Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller fremover?
Sammenfatning og konklusioner
Tungmetaller som f.eks. bly, cadmium og kviksølv har gennem mange år været kendt for at kunne have alvorlige negative virkninger på mennesker og miljø. Det har medført, at man nationalt og internationalt har vedtaget visse begrænsninger på anvendelsen af disse metaller og fastsat grænseværdier og emissionskrav for miljø og arbejdsmiljø.
Disse begrænsninger kan f.eks. have som konsekvens, at tungmetaller bliver substituteret med andre grundstoffer, som umiddelbart vurderes at være mindre miljø- og sundhedsskadelige. Dette kendes f.eks. i forbindelse med erstatning af cadmium med lithium i batterier. Også mere eksotiske metaller og metalloider som f.eks. gallium og indium bliver anvendt i stigende mængde, i mange tilfælde uden at man på forhånd har haft særlig megen viden om deres miljø- og sundhedsegenskaber.
Disse "nye" grundstoffer betegnes i dette projekt som grundstofferne i "2. geled" (mens de traditionelle tungmetaller udgør "1. geled").
Projektet har haft som formål at opsamle og systematisere den eksisterende viden om 11 udvalgte 2. geled-grundstoffers anvendelse og forbrug i Danmark, deres spredning og opførsel i miljøet, den potentielle farlighed over for mennesker samt de mulige effekter på miljøet, primært det akvatiske.
De 11 grundstoffer er antimon, beryllium, bismuth, bor, gallium, indium, lithium, molybdæn, palladium, platin og vanadium.
På grund af begrænset datamateriale vedrørende stoffernes forekomst i samfundets væsentlige spildstrømme er de tilgængelige data suppleret gennem et mindre analyseprogram omfattende spildevand og slam, røggas og røggasaffald, lossepladsperkolat samt kompost af hhv. organisk dagrenovation og have/parkaffald.
Resultaterne af projektet kan kort sammenfattes i følgende:
Anvendelse og forbrug
Anvendelsesområderne for grundstofferne i 2. geled spænder over en bred vifte af funktioner og produkter. Mange af stofferne bruges i elektroniske produkter og metallegeringer, hvor indholdet kan være begrænset til få procent eller promille.
Fossile brændsler, specielt kul, indeholder små koncentrationer af de 11 metaller. Den samlede mængde i kul kan (afhængigt af kullet) dog være betydelig; op til 400 tons beregnet på baggrund af det årlige kulforbrug i Danmark.
Forbruget af 2. geled-stofferne til andre formål end energiproduktion er for stofferne antimon, bismuth, bor, lithium, molybdæn og vanadium højere end 10 tons per år, mens forbruget af beryllium, paaladiu og platin ligger i intervallet 1-10 tons per år, og gallium og indium skønnes at forbruges i mængder, der er mindre end 1 ton per år.
Miljø- og sundhedsegenskaber
De indsamlede data giver anledning til følgende konklusioner:
 | Antimon, beryllium, bor, molybdæn, platin og vanadium klassificeres som sundheds- og/eller miljøskadelige, dog typisk på baggrund af viden om effekter fra arbejdsmiljøet. |
| Antimon, beryllium og vanadium har carcinogene, mutagene og/eller reproduktionsforstyrrende egenskaber. |
| Antimon, bismuth, bor, palladium og platin har sensibiliserende effekter. |
| En række forbindelser af antimon, beryllium, bismuth, palladium og platin udviser høj giftighed over for vandlevende organismer. |
| Der er stigende forbrug af næsten alle metallerne i "2. geled", men de små mængder, der anvendes af beryllium, gallium, indium, palladium og platin betyder, at risikoen for væsentlig eksponering p.t. er lille. |
| Bor og lithium vurderes med det nuværende anvendelsesmønster og forbrugsniveau ikke generelt at give anledning til væsentlige negative effekter på mennesker og miljø. |
| Hvis stoffernes miljø- og sundhedsegenskaber sættes i relation til anvendelse, forbrug og spredning, vurderes antimon og vanadium at være de mest kritiske stoffer. |
Datamaterialet for grundstofferne i "2. geled" er generelt ret begrænset og ikke fyldestgørende til at danne basis for sikre konklusioner om effekter på mennesker og miljø. Det gælder specielt, at de langsigtede sundhedseffekter af beryllium, bor, gallium, indium, lithium, molybdæn, platin og vanadium er ret dårligt belyst. Datamaterialet til vurdering af miljøeffekter er utilstrækkeligt for gallium, indium, palladium, platin og vanadium.