| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion
Bilag D.
Eksempel: Kvælstofoverskud på kvæg- og svinebedrifter.
Anders Højlund Nielsen, Ib Sillebak Kristensen og John E. Hermansen, Afd. for
Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum.
I en produktorienteret miljøpolitik flyttes fokus fra de enkelte miljøpåvirkninger,
der skal reduceres, til den samlede effektivitet i de processer og samspil, der via
produkterne er årsag til miljøpåvirkningerne. En af de væsentlige fordele heraf er at
man får et større overblik, netop fordi man inddrager samtlige miljøpåvirkninger fra
et produkt. Dermed får man et bedre grundlag for at træffe valg der reducerer
miljøbelastningen mest muligt. En produktorienteret tilgang er ikke et alternativ
men derimod et supplement til den hidtidige steds- eller areal-orienterede regulering af
landbrugets miljøbelastning.
I de seneste par år har dette fokus også omfattet fødevareområdet. Danmarks
JordbrugsForskning gennemfører således i samarbejde med en række institutioner et
omfattende projekt om livscyklusvurderinger (LCA) af basislevnedsmidler (se
www.lcafood.dk). Landbrugsrådet og brancheforeninger for en række
forarbejdningsvirksomheder deltager i projektets styregruppe.
Som primær producent af fødevarer er landmanden et vigtigt led i kæden fra jord til
bord. Den miljøbelastning der følger med produktionen af en fødevare kan ikke alene
beskrives som en fladebelastning hos landmanden (f.eks. kilo kvælstof (N) tabt per
hektar). Danmark har brug for en animalsk produktion af en given størrelse. Derfor er det
i et større perspektiv f.eks. for landet som helhed - også vigtigt hvor effektivt
den animalske produktion er forløbet med hensyn til miljøbelastning per produceret
enhed. Mindre miljøbelastning per produceret enhed betyder plads til udvidet produktion
eller mulighed for reduktion af den samlede miljøbelastning. Dette gælder vel at mærke
for landet som helhed og for den enkelte landmand.
Landmanden er kun eet af flere led i produktionen af f.eks. en liter mælk. Ligeså er
kvælstoftabet på den enkelte bedrift kun en ud af en lang række mulige påvirkninger af
miljøet under hele processen fra kløvergræs på marken til mælk i kartonen på
køkkenbordet. Endelig trækker de enkelte bedrifter i forskellig grad på ressourcer uden
for bedriften f.eks. i form af indkøbt foderprotein og gødning. En sammenvejning af alle
bedriftens interaktioner med omgivelserne er grundlaget i de livscyklusvurderinger der i
disse år er under udvikling som redskab til f.eks. konkret at vurdere
"miljøvenligheden" af et fødevareprodukt frem for et andet af samme type. I
LCA på fødevareområdet finder næringsstofbalancer på bedriftsniveau således en ny og
udvidet anvendelse i disse år.
N-overskud og husdyrtæthed
Betragter man N-overskuddet på bedriftsniveau blandt svine- og kvægbedrifter fra
studielandbrugene viser et bestemt billede sig: Jo højere husdyrtæthed udtrykt som N i
husdyrgødning per hektar desto større er bedriftens samlede N-overskud per hektar (Figur
D.1 og Figur D.2). Udover effekten af husdyrtæthed kommer en vis variation i
N-overskuddet ved en given mængde N i husdyrgødning både inden for bedrifter af samme
type og mellem de forskellige bedriftstyper. Man skal hæfte sig ved to retninger i
forhold til punkterne i Figur D.1 og Figur D.2:
1) den vandrette der udtrykker husdyrtætheden, og
2) den lodrette der udtrykker bedrifternes effektivitet med hensyn til at omsætte
forbrugt kvælstof til produkt ved en given husdyrtæthed.

Figur D.1:
N-overskud på bedriftsniveau som funktion af husdyrtætheden udtrykt ved
mængden af N i husdyrgødning per hektar, 16 bedrifter med konventionelt svinehold blandt
studielandbrugene, data for årene 1997-1999 (Anon 1998, 1999, 2000).
Med den stærke sammenhæng mellem mængden af husdyrgødning og bedriftens N-overskud
er det klart at en effektiv vej til et lavere N-overskud er at mindske husdyrtætheden.
Lavere husdyrtæthed svarer i praksis til mere jord til samme besætning eller mindre
produktion på samme areal. Kampen om jord og hensynet til forrentning af allerede
investeret kapital gør disse løsninger svære. Hvis vi ønsker at opretholde den
nuværende animalske produktion i Danmark vil en reduktion i husdyrtætheden på en
bedrift betyde en højere husdyrtæthed på en anden bedrift. Dermed får man kun en
miljøforbedring hvis man forudsætter at husdyrgødning udnyttes bedre på bedrifter med
lav husdyrtæthed end på bedrifter med høj husdyrtæthed. Nyere undersøgelser peger
netop på positive synergieffekter ved at udveksle husdyrgødning mellem f.eks. intensive
svinebedrifter og husdyrløse planteavlsbedrifter (Dalgaard og Nielsen, 2001). Det kan dog
være vanskeligt at generalisere effekten da den vil være knyttet til en række
forudsætninger om transportafstande, gødskningspraksis m.m.

Figur D.2:
N-overskud på bedriftsniveau som funktion af husdyrtætheden udtrykt ved
mængden af N i husdyrgødning per hektar, 29 kvægbedrifter (heraf 9 økologiske) blandt
studielandbrugene, data for årene 1997-1999 (Anon 1998, 1999, 2000).
N-overskud og produkt-effektivitet
En anden vej til lavere N-overskud er at øge bedriftens effektivitet med hensyn til
omsætningen af næringsstof. Der er flere måder at udtrykke N-effektiviteten på
afhængig af formålet.
I en LCA-sammenhæng indgår N-effektiviteten som størrelsen af bedriftens N-overskud
per produceret enhed (her kaldet produktoverskud). Produktoverskuddet skal være et rent
udtryk for med hvilket samlet kvælstoftab en liter mælk hhv. et kilo svinekød er
produceret på en given mælkebedrift hhv. svinebedrift. I LCA-sammenhænge inddrager man
således også den miljøbelastning, der er knyttet til produktionen af de hjælpestoffer
(f.eks. proteinfoder) som en bedrift anvender. Ligeledes fratrækker man det N-tab som
produktionen af et eventuelt sekundært salgsprodukt (f.eks. fedekalve på en
mælkebedrift) fortrænger et andet sted.
Ud fra produktoverskud beregnet vha. LCA-metoden kan man lave en mere reel
sammenligning af miljøbelastningen i form af tabt kvælstof ved f.eks. at producere
svinekød på en intensiv hhv. på en ekstensiv bedrift. Den intensive bedrift trækker
alt andet lige på flere eksterne ressourcer (f.eks. import af protein) end den ekstensive
behøver, men har omvendt en højere produktion per areal. Dermed er der stor forskel på
forudsætningerne for det der reelt ligger bag et kilo tabt kvælstof per hektar på den
intensive bedrift henholdsvis den ekstensive bedrift. LCA-metoden sammenvejer disse
forhold på en konsistent måde.
Produktoverskuddet er beregnet for 16 svinebedrifter og 29 kvægbedrifter blandt
studielandbrugene i årene 1997-1999 (Figur D.3 og Figur D.4). På svinebedrifterne er
bedriftens N-overskud, efter justeringer for eksternt tabt hhv. fortrængt kvælstof,
udtrykt per kilo solgt svinekød (fra slagtesvin og søer). Kvægbedrifternes tilsvarende
justerede N-overskud er udtrykt per kilo leveret mælk (energikorrigeret mælk, EKM).

Figur D.3:
Bedriftens N-overskud per produkt (produktoverskud) som funktion af
husdyrtætheden udtrykt ved mængden af N i husdyrgødning per ha; 16 svinebedrifter
blandt studielandbrugene; data for 1997-1999 (Anon. 1998, 1999, 2000).

Figur D.4:
Bedriftens N-overskud per produkt (produktoverskud) som funktion af
husdyrtætheden udtrykt ved mængden af N i husdyrgødning per ha; 29 kvægbedrifter
blandt studielandbrugene; data for 1997-1999 (Anon 1998, 1999, 2000).
Gennem justeringer er der taget hensyn til at foderkøb medfører en
miljøbelastning på andre brug, hvor det anvendte foder er produceret. Tilsvarende
medfører kornsalg en mindre miljøbelastning på andre brug. Ved korn er der korrigeret
med ca. 8 g N/FE korn, svarende til 65 kg N-overskud per ha korn. For øvrige
salgsafgrøder (ærter, raps, fabriksroer, kartofler) er der justeret med tilsvarende
kvotienter beregnet ud fra N-overskuddet ved dyrkning af afgrøden med standardudbytter i
et handelsgødet sædskifte. N-overskud til tyreproduktion er fratrukket N-overskud på
malkekvægsbrug med 94 g N/kg solgt kød fra tyrekalve. Svinebedrifter der køber eller
sælger smågrise er justeret med + hhv. - 0,143 kg N/kg smågris. Denne kvotient
udtrykker dels det samlede N-tab der er realiseret per kilo smågris á 30 kilo (0,153 kg
N/kg smågris) og dels en justering for fortrængt slagtesvinekød gennem det sokød der
følger af smågriseproduktionen (-0,010 kg N/kg smågris). Proteinet i kraftfoder er
omregnet til soyaskrå-ækvivalenter og er korrigeret med 20 g N/FE. Ved salg af
husdyrgødning erstatter det 1. og 2. års plantetilgængelige N (den lovgivningsmæssige
N-udnyttelse) direkte indkøbt handelsgødning hos køberen, mens den ikke umiddelbart
udnyttelige del (overvejende organisk N i husdyrgødning) på længere sigt medfører
højere frugtbarhed, der ved god praksis giver mulighed for højere udbytter og/eller
lavere optimalt N-gødsknings behov. Derfor belastes køber af husdyrgødning med den
lovgivningsmæssige N-udnyttelse plus halvdelen af den ikke-lovgivningsmæssige
N-udnyttelse, mens den anden halvdel af den ikke-lovgivningsmæssige N-udnyttelse
bibeholdes som belastning hos sælger af husdyrgødning. Det samlede N-overskud ved
animalsk produktion kan således vurderes efter justering for foderkøb, salgsafgrøder,
køb og salg af smågrise og husdyrgødning og salg af kalve der opfedes på andre brug.
Efter justeringer for eksterne belastninger ser man at der er stor forskel på det
samlede N-overskud per produceret enhed ved en given husdyrtæthed (Figur D.3 og Figur
D.4). Det indikerer store muligheder for at reducere den samlede miljøbelastning med
kvælstof ved en animalsk produktion. Variationen i produktoverskuddet ved en given
husdyrtæthed er særlig interessant fordi det må forventes at denne har en betydelig
sammenhæng til andre økonomisk vigtige parametre på husdyrbedrifter (fodereffektivitet,
animalsk produktion og planteudbytte per ha og per tilført kg N). Et reduceret
produktoverskud svarende til lavere N-overskud på bedriftsniveau ved fastholdt produktion
vil således ofte kunne medføre en bedre økonomi.
Om end svag synes der at være en tendens til stigende N-overskud per produkt ved
stigende husdyrtæthed. Det indikerer at den animalske produktions samlede
miljøbelastning i form af tabt kvælstof stiger når produktionen foregår ved høj
husdyrtæthed. Ved tolkning af både Figur D.3 og Figur D.4 må man dog tage højde for en
årsvariation samt at studielandbrug ikke er repræsentative for det samlede danske
landbrug.
På svinebedrifterne (Figur D.3) ser man at bedrifter der både har sohold og opfeder
slagtesvin synes at have et lavere samlet kvælstoftab per kilo kød i forhold til
bedrifter der alene opfeder slagtesvin. En mulig forklaring kan være en eventuel
systematisk forskel i de to bedriftstypers N-effektivitet.
I sammenligning med N-overskuddet på bedriftsniveau udtrykt per hektar (Figur D.1 og
Figur D.2) udviser produktoverskuddet (Figur D.3 og Figur D.4) tilsyneladende en mindre
klar sammenhæng med husdyrtætheden. En mulig forklaring på en mindre betydning af
husdyrtætheden kan være, at intensive svinebrug eksporterer husdyrgødningen ved høj
husdyrtæthed, således at den tilbageværende husdyrgødning udnyttes rimeligt effektivt.
På kvægbrug er det mere komplekst, idet andel af græsareal stiger ved stigende
belægning hvorved gennemsnitsudbytte per ha stiger (og mindsker behov for foderkøb per
ha) samtidig med at øget græsareal gør det vanskeligere at udnytte husdyrgødning
effektivt ligesom importen af handelsgødning typisk stiger per ha. Bedrifter med høj
husdyrtæthed indkøber meget foder, og kan sandsynligvis foretage en bedre afstemning af
foderrationens N-koncentration i forhold til dyrenes behov. Det kan være vanskeligere på
brug med lav husdyrtæthed, hvor blandt andet stort mængde græsmarksfoder gør det
vanskeligt at undgå overfodring med kvælstof. Variationen i N-overskud per produkt er
ikke færdig analyseret og vi mangler stadig den underliggende forståelse af variationen.
N-overskud og N-effektivitet
N-effektivitet beregnet som N-output i procent af N-input er et andet udtryk for
bedriftens effektivitet med hensyn til omsætningen af kvælstof. Man kan betragte
N-effektiviteten for bedriften som helhed. Som led i en analyse af en bedrifts muligheder
for at reducere N-overskuddet gennem ændringer i driftspraksis er det dog ofte mere
nyttigt at se på besætningens henholdsvis markdriftens N-effektivitet. For besætningen
beregnes det som N i solgte animalier (kød og mælk) sat i forhold til N i foderet. For
markdriften beregnes det N i høstet afgrøde i forhold til summen af N i udbragt handels-
og husdyrgødning, N fikseret fra atmosfæren samt N i udsæd, vandingsvand og nedfald fra
luften.

Figur D.5:
N-effektivitet på 29 kvægbedrifter blandt studielandbrugene; data for
1997-1999 (Anon 1998, 1999, 2000).
Til illustration er besætnings- og mark-N-effektiviteter beregnet for kvægbedrifter
blandt studielandbrugene 1997-1999 og vist som funktion af bedriftens husdyrtæthed
udtrykt som kg N i husdyrgødning per hektar (Figur D.5). På kvægbedrifterne varierede
besætningens N-effektivitet typisk mellem 18% og 25% og markens N-effektivitet typisk
mellem 40% og 70%.
En høj N-effektivitet i besætningen er knyttet til flere forhold såsom at
foderrationen er vel afstemt i fht. dyrenes proteinbehov og en høj fodereffektivitet. I
marken handler det primært om at fortrænge indkøbt handelsgødning gennem en høj
udnyttelse af N i husdyrgødning og ved at udnytte forfrugtsværdien. Høje udbytter er
også vigtigt med mindre de fremkommer gennem overdreven gødskning. Det er imidlertid
vigtigt at effekten af ændringer i driftspraksis altid vurderes på bedriftsniveau så
suboptimering undgås.
På 16 konventionelle bedrifter (indendørs produktion) med alene slagtesvinehold eller
en kombination af sohold og slagtesvin varierede N-effektiviteten i besætningen
tilsvarende mellem 25% og 43% og markens N-effektivitet mellem 32% og 73% (data ikke
vist). Den større variation i N-effektiviteten i både besætning og mark på bedrifterne
med svin skal ses i forhold til variationer i produktionsform såsom forholdet mellem
sohold og slagtesvin og spredning i husdyræthed. På alle bedrifter med animalsk
produktion udviser både besætnings- og markeffektiviteterne dog betydelig variation ved
samme husdyrtæthed. Det betyder at der er muligt at forbedre effektiviteten på de
enkelte bedrifter, således at den animalske produktion kan opretholdes med en mindre
miljøbelastning.
Potentielle forbedringer på kvægbrug
På 4 malkekvægsbrug er der gennemført beregninger af forbedringsmuligheder med
udgangspunkt i resultaterne fra studielandbrugene i 1999. De 4 bedrifter repræsenterer
fire kombinationer af højt og lavt N-overskud per hektar (absolut værdi) og højt og
lavt produktoverskud og bedrifterne indgår i figur D.2. Ved hjælp af bedriftsmodellen
SAMSPIL er der beregnet alternative driftsplaner for de fire udvalgte bedrifter med fokus
på at reducere bedriftens N-overskud. I SAMSPIL kan man modellere kvægbedrifters
omsætning af foder- og næringsstoffer i stald og mark og beregne den afledte produktion
af foderafgrøder, salgsafgrøder, kød og mælk. Beregningerne er gennemført under
forudsætning af højere fodereffektivitet og/eller mindre indsats af foderprotein for den
samme mælkeydelse per ko. N-gødskning med handelsgødning til græsmarker er udeladt og
kløvergræs er indsat i stedet. Yderligere er der indregnet 66 og 42 kg eftervirkning per
hektar i 1. og 2. års korn efter kløvergræs. Der er gødet op til ca. 130 kg
plantetilgængeligt (forfrugts + husdyr- og handelsgødning) N per ha til vårkorn og 190
kg N per ha til vinterhvede. Der er forudsat god arrondering med afgræsning i hele
sædskiftearealet. Eksemplerne er beregnet efter principperne beskrevet af Kristensen
(1997) og de gennemførte forbedringer er vist i Tabel D.1.
Tabel D.1:
Eksempler på mulig reduktion i N-overskud per hektar og i N-overskud per
kilo produceret mælk (produktoverskud) på bedriftsniveau på 4 malkekvægsbedrifter
blandt studielandbrugene, 1999, data fra Anon 2000. Tal i parenteser er det relative
niveau i forhold til "Nu"-siuationen.
Se her!
Resultaterne i tabel D.1 illustrerer de store reduktioner i N-overskuddet per hektar
der i teorien kan opnås. Under praktiske forhold viser erfaring dog at problemer med
arrondering og driftsledelse kan udgøre nogle meget væsentlige barrierer for at opnå et
reduceret N-overskud af den størrelsesorden der er vist her. Den forbedrede
N-effektivitet, der opnås på de fire bedrifter i Tabel D.1, resulterer i et reduceret
produktoverskud som indikeret i Figur D.6. Der er således samklang mellem de to udtryk
for bedriftens effektivitet med hensyn til omsætning af kvælstof.

Figur D.6:
Bedriftens N-overskud per produkt (produktoverskud) som funktion af
husdyrtætheden udtrykt ved mængden af N i husdyrgødning per ha; 27 kvægbedrifter
blandt studielandbrug, data for 1999 (Anon 2000). Markeringer i figuren indikerer fire
kvægbedrifters potentiale for reduktion af N-overskud ved samme animalske produktion
svarende til reduceret produktoverskud; se tabel D1.
På bedrift 3 og 4 var det muligt at forbedre fodereffektiviteten. På alle bedrifterne
var det muligt at sænke indkøbet af tilskudsfoder-N en smule, således at rationen til
malkekøerne har kunnet afstemmes med kun omkring 125 g fordøjeligt N per foderenhed
(FE). På bedrift 4 har det ikke været muligt at afstemme et stort afgræsningsfoder i
sommerperioden, og årsniveauet var stadigt 144 g fordøjeligt N per FE. Indkøbet af
handelsgødning blev reduceret meget på bedrift 2-4 ved at indregne stor
forfrugtsvirkning efter græs og god udnyttelse af husdyrgødning, samt ved at erstatte
N-gødet græs med ugødet kløvergræs, hvor forbedringen sænker N-overskuddet noget
mindre, da ugødet kløvergræs fikserer mere kvælstof. Bedrift nr. 3 med et lavt
N-overskud per hektar og et højt N-overskud per kilo mælk har bedst mulighed for
forbedring idet bedriften har et relativt højt N-overskud per hektar i forhold til
husdyrtætheden, som det ses ved sammenligning med bedrift nr. 1 i Tabel D.1. Bedrift nr.
1 har et lavt N-overskud per hektar både som absolut værdi og i forhold til
husdyrtætheden. Her er der da også mindst forbedring at hente. På bedrift nr. 2 slår
et lavere N-overskud per hektar ikke så meget igennem per kilo mælk bl.a. fordi
bedriften har en høj mælke-produktion per hektar.
Bedriftens N-overskud per produceret enhed udtrykker den belastning i form af tabt af
kvælstof der i alt effektueres, før produktet leveres fra bedriften videre til
forarbejdning og konsum. N-overskuddet per hektar udtrykker alene bedriftens
miljøbelastning i form af tabt kvælstof. Figur D.7 viser sammenhængen mellem
N-overskuddet udtrykt per hektar og per produkt for 26 kvægbedrifter og
bedriftseksemplerne i Tabel D.1. Det fremgår at der med hensyn til de fire eksempler
(Tabel D.1) er en god sammenhæng mellem et forbedret (=reduceret) produktoverskud og
reduceret miljøbelastning på bedriften.

Figur D.7:
Bedriftens N-overskud per produkt (produktoverskud) som funktion af
bedriftens N-overskud per hektar; 26 kvægbedrifter blandt studielandbrug, data for 1999
(Anon 2000). Markeringer i figuren indikerer fire kvægbedrifters potentiale for reduktion
af N-overskud ved samme animalske produktion svarende til reduceret produktoverskud; se
tabel D.1.
Det kræver yderligere undersøgelser at fortolke de nærmere sammenhænge mellem
bedrifternes husdyrtæthed, N-overskud per hektar, N-effektivitet (N-output per N-input)
og produktoverskud (N-overskud per produkt). Enhver reduktion af bedriftens N-overskud ved
et fastholdt niveau af animalsk produktion vil dog altid resultere i både en forbedret
N-effektivitet og et lavere produktoverskud.
Litteratur
Anon. (1998). Studielandbrug.
Gårdrapporter 1997. Århus: Driftskontoret for Studielandbrug, Landbrugets
Rådgivningscenter.
Anon. (1999). Studielandbrug. Gårdrapporter 1998. Århus: Driftskontoret for
Studielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter.
Anon. (2000). Studielandbrug. Gårdrapporter 1999. Århus: Driftskontoret for
Studielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter.
Dalgaard T, Nielsen A H. (2001). Fordele ved næringsstofmæssige samarbejder mellem
husdyr- og planteavlsbedrifter. Studielandbrug. Årsrapport 2000.
Kristensen I S. (1997). N-overskud på kvægbedriften - afgrødevalg, belægning,
produktionsniveau og udnyttelse af husdyrgødning. Side 19-38 i Kristensen T:
"Driftsledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug".
Statens Husdyrbrugsforsøg, intern rapport 91.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|