| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2000

3 Forsyning af tomme emballager

I dette afsnit vil der komme en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvorfra der tillægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.

Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. I gennem alle de år, emballageforsyningen er blevet udarbejdet, har forsyningen af tomme emballager tegnet sig for den største andel af den samlede emballageforsyning. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager.

Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. Denne identificering er sket ved at gennemgå samtlige de 10.300 varepositioner, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden, der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.

For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen:

I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles ud på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles ud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretages på basis af en vurdering.

I alt er der identificeret 114 varepositioner, som hel- eller delvist indeholder emballage.

I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt.

Også for tomme emballager rejser der sig spørgsmålet om, hvordan man definerer en emballage. Engangsservice er ikke her defineret som emballage. Det samme gør sig gældende for bøjler, opbevaringsbokse som f.eks. til CDer m.v. samt beholdere over 300 liter.

Løbende bliver det også i EU diskuteret, hvad der forstås ved emballager og hvorledes man i det hele taget definerer emballage. Ikke mindst i opgørelse som denne bliver man indirekte tvunget til at foretage en definition. Ved implementeringen af EU direktivet om emballage og emballageaffald er det blevet endnu mere aktuelt med en præcis fastlæggelse, hvad der er en emballage og hvad der ikke er. De nationale miljømyndigheder får løbende spørgsmål fra virksomheder om en given genstand skal omfattes som en emballage eller ej. Foranlediget af disse forespørgsler har EU Kommissionen udarbejdet et notat, som definerer og fastlægger, hvad der er emballage og især hvad der ikke opfattes som emballage. Opgørelsen af emballageforsyningsstatistikken er tidligere også i stor udstrækning blevet udarbejdet efter de definitioner, som notatet fastlægger. Denne og alle fremtidige forsyningsopgørelser vil blive udarbejdet med basis i notatet. Men i forhold til de tidligere års opgørelser er der kun på meget marginale områder, hvor de nye definitioner har krævet ændringer. Af områder, der har været til diskussion, kan nævnes, visse former for engangsservice i forbindelse med udskænkning ved salgssted samt poser til affald.

EU Kommissionens notat findes ikke i dansk oversættelse. Derfor er det fundet på sin plads, at komme med en gengivelse af notatet på dansk her i rapporten (Bilag D). Det skal kraftigt pointeres, at der er tale om en uautoriseret oversættelse.

Det skal noteres, at de tomme emballager også i de fleste tilfælde bliver emballeret – f.eks. stilles dåser på paller med et mellemlæg af pap mellem hvert lag dåser, hvorefter hele pallelasten bliver sikret med krympefolie. Den anvendte emballage til at emballere den tomme emballage bliver indkalkuleret på samme vis som for alle de øvrige produkter.

3.1 Løbende forbedringer af statistikgrundlaget

3.2 Anvendelsen af laminater

I opgørelsen af emballageforsyningen er laminater hidtil blevet rubriceret under de respektive vægtmæssige materialeandele, som en laminat-emballage er fremstillet af. Det vil sige, at det for hver emballage er vurderet, hvor store vægtandele af en laminat-emballage de enkelte materialer udgør af den samlede vægt. Dette indebærer, at man ikke af emballageforsyningsopgørelsen kan se, hvor store mængder laminat-materialer, der anvendes.

Laminater defineres i denne sammenhæng, som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.

Et af de vigtigste krav til en fødevareemballage er at beskytte produktet mod ydre påvirkninger som snavs, vand, fugtighed, mikrobiologiske angreb, ilt, varme og mekanisk/fysisk skade. I denne sammenhæng findes der en del lovgivning omhandlende emballering af levnedsmidler. En af de mest afgørende egenskaber for et plastmateriale er permeabiliteten (gennemtrængelighed) over for vanddamp og luftarter. For at opnå de ønskede egenskaber af en plastemballage kombinerer man i mange tilfælde forskellige materialer med hinanden. Derved opnår man en kombination af de enkelte materialers egenskaber, således at man får en flerlagsstruktur. De egenskaber, som ønskes kombineret sammen kan være styrke, ilttæthed, svejsbarhed, stivhed, lystæthed, varmestabilitet, vanddamptæthed, økonomi m.m. PE har f.eks. nogle gode svejseegenskaber og er billigt, mens aluminium og metalliseret folie giver lystæthed. I dag "skræddersyr" man i mange tilfælde plastlaminat-emballager til det specifikke produkt, der skal emballeres. Det betyder, at der i dag findes et utal af forskellige typer plastlaminater på markedet.

Det er til emballageteknisk vanskelige produkter, at der anvendes plastlaminater – det gælder f.eks. kaffe, snacks, charcuterivarer, dybfrost med aluminium eller metalliseret folie, konfekture samt ikke mindst til osteprodukter m.v. Laminat-emballager anvendes stort set kun til emballering af fødevarer, ligesom at der næsten udelukkende er tale om salgsemballager.

3.3 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)

Gruppen "fiberbaserede emballager" omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.

Det meste træ, der bliver brugt til emballage her i landet, stammer fra Sverige. På papirværkerne bliver træet omdannet til store papirruller, som derefter transporteres til emballageproducenterne. Hos emballageproducenterne omdannes de store papirruller til færdig emballage – ofte bliver der også påtrykt en dekoration. Den fiberbaserede emballage, danske vareproducenter benytter, er hovedsageligt fremstillet her i landet. Der er simpelthen fysiske-økonomiske grænser for, hvor langt det kan betale sig at transportere tom fiberbaseret emballage.

Det papir- og papmateriale, der indsamles, bliver transporteret til et papirgenanvendelsesfabrik, hvor det omdannes til principielt nyt råpapir men blot fremstillet af genbrugsfibre. Det genanvendte fiber-materiale har en ringere kvalitet end jomfruelige fibre, idet de enkelte fibre bliver kortere og kortere ved hver cirkulationsomgang. Det genvundne fibermateriale bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af bølgepapkasser. Støbepap fremstilles ligeledes af genbrugsmaterialer.

I alt er der identificeret 16 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

I forhold til tidligere er der tilføjet den omtalte emballagegruppe "Laminat-pap". Denne gruppe omfatter hovedsageligt mælke- og drikkekartoner samt kartonnage-emballager til dybfrostprodukter. I de tidligere forsyningsopgørelser figurerede denne mængde med de respektive mængdeandele, som emballagen er fremstillet af – altså "andet pap" og "PE-plast". Fremover vil også PE-delen så blive indregnet under "Laminat-pap" og vil derfor udgå af plastopgørelsen. Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt, at adskille laminat-pap af gruppen "Andet pap". Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen "Andet pap".

Emballager af støbepap er af Danmarks Statistik diskresioneret, idet der kun er én virksomhed, som fremstiller disse emballager heri landet. Det drejer sig hovedsageligt om æggebakker. Derfor har det været nødvendigt at estimere emballageforsyningen for denne vareposition. Dette er sket med udgangspunkt i den indenlandske forsyning af æg, men det er klart, at tallet er behæftet med en del usikkerhed.

Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:

Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 2000 opgjort til 462.500 tons. I 1999 var forsyningen på 451.800 tons. Der er således tale om en stigning på 2,3%. Stigningen ligger på transportemballager fremstillet af papir og bølgepap.

De opgjorte danske produktionstal er blevet forelagt brancheforeningen for papir- og papemballageproducenter - Emballageindustrien. De har sammenlignet opgørelsen med foreningens interne tal fra medlemsvirksomhederne. Det kan konstateres, at de opgjorte mængder ligger på niveau med hinanden.

3.4 Glas

Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen.

De fleste glasemballager, der anvendes til emballering af produkter her i landet, bliver også fremstillet her i landet. Men der ankommer en pæn andel glasemballager her til landet i fyldt tilstand.

I alt er der identificeret 25 varepositioner, som helt eller delvist indeholder glasemballager.

For glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i år 2000. Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres.

Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:

Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt "bagvendt" i forhold til de øvrige materialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen.

Forsyningsmængden af tomme glasemballager er faldet med ca. 24% i forhold til 1999. Produktionen af glasemballager er stort set uændret fra året før, men til gengæld har der været en stor stigning i eksporten af tomme glasemballager.

I her landet sker der også en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, vil det ikke være rigtigt at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør mængden tillægges forsyningsmængden af tomme emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballagen.

Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i "Statistik for glasemballage 2000" opgjort til 25.693 tons. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:

Det skal nævnes, at den samme forsyningsmængde for 1999 efterfølgende skal tillægges den tilsvarende mængde af indsamlede og genpåfyldte flasker for 1999.

3.5 Plast

Ved blæsning af flasker og dunke bliver den opvarmede plast blæst op i en form, hvorved flasken får sin endelige form. Såfremt der skal være et gevind på flasken, bliver gevindet først sprøjtestøbt.

I en sprøjtestøbeproces bliver plastgranulatet opvarmet og sprøjtet ind i et formværktøj, hvorved emnet får sin færdige form. Denne metode bliver anvendt, når der er tale om komplicerede plastemner – i emballagesammenhæng drejer det sig typisk om kapsler og låg samt større plastkasser.

I alt er der identificeret 23 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af plast.

Forsyningen af plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:

Plastforsyningsmængden er reduceret i forhold til 1999. Dette skyldes hovedsageligt, at basisdata vedrørende fastlæggelse af plastemballager er blevet ændret som følge af det arbejde, der er gennemført vedrørende verificering af plastemballagemængder. Resultaterne fra dette arbejde er indarbejdet i emballageforsyningsopgørelsen. Selve arbejdet ved at verificere plastemballagemængderne er rapporteret i en selvstændig rapport. Når man ser bort de foretagne justeringer er der ikke sket de store ændringer i forsyningsmængderne. Emballagemængden til den nye gruppe "Laminat-plast" hentes primært fra LDPE-mængden, idet hovedparten af materialet i plastlaminater primært er LDPE, fordi der er tale om en billigt materiale med gode fysiske styrke egenskaber.

Baggrunden for det gennemførte verificeringsarbejde skal søges i det forhold, at statistikken ikke præcist definerer, hvad der er en emballage. En og samme plastvare kan benyttes til emballager og til andre formål på samme tid. Derimod skal det nævnes, at visse plastbeholdere i statistikken benævnes som emballager, mere reelt er opbevaringsbeholdere, der anvendes i de private husholdninger - de bliver ikke her klassificeret som emballager.

Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:

For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie der anvendes i husholdningen ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.

3.6 Metal

Aluminium

Aluminium fremstilles af bauxit, som brydes i miner i Australien og Sydamerika. På et aluminiumsværk bliver bauxit gennem en elektrolyseproces omdannet til aluminium. På aluminiumsværket bliver aluminiumet valset ud og rullet op i store ruller, som transporteres til emballageproducenten. Aluminium kan bruges til folieemballager, bakker og dåser. Aluminiumsfolie leveres i ruller til vareproducenten.

Hvidblik

Når man taler om hvidblikemballager, er der udelukkende tale om dåser og tromler. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.

Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som svejste dåser og som trukne dåser. På en svejst dåse bliver siderne svejst sammen, således at der dannes et rør. Herefter svejses bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport – f.eks. til kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.

I alt er der identificeret 24 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.

Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:

Opdelt i salgs- og transportemballager ser billedet således ud:

Den samlede forsyning af tomme metalemballager er reduceret lidt i forhold til 1999-tallene. For aluminiums vedkommende er der sket en kraftig reduktion som følge af det ekstra arbejde, der er blevet foretaget med det formål at få verificeret aluminiumsmængden. Gennem dette arbejde, som er rapporteret i en selvstændig rapport, er der sket en revurdering i opgørelsen af forsyningen af tomme aluminiumsemballager. Reduktionen af aluminiumsmængden er primært sket for folier.

Forsyningen af hvidblikemballager er øget i forhold til 1999. Dette skyldes en øget forsyning af konservesdåser til levnedsmidler. Også mængden af jern og uædelt metal er øget. Årsagen hertil ligger i, at der i 1999 var en stor negativ forsyning af propper af bly – sikkert p.g.a. udfasning af blykapselhætter. Fra år 2000 indeholder denne vareposition også – og hovedsageligt – kapsler af aluminium.

3.7 Tekstil

Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.

I alt er der identificeret 7 varepositioner, som helt eller delvist indeholder tekstilemballager. Alle tekstilemballager rubriceres som transportemballager.

Forsyningen af tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:

I forhold til 1999 er der tale om et tonnagemæssigt fald svarende til godt 30%, men eftersom det drejer sig om en mindre emballagegruppe, som også er svær at definere, skal der ikke lægges den store betydning i dette tal.

3.8 Træ

Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.

I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder træemballager.

Forsyningen af træ-emballager fremgår af nedenstående skema:

I forhold til tallet for 1999 er der tale om en marginal stigning. Paller tegner sig for en endnu større andel af den samlede forsyning af træemballager.

3.9 Samlet forsyning af tomme emballager

På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:

Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i året 2000 er således opgjort til 947.712 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 43% og transportemballager for 57%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.

Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.

Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til 1999 ses herunder:

I forhold til opgørelsen for 1999 er der i 2000 tale om en fald i emballageforsyningen af tom emballage på 50.000 tons svarende til et fald på omkring 5%.

Faldet i mængden af plast- og metalemballager skyldes i stor udstrækning de justeringer, der er foretaget i opgørelsesproceduren. Tallene fra 1999 er her således uden de justeringer, som der også skal foretages for de forrige år. Disse ændringer er indarbejdet længere fremme i rapporten. Ellers er det glas der tegner sig for den helt store reduktionsandel i emballageforsyningen af tomme emballager. Det skal nævnes, at glastallene for både 1999 og 2000 er tillagt andelen af genbrugte vinflasker i Danmark.