| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2000

5 Samlet emballageforsyning

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2000 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Samlet forsyning af emballager 2000

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Se her!

Denne oversigt kan samtidig fungere som Miljøstyrelsens indberetning til EU.

Fordelt ud på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Samlet forsyning af emballager 2000

Se her!

Den samlede danske emballageforsyning for året 2000 er således opgjort til at være på 1.006.828 tons.

I 1999 var forsyningen på 1.030.737 tons. Der er således sket et fald på 23.909 tons svarende til et fald på godt 2%. Årsagen til dette fald skyldes primært, at grundlaget for statistikken er blevet justeret på en række punkter. Længere fremme i afsnittet bliver den reviderede udvikling over tid kalkuleret.

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 1999 og 2000:

Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager ser således ud:

Samlet emballageforsyning, 2000

Den negative forsyningsmængde ved PVC/transportemballager kan teoretisk forklares med lagerforskydninger, men med de små mængder der er tale om, drejer det sig snarere om usikkerhed i datagrundlaget og databearbejdning.

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Det er nu 7. år, at der gennemføres en kortlægning af den danske emballageforsyning. Af nedenstående tabel ses, hvorledes forsyningen har udviklet sig igennem de 7 år. I 1999 blev der foretaget en bagudrettet justering for en stor vareposition under træemballager og i år 2000 er der på basis af de gennemførte justeringer for plast- og aluminiumsemballager foretaget tilsvarende bagudrettede justeringer af de hidtidige emballageforsyningsopgørelser. Desuden skal det nævnes, at glasmængden for 1999 er blevet tillagt en mængde på 29.920 tons stammende fra den danske anvendelse af indsamlede og genpåfyldte vinflasker. Denne mængde indgår også i de tidligere år.

I tabellen herunder ses skemaet fra forrige år uden justeringer af aluminiums- og plastmængden med tilføjelse af de endelige tal for år 2000.

Samlet emballageforsyning i 1.000 tons

På skemaet herunder ses hvilke reduktioner af den samlede emballageforsyning for 1994-1999 de omtalte justeringer har resulteret i:

I tabellen herunder ses den justerede emballageforsyning for årene 1994-2000:

Samlet emballageforsyning i 1.000 tons

Som det fremgår af skemaet, har der efter justeringerne været en kraftig stigning i metalemballageforsyningen. Da aluminium generelt er blevet nedjusteret, må stigningen selvsagt komme fra hvidblik. Hvis man kikker isoleret på forsyningsbilledet for hvidblik, ser man at forsyningen af hviblikemballager i år 2000 er steget samtidig med at eksporten af fyldte hvidblikemballager er faldet og importen er steget. Alle disse forhold trækker hvidblikforsyningsmængden op. I forbindelse med justeringer af aluminiumsemballageforsyningen er der også sket nogle forskydninger mellem aluminium og hvidblik for udenrigshandelen med fyldte emballager. Disse ændringer bør der ses nærmere på for de tidligere års opgørelser og de fremtidige.

Igennem de seneste år har emballageforsyningen stort set ligget på samme niveau mellem 895.000 og 1.007.000 tons pr. år. Den seneste stigning i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares med en større økonomisk aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samlede emballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold til bruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samlede bruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyning anvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Den samlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukket eksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:

Se her!

Som det fremgår stiger den økonomiske aktivitet mere end emballageforbruget. Dette kan tyde på, at der dels emballeres mere effektivt, eller dels at en større del af aktiviteten i samfundet vedrører imateriele forhold, hvortil der ikke anvendes emballage, eller at der i højere grad købes produkter, som ikke emballeres i samme udstrækning som f.eks. fødevarer. Eksempelvis kan der peges på udgiften til mobiltelefoni.