| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mere miljøvenlige nåleolier til maskinstrikning

4 Mulige alternative nåleolier

Der blev gennemført en afdækning af, hvilke alternative køle/smøremidler, der blev udbudt på markedet, og som måske ville kunne anvendes som nåleolier. Afdækningen er sket via faglitteraturen samt kontakt til videncentre og andre brancher.

4.1 Andre brancher

Den grafiske branche har arbejdet en del med at erstatte organiske opløsningsmidler med vegetabilske olier til afvask af offsetmaskinernes valser, gummiduge, modtrykscylindre m.v. Substitutionen har til formål at undgå emission af flygtige organiske stoffer. Der er blevet udviklet flere gode produkter baseret på fedtsyreestre, som under et omtales som vegetabilske afvaskere. Selv om literprisen er højere – op til 6 gange højere end for afvaskere, baseret på organiske opløsningsmidler – modsvares denne prisforskel af et mindre forbrug. Man har samtidig erfaring for, at valser og gummiduge holder længere ved brug af gode vegetabilske afvaskere, da disse ikke har samme tendens til at gøre nitrilgummiet hårdt, som de organiske opløsningsmidler.

Aarhus Olie A/S producerer bl.a. vegetabilske olier og derivater til substitution af mineralolier. Der er udviklet et køle/smøreforsøgsprodukt Vegeol KS-1, som er baseret på rapsolie. Planteolier har generelt gode tekniske egenskaber i form af god vedhæftningsevne til metaloverflader og højt viskositetsindex. De kan dog især ved lave temperaturer udkrystallisere; men dette problem kan klares ved additivering.

Cimcool har udviklet et universal køle-smøremiddel Cimstar MB603, som er vandbaseret og klorfrit. Produktet har en høj biostabilitet, lav brugskoncentration og lang levetid. Produktet er desuden fri for nitrit, farvestoffer, baktericider og diethanolamin. Det kan anvendes til alle former for bearbejdning, f.eks. slibe-, dreje-, fræse-operationer samt gevindskæring. Det kan anvendes i forbindelse med stål, værktøjsstål, rustfrit stål og støbegods. Dertil kommer aluminium, kobber, messing og andre legeringer uden risiko for korrosion eller misfarvning.

Grundfos A/S anvender Syntilo XPS til gevindskæring. Syntilo XPS er et vandklart glykolbaseret køle-smøremiddel, som er specielt udviklet til bearbejdning af støbejern og rustfast stål.

4.2 Firmaet Benjⁿ R. Vickers

Firmaet Benjⁿ R. Vickers har været med i projektet, idet det er meget interesseret i deltagelse i udviklingen af alternative køle/smøremidler, som ikke er baseret på mineralolie. Firmaet er beliggende i Leeds (UK), hvor det har eksisteret i 165 år.

Det er privatejet og derfor ikke afhængig af mineralolieleverandører, hvilket giver større fleksibilitet med hensyn til udvikling af mere miljøvenlige nåleolier.

Virksomheden har 85 ansatte og markedsfører over 1.000 forskellige produkter. I tekstilindustrien er der tale om spindeolier til fiberproducenter og nåleolier til trikotageindustrien. Alle råvarer kommer fra underleverandører, og Vickers blander udelukkende olier med diverse additiver. I laboratorierne testes råvarerne og færdigprodukterne, foruden at der arbejdes med produktudvikling og kundeopgaver.

4.2.1 Vickers’ udvikling af alternative nåleolier

I stedet for at anvende mineralolie har firmaet arbejdet med forskellige esterforbindelser, som kan have en biologisk nedbrydelighed på 95%. Basisdelen vil udgøre 70-90% af hele produktet. Ved tilsætning af additiver sænkes den biologiske nedbrydelighed. Additiverne – eksempelvis anti-slid, anti-korrosion og anti-oxidant – spænder vidt med hensyn til bionedbrydeligheden fra at være ikke-nedbrydelig til 80-90% nedbrydelig, afhængig af hvilke kemiske forbindelser der er tale om.

Emulgatorerne, hvis formål det er at lette udvaskeligheden af trikotagevaren, vil generelt være 70-80% nedbrydelige.

Som krav til den biologiske nedbrydelighed blev der taget udgangspunkt i scoresystemet, som er et vurderingssystem for kemikalier i tekstilindustrien. Her er kravet, at bionedbrydeligheden skal være større end 60% efter standardmetoden OECD 301 D. Man skal regne med, at de alternative nåleolier vil blive 3-4 gange dyrere for at opfylde dette krav på grund af dyrere råvarer.

De tidligere basisolier har været paraffiner, naphtener eller aromater. Kravene har været, at man kunne opnå den ønskede viskositet (15-22-32-(46), hvor 32 er mest anvendt). Ligeledes skal olien være "solvent refined", hvilket sikrer, at indholdet af de sundhedsskadelige polycykliske aromater er under 3%.

Udviklingen af nåleolier er forløbet på følgende måde:

1. Vickers har udviklet nåleolier på esterbasis tilsat addiver, men ikke emulgatorer. Disse er blevet testet hos Teknologisk Institut, Tribologicentret i Århus, for deres antislidegenskaber på en four-ball-tester efter DIN 51 350 del 3, hvor man kommer op på en temperatur på ca. 80°C.
       
   Som reference er blevet anvendt den nåleolie (Spotless CN 22 – mineralolie), som Vickers har solgt mest af til trikotageindustrien, og som opfylder de tekniske krav til smøreegenskaber.

Følgende resultater blev opnået:

Tabel 4.1:
Resultater fra four-ball-testen.

Slidfacetdiameteren viser, hvor stort et slid der er påført stålkuglerne. Jo mindre slidfacetdiameter, jo bedre antislidegenskaber har smøreolien udvist. Standardafvigelsen viser, hvor nøjagtige resultaterne er.

2. Bionedbrydeligheden blev testet på alternativerne, og det bedste alternativ hertil blev udvalgt til det videre forløb.
       
3. Vickers fandt frem til en emulgator, som kunne give en tilfredsstillende udvaskelighed. Kravet var her minimum 95%, svarende til hvad Spotless CN 22 kan opfylde.
      
4. Four-ball-testen blev lavet på den alternative nåleolie, som denne gang var det færdige produkt med additiver og emulgator.
      
5. Udvaskeligheden blev testet; kravet var, at den skulle være mindst lige så god som Spotless CN 22. BT undersøgte udvaskeligheden, også hvor varen har ligget med olien i en periode (lagring).
      
6. Den/de alternative nåleolier blev afprøvet hos en trikotagevirksomhed. Her skulle medtages i vurderingen, dels om nåleolien udviste de forventede smøreegenskaber, dels om farveriet opnåede en tilfredsstillende udvaskning.

4.3 Beskrivelse af afprøvede alternative smøreolier

Markedet blev undersøgt for alternative nåleolier/smøremidler fra andre producenter end Vickers.

Det blev i første omgang valgt ikke at skelne mellem, om det fundne alternativ var en decideret nåleolie, spindeolie eller et køle/smøremiddel til den metalbearbejdende industri. Primært blev de alternative smøreolier valgt ud fra deres basisolier for at afprøve disses egenskaber i samspil med de tilsatte additiver. Emulgatorer blev eventuelt tilsat alt efter brugsanvendelse.

Gennem litteratursøgning samt kontakt til videncentre, producenter af køle/smøremidler og strikkemaskiner blev der fundet frem til alternative produkter, som fandtes på markedet – nogle af dem dog ikke med henblik på tekstilindustrien. Følgende produkter, som er baseret på henholdsvis animalske, vegetabilske og syntetiske (polyglykol, ester) olier, er afprøvet:

Jafaester 2000 TL og emulsion af Jafaester 2000 TL: Det norske firma Pronova Oleochemicals a.s. producerer en spindeolie baseret på en fedtsyre fra fiskeolie.

Produktet er en nedbrydelig ester baseret på meget langkædede fedtsyrer. Det er optimeret med hensyn til fedtsyrekomposition og smeltepunkt for at efterleve krav til smøreeffektivitet og viskositet. Jafaesteren har en lille vandopløselighed med en god bionedbrydelighed.

Vegeol DS-300: Efter kontakt med Jørgen Eriksen, Aarhus Olie, blev det aftalt at afprøve produktet Vegeol DS-300 som en mulig nåleolie. Produktet er en ester, som er baseret på kokosnød- og palmekerneolie indeholdende en vegetabilsk nonionisk emulgator. Det er ikke specielt udviklet til rundstrikkemaskiner, men til den metalbearbejdende industri.

Silvertex S 22: Denne nåleolie produceres hos ITS. Den er baseret på polyglykoler og er i henhold til OECD-test 94% bionedbrydelig. Den udvaskes let fra bomuldsstrik – også efter lagring, hvor mineraloliebaserede olier ofte har en dårligere udvaskelighed. Prisen er ca. 40% højere end for mineralolieprodukter.

Madol 903 SE og Madol 903 S: Der er her tale om en nåleolie baseret på en syntetisk ester (CAS nr. 68441-68-9) indeholdende diverse additiver. Det er en klar væske med en mild lugt. Forskellen på 903 SE og 903 S er, at der til 903 SE er tilsat emulgator. Den emulgatorholdige nåleolie indeholder ud over additiver også nonylphenol alkoxylat. Den produceres hos det tyske firma Dr. Th. Böhme – Chemie & Service.

Vickers 1612 Needle Oil: Dette er en nyudviklet nåleolie baseret på en syntetisk ester tilsat additiver samt nonionisk overfladeaktivator (emulgator). Basisolien, som indgår her, har Vickers valgt ud fra de i tabel 4.1 opnåede resultater.

Basisoliens bionedbrydelighed forventes større end 90% (CEC-L-33-T-82). Nedbrydeligheden af overfladespændingsmidlet er ³ 80% med OECD (1976)/82/242/EF for ikke-ioner.

4.4 Resultater med alternative smøremidler

På de udvalgte alternative smøremidler blev der – som tidligere beskrevet – lavet forsøg med henholdsvis four-ball-test og udvaskelighed. I de efterfølgende delkapitler er de opnåede resultater anført.

4.4.1 Four-ball-test på alternative smøremidler

I nedenstående skema ses de opnåede resultater fra four-ball-testen, som blev udført under de samme betingelser som tidligere i projektet, da de mineraloliebaserede nåleolier blev undersøgt.

Tabel 4.2:
Resultater fra four-ball-testen

Som det ses af tabellen udviser alle alternative smøremidler et mindre slid ved four-ball-testen end referencen Spotless CN 22, som er mineraloliebaseret. Udvælgelsen af de alternativer, som skal afprøves på en strikkemaskine, vil derfor afhænge af resultaterne fra udvaskelighedsforsøgene samt den øko-toksikologiske vurdering.

4.4.2 Alternative oliers udvaskelighed

De fundne alternative nåleolier skal have tekniske antislid-egenskaber og være biologisk nedbrydelige, og de skal også kunne udvaskes forholdsvis let af tekstilvaren, således at miljøbelastningen fra nåleolien ikke blot flyttes over på udvaskningsprocessen, som så kræver større mængde detergent, højere vasketemperatur og/eller mere vand. Udvaskningsevnen afhænger primært af den tilsatte emulgator, da olierne i sig selv ikke er udvaskelige. Udvaskeligheden af olierne vil påvirkes af, hvorledes de forskellige olietyper reagerer med bomuldens naturlige ledsagestoffer.

Det er uundgåeligt, at nåleolien kommer på strikvaren, og hvis olien ikke kan udvaskes tilstrækkeligt i den efterfølgende forbehandling, kan det give gener i den eventuelle senere farvning.

4.4.3 Beskrivelse af udvaskningsforsøg

Der blev anvendt en strikket, 100% bomuldsinterlockvare. Der blev udført udvaskningsforsøg med henholdsvis en råvare og en forbleget vare, så nåleolie (påført råvaren på strikkeriet) og de naturlige ledsagestoffer i bomulden fjernes.

Dette blev gjort for at undersøge, om der sker en reaktion mellem nåleolien og bomuldens naturlige ledsagestoffer, og om en eventuel reaktion har indvirkning på udvaskningsevnen. Alle olier blev testet på henholdsvis råvare og forbleget vare.

Emulsion af Jafaester blev ikke medtaget i udvaskningsforsøgene, da det er en vand/olie-emulsion, og den kan derfor ikke opløses i n-heptan. Madol 903 S blev heller ikke afprøvet, da denne ikke er tilsat emulgator.

Forsøgene blev gennemført på følgende måde:

Et dobbeltlagt prøvestykke á ca. 60 g (ca. 30 x 40 cm) blev udklippet af strikvaren for hver olie, som skulle afprøves. Olien blev påført i en mængde af 2,4 g, som er opløst i 150 ml n-heptan. Der blev lavet dobbeltbestemmelse på alle prøver (henholdsvis olie og rå-/bleget vare). Der blev anvendt følgende 4 typer af prøver:

1. prøven lagres ikke og vaskes ikke; der ekstraheres på prøven
2. prøven lagres ikke og vaskes; der ekstraheres på prøven
3. prøven lagres i 21-22 døgn, vaskes ikke og ekstraheres
4. prøven lagres i 21-22 døgn, vaskes og ekstraheres.

Lagringen blev medtaget for at simulere, at trikotagevaren ligger på lager et stykke tid, inden den sendes videre til farvning. En lagringstid på ca. 3 uger kan udmærket forekomme i praksis. Eftersom lagringen kan bevirke, at en vekselvirkning mellem nåleolien og bomuldens ledsagestoffer kan ske, blev både lagrede og ikke-lagrede prøver medtaget. En eventuel vekselvirkning ville så fremgå af resultaterne.

Der blev også anvendt blindprøver af såvel råvare som forbleget vare. Disse påførtes udelukkende n-heptan og ingen olie. De naturlige ledsagestoffer i råbomulden vil være det eneste ekstraherbare i blindprøverne. Ekstraktionsværdierne herfra skal altså subtraheres fra resultaterne for oliepåførte prøver, således at det endelige resultat kun giver indtryk af oliens udvaskelighed. Dermed tages ikke højde for eventuel vekselvirkning mellem olie og ledsagestoffer, men det gøres der til gengæld ved sammenligning af henholdsvis rå- og forbleget vare, idet ledsagestofferne blev fjernet i den forblegede vare. Blindprøverne blev behandlet som de andre prøver; altså vaskes/vaskes ikke og lagres/lagres ikke. Efter at olien var blevet påført, blev prøvestykket lagt på et vandret underlag i stinkskab med fuld udsugning ved stuetemperatur, til opløsningsmidlet var dampet af. Vægten af et prøvestykke skulle være mindre end 61 g, før det blev taget ud af stinkskabet. De stykker, som skulle lagres, blev lagt vandret i klimarum ved 21°C og 65% RF.

Et prøvestykke blev udnyttet som vist på figuren nedenfor:

Figur 4.1:
Udtagning til bestemmelse af stofprøven

Der blev lavet dobbeltbestemmelser af alle prøver, og de senere anførte værdier er gennemsnitstal herfra.

Vask blev udført i henhold til ISO 105 C06 i launderometer – dog med modifikationer, idet parametrene ændredes, så vaskeprocessen så vidt muligt var i overensstemmelse med, hvad farverierne i praksis vil gøre.

Der blev anvendt 10 g stofprøve og flotteforholdet 1:15. Vaskemidlet bestod af l g/l ECE-vaskemiddel (uden natriumperborat og optisk hvidt) og 1 g/1 kalc. soda. (ECE står for Europäische Convention für Echtheitsprüfung).

Der blev vasket ved 60°C i 20 minutter med 10 stålkugler. Herefter blev der skyllet i først 10 minutter i 60°C vand og derefter i koldt demineraliseret vand i 5 minutter. Stofprøven blev tørret og konditioneret, inden der blev lavet ekstraktion.

Ekstraktionen blev udført med dichlormethan i henhold til DIN 54278/1967.

Beregninger efter ekstraktion blev udført på følgende måde:

(kolbeextrakt – kolbe)/stofvægt) ´ 100% => x_o, y_o, x_v og y_v [%]

% udvasket olie:

((y_o-x_o) – (y_v-x_v)/(y_o-x_o)) ´ 100% = (1 – (y_v-x_v)/(y_o-x_o)) ´ 100%

Hvis man vælger at se bort fra kontrolprøven, er beregningen:

% udvasket olie = (1 – y_v/y_o) ´ 100%

Bilag 2 viser delresultaterne fra udvaskningsforsøgene. Nedenfor er anført en samlet resultattabel, som er opstillet i prioriteret orden.

Tabel 4.3:
Resultater fra udvaskningsforsøg

4.5 Øko-toksikologisk vurdering af alternative olieprodukter

4.5.1 VKI’s samlede vurdering af øko-toksikologiske egenskaber

Der har været tilstrækkelige oplysninger til at lave denne vurdering på 3 af de alternative nåleolieprodukter, som er henholdsvis Vickers Needle Oil 1612, Vegeol DS-300 og Pronova Jafaester 2000 TL.

Nåleolierne består primært af vegetabilske olier og/eller ethylhexylestre af fedtsyrer. I to af de tre produkter er olier og fedtsyreestre emulgeret i vand med nonioniske detergenter af typen alkoholethoxylat. I brugsanvisningen for det tredje produkt angives, at et specifikt produkt kan anvendes ved emulgeringen; det er dog ikke oplyst, hvilke stoffer dette produkt indeholder, men det forventes at være nonioniske detergenter.

Vegetabilske olier og fedtsyreestre vurderes at have en lav øko-toksikologisk farlighed ved udledning til akvatiske miljøer, idet de ifølge de foreliggende data er nedbrydelige og har en lav toksicitet.

Alkoholethoxylaterne vurderes kun at kunne udgøre en kortvarig risiko for miljøet, idet stofferne har en relativt høj toksicitet, men samtidig forventes at blive nedbrudt relativt hurtigt.

Såfremt der til emulgeringen anvendes nonioniske detergenter af typen alkyl-phenol-ethoxylat, kan forventes en transformation til alkylphenol med ingen eller få ethoxygrupper. Disse stoffer er relativt persistente, adsorberbare og toksiske, hvorfor toksiske effekter kan opstå i lokalområdet for en udledning; f.eks. i aktivt slam i renseanlæg.

4.5.2 VKI’s konklusion på den øko-toksikologiske vurdering

Ved den øko-toksikologiske vurdering af indholdsstofferne i de 3 produkter vurderedes indholdet af ricinusolie i det ene produkt at udgøre det største problem.

Det andet produkt kan være problematisk på grund af indholdet af solsikkeolie og C₁₃-₁₅-alkohol, da disse stoffer betegnes som henholdsvis meget giftig og giftig for vandlevende organismer. Solsikkeolien kan desuden opkoncentreres i slam. Olien og alkoholen er dog nedbrydelige, således at produktet ikke vurderedes at udgøre et problem efter passage af et biologisk renseanlæg med tilstrækkelig lang opholdstid.

Produktet indeholder desuden et stof, der vurderedes at være langsomt nedbrydeligt, adsorberbart, bioakkumulerbart samt giftigt over for vandlevende organismer. Selv et lille indhold af stoffet i nåleolien kan således gøre anvendelse og udledning af produktet problematisk.

Det tredje produkt vurderedes ikke at være problematisk, såfremt det anvendes med en nonionisk emulgator bestående af alkoholethoxylater.

4.5.3 DTC’s sundhedsmæssige vurdering af alternative smøreolier

En vurdering blev foretaget på produktet 1612 Needle Oil fra Vickers. De til rådighed værende oplysninger vedrørende indholdet i produkterne Madol 903 SE, Silvertex S 22, Jafaester 2000 TL og Vegeol DS-300 var så mangelfulde, at det ikke har været muligt at foretage en vurdering af disse produkter.

Sammenfattende kan det siges, at den mest relevante sundhedsmæssige risiko ved arbejde med den vegetabilske nåleolie 1612 Needle Oil, var irritation af huden. Den irriterende effekt skyldes indholdet af additiver. Hovedkomponenten i produktet vurderedes til ikke at have nogen sundhedsmæssig effekt. Det skal dog bemærkes, at man bør undgå at have langvarig kontakt med vegetabilske olier, da de på længere sigt reducerer hudens egen fedtproduktion.

4.5.4 DTC’s vurdering af mineraloliebaserede nåleolier kontra vegetabilske nåleolier

Til vurdering af mineraloliebaserede nåleolier blev der indhentet oplysninger om sammensætning af 6 forskellige produkter. Desværre var det kun CN15/CN22 produkter, det var muligt at indhente tilstrækkelige detaljerede oplysninger om, således at de kunne anvendes til en humantoksikologisk vurdering.

Til vurdering af alternative nåleolier blev der ligeledes indhentet oplysninger på 5 forskellige produkter, hvoraf Spotless CN22 har leveret oplysninger til udarbejdelse af toksikologisk vurdering.

Som det fremgår af ovenstående, blev datamaterialet helt utilstrækkeligt til, at det kunne vurderes, om en substitution af mineralolie baseret nåleolie med en alternativ nåleolie ville nedbringe faren og/eller generne fra nåleolierne ved arbejdet ved strikkemaskinerne.

Ydermere var det ikke muligt at afgøre, om en substitution af et mineralolieholdigt produkt med et vegetabilsk produkt ville reducere de sundhedsmæssige risici, der er ved arbejdet med de traditionelle nåleolier.

Hovedkomponenterne i de to produkttyper var henholdsvis mineralolie og en vegetabilsk olie.

De aktuelle mineralolier har et relativt lavt indhold af PAH’er og anses derfor ikke som kræftfremkaldende. Den væsentligste effekt i arbejdssituationen er irritation af huden, som kan udvikle sig til eksem ved længere tids kontakt.

For den vegetabilske olie blev der ikke fundet nogle toksikologiske studier, der indikerede, at olien har nogen sundhedsmæssig effekt i arbejdssituationen.

De additiver, der benyttes i produkterne, er relativt traditionelle, og der er ikke nogen markant forskel på de anvendte additiver i de to produkttyper. Generelt kan additivernes sundhedsmæssige effekter beskrives som øjen- og hudirriterende. Den væsentligste forskel på additiverne er den mængde, hvori de indgår i produkterne. Der er et mærkbart større indhold af additiver i den vegetabilsk baserede nåleolie, hvorved deres irriterende effekter formodentligt kommer tydeligere til udtryk end i den mineraloliebaserede nåleolie.

Den irriterende effekt af de mineraloliebaserede nåleolier kan skyldes både mineralolien og additiverne, mens den irriterende effekt af det vegetabilske produkt udelukkende tilskrives indholdet af additiver. En sammenligning af de to produkttyper er derfor vanskelig. Det var ikke muligt på grundlag af litteraturstudier at afgøre, om mineralolies irritationseffekt er større eller mindre end den effekt, der skyldes additiverne; men det er rimeligt at antage, at mængden af additiverne i de to produkttyper har indflydelse på produkternes irritationsgrad. I praksis kan det være nødvendigt at foretage irritationstest for at afgøre, hvilken der er mest irriterende.

Det var altså ikke muligt på det eksisterende grundlag at afgøre, hvilken af de to produkttyper, der indebærer de mindste sundhedsmæssige risici i den aktuelle arbejdssituation. Hvis en irritationstest viser, at de to produkttyper er nogenlunde lige irriterende, er den vegetabilske nåleolie at foretrække frem for den mineraloliebaserede. Dette begrundes med, at til trods for at mineraloliens PAH-indhold er lavt, vil der være større risiko for langtidseffekter i form af olieacne og hudkræft ved hyppig kontakt med mineralolie end ved hyppig kontakt med vegetabilsk olie.

Kilde: /5/.

4.6 Diskussion

Med hensyn til slidegenskaber har alle de alternative smøreolier vist sig at være bedre end referencen Vickers Spotless CN 22. Alle kunne altså med fordel anvendes her. Madol 903, Vickers Needle Oil 1612 og Jafaester 2000 TL var de tre bedste med hensyn til at undgå slid.

Nogle af de olier, som blev afprøvet slidmæssigt, blev ikke undersøgt hvad angår udvaskeligheden, da de enten ikke indeholdt emulgator eller ikke kunne opløses i det anvendte opløsningsmiddel n-heptan. Udvaskelighedsforsøgene på de resterende viste, at ingen af de alternative smøreolier var udvaskelige i samme grad som den mineraloliebaserede Vickers Spotless CN 22. En af grundene hertil er formentlig, at ikke alle de afprøvede alternativer er udviklet til tekstilbranchen. Da alle olier er vanduopløselige og dermed svært udvaskelige, er det nødvendigt at tilsætte emulgator. Udvaskeligheden vil altså afhænge mere af den tilsatte emulgator end af basisolien. Ud fra dette ville det ikke være rimeligt på forhånd at udelukke de afprøvede alternativer, da produkterne kunne tilpasses anvendelsen til strikkemaskiner ved at tilsætning af en passende emulgator. Vickers Needle Oil 1612, Silvertex S 22 og Vegeol DS-300 var de 3 bedste alternativer til Vickers Spotless CN 22 med hensyn til udvaskeligheden.

Ud fra den øko-toksikologiske vurdering er det vanskeligt at konkludere noget endeligt om såvel de mineraloliebaserede produkter som om de fundne alternative produkter. Dette beror på, at det ikke har været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra smøreolieproducenterne.

I den toksikologiske vurdering har der kun været tilstrækkelige oplysninger om de to produkter Spotless CN 22 og Needle Oil 1612. Det var ikke muligt at afgøre, hvilket produkt der havde de færreste sundhedsmæssige risici. Hvis den mineraloliebaserede og den vegetabilsk baserede smøreolie er lige irriterende, er den vegetabilske at foretrække, da der her er mindre risiko for langtidseffekter i form af olieacne og hudkræft ved hyppig kontakt.