Fjernelse af MTBE i danske vandværker ForordDenne rapport præsenterer resultaterne fra projektet "Fjernelse af MTBE i danske vandværker", som har til formål at identificere hvilke driftsformer af et typisk grundvandsbaseret vandværk, som muliggør fjernelse af MTBE til under den danske grænseværdi på 5 m g MTBE/l. Projektet er udført under og finansieret af Vandfonden - Miljøstyrelsen. Projektet er udarbejdet af Lotte Kjær Nielsen, Anne Gry Tully, Hans-Jørgen Albrechtsen, Hans Mosbæk og Erik Arvin, Miljø og Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, DTU. I forbindelse med projektet var der etableret en styregruppe bestående af Martin Skriver - Miljøstyrelsen, Tina Otterstrøm Miljøstyrelsen, Troels Kærgaard Bjerre Amtsrådsforeningen, Torlei Thomsen Danske Vandværkers Forening og Solveg Nilsson Foreningen af Vandværker i Danmark. En stor tak til de ansatte på Svendborg Vandforsyning, i særdeleshed Ebbe Toghøj, Jens Erik Hvergel og Jørgen Knudsen. Ligeledes en tak til Ribe Amt og ansatte ved Fåborg Vandværk (Ribe Amt).
|