1166 (57,5) |
Tallene i parentes angiver standardafvigelsen ved 5 gentagelser.
Attestation
Søren Pedersen
Akademiingeniør
Materialeteknologi/Plast
Telefon: 72 20 31 15 (direkte)
Telefax: 72 20 31 11
Vilkår: Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de prøvede emner.
Prøvningsrapporten må gengives i sin helhed. Uddrag af rapporten må gengives efter
prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
8. juni 2001
sfp/gks
131-15207/50
Rap. nr. 15207-02
Prøvningsrapport
Rekvirent
Teknologisk Institut
Miljø- og Affaldsteknik
Teknologiparken
8000 Århus C
Prøvning
Rivestyrke, på langs og tværs af pose
Prøveemner
Folier med følgende mærkning:
- Sækko hvid, 90°C
- Sækko grøn, 60°C
- Trioplast/Biotec
- ÅKV grøn PE, 33 µm
- ÅKV sort PE, 29 µm
Prøvningsmetoder
DS/ISO 6383/1 (1985)
Trækhastighed: 200 mm/min
Temperatur: 23°C
Prøvningsudstyr
Instron model 5569
Prøvningsresultat
Prøvningsdato: 31. maj 2001
Resultater
Folie type |
Retning |
Folie tykkelse, |
Rivestyrke, |
Rivestyrke, |
Sækko hvid, |
Langs |
0,023 (0,002) |
|
144 (18,8) |
Tværs |
0,020 (0,001) |
174 (18,2) |
|
|
Sækko grøn, |
Langs |
0,025 (0,002) |
|
68(8,6) |
Tværs |
0,027 (0,002) |
|
147 (29,8) |
|
Trioplast/ |
Langs |
0,023 (0,001) |
18,7 (3,5) |
|
Tværs |
0,024 (0,001) |
79(2,4) |
|
|
AKV grøn PE, |
Langs |
0,031 (0,003) |
|
195 (8,5) |
Tværs |
0,033 (0,003) |
219 (10,3) |
|
|
AKV sort PE, |
Langs |
0,024 (0,001) |
|
194 (25,6) |
Tværs |
0,024 (0,002) |
227 (6,2) |
|
Tallene i parentes angiver standardafvigelsen ved 5 gentagelser.
Attestation
Søren Pedersen
Akademiingeniør
Materialeteknologi/Plast
Telefon: 72 20 31 15 (direkte)
Telefax: 72 20 31 11
Vilkår: Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de prøvede emner.
Prøvningsrapporten må gengives i sin helhed. Uddrag af rapporten må gengives efter
prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Bilag C:
MEKA-skemaer
Produkt: Biotech affaldsposer, Trioplast/Biotec (nr. 1)
Volumen 17 liter, vægt 10,2 g pr. stk.
|
Materialefasen |
Produktions- |
Transport |
Bortskaffelses- |
Materialer |
Stivelse |
Ingen |
Ingen |
Ingen |
Energi |
62 MJ/kg |
30 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
20 MJ/kg |
Kemikalier |
Stivelse/glycerin/ |
Pigmenter |
Ingen |
|
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: Mater-Bi-affaldsposer: Sækko/Mater-Bi, 60ºC (nr. 2) og Sækko/Mater-Bi,
90ºC (nr. 3) og Wenterra Biosac (nr. 4)
Volumen 17 liter, vægt 9,7 g pr. stk.
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
Majsstivelse |
|
Ingen |
Ingen |
Energi |
62 MJ/kg |
30 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
20 MJ/kg |
Kemikalier |
Ukendt |
Pigmenter |
Ingen |
|
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: Biodegradable Starch Resin affaldsposer, Nordexport/Kina (nr. 5 og 6)
Volumen 17 liter, vægt 10,5 g pr. stk.
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
Stivelse |
|
Ingen |
Ingen |
Energi |
62 MJ/kg |
30 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
20 MJ/kg |
Kemikalier |
Natriumhydroxid |
Pigmenter |
Ingen |
|
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: Folie, Eastman Chemical/Eastar (nr. 8) samt Rosenlew/Ecoflex (nr. 9)
Ved antaget volumen på 17 liter og tykkelse 25 µm er vægt ca. 10 g pr. stk.
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
|
|
Ingen |
Ingen |
Energi |
100 MJ/kg |
20 MJ/kg |
< 5MJ/kg |
27 MJ/kg |
Kemikalier |
Ukendt |
Pigmenter |
Ingen |
|
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: PLA-poser, Polylactat Cargill-Dow/Eco-PLA (nr. 7)
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
Majsstivelse forgæret af mælkesyre- |
|
Ingen |
Ingen |
Energi |
I alt 62 MJ/kg |
20 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
Brændværdi 20 MJ/kg |
Kemikalier |
Gødning pesticider, pigmenter |
|
Ingen |
Ingen |
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: Polyethylenaffaldsposer (nr. 15)
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
Naturgas |
|
Ingen |
Ingen |
Energi |
75 MJ/kg |
20 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
Brændværdi |
Kemikalier |
Katalysator |
Pigmenter |
Ingen |
Ingen |
Andet |
|
|
|
Godskrivning: |
Produkt: Papiraffaldsposer, Bates/biopose (nr. 14)
Volumen 8 liter, vægt 19 g pr. stk.
|
Materialefasen |
Produktionsfasen |
Transport |
Bortskaffelsesfasen |
Materialer |
Cellulose |
Kraftpulp |
Ingen |
Ingen |
Energi |
|
40 MJ/kg |
< 5 MJ/kg |
Brændværdi |
Kemikalier |
|
< 1,5% tilsætningsstof |
Ingen |
|
Andet |
Vand |
Vand |
|
Godskrivning: |
Bilag D:
Følgebrev fra Århus Kommunale Værker vedr. test af bionedbrydelige poser
Kære beboer
Nu går testen of bionedbrydelige affaldsposer i gang!
Du har sammen med denne information modtaget to ruller bionedbrydelige plastposer.
Sortering
Vi vil bede dig begynde at bruge poserne til det organiske affald med det samme. På bagsiden of denne information finder du en sorteringsvejledning, som kan være til hjælp, når du skal sortere dit affald. Her vil vi bede dig være opmærksom på, at denne sorteringsvejledning er lidt anderledes end den du hidtil har sorteret efter. F.eks. skal kattegrus og papbakker til bl.a. æg og grøntsager nu i restaffaldsposen. Det skyldes, at det organiske affald skal føres til bioforgasning.
Hæng sorteringsvejledningen op et sted, hvor den er nem at se. Når posen er fyldt, binder du en forsvarlig knude som anvist på bagsiden. De fyldte poser afleveres i beholderen for organisk affald som du plejer.
Hvad sker der videre
Når det organiske affald er indsamlet, køres udvalgte læs til ÅKV's biogasanlæg i Spørring. Her tjekkes om poserne er beskadiget under indsamlingen, og det undersøges, om de kan oploses i biogasanlægget.
Det organiske affald, der ikke fores til biogasanlægget, køres til Vejle Kommunes komposteringsanlæg.
Efter testen
Når du har brugt alle de poser, du nu har Met udleveret, er din aktive deltagelse i testen forbi. Tilbage er blot at bede dig udfylde det sporgeskema, som Teknologisk Institut vil sende til dig, når testen er forbi. På forhånd tak for hjælpen.
SpørgsmåI?
Har du spørgsmål i forbindelse med testen of bionedbrydelige affaldsposer, er du velkommen til at kontakte Tom Andersen på telefon 8940 1922.
Med venlig hilsen
| Århus Kommunale Værker | Posetype C (Sækko 90°C) |
Sorteringsvejledning:
Organisk affald
Alle madvarer - uden emballage
Afskårne blomster
Brød og kagerester
Ekskrementer fra mindre dyr (inkl.savsmuld/hø)
Fedt og sovs
Fisk og fiskeben
Frugt og grøntsager
Kaffegrums og teblade
Kød og pålæg
Køkkenrullepapir
Potteplanter (uden potter)
Skaller fra æg og nødder
Restaffald
Aluminiumsbakker og folie
Aske fra askebæger og brændeovn
Bleer og hygiejnebind
Emballager:
Flamingo - kasser og bakker
Kapsler
Korkpropper
Låg
Pap- og papirbakker
Skumbakker
Æggebakker - pap og plast
Engangsservice
Glasskår
Kattegrus
Konservesdåser
Korkpropper
Mælke- og juicekartoner
Plast (folie, poser, flasker etc.)
Porcelæn og ler- og stentøj
Snavset papir og pap
Støvsugerposer
Øvrigt affald
TOAN
Lukning af pose:
Tag fat i posens to øverste hjørner og slå en knude.
Kære beboer
Nu går testen af bionedbrydelige affaldsposer i gang!
Du har sammen med denne information modtaget to ruller bionedbrydelige plastposer.
Sortering
Vi vil bede dig begynde at bruge poserne til det organiske affald med det samme. På bagsiden af denne information finder du en sorteringsvejledning, som kan være til hjælp, når du skal sortere dit affald. Her vil vi bede dig være opmærksom på, at denne sorteringsvejledning er lidt anderledes end den du hidtil har sorteret efter. F.eks. skal kattegrus og papbakker til bl.a. æg og grøntsager nu i restaffaldsposen. Det skyldes, at det organiske affald skal føres til bioforgasning.
Desuden vil vi gøre dig opmærksom på„at de bionedbrydelige poser ikke kan tåle skoldhed affald. Lad det du skal smide ud være afkølet så meget, at du ikke selv brænder dig på det, inden du smider det i den bionedbrydelige pose. Hæng sorteringsvejledningen op et sted, hvor den er nem at se. Når posen er fyldt, binder du en forsvarlig knude som anvist på bagsiden. De fyldte poser afleveres i beholderen for organisk affald som du plejer.
Hvad sker der videre
Når det organiske affald er indsamlet, køres udvalgte læs til ÅKV's biogasanlæg i Spørring. Her tjekkes om poserne er beskadiget under indsamlingen, og det undersøges, om de kan opløses i biogasanlægget.
Det organiske affald, der ikke føres til biogasanlægget, køres til Vejle Kommunes komposteringsanlæg.
Efter testen
Når du har brugt alle de poser, du nu har fået udleveret, er din aktive deltagelse i testen forbi. Tilbage er blot at bede dig udfylde det spørgeskema, som Teknologisk Institut vil sende til dig, når testen er forbi. På forhånd tak for hjælpen.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål i forbindelse med testen af bionedbrydelige affaldsposer, er du velkommen til at kontakte Tom Andersen på telefon 8940 1922.
Med venlig hilsen
| Århus Kommunale Værker | Posetype A (Trioplast) Posetype B (Sækko 60°C) |
Sorteringsvejledning:
Organisk affald
Alle madvarer - uden emballage
Afskårne blomster
Brød og kagerester
Ekskrementer fra mindre dyr (inkl.savsmuld/hø)
Fedt og sovs
Fisk og fiskeben
Frugt og grøntsager
Kaffegrums og teblade
Kød og pålæg
Køkkenrullepapir
Potteplanter (uden potter)
Skaller fra æg og nødder
Restaffald
Aluminiumsbakker og folie
Aske fra askebæger og brændeovn
Bleer og hygiejnebind
Emballager:
Flamingo - kasser og bakker
Kapsler
Korkpropper
Låg
Pap- og papirbakker
Skumbakker
Æggebakker - pap og plast
Engangsservice
Glasskår
Kattegrus
Konservesdåser
Korkpropper
Mælke- og juicekartoner
Plast (folie, poser, flasker etc.)
Porcelæn og ler- og stentøj
Snavset papir og pap
Støvsugerposer
Øvrigt affald
TOAN
Lukning af pose:
Tag fat i posens to øverste hjørner og slå en knude.
Test af bionedbrydelige affaldsposer
Kære beboer!
Måske er det muligt at producere en affaldspose af plast, som opløses i et biogasanlæg. Hvis ja, er der åbenbare miljøfordele.
Derfor er både Miljøstyrelsen og Århus Kommune interesseret i at undersøge dette nærmere. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut i Århus og med tilskud fra Miljøstyrelsen.
Hvornår?
Undersøgelsen starter ca. den 1. november og strækker sig frem til udgangen af januar næste år.
Hvem er med?
Århus Kommunale Værker har i samarbejde med din boligforening udvalgt din opgang/ bebyggelse til at være med i afprøvningen sammen med ca. 1.250 andre husstande.
Hvordan gør du?
Du vil ved afprøvningens start få udleveret 2 ruller affaldsposer med i alt 60 poser af bionedbrydelig plast til det organiske affald. Størrelsen på poserne er valgt, så de så vidt muligt passer til det dobbelte affaldsstativ, du allerede har. Der er dog en mulighed for, at de udleverede poser er for store til dit stativ. Vi håber dog, at du vil bære over med vores valg, da poserne jo stadig er i testfasen.
Når du modtager poserne, vil vi bede dig begynde at bruge poserne med det samme.
For at undgå at affaldet falder ud af poserne under indsamlingen, vil vi bede binde en solid knude på posen, inden den afleveres i beholderen til grønt affald. |
Efter afprøvningen
Du vil efter afprøvningen modtage et spørgeskema, hvor vi vil bede dig svare på spørgsmål, om hvordan de bionedbrydelige poser har været i brug.
Yderligere information
Yderligere information omkring selve sorteringen og anden praktisk vejledning vil blive udleveret sammen med poserne. Du kan også ringe til Tom Andersen på telefon 8940 1922, hvis du har spørgsmål til afprøvningen.
På forhånd tak!
Vi håber, at du vil hjælpe os med afprøvningen, så vi har mulighed for at finde frem til en bionedbrydelig plastpose, som kan anvendes i forbindelse med bioforgasning.
Med venlig hilsen
Århus Kommunale Værker
Posetype A (Trioplast)
Posetype B (Sækko 60°C)
Posetype C (Sækko 90°C)
Okt. 2000
Bilag E:
Forsøg med bionedbrydelige plastposer i varmeskab
Tirsdag den 6. februar 2001 kl.10.00 blev 5 plastkasser med organisk affald i bionedbrydelige plastposer indsat i varmeskab (30° C).
6 personer havde hen over weekenden frasorteret organisk affald efter sorteringskriterier der fremgår af sorteringsvejledning modtaget fra Århus Kommune 31. juli 2000.
I 2 plastkasser var der affald opsamlet i bionedbrydelige plastposer fra Trioplast, i 2 andre plastkasser var der affald opsamlet i grønne bionedbrydelige plastposer fra Sækko A/S (60° C), og i 1 plastkasse var der affald opsamlet i hvide bionedbrydelige plastposer fra Sækko A/S (90° C).
Poserne var alle intakte ved indsætning i varmeskab.
Torsdag den 8. februar 2001 kl. 9.00 blev yderligere en plastkasse med organisk affald opsamlet i hvide bionedbrydelige plastposer fra Sækko A/S (90° C) indsat i varmeskabet. Poserne i denne kasse var alle intakte ved indsætning i varmeskab.
Mandag den 12. februar blev poserne atter inspiceret, og samtlige poser var intakte.
Efter 14 dage blev poserne fotograferet. Poserne fra Trioplast samt de klare poser fra Sækko A/S (90° C) var fortsat intakte, mens der var tale om mindre huller/brister i en pose i den ene beholder med grønne poser fra Sækko A/S (60° C) og større huller/brister i 2 poser i den anden beholder med grønne poser fra Sækko A/S (60° C). Fotos er vist i afsnit 5.1 i rapporten.
Bilag F:
Spørgeskema vedrørende brug af bionedbrydelige plastposer
I alt 602 besvarede skemaer, heraf:
226 besvarede spørgeskemaer fra husstande, der har fået udleveret posetype A (Trioplast)
201 besvarede spørgeskemaer fra husstande, der har fået udleveret posetype B (Sækko 60° C)
175 besvarede spørgeskemaer fra husstande, der har fået udleveret posetype C (Sækko 90° C)
- Sorterer du dit affald i organisk affald og restaffald?
| A) Ja B) Nej |
568 34 |
216A 10A |
193B 8B |
159C 16C |
Hvis Nej, hvorfor ikke: ________________________________________________________
________________________________________________________
| A) Ja B) Nej |
572 28 |
211A 12A |
196B 4B |
165C 12C |
- Anvender du fortsat de bionedbrydelige plastposer?
| A) Ja B) Nej |
454 145 |
165A 57A |
152B 48B |
137C 40C |
Hvis Nej, hvorfor ikke?
| A) Fordi du ikke har flere poser 104 | 41A | 33B | 30C |
| B) Fordi du er gået tilbage til at anvende de poser, du
tidligere brugte, fordi du synes, at de er bedre end de bionedbrydelige poser 23 |
12A |
9B |
2C |
| C) Du frasorterer ikke længere organisk affald 19 | 11A | 2B | 6C |
D) Andet_________________________________________________
- Hvor længe har du anvendt de bionedbrydelige plastposer?
| A) Mindre end 2 uger 6 B) Mellem 2 uger og 1 måned 26 C) 1-2 måneder 111 D) Mere end 2 måneder 448 |
10A 50A |
4A 11B 34B 158A |
1B 5C 27C 151B |
1C 139C |
- Har du oplevet, at de bionedbrydelige plastposer er gået i stykker under brug?
| A) Ja B) Nej |
171 418 |
63A 157A |
77B 121B |
31C 140C |
- Har du oplevet, at de plastaffaldsposer, du plejer at anvende, er gået i stykker
under brug?
| A) Ja B) Nej |
276 307 |
107A 113A |
87B 108B |
82C 86C |
Hvis Ja, er det så sket:
| A) Oftere end med de bionedbrydelige poser 181 B) Sjældnere end med de bionedbrydelige poser 50 |
73A 16A |
49B 26B |
59C 8C |
- Har du oplevet, at de bionedbrydelige plastposer er gået op i svejsningen i bunden:
| A) Under afrivning af posen fra rullen 51 B) Mens posen sidder i stativet 65 C) Når du bærer posen ud til affaldsbeholderen 48 |
26A 28A 16A |
18B 27B 24B |
7C 10C 8C |
- Hvis du har oplevet, at en bionedbrydelig plastpose er gået i stykker, er det så
sket:
| A) Når du satte posen fast i stativet 54 B) Når du tog posen ud af stativet 38 C) Mens posen sad i stativet 59 D) Når du bærer posen ud til affaldsbeholderen 37 E) Når du har lagt varme ting (fx kaffefiltre) i posen 54 F) Når der har været lidt affald i posen 11 G) Når der har været meget affald i posen 49 |
34A 11A 18A 11A 8A 2A 12A |
15B 21B 29B 19B 40B 9B 27B |
5C 6C 12C 7C 6C 0C 10C |
H) Andet_________________________________________________
- Har du oplevet, at de bionedbrydelige plastposer har været utætte?
| A) Nej, aldrig B) Enkelte gange C) Ja, flere gange D) Ja, mange gange |
423 97 29 17 |
22A 7A |
182A 45B 11B 5A |
121B 30C 11C 6B |
120C 6C |
- Sidder de bionedbrydelige plastposer godt fast i stativet?
| A) Ja B) Nej |
475 82 |
174A 36A |
167B 20B |
134C 26C |
Hvis Nej, mener du så, at det er fordi, poserne ikke passer i størrelse til dit stativ?
| A) Ja | 65 | 30A | 17B | 18C |
B) Nej, anden årsag____________________________________
- Lukker du plastposerne med knude, inden poserne anbringes i den udendørs
affaldsbeholder?
| A) Ja B) Nej |
569 19 |
218A 4A |
189B 7B |
162C 8C |
- Er det nemt at lukke/binde knude på de bionedbrydelige plastposer?
| A) Ja B) Nej |
549 34 |
206A 13A |
182B 10B |
161C 11C |
- Hvilken pose er lettest at lukke/binde med knude?
| A) Den bionedbrydelige plastpose 228 B) Den plastaffaldspose, du plejer at bruge 60 C) Der er ikke forskel 297 |
83A 114A |
64B 24A 109B |
81C 18B 74C |
18C |
- Hvilken posetype, synes du, samlet set er mest anvendelig/bedst?
| A) Den bionedbrydelige plastpose 371 | 137A | 113B | 121C |
Hvorfor___________________________________________________
| B) Den posetype, du plejer at anvende 128 | 46A | 51B | 31C |
Hvorfor___________________________________________________
Baggrundsspørgsmål
- Hvor mange år har du frasorteret organisk affald til kommunens indsamling?
| Mindre end 1 år 97 1 til 2 år 56 Mere end 2 år 414 |
37A 20A 162A |
25B 19B 143B |
35C 17C 109C |
- Bor du i:
| A) Enfamiliehus/parcelhus 195 B) Kæde-/rækkehus 9 C) Lejlighed 331 |
82A 4A 138A |
65B 5B 111B |
48C 0C 82C |
- Hvor mange personer bor der i din husstand:
A) som er mellem 0 og 3 år ____________
B) som er mellem 4 og 18 år ____________
C) som er over 18 år ____________
Bilag G:
Følgebrev til spørgeskema fra Århus Kommunale Værker
| Kontaktperson: Aase Clemmensen, tlf. 8940 1917 |
Journal: 07.01.05.G01/38553 |
23. februar 2001 AaC/AR |
Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af bionedbrydelige affaldsposer
Det er nu ca. 3 måneder siden, du modtog 2 ruller affaldsposer fremstillet af bionedbrydeligt plast.
Som vi oplyste dig ved udsendelsen af de bionedbrydelige plastposer, gennemføres der nu en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge brugernes erfaringer med denne type plastpose.
For at få så godt et undersøgelsesresultat som muligt er det vigtigt at indhente dine erfaringer med den daglige brug af de bionedbrydelige plastposer. Vi håber derfor, at du har anvendt de bionedbrydelige plastposer, og at du vil have ulejlighed med at udfylde vedlagte spørgeskema og returnere det i vedlagte svarkuvert senest
Tirsdag den 6. marts 2001.
Det skal oplyses, at de returnerede spørgeskemaer vil være anonyme.
Såfremt du har spørgsmål angående spørgeskemaet, er du velkommen til at ringe til Vibeke Pedersen på telefon 72 20 18 18, mandag til torsdag mellem kl. 8.00-16.00.
På forhånd tak for ulejligheden.
Med venlig hilsen
Aase Clemmensen
Bilag H:
Kommentarer i spørgeskemaet
1: Sorterer du dit affald i organisk affald og restaffald?
| Hvorfor | ||
| Posetype A | ||
| Svar=ja | ||
| Jeg glemte det i starten, men blev god til det. Har kun et stativ. Det er derfor besværligt at have det organiske affald i en spand bagerst i skabet. Da jeg ikke har modtaget nogle af de nævnte poser, har jeg sorteret mit affald i organisk og restaffald i almindelige poser. |
||
| Svar=nej | ||
| Det er besværligt altid at huske hvilket affald der skal
hvorhen. Det er spild af tid. Jeg vil ikke have poserne hængende i flere dage. Stativ og poser er ueffektive. Min kæreste er ved at kaste op hver gang hun åbner skraldespanden: "følsom næse". Jeg har ikke flere poser, og det hjælper ikke når det bare er hver anden hustand der gør det. Det er et minimalt organisk affald jeg har. Fordi jeg ikke har meget organisk affald, som derfor begynder at lugte. Organiske affaldsposer skal jo smides ud dagligt. Vi har ikke flere poser. Fordi vores store skraldespande ikke er opdelt så man kan sortere affald. |
||
| Posetype B | ||
| Svar=ja | ||
| Jeg sorterer til havebrug. Storskrald kører vi på genbrug -
resten i affaldsspanden. Så vidt mulig. |
||
| Svar=nej | ||
| Har meget lidt organisk affald. Dårlig vane. Ikke rigtig kommet i gang. De udleveres tilsyneladende ikke til forretningsdrivende eller selvstændige enmandsfirmaer. Det tager for lang tid. Mit forbrug er så ringe, at affaldet begynder at stinke lang tid før posen er fyldt. Jeg gør det til tider, men har ofte så lidt affald at jeg synes at det er spild. |
||
| Posetype C | ||
| Svar=nej | ||
| Vi er to mennesker som er væk hele dagen - spiser på
arbejdet og bruger meget lidt affald. Jeg har ikke tilstrækkeligt affald til at der er noget at sortere. Der er ikke plads på lågen til stativet. Jeg har ikke et dobbelt affaldsstativ, dvs. at kun en pose kan hænge, mens en anden skal lægges op i skabet. Det virker ikke optimalt. Fordi jeg fik et skraldestativ til kun en enkelt pose. Skraldespanden passer ikke til det - der er kun een holder. Fordi jeg ikke har et stativ at sætte posen i. Da jeg bor alene og arbejder meget, har jeg meget lidt organisk affald. Det vil derfor lugte for meget at gemme det i flere dage. Derudover har jeg intet dobbeltstativ. Det er
for dyrt med flere slags affaldsposer. Hvor jeg boede før fik vi gratis poser: Der har
jeg sorteret i mange år. |
||
3: Anvender du fortsat de bionedbrydelige poser?
| Nej: A) | Nej: B) | Nej: C) | Andet | ||
| Posetype A | |||||
| Hvis ja | |||||
| Vi har lyst til at ophøre med at frasortere: Den specielle container er altid fyldt med meget andet, som papkartoner, alm. affald osv. | |||||
| Poserne er stærkere end de sorte-grønne, men folk kan stadig ikke finde ud af at sortere deres skrald uanset farve eller hvad "mig selv og så mig selv", træls. | |||||
| Hvis nej | |||||
| x | Vores skakt er blevet låst, desværre. Den kan ikke bruges af de ældre. | ||||
| x | Hunden åd den ene rulle. Men de er lige så gode som de andre. | ||||
| Man ved ikke hvor skraldemanden gør af affaldet. | |||||
| Jeg har ikke modtaget nogle poser. | |||||
| x | Bruger affaldsposer til grønt affald. | ||||
| Poserne passer ikke til de sorteringsspande vi selv har købt. Disse spande er mere praktiske end det stativ der hænger på lågen. Alt vores organiske affald bliver brugt til kompost. | |||||
| x | x | x | Fordi vores store skraldespande ikke er opdelt så man kan sortere affald. | ||
| De er utætte og for små. | |||||
| Posetype B | |||||
| Hvis ja | |||||
| Men har ikke mange tilbage af dem jeg fik. | |||||
| x | Poserne anvendes til alm. affald. | ||||
| Poserne går let i stykker. | |||||
| Jeg anvender dem sommetider. | |||||
| Både og , det er ikke hver dag. | |||||
| Hvis nej | |||||
| x | De bionedbrydelige poser er for små og går i stykker ved ingenting. | ||||
| Den alm. plastpose er mere stærk og holdbar. | |||||
| Jeg er flyttet. | |||||
| x | Poserne revner i bunden. | ||||
| x | De er ikke så elastiske. | ||||
| Poserne var ved levering smeltet sammen, så kun nogle få kunne bruges. | |||||
| x | Jeg har aldrig modtaget poserne. | ||||
| Posetype C | |||||
| Hvis ja | |||||
| Vi modtog ikke poserne før, end i januar måned. | |||||
| Har lyst til at stoppe pga. manglende stativ og fordi affaldet blandes med andet ikke-nedbrydeligt affald. Tvivler på om der overhovedet sker en sortering. | |||||
| Poserne er utætte og går nemt i stykker. Jeg bruger tit 2 ad gangen. De er heller ikke nemme at binde - det var nemmere med hank. | |||||
| Vil meget gerne bruge de grønne poser jeg før har brugt. | |||||
| Hvis nej | |||||
| x | På et tidspunkt i 1996 sorterede vi affald. Men pga. nye køkkener, hvor der kun er monteret et skraldestativ, har vi ikke siden sorteret affald. Grunden til manglende sortering tror jeg er dovenskab. | ||||
| x | Bruger alene plastposer. Har opbrugt de udleverede poser. | ||||
| x | Fordi de ofte går i stykker. | ||||
| Fordi posen hurtigt kommer til at lugte ildelugtende - Jeg skifter ikke pose så ofte. | |||||
| x | Jeg frasorterer ikke mere for jeg ved ikke hvor jeg skal sætte posen. | ||||
| x | x | Da jeg har fået oplyst, at al affald brændes samlet, føler jeg mig meget til grin, over at sortere affaldet. | |||
| x | Vi bruger mindst 1 pose daglig. | ||||
| Det organiske affald indgår i lokal kompostering sammen med haveaffald. | |||||
8: Hvis bionedbrydelig pose er gået i stykker er det så sket:
| A) | B) | C) | D) | E) | F) | G) | Andet | |
| Posetype A | ||||||||
| x | Dog kun 2 gange på 3 måneder. | |||||||
| Hvis der har været en skarp genstand i posen (ex. smørpakninger mm.). | ||||||||
| Posen er gået op i siden. | ||||||||
| Det er aldrig sket. | ||||||||
| Når vi har åbnet posen for at sætte den fast er den gået op i siden. | ||||||||
| Når jeg river dem af. | ||||||||
| x | Når der har været tungt affald. | |||||||
| Jeg har ikke meget affald. | ||||||||
| Når der skal bindes knude på går de op langs siden. | ||||||||
| Hvis der har været en skarp genstand i posen, f.eks. en stilk. | ||||||||
| x | De kan godt blive lidt utætte når de sidde i et stykke tid. | |||||||
| x | Poserne er for små (dem til restaffald). | |||||||
| De poser er bare noget skidt. | ||||||||
| Limningen i et lille antal poser fungerede ikke, hvorfor poserne måtte kasseres. Ellers er der kun gået hul, hvis en spids genstand (gren mm.) rev hul. | ||||||||
| Ingen problemer. | ||||||||
| Posetype B | ||||||||
| x | x | x | x | x | x | x | De poser er ikke mere værd end papirposer. | |
| x | x | x | 10 my ekstra i godstykkelse ville gøre underværker. | |||||
| x | x | x | Poserne er for små. | |||||
| x | De er nemmere at prikke hul på. | |||||||
| Ved jord fra en urtepotte. | ||||||||
| x | Hvis posen har indeholdt for tørre blomsterstængler. | |||||||
| x | Muligvis når der har været stilke fra afskårne blomster. | |||||||
| x | Kom i klemme i affaldslåget. | |||||||
| x | Poserne smelter selv hvis der kommer lunkne ting i. De får store huller. | |||||||
| x | Ad: E: Rullen som var placeret under posen i affaldsstativet smeltede sammen da der blev lagt et varmt kaffefilter i posen. | |||||||
| x | En finger eller en blomsterstilk. | |||||||
| Posetype C | ||||||||
| Ved afrivning fra rulle. | ||||||||
| x | x | Måske har det noget at gøre med hvor længe den sidder i stativet: Den ser "mørnet" ud. | ||||||
| x | x | Ex. grene der prikker hul. | ||||||
| x | Bl.a. blomsterstilke der er skarpe og går gennem posen. | |||||||
| Æggeskaller har skåret hul. | ||||||||
| De har ikke gået i stykker. | ||||||||
| Vi mangler et stativ til poserne. | ||||||||
| Ved afrivning. | ||||||||
| Afskårne blomster. | ||||||||
| Når de bliver revet af rullen. | ||||||||
| Når den blev revet af og før man fik den sat i. | ||||||||
| x | x | Ca. en halv pose - normal fyldning. | ||||||
| Jeg bruger en spand - posen passer fint, men går alligevel i stykker. | ||||||||
| x | x | De kan ikke holde på fugten. | ||||||
10: Sidder de bionedbrydelige poser godt fast i stativet?
| Posetype | Nej: De passer ikke til stativet | Andet | |||
| Posetype A | |||||
| Hvis Nej | |||||
| Poserne må gerne være lidt bredere. | |||||
| x | Jeg bruger ikke stativ, da der ikke er låg på begge. | ||||
| x | De er for tynde og "løse". | ||||
| Vi bruger ikke stativ, men spande. | |||||
| Jeg bruger affaldsspand. | |||||
| Jeg har ikke noget stativ. | |||||
| Bruger spande i stedet for stativ. | |||||
| Vi har intet stativ. | |||||
| x | Stativet er nu tilpasset, hvilket hjælper på posernes holdbarhed. | ||||
| Har ikke stativ. | |||||
| Jeg har ikke brugt stativ. | |||||
| Bøjningen hvor posen sidder over er for lille. | |||||
| Jeg bruger ikke stativet. | |||||
| x | Vores stativ er lidt større. | ||||
| Mine sidder ikke i et stativ. | |||||
| De glider let af stativet. | |||||
| Posetype B | |||||
| Hvis Ja | |||||
| Posen sidder rimeligt godt fast. | |||||
| Hvis Nej | |||||
| x | De er for smalle. (For små i omfanget). | ||||
| Poserne er "glatte". | |||||
| Jeg sætter den ikke i stativ men i en plastbeholder. | |||||
| x | De er lidt for smalle foroven. | ||||
| x | Vi bruger en spand til nedbrydeligt affald. | ||||
| Har intet stativ. | |||||
| x | Poserne skulle være bredere. | ||||
| De er for bløde. | |||||
| x | Har ikke problemer med andre poser. | ||||
| x | Bruger spand. | ||||
| Posen er for lille. | |||||
| De er for tynde til at sidde i spænd i stativet. | |||||
| Posetype C | |||||
| Hvis Ja | |||||
| Det er som om poserne er for små - de kunne godt have været œ gang større. | |||||
| Vi bruger en spand. | |||||
| Både ja og nej | |||||
| Poserne er jo bløde, så måske var det en ide med en fast bund i stedet for gitter. | |||||
| Hvis Nej | |||||
| De er for små. | |||||
| Mangler et stativ. | |||||
| Har intet stativ - bruger en krukke. | |||||
| x | Poserne er for små i forhold til stativet. | ||||
| Da der ikke er plads til et stativ under køkkenvasken, har jeg haft poserne i en lille spand. | |||||
| Jeg bruger stativet til restaffald. | |||||
| Jeg har intet stativ. | |||||
| Jeg har ikke noget stativ. | |||||
| Intet stativ til bio? | |||||
| Vi har brugt en spand. | |||||
| Poserne er for små og ulækre. Spanden kommer
til at lugte fordi poserne er porøse. Poserne er for smalle og de sidder kun fast på 2 hjørner. Man skal løfte posen ud for at komme noget i den. |
|||||
| De har let ved at glide ned. | |||||
| Jeg anvender en balje i stedet. | |||||
| x | De er lidt for små. | ||||
| x | Poserne er for små. | ||||
14: Hvilken posetype, synes du, samlet set er mest anvendelig/bedst?
| Andet | ||
| Posetype A | ||
| A) den bioned- brydelige |
||
| Den er god. | ||
| Behagelig at røre ved. Og fordi jeg ved den er bionedbrydelig. | ||
| Den er nem at binde og går ikke i stykker. | ||
| Den er rarest at have med at gøre. | ||
| Kan godt lide ideen med bionedbrydelige poser. | ||
| Fordi den er længere. | ||
| De er lige gode. | ||
| Den er bionedbrydelig. Den er nem at have med at gøre. | ||
| Er meget tæt og går aldrig i stykker. Er nemme at lukke og det lugter ikke. | ||
| Den holder bedre. | ||
| Jeg synes de er gode. | ||
| De er bedre til vores stativ og der kan være mere i dem. Men der mangler en lille hank til at lukke med. | ||
| De er lige gode - så hellere anvende de bionedbrydelige. | ||
| De er mere bløde i materialet. | ||
| Blødere, ingen statisk elektricitet. | ||
| Pga. nedbrydeligheden. | ||
| Det er bedre materiale. | ||
| Mere miljøvenlig og ingen forskel. | ||
| Den giver sig lidt mere. | ||
| Nem at lukke, er ikke utæt. | ||
| De er bare gode. | ||
| Den har en større volumen. | ||
| Den er blødere. | ||
| Der kan være mere i og så kan den lukkes for oven (så spilder man ikke ned af trappen). | ||
| Jeg syntes de er virkelig gode - håber de fortsat kan fås. | ||
| Den passer bedre i stativet. | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| Den er tilpas lang. | ||
| En god pose. | ||
| Miljøhensyn. | ||
| Hvis den gavner miljøet må den da være bedst. | ||
| Går ikke så let i stykker. | ||
| Der måtte gerne være en størrelse lidt større. | ||
| Godt: at den er nedbrydelig. Dårligt: at man skal putte resten af poserne i en smal pose hver gang man har taget én. | ||
| De er lette at lukke, holdbare. | ||
| Den er blød og nem. | ||
| Nemmere at binde, og meget solid. | ||
| Der er ingen praktisk forskel, men den er vel miljøvenlig. | ||
| Fordi de er elastiske. | ||
| Den er rummelig, blød og handy. | ||
| Fordi den ikke er utæt. | ||
| Fordi den ikke går i stykker. | ||
| Fordi den er blød. | ||
| Den er let at arbejde med. | ||
| Den er nemmere at binde. | ||
| Fordi der er et godt produkt. | ||
| Den er solid. | ||
| Den er let at håndtere. | ||
| Den er tæt ved afrivning. | ||
| Fordi jeg ikke har haft nogle problemer med den, og den gavner miljøet mere end den gl. pose. Den kan nemt erstatte den gl. pose. | ||
| God kvalitet - holder på lugten. | ||
| Den passer bedst i stativet. | ||
| Den fås ikke bedre. | ||
| Den slutter godt om stativet. | ||
| Fordi det er en blød pose - den rasler ikke. | ||
| De er ikke utætte. | ||
| De er bløde. | ||
| Den er nedbrydelig og elastisk. | ||
| Den er dejlig blød og medgørlig. | ||
| Let. | ||
| Den er ikke så tynd. | ||
| God størrelse, elastisk, men nok ikke god at glemme i 8 - 10 uger. | ||
| Rigtig god kvalitet, meget solid, miljøvenlig og derfor god for samvittigheden. | ||
| Fordi der aldrig er så meget i posen. | ||
| Bionedbrydelig, lige så god som den ikke nedbrydelige. | ||
| Fordi de er nedbrydelige. | ||
| Den er rummelig og let at binde. | ||
| Fordi de er store, der kan være mere i dem. | ||
| De kan holde til mere - går ikke så let i stykker. | ||
| Bedre materiale. | ||
| Den er blød og har en god længde. | ||
| Jeg går simpelthen ind for forsøget med hud og hår! | ||
| Den er stærk. Man bør gøre opmærksom på, at de bionedbrydelige poser kun kan bruges til madrester mm. | ||
| Sidder bedre fast. | ||
| Plasten er blødere. | ||
| Forsøger at være miljøbevidst. Posen fungerer godt - perfekt hvis problemet med limningen løses. | ||
| Den er nedbrydelig. | ||
| Ulemperne er til at leve med hvis det gavner miljøet. | ||
| Den er blødere. | ||
| Pga. genbrugen. | ||
| Den er miljøvenlig. | ||
| Farven. | ||
| Nemmere at binde. | ||
| Medgørlig; lækker at åbne, at røre ved mm. | ||
| Blødere. | ||
| Den går ikke så let i stykker. | ||
| Passer bedre i stativet. | ||
| Den er miljøvenlig. | ||
| Af miljøhensyn. | ||
| Begge | ||
| Fordi de skåner miljøet. | ||
| lige gyldigt om det er den ene eller anden. | ||
| Ingen forskel. | ||
| De er lige gode. | ||
| De er lige anvendelige. | ||
| Lige gode. | ||
| De er lige gode. | ||
| ? | ||
| Lige gode. | ||
| Jeg har et affaldssystem med en grøn og en hvid spand, hvor jeg så sætter poserne i. Bioposerne sveder meget, så både spanden og poserne bliver våde. Det er ikke særlig rart. | ||
| De er lige gode. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| Det samme. | ||
| Lige gode. | ||
| Lige gode. | ||
| Ens. | ||
| Lige gode. | ||
| De er lige gode. | ||
| Den normale | ||
| Den passer til mit stativ, den har en snor til at lukke med og den passer i min beholder til poser. | ||
| Den er større i omfang. | ||
| Der kan være meget i. | ||
| De bliver ikke fugtige udenpå. | ||
| Den bionedbrydelige pose er for lille og for utæt. | ||
| Den nye er grim at røre ved. | ||
| Den passer i vort stativ, der er et udtrækssystem med to firkantede spande. Bioposerne kunne kun nå 3 hjørner og dækkede kun spandenes åbning halvt. Det var besværligt at montere poserne og bruge dem. | ||
| Gammel vane. | ||
| Den bionedbrydelige plastpose bliver ulækker og våd udenpå. Den er ubehagelig at røre ved og går ofte op i siden med det samme man har taget den frem. | ||
| i bioposen er der ikke plads til papkartoner og andet. | ||
| Fordi jeg ikke behøver at sætte dobbelt pose i. | ||
| Den går aldrig i stykker. | ||
| Posen er meget stærkere. | ||
| Er mere håndterlige. | ||
| Fordi de er lidt større. | ||
| Den er større, lettere at fylde f.eks. kartoffelskræl i, der er plastbånd til at lukke posen med. | ||
| De er stærkere. | ||
| Fordi de er større og de andre er for små. | ||
| Den er stærkere og mere holdbar. | ||
| Den er behageligere at røre ved. | ||
| Den er mere solid. | ||
| Den har snørelukning. | ||
| Den er ikke så glat som den bionedbrydelige. Den bionedbrydelige er for glat og ikke rar at røre ved. | ||
| Er generel stærkere. | ||
| Pga. madaffald. | ||
| Jeg bruger poser som ikke er gennemsigtige. | ||
| Ekstra store og mere kraftige. | ||
| Den skal ikke opbevares i speciel pose. | ||
| De bionedbrydelige virker fedtede at røre ved. | ||
| De er større. | ||
| Bioposerne er for små. | ||
| Den går ikke i stykker. | ||
| Der kan være noget i dem. | ||
| Bioposen afgiver megen fugt. | ||
| Den er mere solid. | ||
| Pose med bindebånd (til grønt og bioaffald). | ||
| Posetype B | ||
| A) den bioned- brydelige |
||
| Den er blød og smidig. | ||
| Den er smidig og blød. | ||
| Den er miljøvenlig. | ||
| Den er blød, smidig og bevægelig. | ||
| Den passer bedre til stativet - god kvalitet. | ||
| Den er mere handy. | ||
| Fordi de er gode mod naturen. | ||
| Den er nemmere at håndtere. | ||
| Den sidder fint i stativet og er nem at lukke. | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| Den er nem at have med at gøre. | ||
| Den sidder bedst på stativet. | ||
| Den passer i stativet; den er nem at binde. Der kan være meget i uden den går op i svejsningen. | ||
| Materialet er behageligere at røre ved - blødere. | ||
| Den er længere. | ||
| Se spørgsmål 5 + 6: De er ikke gået i stykker under brug. | ||
| Sidder godt på stativ, men kan ikke tåle noget varmt, som f.eks. kaffefiltre. | ||
| Den har en bedre størrelse. | ||
| Fordi den er nedbrydelig og miljøvenlig. | ||
| De er bionedbrydelige. | ||
| Sidder bedst i stativet. | ||
| Den er behagelig at røre ved. | ||
| Den er nedbrydelig. | ||
| Fordi den er lige så god som de øvrige, men så er den også bionedbrydelig. | ||
| Den er dejlig lang når den skal lukkes. | ||
| Bedre for miljøet, passer godt til stativet, holdbar, særdeles behageligt materiale. | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| Den er af bedre materiale. | ||
| De er bare gode i alle henseender. | ||
| De er meget elastiske - nemme at binde knude på. | ||
| Den isolerer lugt bedre. | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| Passende størrelse, let at binde, holdbar. | ||
| De er smidige, nemme at lukke, "glider" ikke på affaldsstativet. | ||
| Fordi den er bionedbrydelig. | ||
| Øko - genbrug. | ||
| Fordi den holder langt bedre på næsten alle måder. | ||
| Nemmere at binde da posen er længere. | ||
| De er lette at lukke med en knude. | ||
| De er mere miljøvenlige. | ||
| Er mere smidig at have med at gøre. | ||
| Størrelsen er fin. | ||
| Fordi den, udover at være anvendelig også er nedbrydelig. | ||
| Går ikke så ofte i stykker. | ||
| Den har en god størrelse. | ||
| Er lettere at få fra hinanden og sat på stativet. | ||
| Nemmere at lukke - bedre holdbarhed. | ||
| Den er stærkere, affaldet lugter ikke grimt og den er nem at binde knude på. | ||
| Posen holder bedst. | ||
| Pga. nedbrydelighed. | ||
| Den er lang, der kan være mere i den. | ||
| Den er altid tæt. | ||
| De er blødere. | ||
| Posen er blødere. | ||
| God stor - let at binde. | ||
| Pga. farven. | ||
| Af miljøhensyn - forudsat den er lige så billig. | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| Mindre glatte, mere fleksible. Den gl. pose passer til skraldespandssystem. | ||
| Den er smidig, uden at glide ud af stativet. Let at lukke. Det er den bedste type vi har prøvet! | ||
| Se 13A. | ||
| Dejlig blød - fungerer godt i stativet. | ||
| De er bløde, nemme at arbejde med og så er de holdbare. | ||
| Man er fri for at binde en knude på posen inden brug - den passer i stativet. | ||
| behagelig - rar at røre ved. | ||
| Posen er blød og fleksibel. | ||
| Vil gerne anvende en pose som er helt nedbrydelig. | ||
| Den er smidig, føles som en ballon. | ||
| Biologisk. | ||
| Den er behagelig at røre ved. | ||
| Jeg mener den er mest tæt. | ||
| Den opfylder de krav jeg stiller til den, samt den er meget mere behagelig at røre ved. | ||
| Kan godt lide materialet. | ||
| Hvis den er mere miljøvenlig; ellers synes jeg den gamle type er mere miljøvenlig. | ||
| De er længere - lettere at binde. | ||
| Begge | ||
| Lige gode. | ||
| Jeg køber den lange pose. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| Man kan vende sig til at putte mindre i posen. | ||
| Bioposen: Variation (andet materiale), go' samvittighed. Trad. plastpose: passer til stativet. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| Materialet den er lavet af. | ||
| Det er det samme. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| Ved ikke. | ||
| Begge typer er lige gode. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| De er lige gode. | ||
| Begge slags er anvendelige. | ||
| Jeg synes de er lige anvendelige. | ||
| Ingen forskel. | ||
| Ved ikke. | ||
| Ingen præference. | ||
| Nem at lukke | ||
| Ingen præference. | ||
| Den normale | ||
| Den går ikke i stykker når der kommer varme ting i. | ||
| Posen er større og stærkere. | ||
| Den går ikke i stykker når man kommer varme kaffefiltre i. | ||
| De er stærkere og der kan være mere i dem. | ||
| Fordi de ikke smelter så let. | ||
| Fordi den er mere robust. | ||
| Fordi væden går gennem den bionedbrydelige pose. | ||
| Den bionedbrydelige pose bliver revet itu ved den mindste skarpe ting; ex. et stykke tørt brød. | ||
| Bioposen er bedst for miljøet, mens den gl. pose kan tåle varme ting. | ||
| Bl.a. for størrelsens skyld. Den går heller ikke så let i stykker. | ||
| Sår'n er det. | ||
| De er stærkere. | ||
| Er mere solid. | ||
| Den er større. | ||
| Fordi den er kraftigere. | ||
| De var aldrig sammensvejsede ved afrivning. Den halve rulle bionedb. poser var ubrugelige pga. sammensvejsning. | ||
| Mere stabil, større, passer bedre til stativet. | ||
| De kan rumme mere. | ||
| Fordi den holder tæt. | ||
| Den går ikke i stykker hvis der kommer noget varmt i. | ||
| Den er lidt større, væsentlig bedre kvalitet og den passer til mine affaldssorteringsspande. | ||
| Når affaldet er vådt går den bionedbrydelige pose i opløsning. | ||
| Den er mere elastisk. | ||
| Den er stærkere, kan fyldes op, er mere smidig. Bioposen skal man være mere varsom med, men jeres initiativ er super. | ||
| Lidt større - lukkes med clips. | ||
| Den er bare bedre. | ||
| Den bionedbrydelige pose går alt for tit i stykker. | ||
| Alle madrester kan smides i uden posen går i stykker. | ||
| Den er stærkere. | ||
| Går ikke så ofte i stykker. | ||
| Den er mere holdbar. | ||
| De passer til mit stativ. | ||
| Passer bedre til mit stativ. | ||
| Fordi den nedbrydelige ofte går i stykker. | ||
| Der er ingen fejl. | ||
| De er tættere. | ||
| Den går ikke så let i stykker. | ||
| Fordi de ikke så let går itu. | ||
| Fordi den ikke går så let i stykker som den bionedbrydelige. | ||
| Posetype C | ||
| A) den bioned- brydelige |
||
| Behagelig at røre ved. Størrelsen (bredde/længde) er optimal. | ||
| Mere smidig pose - lettere at fylde med "skæve" former. | ||
| Blødt materiale. | ||
| Af hensyn til miljøet. | ||
| Jeg synes man skal skåne miljøet. | ||
| Den er blød og nem at håndtere. | ||
| Den går ikke i stykker og er "elastisk" at binde knude på. | ||
| Den er holdbar og elastisk. | ||
| Passer bedre i stativet. | ||
| Den sidder bedre fast. | ||
| Den er nemmere at binde. | ||
| Behagelig kvalitet. | ||
| De er bløde og nemme at have med at gøre. | ||
| God kvalitet, nem at håndtere og lukke. Den går ikke så let i stykker. | ||
| Den sidder godt fast i stativet, og den lukkes nemmere. | ||
| Går ikke i stykker, nem at lukke, hænger godt på stativet. | ||
| Den er ikke så glat, nærmest materet. | ||
| Den er bare bedre end de alm. poser. | ||
| Den er dyb og elastisk. | ||
| Den er så dejlig blød. | ||
| Fordi den er bionedbrydelig. | ||
| Lettere at binde, holder bedre. | ||
| Fordi de er mere holdbare. | ||
| Passer til stativet - blødere. | ||
| Sidder godt i stativet, er let at håndtere og holder tæt. | ||
| De bionedbrydelige er rigtig gode. Jeg har haft stort besvær med at finde plastposer i den rigtige størrelse. | ||
| Fordi den er stærk og solid. | ||
| Den er mere solid end de andre poser, den er længere og så er den lettere at binde. | ||
| Virkelig god. | ||
| Den er solid og "lækker". | ||
| Fordi den er nedbrydelig. | ||
| God holdbarhed. | ||
| Pasformen er god. | ||
| Den bioanvendelige pose er en sympatisk pose at røre ved, og så er den bionedbrydelig. Men jeg har indtryk af, at væske siver igennem disse poser - i små mængder - der står som regel lidt væske i bunden af spanden når jeg skifter pose. | ||
| Den virker mere holdbar. | ||
| Den sidder bedre på stativet og er nemmere at binde knude på. | ||
| Materialet er mere elastisk - går ikke i stykker. | ||
| Mest solid. | ||
| Den går ikke så let i stykker. | ||
| Blødt, kraftigt materiale, der sidder godt på stativet. | ||
| Den er mere robust - den er meget bedre. | ||
| Den sidder godt - materialet er også godt. | ||
| Let at binde. | ||
| Den er meget elastisk- dvs. utrolig stærk. | ||
| Da den har en meget aflang facon. | ||
| Jeg kan godt lide, at de er så medgørlige. | ||
| Større holdbarhed. | ||
| Større elasticitet, sidder godt på stativet. | ||
| Den er behagelig at røre ved, længere, sidder bedre på stativet og er lettere at binde. | ||
| Den er nem at lukke og ikke utæt. | ||
| Den er mere handy. | ||
| Se tidligere x'er. | ||
| Den er biologisk nedbrydelig. | ||
| Den er rimelig "stærk". | ||
| Fordi der ingen problemer er med dem. | ||
| Vi anvender affaldet i kompostbeholdningen. | ||
| Den passer bedre på stativet. | ||
| Den er mere blød. | ||
| Det aflange format. | ||
| Poserne har været rigtig gode. | ||
| Fordi den er god. | ||
| Den er bedre på alle måder. | ||
| Blød, lækker, stærk. | ||
| Går ikke så let i stykker, passer bedst til stativet (hvorfor der er mindre lugtegener), den er nemmere at binde, bedre at transportere til stativet da den ikke drypper. | ||
| Ingen problemer. | ||
| Super gode - perfekte til dette brug. | ||
| Den har en god størrelse: længdemæssigt. Den er nem at slå knude på. Den sidder godt fast i stativet, den går ikke i stykker, den kan indeholde mere, den har en god elasticitet. | ||
| De går ikke i stykker, og de kan udvide sig. | ||
| Fordi den er blødere. | ||
| Den er mere elastisk. | ||
| Den er mere elastisk og der kan være mere i den. | ||
| Virker mere hygiejnisk. | ||
| Mere strækbar - passer bedre til spanden. | ||
| Ingen særlig forskel i anvendelighed, men den er bionedbrydelig. | ||
| Den er ikke utæt selvom den er fyldt op. | ||
| Den kan rumme meget uden at gå i stykker. | ||
| De er elastiske og har en god størrelse. | ||
| Den er bionedbrydelig og virker stærkere. | ||
| En god kvalitet. | ||
| Kan godt lide princippet. | ||
| Virker mere solide. | ||
| Den er lidt kraftigere. | ||
| Miljøhensyn, lidt elastisk, nem at lukke. | ||
| Materialet meget stærkt. | ||
| Virker lidt stærkere. Hvis det er en bedre løsning for miljøet, er de OK. | ||
| Lige tilpas. | ||
| Fordi det holdbar det bedre. | ||
| Fordi den er miljørigtig. | ||
| Dyb - behagelig - elastisk. | ||
| Begge | ||
| De er lige gode. | ||
| Det er lige meget hvilken pose vi skal bruge: Dem vi plejer at bruge er lige så gode/dårlige som de bionedbrydelige. | ||
| Ingen umiddelbar forskel. | ||
| De er lige gode. | ||
| Der er ingen væsentlige forskelle. | ||
| Begge er lige anvendelige. | ||
| Den bionedbrydelige er blød og nem at slå knude på. På den alm. er der snor til at lukke med. | ||
| Der er ingen forskel på poserne. | ||
| Der er ingen forskel. | ||
| Hip som hap. | ||
| Ved ikke. | ||
| Den normale | ||
| De bionedbrydelige er for smalle ved åbningen. | ||
| De har en bedre størrelse til stativet. | ||
| Der går lettere hul på den bionedbrydelige pose, f.eks. ved en lille kvist eller gren. | ||
| De er ikke utætte i samme grad som de bionedbrydelige poser. | ||
| Den går ikke så nemt i stykker. Den er større. Den er nemmere at lukke - der er bånd i posen. | ||
| Mere holdbar - lettere at binde for. | ||
| Prototypen er mere rummelig. | ||
| Ene og alene fordi den størrelse passer til stativet. | ||
| De er større. | ||
| Den er mere stabil. | ||
| Den er større. | ||
| Det virker som om den bionedbrydelige pose starter sin nedbrydning når den bliver fugtig. | ||
| Fordi den er stor nok. | ||
| Fordi den er større end den bionedbrydelige pose. | ||
| De er større. | ||
| Snørelukke. | ||
| Den bionedbrydelige pose "sveder", der er altid vådt på ydersiden af posen. Det er ubehageligt og uhygiejnisk. | ||
| Fordi den er mere elastisk. | ||
| Den kan gå ned om hele kanten og er nem at slå knude på. | ||
| Er stærkere og nemmere at lukke. | ||
| God størrelse. | ||
| Jeg genbruger poser fra indkøb. Det er billigere og lige så effektivt. | ||
| Den er stærkere og holder på væde. | ||
| Den er vandtæt. | ||
| Fordi den bionedbrydelige er meget tynd og løs; den anden er bedre at arbejde med. | ||
Andre bemærkninger:
Bemærkninger i forbindelse med "Spørgeskema vedrørende brug af bionedbrydelige plastposer"
7: "Har lyst til at stoppe pga. manglende stativ og fordi affaldet blandes med andet ikke-nedbrydeligt affald på containerne. Jeg kommer i tvivl om der overhovedet sker en sortering – vil da føle mig til grin over al den sortering jeg har lavet."
9: "På et tidspunkt i 1996 tror jeg – sorterede vi affald. Så fik vi nye køkkener og der var kun monteret et skraldespandsstativ til en pose, og så lod vi bare det stativ blive siddende og har ikke siden sorteret. Grunden til manglende sortering tror jeg er dovenskab."
39: "NB: Oplys gerne i dagspressen hvor de bionedbrydelige poser kan købes. Tak"
81: "Jeg har i alt brugt lidt over 1 rulle. I den første pose var der 5 poser med defekter i siden. Efter første uheld med defekt sidesvejsning, sorterede jeg poserne inden de sættes i stativet. Da fandt jeg tre poser, efter hinanden hvor sidesvejsningerne var dårlige, og en enkelt med ridser/folder."
136: "Forhåbentlig omgås I ikke med planer om at forandre den virkelig gode ordning med to spande. En til organisk og en til restaffald. Det ville virkelig være en kraftig forringelse af Jeres service."
175: "Hvis kvaliteten ikke bliver bedre og posernes diameter ca. 5 cm. større, agter jeg at vende tilbage til mine gamle grønne affaldsposer."
177: "Forslag: De bionedbrydelige affaldsposer bør være større og stærkere!"
185: "PS. Det er nogle meget lækre poser I har fået. Håber fortsat vi skal bruge disse poser."
266: "Jeg har snart ikke flere poser og hvor får jeg dem så fra?"
267: "Da poserne blev taget ind, var de smeltet sammen. Nogle få kunne bruges, men de gik let i stykker i stativet."
363: "Jeg har et affaldssystem med en grøn og en hvid spand hvor jeg så sætter poserne i, og det er der de nye poser sveder udvendig så både spanden og posen bliver våde. Herved løber der vand ned ad både spanden og posen. Dette syntes jeg ikke er særlig rart, for jeg er nødt til at lade lågen stå åben så spanden kan tørre igen, selvom jeg tørrer den af med køkkenrulle. Det er den ulempe der er ved de nye poser."
454: "Vi synes, at det er et utrolig godt produkt, som vi har afprøvet. Hvis prisen ikke bliver alt for stor, er det et produkt vi gerne vil købe i fremtiden."
459: "Poserne passer ikke til de sorteringsspande vi selv har købt. Disse spande er mere praktiske end det stativ der hænger på lågen."
482: Har aldrig modtaget poserne:
PS. Jeg synes det var et godt initiativ som er startet og jeg sorterer altid mit affald (har to spande under vasken).
512: "Kommentar: Poserne fungerer dårligt i lukket spand! Plastmaterialet virker permeabelt (?) – der dannes kondens i spanden, hvilket ikke sker ved andre plastposetyper."
516. "Vi blev lovet et nyt affaldsstativ (opdelt). Ej kommet.
549: "Bemærkning: Vi oplever vores organiske affald kun kan fylde spanden halvt op, hvorimod vores restaffald er vokset betydeligt, så denne spand er faktisk for lille til os."
560: " Det organiske affald indgår i lokal kompostering sammen med haveaffald. Vi bruger en kompostbeholder købt via kommunen. Vi vil gerne købe en mere!"
568: "Kommentar: Poserne mangler hanke."
580: "Der er mange der ikke sorterer affald.."
589: "Jeg bruger poserne til at fore de gamle poser med."
594: "Jeg har oplevet at svejsningen er gået op på de poser jeg plejer at bruge."
597: "Jeg bruger nu 2 nedbrydelige poser inden i hinanden, da det hindrer at de går så meget i stykker."
600: "De bionedbrydelige poser går ikke i stykker, men de er lidt våde i bunden."
Bilag I:
Introduction of Biodegradable Bags for Organic Waste Collection in Switzerland
Estermann, René; Bea Schwarzwälder
Composto+, Gheidweg 24, CH - 4600 Olten, email: mail@composto.ch
1. AbstractThe introduction. of biodegradable bags (BDM bags) for organic waste collection in Switzerland was prepared by several steps which express the good, voluntary collaboration between manufacturers, retailers, processing facilities, cities and specialised authorities.
An extended study tested up to six products in 1997/98. The bags turned out to be suitable provided the following: improved stability, substitution of heavy-metal containing dyes, guaranty of biodegradability according to an international norm, uniform mark to distinguish BDM bags from conventional plastic bags. A project group including all representatives of all concerned branches and under a mandate of SAEFL worked out guidelines for BDM bags sold in Switzerland. The bags have to fulfil the requirements of the DIN V 54900 (Testing of compostability of plastics) and must be uniformly marked with a white grid.
More than 1 Mio tested and marked bags have been sold by the biggest wholesaler since May 1999 all over Switzerland and exceeded the expectations. Consumers use them as inlets in compost buckets and containers. However the stability should be improved. An increasing number of communities and composting facilities accepts the BDM bags -in the organic waste collection or even promote them actively. A handsome of processing facilities in the region of Zürich still refuse the bags..
1. Basic SituationFor a number of years now, there has been a discussion going on about biodegradable plastics, some of which are manufactured on the basis of renewable resources, some of which are manufactured on the basis of petrochemicals. Research and development are advancing further and further, and some materials are at the stage where they can be manufactured in fairly large amounts and processed into marketable products.
Biodegradable plastics (BDM) are best used in the making of products where biodegradability is of intrinsic value. Among other places, biodegradability is an advantage in the fields of organicwaste management, agriculture, gardening and gastronomy.
Fig. 1:
Assortment of tested biodegradable bags
In the field of organic-waste management, various manufacturers of compostable, biodegradable bags (henceforth "BDM bags") are putting their products on the Swiss market. It was anticipated that various types of BDM bags for collection of organic waste were soon to be launched widely by wholesalers. In addition to this, some communities were considering the use of BDM bags for the collection of their organic waste. At waste processing and collection facilities, however, the use of such bags for organic-waste collection created little enthusiasm and was greeted with many questions.
2. Waste Management in Switzerland - Facts and Figures
In Switzerland, about 250 professional composting or fermentation facilities process ca. 500,000 tons of biological waste (according to SAEFL statistics). Of these 500,000 tons, ca. 300,000 tons, derive from communal organic-waste deposits; the other 200,000 tons are delivered to the facilities directly. The amount of organic waste disposed in garbage incinerators and waste deposits is estimated by experts to be about 350,000 tons [1]. The amount processed privately in gardens, housin estates, public facilities and companies (so-called local, decentralized composting) is estimated to be ca. 300,000-400,000 tons.
According to Swiss environmental, legislation, the Federal Council has the right to proscribe that certain waste be processed, provided that processing is economically viable and that the stress to environment is less than the stress caused by- conventional disposal (qualified processing duty, bedingte Verwertungspflicht). According to technical enactment, the cantons - where immediate processing is not feasible - are required to promote separate collection and processing of organic waste.
Through improving of the logistics of collection and through appropriate public relations, the percentage of organic waste in garbage could be further reduced. This would entail, among other things, that people be motivated to separate collection; this could be achieved, among other things, by an efficient, simple, practical and clean method of collection.
3. Tests of BDM-bags in practice.As the use of BDM bags for organic waste collection should not disturb the well functioning systern of organic waste management now in use, a wide ranged test was launched involving representatives of all branches. .
3.1 Questions
 | Do the bags fulfil present evaluation standards of compostability? |
| How quickly do the bags decompose at professional composting facilities or in private or communal compost facilities? |
| What is the influence on processing in the composting facilities? |
| Is the quality of the compost impaired? |
| Do the bags prove themselves in household use or what are the advantages and disadvantages for the consumer? . |
| What are the changes for garbage collectors? |
| Do the bags prompt organic-waste, disposal of foreign matter? |
| How great is the environmental stress due to BDM bags as opposed to that which is due to conventional collection methods (green bucket, containers with and without inlets)? |
3.2 Results from the Tests:
Consumers: It has been established that there is a demand on the part of the consumer for BDM bags for organic-waste collection. When questioned, one half to two thirds of households expressed a willingness to buy such bags. Positive adjectives used to describe them were: clean, practical, hygienic, compostable. Negative adjectives were: leaky, costly.
Private composting: Most of the BDM bags examined in the test for organic waste have proved themselves in private use. They involve little additional care in compost management and decompose within the usual decomposition period. Two thirds of the compost groups questioned would, allow the use of BDM bags on their compost heaps, one third would not.
Community collection: During the test period, organic-waste collection with BDM bags did not lead to. an increase in foreign matter (Tab. 1). This fact was confirmed after one year of experiences in Lucerne - a town of 60'000 inhabitants.
Tab. 1:
Foreign matter in organic-waste collection with BDM bags and without
(reference) (*: above guidelines [2]).
|
plane plastics |
foreign matter >2mm |
stones >5mm |
reference |
1.06 % * |
1.59 % * |
0.05% |
BDM-bags |
0.17 % * |
0.80 %* |
0.04 |
BDM bags were greeted with approval by garbage collectors, who said that they made the
collection of organic waste quicker, easier and more hygienic.
For use in organic-waste collection, the bags would have to be made more user-friendly with regard to stability, recognizability and transparency.
Professional composting facilities: In communal composting facilities, BDM bags (PCL, Mater-Bi) decomposed within the usual decomposition period. The operators failed to detect any impairment of the decomposition process:
An increase in the amount of care taken to sort out foreign matter must be expected. As to compost quality in composting BDM bags, the quality achieved the usual target level.
Laboratory tests: Bags made out of PCL (Polycaprolacton) and TPS (Thermoplastic Starch) fulfilled the decomposition specifications (mineralization and laboratory composting) according to DIN draft 54,900 [3]. Because of their longer decomposition period and their unfitness for external analysis for foreign matter, bags made out of Kraft paper can be used in private compost heaps but not in organic-waste collection, in professional composting facilities and not in the compost.. heaps of housing estates.
The heavy-metal analysis of the foils show that- no paints containing copper (blue, green) should be used; otherwise, the limit for heavy metals as set forth in DIN draft 54,900 is exceeded.
Ecoprofile: The ecoprofile of collecting organic waste in the kitchen is best when a bucket without an inlet (BDM bag) is used and the bucket is rinsed with cold water. The use of BDM bags as inlets is demonstrably less ecologically damaging than if the bucket is washed with hot water and possibly with a detergent, as is the case today in more than 70% of Swiss households (Fig. 2).
The use of inlets in containers presents no more stress to the environment than the presently accepted method of cleaning with cold water.
Fig. 2:
Ecoprofile of collecting organic.waste in' buckets with BDM bags (3 products)
and PE bags as inlets and without inlet (including rinsing) after CML-Model [4], Eco-Indicator `95 [5], UBP [6] normed to the highest impact.
A further LCA-study of Mater-Bi bags compared with paper bags and PE bags used for the collection of organic waste in households realised according to ISO 14040 incl. external critical review confirmed the results from the above mentioned study [7].
3.3 Test Conclusions
The use of BDM bags in organic-waste collection is to be recommended, provided the following:
| The BDM bags must be transparent enough for spot-checking for foreign matter. Paper bags are not suitable to control the content during the organic waste collection due to opacity. |
| No heavy-metal-containing dyes may be used. In this respect, the tested product must be further developed. |
| The bags must be strong enough for household use during a period of at least one week and the subsequent collection by hand from the sidewalk. In this respect, the tested products must be further developed. |
| BDM bags must feature a biodegradable closing mechanism so as to, prevent the use of nondegradable string. |
| The BDM bags must pass compostability tests according to an international norm, i.e. DIN draft 54,900. |
| BDM bags must be marked clearly and uniformly possible for retailers, consumers, garbage collectors and composting supervisors in order that they can distinguish them from ordinary plastic garbage bags. |
The results of the tests and the conclusions are published in detail in a comprehensive report in German [8] and in short reports in French [9] and English [10].
4. Project Group
Based on the results of these tests and under a mandate of the Swiss Agency of Environment, Forest and Landscape (SAEFL), the test supervisors instituted a project group including representatives from manufacturing companies, retailers, cities, processing plants and specialized authorities. The aim was to achieve mutually acceptable solutions for the existing, exigencies.
The following solutions were found after three meetings within half a year. The guidelines for all BDM bags sold in Switzerland.,
1. The BDM bags have to fulfil the requirements of the DIN draft. 54'900, and they must be registered at DIN CERTCO. These bags/materials are all to bear the label of DIN CERTCO exclusively (Fig. 2)
Fig 3:
Label of DIN CERTCO that mark the compostable materials/products which fulfil
the requirements of DIN draft 54900.
2. The BDM bags must be marked uniformly with a white grid to be distinguishable from bags made out of conventional plastics. Only bags registered at DIN CERTCO are allowed to bear the white grid.
3. Determined public relations on the subject of the BDM bags was made in collaboration of all concerned branches.
| A flyer as enclosure in the bags package sold at the wholesaler informs the consumer of the use and disposal, the advantages and limits of the BDM-bags. |
| Advertisments made the pros of the BDM-bags public. |
| Articles in newspapers and special periodicals content the facts and figures specific to their readers. |
| Representatives of communities and managing director of composting facilities were invited to meetings in Biel and Zug. Beside lectures on biodegradable materials and experiences from the tests and in practice the program included round table discussions involving all participants. |
Fig. 4:
Biodegradable bags in the daily use.
In order to improve the organic waste collection some communities promoted the BDM -bags beside a limited assortment of waste containers. These changes were published in flyers distributed to all households.
5. State of the Art 2000
Today only tested and uniformly marked bags are sold in Switzerland. The white grid proved itself s ability in the organic waste collection and in the composting facilities. The marked bags are easy to be distinguished from conventional plastic bags.
Migros, the biggest wholesaler of Switzerland integrated the.BDM bags into its basic assortment, and they have been sold in all shops since May 1999. The sales are satisfying and exceeded the expectations.
There is a high demand for small BDM bags used as inlets for the compost' buckets in the households. The number of BDM bags for big containers (more than 120 litres) is increasing. The bags should be improved with regard to stability. As the decomposition starts with the first contact with organic material and is accelerated by humidity and heat, some of the bags tear already in households or during the collection.
In an increasing number of communities the BDM bag is accepted in the organic waste collection as complementary to the existing collection logistics. A few communities use the BDM bags for their taxable organic waste collection: the tax for the collection is included in the price of the bag.
The fears of some processing facilities about increasing foreign matter, insufficient biodegradability and distribution by wind did not prove in practice. Therefore an increasing number of composting facilities is accepting and processing organic-waste including BDM bags.
However, a of communication work is necessary for individual consulting of communities and processing facilities: due to the small and self-employed units (3000 communities, 250 processing facilities). The federations of the communities as well as of the facilities are not effective enough to work as information centres.
Some processing facilities in the region of Zurich make interference in the BDM bag discussion using arguments without any proved fact.
6. The Future
The experiences of the BDM bag introduction is useful for promoting other biodegradable products such as packaging of fruits and vegetables, flower pots and other gardening means. These products designed to be recycled in composting facilities have to fulfil the following requirements:
| to guarantee biodegradation according to an international norm incl. certification. |
| uniform mark to distinguish them from conventional plastic products |
| offensive communication to inform all concerned partners in the circle of the products life. |
The biodegradable products partly made out of renewable resources are processed in composting facilities. The compost serves as fertiliser for the renewable resources. BDM products promote the business of all participants: farmers, converters, retailers, consumers and processors - they live in the circle of nature.
References
| [1] | BUWAL (1998): Abfallstatistik 1998. Umweltmaterialien Nr. 90,
BUWAL, Bern |
| [2] | FAC (1995): Kompost und Klärschlamm, Weisungen and
Empfehlungen der Eidg. Forschungsanstalt für Agrikulturchernie und Umwelthygiene (FAQ im
Bereich Abfalldünger. Eidg. Drucksachen and Materialzentrale, Bern |
| [3] | DIN draft 54,900 (1997): Testing of the compostability of
polymeric materials. Beuth-Verlag, Berlin |
| [4] | Heijungs, R., Guinee, J.B., Huppes, G., Lankreijer, R.M., Udo
de Haes, H.A. & Wegener Sleeswijk, A. (1992): Environmental Live Cycle Assessment of
Products, Guide and Backgrounds, R. Heijungs (Editor), CML Leiden |
| [5] | Goedkoop, M. (1995): The Ego-indicator 95, Amersfoort 1995 |
| [6] | BUWAL (1990): Methodik für Oekobilanzen auf der Basis der
ökologischen Optimierung. Schriftenreihe Umwelt Nr. 133, BUWAL, Bern |
| [7] | Composto, 1998: Life cycle assessments of Mater-Bi bags for
the collection of compostable waste. Novamont SpA, Novara |
| [8] | Kompostforum Schweiz, Stiftung für Konsumentenschutz, EMPA,
1998: Test von Säcken aus biologisch abbaubaren Werkstoffen für die Grüngutsammlung.
Composto, Olten. |
| [9] | Kompostforum Schweiz, Stiftung für Konsumentenschutz, EMPA,
1998: Tests des sacs biodegradable pour la collecte des déchets verts. Composto, Olten |
| [10] | Kompostforum Schweiz; Stiftung fir Konsumentenschutz, EMPA, 1998: Tests of biodegradable bags for organic waste collection. Composto, Olten |