| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Vidensstatus for sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand
Formålet med nærværende rapport er at give et samlet overblik over kendskabet til
grundvandets påvirkning af overfladevand under danske forhold samt at identificere
eventuelle videnshuller om sammenhængen mellem grundvand og overfladevand i relation til
implementeringen af Vandrammedirektivet.
Miljøstyrelsens Spildevands- og Vandforsyningskontor udbød den 1. marts 2001 et
projekt om ’Sammenhængen mellem Tilstanden i Grundvand og Overfladevande’.
Projektet er et led i den faglige forberedelse af implementeringen af Vandrammedirektivet
i dansk lovgivning. Ifølge Vandrammedirektivet skal der bl.a.. etableres kriterier for
vurdering af tilstanden i grundvand og overfladevand, således at det kan vurderes,
hvordan grundvandet, kvantitativt og kvalitativt, påvirker overfladevandenes kvantitet,
kvalitet og økologiske tilstand. Formålet med nærværende projekt er, jf.
udbudsmaterialet, at etablere et samlet overblik over kendskabet til grundvandets
påvirkning af overfladevand under danske forhold, herunder at påpege de eventuelle
videnshuller der måtte være med hensyn til fastsættelse af kvalitetskriterier i
grundvand i relation overfladevandene.
Projektet gennemføres af GEUS og DMU i perioden juni til december 2001. Projektgruppen
består af:
 | Jens Christian Refsgaard, GEUS (projektleder) |
| Brian Kronvang, DMU (viceprojektleder, samspil mellem stoffer i grundvand og vandløb) |
| Jens Skriver, DMU (biologiske forhold i vandløb) |
| Per Rasmussen, GEUS (sekretær, grundvandskvalitet) |
| Hans Jørgen Henriksen, GEUS (den fysiske interaktion mellem grundvand og overfladevand) |
| Jens Peder Jensen, DMU (samspil mellem grundvand og søer) |
| Martin Søndergaard, DMU (samspil mellem grundvand og søer) |
| Bertel Nilsson, GEUS (vådområders hydrogeologi, interaktion mellem grundvand og
overfladevand) |
| Tage Dalsgaard, DMU (samspil mellem grundvand og kystnære områder) |
| Carl Christian Hoffmann (ånære områders hydrologi) |
Projektet har en følgegruppe bestående af:
| Martin Skriver, Miljøstyrelsen (formand) |
| Christian Ammitsøe, Miljøstyrelsen |
| Jan Steinbring Jensen, Skov- og Naturstyrelsen |
| Jens Christian Refsgaard, GEUS |
| Jens Skriver, DMU |
| Per Rasmussen, GEUS |
Til at bidrage til kvalitetssikringen indgår følgende panel af eksterne eksperter:
| Steen Christensen, Århus Universitet |
| Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet |
| Morten Sørensen, Fyns Amt |
| Peter Wiberg-Larsen, Fyns Amt |
Grundvand og overfladevand er defineret på følgende måder i Vandrammedirektivet:
| "Overfladevand defineres som indvand, bortset fra grundvand; overgangsvande og
kystvande. Når det drejer sig om kemisk tilstand omfatter overfladevand tillige
territorialfarvande1". Overfladevand
omfatter således i praksis alt det vand vi kan se, fra den opstrøms kilde til kystzonen,
hvor grænsen er defineret som en afstand fra kysten på 1 sømil. Det vil i praksis sige
at mange fjorde og indre danske farvande er inkluderet. |
| "Grundvand defineres som alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner
og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden2".
Eftersom vi næsten ikke har egentlig afstrømning på overfladejorden (de vigtigste
undtagelser er visse vådområder og situationer med frossen jord) under danske forhold,
vil det i praksis sige, at næsten alt det vand der løber i danske vandløb og således
ender i overfladevand stammer fra grundvandet. Eksempelvis er drænvand defineret som
grundvand, eftersom drænvand er afdræning af vand i den mættede zone ved det øverste
grundvandsspejl. |
Denne definition på grundvand, inklusiv at drænvand defineres som grundvand, er helt
i overensstemmelse med de gængse definitioner i den videnskabelige verden. Endvidere kan
det nævnes at vandet i den umættede zone, som er beliggende mellem jordoverfladen og det
øverste grundvandsspejl, ifølge Vandrammedirektivet er defineret som overfladevand.
Definitionerne er illustreret på Fig. 1.1.
Fig. 1.1
Illustration af definitionerne på grundvand og overfladevand (modificeret
fra Winter et al., 1998).
Vandrammedirektivets overordnede formål er, at fastlægge en ramme for beskyttelse af
vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Et hovedprincip i direktivet
er, at vandressourceforvaltningen skal ske ud fra helhedsbetragtninger (holistisk), hvor
vandkvantitet, vandkvalitet, økologiske forhold og økonomiske forhold vurderes samlet,
og hvor de forskellige forekomster af vand skal ses i sammenhæng. Der står eksempelvis
følgende i direktivets indledende afsnit:
| "Ud fra miljøbeskyttelsesformål er der behov for en større integration af
kvalitative og kvantitative aspekter af både overfladevand og grundvand, idet der skal
tages hensyn til de naturlige strømningsveje i det hydrologiske kredsløb3". |
| "Den kvantitative status af grundvand kan have indflydelse på den økologiske
kvalitet af overfladevand og terrestriske økosystemer som er i forbindelse med
grundvandet4". |
| "Overfladevand og grundvand er i princippet fornyelige naturressourcer; især
opgaven med at sikre en god tilstand for grundvandet kræver tidlig handling og stabil
langtidsplanlægning af beskyttelsesforanstaltninger, på grund af den naturlige
tidsforsinkelse ved grundvandsdannelse og –fornyelse. Sådanne tidsforsinkelser for
forbedring skal tages i betragtning når der etableres tiltag til at opnå en god
grundvandstilstand og vende enhver signifikant og konstant opadgående tendens i
koncentrationen af et grundvandsforurenende stof5". |
I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet er et afgørende forhold for
klassificeringen af grundvandet, hvordan grundvandsstanden og -kvaliteten påvirker
tilstanden i overfladevandene. Med den anvendte (brede) definition på grundvand stammer
hovedparten af vandet i vandløbene fra det øvre grundvand, der som regel er ungt og
derfor med hensyn til grundvandskvalitet er stærkt påvirket såvel af forureningskilder,
fx. affaldsdepoter, som af landbrugspraksis.
Grundvandsressourcerne og overfladevandene har i Danmark i stort omfang hidtil været
forvaltet hver for sig. Med principperne i Vandrammedirektivet bliver der således øget
fokus på sammenhængen i forvaltningen af overfladevand og grundvand.
Projektarbejdet har haft følgende indhold:
| På baggrund af indgående kendskab til danske forhold og ved studier af
Vandrammedirektivet har projektgruppen udarbejdet problemformuleringer for fire
delområder, hvor Vandrammedirektivet stiller krav som kræver betydelig indsats under
danske forhold: (1) det kvantitative samspil mellem grundvand og overfladevand, (2) det
kvalitative samspil mellem grundvand og overfladevand, (3) den økologiske kvalitet i
overfladevand i relation til grundvand og (4) værktøjer for analyse af samspil mellem
grundvand og overfladevand. |
| Der er foretaget litteratursøgning indenfor en række delemner af relevans i forhold
til problemformuleringerne. Der er søgt på internationale videnskabelige artikler
publiceret i perioderne: 1987-90, 1991-95 og 1996-2001. Litteratursøgningen er foregået
på den database, som generelt er mest udbredt og tilsammen dækker de berørte
fagområder, nemlig Web of Science. |
| Den internationale litteratursøgning er suppleret med relevante danske studier som
projektgruppen har kendskab til. |
| På den baggrund er der udarbejdet beskrivelser af vidensstatus og tilhørende
videnshuller for de fire delområder. |
| De identificerede videnshuller er herefter blevet beskrevet og prioriteret. |
Kvalitetssikringsgruppen har været indraget midtvejs på en heldags-workshop, hvor
projektgruppen fremlagde vidensstatus (skriftligt og mundtligt) til diskussion og kritik.
Kapitlerne 2-5 indeholder projektgruppens resume af vidensstatus på de fire
delområder:
| det kvantitative samspil mellem grundvand og overfladevand (kapitel 2), |
| det kvalitative samspil mellem grundvand og overfladevand (kapitel 3), |
| den økologiske kvalitet i overfladevand i relation til grundvand (kapitel 4) og |
| værktøjer for analyse af samspil mellem grundvand og overfladevand (kapitel 5). |
Et resume af de enkelte litteratursøgningerne, som ligger til grund for kapitlerne 2-5
kan findes i Appendix A. Flere detaljer, herunder referencelisterne fra
litteratursøgningen, er beskrevet i en række baggrundsnotater, som ikke er en del af
selve rapporten. Baggrundsnotaterne kan downloades på http//www.geus.dk
Kapitel 6 giver en begrundelse for den foretagne prioritering af vidensbehovene, mens
de enkelte vidensbehov er beskrevet i form af et idekatalog i Kapitel 7.
| 1 |
Vandrammedirektivet, artikel 2, stk 1
|
| 2 |
Vandrammedirektivet, artikel 2, stk 2
|
| 3 |
Vandrammedirektivet, afsnit (34) i indledningen
|
| 4 |
Vandrammedirektivet, afsnit (20) i indledningen
|
| 5 |
Vandrammedirektivet, afsnit (28) i indledningen |
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
| |
|