Bilag A: Effektkoncentration som funktion af eksponeringsvarighed, Miljøstyrelsen

Udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand

Bilag A:
Effektkoncentration som funktion af eksponeringsvarighed

Ved stigende eksponeringstid vil der ske et stigende optag af stoffet i organismen, hvilket i sig selv forøger eksponeringen. Ydermere vil organismen være under et stigende fysiologisk stress, og toksiske effekter vil kunne ses ved lavere koncentrationer. For meget vandopløselige stoffer vil der ofte indstille sig en ligevægt ret hurtigt, således at en forlængelse af eksponeringstiden ikke medføre en forøget toksicitet, mens fedtopløselige stoffer optages gradvist over en længere periode, indtil der opnås ligevægt. Effektkoncentrationen vil derfor være faldende over et længere tidsrum.

Forholdet mellem effektkoncentration og eksponeringstid kan beskrives matematisk:

LC₅₀ (t) = LC₅₀ (¥ ) + [(LC50 (t=0) – LC₅₀ (¥ )] · e^m ^·t

hvor:

t	eksponeringstiden
m	hældningskoefficienten for forholdet mellem ln t og LC50 og antages konstant.
LC₅₀ (t=0)	kan ikke bestemmes eksperimentelt men ved ekstrapolering ud fra sammenhørende værdier af t og LC₅₀(t).

Udtrykket er afbildet grafisk i nedenstående figur.

Tidsafhængigheden inden for varigheden af en korttidstest, f.eks. en akut test med fisk eller en væksttest med alger, kan beregnes ud fra daglige registreringer. I nedenstående tabel er vist forholdet mellem LC/EC₅₀-værdier efter 24, 48 og 72 timers eksponering opnået i test af referencestoffer.

Tabel A.1
Tidsafhængighed af LC/EC₅₀-værdier for forskellige testorganismer og referencestoffer. Test udført på DHI’s laboratorium

Testorganisme	Antal test	Stof	forhold
Testorganisme	Antal test	Stof	24/48 timer	24/72 timer
Fisk, akut toksicitet: Zebrafisk Ørred Pighvar	1 2 1	K₂Cr₂O₇	1,2 1,6 1,7
Krebsdyr, akut toksicitet: Acartia tonsa	8	3,5-DCP¹	1,6
Algevækst: Skeletonema costatum	3	3,5-DCP¹		1,0

^{1 3,5-dichlorphenol
Tallene i tabel 2.4 viser, at der for referencestofferne kaliumdichromat og
3,5-dichlorphenol i test med fisk og krebsdyret Acartia tonsa er en faktor 1,2-1,7
mellem EC₅₀-værdier baseret på henholdsvis 24 timers og 48 timers
aflæsningen. For alger er der ingen tydelig forskel mellem 24 timers og 72 timers
aflæsningen i overensstemmelse med, at effekten af stoffet på algernes vækst er
indtrådt allerede i det første testdøgn.
Der ses således selv inden for testperioden for en akut test en tidsafhængighed, idet
de beregnede EC₅₀-værdier efter 24 timer er omkring 1,5 gange højere end
efter 48 timer.}