| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion
Bilag A.
Projektets problem- og måltræer
Logical Framework Approach (LFA) tager udgangspunkt i det centrale problem, der skal
søges løst. De forskellige årsager til det centrale problem placeres dernæst i forhold
til det centrale problem i et såkaldt problemtræ, der er hierarkisk og logisk
struktureret. Problemtræet kan derefter "vendes" eller "spejles" til
et måltræ, således at man beholder den samme hierarkiske struktur, men i stedet
for at fokusere på problemerne og deres årsager, fokuserer på løsningerne og de
virkemidler, der kan fjerne problemernes årsager.
Projektets centrale problem, der skal søges løst, er formuleret som: Miljøpåvirkning
per produkt indgår ikke eller kun delvist som parameter i landbrugsbedrifternes
produktionsoptimering. Produktionsoptimeringen sker i dag overvejende i forhold til
økonomi og miljøpåvirkningen indgår kun som en begrænsende faktor eller
rammebetingelse. Endvidere optimeres miljøpåvirkningerne som regel kun isoleret per sted
og/eller per stof(gruppe).
På næste niveau i problemtræet (se figur 1) skal vi så søge efter årsagerne til
at miljøpåvirkningen per produkt ikke indgår som parameter i landbrugsbedrifternes
produktionsoptimering. Dette kan logisk skyldes dels:
B1000. Den nødvendige viden og værktøjer til optimering af miljøpåvirkning per
produkt findes ikke, dels
B2000. Der er ikke tilstrækkelige krav eller incitamenter til at lade
miljøpåvirkning per produkt indgå som parameter i landbrugsbedrifternes
produktionsoptimering.
Hver af disse linjer kan nu følges videre i problemtræet, se også figur 1:
C1100-1200. Tilstedeværelsen af viden og værktøjer til at opgøre
miljøpåvirkning per produkt er en nødvendig forudsætning for at kunne anvende et
hvilket som helst andet virkemiddel.
Det er en central antagelse for den videre udvikling af problemtræet, at inddragelse
af miljøpåvirkning per produkt som optimeringsparameter ikke kan sikres alene ved
tilvejebringelse af ovennævnte viden og værktøjer, og den deraf følgende
synliggørelse for den enkelte driftsleder og andre interessenter. Dette indebærer også
en antagelse om, at forbedret omdømme ikke kan stå alene som motivation. Denne
motivationsfaktor kan imidlertid virke i samspil med nedenstående økonomiske motivation,
således at der kan forventes en større reaktion end den der kan forklares med økonomisk
motivation alene.
Ud over forbedret omdømme kan motivationen til at inddrage miljøpåvirkning per
produkt som optimeringsparameter være:
 | forbedret økonomi (C2100), |
 | tilfredsstillelse af myndighedskrav (C2200). |
Der er flere måder hvorpå optimering af miljøpåvirkningen per produkt kan føre til
forbedret økonomi:
 | ved at reducere omkostninger (D2110), |
 | ved at øge indtjeningen per produkt (D2120), |
 | ved at give konkurrencefordele således at markedsandele kan fastholdes eller udvides (D2130), |
 | ved at overvinde produktionsbegrænsninger (D2140). |
Disse forhold kan igen påvirkes af en række virkemidler:
 | differentieret afregning, afgifter og tilskud (E2110), |
 | stimulering af markedet for produkter med dokumenteret lav miljøpåvirkning, på
henholdsvis udbuds- og efterspørgselssiden (E2121, E2122), |
 | anden regulering der understøtter minimering af miljøpåvirkningen per produkt
(E2140). |
Se her!
Figur 1.
Projektets overordnede problemtræ
De med kursiv markerede bokse er foreløbige endepunkter for problemtræet. I figur 2
er problemtræet "vendt" til et måltræ, og de forskellige løsningsforslag er
indarbejdet i hver af de kursiverede bokse. Løsningsforslagene kan sammenfattes således:
C1100) PC-værktøjerne "Grønt Regnskab" og "Bedriftsløsningen"
udvides, således at de eksisterende opgørelser pr. bedrift kan omregnes til mere direkte
udtryk for miljøpåvirkning og sættes i forhold til den producerede mængde af de
enkelte produkter. Endvidere skal opgørelserne udvides til at omfatte miljøpåvirkningen
fra forskellige hjælpestoffer (importeret foder, gødning osv.) og andre eksterne
processer, som påvirkes af dispositioner på den enkelte bedrift (f.eks. afgasning af
gylle på centrale anlæg). Det søges at basere opgørelserne på et standardformat,
som kan accepteres af alle de forskellige interessenter (herunder afrapportering til
myndighederne). Der søges endvidere en synergi med evt. nye redskaber til sikring af
produkternes sporbarhed.
C1200) Landbrugskonsulenterne og landbrugsskolerne formidler viden om anvendelsen af de
udvidede værktøjer. Der tilbydes deltagelse i erfa-grupper.
F2121a og om muligt E2110) Landbrugets miljøindsats synliggøres gennem en fælles,
selv-organiseret certificeringsordning, om muligt kombineret med et afregningssystem, der
belønner reduktion af miljøpåvirkning per produkt. Myndighederne deltager i en
tredjepartskontrol af certificeringen.
E2110) Offentlige tilskudsordninger samt evt. afgifter tilpasses således at de
motiverer til en reduktion af miljøpåvirkningen per produceret enhed.
F2121b) Internationale handelsregler søges tilpasset således at de ikke begrænser
mulighederne for at benytte miljøargumenter som konkurrenceparameter.
E2122) Efterspørgslen efter produkter med dokumenteret lav miljøpåvirkning søges
stimuleret ved påvirkning af markedet for offentlige indkøb. Endvidere overvejes det
hvorledes en dansk systemeksport på landbrugs-miljø-området kan medvirke til en
udvikling af lokale markeder, hvor også danske produkter kan finde indpas.
E2140 og C2200) Myndighederne tilpasser den eksisterende regulering, særligt vedr.
næringsstofbelastning, således at den bedst muligt understøtter den produktorienterede
tilgang, herunder også ved at fjerne unødvendig detailregulering. Myndighederne stiller
krav om at alle landbrug deltager i landbrugets certificeringsordning (se under F2121a).
Se her!
Figur 2.
Projektets overordnede måltræ
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |