| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Virksomhedsregnskab 2001

Resultatanalyse

Indledning
Resultatanalysens tre temaer
Samlet vurdering
TEMA 1: Effekter og produkter
TEMA 2: Ressourceanvendelsen
TEMA 3: Udvikling
Oversigt over hovedformål
Basisadministration
Opfølgning på lovgivning og policy
Strategier, handlingsplaner, viden og kompetence
Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde
Internationalt arbejde
Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter
Generel ledelse og administration
Hjælpefunktioner
Fremtidsperspektiver
Institutionsmål 2002

Indledning

Miljøstyrelsens mål- og resultatstyring er et centralt element i Miljøministeriets styringsgrundlag, og resultat- og direktørkontrakter anvendes i forhold til ministeriets styrelser. Fra 2001 er mål- og resultatstyringen på koncernniveau udbygget, idet der for første gang er opstillet fælles tværgående koncernmål for det samlede ministerium. Ansvaret for gennemførelse af koncernmål er placeret direkte hos koncernledelsens medlemmer. 2001 var det første år, hvor der blev indgået en resultatkontrakt mellem Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at opnå en mere fokuseret og resultatorienteret styring.

Resultatanalysen tager derfor naturligt udgangspunkt i resultatkontrakten, og udgør den formelle rapportering af kontrakten. Resultatkontrakten dækker en delmængde af styrelsens samlede opgaver for 2001, idet resultatkontrakten fokuserer på de områder i arbejdsprogrammet, som har særlig strategisk prioritering, nemlig institutionsmålene. Disse områder dækker i størrelsesordenen 20% af styrelsens samlede årsværk.

De mere grundlæggende forvaltningsmæssige og driftsmæssige opgaver inden for styrelsens arbejdsfelt vil ikke indgå i resultatanalysen, men der henvises til afsnittet "Oversigt over hovedformål", hvor styrelsens samlede aktivitetsområder med tilhørende opgavetyper kortfattet rapporteres.

Resultatanalysens tre temaer

Figur 1

Bag valget af de tre temaer ligger en antagelse om, at Miljøstyrelsens succes - forstået som succes med at indfri sin mission og succes med at nå sine kortsigtede mål og langsigtede mål - er betinget af en række indbyrdes sammenhængende faktorer. Tanken bag princippet om balanceret fokusering er, at hvis der er problemer med blot en af de tre udfordringer, vil det før eller siden have en afsmittende effekt på de to andre og i sidste instans på Miljøstyrelsens evne til at opfylde sin mission.

De tre temaer understøtter hinanden og giver tilsammen et helhedsbillede af Miljøstyrelsens strategisk vigtige arbejdsområder i 2001.

Samlet vurdering

Resultatanalysen viser, at Miljøstyrelsen med de strategiske indsatser indenfor de 3 temaer har opnået væsentlige resultater, som dog i vid udstrækning forudsætter opfølgning ind i 2002.¹

De omverdensrelaterede produkter og effekter, der er opnået i forbindelse med det forberedende arbejde i relation til EU-formandskabet, arbejdet med miljø- og sundhedsstrategien, bæredygtig udvikling samt generationsmålet afspejler generelt, at der i vid udstrækning er tale om strategisk orienteret arbejde, som dels har et tidsforløb der strækker sig ud over 2001, dels involverer en lang række eksterne parter som "medleverandører". Dernæst gælder, at dette arbejde har krævet iværksættelsen af en række indadrettede initiativer. Dels har det strategisk orienterede arbejde forudsat en væsentlig grad af intern koordinering af styrelsen ressourceanvendelse (først og fremmest tidsforbrug) på disse arbejdsområder, som har stillet krav til en mere præcis arbejdsprogramlægning. Dels har arbejdet desuden krævet, at styrelsen på en række områder har iværksat interne udviklingsindsatser, herunder ikke mindst faglig oprustning i relation til EU-formandskabet, jf. tabel 2.

Tabel 2
Effekter og produkter

Indsatserne under temaet ressourceanvendelse, herunder det generelle arbejde for en bedre økonomistyring og arbejdet på de tre strategiske områder klagesagsbehandling, miljøledelse og miljøøkonomi, har fået forstærket aktualitet, for det første i lyset af det kommende - og særdeles ressourcekrævende - EU-formandskab, som fordrer skærpede prioriteringer af styrelsens ressourcer, for det andet som følge af de generelt stigende krav til ressourceeffektivitet i staten, og for det tredje i forlængelse af kravet til en større dokumentation for effekten af miljøpolitiske initiativer. Arbejdet stiller i vid udstrækning krav til styrelsens organisationsudvikling hvor både en faglig oprustning (økonomistyring, miljøøkonomi m.v.) og en effektivisering af interne rutiner er væsentlige forudsætninger. Dette arbejde forventes at få en væsentlig positiv virkning for de produkter og effekter, som styrelsen leverer (hurtigere sagsbehandling, på længere sigt større miljøeffekt af miljøpolitiske initiativer m.v., jf. tabel 3).

Tabel 3
Ressourceanvendelse

De indadrettede udviklingsinitiativer vedr. sammenhængen mellem miljøbistand og konventioner, ressourceeffektivitet samt kommunikation imødegår aktuelle krav til en faglig oprustning på områder, hvor Miljøstyrelsen finder det væsentligt at styrke - og udvikle - sine produkter. Disse udviklingsinitiativer har typisk været initieret som nyt tværgående samarbejde internt i styrelsen og har derfor forudsat en væsentlig grad af ressourcebevidsthed. Dette er også gældende for personalepolitik og kompetenceudviklingsinitiativerne, som retter sig mod en generel styrkelse af styrelsens menneskelige ressourcer, jf. tabel 4.

Tabel 4
Udvikling

TEMA 1: Effekter og produkter

Analysen af effekter sigter primært mod Miljøstyrelsens udadrettede aktiviteter med det formål at afdække den virkning, slutproduktet har på modtageren. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at styrke effektmålingen af sit virke. Generelt gælder det, at styrelsen kun i et vist omfang har direkte kontrol over samtlige mulige forhold, der påvirker miljøet, og der går ofte lang tid fra et tiltag iværksættes, til der kan konstateres målelige effekter. Desuden har styrelsen kun begrænset indflydelse på det samlede ressourceforbrug på miljøområdet. Det indgår som en målsætning for Miljøstyrelsens igangværende arbejde på at styrke sin mål- og resultatstyring, at styrelsens indsats fremover vil kunne relateres til en opnået miljøeffekt.

Miljøstyrelsen har indledt forberedelse til det danske EU-formandskab i 2002

I efteråret 2002 får Danmark formandsskabet i EU. Et godt resultat forudsætter en grundig forberedelse af de mærkesager på miljøområdet, som Danmark vil ar-bejde for under formandsperioden. Dette arbejde fordrer koordination med ministeriets øvrige institutioner, herunder især Skovog Naturstyrelsen og Departementet. Forberedelsesarbejdet sker i et tæt samarbejde med en række andre berørte mini-sterier - herunder i særlig grad Udenrigsministeriet - samt Regeringen og Folketinget, bl.a. i fast-læggelse af målsætninger og program på miljøområdet under formandskabet, herunder de ele-menter, der specifikt vedrører Miljøstyrelsens ansvarsområde.

Det var Miljøstyrelsens målsætning med dette institutionsmål, at styrelsen ydede sit bidrag til, at ministeriet i løbet af 2001 udarbejdede og fastlagde målsætninger, detaljeret program og kalender for det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002 på miljøområdet. Det er sket. Herudover er der udarbejdet dagsordener for de to ordinære miljørådsmøder og program og dagsorden for det uformelle miljørådsmøde. Alle nødvendige beslutninger angående Miljøstyrelsens budget og bemanding af opgaver i relation til formandskabet er truffet. Dette er vigtigt, da den samlede koordination af ministeriets EU-opgaver på miljøområdet er henlagt til Miljøstyrelsens internationale kontor. Målsætningen relaterer sig direkte til Miljøstyrelsens vision om at spille en central rolle for en bæredygtig udvikling - nationalt og internationalt samt ønsket om at være internationalt orienteret.

Målet vurderes at være opfyldt. Dog vil den endelige dagsorden først kunne foreligge, når det er klart hvilke sager det spanske formandskab får afsluttet, og hvilke nye forslag/meddelelser Kommissionen når at fremlægge i løbet af foråret. Endelig må målopfyldelsen ses i lyset af at institutionsmålet videreføres i 2002 under selve formandskabets afholdelse.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en strategi for miljø og sundhed

Danmark underskrev i 1994 "Declaration on action for Environment and Health in Europe", Helsinkideklarationen, der anbefaler at landene udarbejder strategier eller planer for miljøfaktorer og sundhed. I den nationale strategi for bæredygtig udvikling blev det af den tidligere regering tilkendegivet, at der skulle udarbejdes en tværgående strategi for miljøfaktorer og sundhed omfattende miljø-, kemikalie-, arbejdsmiljø-, fødevarer-, indeklima og trafikområdet.

Det var Miljøstyrelsens målsætning i samarbejde med relevante ministerier at udarbejde en strategi for miljø og sundhed gennem udarbejdelse af et strategioplæg om miljøfaktorer og sundhed. Oplægget blev baseret på en statusrapport som skal indgå i en tværgående strategi for miljø og sundhed, som også omfatter fødevarer, arbejdsmiljø og boligmiljø.

Strategien skal sikre, dels at sammenhængen mellem mål, politikker og reguleringen inden for området synliggøres og evt. kvalificeres, dels at miljøog sundhedsindsatsen i de danske miljøbistandsprojekter kvalificeres.

Målet understøtter ministeriets overordnede ambition om at arbejde for at hensyn til miljøet integreres i alle sektorer i det danske samfund, og store dele af arbejdet er udført i samarbejde med de andre relevante ministerier f.eks. sundheds- og fødevareministeriet.

Initiativerne vedrørende hormonforstyrrende stoffer er iværksat og omfatter en registrering af sædkvaliteten samt udvikling af testmetoder på det miljø- og sundhedsmæssige område. På dioxinområdet, hvor indsatsen gennemføres i samarbejde med Fødevareministeriet, er der gennemført oplysningskampagner og iværksat målinger af belastninger i fødevarer og i miljøet. Også vedrørende luftforurening (partikler) er der iværksat en række projekter. På tungmetalområdet fokuseres i første omgang på kviksølv. Projekter vedrørende registersamkøringer og mikrobiologisk forurening har afventet miljø- og sundhedsstrategien, men er klar til iværksættelse.

På forbrugerområdet har Miljøstyrelsen etableret et videncenter om allergi overfor kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Videncentret skal kortlægge problemets omfang både i forhold til kontaktallergi og luftvejsallergi. En del af indsatsen er målrettet til at styrke forebyggelsesarbejde.

Herudover har Miljøstyrelsen igangsat en række projekter der skal kortlægge anvendelsen af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Resultaterne er nu begyndt at vise sig og vil løbende blive offentliggjort.

Analysen af resultaterne viser, at der hos alle berørte parter er lagt væsentlige ressourcer i at give strategiarbejdet på dette område høj prioritet. Momentum i arbejdet tabtes delvist i forbindelse med regeringsskiftet, men forventes reetableret primo 2002.

Der er i sammenhæng med Miljøstyrelsens øvrige indsats på området kemikalier, sundhed og miljø gennemført aktiviteter, som anses for at være helt centrale i styrelsens generelle arbejde, og som dækker et bredt spektrum af indsatser for at begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø. Dette arbejde støttes af en igangværende EU-proces med udvikling af en markant, ny kemikaliepolitik. Arbejdet har generelt været kendetegnet af en vis forsinkelse i etableringsfasen.

Målet vurderes som helhed at være delvist opfyldt, og der er nu en solid basis for en fortsættelse af arbejdet på området, selvom det på nuværende tidspunkt ikke er endeligt afklaret hvordan arbejdet videreføres. Der er i 2002 afsat 15 mill. kr. på finansloven til aktiviteter, der som helhed skal begrænse kemikalietrykket på sundhed og miljø.

Miljøstyrelsen har bidraget til arbejdet med strategier for bæredygtig udvikling

Som et led i forberedelserne til Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i 2002 har Miljøstyrelsen været sekretariat for udarbejdelsen af Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Målsætningen for arbejdet var og er, at den nationale strategi for bæredygtig udvikling udvikles til et bredt og omfattende politisk instrument for miljøpolitikkens udvikling og integration af miljøhensyn i sektorer og øvrige politikområder.

Fokus i den nationale strategi for bæredygtig udvikling er sektorintegration, og strategien skal derfor bl.a. ses som et oplæg til integration af miljøhensyn i sektorer og øvrige politikker. Det er ligeledes en målsætning, at Danmark bidrager til at sætte dagsordenen for udviklingen af strategier for bæredygtig udvikling i OECD og EU og herunder i forbindelse med udviklingen af miljøstrategier som input til arbejdet med bæredygtig udvikling. Endelig bør Danmark bidrage aktivt i opfølgningen på den nordiske bæredygtighedsstrategi.

Det er derfor nødvendigt, at der sker en fortsat udbygning af Miljøstyrelsens kapacitet og kompetence med henblik på, at styrelsen kan virke som katalysator og idéudvikler både internt i Miljøministeriet og for andre ministerier såvel nationalt som internationalt i den konkrete udmøntning af den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Det er vurderingen at aktiviteterne er gennemført som planlagt og målet vurderes at være opfyldt. Der vil også i 2002 være et væsentligt ressourceforbrug til implementering af strategien og videre forberedelse af Verdenstopmødet i Johannesburg.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en strategi for implementering af generationsmålet

På Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995, OSPARmødet i Sintra i 1998 og HELCOM-mødet i 1998 blev generationsmål vedtaget. Generationsmålet er en politisk tilkendegivelse om at Danmark inden 2020 skal slippe af med de mange miljø- og/eller sundhedsskadelige kemiske stoffer, som vi i dag omgiver os med i samfundet. Det indebærer, at udledninger og tab af miljøfarlige kemikalier skal reduceres således, at disse kan ophøre inden år 2020 med det ultimative mål at nedbringe koncentrationen i havmiljøet til nær baggrundsniveauerne for naturligt forekommende stoffer og til nær nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Efterfølgende er det besluttet, at generationsmålet også skal indgå i EU's vandrammedirektiv. Da generationsmålet alt i alt både må betragtes som ophørsmål for udledninger og et afviklingsmål for stoffer er målet også kommet højere og højere på dagsordenen i diskussionerne om en helt ny kemikaliestrategi i EU.

Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at skabe øget forståelse for generationsmålets omfang og opfyldelse. Det var endvidere en målsætning, at der blev udarbejdet centrale elementer til en samlet strategi for implementering både hvad angår kemikalieudslip ogafvikling.

Derudover kan andre nationale tiltag være medvirkende til at fjerne eller begrænse anvendelsen af problemstoffer i Danmark. Af eksempler kan nævnes: Regler om forbud og anvendelsesbegrænsning, positiv- og negativlister (pesticider, kosmetik mv.), klassificering og mærkning af stoffer og kemiske produkter, frivillige udfasningsaftaler, informationskampagner overfor forskellige målgrupper, miljømærker og ordninger til udvikling af alternativer (Renere Produktprogrammet).

Med henblik på monitering og dokumentation af generationsmålets opfyldelse er der i 2001 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse fra en lang række parter, herunder Miljøstyrelsen, der har til formål at komme med et oplæg til en strategi for en vurdering og overvågning af miljøfarlige stoffer i det fremtidige overvågningsprogram af vandmiljøet (NOVA). Arbejdsgruppen forventer at komme med et oplæg primo 2002.

Det er på den baggrund vurderingen, at de af Miljøstyrelsen iværksatte aktiviteter har bidraget konkret til en mulig opfyldelse af generationsmålet. Der er dog ikke tvivl om, at en politisk interesse for målet og en klar og tydelig opbakning også fremover er af afgørende betydning for, at målet endeligt kan nås. Det er vurderingen, at institutionsmålet er opfyldt.

I tilknytning til det tværfaglige projekt om Implementering af generationsmålet varetager Miljøstyrelsen en række andre opgaver, som understøtter arbejdet med generationsmålet - arbejdet i relation til miljøfarlige stoffer omfatter bl.a. industriregulering, udledningskrav, anvendelsesbegrænsning, prioritering af stoffer og arbejde i relation til havkonventioner.

TEMA 2: Ressourceanvendelsen

Nedenfor rapporteres om strategisk væsentlige mål og resultater, som relaterer sig til anvendelsen af Miljøstyrelsens såvel finansielle som ikkefinansielle ressourcer. Indledningsvist redegøres for generelle initiativer i tilknytning til videreudviklingen af Miljøstyrelsens økonomistyringsværktøjer.

Miljøstyrelsen påbegyndte i 2001 arbejdet med at etablere en sammenhængende resultat- og økonomistyringsmodel. Modellen baserer sig teknisk på det nye statslige regnskabs- og økonomistyringssystem NavisionStat, som Miljøstyrelsen på lige fod med en række andre statsinstitutioner indførte primo 2001. Første fase af arbejdet, selve den tekniske indkøring af det nye økonomistyringssystem, har været en væsentlig og ressourcekrævende udfordring. Miljøstyrelsen påbegynder implementeringen af næste fase af arbejdet primo 2002. I denne fase vil den egentlige integration af økonomistyringssystemet med Miljøstyrelsens øvrige styringsredskaber blive påbegyndt. Disse redskaber omfatter først og fremmest tilskudsstyringssystemet (TAS), arbejdsprogram, tidsregistreringssystem (ScanTid), resultat- og direktørkontrakter, rammeredegørelser og virksomhedsregnskaber.

Det var en væsentlig målsætning for Miljøstyrelsen i 2001, at styrelsens klagesagsbehandling styrkedes med hensyn til såvel kvalitet som sagsbehandlingstid. Herunder var det et delmål, at de udmeldte mål for sagsbehandlingstider for klagesagerne blev revideret. En revidering skulle fastsætte to tidsmål for hver sagstype: et tidsmål, som regnes fra sagen kommer ind og er fuldt oplyst fra klagerens side, og et tidsmål, som regnes fra sagen i det hele taget er fuldt oplyst - d.v.s. når de nødvendige oplysninger i øvrigt er indhentet af styrelsen. Institutionsmålet har derfor omfattet, at de nye "netto" sagsbehandlingstider overholdes for sager, der kommer ind i år 2001 eller, hvor sagsbehandlingstiden ikke ved starten af året er overskredet

Endelig var det en målsætning, at sagspukler (de sager, hvor sagsbehandlingstiden ved starten af 2001 er overskredet) blev nedbragt med mindst 60 % i løbet af 2001. For at kunne måle, om sagsbehandlingstiderne overholdes, skulle de eksisterende registreringssystemer udbygges, så det sikres, at sagsantal og sagsbehandlingstider kan registreres.

For målet, at sagspukler (for sager, hvor sagsbehandlingstiden allerede var overskredet ved indgangen til 2001) skulle være nedbragt med 60 % i løbet af 2001, må konkluderes, at dette mål er fuldt indfriet, og det har vist sig at hele 71% af pukkelsagerne blev afviklet i løbet af 2001. .

Tabel 5
Sagsbehandling

Samlet set vurderes målet at være delvist opfyldt.

Miljøstyrelsen har indledt indførelsen af miljøledelse

Ministeriet stiller i stigende grad krav til alle andre virksomheder om, at de skal være miljøcertificerede. Derfor er det naturligt, at ministeriet selv lever op til disse krav. Målet med at indføre miljøledelse er på sigt, at hele ministeriet lever op til kravene i EMAS- forordningen. Der tages ikke her stilling til, om ministeriet skal certificeres, når/hvis det bliver muligt.

Målsætning med institutionsmålet var, at Miljøstyrelsen skulle koordinere det samlede ministeriums arbejde for at fremstå som det gode eksempel for andre offentlige og private virksomheder indenfor miljøledelse. Det omfatter bl.a. den interne styring og reduktion af miljøbelastninger i forbindelse med alle aktiviteter, herunder også anlæg og drift samt indkøb. Derved skulle Miljøstyrelsen være med til at bane vejen for, at de statslige institutioner inddrager miljøhensyn i såvel drift som indkøb. Den koordinerende funktion i ministeriet skulle varetages af Miljøstyrelsen.

Ministeriet skal kendes som en organisation, der arbejder seriøst med at minimere den miljøbelastning, som arbejdet medfører. På baggrund af ministeriets faglige indsats omkring udvikling af mere miljøvenlige produkter og grønne indkøb samt grønne regnskaber, fokuseres på at videreudvikle anvendelsen af disse redskaber, såvel i ministeriet som generelt i det offentlige. Arbejdet skal medvirke til at ministeriet kendes som en arbejdsplads, der aktivt inddrager miljøhensyn i alle beslutninger.

I perioden frem til og med 2005 er det Miljøstyrelsens perspektiv, at Miljøministeriet er foregangsvirksomhed inden for miljøledelse og har bidraget til, at andre offentlige institutioner handler "grønt".

Målet er delvist opfyldt i forhold til ambitionen om at fremstå som et godt eksempel over for offentlige og pri vate virksomheder, samt i bestræbelserne på at bane vejen for, at andre statsinstitutioner inddrager miljøhensyn i såvel drift som indkøb.

Det er vurderingen at det gennemførte arbejde danner et godt grundlag for det fortsatte arbejde med ministeriets interne miljøarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver konstant opmærksomhed og fokusering på såvel nye som gamle indsatsområder at skabe basis for yderligere forbedringer og optimeringer på området.

Miljøstyrelsen har videreudviklet sit arbejde med miljø- og økonomivurderinger

Der stilles i Miljøministeriets omverden stigende krav til økonomiske konsekvens-vurderinger ved fremsættelse af forslag til regulering af miljø- og energiforhold. Ministeriet skal sikre en samfundsmæssigt set omkostningseffektiv miljøregulering og være i stand til at dokumentere dette. Derfor havde Miljøstyrelsen som målsætning i 2001, at der i tilknytning til alle større nye initiativer med økonomisk betydning, identificeres og dokumenteres de samfundsøkonomisk mest omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger. Nye initiativer omfatter såvel lovforslag (inkl. grønne afgifter), bekendtgørelser, handlingsplaner, strategier, aftaler med eksterne parter, debatoplæg som andre større projekter. En samfundsøkonomisk analyse omfatter en budget-, velfærds-, og nationaløkonomisk analyse, og de to sidstnævnte foretages for de initiativer, hvor det er relevant. Det indgår hermed som en målsætning at øge Miljøstyrelsens kompetence inden for miljøøkonomi med henblik på en større proaktivitet.

Derudover var det en målsætning at øge Miljøstyrelsens kompetence inden for integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker, bl.a. gennem udvikling af en fælles ramme for sektorintegration. Det indgår heri, at beslutningsgrundlaget ved fremsættelse af lovforslag, handlingsplaner m.v. skal kvalificeres gennem en bedre anvendelse af metoder til miljøkonsekvensvurderinger.

Generelt er det vurderingen, at der med arbejdet for at styrke miljø- og økonomivurderingerne i såvel Miljøstyrelsen som resten af ministeriet er indledt et væsentligt arbejde for en intensiveret indsats på området, som allerede har affødt en række blivende resultater i form af et styrket fokus på konsekvenserne af miljøpolitiske initiativer. Det er tillige vurderingen, at dette arbejde skal opretholdes på mindst samme ressourceniveau, hvis de fremtidige krav til konsekvensvurderinger skal imødekommes.

TEMA 3: Udvikling

Nedenfor rapporteres om strategisk væsentlige mål og resultater, som relatere sig til Miljøstyrelsens interne udviklingsforhold.

Miljøstyrelsen har styrket sammenhængen mellem bistand og konventioner

Folketinget har lagt vægt på, at Danmark styrker indsatsen for at implementere miljøaftaler i de lande, der samarbejdes med på bistandsområdet. Dette skete senest med den enstemmige vedtagelse i forbindelse med forespørgslen i Folketinget den 4. maj 1999 om miljøbistanden (V 79) samt V 101 af 23. maj 2000 om styrkelse af en aktiv indsats for miljøkonventionerne.

Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at styrke sammenhængen mellem, på den ene side Miljøstyrelsens internationale samarbejde i internationale fora, og på den anden side miljøbistandsordningerne. Det betyder bl.a., at der skulle fokus på et tættere samarbejde mellem henholdsvis styrelsens miljøbistandsmedarbejdere og konventionsansvarlige. Dette skal bidrage til, at der udformes miljøbistandsprojekter, som understøtter modtagerlandenes bestræbelser på at efterleve miljøkonventioner, samtidigt med at der opbygges en større viden i Miljøstyrelsen om modtagerlandenes problemer eller succeser med efterlevelse af miljøkonventionerne.

Tabel 6
Konventionsarbejde

Analysen af resultaterne viser, at der er væsentlige gensidige gevinster i det intensiverede tværgående samarbejde mellem styrelsens bistandskontorer og fagkontorer med ekspertise på konventionsområdet. Samarbejdet har fundet en form, hvor det anspores af konkrete samarbejdsopgaver på relevante områder, hvormed unødige ressourcer til overinformation i vidt omfang er undgået.

Det er derfor vurderingen at det styrkede samarbejde fremover vil indgå som en integreret del af styrelsens arbejdstilrettelæggelse, hvor også nye områder af gensidig relevans for henholdsvis bistandskontorerne og fagkontorerne vil blive omfattet, bl.a. gennem styrelsens arbejdsprogramlægning. Med overflytningen af Danced til Udenrigsministeriet ultimo 2001 vil en videre opfølgning på det påbegyndte samarbejde med Udenrigsministeriet på konventionsområdet blive væsentlig for en fremtidig indsats i syd.

Miljøstyrelsen har udarbejdet forslag til udvikling af ressourceeffektivitet

Som den vigtigste årsag til forringelse af det globale miljø peges på de industrialiserede landes produktions og forbrugsmønstre. En af de store udfordringer i fremtidens arbejde for en bæredygtig udvikling bliver at udvikle mønstre, der kan sikre velfærd sammen med mindre belastning af miljøet. Dette vil indebære, at der gennemføres væsentlige effektiviseringer med henblik på at afkoble den økonomiske vækst fra et stigende ressourceforbrug og miljøbelastning.Tankegangen er, at forbruget af ressourcer nedsættes i overensstemmelse med faktor 4/10-begrebet. En øgning af ressourceeffektiviteten med en faktor 4 svarer til, at ressourceforbruget og dermed miljøbelastningen reduceres til 25 % af det nuværende forbrug. Afgørende her vil være udvikling af nye forbrug- og produktionsmønstre. Især udvikling af økonomiske virkemidler med henblik på at fremme et nedsat forbrug af ressourcer, men også udvikling af renere teknologi og ny teknologi vil spille en central rolle for effektivisering af ressourceforbru g e t .

Det var målsætningen, at Miljøstyrelsens skulle udarbejde konkrete forslag til metoder til vurdering af ressourcestrømme/materialeflow og dertil knyttede miljøbelastninger i et livscyklusperspektiv. For at sikre en målrettet indsats skulle det fastlægges, hvor i ressourcens livscyklus de største miljøbelastninger ligger. Ligeledes sås det som relevant at sikre, at de forskellige indsatsområder understøtter hinanden (affald, produktorienteret miljøindsats, miljøstyring, økonomiske instrumenter, teknologifremmende foranstaltninger, forbrugskampagner osv.). Arbejdet forventedes at medføre et større overblik over udvalgte ressourcestrømme/ materialeflow, hvorved der bliver mulighed for at foretage en prioriteret indsats.

Det vurderes, at målsætningen er indfriet. Det er skabt øget fokus på ressourceproblematikken i et tværgående spektrum af opgaver i Miljøstyrelsens arbejde, og der er udarbejdet operationaliserbare strategier for en fortsat indsats på området. Opfølgende initiativer vil indgå i Miljøstyrelsens arbejdsprogram for 2003, men ambitionsniveauet vil, grundet prioriteringerne som følge af den nye finanslov, blive lavere end i 2001. Som følge af regeringsskiftet er det besluttet, at der ikke som først planlagt skal udarbejdes en strategi for forebyggelse af affald. I stedet skal der udarbejdes en strategi for forebyggelse af tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald. Denne strategi forventes fremsat i 1. halvdel af 2003.

Miljøstyrelsen har intensiveret arbejdet med personalepolitik og kompetenceudvikling

Miljøstyrelsens arbejdsområde favner meget bredt både emne- og ansvarsmæssigt. Bredden i arbejdsopgaverne stiller store krav til organisationens og ledelsens evner til at prioritere udfor-drin-gen og styre organisationen i den ønskede retning.

Forandringer i omverdenen og nye politiske krav giver store udfordringer. Rekruttering og kompetenceudvikling er vigtige elementer i en sikring af medarbejdernes faglighed og mangfoldighed. For at kunne rekruttere dygtige ledere også i fremtiden, skal styrelsen sikre, at cheferne udvikles og trives. Styrelsen vil arbejde på at styrke og udvikle ledelse og ledelseskapacitet, hvilket bl.a. skal ske igennem løbende lederevaluering, større fokus på selvledelse, sektionsledelse og førlederuddannelse.

Det var Miljøstyrelsens målsætning med institutionsmålet at sikre, at styrelsen fremstår som en god og fagligt velfungerende arbejdsplads, der via faglig kompetence og omstillingsberedthed når de fastsatte mål. Kompetenceudvikling af medarbejdere, livslang læring og viden som ressource er nøglebegreber. God og tilstrækkelig ledelse samt godt og socialt arbejdsmiljø er forudsætningerne.

Medarbejdernes udvikling skal forankres i styrelsens daglige og fremtidige opgaveløsning. Der skal derfor være sammenhæng mellem styrelsens overordnede mål, de mål og opgaver medarbejderne har og medarbejdernes forudsætninger for at løse dem.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer er særlig centralt. For at have det rette værktøj, har styrelsen igennem de senere år arbejdet seriøst med udviklingen af arbejdsprogrammet, som definerer langsigtede mål og sigtelinier for styrelsens indsats-områder. Hermed opnås indsigt i, hvor styrelsen bevæger sig hen, og hvilke krav det stiller til medarbejdernes faglige kompetence. Dette giver bedre mulighed for at tilrettelægge strategisk, tværgående kompetenceudvikling for hele styrelsen eller grupper af medarbejdere.

For at medarbejdernes kompetencer kan udvikle sig optimalt er det samtidig vigtigt, at de trives. Arbejdspladsen skal derfor indrettes så fleksibelt som muligt, så medarbejdernes behov, dvs. hvor de er i deres livs- eller karriereforløb, tilgodeses. Dette sker gennem at rekruttere og fastholde den mangfoldighed af medarbejdere - unge, gamle, med og uden børn, fra nær og fjern - som styrelsen har brug for.

Miljøstyrelsen har siden foråret 1999 haft én fælles lønpolitik. Lønpolitikken er kun en af mange personalepolitiske parametre, som anvendes til at styrke styrelsens målopfyldelse. Lønpolitikken skal understøtte rekruttering, udvikling og fastholdelse af dygtige, velkvalificerede medarbejdere. Medarbejdernes løn skal stå i forhold til den enkeltes faglige og personlige kvalifikationer.

Miljøstyrelsen giver den enkelte medarbejder mulighed for en fortsat lønudvikling, som modsvarer arbejdsmæssig udvikling og erfaringer og som samtidig tager hensyn til forskellige faser i arbejdslivet. Miljøstyrelsens lønniveauer vil med udgangspunkt i styrelsens lønsum udvikle sig i takt med sammenlignelige gruppers lønudvikling på det øvrige arbejdsmarked.

Som følge heraf arbejder styrelsen aktivt med lønstyring og med at udarbejde statistisk materiale over egne lønniveauer og sammenligne disse med niveauerne i staten som helhed.

Resultater i 2001:

Målet vurderes at være delvist opfyldt. For indsatserne gælder generelt, at der er tale om en fortløbende proces hvor opfølgning er nødvendig. Miljøstyrelsen er som følge af finansloven for 2002 stillet overfor nye organisatoriske og personalepolistiske udfordringer, som det igangsatte arbejde givet vil styrke styrelsens forudsætninger for at møde.

Miljøstyrelsen har intensiveret arbejdet med kommunikation og opfyldt koncernmålet om borgerinddragelse

Kommunikation og formidling om Miljøstyrelsens arbejde er en central og helt nødvendig brik i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Kommunikation er bl.a. et væsentligt virkemiddel til at bearbejde viden, holdning og adfærd og bør derfor integreres i alle Miljøstyrelsens aktiviteter. Det var derfor Miljøstyrelsens målsætning, at styrelsen blev kendt for at arbejde seriøst med beskyttelsen af miljøet både herhjemme og internationalt og at give hurtig og omfattende adgang til alle miljøinformationer. Institutionsmålet skulle være med til at sikre, at kom-mu-nikationsindsatsen fungerer som styringsmiddel, så virksomheder og borgere ændrer adfærd, ligesom kommunikationsindsatsen skal være forvaltningsunderstøttende. Kommunikationsindsatsen skulle derudover også sikre, at ministeren kan profilere sine holdninger og initiativer bedst muligt.

Resultater i 2001:

Miljøstyrelsens kontorer fremkommer hver anden måned med forslag til pressehistorier, og der udarbejdes en intern kommunikationsstrategi

Det er den generelle vurdering, at målsætningen for kommunikationsområdet er opfyldt som planlagt. Navnlig skal fremhæves at kampagner og evalueringer er gennemført, at der er udarbejdet to målgruppeprofiler om virksomheder og landbruget, og at besøgstallet på MSTŽs hjemmeside er steget markant.

Oversigt over hovedformål

Miljøstyrelsen varetager et bredt spekter af opgaver. Det drejer sig om traditionelle "styrelsesopgaver": Basisadministration og op-følgning på lovgivning og policy, samt traditionelle "departementale" opgaver: løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Hertil kommer et omfattende internationalt arbejde, strategiarbejde og udvikling af policy samt data- og videnopbygning, som både indeholder styrelses og departementale opgaver. Derudover udføres i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed samt eksportfremmeaktiviteter, jf. tabel 7. Den foranstående rapportering af Miljøstyrelsens institutionsmål i 2001udgør i sagens natur ikke en fyldestgørende beskrivelse af de enkelte hovedformål.

Tabel 7
Miljøstyrelsen aktivitetsområder med tilhørende opgavetyper.

Miljøstyrelsens driftsregnskab for 2001 fordelt på de nævnte aktivitetsområder:

Tabel 8
Driftsregnskab på aktivitetsområder

Af de samlede udgifter i 2001 på 335,5 mill. kr. er ca. 74 pct. anvendt til de nævnte udadrettede opgaver, mens ca. 26 pct. er anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner, jf. tabel 8. Af udgifterne til de udadvendte opgaver vedrørte ca. 56 pct. traditionelle "styrelsesopgaver", mens ca. 44 pct. vedrørte overvejende "departementale" opgaver. Der er taget højde for, at det internationale arbejde og udarbejdelsen af handlingsplaner, policy og videnopbygning både indeholder styrelsesopgaver og departementale opgaver.

Figur 2
Udgifter fordelt på udadrettede aktiviteter. Pct. 2001.

Fordelingen af indtægter og udgifter på de enkelte aktivitetsområder fremgår af nedenstående tabel 9-17.

Basisadministration

Tabel 9
Indtægter og udgifter for basisadministration. Mill. kr. 1998-2001

Som central statslig myndighed behandler Miljøstyrelsen en række konkrete godkendelses- og klagesager og rådgiver de kommunale myndigheder, virksomheder og borgere om om administrationen af miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen administrerer endvidere en række tilskudsområder og udgifterne til basisadministrationen ligger nogenlunde på samme niveau om året i perioden 1998- 2001.

Opfølgning på lovgivning og policy

Tabel 10
Indtægter og udgifter for opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1998-2001

De faldende udgifter til dette aktivitetsområde skyldes en generel afmatning i navnlig 4. kvartal af året som følge af Regeringsskiftet.

Strategier, handlingsplaner, viden og kompetence

Tabel 11
Indtægter og udgifter for udvikling af viden og kompetence. Mill. kr. 1998-2001.

Stigningen i udgifter til udvikling af viden og kompetence fra 2000 til 2001 skyldes ekstraordinære udgifter til bæredygtighedsstrategien samt udmøntning af midler til styrkelse af kemikalieområdet. Der henvises i øvrigt generelt til omtalen af styrelsens arbejde med strategi for miljø og sundhed, bæredygtighedsstrategien samt strategi for implementering af generationsmålet.

Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde

Tabel 12
Driftsregnskab for løbende ministerbetjening m.v. Mill. kr. 1998-2001

Internationalt arbejde

Tabel 13
Indtægter og udgifter for internationalt arbejde. Mill. kr. 1998-2001

Den internationale dimension er central i løsningen af de fleste af Miljøstyrelsens opgaver. Dette arbejde sker via EU, OECD og UNEP, ligesom en række globale miljøproblemer varetages gennem særlige konventioner og aftaler. Udgifterne til det internationale arbejde har ligget relativ konstant over en 4-årig periode.

Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter

Indtægtsdækket virksomhed:

Der har i 2001 været udgifter vedr. indtægtsdækket virksomhed for 2,3 mill. kr. og indtægter for 3 mill. kr., jf. tabel 14

Tabel 14
Indtægter og udgifter for indtægtsdækket virksomhed. Mill. kr. 1998-2001

Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter hovedsageligt projekter vedr. international miljørådgivning, som er et led i det internationale miljøsamarbejde. Ved deltagelse i internationale miljørådgivningsopgaver nyttiggøres den viden om miljøadministration, som Miljøstyrelsen har opbygget.

Udover international miljørådgivning omfatter Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed sekretariatsopgaver for Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje blev stiftet i 1992, og er baseret på, at benzinselskaberne betaler et fast ørebeløb pr. liter solgt benzin, som anvendes til at finansiere oprydning af tidligere benzingrunde. Sekretariatsopgaverne omfatter bl.a. indstilling vedr. prioritering af grunde til oprydning samt behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Samlet vurderes regnskabsresultatet for den indtægtsdækkede virksomhed i 2001 at være tilfredsstillende, jf. bilag 1.

Tilskudsfinansierede aktiviteter:

Tabel 15
Driftsregnskab for tilskudsfinansieret virksomhed. Mill. kr. 1998-2001.

I perioden 1998-2000 udgjorde hovedparten af udgifterne driften af "Det Danske Temacenter for Affald", som fra og med 2001 vil foretage en selvstændig regnskabs-aflæggelse. Miljøstyrelsens tilskudsfinansierede virksomhed omfattede i 2001 kun mindre aktiviteter knyttet til EU og Nordisk Ministerråd.

Generel ledelse og administration

Tabel 16
Driftsregnskab for generel ledelse og administration. Mill. kr. 1998-2001

Der henvises til institutionsmålet om personalepolitik og kompetenceudvikling, hvor der i 2001 har været iværksat en række initiativer med henblik på styrkelse af ledelseskapaciteten.

Hjælpefunktioner

Tabel 17
Driftsregnskab. Mill. kr. 1998-2001

Stigningen i udgifter vedr. hjælpefunktioner i 2001 i forhold til 2000 skyldes merudgifter i forbindelse med etableringen af ministeriets Center for Informatik.

Fremtidsperspektiver

Som resultatanalysen har vist, har Miljøstyrelsen med de strategiske indsatser indenfor både indadrettede og udadrettede aktiviteter opnået væsentlige resultater, som dog i vid udstrækning forudsætter opfølgning ind i 2002.

Der tegner sig ved indgangen til 2002 en række nye forudsætninger for Miljøstyrelsens arbejde.

Særlige prioriteringer som følge af EUformandskabet omfatter bidrag til ministeriets overordnede opgaver i tilknytning til formandskabet (bæredygtig udvikling, klimaarbejdet, miljø og sundhed, miljø og transport samt forskellige virkemidler). Hertil kommer arbejdet med udvikling af EU's regler på miljøområdet i form af et betydeligt antal direktiver, som skal forhandles i EU, ligesom der under formandskabet afholdes en række partskonferencer under de internationale miljøkonventioner i FN-regi. Endelig vil Verdenstopmødet i Johannesburg blive den væsentligste og mest ressourcekrævende enkeltbegivenhed.

Andre prioriteringsovervejelser vil omhandle en række grundlæggende opgaver, som udgør kernen i Miljøstyrelsens arbejde. Det gælder først og fremmest opgaver som klagesagsbehandling, godkendelsesbehandling, lovovervågning, bekendtgørelser, dataindsamling, og visse tilskudssager. Dertil kommer vejledninger, rådgivning og information m.v. Miljøstyrelsen vil i lyset af reduktionen i aktivitetsniveauet på gennemsnitligt 15% overveje prioriteringen af såvel områder imellem som inden for hver enkelt område. I den forbindelse må navnlig strategiske opgaver og øvrige nye miljøpolitiske initiativer, som hører til styrelsens mere tidskrævende opgaver, fremover skulle underlægges en skærpet prioritering.

Ovennævnte prioriteringer er reflekteret i Miljøstyrelsens 7 institutionsmål for 2002, jf. tabel 18, som bl.a. vil omfatte videreførelsen af et særskilt institutionsmål fra 2001 for forberedelsen og gennemførelsen af EU-formandskabet, et nyt institutionsmål for deltagelsen i Verdenstopmødet i Johannesburg samt et nyt institutionsmål for styrelsens organisationstilpasning i lyset af den reducerede bevillingsramme.

Tabel 18
Institutionsmål 2002