| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Hydraulisk frakturering udført ved vandret boreteknik - Design og anlæg

Bilag B:
1. Geoteknisk rapport

Definitioner m.v. på fastlagte geotekniske parametre :

Kornstørrelsesfordelingen

Analysen udføres i laboratorium ved sigtning og slemning af de enkelte kornpartikler i en given jordprøve. Analysen angiver den procentvise fordeling af de enkelte korn som funktion af korndiameteren. Analysen danner grundlag for bestemmelse af den enkelte type jordart, dvs. hvorvidt der er tale om sand eller ler eller en overgangsjord, og hvilke kornfraktioner den består af.

Naturlige vandindhold (w)

Den enkelte jordarts naturlige vandindhold bestemmes i laboratorium og som procent naturlig bundet vand i forhold til procent tørstof (vægtprocent). Det naturlige vandindhold er en yderligere medvirkende indikator for vurdering af den enkelte jordarts egenskaber og her for vurdering af de plastiske forhold (plasticitetsgrænsen).

Plasticitetsindeks(PI)

Plasticitetsindekset er differensen i vandindholdet mellem flydegrænsen og plasticitetsgrænsen og bestemmes i laboratorium. F.eks. overgår en ler under vandudpresning fra en flydende til en plastisk konsistens (flydegrænsen). Ved yderligere udpresning overgår leren fra plastisk til halvfast konsistens (plasticitetsgrænsen). For begge grænser bestemmes det aktuelle vandindhold. Tallet er således et udtryk for, hvor følsom en jordart er over for vand, dvs. jo større PI er, des mere følsom er jordarten overfor vand. Plasticitetsgrænsen indgår her i vurderingen af bestemmelsen af grænsen mellem sand- og lertilfældet og til vurdering af potentiel risici (deformation af formationen) ved tilsætning af gel under fraktureringen (evt. udblødning af ler).

In-Situ rumvægt (g )

Ved en jordarts rumvægt forstås vægten per rumenhed. Denne bestemmes i laboratorium og normalt ved udtagning af intakte prøver. Rumvægten benyttes her til bestemmelse af det oprindelige spændingsniveau.

Forkonsolideringsspændingen(s´_{pc )}

En jordart kan i en tidligere periode (f.eks. istiden) have været udsat for en væsentlig større last end den i dag er udsat for i den aktuelle lagserie. Denne spændingstilstand kaldes forkonsolideringsspændingen og bestemmes ved laboratorieforsøg. Værdien benyttes her til vurdering af overkonsolideringsgraden.

Oprindeligt spændingsniveaiu(s´_{o )}

Jævnfør ovenstående svarer det oprindelige spændingsniveau til den belastning jorden er udsat for nu. (f.eks. vægten af overliggende jord). Værdien benyttes i nærværende til vurdering af overkonsolideringsgraden og bestemmes på baggrund af de enkelte formationers rumvægte.

Overkonsolideringsgraden (OCR-værdien)

Defineres som forholdet mellem forkonsolideringsspændingen og det oprindelige spændingsniveau. Udtrykket giver en indikation af sprækkers orientering i formationen. Når OCR-værdien er større end 1 er den enkelte formation mere eller mindre overkonsolideret. Jo højere OCR-værdi, desto større sandsynlighed er der for, at de enkelte formationer har vandret orienterede sprækker. Der henvises i øvrigt til /ref. 8/ for uddybende beskrivelse af OCR-værdien.