| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vidensstatus for sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand
Videnstatus for de enkelte delområder fremgår af kapitlerne 2-5. Samlet kan vi sige
at vi generelt har en omfattende viden og et særdeles godt datagrundlag i Danmark på
vandområdet, specielt hvis vi sammenligner os med mange andre lande. Men megen af den
viden er fremkommet gennem de sidste par årtier via forsknings- og moniteringsprogrammer
der har haft et andet sigte end de målsætninger der skal forfølges i
Vandrammedirektivet. Der har således i den periode ikke været forskningsprogrammer der
fokuserer direkte på samspillet mellem grundvand og overfladevand og de forskellige
moniteringsprogrammer har været sektoropdelt, dvs. et program for grundvand, et andet
program for rodzoneprocesserne, et tredje program for overfladevand osv. Derfor har vi i
Danmark på nogle områder stået næsten stille forskningsmæssigt, mens der er foregået
interessante og relevante aktiviteter internationalt.
Som følge heraf er der blevet identificeret en række områder hvor der er
vidensbehov, såfremt vi skal kunne gennemføre Vandrammedirektivet med en faglig standard
der svarer til state-of-the-art. De enkelte emner, hvor der er behov for yderligere viden
enten i form af grundlæggende ny viden og/eller i form af nye værktøjer til operationel
administrativ brug er beskrevet på skemaform i form af et idekatalog i kapitel 7.
Projektgruppen har foretaget en prioritering af de mange emner. Projektgruppen er enige
om, at alle emnerne i idekataloget er væsentlige i relation til Vandrammedirektivet, men
at nogle af emnerne er mere vigtige end andre for sammenhængen mellem grundvand og
overfladevand. Ved prioriteringen er der lagt vægt på følgende principper:
 | De emner, hvor der er behov for enten grundlæggende ny viden og/eller nye
administrative værktøjer, og som vurderes at være af meget afgørende betydning for den
integrerede forvaltning, som Vandrammedirektivet foreskriver, er givet høj prioritet. Det
er typisk områder, hvor vi i Danmark gennem de sidste par årtier er sakket bagud i
forhold til international forskning. |
 | De emner, hvor der primært er behov for administrative værktøjer suppleret med
grundlæggende viden på nogle områder og/eller som vurderes at være meget vigtig, men
måske ikke afgørende alene i vandrammedirektivsammenhæng, er givet mellem prioritet. |
 | Mange af emnerne er "brede" forstået på den måde at de udover
grundvand-overfladevands aspektet i vandrammedirektiv sammenhæng også er væsentlige i
mange andre sammenhænge. De emner som ikke har "tyngdepunktet" i
Vandrammedirektiv grundvand-overfladevands problemstillingen, er givet lav prioritet. |
Prioritet |
Idekatalog nr. |
Emne |
Kommentar |
Høj prioritet (A) |
Høj |
A-1 |
Metodik til undersøgelse af ådales geologi, geokemi
og vandløbsmorfologi med henblik på at kunne beskrive vand- og stofomsætning i de
ånære områder |
Ny grundlæggende viden og værktøjer. Afgørende
for grundvand-overflade interaktionen i ånære områder, både mht. vandmængder og
kvalitet |
Høj |
A-2 |
Undersøgelser af strømningsveje i
overfladevand/grundvand på mark- og oplands skala |
Ny grundlæggende viden og værktøjer. Afgørende
for beskrivelse af stoffers skæbne fra rodzone til vandløb |
Høj |
A-3 |
Fastsættelse af mindste acceptable vandføring til
sikring af god økologisk kvalitet (og målsætningsopfyldelse). |
Udvikling af værktøj(er) tilfastsættelse af
acceptabel minimums vandføring |
Høj |
A-4 |
Sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og i
søer |
Metoder og prognoseværktøjer til at vurdere
effekten af ændrede grundvandsforhold i søer med stor grundvandsudveksling. |
Høj |
A-5 |
Definition af upåvirket tilstand |
Fastsættelse af metodik for administrativ praksis |
Mellem prioritet (B) |
|
Mellem |
B-1 |
Koncentration af forurenende stoffer i grundvand og
påvirkningen på overfladevand set i relation til referenceværdier |
Undersøgelse af grundvandets eventuelle påvirkning
af vandkvalitet i overfladevand. |
Mellem |
B-2 |
Kvantificering af vandbalancen og fordampningen på
oplandsbasis |
Også af afgørende betydning for grundvandszonering,
beregning af grundvandsdannelse og nitratudvaskning |
Mellem |
B-3 |
Fosfor |
Fastlæggelse af referencetilstand og viden om
betydning af grundvand som transportvej til overfladevand. |
Lav prioritet (C) |
|
Lav |
C-1 |
Kvantificering af grundvandsafstrømningens regionale
og tidslige variation |
Værktøjsudvikling |
Lav |
C-2 |
Hydrokemisk og biologisk samspil mellem vandløb og
ådale |
Viden om samspillet mellem oversvømmelse,
vegetation, grundvand og sedimentation af næringsstoffer i ådale. |
Lav |
C-3 |
Næringsstofudstrømning med grundvand til marine
områder |
Ny grundlæggende viden og nye værktøjer.
Nødvendigt for at bestemme næringsstoffernes transport til marine områder |
Lav |
C-4 |
Parameterisering og usikkerheds-vurdering ved
hydrologiske modeller af stor kompleksitet |
Også af stor generel betydning, fx. ved
grundvandszonering og regional modellering. |
Lav |
C-5 |
Referencetilstand og habitatmodeller i vandløb |
Udvikling af dynamiske habitatmodeller som værktøj
til forudsigelse af bl.a. økologisk referencetilstand. |