| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af perfluorooktanylsulfonat og lignende forbindelser i forbrugerprodukter - fase 2

2 Resultater af søgninger i Produktregistret

For at få et overblik over anvendelsen af PFOS-forbindelser i Danmark er der lavet flere datasøgninger i Produktregistret.

Produktoplysninger i Produktregistret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele Produktregistret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt.

Søgningen i Produktregistret skal betragtes i lyset af dette. Det er vigtigt at betone, at Produktregistret kun dækker de kemiske stoffer/produkter, der ud fra farebegreberne hos enten Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen er omfattet af krav om anmeldelse. Som det senere vil blive diskuteret, vil der være en vis anvendelse af de betragtede stoffer i produkter, der ikke er omfattet af anmeldepligt.

Produktregistret indeholder data for både aktive og ikke-aktive kemiske produkter på det danske marked. Erfaringen viser, at når status for et produkt ændres fra aktiv til ikke-aktiv, er der en sandsynlighed for, at denne status senere bliver ændret tilbage til aktiv igen. Produktregistret bevarer derfor oplysninger om ikke-aktive produkter. Samtlige af de søgninger i Produktregistret, der er foretaget i dette projekt, er baseret på produkter, der på søgetidspunktet var registreret som aktive. Hvis et produkt ophører med at være aktivt, har den der var ansvarlig for indsendelsen af oplysningerne til Produktregistret pligt til at underrette Produktregistret herom, så de registrerede oplysninger kan blive ajourført. Erfaringer fra tidligere projekter har dog vist, at ikke alle virksomheder overholder denne forpligtelse. Derfor kan dele af det anvendte datagrundlag være baseret på oplysninger om produkter, som ikke længere er aktive. Endvidere kan oplysningerne om de produkter, der rent faktisk er aktive, være behæftet med fejl, hvis Produktregistret ikke er blevet underrettet om ændringer af f.eks. mængder og sammensætning. Hvor stor en rolle disse usikkerhedsmomenter spiller i dette projekt kan kun kortlægges ved, at man direkte kontakter de virksomheder, som er ansvarlige for de produktoplysninger, der ligger bag de anvendte data. I Produktregistret er der ikke registret CAS-numre fra klasserne 5, 11, 14, 15 og 20.

For en række af stofferne er der ikke sket ajourføring i Produktregistret i en årrække, hvilket enten kan skyldes, at der ikke er sket ændringer i det faktiske forbrug eller at ændringer ikke er blevet anmeldt. I Tabel 2 er for hver OECD-klasse angivet ajourføringsåret for den mest opdaterede forbindelse inden for klassen. Det skal forstås således, at der ikke er tilgået Produktregistret oplysninger om nogle produkter, der indeholder PFOS-forbindelser fra eksempelvis klasse 3 siden 1997.

Tabel 2.1
Seneste ajourføringsår for mængdeoplysninger i Produktregistret.

Det bemærkes, at data for klasse 9 er mindst 9 år gamle. Omsætningen af stofferne i denne klasse vil højst sandsynlig have ændret sig på 9 år. Inden for de øvrige klasser vil der dog også kunne være forbindelser, der ikke er ajourført i mange år, og mængdeopgørelser i Produktregistret vil erfaringsmæssigt være behæftet med betydelig usikkerhed.

I Produktregistret blev det i første omgang undersøgt, hvilke produkttyper der indeholder stoffer, som er tildelt et af de 175 CAS-numre. I det følgende er angivet, hvilke produkttyper der indeholder PFOS-forbindelser fra de 22 OECD-klasser.

Stoffer fra 17 af de 22 OECD-klasser er registreret i aktive produkter i Produktregistret. Stoffer fra disse 17 OECD-klasser er registreret i Produktregistret i alt 1021 gange fordelt på 89 forskellige produktkoder, dvs. produkttyper.

Såfremt PFOS-forbindelserne indgår med én forbindelse i hvert produkt, er der således teoretisk set registreret 1021 PFOS-holdige aktive produkter i Produktregistret. Da flere af stofferne fra de 17 OECD-klasser kan indgå i samme produkt, indeholder Produktregistret dog mindre end 1021 produkter indeholdende stoffer fra de 17 OECD-klasser.

I søgningen i Produktregistret blev der kun identificeret stoffer fra 17 af de 22 klasser fra OECD.

I tabel 2.2, tabel 2.3, tabel 2.4 og tabel 2.5 er resultatet af søgningen samlet. De systematiske navne for de enkelte CAS-numre er samlet i bilag A .

Tabel 2.2
Fordelingen af CAS-numre på de første 4 af de 22 klasser fra OECD

Tabel 2.3
Fordelingen af CAS-numre på klasserne 6, 7, 8 ,9 og 10 fra de 22 klasser fra OECD

Tabel 2.4
Fordeling af CAS-numre på klasserne 12, 13, 16, 17 og 18 fra de 22 klasser fra OECD

Tabel 2.5
Fordeling af CAS-numre på klasserne 19, 21 og 22

Som det ses i de foregående tabeller, er der flest registrerede CAS-numre i klasse 1, 2 og 8.

Klasse 1 består primært af salte (kalium, ammonium og litium) af sulfonsyreforbindelser indeholdende fluor. Klasse 2 består primært af kaliumsalte af benzoesyreforbindelser indeholdende fluor samt kondenserede forbindelser af 2,2-iminobis[ethanol]-1-hexansulfonsyre. Klasse 8 indeholder 18 forbindelser af perfluoralkylsulfonamid aminpropyl (primært hydroxider, chlorider, iodier m.m.)

2.2 Produkttyper der indeholder produkter med PFOS-forbindelser

Resultatet af søgningen er vist i bilag B og C. I bilag B er der for hver produktkode (dvs. produkttype) angivet antallet af registrerede aktive produkter i Produktregistret indeholdende PFOS-forbindelser. Antallet er angivet for hver af de 17 OECD klasser. Resultaterne er sammenfattet i bilag C, hvor der for hver produkttype kun er angivet det totale antal registrerede produkter.

I det følgende vises på basis af tabellen i bilag C hvilke produkttyper, der indeholder flest produkter med PFOS-forbindelser.

I tabel 2.6 er listet de 14 produkttyper, der i Produktregistret (bilag C) er repræsenteret med flest produkter indeholdende PFOS-forbindelser. Bemærk at summen angivet i tabel 2.6 kun angiver summen af disse 14 produkttyper, som repræsenterer ca. 2/3 af alle registreringerne. Der kan som nævnt tidligere være produkter, der indeholder flere PFOS-forbindelser og derfor tæller med flere gange. Det faktiske antal produkter er formentlig mindre end antallet, som er angivet i tabellen. Dette giver en usikkerhed i forhold til fortolkningen, da visse produkttyper kan have større tendens til at indeholde flere af stofferne i hvert produkt. Det vurderes dog, at tabel 2.6 oplister de produkttyper, som oftest indeholder PFOS-forbindelser, men at rækkefølgen af produkttyper muligvis ville være anderledes, hvis der blev taget højde for, at nogle af produkterne indeholder flere forbindelser.

Tabel 2.6
De 14 produktkoder, der indeholder flest produkter indeholdende stoffer fra de 17 OECD-klasser

Det skal understreges, at listen kun afspejler fordelingen for de produkttyper, som er anmeldepligtige. Som det senere vil blive diskuteret, er mange gulvpolisher ikke anmeldepligtige og dermed ikke registreret i Produktregistret.

2.3 Fordeling af PFOS-forbindelser på produkttyper

For at skabe et overblik over hvor stofferne fra de enkelte klasser mest anvendes, er der i det følgende angivet, i hvilke produkttyper stoffer fra hver af de 17 OECD-klasser oftest anvendes i. Det detaljerede grundlag for opgørelsen er vist i bilag B.

I tabel 2.7, der skal læses søjle for søjle, er der for hver af de 17 klasser angivet, hvilken produkttype der indeholder flest aktive produkter indeholdende stoffer fra den pågældende klasse. Antallet af stoffer er angivet for den pågældende produkttype. Hvis man starter med klasse 1 ses eksempelvis, at ’serigrafifarver’ er den produkttype, som er repræsenteret med flest produkter indeholdende stoffer fra klasse 1(maksimalt 16 forskellige produkter). Summen af det samlede antal produkter i klassen fremgår nederst i søjlen (maksimalt 63 forskellige). Hvis der inden for en klasse ikke er en enkelt produkttype, som indeholder flest forbindelser, men flere produktyper som "deler æren", er antallet af produkter angivet for alle disse produkttyper (eksempelvis klasse 3, hvor der er 5 produkttyper, der hver er repræsenteret med 2 produkter).

Tabel 2.7
Produkttyper, der indeholder flest produkter indeholdende stoffer fra de 17 klasser.

Se her!

De oftest anvendte PFOS-klasser for nogle af de mest anvendte produktgrupper er samlet i tabel 2.8. Tabellen er baseret på bilag B.

Tabel 2.8
De oftest anvendte PFOS-forbindelser fra OECD's PFOS-klasser

2.4 Verdensmarkedet

Den samlede årlige produktion af PFOS-forbindelser indeholdende svovl i verden vurderes af UNEP til at være i størrelsesordenen 5.000 tons. Danmark repræsenterer med sine 5 mio. indbyggere i mange sammenhænge i størrelsen 1 promille af verdensforbruget. Hvis det indledningsvis antages, at det danske forbrug udgør en promille af verdensforbruget på 5.000 tons, fås et forbrug på 5 tons. Dette indikerer, i hvilken størrelsesorden PFOS-forbindelser må forventes at blive brugt i Danmark, medmindre forbrugsmønstret i Danmark afviger meget fra forbrugsmønstret i de øvrige lande.

Det amerikanske firma 3M, der med den nuværende viden vurderes at have været den største producent af PFOS-forbindelser i verden, planlægger at udfase brugen af stofferne, og flere anvendelser er allerede ophørt. Produktionen hos 3M er ifølge tilgængelige oplysninger således reduceret til kun at omfatte PFOS-forbindelser til få anvendelser, såsom f.eks. brandhæmning i fly. Der er dog andre leverandører på det europæiske marked, bl.a. Dupont.

2.5 Opgørelse af mængdeoplysninger i Produktregistret

Oplysningerne i det foregående afsnit giver et indtryk af, hvor PFOS-forbindelserne anvendes, men ikke i hvilke mængder de omsættes. Den indledende søgning i Produktregistret er derfor blevet suppleret med en søgning, som også giver omsætningstal. Af hensyn til fortrolighed er det dog ikke muligt at gengive detaljerede oplysninger om omsætningen af de enkelte forbindelser inden for de enkelte produkttyper.

I tabel 2.9 ses resultaterne af søgningen i Produktregistret opdelt på OECD-klasser. Mængderne er opgjort på import, produktion, salg og eksport.

Som nævnt i indledningen til dette kapitel er der en vis usikkerhed på opgørelsen. Anmeldelsen foretages af den virksomhed, der er ansvarlig for den danske markedsføring af det enkelte produkt, og da anmeldelse er en forudsætning for lovlig markedsføring, er de registrerede mængder et udtryk for den anmeldende virksomheds vurdering af, hvor store mængder af produktet det vil være muligt at sælge i Danmark pr. år. Selvom virksomheden alene redegører for egne handelsveje (det forventede omfang af virksomhedens import, produktion og salg i Danmark, eksport og eget brug), vil mængdeoplysningerne være behæftet med en vis usikkerhed, da virksomheden hhv. kan over- eller underestimere de forventede mængdefordelinger

Salget i Danmark fremkommer dels på grundlag af hvad der direkte oplyses i anmeldelser, men beregnes i Produktregistret også ud fra formlen:

Salg i Danmark (forbrug) = import + produktion - eksport.

Det beregnede salg i Danmark, der hos Produktregistret benævnes: "Totalt i DK", skulle ideelt svare til det anmeldte salg, men kan afvige enten pga. lagerforskydninger eller forkerte anmeldelser. I tabellen er forskellen mellem det anmeldte og det beregnede salg angivet som "manko" ("manko" = "beregnet salg" - "anmeldt salg").

De omsatte mængder af produkter og indholdet af stofferne i produkterne er oftest ikke præcist angivet, men i stedet angivet som intervaller. Ved at gange minimums- og maksimumsmængder af de registrerede produkter med minimums- og maksimumskoncentrationer af PFOS-stofferne i produkterne fremkommer de intervaller, der er angivet i tabel 2.9.

Tabel 2.9
Den registrede omsætning af PFOS-forbindelser i Danmark.

Se her!

Som det ses er mankoen i beregningen relativt lille i forhold til den usikkerhed, der i øvrigt er på opgørelserne. Mankoen for klasse 10 er negativ, hvilket sandsynligvis skyldes, at der det år, hvor data stammer fra, har været tale om et salg fra lager, som kan være opbygget igennem tidligere år.

Som det fremgår af tabel 2.9, importeres der årligt mellem 8 og 14 tons PFOS-forbindelser med produkter, som er registreret i Produktregistret, mens der anvendes 0,5-4 tons PFOS-forbindelser til produktion af registrerede produkter i Danmark.

Det samlede registrerede salg i Danmark er uanset beregningsmetode 8-16 tons.

For grupperne 10 og 13 er det beregnede salg enten negativt eller 0. Et negativt salg kan som nævnt skyldes lagerforskydninger eller fejlregistreringer.

For at få et overblik over hvilke produkttyper, der mængdemæssigt er dominerende, er mængderne i tabel 2.9 fordelt ud på produkttyper i tabel 2.10, der er baseret på bilag D.

For at undgå at give for præcise oplysninger af fortrolig karakter er mængderne inden for hver OECD-klasse groft fordelt på produkttyper på grundlag af antallet af produkter. Fordelingen afspejler således ikke det reelle salg inden for hver produkttype, men giver et fingerpeg om, hvilke produkttyper der kan repræsentere de største mængder. Oplysningerne for alle produkttyper fremgår af bilag D.

De 10 produkttyper, som med denne beregningsmetode repræsenterer de største mængder, er vist i tabel 2.10.

Tabel 2.10
Produkttyper som med Produktregisterets beregningsmetode repræsenterer det største salg af PFOS-forbindelser i Danmark.

Note: Da de angivne mængder er forbundet med en vis usikkerhed, er de enkelte værdier afrundet til nærmeste hele tal.

2.6 Leverandører af kemiske produkter med de identificerede PFOS-forbindelser

Søgningen i Produktregistret antyder, at der er tale om både danske og udenlandske anmeldere af produkter, hvori stoffer fra de 17 klasser indgår. Fordelingen er vist i tabel 2.11.

Tabel 2.11
Fordelingen af danske/udenlandske anmeldere af produkter indeholdende stoffer fra de 17 klasser

Selvom 2.11 antyder dansk dominans af anmeldelserne, er det langt fra sikkert, at de egentlige danske aktører har kendskab til stoffernes eksistens i deres produkter, idet en anmeldelse i Danmark kan være foretaget af en dansk rådgiver, som behandler fortrolige sammensætningsoplysninger fra den udenlandske leverandør, uden at den danske importør får kendskab til sammensætningen.

En lang række af de råvarer, som danske producenter benytter, og som kan indeholde PFOS-forbindelser, er anmeldt til det danske Produktregister af udenlandske leverandører. De danske producenter kender således ofte ikke sammensætningen af råvarerne 100%.