|
Virksomhedsregnskab 2001
IndholdsfortegnelseIndledning Resultatanalyse Bilag 1: Markedsstyrede og omkostningsdækkede aktiviteter Bilag 2: Personale og organisation Bilag 2 a: Grønt regnskab 2001 Bilag 3: Regnskaber for tilskud og miljøbistand ForordKøbenhavn, den 9. april 2002.
Steen Gade Miljøministeriet godkender herved Miljøstyrelsens virksomhedsregnskab 2001 for perioden 1/1 - 31/12 2001. Virksomhedsregnskabet gi ver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. m a rts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen). For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt. København, den 11. april 2002.
Leo Larsen IndledningStrategisk grundlag Med Miljøstyrelsens Virksomhedsregnskab 2001 er der foretaget en række ændringer i forhold til styrelsens tidligere virksomhedsregnskaber.Virksomhedsregnskab 2001 tager i vidt omfang udgangspunkt i Økonomistyrelsens "Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber baseret på ny struktur" (november 2001), som introducerer visse forenklinger i regnskabsaflæggelsen, herunder en strategisk fokusering. Regnskabet er derfor kendetegnet ved at
I denne indledning redegøres sammenfattende for Miljøstyrelsens strategiske grundlag samt for hovedopgaver og temaer, som har haft særlig bevågenhed i 2001. Endelig opsummeres målopfyldelsen for Miljøstyrelsens resultatkontrakt og for styrelsens økonomiske resultat. I resultatanalysen vurderes indledningsvist målopfyldelsen for Miljøstyrelsens institutionsmål for 2001, som er grundlaget i styrelsens Resultatkontrakt 2001. Institutionsmålene repræsenterer alene en begrænset del af styrelsens samlede opgaveportefølje, men angi ver en række aktuelle og strat egisk udvalgte indsatsområder, hvor indfrielsen af konkrete resultater bringes i særligt fokus. Resultatanalysen rapporterer derfor også oversigtligt en status for Miljøstyrelsen hovedopgaver, som disse er opført i Virksomhedsoversigten i finansloven for 2001 . Afslutningsvist giver resultatanalysen et billede af de kommende udfordringer for Miljøstyrelsen og præsenterer styrelsens institutionsmål for 2002. I driftsregnskabet gennemgås Miljøstyrelsens samlede finansielle aktiviteter i 2001. I bilagsdelen gives specificerede regnskabsopslysninger vedr. (1) det omkostningsdækkede og markedsstyrede område, (2) personale og organisation samt grønt regnskab, (3) tilskud og miljøbistand samt (4) samlet bevillingsafregning. Strategisk grundlagDet er Miljøstyrelsens mission at bidrage til beskyttelse af miljøet. Miljøstyrelsen har ansvaret for at administrere og bidrage til udformningen af den danske miljølovgivning, EU-lovgivning, samt internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skal sikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna. Indsatsen rækker i stadig større grad udover landets grænser. Det er Miljøstyrelsens vision at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening først og fremmest ved en forebyggende indsats. Dette gælder såvel i Danmark som i forhold til andre lande. Miljøstyrelsens værdigrundlag er at styrelsen på grundlag af et højt fagligt niveau skal være:
Hovedopgaver og væsentlige temaer i 2001Miljøstyrelsens hovedopgaver består i:
I opgavevaretagelsen gøres brug af virkemidler som traditionel administrativ regulering, økonomiske virkemidler og kommunikation. Udover den særlige fokus på institutionsmålene, har følgende væsentlige temaer også sat dagsordenen for styrelsens arbejde i 2001: Danmark har siden 1991 ydet miljøbistand til Østeuropa. På den baggrund holdt Miljøstyrelsen den 5. april en jubilæumskonference på Christiansborg om erfaringer og fremtidsudsigter for dansk miljøbistand til Østeuropa. I løbet af de sidste ti år har Danmark gennemført godt 1200 miljøprojekter i Østeuropa - projekter, som i kraft af medfinansiering fra andre finansieringskilder og modtagerlandene har skabt væsentlige resultater. I 2001 er der givet tilsagn til 250 projekter til i alt 630 mill. kr. I 2001 har særligt projekter inden for vandområdet været prioriteret. Hele 31% af årets projekter omhandler vandområdet, primært rettet mod begrænsning af forurening af Østersøen og til opfyldelse af EU-direktiverne på vandområdet. I august trådte Miljøstyrelsens nye luftvejledning i kraft. Vejledningen strammer bl.a. grænseværdierne for danske virksomheders udledninger af dioxiner, PAH'er og støv. De skrappere krav til udledning af dioxin er en naturlig konsekvens af den tekniske udvikling på området. Den tidligere luftvejledning fra 1990 er en væsentlig årsag til, at luftforureningen fra virksomheder er blevet nedbragt betydeligt de sidste ti år. Med den nye luftvejledning fortsættes dette arbejde. I 2001 har der været en styrket indsat på kemikalier, miljø og sundhed. Som en del af denne indsats har Miljøstyrelsen bl.a. igangsat en systematisk kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter og søger gennem en række projekter at skabe større viden om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, f.eks. kemiske stoffer i tatoveringsfarver, fastelavns- og teatersminke, naturkosmetik, tamponer og hygiejnebind. I efteråret blev der derudover etableret et videncenter for allergi overfor kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Centret holder til på Gentofte Amtssygehus og vil lave kortlægning af allergiforekomst, udredningsprojekter og rådgivning. I januar blev Kirsten Jensen udvalget nedsat. Udvalget skal analysere mulighederne for og konsekvenserne af en nedsættelse af pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl, hvilket er en opfølgning på Bichel-udvalgets anbefalinger. Udvalget har den tidligere EU-parlamentariker Kirsten Jensen som formand og består af grønne organisationer, erhvervsorganisationer og ministerier. Udvalget har i 2001 diskuteret en række konsulentundersøgelser om produktionsmæssige, økonomiske, sundhedsog miljømæssige problemstillinger ved pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl, der blev igangsat for at understøtte udvalgets arbejde. Udvalgsarbejdet blev stillet i bero i forbindelse med valget i november 2001, men forventes afsluttet i foråret 2002. I maj underskrev Danmark Stockholm-konventionen om persistente organiske forurenere (POP), som på globalt plan forbyder produktion og handel med "det beskidte dusin". Det er 12 særligt skadelige kemiske stoffer, eksempelvis DDT og PCB, som nedbrydes meget langsomt i miljøet og ophobes i kroppen på mennesker og dyr, samtidig med at de spredes over store geografiske afstande når de bruges. I efteråret var Danmark også med til at vedtage en anden miljøkonvention - Antifouling konventionen - som forbyder anvendelsen af TBT i skibsbundsmalinger. TBT er bl.a. mistænkt for at være årsag til tvekønnethed blandt snegle. Fra 1. januar 2003 begynder udfasningen af TBT ved at man ikke længere må smørre TBT på skibene, og fra 1. januar 2008 bliver det endegyldigt forbudt at bruge TBT i bundmalingssystemer. For begge konventioner gælder, at flere stoffer med de samme skadelige egenskaber som "det beskidte dusin" og TBT skal reguleres i fremtiden. I februar lancerede Miljøstyrelsen miljømærkekampagnen, hvis mål er at øge kendskabet til miljømærkerne Svanen og Blomsten. Kampagnen kom i stand i kraft af et utraditionelt samarbejde mellem det offentlige, erhvervsliv og interesseorganisationer. Også erhvervslivet bakkede op om kampagnen, der blev støttet af de fleste store detail- og dagligvarekæder og af miljø- og forbrugerorganisationer. Miljømærkekampagnen, der er en af Miljøstyrelsens største kampagner nogensinde, resulterede blandt andet i, at flere købte miljømærkede produkter. Salget af miljømærket vaskepulver steg for eksempel 50% i måneden efter kampagnen. Kampagnens positive effekt på efterspørgsels siden afspejlede sig også på udbudssiden, idet udbudet af miljømærkede produkter er blevet størr e . Folketinget vedtog i 2001 en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der skaber rammerne for et mere effektivt og fremtidssikret pant- og retursystem for emballager til øl og læskedrikke. Miljøstyrelsen har 2001 udarbejdet en bekendtgørelse, der bl.a. gør det muligt at give tilskud til ca. 2000 dagligvarebutikker, som forventes at få ekstraordinære udgifter i forbindelse med håndtering af dåser og andre nye engangsemballager med pant. Det nye retursystemet finansieres med gebyrer, der opkræves via Dansk Retursystem A/S - et selskab stiftet til formålet af bryggerierne og dagligvarehandlen. En fuld udbygning af det ny system og regelsættet vil ske i løbet af 2002. I marts offentliggjorde Miljøstyrelsen en handlingsplan for bromerede flammehæmmere. Målet er at begrænse og stoppe brugen af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, der mistænkes for at skade både miljø og sundhed. Da det største forbrug findes i importerede varer som computere, fjernsyn og biler, er en international indsats central. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer som bl.a. international regulering og samarbejde, nationale aftaler, information til detailhandlen samt tilskud til udvikling af alternativer til bromerede flammehæmmere. Målet med handlingsplanen er en international afvikling af de mest problematiske bromerede flammehæmmere. På kort sigt gælder det en afvikling af stofgrupperne PBB (PolyBromerede Biphenyler) og PBDE (PolyBromerede DiphenylEthere). På længere sigt skal alle problematiske bromerede flammehæmmere identificeres og afvikles. Der har i 2001 været stor fokus på både det nationale og internationale arbejde med bæredygtig udvikling. Det omfatter bl.a. den nationale strategi, arbejdet i EU med 6. miljøhandlingsprogram og OECD's arbejde med bæredygtig udvikling. Derudover har der været fokus på miljø og sundhed, gennem et tværministerielt strategiarbejde. Det strategiske miljøarbejde hviler bl.a. på overvågningsprogrammer og dataindsamlingssystemer, der skal belyse resultaterne af den miljømæssige indsats. Miljøstyrelsen benytter sig her bl.a. af internettet til præsentation af miljødata. Ressortændringer november 2001Som følge af regeringsskiftet i november 2001 skete der ressortændringer i Miljøstyrelsen, jf. Kgl. Resolution af 27. november 2001. Energistyrelsens klimaområde blev overflyttet til Miljøstyrelsen. Der blev overflyttet 7 årsværk permanent til Miljøstyrelsen. Derudover er der aftalt bistand fra Energistyrelsen til Miljøstyrelsen i forbindelse med klimaformandskabet i form af udlån af medarbejdere under formandskabsperioden. Miljøstyrelsens DANCED kontor blev overflyttet til Udenrigsministeriet, og styrelsen afgav i den forbindelse 19 årsværk permanent. ResultatkontraktenSamlet set var 2001 et godt og travlt år for Miljøstyrelsen, hvor der er lagt mange kræfter i at opfylde såvel de 11 institutionsmål som styrelsens øvrige opgaver. Af de 11 institutionsmål er 7 helt opfyldt, og 4 delvist opfyldt, svarende til en målopfyldelsesgrad på over 80%, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. For en detaljeret gennemgang af institutionsmålene og en status for styrelsens hovedformål henvises til Resultatanalysen. Det økonomiske resultatMiljøstyrelsen havde i 2001 et overskud på 13,8 mill. kr. Heraf overføres alene 10,5 mill. kr. til 2002, idet resten bortfalder som følge af generelle besparelser i staten. Af årets overskud er langt hovedparten (12,7 mill. kr.) bundet til projekter om miljø og sundhed. Derudover blev en række initiativer og aktiviteter stoppet som følge af udgiftsstoppet i staten. De aktiviteter, der senere er genoptaget, vil indgå i regnskabet for 2002. Samlet set vurderes årets resultat at være tilfredsstillende. Med rammerne i den nye finanslov ligger der i de kommende år en stor udfordring i en tilpasning af organisationen til nye lavere rammer. Derfor vil der i 2002 være et særlig stort fokus og pres på Miljøstyrelsens driftsbevilling. Styrelsens akkumulerede opsparing på 37,7 mill. kr. vil muliggøre, at der iværksættes en række initiativer bl.a. inden for miljø og sundhed, samt at forventede ekstraudgifter i forbindelse med EU-formandskabet kan håndteres. Tabel 1
ResultatanalyseIndledning IndledningMiljøstyrelsens mål- og resultatstyring er et centralt element i Miljøministeriets styringsgrundlag, og resultat- og direktørkontrakter anvendes i forhold til ministeriets styrelser. Fra 2001 er mål- og resultatstyringen på koncernniveau udbygget, idet der for første gang er opstillet fælles tværgående koncernmål for det samlede ministerium. Ansvaret for gennemførelse af koncernmål er placeret direkte hos koncernledelsens medlemmer. 2001 var det første år, hvor der blev indgået en resultatkontrakt mellem Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at opnå en mere fokuseret og resultatorienteret styring. Resultatanalysen tager derfor naturligt udgangspunkt i resultatkontrakten, og udgør den formelle rapportering af kontrakten. Resultatkontrakten dækker en delmængde af styrelsens samlede opgaver for 2001, idet resultatkontrakten fokuserer på de områder i arbejdsprogrammet, som har særlig strategisk prioritering, nemlig institutionsmålene. Disse områder dækker i størrelsesordenen 20% af styrelsens samlede årsværk. De mere grundlæggende forvaltningsmæssige og driftsmæssige opgaver inden for styrelsens arbejdsfelt vil ikke indgå i resultatanalysen, men der henvises til afsnittet "Oversigt over hovedformål", hvor styrelsens samlede aktivitetsområder med tilhørende opgavetyper kortfattet rapporteres. Resultatanalysens tre temaerDenne resultatanalyse fokuserer på indsatser, som har spillet en strategisk væsentlig rolle for Miljøstyrelsen i 2001 (styrelsens institutionsmål for 2001). Vurderingen af indsatserne har taget udgangspunkt i en balanceret fokusering, hvormed det forudsættes at Miljøstyrelsens målopfyldelse er betinget af sammenhængen mellem udadrettede og indadrettede resultater:
Figur 1 Bag valget af de tre temaer ligger en antagelse om, at Miljøstyrelsens succes - forstået som succes med at indfri sin mission og succes med at nå sine kortsigtede mål og langsigtede mål - er betinget af en række indbyrdes sammenhængende faktorer. Tanken bag princippet om balanceret fokusering er, at hvis der er problemer med blot en af de tre udfordringer, vil det før eller siden have en afsmittende effekt på de to andre og i sidste instans på Miljøstyrelsens evne til at opfylde sin mission. De tre temaer understøtter hinanden og giver tilsammen et helhedsbillede af Miljøstyrelsens strategisk vigtige arbejdsområder i 2001. Samlet vurderingResultatanalysen viser, at Miljøstyrelsen med de strategiske indsatser indenfor de 3 temaer har opnået væsentlige resultater, som dog i vid udstrækning forudsætter opfølgning ind i 2002.1 De omverdensrelaterede produkter og effekter, der er opnået i forbindelse med det forberedende arbejde i relation til EU-formandskabet, arbejdet med miljø- og sundhedsstrategien, bæredygtig udvikling samt generationsmålet afspejler generelt, at der i vid udstrækning er tale om strategisk orienteret arbejde, som dels har et tidsforløb der strækker sig ud over 2001, dels involverer en lang række eksterne parter som "medleverandører". Dernæst gælder, at dette arbejde har krævet iværksættelsen af en række indadrettede initiativer. Dels har det strategisk orienterede arbejde forudsat en væsentlig grad af intern koordinering af styrelsen ressourceanvendelse (først og fremmest tidsforbrug) på disse arbejdsområder, som har stillet krav til en mere præcis arbejdsprogramlægning. Dels har arbejdet desuden krævet, at styrelsen på en række områder har iværksat interne udviklingsindsatser, herunder ikke mindst faglig oprustning i relation til EU-formandskabet, jf. tabel 2. Tabel 2
Indsatserne under temaet ressourceanvendelse, herunder det generelle arbejde for en bedre økonomistyring og arbejdet på de tre strategiske områder klagesagsbehandling, miljøledelse og miljøøkonomi, har fået forstærket aktualitet, for det første i lyset af det kommende - og særdeles ressourcekrævende - EU-formandskab, som fordrer skærpede prioriteringer af styrelsens ressourcer, for det andet som følge af de generelt stigende krav til ressourceeffektivitet i staten, og for det tredje i forlængelse af kravet til en større dokumentation for effekten af miljøpolitiske initiativer. Arbejdet stiller i vid udstrækning krav til styrelsens organisationsudvikling hvor både en faglig oprustning (økonomistyring, miljøøkonomi m.v.) og en effektivisering af interne rutiner er væsentlige forudsætninger. Dette arbejde forventes at få en væsentlig positiv virkning for de produkter og effekter, som styrelsen leverer (hurtigere sagsbehandling, på længere sigt større miljøeffekt af miljøpolitiske initiativer m.v., jf. tabel 3). Tabel 3
De indadrettede udviklingsinitiativer vedr. sammenhængen mellem miljøbistand og konventioner, ressourceeffektivitet samt kommunikation imødegår aktuelle krav til en faglig oprustning på områder, hvor Miljøstyrelsen finder det væsentligt at styrke - og udvikle - sine produkter. Disse udviklingsinitiativer har typisk været initieret som nyt tværgående samarbejde internt i styrelsen og har derfor forudsat en væsentlig grad af ressourcebevidsthed. Dette er også gældende for personalepolitik og kompetenceudviklingsinitiativerne, som retter sig mod en generel styrkelse af styrelsens menneskelige ressourcer, jf. tabel 4. Tabel 4
TEMA 1: Effekter og produkterAnalysen af effekter sigter primært mod Miljøstyrelsens udadrettede aktiviteter med det formål at afdække den virkning, slutproduktet har på modtageren. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at styrke effektmålingen af sit virke. Generelt gælder det, at styrelsen kun i et vist omfang har direkte kontrol over samtlige mulige forhold, der påvirker miljøet, og der går ofte lang tid fra et tiltag iværksættes, til der kan konstateres målelige effekter. Desuden har styrelsen kun begrænset indflydelse på det samlede ressourceforbrug på miljøområdet. Det indgår som en målsætning for Miljøstyrelsens igangværende arbejde på at styrke sin mål- og resultatstyring, at styrelsens indsats fremover vil kunne relateres til en opnået miljøeffekt. Miljøstyrelsen har indledt forberedelse til det danske EU-formandskab i 2002 I efteråret 2002 får Danmark formandsskabet i EU. Et godt resultat forudsætter en grundig forberedelse af de mærkesager på miljøområdet, som Danmark vil ar-bejde for under formandsperioden. Dette arbejde fordrer koordination med ministeriets øvrige institutioner, herunder især Skovog Naturstyrelsen og Departementet. Forberedelsesarbejdet sker i et tæt samarbejde med en række andre berørte mini-sterier - herunder i særlig grad Udenrigsministeriet - samt Regeringen og Folketinget, bl.a. i fast-læggelse af målsætninger og program på miljøområdet under formandskabet, herunder de ele-menter, der specifikt vedrører Miljøstyrelsens ansvarsområde. Det var Miljøstyrelsens målsætning med dette institutionsmål, at styrelsen ydede sit bidrag til, at ministeriet i løbet af 2001 udarbejdede og fastlagde målsætninger, detaljeret program og kalender for det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002 på miljøområdet. Det er sket. Herudover er der udarbejdet dagsordener for de to ordinære miljørådsmøder og program og dagsorden for det uformelle miljørådsmøde. Alle nødvendige beslutninger angående Miljøstyrelsens budget og bemanding af opgaver i relation til formandskabet er truffet. Dette er vigtigt, da den samlede koordination af ministeriets EU-opgaver på miljøområdet er henlagt til Miljøstyrelsens internationale kontor. Målsætningen relaterer sig direkte til Miljøstyrelsens vision om at spille en central rolle for en bæredygtig udvikling - nationalt og internationalt samt ønsket om at være internationalt orienteret. De konkrete resultater i 2001 omfatter først og fremmest:
Analysen af resultaterne understreger betydningen af, at der tidligt i planlægningsprocessen skabes retningslinier for koordination af opgaver og ansvar såvel internt som eksternt i Miljøstyrelsen. Målet vurderes at være opfyldt. Dog vil den endelige dagsorden først kunne foreligge, når det er klart hvilke sager det spanske formandskab får afsluttet, og hvilke nye forslag/meddelelser Kommissionen når at fremlægge i løbet af foråret. Endelig må målopfyldelsen ses i lyset af at institutionsmålet videreføres i 2002 under selve formandskabets afholdelse. Miljøstyrelsen har udarbejdet en strategi for miljø og sundhed Danmark underskrev i 1994 "Declaration on action for Environment and Health in Europe", Helsinkideklarationen, der anbefaler at landene udarbejder strategier eller planer for miljøfaktorer og sundhed. I den nationale strategi for bæredygtig udvikling blev det af den tidligere regering tilkendegivet, at der skulle udarbejdes en tværgående strategi for miljøfaktorer og sundhed omfattende miljø-, kemikalie-, arbejdsmiljø-, fødevarer-, indeklima og trafikområdet. Det var Miljøstyrelsens målsætning i samarbejde med relevante ministerier at udarbejde en strategi for miljø og sundhed gennem udarbejdelse af et strategioplæg om miljøfaktorer og sundhed. Oplægget blev baseret på en statusrapport som skal indgå i en tværgående strategi for miljø og sundhed, som også omfatter fødevarer, arbejdsmiljø og boligmiljø. Strategien skal sikre, dels at sammenhængen mellem mål, politikker og reguleringen inden for området synliggøres og evt. kvalificeres, dels at miljøog sundhedsindsatsen i de danske miljøbistandsprojekter kvalificeres. Målet understøtter ministeriets overordnede ambition om at arbejde for at hensyn til miljøet integreres i alle sektorer i det danske samfund, og store dele af arbejdet er udført i samarbejde med de andre relevante ministerier f.eks. sundheds- og fødevareministeriet. Følgende resultater er opnået i 2001:
I sammenhæng med målsætningen for miljø og sundhed blev det i finanslovsaftalen for 2001 fastlagt, at der i perioden 2001-2004 gennemføres en samlet indsats for at mindske kemikalietrykket. Aftalen omfatter kortlægning af farlige stoffer i forbrugerprodukter, en styrket indsats over for hormonforstyrrende stoffer og dioxinbelastningen, begrænsning af luftforurening med særlig fokus på partikler, mikrobiologisk forurening, mere viden om sammenhænge mellem sundhed og miljøpåvirkninger via registersamkøringer samt initiativer til opstart af en global indsats mod tungmetaller. Initiativerne vedrørende hormonforstyrrende stoffer er iværksat og omfatter en registrering af sædkvaliteten samt udvikling af testmetoder på det miljø- og sundhedsmæssige område. På dioxinområdet, hvor indsatsen gennemføres i samarbejde med Fødevareministeriet, er der gennemført oplysningskampagner og iværksat målinger af belastninger i fødevarer og i miljøet. Også vedrørende luftforurening (partikler) er der iværksat en række projekter. På tungmetalområdet fokuseres i første omgang på kviksølv. Projekter vedrørende registersamkøringer og mikrobiologisk forurening har afventet miljø- og sundhedsstrategien, men er klar til iværksættelse. På forbrugerområdet har Miljøstyrelsen etableret et videncenter om allergi overfor kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Videncentret skal kortlægge problemets omfang både i forhold til kontaktallergi og luftvejsallergi. En del af indsatsen er målrettet til at styrke forebyggelsesarbejde. Herudover har Miljøstyrelsen igangsat en række projekter der skal kortlægge anvendelsen af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Resultaterne er nu begyndt at vise sig og vil løbende blive offentliggjort. Analysen af resultaterne viser, at der hos alle berørte parter er lagt væsentlige ressourcer i at give strategiarbejdet på dette område høj prioritet. Momentum i arbejdet tabtes delvist i forbindelse med regeringsskiftet, men forventes reetableret primo 2002. Der er i sammenhæng med Miljøstyrelsens øvrige indsats på området kemikalier, sundhed og miljø gennemført aktiviteter, som anses for at være helt centrale i styrelsens generelle arbejde, og som dækker et bredt spektrum af indsatser for at begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø. Dette arbejde støttes af en igangværende EU-proces med udvikling af en markant, ny kemikaliepolitik. Arbejdet har generelt været kendetegnet af en vis forsinkelse i etableringsfasen. Målet vurderes som helhed at være delvist opfyldt, og der er nu en solid basis for en fortsættelse af arbejdet på området, selvom det på nuværende tidspunkt ikke er endeligt afklaret hvordan arbejdet videreføres. Der er i 2002 afsat 15 mill. kr. på finansloven til aktiviteter, der som helhed skal begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø. Miljøstyrelsen har bidraget til arbejdet med strategier for bæredygtig udvikling Som et led i forberedelserne til Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i 2002 har Miljøstyrelsen været sekretariat for udarbejdelsen af Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Målsætningen for arbejdet var og er, at den nationale strategi for bæredygtig udvikling udvikles til et bredt og omfattende politisk instrument for miljøpolitikkens udvikling og integration af miljøhensyn i sektorer og øvrige politikområder. Fokus i den nationale strategi for bæredygtig udvikling er sektorintegration, og strategien skal derfor bl.a. ses som et oplæg til integration af miljøhensyn i sektorer og øvrige politikker. Det er ligeledes en målsætning, at Danmark bidrager til at sætte dagsordenen for udviklingen af strategier for bæredygtig udvikling i OECD og EU og herunder i forbindelse med udviklingen af miljøstrategier som input til arbejdet med bæredygtig udvikling. Endelig bør Danmark bidrage aktivt i opfølgningen på den nordiske bæredygtighedsstrategi. Følgende resultater er nået i 2001:
Analysen af resultaterne viser at der er lagt væsentlige ressourcer i at gennemføre de planlagte aktiviteter. Erfaringen fra arbejdet i 2001 understreger samtidigt, at Miljøstyrelsen forsat må vægte udvikling af samarbejde, kapacitet og kompetence i forbindelse med udvikling og opfølgning af strategier for bæredygtig udvikling, herunder især i forhold til instrumenter, der fremmer integration af miljøhensyn, indikatorer, innovationsstrategier, fremskrivninger, scenarier og teknologiparadigmer, anvendelse af økonomiske instrumenter samt tværgående indsatsområder som ressourceeffektivitet og forbrugsmønstre. Der er således som helhed tale om et arbejde, som har afgørende indflydelse på styrelsens samlede opgavevaretagelse. Regeringen har i 2002 taget initiativ til at revidere strategien og indikatorsættet forud for Johannesburg topmødet. Det er derfor nødvendigt, at der sker en fortsat udbygning af Miljøstyrelsens kapacitet og kompetence med henblik på, at styrelsen kan virke som katalysator og idéudvikler både internt i Miljøministeriet og for andre ministerier såvel nationalt som internationalt i den konkrete udmøntning af den nationale strategi for bæredygtig udvikling. Det er vurderingen at aktiviteterne er gennemført som planlagt og målet vurderes at være opfyldt. Der vil også i 2002 være et væsentligt ressourceforbrug til implementering af strategien og videre forberedelse af Verdenstopmødet i Johannesburg. Miljøstyrelsen har udarbejdet en strategi for implementering af generationsmålet På Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995, OSPARmødet i Sintra i 1998 og HELCOM-mødet i 1998 blev generationsmål vedtaget. Generationsmålet er en politisk tilkendegivelse om at Danmark inden 2020 skal slippe af med de mange miljø- og/eller sundhedsskadelige kemiske stoffer, som vi i dag omgiver os med i samfundet. Det indebærer, at udledninger og tab af miljøfarlige kemikalier skal reduceres således, at disse kan ophøre inden år 2020 med det ultimative mål at nedbringe koncentrationen i havmiljøet til nær baggrundsniveauerne for naturligt forekommende stoffer og til nær nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Efterfølgende er det besluttet, at generationsmålet også skal indgå i EU's vandrammedirektiv. Da generationsmålet alt i alt både må betragtes som ophørsmål for udledninger og et afviklingsmål for stoffer er målet også kommet højere og højere på dagsordenen i diskussionerne om en helt ny kemikaliestrategi i EU. Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at skabe øget forståelse for generationsmålets omfang og opfyldelse. Det var endvidere en målsætning, at der blev udarbejdet centrale elementer til en samlet strategi for implementering både hvad angår kemikalieudslip ogafvikling. Følgende resultater er nået:
Analysen af resultaterne viser, at Miljøstyrelsens deltagelse i EU-beslutningsprocesserne, hvor EUKommissionens udspil til en ny kemikaliepolitik "Hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik i EU" så dagens lys, har været vigtig. Heri lægger Kommissionen op til, at bevisbyrden vendes, således at industrien skal bevise, at kemikalierne er sikre, før de tages i brug, ligesom tilfældet er i dag for nye stoffer. Dette ansvar kommer til at gælde for hele fremstillingskæden, således at hvis stofferne bliver brugt anderledes end forudsat af producenten, vil ansvaret ligge hos den virksomhed, der benytter stoffet, og vil derfor være en væsentlig del af opfyldelsen af generationsmålet. Derudover kan andre nationale tiltag være medvirkende til at fjerne eller begrænse anvendelsen af problemstoffer i Danmark. Af eksempler kan nævnes: Regler om forbud og anvendelsesbegrænsning, positiv- og negativlister (pesticider, kosmetik mv.), klassificering og mærkning af stoffer og kemiske produkter, frivillige udfasningsaftaler, informationskampagner overfor forskellige målgrupper, miljømærker og ordninger til udvikling af alternativer (Renere Produktprogrammet). Med henblik på monitering og dokumentation af generationsmålets opfyldelse er der i 2001 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse fra en lang række parter, herunder Miljøstyrelsen, der har til formål at komme med et oplæg til en strategi for en vurdering og overvågning af miljøfarlige stoffer i det fremtidige overvågningsprogram af vandmiljøet (NOVA). Arbejdsgruppen forventer at komme med et oplæg primo 2002. Det er på den baggrund vurderingen, at de af Miljøstyrelsen iværksatte aktiviteter har bidraget konkret til en mulig opfyldelse af generationsmålet. Der er dog ikke tvivl om, at en politisk interesse for målet og en klar og tydelig opbakning også fremover er af afgørende betydning for, at målet endeligt kan nås. Det er vurderingen, at institutionsmålet er opfyldt. I tilknytning til det tværfaglige projekt om Implementering af generationsmålet varetager Miljøstyrelsen en række andre opgaver, som understøtter arbejdet med generationsmålet - arbejdet i relation til miljøfarlige stoffer omfatter bl.a. industriregulering, udledningskrav, anvendelsesbegrænsning, prioritering af stoffer og arbejde i relation til havkonventioner. TEMA 2: RessourceanvendelsenNedenfor rapporteres om strategisk væsentlige mål og resultater, som relaterer sig til anvendelsen af Miljøstyrelsens såvel finansielle som ikkefinansielle ressourcer. Indledningsvist redegøres for generelle initiativer i tilknytning til videreudviklingen af Miljøstyrelsens økonomistyringsværktøjer. Miljøstyrelsen påbegyndte i 2001 arbejdet med at etablere en sammenhængende resultat- og økonomistyringsmodel. Modellen baserer sig teknisk på det nye statslige regnskabs- og økonomistyringssystem NavisionStat, som Miljøstyrelsen på lige fod med en række andre statsinstitutioner indførte primo 2001. Første fase af arbejdet, selve den tekniske indkøring af det nye økonomistyringssystem, har været en væsentlig og ressourcekrævende udfordring. Miljøstyrelsen påbegynder implementeringen af næste fase af arbejdet primo 2002. I denne fase vil den egentlige integration af økonomistyringssystemet med Miljøstyrelsens øvrige styringsredskaber blive påbegyndt. Disse redskaber omfatter først og fremmest tilskudsstyringssystemet (TAS), arbejdsprogram, tidsregistreringssystem (ScanTid), resultat- og direktørkontrakter, rammeredegørelser og virksomhedsregnskaber. Til opfyldelse af målet i 2001 er følgende aktiviteter gennemført:
Miljøstyrelsen har styrket klagesagsbehandlingen Det var en væsentlig målsætning for Miljøstyrelsen i 2001, at styrelsens klagesagsbehandling styrkedes med hensyn til såvel kvalitet som sagsbehandlingstid. Herunder var det et delmål, at de udmeldte mål for sagsbehandlingstider for klagesagerne blev revideret. En revidering skulle fastsætte to tidsmål for hver sagstype: et tidsmål, som regnes fra sagen kommer ind og er fuldt oplyst fra klagerens side, og et tidsmål, som regnes fra sagen i det hele taget er fuldt oplyst - d.v.s. når de nødvendige oplysninger i øvrigt er indhentet af styrelsen. Institutionsmålet har derfor omfattet, at de nye "netto" sagsbehandlingstider overholdes for sager, der kommer ind i år 2001 eller, hvor sagsbehandlingstiden ikke ved starten af året er overskredet Endelig var det en målsætning, at sagspukler (de sager, hvor sagsbehandlingstiden ved starten af 2001 er overskredet) blev nedbragt med mindst 60 % i løbet af 2001. For at kunne måle, om sagsbehandlingstiderne overholdes, skulle de eksisterende registreringssystemer udbygges, så det sikres, at sagsantal og sagsbehandlingstider kan registreres. Følgende resultater er opnået i 2001:
Analysen af resultaterne viser, at der har været tale om en generel positiv udvikling i klagesagsbehandlingstiderne. Gennemsnitligt 83,5 pct. af alle nye klagesager, målt ud fra nettotiden, har opfyldt målet. Klagesager målt ud fra bruttotiden viser, at 78 pct. er behandlet til tiden. Disse resultater skal holdes op mod, at gennemsnittet for behandling af klagesager indenfor tidsfristen kun var 48,1 pct. i 2000. Anvendelsen af brutto- og nettotider har dog vist sig at være ikke helt uproblematisk og der har været nogle administrative problemer med at anvende begge tider. Brugen af nettotider er på denne baggrund besluttet afskaffet. For målet, at sagspukler (for sager, hvor sagsbehandlingstiden allerede var overskredet ved indgangen til 2001) skulle være nedbragt med 60 % i løbet af 2001, må konkluderes, at dette mål er fuldt indfriet, og det har vist sig at hele 71% af pukkelsagerne blev afviklet i løbet af 2001. . Tabel 5
Samlet set vurderes målet at være delvist opfyldt. Miljøstyrelsen har indledt indførelsen af miljøledelse Ministeriet stiller i stigende grad krav til alle andre virksomheder om, at de skal være miljøcertificerede. Derfor er det naturligt, at ministeriet selv lever op til disse krav. Målet med at indføre miljøledelse er på sigt, at hele ministeriet lever op til kravene i EMAS- forordningen. Der tages ikke her stilling til, om ministeriet skal certificeres, når/hvis det bliver muligt. Målsætning med institutionsmålet var, at Miljøstyrelsen skulle koordinere det samlede ministeriums arbejde for at fremstå som det gode eksempel for andre offentlige og private virksomheder indenfor miljøledelse. Det omfatter bl.a. den interne styring og reduktion af miljøbelastninger i forbindelse med alle aktiviteter, herunder også anlæg og drift samt indkøb. Derved skulle Miljøstyrelsen være med til at bane vejen for, at de statslige institutioner inddrager miljøhensyn i såvel drift som indkøb. Den koordinerende funktion i ministeriet skulle varetages af Miljøstyrelsen. Ministeriet skal kendes som en organisation, der arbejder seriøst med at minimere den miljøbelastning, som arbejdet medfører. På baggrund af ministeriets faglige indsats omkring udvikling af mere miljøvenlige produkter og grønne indkøb samt grønne regnskaber, fokuseres på at videreudvikle anvendelsen af disse redskaber, såvel i ministeriet som generelt i det offentlige. Arbejdet skal medvirke til at ministeriet kendes som en arbejdsplads, der aktivt inddrager miljøhensyn i alle beslutninger. I perioden frem til og med 2005 er det Miljøstyrelsens perspektiv, at Miljøministeriet er foregangsvirksomhed inden for miljøledelse og har bidraget til, at andre offentlige institutioner handler "grønt". Følgende resultater er nået:
Analysen af resultaterne viser, at det interne miljøarbejde er givet væsentlig prioritet på tværs i hele ministeriet. Det gælder både indkøbs- og transportområdet samt arbejdet med miljøledelse. Formålet med en EMAS registrering er først og fremmest at opnå en bedre styring af Miljøstyrelsens interne miljøbelastning.Ved at indføre et anerkendt miljøledelsessystem opnås samtidig en større synlighed og debat om forbedring af interne miljøforhold. Den eksterne målgruppe er i første omgang andre statslige institutioner, og på sigt alle offentlige institutioner. Herved opnås en god kobling mellem styrelsens interne miljøbelastning og de faglige overordnede prioriteringer i styrelsens vedr. miljøledelse og grønne indkøb. Målet er delvist opfyldt i forhold til ambitionen om at fremstå som et godt eksempel over for offentlige og pri vate virksomheder, samt i bestræbelserne på at bane vejen for, at andre statsinstitutioner inddrager miljøhensyn i såvel drift som indkøb. Det er vurderingen at det gennemførte arbejde danner et godt grundlag for det fortsatte arbejde med ministeriets interne miljøarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver konstant opmærksomhed og fokusering på såvel nye som gamle indsatsområder at skabe basis for yderligere forbedringer og optimeringer på området. Miljøstyrelsen har videreudviklet sit arbejde med miljø- og økonomivurderinger Der stilles i Miljøministeriets omverden stigende krav til økonomiske konsekvens-vurderinger ved fremsættelse af forslag til regulering af miljø- og energiforhold. Ministeriet skal sikre en samfundsmæssigt set omkostningseffektiv miljøregulering og være i stand til at dokumentere dette. Derfor havde Miljøstyrelsen som målsætning i 2001, at der i tilknytning til alle større nye initiativer med økonomisk betydning, identificeres og dokumenteres de samfundsøkonomisk mest omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger. Nye initiativer omfatter såvel lovforslag (inkl. grønne afgifter), bekendtgørelser, handlingsplaner, strategier, aftaler med eksterne parter, debatoplæg som andre større projekter. En samfundsøkonomisk analyse omfatter en budget-, velfærds-, og nationaløkonomisk analyse, og de to sidstnævnte foretages for de initiativer, hvor det er relevant. Det indgår hermed som en målsætning at øge Miljøstyrelsens kompetence inden for miljøøkonomi med henblik på en større proaktivitet. Derudover var det en målsætning at øge Miljøstyrelsens kompetence inden for integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker, bl.a. gennem udvikling af en fælles ramme for sektorintegration. Det indgår heri, at beslutningsgrundlaget ved fremsættelse af lovforslag, handlingsplaner m.v. skal kvalificeres gennem en bedre anvendelse af metoder til miljøkonsekvensvurderinger. Følgende resultater er opnået i 2001:
En analyse af resultaterne peger på, at arbejdet med udvikling og integration af miljø- og økonomivurderinger i det miljøpolitiske arbejde er en langstrakt proces, hvor først og fremmest et generelt styrket fokus på centrale problemstillinger tidligt i det lovgivende arbejde er en forudsætning. Introduktionen af en intern godkendelsesformular med fokus på økonomivurderinger har vist sig at være vanskeligere end antaget, og en yderligere tilpasning og forankring er derfor nødvendig. Derudover har arbejdet med den nationale strategi for bæredygtig udvikling vist at det kun i nogen udstrækning var relevant at udforme fælles kriterier for integration af miljøhensyn i sektorer, fremfor en konkret sektorspecifik tilgang. Dog kan videreudvikling af en fælles ramme for integration af miljøhensyn i sektorer fungere som et internt arbejdsredskab i den konkrete udmøntning af den nationale strategi for bæredygtig udvikling. Generelt er det vurderingen, at der med arbejdet for at styrke miljø- og økonomivurderingerne i såvel Miljøstyrelsen som resten af ministeriet er indledt et væsentligt arbejde for en intensiveret indsats på området, som allerede har affødt en række blivende resultater i form af et styrket fokus på konsekvenserne af miljøpolitiske initiativer. Det er tillige vurderingen, at dette arbejde skal opretholdes på mindst samme ressourceniveau, hvis de fremtidige krav til konsekvensvurderinger skal imødekommes. TEMA 3: UdviklingNedenfor rapporteres om strategisk væsentlige mål og resultater, som relatere sig til Miljøstyrelsens interne udviklingsforhold. Miljøstyrelsen har styrket sammenhængen mellem bistand og konventioner Folketinget har lagt vægt på, at Danmark styrker indsatsen for at implementere miljøaftaler i de lande, der samarbejdes med på bistandsområdet. Dette skete senest med den enstemmige vedtagelse i forbindelse med forespørgslen i Folketinget den 4. maj 1999 om miljøbistanden (V 79) samt V 101 af 23. maj 2000 om styrkelse af en aktiv indsats for miljøkonventionerne. Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at styrke sammenhængen mellem, på den ene side Miljøstyrelsens internationale samarbejde i internationale fora, og på den anden side miljøbistandsordningerne. Det betyder bl.a., at der skulle fokus på et tættere samarbejde mellem henholdsvis styrelsens miljøbistandsmedarbejdere og konventionsansvarlige. Dette skal bidrage til, at der udformes miljøbistandsprojekter, som understøtter modtagerlandenes bestræbelser på at efterleve miljøkonventioner, samtidigt med at der opbygges en større viden i Miljøstyrelsen om modtagerlandenes problemer eller succeser med efterlevelse af miljøkonventionerne. Følgende resultater er opnået i 2001:
Med hensyn til udformning af miljøprojekter, der understøtter modtagerlandenes bestræbelser på at efterleve miljøkonventionerne, er følgende arbejde igangsat: Tabel 6
Analysen af resultaterne viser, at der er væsentlige gensidige gevinster i det intensiverede tværgående samarbejde mellem styrelsens bistandskontorer og fagkontorer med ekspertise på konventionsområdet. Samarbejdet har fundet en form, hvor det anspores af konkrete samarbejdsopgaver på relevante områder, hvormed unødige ressourcer til overinformation i vidt omfang er undgået. Det er derfor vurderingen at det styrkede samarbejde fremover vil indgå som en integreret del af styrelsens arbejdstilrettelæggelse, hvor også nye områder af gensidig relevans for henholdsvis bistandskontorerne og fagkontorerne vil blive omfattet, bl.a. gennem styrelsens arbejdsprogramlægning. Med overflytningen af Danced til Udenrigsministeriet ultimo 2001 vil en videre opfølgning på det påbegyndte samarbejde med Udenrigsministeriet på konventionsområdet blive væsentlig for en fremtidig indsats i syd. Miljøstyrelsen har udarbejdet forslag til udvikling af ressourceeffektivitet Som den vigtigste årsag til forringelse af det globale miljø peges på de industrialiserede landes produktions og forbrugsmønstre. En af de store udfordringer i fremtidens arbejde for en bæredygtig udvikling bliver at udvikle mønstre, der kan sikre velfærd sammen med mindre belastning af miljøet. Dette vil indebære, at der gennemføres væsentlige effektiviseringer med henblik på at afkoble den økonomiske vækst fra et stigende ressourceforbrug og miljøbelastning.Tankegangen er, at forbruget af ressourcer nedsættes i overensstemmelse med faktor 4/10-begrebet. En øgning af ressourceeffektiviteten med en faktor 4 svarer til, at ressourceforbruget og dermed miljøbelastningen reduceres til 25 % af det nuværende forbrug. Afgørende her vil være udvikling af nye forbrug- og produktionsmønstre. Især udvikling af økonomiske virkemidler med henblik på at fremme et nedsat forbrug af ressourcer, men også udvikling af renere teknologi og ny teknologi vil spille en central rolle for effektivisering af ressourceforbru g e t . Det var målsætningen, at Miljøstyrelsens skulle udarbejde konkrete forslag til metoder til vurdering af ressourcestrømme/materialeflow og dertil knyttede miljøbelastninger i et livscyklusperspektiv. For at sikre en målrettet indsats skulle det fastlægges, hvor i ressourcens livscyklus de største miljøbelastninger ligger. Ligeledes sås det som relevant at sikre, at de forskellige indsatsområder understøtter hinanden (affald, produktorienteret miljøindsats, miljøstyring, økonomiske instrumenter, teknologifremmende foranstaltninger, forbrugskampagner osv.). Arbejdet forventedes at medføre et større overblik over udvalgte ressourcestrømme/ materialeflow, hvorved der bliver mulighed for at foretage en prioriteret indsats. Følgende resultater er opnået i 2001:
Analysen af resultaterne peger på, at der i Miljøstyrelsen er et væsentligt udviklingspotentiale for et styrket tværgående arbejde med ressourceproblematikken, som relaterer sig til en lang række af Miljøstyrelsens faglige kerneområder. Det vurderes, at målsætningen er indfriet. Det er skabt øget fokus på ressourceproblematikken i et tværgående spektrum af opgaver i Miljøstyrelsens arbejde, og der er udarbejdet operationaliserbare strategier for en fortsat indsats på området. Opfølgende initiativer vil indgå i Miljøstyrelsens arbejdsprogram for 2003, men ambitionsniveauet vil, grundet prioriteringerne som følge af den nye finanslov, blive lavere end i 2001. Som følge af regeringsskiftet er det besluttet, at der ikke som først planlagt skal udarbejdes en strategi for forebyggelse af affald. I stedet skal der udarbejdes en strategi for forebyggelse af tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Denne strategi forventes fremsat i 1. halvdel af 2003. Miljøstyrelsen har intensiveret arbejdet med personalepolitik og kompetenceudvikling Miljøstyrelsens arbejdsområde favner meget bredt både emne- og ansvarsmæssigt. Bredden i arbejdsopgaverne stiller store krav til organisationens og ledelsens evner til at prioritere udfor-drin-gen og styre organisationen i den ønskede retning. Forandringer i omverdenen og nye politiske krav giver store udfordringer. Rekruttering og kompetenceudvikling er vigtige elementer i en sikring af medarbejdernes faglighed og mangfoldighed. For at kunne rekruttere dygtige ledere også i fremtiden, skal styrelsen sikre, at cheferne udvikles og trives. Styrelsen vil arbejde på at styrke og udvikle ledelse og ledelseskapacitet, hvilket bl.a. skal ske igennem løbende lederevaluering, større fokus på selvledelse, sektionsledelse og førlederuddannelse. Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at sikre, at styrelsen fremstår som en god og fagligt velfungerende arbejdsplads, der via faglig kompetence og omstillingsberedthed når de fastsatte mål. Kompetenceudvikling af medarbejdere, livslang læring og viden som ressource er nøglebegreber. God og tilstrækkelig ledelse samt godt og socialt arbejdsmiljø er forudsætningerne. Medarbejdernes udvikling skal forankres i styrelsens daglige og fremtidige opgaveløsning. Der skal derfor være sammenhæng mellem styrelsens overordnede mål, de mål og opgaver medarbejderne har og medarbejdernes forudsætninger for at løse dem. Fastholdelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer er særlig centralt. For at have det rette værktøj, har styrelsen igennem de senere år arbejdet seriøst med udviklingen af arbejdsprogrammet, som definerer langsigtede mål og sigtelinier for styrelsens indsats-områder. Hermed opnås indsigt i, hvor styrelsen bevæger sig hen, og hvilke krav det stiller til medarbejdernes faglige kompetence. Dette giver bedre mulighed for at tilrettelægge strategisk, tværgående kompetenceudvikling for hele styrelsen eller grupper af medarbejdere. For at medarbejdernes kompetencer kan udvikle sig optimalt er det samtidig vigtigt, at de trives. Arbejdspladsen skal derfor indrettes så fleksibelt som muligt, så medarbejdernes behov, dvs. hvor de er i deres livs- eller karriereforløb, tilgodeses. Dette sker gennem at rekruttere og fastholde den mangfoldighed af medarbejdere - unge, gamle, med og uden børn, fra nær og fjern - som styrelsen har brug for. Miljøstyrelsen har siden foråret 1999 haft én fælles lønpolitik. Lønpolitikken er kun en af mange personalepolitiske parametre, som anvendes til at styrke styrelsens målopfyldelse. Lønpolitikken skal understøtte rekruttering, udvikling og fastholdelse af dygtige, velkvalificerede medarbejdere. Medarbejdernes løn skal stå i forhold til den enkeltes faglige og personlige kvalifikationer. Miljøstyrelsen giver den enkelte medarbejder mulighed for en fortsat lønudvikling, som modsvarer arbejdsmæssig udvikling og erfaringer og som samtidig tager hensyn til forskellige faser i arbejdslivet. Miljøstyrelsens lønniveauer vil med udgangspunkt i styrelsens lønsum udvikle sig i takt med sammenlignelige gruppers lønudvikling på det øvrige arbejdsmarked. Som følge heraf arbejder styrelsen aktivt med lønstyring og med at udarbejde statistisk materiale over egne lønniveauer og sammenligne disse med niveauerne i staten som helhed. Resultater i 2001: Der blev i løbet af 2001 nedsat en række nye interne projektgrupper, jf. nedenstående eksempler:
Herudover er følgende resultater nået:
Ovennævnte resultater udgør samlet en flerstrenget indsats for at styrke styrelsens forudsætninger for at gå fremtidige udfordringer i møde, både som arbejdsplads og som faglig styrelse. Det er analysen, at der for de fleste resultater er tale om iværksættelsen af langstrakte udviklingsprocesser som involverer organisationskulturelle forandringsproccesser. Dette vurderes at være den væsentligste årsag til, at målopfyldelsesgraden er præget af forsinkelser for de fleste indsatser. Målet vurderes at være delvist opfyldt. For indsatserne gælder generelt, at der er tale om en fortløbende proces hvor opfølgning er nødvendig. Miljøstyrelsen er som følge af finansloven for 2002 stillet overfor nye organisatoriske og personalepolistiske udfordringer, som det igangsatte arbejde givet vil styrke styrelsens forudsætninger for at møde. Miljøstyrelsen har intensiveret arbejdet med kommunikation og opfyldt koncernmålet om borgerinddragelse Kommunikation og formidling om Miljøstyrelsens arbejde er en central og helt nødvendig brik i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Kommunikation er bl.a. et væsentligt virkemiddel til at bearbejde viden, holdning og adfærd og bør derfor integreres i alle Miljøstyrelsens aktiviteter. Det var derfor Miljøstyrelsens målsætning, at styrelsen blev kendt for at arbejde seriøst med beskyttelsen af miljøet både herhjemme og internationalt og at give hurtig og omfattende adgang til alle miljøinformationer. Institutionsmålet skulle være med til at sikre, at kom-mu-nikationsindsatsen fungerer som styringsmiddel, så virksomheder og borgere ændrer adfærd, ligesom kommunikationsindsatsen skal være forvaltningsunderstøttende. Kommunikationsindsatsen skulle derudover også sikre, at ministeren kan profilere sine holdninger og initiativer bedst muligt. Resultater i 2001: Miljøstyrelsens kontorer fremkommer hver anden måned med forslag til pressehistorier, og der udarbejdes en intern kommunikationsstrategi Gennemførte kampagner:
Planlagte og afviklede konferencer:
Gennemførte effektmålinger af kampagner:
Formidling om styrelsens arbejde til de internationale aktører på fremmedsprog er øget, herunder:
Der er gennemført to pilotprojekter om borgerinddragelse:
Analysen af resultaterne peger på tre udeståender, nemlig et målesystem for effekten af kontorernes forelæggelser mht. kommunikation, vurdering af relevansen af og mulighederne for etablering af et borgerpanel samt udarbejdelse af en kogebog i borgerinddragelse. Det er den generelle vurdering, at målsætningen for kommunikationsområdet er opfyldt som planlagt. Navnlig skal fremhæves at kampagner og evalueringer er gennemført, at der er udarbejdet to målgruppeprofiler om virksomheder og landbruget, og at besøgstallet på MST´s hjemmeside er steget markant. Oversigt over hovedformålMiljøstyrelsen varetager et bredt spekter af opgaver. Det drejer sig om traditionelle "styrelsesopgaver": Basisadministration og op-følgning på lovgivning og policy, samt traditionelle "departementale" opgaver: løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Hertil kommer et omfattende internationalt arbejde, strategiarbejde og udvikling af policy samt data- og videnopbygning, som både indeholder styrelses og departementale opgaver. Derudover udføres i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed samt eksportfremmeaktiviteter, jf. tabel 7. Den foranstående rapportering af Miljøstyrelsens institutionsmål i 2001udgør i sagens natur ikke en fyldestgørende beskrivelse af de enkelte hovedformål. Tabel 7
Miljøstyrelsens driftsregnskab for 2001 fordelt på de nævnte aktivitetsområder: Tabel 8
Af de samlede udgifter i 2001 på 335,5 mill. kr. er ca. 74 pct. anvendt til de nævnte udadrettede opgaver, mens ca. 26 pct. er anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner, jf. tabel 8. Af udgifterne til de udadvendte opgaver vedrørte ca. 56 pct. traditionelle "styrelsesopgaver", mens ca. 44 pct. vedrørte overvejende "departementale" opgaver. Der er taget højde for, at det internationale arbejde og udarbejdelsen af handlingsplaner, policy og videnopbygning både indeholder styrelsesopgaver og departementale opgaver.
Figur 2 Fordelingen af indtægter og udgifter på de enkelte aktivitetsområder fremgår af nedenstående tabel 9-17. BasisadministrationTabel 9
Som central statslig myndighed behandler Miljøstyrelsen en række konkrete godkendelses- og klagesager og rådgiver de kommunale myndigheder, virksomheder og borgere om om administrationen af miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen administrerer endvidere en række tilskudsområder og udgifterne til basisadministrationen ligger nogenlunde på samme niveau om året i perioden 1998- 2001. Opfølgning på lovgivning og policyTabel 10
De faldende udgifter til dette aktivitetsområde skyldes en generel afmatning i navnlig 4. kvartal af året som følge af Regeringsskiftet. Strategier, handlingsplaner, viden og kompetenceTabel 11
Stigningen i udgifter til udvikling af viden og kompetence fra 2000 til 2001 skyldes ekstraordinære udgifter til bæredygtighedsstrategien samt udmøntning af midler til styrkelse af kemikalieområdet. Der henvises i øvrigt generelt til omtalen af styrelsens arbejde med strategi for miljø og sundhed, bæredygtighedsstrategien samt strategi for implementering af generationsmålet. Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde Tabel 12
Internationalt arbejdeTabel 13
Den internationale dimension er central i løsningen af de fleste af Miljøstyrelsens opgaver. Dette arbejde sker via EU, OECD og UNEP, ligesom en række globale miljøproblemer varetages gennem særlige konventioner og aftaler. Udgifterne til det internationale arbejde har ligget relativ konstant over en 4-årig periode. Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteterIndtægtsdækket virksomhed: Der har i 2001 været udgifter vedr. indtægtsdækket virksomhed for 2,3 mill. kr. og indtægter for 3 mill. kr., jf. tabel 14 Tabel 14
Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter hovedsageligt projekter vedr. international miljørådgivning, som er et led i det internationale miljøsamarbejde. Ved deltagelse i internationale miljørådgivningsopgaver nyttiggøres den viden om miljøadministration, som Miljøstyrelsen har opbygget. Udover international miljørådgivning omfatter Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed sekretariatsopgaver for Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje blev stiftet i 1992, og er baseret på, at benzinselskaberne betaler et fast ørebeløb pr. liter solgt benzin, som anvendes til at finansiere oprydning af tidligere benzingrunde. Sekretariatsopgaverne omfatter bl.a. indstilling vedr. prioritering af grunde til oprydning samt behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Samlet vurderes regnskabsresultatet for den indtægtsdækkede virksomhed i 2001 at være tilfredsstillende, jf. bilag 1. Tilskudsfinansierede aktiviteter: Tabel 15
I perioden 1998-2000 udgjorde hovedparten af udgifterne driften af "Det Danske Temacenter for Affald", som fra og med 2001 vil foretage en selvstændig regnskabs-aflæggelse. Miljøstyrelsens tilskudsfinansierede virksomhed omfattede i 2001 kun mindre aktiviteter knyttet til EU og Nordisk Ministerråd. Generel ledelse og administrationTabel 16
Der henvises til institutionsmålet om personalepolitik og kompetenceudvikling, hvor der i 2001 har været iværksat en række initiativer med henblik på styrkelse af ledelseskapaciteten. HjælpefunktionerTabel 17
Stigningen i udgifter vedr. hjælpefunktioner i 2001 i forhold til 2000 skyldes merudgifter i forbindelse med etableringen af ministeriets Center for Informatik. FremtidsperspektiverSom resultatanalysen har vist, har Miljøstyrelsen med de strategiske indsatser indenfor både indadrettede og udadrettede aktiviteter opnået væsentlige resultater, som dog i vid udstrækning forudsætter opfølgning ind i 2002. Der tegner sig ved indgangen til 2002 en række nye forudsætninger for Miljøstyrelsens arbejde. Som konsekvens af reducerede bevillinger på finansloven for 2002 skal Miljøstyrelsen ved indgangen til 2003 have reduceret sit aktivitetsniveau med ca. 15%, idet der her ses bort fra gennemførte ressortændringer og opgavebortfald. Denne reduktion fordrer en skærpet prioritering af styrelsens opgaver, hvor styrelsen som udgangspunkt vil lægge vægt på to overordnede forhold:
I 2002 vil en sådan prioritering været særskilt betinget, dels af særlige opgaver i relation til Danmarks EU-formandskab og Verdenstopmødet i Johannesburg, dels af nye opgaver, herunder revision af Strategi for Bæredygtig Udvikling og udarbejdelse af en rapport om Grøn Markedsøkonomi. Særlige prioriteringer som følge af EUformandskabet omfatter bidrag til ministeriets overordnede opgaver i tilknytning til formandskabet (bæredygtig udvikling, klimaarbejdet, miljø og sundhed, miljø og transport samt forskellige virkemidler). Hertil kommer arbejdet med udvikling af EU's regler på miljøområdet i form af et betydeligt antal direktiver, som skal forhandles i EU, ligesom der under formandskabet afholdes en række partskonferencer under de internationale miljøkonventioner i FN-regi. Endelig vil Verdenstopmødet i Johannesburg blive den væsentligste og mest ressourcekrævende enkeltbegivenhed. Andre prioriteringsovervejelser vil omhandle en række grundlæggende opgaver, som udgør kernen i Miljøstyrelsens arbejde. Det gælder først og fremmest opgaver som klagesagsbehandling, godkendelsesbehandling, lovovervågning, bekendtgørelser, dataindsamling, og visse tilskudssager. Dertil kommer vejledninger, rådgivning og information m.v. Miljøstyrelsen vil i lyset af reduktionen i aktivitetsniveauet på gennemsnitligt 15% overveje prioriteringen af såvel områder imellem som inden for hver enkelt område. I den forbindelse må navnlig strategiske opgaver og øvrige nye miljøpolitiske initiativer, som hører til styrelsens mere tidskrævende opgaver, fremover skulle underlægges en skærpet prioritering. Ovennævnte prioriteringer er reflekteret i Miljøstyrelsens 7 institutionsmål for 2002, jf. tabel 18, som bl.a. vil omfatte videreførelsen af et særskilt institutionsmål fra 2001 for forberedelsen og gennemførelsen af EU-formandskabet, et nyt institutionsmål for deltagelsen i Verdenstopmødet i Johannesburg samt et nyt institutionsmål for styrelsens organisationstilpasning i lyset af den reducerede bevillingsramme. Tabel 18
Miljøstyrelsen har i 2001 i alt haft indtægter på 368,8 mill. kr. og udgifter for 355,0 mill. kr., svarende til et overskud på 13,8 mill. kr., jf. tabel 19. Af disse bortfalder 3,3 mill. kr. som følge af generelle besparelser i staten mens de resterende 10,5 mill. kr. overføres til anvendelse i 2002. Tabel 19
Indtægter Af Miljøstyrelsens indtægt på 368,8 mill. kr. kommer de 349,3 mill. kr. fra finanslovsbevillingen, mens de 19,5 mill. kr. stammer fra diverse driftsindtægter. Fra driftsindtægterne på 19,5 mill. kr. hidrører de 10,0 mill. kr. en bevillingsmæssig ompostering fra reserver til opgaver på jordrensningsområdet, jf. Akt. 26 25/10 2000. De samlede "reelle" indtægter på 9,5 mill. kr. fordeler sig således:
Forskellen på 1,2 mill. kr. - mellem den forventede budgetterede indtægt på 20,7 mill. kr. og den faktiske på 19,5 mill. kr. - skyldes at indtægterne fra salg af styrelsens informationsmaterialer blev 1,2 mill. kr. mindre end forventet. Den procentvise fordeling af indtægterne på de 5 hovedgrupper vises i figur 3.
Figur 3 Udgifter De samlede udgifter var på 355,0 mill. kr., hvoraf lønnen udgjorde 168,5 mill. kr., svarende til 47 %. De øvrige driftsudgifter var på 186,5 mill. kr., svarende til 53 %. Lønudgifterne i 2001 var 2,1 mill. kr. mindre end bevillingen. Mindreforbruget på lønudgifterne skyldes vakante stillinger, og beløbet vil i 2002 blive anvendt til imødegåelse af et merforbrug på lønsumsbevillingen med henblik på tilpasning til den reducerede lønsumsramme for 2002 og BO-årene. De øvrige driftsudgifter var i 2001 på 186,5 mill. kr. Sammenlignet med udgifterne i 2000 på 157,9 mill. kr. repræsenterer det en stigning på 28,6 mill. kr. Pris- og lønreguleringen fra 2000 til 2001 var på 5,4 mill. kr. De øvrige driftsudgifter er således reelt steget 23,2 mill. kr. Merudgifterne i 2001 består hovedsagelig af forbrug af ekstra tilførte midler til Miljøstyrelsen til styrket indsat for at begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø, samt til merudgifter til IT-bistand, forøgede udgifter vedrørende specialattacheer i tilknytning til Danced samt en stigning i ressourceanvendelsen til informationsformidling. Regnskabspraksis Miljøstyrelsen anvender de for staten almindelige regnskabsprincipper. Miljøstyrelsen overgik til det lokale økonomisystem Navision Stat den 1. marts 2001. Akkumuleret resultat Miljøstyrelsen indledte 2001 med en akkumuleret opsparing på 27,2 mill. kr. Af overskuddet fra 2001 på 13,8 videreføres 10,5 mill. kr. De resterende 3,3 mill. kr. bortfalder som følge af generelle besparelser i Staten. Tabel 20
Den samlede opsparing ved udgangen af 2001 er på 37,7 mill. kr., som det fremgår af tabel 2. Beløbet overføres til 2002. Af det opsparede beløb udgør 3,6 mill. kr. lønsumsopsparing, mens der på øvrig drift er en opsparing på 34,1 mill. kr. Beløbet er bundet til opgaver i 2002, som det fremgår af tabel 21. Tabel 21
Overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter overføres til nyt finansår i henhold til gældende regler. Mindreforbruget vedr. Kemikalier, sundhed og miljø skal dels henføres til udgiftsstoppet i staten fra medio november 2001, hvormed iværksættelsen af en række planlagte projekter blev sat i bero. Dertil kommer, at indsatsen indgår i den samlede indsats som led i en kommende strategi for miljøfaktorer og sundhed. Med regeringsskiftet i efteråret 2001 forsinkedes færdiggørelsen af strategien og hermed en del af grundlaget for udmøntningen af bevillingen på området. Den samlede uforbrugte bevilling påtænkes anvendt i 2002 til afholdelse af udgifter til gennemførelse af en række allerede planlagte, herunder en række iværksatte, projekter på området vedr. systematisk kortlægning af farlige stoffer, allergifremkaldende produkter, hormonforstyrrende stoffer samt kortlægning af luftforureningskilder mv. Af driftsbevillingen for 2001 har Miljøstyrelsen endvidere hensat 4,0 mill. til ekstraordinære udgifter i forbindelse med Danmarks formandsskab af EU i andet halvår af 2002. Miljøstyrelsen har iværksat udvikling af de administrative systemer TAS og Navision Stat mv., hvor betalinger herfor forventes i 2002. Derudover er der hensat 9,9 mill. kr. til at imødegå øvrige særlige udgifter i 2002, hvor styrelsens driftsbevilling er reduceret væsentligt. Denne post skal bl.a. dække forventede ekstraordinære udgifter i forbindelse med kompensation til amter og kommuner i forbindelse med administrative omkostninger som følge af lovændringer vedr. bl.a. luftbårne organiske opløsningsmidler, grønne regnskaber, jordforurening, ændring af lov om miljøbeskyttelse og tilsyn med vandkvalitet i vandforsyninger.
Bilag 1:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Aktivitet |
Omsætning |
Omkostningsbaseret overskud |
Miljørådgivning (konsulentvirksomhed) |
-2.213 |
386 |
Oliebranchens miljørådgivning |
|
|
(sekretariats bidstand) |
-776 |
311 |
I alt |
-2.989 |
697 |
Omkostningsbaseret resultatopgørelse 2001
Omkostningsbaseret resultatopgørelse |
I 1.000 kr. |
Indtægter |
2.989 |
Direkte omkostninger |
1.992 |
Resultat før indirekte omkostninger |
-997 |
Indirekte omkostninger |
300 |
Årets resultat |
-697 |
Resultat 1998-2001 i 1.000 kr
Årets resultat 1998 |
-843 |
Årets resultat 1999 |
190 |
Årets resultat 2000 |
785 |
Årets resultat 2001 |
697 |
Akkumuleret resultatopgørelse i 1.000 kr., 2001
Akkumuleret resultat ultimo 2000 |
1.647 |
+ resultat i 2001 |
697 |
- forbrug af overskud fra tidligere år |
0 |
Akkumuleret resultat ultimo 2001 |
2.344 |
Bilag 2:
Personale og organisation
Personaleforbrug. Årsværk 1998-20025
|
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
20026 |
Driftsbudget7 |
424 |
406 |
400 |
413 |
351 |
Indtægtsdækket virksomhed |
6 |
5 |
5 |
4 |
5 |
Tilskudsfinansierede aktiviteter8 |
109 |
9 |
9 |
7 |
- |
Årsværk i alt |
440 |
420 |
414 |
424 |
356 |
Antal ansatte ultimo året |
470 |
442 |
419 |
454 |
- |
Personale fordelt på kategorier og køn. Antal personer 2001.
Personalekategori |
Antal ansatte |
||
K |
M |
I alt |
|
Direktør og underdir. |
1 |
3 |
4 |
Kontorchefer |
710 |
13 |
20 |
Konsulenter (35-36) |
5 |
17 |
22 |
AC-specialister |
79 |
83 |
162 |
AC-generalister |
61 |
41 |
102 |
Kontormedarbejdere |
99 |
6 |
105 |
Studenter og øvrige |
19 |
20 |
39 |
Alle grupper |
271 |
183 |
454 |
Personale fordelt på kategorier og køn. Pct. 1998- 2001.
|
Ultimo 1998 |
Ultimo 1999 |
Ultimo 2000 |
Ultimo 2001 |
||||||||
Personalekategori |
I alt |
K |
M |
I alt |
K |
M |
I alt |
K |
M |
I alt |
K |
M |
Chefer |
5 |
27 |
73 |
6 |
32 |
68 |
5 |
35 |
65 |
5 |
33 |
67 |
Konsulenter (35-36) |
4 |
24 |
76 |
5 |
18 |
82 |
5 |
15 |
85 |
5 |
23 |
77 |
AC-specialister |
36 |
42 |
58 |
36 |
48 |
52 |
36 |
46 |
54 |
36 |
49 |
51 |
AC-generalister |
23 |
59 |
41 |
21 |
59 |
41 |
23 |
61 |
39 |
22 |
60 |
40 |
Kontormedarbejdere |
28 |
94 |
6 |
28 |
93 |
7 |
27 |
95 |
5 |
23 |
94 |
6 |
Øvrige incl. Studenter |
3 |
46 |
54 |
4 |
25 |
75 |
4 |
27 |
73 |
9 |
49 |
51 |
Alle grupper |
100 |
59 |
41 |
100 |
60 |
40 |
100 |
60 |
40 |
100 |
59 |
41 |
Personale fordelt efter alder. Antal og Pct. 1999- 2001.
|
Ultimo 1999 |
Ultimo 2000 |
Ultimo 2001 |
|||
|
Antal |
Pct. |
Antal |
Pct. |
Antal |
Pct. |
-20 |
0 |
0 |
1 |
0 |
2 |
0 |
20-2911 |
46 |
10 |
40 |
10 |
72* |
16 |
30-39 |
157 |
35 |
143 |
34 |
144 |
32 |
40-49 |
127 |
29 |
118 |
28 |
118 |
26 |
50-59 |
96 |
22 |
104 |
25 |
104 |
23 |
60- |
16 |
4 |
13 |
3 |
14 |
3 |
I alt |
442 |
100 |
419 |
100 |
454 |
100 |
Personaleomsætning. 1998-200112
Omsætning |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Ansættelser13 |
45 |
42 |
31 |
67 |
Fratrædelser |
41 |
52 |
55 |
45 |
Personaleomsætning i pct. |
9 |
12 |
13 |
10 |
Over-/merarbejde. Timer 1998-2001
Antal timer (incl. Tillæg) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Over- og merarbejdstimer sendt til udbetaling |
18.177 |
15.641 |
10.945 |
12.366 |
Over- og merarbejdstimer sendt til afspadsering |
20.522 |
11.436 |
12.59514 |
550815 |
Samlet antal mer- og overarbejdstimer i alt |
38.699 |
27.077 |
23.362 |
17.874 |
Udbetalt mer- og overarbejdstimer pr. årsværk |
41 |
37 |
27 |
29 |
Afspadserede mer- og overbejdstimer pr. årsværk |
46 |
27 |
30 |
13 |
Samlet mer- og overarbejdstimer pr. årsværk16 |
87 |
64 |
57 |
42 |
Efteruddannelse. Antal og udgifter 1998-2001.
|
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Antal kurser |
692 |
708 |
666 |
779 |
Antal medarbejdere på kursus |
336 |
333 |
298 |
368 |
Samlede direkte udgifter til efteruddannelse (mio. kr.) |
3,2 mio. |
3,4mio. |
3,5 mio.17 |
3,8 mio. |
Antal timer anvendt på kurser |
- |
- |
13.300 |
15.085 |
Antal ansatte |
470 |
442 |
419 |
454 |
Udgifter pr. ansat (kr.) |
6.810 |
7.690 |
8.353 |
8.370 |
Timer pr. ansat |
|
|
32 |
33 |
Sygefravær. Antal 1998 – 2001.
Sygefravær |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Antal ansatte |
470 |
442 |
419 |
454 |
Antal sygedage18 |
3.674 |
3.311 |
2.935 |
3.112 |
Antal sygedage pr. ansat |
7,8 |
7,5 |
7,0 |
6,9 |
Medarbejdere ansat under det rummelige arbejdsmarked opdelt på de forskellige
ordninger
Ordning |
Antal medarbejdere ansat
på |
||
M |
K |
I alt |
|
Puljejob |
5 |
2 |
7 |
Fleksjob |
2 |
4 |
6 |
I alt |
7 |
6 |
13 |
| 5 | Der er i opgørelsen over personaleforbruget for 1998-2000
foretaget en korrektion for ressortændringer ultimo 2001 svarende til en nettoreduktion
på 12 årsværk. |
| 6 | Tallene for 2002 er skønnet på baggrund af FFL-2002. |
| 7 | Heri er fra 1999 medregnet specialattachéer og
langtidsrådgivere. Disse indgår fejlagtigt ikke i 1998. Der er desuden ikke i
driftsbudgettet indregnet ansatte under særlige ordninger. Ligeledes er konto 12.
(lønrefusioner) heller ikke fratrukket. |
| 8 | 8 årsværk i 1998-1999 og 9 årsværk i 2000-2001 vedr. det
Europæiske Temacenter for Affald indgår ikke i de efterfølgende opgørelser eller i
antal ansatte. |
| 9 | Tilskudsfinansierede aktiviteter er på VR2000 fejlagtigt
opgjort til 8 årsværk. |
| 10 | Af de syv kvindelige kontorchefer er to konstituerede. |
| 11 | I 2000 blev der vedtaget en beslutning om at Miljøstyrelsen
i 2001 skulle øge antallet af studentermedhjælpere. Stigningen i alderskategorien
"20-29" kan forklares ud fra gennemførelsen af denne beslutning, da 28 af de 72
er studentermedhjælpere. |
| 12 | Personaleomsætningen er opgjort som antal fratrådte i pct.
af antal ansatte jf. tabel 1. Opgørelsen omfatter ikke rokeringer med opgaver som følge
af strukturændringer. |
| 13 | Ansættelser og fratrædelser af fastansatte inden for
perioden inklusive rokeringer fra og til andre institutioner inden for ministerområdet. |
| 14 | Miljøstyrelsen har ikke før indførelsen af elektronisk
tidsregistrering i 1999 ført et samlet regnskab over kontormedarbejdernes afspadsering,
idet dette er blevet administreret lokalt i kontorerne. Dette kan naturligvis påvirke det
samlede billede. Af de 12.595 over- og merarbejdstimer som blev sendt til afspadsering i
2000 udgjorde overarbejdstimerne kun 352 timer. |
| 15 | Faldet i optjening af merarbejde i 2001, set i forhold til de
forrige år, skyldes formentlig et øget fokus på hvornår arbejde ud over den normerede
arbejdstid skal kategoriseres som flekstid eller merarbejde. |
| 16 | Findes ved at dele det samlede antal mer- og overarbejdstimer
i alt med det givne årsværkstal fra det pågældende år (se tabel 1. over
personaleforbrug). |
| 17 | Heraf udgør udgifter til kontorseminarer kr. 265.000. Dette
tal er ikke opgjort for tidligere år. |
| 18 | Opgjort som antal fraværsdage på arbejdsdage på grund af
sygdom incl. langtidssygdom (ekskl. barns første sygedag). |
Bilag 2 a:
Grønt regnskab 2001
Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af styrelsens samlede interne miljøpolitik og handlingsplan for 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse vores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling.
I Miljøstyrelsens interne miljøhandlingsplan er herudover i 2001 yderligere sat fokus på forholdet mellem miljø og arbejdsmiljø.
Miljøledelse
Miljøstyrelsen arbejder mod at blive EMAS -registreret i 2002. Der er nedsat en styregruppe for arbejdet, og udpeget 6 arbejdsgrupper bestående af deltagere fra alle Miljøstyrelsens kontorer, samt udarbejdet en indledende miljøgennemgang.
Transport
I samarbejde med ministeriets øvrige institutioner er der indarbejdet en række miljøvilkår i ministeriets nye retningslinier for tjenesterejser, herunder reduktion i antallet af nationale flyrejser, fremme af offentlig tranport med tog og bus m.m. Miljøstyrelsens erfaringer med transportområdet blev formidlet på møder, og på baggrund af vores erfaringer er der gennemført transportundersøgelser i resten af ministeriet, ekskl. GEUS. Resultaterne er brugt til at udarbejde en transportplan for ministeriet.
Indkøb
Der købes så vidt mulig miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m.Vi arbejder løbende på at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel x.
Nye Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2001
Produktgruppe |
Leverandør |
Miljøforhold (miljømærkning, Miljøcertificering e.a.) |
Elartikler |
|
Det er i december vedtaget at hele ministeriet fremover indkøber A-mærkede elartikler |
Kontormøbler |
Bondo og Håg |
EMAS og ISO 14001 |
Rengøringsmidler |
Diversy - Lever |
Svanemærkede |
Papir |
Canon |
Der indkøbes svanemærket genbrugspapir |
Kontorartikler. |
Lyreco |
Der indkøbes i det omfang det er muligt udelukkende miljømærkede (svanemærkede) kontorartikler efter en fælles ministeriel aftale. Alle indkøbte kontorartikler er pvcfri |
IT-udstyr |
Fujitsu - Siemens |
Energimærke A og svanemærket udstyr. Endvidere er kabler til IT-udstyr nu pvc-fri. Se "elartikler" |
Vask og vaskemidler |
Diversy - Lever |
Svanemærkede |
Forbrug
Vi har i 2001 særligt fokuseret på styring af energiforbruget og indkøbsområdet. Ud over konkrete indsatser er det annonceret via opslag i elevatorer, og via nyhedsbreve på intranettet, hvorledes medarbejderne selv kan gøre en grøn indsats. Herudover er der på alle introduktionsmøder for nyansatte et fast indlæg om Miljøstyrelsens interne miljøarbejde.
Miljøstyrelsens samlede papirforbrug er faldet i 2001 med ca. 1 mio. ark i forhold til 2000, dvs. til det laveste niveau registreret siden 1993, hvor der var ca. 100 færre medarbejdere. En stor del af dette fald skyldes at en stor del af vores publikationer nu kun lægges op på internettet.
Elforbruget i Miljøstyrelsen er faldet markant i forhold til 2000. I Strandgade er elforbruget faldet med 8 % til det laveste siden 1993. På Wilders Plads er elforbruget faldet en anelse i forhold til 1999, men med hele 33 % i forhold til 2000. Det undersøges primo 2002 hvorfor forbruget var ekstraordinært højt i 2000.
Vores samlede klimakorrigerede varmeforbrug er faldet med 8% i forhold til 2000, primært ved et jævnt faldende forbrug på Wilders Plads.
Miljøstyrelsens vandforbrug stiger fortsat svagt til trods for at der er installeret vandbesparende foranstaltninger. Stigningen er begrundet i øget badning og bedre badefaciliteter i forbindelse med cykling til arbejde. Stigningen er mest markant i Strandgade 29 ( 10 % ), hvor de fleste badefaciliteter er placeret. Det øgede vandforbrug må delvist forventes at modsvares af et tilsvarende lavere forbrug i medarbejdernes hjem.
Forbrug af fjernvarme, el, vand og papir. 1997-2001 (Indeks 1993=100 ).
Ovenfor vises alene udviklingen i vand-, fjernvarme og elforbrug i Strandgade 29. Energiforbruget i Miljøstyrelsens øvrige lejemål er angivet i nedenstående talbilag. Udviklingen i papirforbrug gælder dog for hele Miljøstyrelsen.
Udvikling i udsortering af papir fra det brændbare affald.
Miljøstyrelsens affaldsmængder er i 2001 umiddelbart steget med 17 tons. Dette tal inkluderer returnering af 36 t. papir/pap arkivalier fra Rigsarkivet til Makulering, så reelt er affaldsproduktionen faldet med 18 tons på papir- og papområdet, og samtidig med 1 tons på brændbart affald.
Udsortering af papir fra det brændbare affald.19
Arbejdsmiljø
Med revisionen af Miljøministeriets miljøpolitik er miljø- og arbejdsmiljøarbejdet blevet samlet under et fælles sundhedsbegreb, hvorfor arbejdsmiljøarbejdet fremover også rapporteres i det grønne regnskab.
Miljøstyrelsens miljø- og arbejdsmiljøarbejde er forankret i et nyoprettet fælles Miljø- og sikkerhedsudvalg ( MISU), med det mål at tage både pludseligt opståede, samt fremadrettede problematikker op, og løse disse ud fra både miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn. For langsigtede indsatsområder udarbejdes handlingsplaner til vores miljøhandlingsplan.
Miljøstyrelsen gennemfører én gang årligt en Arbejdspladsvurdering (APV), for at tage pulsen på arbejdsmiljøet. Målet med en APV er at sikre et godt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø. Gennemgangen af hovedtemaerne i APV'en for 2001 viste, at medarbejderne hovedsageligt oplevede indeklimaet og rengøringen som de største årsager til et dårligt arbejdsmiljø. Endvidere blev problemer med støj, rygproblemer (ergoterapeutproblemer) og stress også nævnt.
Derudover kan det nævnes, at der i 1999, 2000 og 2001 ikke er registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader.
Værdien af årets miljøindsats:
Som noget nyt har vi i år beregnet besparelsen ved miljøindsatsen. Miljøindsatser har både direkte og indirekte effekter. Eksempelvis har papirforbruget en direkte sammenhæng med kopierings- og printeropgaven. Derfor vil der være en række indirekte effekter som mindre elforbrug, mindre forbrug af toner, mindre transportarbejde m.m., når papirforbruget falder. Alle disse faktorer kan beregnes, men her tages blot udgangspunkt i de direkte effekter indenfor de valgte indsatsområder.
Teoretisk værdi af miljøbesparelser i 2001.
Forbrugsområde 2001 |
Værdi af indsats 2001- priser |
Sparede enheder |
Besparelse i kr. i forhold til 2000 |
Varmeforbrug |
370 kr. pr. MWh |
62 MWh |
22.940 |
Elforbrug |
1,20 kr. pr. kWh |
190.000 kWh* |
228.000 |
Vandforbrug |
23 kr. pr. m3 |
- 200 |
-4.600 |
Papirforbrug |
0,065 kr. pr. ark |
1.090.000 |
70.850 |
Besparelse samlet: |
|
|
317.190 |
* Der blev i 2000 registreret et usædvanligt højt elforbrug. I 2001 er der registreret et forbrug på niveau med 1999. Miljøstyrelsen undersøger om der er andre forhold end et (tidligere) IT-serverforbrug, der kan have haft indflydelse på forbruget.
Vores teoretiske besparelse i 2001 opgjort direkte i kr. var altså i 2001 ca. 317.000, kr. set i forhold til forbruget i 2000. Imidlertid har der været en prisudvikling fra 2000, til 2001, der reducerer denne besparelse betragteligt. Eksempelvis steg papirprisen fra 2000 til 2001 med ca. 50 %, hvilket reducerer besparelsen betydeligt.
På trods af prisudviklingen har vi sparet knap 200.000,- kr. på bedre kontrol og miljøadfærd i 2001. Resultaterne viser hermed at miljøindsatsen kan betale sig.
Kommende indsatser
Målet er i foråret 2002 at udgive en miljøredegørelse for Miljøstyrelsen som grøn virksomhed. Herudover vil vi mere specifikt fokusere på:
 | Yderligere reduktion af el- og varmeforbruget, |
| Reduktion i vandforbrug |
| Ny mere detaljeret affaldskortlægning og reduktion i affaldsmængder |
| Anvendelse af mere miljørigtige produkter ved reparationer, ombygninger i Miljøstyrelsen |
| Intern efteruddannelse af Miljøstyrelsens nøgle personer indenfor de nævnte områder, herunder de håndværkere vi benytter, samt intern vidensformidling til alle medarbejdere. |
På indkøbsområdet vil der generelt for hele ministeriet blive sat fokus på mere miljørigtige valg af kursus- og konferencesteder, på økologisk kantinedrift, og brugen af mere miljøvenlige kopimaskiner.
Grønt regnskab 2001 i tal:
Energiforbrug. 1997-2001, Strandgade 29
Energiforbrug |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Energiforbrug, MWh - målt |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
467 |
484 |
457 |
483 |
507 |
El, hovedbygning |
379 |
378 |
28520 |
394 |
361 |
Energiforbrug, MWh -korrigeret |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
424 |
484 |
496 |
556 |
540 |
Nøgletal(kWh/m2) |
|
|
|
|
|
Fjernvarme, korrigeret |
63 |
71 |
73 |
83 |
80 |
El |
56 |
56 |
42 |
5821 |
43 |
Forbrugsudv. - indeks 1993 (%) |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
63 |
72 |
73 |
83 |
80 |
El, hovedbygning |
86 |
86 |
64 |
90 |
82 |
Energiforbrug. 1997-2001, Wilders Plads, bygning O, D, L og W
Energiforbrug |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Energiforbrug, MWh - målt |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
|
|
264 |
234 |
199 |
El |
|
211 |
404 |
59922 |
402 |
Energiforbrug, MWh -korrigeret |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
|
|
287 |
258 |
212 |
Nøgletal(kWh/m2) |
|
|
|
|
|
Fjernvarme, korrigeret |
|
|
51 |
46 |
38 |
El |
|
|
72 |
106 |
72 |
Forbrugsudv. - indeks 2000 (%) |
|
|
|
|
|
Fjernvarme |
|
|
|
|
|
El, hovedbygning |
|
|
|
|
|
Vandforbrug. 1997-2001 (Strandgade 29).
Vandforbrug |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Vandforbrug, m3 |
3100 |
1768 |
1663 |
1961 |
2115 |
Nøgletal, (m3/ansat) |
10 |
7 |
6 |
7 |
8 |
Forbrugsudv. - indeks 1993 (%) |
125 |
71 |
67 |
71 |
85 |
Vandforbrug. 1997-2001 (Wilders Plads).
Vandforbrug |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Vandforbrug, m3 |
|
|
|
1322 |
1368 |
Nøgletal, (m3/ansat) |
|
|
|
8 |
8 |
Forbrugsudv. - indeks 2000 (%) |
|
|
|
|
|
Papirforbrug. 1997-2001.
Papirforbrug |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Forbrug, antal ark (1000)23 |
8.670 |
10.769 |
6.875 |
5.895 |
4.804 |
Nøgletal, ark/ansat |
18.847 |
24.364 |
16.250 |
14.069 |
10.918 |
% genbrugspapir |
100 |
75 |
100 |
100 |
100 |
Forbrugsudvikling - indeks 199324 |
156 |
194 |
124 |
106 |
86 |
Forbrug, internt trykkeri, antal ark (1000) |
4700 |
3900 |
2.676 |
2747 |
1497 |
Affaldsmængder. 1997-2001.
Affaldsfraktioner (ton) |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Papir |
34,30 |
36,29 |
36,28 |
49,41 |
27,79 |
Pap |
2,64 |
4,88 |
5,5 |
22,70 |
5,76 |
Blandet pap & papir |
14,82 |
4,75 |
11,03 |
|
35,7225 |
Glas |
0,23 |
0,24 |
0,67 |
0,86 |
0,68 |
Elektronisk affald |
0,39 |
0,23 |
|
|
|
Andet affald, brændbart |
33,29 |
31,11 |
40,27 |
24,86 |
23,98 |
CO2 emission, Strandgade 29
CO2 i tons - samlet |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
El |
303 |
302 |
22826 |
312 |
289 |
Varme |
107 |
111 |
55 |
57 |
61 |
Total |
|
|
283 |
369 |
349 |
CO2 emission, Wilders Plads
CO2 i tons - samlet |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
El |
|
169 |
323 |
47927 |
321 |
Varme |
|
|
32 |
28 |
24 |
Total |
|
|
355 |
507 |
345 |
Omkostningsdækkede aktiviteter
Resultatopgørelse for gebyrer 2001 i 1.000 kr
Provenu (indtægt) |
2.073 |
Omkostninger |
3.396 |
Årets resultat |
-610 |
Akkumuleret resultat 1998-2001 i 1.000 kr.
1998 |
-1.921 |
1999 |
-1.057 |
2000 |
-759 |
2001 |
-610 |
Akkumuleret resultat |
-4.347 |
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (bl.a. udarbejdelse af analyser) i 2001 i
1000 kr
EU-forskningsmidler |
441 |
Nordisk Ministerråd |
1.000 |
| 19 | Inkl. returaffald fra Rigsarkivet. |
| 20 | Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev
udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl. |
| 21 | Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til
sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade 29. Ny
energikonsulent anslår areal til 314, hvilket ændrer væsentligt i beregning. |
| 22 | Elforbruget er markant højere i 2000 i forhold til de
øvrige år. Dette forhold er ved at blive undersøgt |
| 23 | Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne
trykkeri. |
| 24 | Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. |
| 25 | Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af
"ikke-relevant" sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet. |
| 26 | CO2 emisionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf
for lavt tal. |
| 27 | Det usædvanligt høje elforbrug medfører forbehold overfor
CO2 emissionen. |
Bilag 3:
Regnskaber for tilskud og miljøbistand
23.22. Jordforurening
23.22.06. Afhjælpende foranstaltninger, værditabslov (tekstanm. 53)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Hensæt- |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,028 |
18,2 |
18,2 |
17,7 |
0,5 |
70,4 |
0,0 |
25,5 |
Indtægter |
- |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
- |
- |
|
0,1 |
Aktivitetsoversigt29
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget30 |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
121 |
230 |
212 |
200 |
184 |
16 |
Antal afgivne tilsagn31 |
78 |
61 |
132 |
120 |
169 |
-49 |
Behovsdækning (dvs. (2) i % af (1)) |
64 |
27 |
62 |
60 |
92 |
32 |
Gnsnt. tilsagnsbeløb (dvs. (5):(2)) 0,9 |
1,0 |
0,6 |
|
0,2 |
0,2 |
- |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
67,4 |
60,5 |
75,0 |
24,7 |
34,7 |
9,3 |
Forskellen mellem budget og regnskab vedr. tilsagn skyldes gendisponering af mindreforbrug ved afsluttede projekter.
Tilsagn fordelt på indsatsområder
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Undersøgelser |
6,5 |
7,2 |
7,0 |
12,5 |
Oprydninger |
60,9 |
53,3 |
68,0 |
22,1 |
Lån m.v. |
2,1 |
0,7 |
0,4 |
0,1 |
I alt |
69,5 |
75,0 |
61,2 |
34,7 |
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Hensæt- |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,032 |
15,0 |
15,033 |
9,8 |
1,134 |
34,2 |
0,0 |
7,3 |
Aktivitetsoversigt35
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal nye tilsagn |
22 |
26 |
28 |
21 |
26 |
5 |
Tilskud i alt (mill. kr.) |
18,2 |
16,0 |
16,3 |
15,0 |
14,7 |
0,3 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (2):(1)) |
0,8 |
0,7 |
0,6 |
0,7 |
0,6 |
0,1 |
Tilsagn fordelt på aktiviteter
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Udredningsproj. |
5,0 |
6,4 |
5,0 |
6,8 |
Feltprojekter |
12,2 |
9,2 |
10,1 |
7,2 |
Andet |
1,0 |
0,4 |
1,2 |
0,7 |
I alt |
18,2 |
16,0 |
16,3 |
14,7 |
Projekter fordelt på indsatsområder 1998-2001
|
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
|
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Feltprojekter, klorerede opløsningsmidler |
3 |
7 |
8 |
7 |
Feltprojekter, olie- og benzin |
4 |
4 |
1 |
1 |
Feltprojekter, blandingsforureninger |
0 |
1 |
2 |
2 |
Feltprojekter, øvrige |
1 |
|
1 |
1 |
Udredningsprojekter |
14 |
14 |
14 |
10 |
I alt |
22 |
26 |
26 |
21 |
23.23. Renere produkter og genanvendelse
23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer (Driftsbevilling)
23.23.04.10. Indsamlingsordning vedr. dæk
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
6,9 |
38,8 |
45,7 |
52,3 |
-5,8 |
- |
0,036 |
38,7 |
Indtægter |
- |
40,0 |
40,0 |
40,8 |
- |
- |
- |
40,0 |
Gebyrordninger skal balancere over en årrække. Efter flere år med opsparing er bekendtgørelsen ændret med et øget afløb til følge. Der budgetteres på den baggrund med at ordningen vil gå i balance i 2002.
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Antal virksomh. |
30 |
38 |
39 |
53 |
Udgifter i alt |
14,9 |
20,737 |
42,5 |
52,3 |
Gensn. Udbetalt beløb ((2):(1)) |
0,5 |
0,55 |
1,09 |
0,99 |
Oversigt over gebyrsatser
Nye og brugte dæk til motorcykler og personbiler af alle dimensioner |
8 kr. pr. stk. |
Nye og brugte dæk til vare- og lette lastbiler |
20 kr. pr. stk. |
Nye og brugte dæk til lastbiler og busser |
60 kr. pr. stk. |
Nye og brugte dæk til entreprenørmaskiner og traktorer |
180 kr. pr. stk. |
Resultatopgørelse
1.000 kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Provenu (indtægter) |
|
40.826 |
Direkte omkostninger38 |
53.540 |
|
Indirekte omkostninger |
|
|
Afskrivninger |
|
|
Forrentning |
|
|
Årets resultat |
|
-12.714 |
Akkumuleret resultat. Ultimo 2001
Mill. kr. |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
I alt |
Resultat |
5,1 |
3,7 |
0,0 |
1,1 |
-11,6 |
-12,7 |
-5,8 |
23.23.04.30. Indsamlingsordning vedr. blyakkumulatorer
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
40,4 |
5,8 |
46,2 |
6,7 |
43,1 |
- |
43,1 |
5,7 |
Indtægter |
- |
5,8 |
5,8 |
9,5 |
- |
- |
- |
5,8 |
De indsamlede mængder er fortsat stigende. I 2002 er der indsamlet 16,4 tons mod 15,7 tons i 2000. Det forventes derfor, at den ændring af ordningen, som trådte i kraft primo 2001, vil skabe balance i ordningen over en årrække.
Oversigt over gebyrsatser
Kategori |
Sats |
1. Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempelmotorer |
6 kr. pr. stk. |
2. Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer |
12 kr. pr. stk. |
3. Andre blyakkumulatorer |
9 kr. pr. kWh |
Resultatopgørelse
1.000 kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Provenu (indtægter) |
|
9.471 |
Direkte omkostninger |
6.703 |
|
Indirekte omkostninger |
|
|
Afskrivninger |
|
|
Forrentning |
|
|
Årets resultat |
|
2.768 |
Akkumuleret resultat. Ultimo 2000
Mill. kr. |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
I alt |
|
Resultat |
10,4 |
10,5 |
7,4 |
6,7 |
2,8 |
43,1 |
23.23.04.40. Biler
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed
|
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
91,3 |
180,0 |
271,3 |
105,4 |
221,8 |
- |
215,939 |
180,9 |
Indtægter |
- |
180,0 |
180,0 |
235,9 |
- |
- |
- |
181,0 |
Der er fortsat en betydelig afvigelse i forhold til de forventede udbetalinger. Ordningen er blevet evalueret ultimo 2001, og der arbejdes på en revision af ordningen, med henblik på at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter.
Oversigt over gebyrsatser
Kategori |
Sats |
Årligt miljøbidrag for ejere af person- og varebiler |
90 kr. |
Resultatopgørelse
1.000 kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Provenu (indtægter) |
|
235.846 |
Direkte omkostninger |
105.410 |
|
Indirekte omkostninger |
|
|
Afskrivninger |
|
|
Forrentning |
|
|
Årets resultat |
|
130.436 |
Akkumuleret resultat. Ultimo 2000
Mill. kr. |
2000 |
2001 |
I alt |
Resultat |
91,3 |
130,4 |
214,9 |
23.23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkelcadmium batterier (Lovbunden).
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
- |
26,4 |
26,4 |
13,6 |
- |
- |
- |
26,7 |
Mindreforbruget skyldes at der er indsamlet færre batterier end forventet, idet de indsamlede mængder dog er steget væsentligt i 2001.
Aktivitetsoversigt
Indsamlede |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
mængder (ton) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
1 - Forventet |
120,0 |
120,0 |
120,0 |
120 |
2 - Faktisk |
78,0 |
66,0 |
58,0 |
90,6 |
3 - Difference |
42,0 |
54,0 |
62,0 |
29,4 |
De indsamlede mængder er steget væsentligt i 2001 bl.a. som følge af en intensiv informationskampagne.
23.23.11. Renere produkter m.v. (tekstanm. 52) (Reservationsbevilling)
23.23.11.10. Renere produkter
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
0,1 |
59,4 |
59,5 |
34,240 |
24,041 |
132,0 |
19,142 |
44,8 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001. Der var indkommet ansøgninger, som mindst svarer til restbeløbet.
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
101 |
338 |
548 |
350 |
273 |
-77 |
Antal afgivne tilsagn |
58 |
184 |
390 |
200 |
163 |
-37 |
Behovsdækning (dvs. (2) i % af (1)) |
57 |
54 |
71 |
65 |
60 |
- 5 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (5):(2)) |
1,0 |
0,5 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
- |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
59,4 |
94,5 |
124,7 |
59,4 |
45,443 |
14,1 |
I overensstemmelse med prioriteringsplanen har indsatsen i 2001 været fordelt på
en række delområder
Affald og genanvendelse |
10,6 |
Fuldskalaforsøg |
5,4 |
Miljøkompetence |
5,9 |
Miljømærkefremmeordningen |
0,7 |
Renere produkter - udvikling |
22,8 |
23.23.11.15. Renere produkter – tilbageføring af CO2
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
6,1 |
59,1 |
65,2 |
49,1 |
16,1 |
77,9 |
10,144 |
60,0 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001. Der var indkommet ansøgninger som mindst svarer til restbeløbet.
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
2001 |
||
(løbende priser) |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
250 |
204 |
-46 |
Antal afgivne tilsagn |
200 |
152 |
-48 |
Behovsdækning (dvs. (2) i % af (1)) |
65 |
75 |
+10 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (5):(2)) |
0,3 |
0,3 |
- |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
60 |
50,745 |
10,9 |
I overensstemmelse med prioriteringsplanen har indsatsen i 2001 været fordelt på
en række delområder
Affald og genanvendelse |
8,4 |
Miljøkompetence |
19,6 |
Renere produkter - udvikling |
17,0 |
SO Renere Teknologi 2.5 |
1,7 |
SO Substitution 2.1.1 |
4,0 |
23.23.11.20. Miljømærkeordninger
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
6,9 |
16,7 |
23,6 |
20,3 |
3,3 |
- |
3,3 |
19,2 |
Indtægter |
- |
5,5 |
5,5 |
5,6 |
- |
- |
- |
8,0 |
23.23.11.40. Formidlingsaktiviteter vedr. affald og genanvendelse.
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
4,4 |
4,4 |
4,4 |
0,0 |
1,5 |
0,0 |
4,4 |
23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Forbrug |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
- |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,9 |
0,0 |
0,0 |
Udgifter |
4,7 |
- |
4,7 |
2,9 |
1,7 |
|
1,7 |
0,0 |
En del projekter har været afviklet langsommere end forventet, hvorfor udgifterne først falder i 2002.
23.24. Miljøforanstaltninger i landbruget 23.24.31. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler (tekstanm. 52) (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Udgifter |
14,3 |
19,2 |
33,5 |
21,5 |
11,9 |
- |
3,846 |
19,7 |
Mindreforbruget skyldes, at der har været en del forsinkelser med bevillingsrunder, hvorfor man ikke har nået at igangsætte det forventede antal projekter.
Oversigt over udgifter på bekæmpelsesmiddelområdet
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
|
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Revurdering m.v. |
3,0 |
4,7 |
5,0 |
6,647 |
5,7 |
Information |
1,0 |
- |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
Forskning og udvikling m.v. |
13,4 |
14,4 |
7,2 |
26,848 |
15,7 |
I alt |
17,4 |
19,1 |
12,3 |
33,5 |
21,5 |
Aktivitetsoversigt over midlerne til forskning
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Antal igangværende proj. |
26 |
52 |
42 |
64 |
Tilskud i alt (mill. kr.) |
13,4 |
14,4 |
7,2 |
15,8 |
nsnt. tilskudsbeløb (dvs. (2):(1)) |
0,5 |
0,3 |
0,2 |
0,2 |
Udgifter til forskning fordelt på indsatsområder
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Grundvand |
0,1 |
0,4 |
0 |
0 |
Miljø |
10,1 |
10,1 |
5,2 |
9,0 |
Sundhed |
1,3 |
0,5 |
0 |
2,0 |
Forebyggende |
0,6 |
0,3 |
0,1 |
0,5 |
Diverse |
1,3 |
3,1 |
1,9 |
4,2 |
I alt |
13,4 |
14,4 |
7,2 |
15,7 |
23.26. International miljøbistand
23.26.11. Miljøstøtte til østlandene (tekstanm. 4, 52 og 104) (Reservationsbev.)
23.26.11.10. Miljøstøtte udenfor Østersøregionen m.v.
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
274,9 |
274,9 |
272,9 |
3,849 |
411,9 |
0,050 |
0,0 |
Aktivitetsoversigt51
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal tilsagn |
64 |
104 |
82 |
82 |
96 |
14 |
Tilskud i alt (mill. kr.) |
212,9 |
245,1 |
196,1 |
243,7 |
283,7 |
40,0 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (2):(1)) |
3,3 |
2,4 |
2,4 |
3,0 |
3,0 |
0 |
Der er igangsat flere mindre projekter end forventet, herunder forprojekter og opfølgning på tidligere igangsatte projekter grundet tilbageførsel af annullerede projekter.
23.26.11.30. Miljøstøtte til Østersøregionen
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
274,0 |
274,0 |
253,9 |
19,752 |
505,9 |
0,053 |
0,0 |
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal tilsagn |
102 |
126 |
130 |
101 |
114 |
13 |
Tilskud i alt (mill. kr.) |
264,9 |
281,0 |
283,0 |
274,0 |
277,8 |
3,8 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (2):(1)) |
2,6 |
2,1 |
2,2 |
2,7 |
2,2 |
0,5 |
Der er igangsat flere mindre projekter end forventet, herunder forprojekter og opfølgning på tidligere igangsatte projekter grundet tilbageførsel af annullerede projekter.
23.26.11.40 Tværgående aktiviteter
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
60,0 |
60,0 |
78,0 |
0,254 |
51,0 |
0,055 |
0,0 |
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal tilsagn |
- |
- |
25 |
15 |
38 |
23 |
Tilskud i alt (mill. kr.) |
- |
- |
69,2 |
60,0 |
69,5 |
9,5 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (2):(1)) |
- |
- |
2,8 |
4,0 |
1,8 |
2,2 |
Der er igangsat væsentlig flere projekter end forventet i forbindelse med øgede informationsaktiviteter i 2001.
Aktivitetsoversigt
|
Jord og andet |
Institu- |
Natur |
Affald |
Luft og nukleare forhold |
Vand |
I alt |
Baltikum |
1,9 |
28,2 |
|
6,4 |
3 |
40,3 |
79,8 |
Nuklear østersø |
|
|
|
|
23 |
|
23 |
Polen |
11,7 |
4 |
|
18,8 |
3,6 |
18,1 |
56,2 |
Regionalt østersø |
1 |
0,4 |
|
1,9 |
|
2,3 |
5,6 |
Rusland |
4,2 |
10,4 |
|
15,1 |
0,9 |
33,4 |
64 |
Skov og natur |
0,2 |
|
48,7 |
|
|
0,2 |
49,1 |
Østersø før 2001 |
|
|
|
|
|
0,2 |
0,2 |
Balkan/sortehavet |
|
2,9 |
|
|
|
5,7 |
8,6 |
Balkanaktstykke |
7,8 |
|
|
6,7 |
5,2 |
11,6 |
31,3 |
Bulgarien |
|
0,4 |
|
15,4 |
0,1 |
6,8 |
22,7 |
Energistyrelsen |
|
|
|
10 |
2,4 |
7,5 |
19,9 |
Hviderusland |
0,3 |
0,6 |
0,6 |
|
|
|
1,5 |
Moldova |
|
3,7 |
|
|
|
18,3 |
22 |
Nuklear øvrigt øst |
|
|
|
|
42,5 |
|
42,5 |
Regional cent.asien |
|
2 |
|
|
0,6 |
3,8 |
6,4 |
Rumænien |
|
5,5 |
|
18,8 |
|
26,6 |
50,9 |
Skov og natur |
|
|
20,3 |
|
|
|
20,3 |
Slovakiet |
0,4 |
7,5 |
|
1,7 |
5,6 |
1,5 |
16,7 |
Tjekkiet |
|
|
|
|
|
4,3 |
4,3 |
Tværg. Øvrig øst |
0,8 |
|
|
|
|
9,3 |
10,1 |
Ukraine |
4,5 |
5 |
|
11,5 |
|
6,2 |
27,2 |
IFI-støtte |
19 |
|
|
|
|
|
19 |
Info-aktiviteter |
7,5 |
1,6 |
|
|
|
|
9,1 |
Tværg. Ml. regi. |
16,4 |
10 |
|
11,5 |
2 |
1,6 |
41,5 |
I alt |
75,7 |
82,2 |
69,6 |
117,8 |
88,9 |
197,7 |
631,9 |
23.26.12. Miljøbistand til udviklingslande (tekstanm. 52 og 104) (reservationsbevilling)
23.26.12.10. Miljøbistand til Sydøstasien
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
197,3 |
197,3 |
196,4 |
2,256 |
430,8 |
0,057 |
- |
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Aktivitet (antal igangsatte projekter) |
40 |
49 |
23 |
42 |
25 |
17 |
Ressourceforbrug (mill. kr.) |
225,7 |
236,5 |
167,0 |
197,3 |
206,7 |
9,4 |
Fordeling: |
|
|
|
|
|
|
- byernes miljøproblemer |
67,2 |
81,2 |
69,4 |
57,3 |
90,0 |
-32,7 |
- industriel forurening |
30,2 |
71,1 |
16,3 |
50,0 |
72,2 |
-22,2 |
- ødelæggelse af skovområder1 |
27,0 |
81,8 |
75,9 |
50,0 |
33,3 |
16,7 |
- ødelæggelse af kystområder |
1,3 |
2,4 |
5,4 |
40,0 |
11,1 |
28,9 |
23.26.12.20. Miljøbistand til det sydlige Afrika
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
190,0 |
190,0 |
195,358 |
0,659 |
313,5 |
0,060 |
- |
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Aktivitet (antal igangsatte projekter) |
23 |
20 |
23 |
40 |
36 |
4 |
Ressourceforbrug (mill. kr.) |
139,8 |
129,8 |
147,0 |
190,0 |
193,9 |
-3,9 |
Fordeling: |
|
|
|
|
|
|
- byernes miljøproblemer |
87,3 |
50,5 |
31,9 |
60,0 |
68,4 |
-8,4 |
- industriel forurening |
15,7 |
44,4 |
56,6 |
60,0 |
59,4 |
0,6 |
- ødelæggelse af skovområder |
35,8 |
2,7 |
57,9 |
50,0 |
54,4 |
-4,4 |
- forurening af vandressourcer |
0,4 |
21,6 |
0,5 |
20,0 |
11,7 |
8,3 |
- ødelæggelse af kystområder |
0,6 |
0,6 |
0,1 |
- |
- |
- |
23.26.12.30. Tværgående aktiviteter
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
20,0 |
20,0 |
30,2 |
1,861 |
39,9 |
0,062 |
- |
Merforbruget udlignes ved overførsel af midler fra underkonto 10 og 20.
Aktivitetsoversigt63
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Aktivitet (antal igangsatte projekter) |
22 |
18 |
37 |
20 |
36 |
|
Ressourceforbrug (mill. kr.) |
49,8 |
22,6 |
64,6 |
20,0 |
19,5 |
0,5 |
Fordeling: |
|
|
|
|
|
|
- Indledende aktiviteter |
0,0 |
0,0 |
0 |
|
|
|
- Den danske ressourcebase |
37,8 |
6,9 |
50,7 |
4,0 |
2,9 |
1,1 |
- Konferencer m.v. |
2,4 |
3,1 |
1,7 |
1,5 |
1,8 |
0,3 |
- Systemudvikling m.v. |
4,3 |
1,8 |
1,2 |
1,5 |
0,1 |
1,4 |
- Informationspulje |
|
|
4,1 |
4,0 |
6,3 |
-2,3 |
- Øvrige info. aktiviteter |
1,3 |
3,9 |
1,9 |
4,0 |
2,8 |
1,2 |
- Program koordinatorer |
4,0 |
4,4 |
5,0 |
4,0 |
5,6 |
-1,6 |
- Rådgivere |
0,0 |
2,5 |
- |
1,0 |
- |
1,0 |
23.26.13. Miljøbistand til Arktis (tekstanm. 52 og 104) (reservationsbevilling)
23.26.13.10. Miljøbistand i Arktis
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0 |
45,3 |
45,3 |
40,8 |
7,164 |
51,0 |
7,1 |
41,8 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Aktivitet (antal igangsatte projekter) |
39 |
51 |
50 |
53 |
64 |
+11 |
Ressourceforbrug (mill. kr.) |
42,3 |
37,6 |
30,6 |
45,365 |
41,066 |
-4,3 |
Fordeling: |
||||||
- grænseoverskr. Reg. Forurening |
19,5 |
17,4 |
15,5 |
17 |
11.9 |
-5,1 |
- Biodiv. bevaring monitering |
4,5 |
5,0 |
4,4 |
6,0 |
3,3 |
-2,7 |
- Klima/ozon |
0,5 |
0,0 |
1,4 |
1,0 |
5,4 |
+4,4 |
- oprindelige folk og NGO'ere |
7,4 |
3,6 |
6,5 |
4,0 |
9,6 |
+5,6 |
- Baseområder, stationsområder og lign. |
4,7 |
0.1 |
-4,667 |
|||
- information/ lokale miljøprojekter |
10,4 |
11,6 |
2,8 |
10,5 |
8,668 |
-1,9 |
23.26.13.20. Sektorprogram vedr. miljø- og energiforbedrende renovering i Grønland
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
- |
- |
0,0 |
50,0 |
23.27. Øvrige miljøforanstaltninger
23.27.02. Indsats vedr. trafik og miljø
23.27.02.20. Miljøhensyn i den kommunale sektor
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
2,1 |
0 |
2,1 |
1,0 |
|
1,1 |
1,1 |
0 |
En del projekter har været afviklet langsommere end forventet, hvorfor udgiften først falder i 2002.
23.27.03.10 Den grønne jobpulje, styrkelse af det rummelige arbejdsmarked (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
2,7 |
14,0 |
16,7 |
6,869 |
10,570 |
78,5 |
0,071 |
0,0 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001, og at ordningen blev ændret i 2001, således at formålet ikke længere var så bredt som hidtil.
Aktivitetsoversigt72
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
510 |
253 |
366 |
320 |
135 |
185 |
Antal afgivne tilsagn |
213 |
116 |
165 |
80 |
37 |
-57 |
(2) i % af (1)) |
42 |
46 |
45 |
25 |
27 |
2 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (5):(2)) |
0,4 |
0,5 |
0,5 |
0,4 |
0,5 |
0,1 |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
89,4 |
62,1 |
78,5 |
28,2 |
13,3 |
14,9 |
23.27.03.20 Den grønne jobpulje, markedsafprøvning af innovative miljøteknologier (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
3,0 |
14,2 |
17,2 |
7,173 |
10,1 |
6,4 |
0,074 |
0,0 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001, og at ordningen var ny i 2001, og derfor ikke kom fuldt ud i gang.
23.27.04. Den Grønne Fond (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
3,0 |
39,9 |
42,9 |
39,7 |
5,175 |
62,3 |
0,076 |
0,0 |
Mindreforbruget skyldes, at ordningen blev ramt af udgiftsstoppet ultimo 2001.
Aktivitetsoversigt77
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
562 |
465 |
436 |
440 |
402 |
38 |
Antal afgivne tilsagn |
244 |
189 |
202 |
215 |
170 |
45 |
(2) i % af (1)) |
43 |
41 |
46 |
49 |
42 |
7 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (5):(2)) |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
- |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
48,8 |
41,4 |
44,0 |
39,9 |
37,8 |
2,1 |
23.28. Vandforsyning
23.28.02. Støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologisk omstilling
(tekstanm. 1 og 52) (Reservationsbevilling)
23.28.02.10. Støtte til forureningstruede vandindvindinger
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
38,8 |
38,4 |
77,2 |
21,1 |
46,378 |
26,6 |
0,079 |
0,0 |
Aktivitetsoversigt
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
Budget |
Regnskab |
Diff. |
Antal ansøgte tilsagn |
854 |
1.044 |
1.157 |
1.200 |
1.268 |
68 |
Antal afgivne tilsagn |
618 |
926 |
1095 |
800 |
1.110 |
310 |
(2) i % af (1)) |
72 |
89 |
95 |
67 |
88 |
21 |
Gnsnt. tilskudsbeløb (dvs. (5):(2)) |
0,0 |
0,1 |
0,0 |
0,0 |
0,03 |
- |
Tilsagn i alt (mill. kr.) |
20,9 |
17,9 |
28,9 |
43,7 |
34,0 |
9,7 |
Tilsagn fordelt på indsatsområder
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
2001 |
||
(løbende priser) |
1999 |
2000 |
Regnskab |
Antal afgivne tilsagn |
Diff. |
Almen vandforsy. |
6,0 |
12,3 |
10,0 |
55 |
0,2 |
Enkeltindvindinger |
9,9 |
13,9 |
13,0 |
986 |
0,0 |
Ikke almen vandfors. |
0,6 |
0,5 |
0,5 |
7 |
0,0 |
Generelle projekter |
1,3 |
2,1 |
6,6 |
34 |
0,2 |
I alt |
17,9 |
28,9 |
30,2 |
1082 |
0,0 |
23.28.02.20. Aktionsplan for økologisk omstilling m.v. (Reservationsbevilling)
Tilskudsregnskab
|
2001 |
2002 |
||||||
Mill. kr. |
Videre- |
Bevilling |
I alt til rådighed |
Afgivne tilsagn, udgift |
Videre- |
Udestå. tilsagn ultimo |
Videre- |
Bevilling |
Tilsagn |
0,1 |
9,4 |
9,5 |
3,4 |
1,280 |
17,9 |
0,081 |
0,0 |
Tilsagn fordelt på indsatsområder.
Mill. kr. |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
Regnskab |
(løbende priser) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
Økologisk håndtering af spildevand i det åbne land |
6,6 |
0,2 |
1,2 |
1,1 |
Økologiske byggematerialer og konstruktioner |
6,6 |
0,5 |
1,8 |
|
Næringsstoffer fra by til land |
5,0 |
0,8 |
3,8 |
2,8 |
Håndtering af regnvand og "gråt" spildevand |
0,3 |
6,2 |
3,9 |
4,3 |
Øvrigt |
0,4 |
0,2 |
0,7 |
0,3 |
I alt |
18,9 |
7,9 |
11,4 |
8,5 |
| 28 | Den udisponerede tilsagnsramme ultimo 2000 videreføres ikke,
da der ikke er videreførselsadgang. |
| 29 | Det bemærkes, at det samlede disponerede tilsagnsbeløb i
aktivitetsoversigterne indeholder gendisponering af mindreforbrug vedr. afsluttede
projekter, men ikke disponering vedr. lån til egenbetaling, og derved adskiller sig fra
opgørelsen i til-skuds-regnskabet, jf. i øvrigt noten hertil. |
| 30 | Budgettet dækker tilsagn vedrørende
afværgeforanstaltninger, mens regnskabet dækker tilsagn til både
afværgeforanstaltninger og undersøgelser. For budgettet er lagt til grund, at 90% af
bevillingen anvendes til afværgeforanstaltninger, mens de resterende 10% medgår til
undersøgelser. |
| 31 | Antal afgivne tilsagn omfatter såvel undersøgelses- som
oprydningssager. I de fleste tilfælde omfatter et tilsagn begge elementer, men optælles
kun som ét tilsagn. |
| 32 | Den udisponerede tilsagnsramme ultimo 2000 videreføres ikke,
da der ikke er viderførselsadgang. |
| 33 | Herudover er der yderligere afgivet tilsagn for 1,4 mill.
kr., som hidrører fra mindreforbrug vedr. projekter, der er afsluttet i 2000. |
| 34 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 4,1 mill. kr. |
| 35 | Der er sket en korrektion for antallet af tilskud til nye
projekter for 1996, 1997 og 1998, således at der alene medtages nye projekter, mens
merbevillinger til tidligere igangsatte projekter ikke er medtaget. |
| 36 | Der er overført 5,8 mill. kr. fra underkonto 40 |
| 37 | Beløbet vedrører Dækbranchens Miljøfonds udgifter vedr.
tilskud og administration. |
| 38 | Beløbet er incl. udgifter til Told og Skat for
administration på 1,2 mill. kr. |
| 39 | Der overføres 5,8 mill. kr. til underkonto10. |
| 40 | Beløbet er opgjort til 35,4 mill. kr. i statsregnskabet. Det
korrekte beløb er 34,2 mill. kr. Uoverensstemmelsen vedrører 3 kontraktbeløb vedr.
drift, svarende til 1.4 mill. kr., og udbetalte regninger på drift, svarende til 1.1
mill. kr., der ved en fejl ikke var med i opgørelsen over kontraktbeløb/-udbetalinger.
Herudover var der uoverensstemmelser vedrørende udbetalinger på sammenlagt 155.820 kr.,
der ved en fejl ikke var med i den oprindelige opgørelse. Endelig er et beløb på
180.000 kr. talt med for meget i opgørelsen over kontrakter. Dvs. at beløbet består af
følgende: Netto tilsagn RP: 37,5 mill. kr., kontrakter:- 7,9 mill. kr.,Udbetalinger kto.
33 + 4,6 mill. kr. I alt 34,2 mill. kr. |
| 41 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på - 1,3 mill. kr. |
| 42 | Der er foretaget en besparelse på videreførelsesbeløbet
på 4,9 mill. kr. |
| 43 | Opgørelsen omfatter alle afgivne tilsagn incl. evt. bortfald |
| 44 | Der er foretaget en besparelse på det videreførte beløb
på 6,0 mill. kr. |
| 45 | Opgørelsen omfatter alle afgivne tilsagn incl. evt.
bortfald. |
| 46 | Der er foretaget er besparelse på det videreførte beløb
på 8,1mill. kr. |
| 47 | Heri indeholdt beløb overført fra 2000 og rammebevillingen
2001 |
| 48 | Heri indeholdt beløb overført fra 2000, rammebevillingen
for 2001 og akt. nr. 155, 156 og 157. |
| 49 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 1,8 mill. kr. (1.753.068 kr.) |
| 50 | Der er foretaget en besparelse på videreførelsen på 1,8 og
der er overflyttet 2,0 mill. kr. til underkonto 40. |
| 51 | For perioden til og med 1997 omfatter oversigter samtlige
projekter vedrørende hovedkontoen, herunder tilsagn til projekter indenfor
Østersøregionen, jf. underkonto 30 nedenfor |
| 52 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 0,4 mill. kr. (398.471 kr. ) |
| 53 | Der er foretaget en besparelse på videreførelsen på 12,2
mill. kr. og der er overflyttet 7,5mill. kr. til underkonto 40. |
| 54 | Der er overført i alt 9,5 mill. kr. fra henholdsvis
underkonto 10 og 30. og som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktb eløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 8,7 mill. kr. (8.705.433 kr. ) |
| 55 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 0,2
mill. kr. |
| 56 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsaf regninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 1,4 mill. kr. ( 1.371.241 kr.) |
| 57 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 2,2
mill. kr. |
| 58 | Et tilsagn på 517.135 kr. blev afgivet i december 2001.
Beløbet var indregnet i budgettet, men fejlagtigt er det ikke blevet registreret i
regnskabet. Beløbet ville ikke have forårsaget overskridelse af rammen idet der er 0,6
mill. kr. i videreførsel ultimo. Tilsagnet vil blive finansieret ved genanvendelse af
tilsagn hidrørende fra sager der lukkes i 2002 |
| 59 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrketionen er
på 5,9 mill. kr. (5.919.548 kr.) |
| 60 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 0,6
mill. kr. |
| 61 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 12,0 mill. kr. (12.068.691 kr.) |
| 62 | Der er foretaget en besparelse af videreførsel på 1,8 mill.
kr. |
| 63 | Et projekt består ofte af flere enkelttilsagn afgivet over
flere finansår. Opgørelsen i aktivitetsoversigterne for nærværende hovedkonto viser
alene antal igangsatte projekter, og medtager således ikke tillægstilsagn. Derimod
omfatter opgørelsen af ressourceforbruget det samlede tilsagnsbeløb indenfor de
respektive områder. Der er således ikke direkte sammenhæng mellem antal igangsatte
projekter og ressourceforbruget i det enkelte år. |
| 64 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
2,6 mill. kr. (2.583.516 kr. ) |
| 65 | Der har i 2002 været afholdt udgifter for 2.1 mio. kr. som
ikke er indeholdt i aktivitetsoversigten. Midlerne er anvendt til rapportering, møder i
Det rådgivende udvalg for Arktis, annoncering, information om støtte til Arktis og
generel information om miljø og natur i Arktis, som ikke kan relateres direkte til et
enkelt af indsatsområderne. |
| 66 | I Miljøstyrelsens driftsregnskab er bogført et tilsagn på
500.000,- kr., som umiddelbart efter tilsagngivningen blev trukket tilbage efter aftale
med tilsagnsmodtager. Dette tilsagnsbeløb er derfor ikke medregnet i opgørelsen over de
samlede tilsagn. |
| 67 | Beløbet er en særskilt bevilling på 4,7 mio. kr. til brug
for undersøgelser i 2001 og 2002 på Thule Airbase i Grønland. |
| 68 | Tallet er korrigeret med 2,1 mill. kr. som er anvendt til
andre udgifter, jf. note 21. |
| 69 | I statsregnskabet er udgiften fejlagtigt opgjort til 7,5
mill. kr. Heraf vedrører 0,7 mill. kr. underkonto 20. |
| 70 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 0,6 mill. kr. (649.927 kr.) |
| 71 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 10,5
mill. kr. |
| 72 | Aktivitetsoversigten omfatter både underkonto 10 og 20. |
| 73 | I statsregnskabet er udgiften fejlagtigt opgjort til 6,4
mill. kr. Udgiften skulle have været 7,1 mill. kr., idet der er overført 0,7 mill. kr.
fra underkonto 10, se note 25. |
| 74 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 10,1
mill. kr. |
| 75 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på 1,7 mill. kr. (1.688.365 kr) Der har i periode 2001 været en difference mellem
Navision og TAS på 215.297,00 kr., Der er 5 årsager til differencen.
|
| 76 | |
| 77 | Der har i 2000 været afholdt driftsudgifter vedr. grønne
guider til netværk, efteruddannelse, evaluering mv. for 2,3 mio. kr., som ikke er
indeholdt i aktivitetsoversigten. |
| 78 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på -9,8 mill. kr. (9.814.194 kr.) |
| 79 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 49,7
mill. kr. |
| 80 | Som følge af startvanskeligheder i forbindelse med ændret
kontering af tilskud vil der i forbindelse med primokorrektioner skulle foretages
korrektioner i bevillingsafregninger for alle de omfattede ordninger. Korrektionerne
skyldes udestående kontraktbeløb vedr. drift og udbetalte regninger på drift, der
rettelig skulle have været registreret som træk på hensættelser. Primokorrektionen er
på -4,9 mill. kr. (-4.898.900 kr.) |
| 81 | Der er foretaget en besparelse af videreførelsen på 1,2
mill. kr. |
Bilag 4:
Bevillingsafregning
Bevillingsafregning for Miljøstyrelsens driftsvirksomhed 2001.
§ 23.21.01 Miljøstyrelsen |
Nettoudgifter |
||
I mill. kr. |
Lønsum |
Øvrig drift |
I alt |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
|
Bevilling (B+TB) |
168,5 |
180,8 |
349,3 |
Regnskab |
166,8 |
168,7 |
335,5 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
1,7 |
12,1 |
13,8 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,2 |
-0,2 |
0,0 |
Årets overskud |
1,9 |
11,9 |
13,8 |
|
|||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
1,6 |
25,6 |
27,2 |
Primokorrek. til akk. overskud ult. 2000 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
1,6 |
25,5 |
27,2 |
Årets overskud |
1,9 |
11,9 |
13,8 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
3,6 |
37,4 |
41,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
0,0 |
-3,3 |
-3,3 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
3,6 |
34,1 |
37,7 |
Reserve til opgaver på jordrensningsområdet
§ 23.22.79 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
10,0 |
10,0 |
Regnskab |
10,0 |
- |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
- |
10,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
-10,0 |
10,0 |
Årets overskud |
-10,0 |
- |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
20,7 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
0,0 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
20,7 |
0,0 |
Årets overskud |
-10,0 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
10,7 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
0,0 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
10,7 |
0,0 |
Indsamlingsordninger vedr. dæk, blyakkumulatorer og biler
§ 23.23.04 Miljøstyrelsen |
|||
I mill. kr. |
Lønsum |
Udgifter |
I alt |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
|
Bevilling (B+TB) |
- |
-1,2 |
-1,2 |
Regnskab |
- |
-121,7 |
-121,7 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
- |
120,5 |
120,5 |
Bevillingstekniske omflytninger |
- |
- |
- |
Årets overskud |
- |
120,5 |
120,5 |
|
|||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
- |
138,6 |
138,6 |
Primokorrek. til akk. overskud ult. 2000 |
- |
0,0 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
- |
138,6 |
138,6 |
Årets overskud |
- |
120,5 |
120,5 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
- |
259,0 |
259,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
- |
0,0 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
- |
259,0 |
259,0 |
Reserve til opgaver på jordrensningsområdet
§ 23.23.11 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
139,6 |
5,5 |
Regnskab |
109,3 |
5,6 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
30,3 |
-0,1 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
30,3 |
-0,1 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
102,6 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-88,4 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
14,2 |
0,0 |
Årets overskud |
30,3 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
44,5 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-10,9 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
33,682 |
0,0 |
Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler
§ 23.24.31 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
19,2 |
0,0 |
Regnskab |
21,6 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
-2,3 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
-2,3 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
14,3 |
|
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
0,0 |
|
Akkumuleret overskud primo 2001 |
14,3 |
|
Årets overskud |
2,3 |
|
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
11,9 |
|
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-8,1 |
|
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
3,8 |
|
Miljøbistand til Østeuropa
§ 23.26.11 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
608,9 |
0,0 |
Regnskab |
604,8 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
4,1 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
4,1 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
2,9 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-1,8 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
1,0 |
0,0 |
Årets overskud |
4,1 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
5,2 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-2,4 |
0,0 |
Akk. Overskud til videreførsel ultimo 2001 |
2,983 |
0,0 |
Miljøbistand til udviklingslande
§ 23.26.12 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
407,3 |
0,0 |
Regnskab |
421,9 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
-14,6 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
-14,6 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
16,8 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-16,8 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
-14,6 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
-14,6 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-4,8 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
-19,484 |
0,0 |
Miljøbistand til Arktis m.v.
§ 23.26.13 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
95,3 |
0,0 |
Regnskab |
90,8 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
4,5 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
4,5 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
2,8 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-2,8 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
4,5 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
4,5 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
0,0 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
4,585 |
0,0 |
Den Grønne Jobpulje
§ 23.27.03 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
28,2 |
0,0 |
Regnskab |
13,9 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
14,3 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
14,3 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
117,1 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-111,4 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
5,7 |
0,0 |
Årets overskud |
14,3 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
20,0 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-17,1 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
2,986 |
0,0 |
Den Grønne Fond
§ 23.27.04 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
39,9 |
0,0 |
Regnskab |
39,7 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
0,2 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
0,2 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
65,1 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-62,1 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
3,0 |
0,0 |
Årets overskud |
0,2 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
3,2 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-2,1 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
1,187 |
0,0 |
Støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologisk omstilling
§ 23.28.02 Miljøstyrelsen |
||
I mill. kr. |
Udgifter |
Indtægter |
Resultatopgørelse - indeværende år |
|
|
Bevilling (B+TB) |
47,8 |
0,0 |
Regnskab |
24,5 |
0,0 |
Afvigelse mellem bevilling og regnskab |
23,3 |
0,0 |
Bevillingstekniske omflytninger |
0,0 |
0,0 |
Årets overskud |
23,3 |
0,0 |
|
||
Opgørelse af akkumuleret resultat |
|
|
Akkumuleret overskud ultimo 2000 |
102,5 |
0,0 |
Primokorrektioner til akk. overskud ult. 2000 |
-15,6 |
0,0 |
Akkumuleret overskud primo 2001 |
86,9 |
0,0 |
Årets overskud |
23,3 |
0,0 |
Akkumuleret overskud ultimo 2001 |
110,2 |
0,0 |
Dispositioner, overskud som bortfalder |
-90,4 |
0,0 |
Akk. overskud til videreførsel ultimo 2001 |
19,888 |
0,0 |
| 82 | Der videreføres ikke 1,1 mill. kr. i 2002. I
virksomhedsregnskab 2000 er der fejlagtigt ikke blevet reguleret i.h.t. note 6 i 2001. Det
akkumulerede overskud til videreførsel primo 2002 udgør herefter 32,2 mill. kr. |
| 83 | Der videreføres ikke 2,9 mill. kr. i 2002. I
virksomhedsregnskab for 2000 jfr. bilag 4 skulle beholdningen primo 2001 være 0 kr. Dette
er fejlagtig ikke rettet i 2001. |
| 84 | Der henvises til bilag 3 note 29, 31 og 33. Det akkumulerede
beløb til videreførsel i 2002 udgør herefter 0 kr. |
| 85 | Der henvises til bilag 3 note 36,. Der foretages således en
primokorrektion i 2002, således at det akkumulerede overskud udgør 7,1 mill. kr. |
| 86 | Der henvises til bilag 3 note 42 samt modregning af
afviklingsomkostninger på 3,5 mill. kr. Det akkumulerede beløb til videreførsel i 2002
udgør herefter 0 kr. |
| 87 | Der henvises til bilag 3 note 47 samt modregning af
afviklingsomkostninger på 3 mill. kr. Det akkumulerede beløb til videreførsel i 2002
udgør herefter 0 kr. |
| 88 | Der henvises til bilag 3 note 52 og 53 samt modregning af afviklingsomkostninger på 5 mill. kr. Det akkumulerede beløb til videreførsel i 2002 udgør herefter 0 kr. |