Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller fremover?
5. Konklusion
Datamaterialet for grundstofferne i "2. geled" er begrænset og ikke fyldestgørende til at danne basis for sikre konklusioner om effekter på mennesker og miljø. Ved at vurdere det tilgængelige materiale og sammenligne med viden om de traditionelle tungmetaller kan der dog drages følgende konklusioner:
 | Antimon, beryllium, bor, molybdæn, platin og vanadium klassificeres som sundheds- og/eller miljøskadelige, dog typisk på baggrund af effekter fra arbejdsmiljøet. |
| Antimon, beryllium, lithium og vanadium har carcinogene, mutagene og/eller reproduktionstoksiske egenskaber. |
| Antimon, bismuth, bor, palladium og platin har sensibiliserende effekter. |
| Beryllium, bor, gallium, indium, lithium, molybdæn, platin og vanadium er relativt ringe belyst mht. sundhedseffekter. |
| Antimon, beryllium, bismuth, palladium, og platin må betegnes som giftige eller meget giftige i miljøet. |
| Gallium, indium, palladium, platin og vanadium kan ikke vurderes mht. miljøeffekter på grund af mangelfuldt datamateriale. |
| Næsten alle metallerne i "2. geled" udvisewr stigende tendens mht. forbrug, men de p.t. små anvendte mængder af beryllium, gallium, indium, palladium og platin giver lille risiko for eksponering. |
| Bor, indium og lithium giver med det nuværende anvendelses- og forbrugsmønster formodentligt ikke anledning til generelle, negative effekter på mennesker og miljø. |
Ud fra disse konklusioner må metallerne antimon, bismuth, lithium og vanadium betegnes som de mest problematiske, når der tages højde for forbruget. På baggrund af den høje emission af vanadium i forbindelse med afbrænding af fossile brændsler vil det relative bidrag fra anvendelse af dette stof i industrielle processer og i produkter være begrænset.
Metallerne beryllium, lithium og molybdæn kan potentielt medføre uønskede effekter i tilfælde af en vis stigning i forbruget.
Set under et synes antimon, beryllium, lithium og molybdæn at være de mest relevante for nøjere afklaring af forbrug og eksponeringsmønstre. Hertil kan eventuelt tilføjes bismuth og palladium, som begge har sensibiliserende egenskaber, potentiale for miljøeffekter og en stigende anvendelse.