|
Vidensstatus for sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand Sammenfatning og konklusionerGrundvandsressourcerne og overfladevandene har i Danmark i det store og hele hidtil været forvaltet hver for sig. Det har eksempelvis givet sig udslag i at der findes separate moniteringsprogrammer for overfladevande og grundvand, ligesom grundvands- og ferskvandsområdene organisatorisk typisk ligger i forskellige afdelinger/institutioner både hos staten og i de amtskommunale forvaltninger. Denne opdelte måde at forvalte vandressourcerne på bliver kraftigt udfordret af det nye Vandrammedirektiv, som direkte foreskriver at overfladevand og grundvand fremover skal forvaltes i sammenhæng. Ifølge Vandrammedirektivet skal der eksempelvis etableres kriterier for vurdering af tilstanden i grundvand og overfladevand, således at det kan vurderes, hvordan grundvandet, kvantitativt og kvalitativt, påvirker overfladevandenes kvantitative og kvalitative tilstand samt økologiske forhold. Formålet med nærværende rapport er at give et samlet overblik over kendskabet til grundvandets påvirkning af overfladevand under danske forhold samt at identificere eventuelle videnshuller om sammenhængen mellem grundvand og overfladevand i relation til implementeringen af Vandrammedirektivet. I Vandrammedirektivet er grundvandet defineret som alt vand beliggende under det øvre (frie) grundvandsspejl. Det vil sige at drænvand er defineret som grundvand. Eftersom vi næsten ikke har egentlig afstrømning på overfladejorden under danske forhold (de vigtigste undtagelser er visse vådområder og situationer med frossen jord), vil det i praksis sige, at næsten alt det vand der løber i danske vandløb stammer fra grundvandet. Tilsvarende vil overfladevand omfatte alt det vand vi kan se, fra den opstrøms kilde til kystzonen, hvor grænsen er defineret som en afstand fra kysten på 1 sømil. Dette indebærer at mange fjorde og indre danske farvande er inkluderet. Endvidere bemærkes det at vandet i den umættede zone, som er beliggende mellem jordoverfladen og det øverste grundvandsspejl, ifølge Vandrammedirektivet er defineret som overfladevand. Samspillet mellem grundvand og overfladevand er essentiel for hele vandmiljøet. Som eksempler herpå kan nævnes:
Vi har generelt en omfattende viden og et særdeles godt datagrundlag i Danmark på vandområdet, specielt hvis vi sammenligner os med mange andre lande. Men megen af den viden er fremkommet gennem de sidste par årtier via forsknings- og moniteringsprogrammer der har haft et andet sigte end de målsætninger der skal forfølges i Vandrammedirektivet. Der har således i den periode ikke været forskningsprogrammer der fokuserer direkte på samspillet mellem grundvand og overfladevand og de forskellige moniteringsprogrammer har været sektoropdelt, dvs. et program for grundvand, et andet program for rodzoneprocesserne, et tredje program for overfladevand osv. Derfor har vi i Danmark på nogle områder stået næsten stille forskningsmæssigt, mens der er foregået interessante og relevante aktiviteter internationalt. Som følge heraf er der blevet identificeret en række områder hvor der er vidensbehov, såfremt vi skal kunne gennemføre Vandrammedirektivet med en faglig standard der svarer til state-of-the-art. De enkelte emner, hvor der er behov for yderligere viden enten i form af grundlæggende ny viden og/eller i form af nye værktøjer til operationel administrativ brug er beskrevet på skemaform i form af et idekatalog i selve rapporten. Projektgruppen har foretaget en prioritering af de mange emner. Prioriteringen har resulteret i at emnerne er inddelt i tre kategorier: Høj (A), Mellem (B) og Lav (C). Der er ikke foretaget nogen prioritering indenfor de tre respektive kategorier. En oversigt over vidensbehovene og deres prioritering er givet i nedenstående tabel.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
