| Indhold |
Miljøprojekt nr. 702, 2002
DEHP i husholdningsaffald
Indholdsfortegnelse
Baggrund og formål
Det er i flere nyere undersøgelser påvist, at der kan være problemer med at
overholde afskæringsværdien for DEHP i gødningsprodukter fra biologisk behandling af
husholdningsaffald (dvs. kildesorteret organisk dagrenovation), hvilket kan begrænse
genanvendeligheden af denne affaldsfraktion.
Miljøstyrelsen har derfor støttet gennemførelsen af dette projekt, der har haft
følgende to konkrete hovedformål:
 | At udvikle forslag til fremtidige fremgangsmåder for prøvetagning og analyse af
husholdningsaffald, der ønskes udnyttet til jordbrugsformål. |
 | At belyse sammenhængen mellem affaldshåndtering og DEHP-indhold og skitsere
retningslinier for fremtidig strategi for sortering og forbehandling. |
Aktiviteter
Projektet har omfattet følgende tre hovedkategorier af aktiviteter:
- Identificering af strategier og muligheder for repræsentativ prøvetagning på
biologiske behandlingsanlæg for husholdningsaffald samt praktisk afprøvning af metoder
til udtagning af prøver. I den forbindelse er der foretaget en gennemgang og beskrivelse
af de vigtigste danske anlæg.
- Udvikling og dokumentation af laboratoriemetode til homogenisering og oparbejdning af
kildesorteret husholdningsaffald, primært med henblik på bestemmelse af DEHP.
- Belysning af den mulige sammenhæng mellem affaldskvalitet og indhold af DEHP i
ubehandlet og (delvis) behandlet husholdningsaffald gennem undersøgelse på udvalgte
danske behandlingsanlæg. Desuden udarbejdelse af forslag til strategi for nedbringelse af
DEHP i denne affaldstype til et acceptabelt niveau.
1. Strategier for og metoder til prøvetagning af husholdningsaffald
Der findes to hovedtyper af biologiske behandlingsprocesser for husholdningsaffald,
bioforgasning og kompostering, og i alt omkring 20 anlæg i Danmark, der udfører dem. På
trods af det begrænsede antal er der så mange konkrete forskelle i teknologi, indretning
og drift, at det har været nødvendigt at definere syv kombinationer af indretning og
affaldstyper for at kunne dække de forskellige situationer, der kan være relevante i en
kontrolsammenhæng.
Grundlæggende er formålet med kontrollen af affald og/eller gødningsprodukt at
sikre, at miljøbelastningen med forskellige kemiske stoffer holdes på et acceptabelt
lavt niveau. Prøvetagningen bør derfor fokusere på den del af affaldet, der faktisk
indgår i den biologiske behandlingsproces og efterfølgende ønskes genanvendt til
jordbrugsformål og lignende. Samtidig skal der naturligvis tages hensyn til de gældende
regler for kvalitetskontrol.
Hovedvanskeligheden er myndighedskravet om, at kvalitetskravene skal være overholdt
inden der sker sammenblanding af forskellige affaldstyper. Dette krav vil i en række
tilfælde vil give store praktiske problemer for behandlingsanlæggene, når prøverne
samtidig skal være repræsentative for det modtagne affald. Det er derfor vigtigt, at
reglerne fortolkes og administreres på en måde, der både tilgodeser det overordnede
formål med kontrollen og samtidig sikrer, at de formelle krav ikke bliver en hindring for
udbredelsen af biologisk affaldsbehandling.
Især vil en fornuftig fortolkning inden for følgende to områder være vigtig:
 | At begrebet "affaldsproducent" fortolkes på en operationel måde. Det vil i
denne sammenhæng sige, at husholdningsaffald, der leveres fra flere oplandskommuner til
det samme anlæg efter ensartede retningslinier, ikke betragtes som affald fra flere
affaldsproducenter. Det vil nemlig medføre, at der skal føres kontrol med de indkommende
læs fra hvert opland for sig, hvilket næppe vil kunne lade sig gøre i praksis. Der
vurderes heller ikke at være væsentligt fagligt belæg for en sådan skelnen. |
 | At prøvetagning tillades foretaget, efter at strukturmateriale så som grenaffald, halm
eller aviser er tilsat. Sådanne materialer benyttes ofte i forbindelse med kompostering
af husholdningsaffald. I stedet kan man fastsætte standardbidrag for tungmetaller og
miljøfremmede stoffer i sådanne materialer og foretage en simpel korrektionsberegning af
indholdet af forurenende stoffer i råaffaldet. |
En række praktiske metoder til udtagning, neddeling og homogenisering af
husholdningsaffald har været afprøvet og der er identificeret udstyr, der kan foretage
den forbehandling, der er påkrævet for at tilstrækkeligt homogene prøver kan leveres
til analyselaboratorierne.
2. Homogenisering og oparbejdning af affaldsprøver i laboratoriet
Der er som led i projektet udviklet en metode til homogenisering af delvis
homogeniserede prøver af husholdningsaffald (med indhold af plast og andre urenheder).
Metoden bygger på en kraftig nedfrysning af prøvematerialet med flydende nitrogen og
efterfølgende findeling og homogenisering ved hjælp af en kødhakker.
Desuden er en række ekstraktionsmetoder for DEHP i affald blevet undersøgt, men har
ikke givet anledning til at fravige den hidtil anvendte metode, der er identisk med
Miljøstyrelsens metode for analyse af spildevandsslam. Den samlede metode er dokumenteret
på husholdningsaffald fra tre forskellige anlæg og der blev opnået en præcision på ± 30%, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for en så
kompliceret prøvematrix som affald.
3. Sammenhæng mellem affaldskvalitet og indhold af DEHP
For at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og indhold af DEHP i
kildesorteret husholdningsaffald blev der i efteråret 2000 gennemført et prøvetagnings-
og analyseprogram på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk behandling af denne
affaldstype. Der blev udvalgt tre biogas- og tre komposteringsanlæg, der på forhånd
forventedes parvis at falde i tre kategorier ("god", "mellem" og
"dårlig") hvad angik graden af kildesortering af det modtagne affald.
Resultaterne viste, at 10 ud af 11 prøver fra de "gode" og
"mellemgode" anlæg kunne overholde afskæringsværdien for DEHP med god margin.
Den sidste prøve fremstod visuelt som atypisk for det pågældende anlæg. På de
"dårlige" anlæg overskred fem ud af seks prøver afskæringsværdien.
Det konkluderes, at de fleste af de eksisterende sorteringsvejledninger i sig selv er
tilstrækkelig præcise og restriktive, således at der ikke bør være problemer med DEHP
i affaldet, hvis husstandene efterlever vejledningerne.
Med hensyn til emballering af affaldet anbefales det, at husstandene benytter særlige
papirposer til formålet, og at der i hvert fald kun accepteres bestemte typer af
køkkenaffaldsposer af plast. Det bedste resultat opnås formentlig, hvis de affaldsposer
husstandene skal benytte udleveres fra centralt hold.
Det vigtigste er at sikre, at vejledningernes krav rent faktisk bliver efterlevet.
Dette kan for eksempel ske ved jævnlig information til husstandene om emnet samt konkret
opfølgning på uacceptabel sortering hos enkelthusstande eller boligkarréer, f.eks. ved
at man undlader at afhente affaldet eller forhøjer afhentningsafgiften.
Det anbefales anlæggene at etablere forbehandlingsudstyr, der kan frasortere de
væsentligste urenheder inden den biologiske behandling påbegyndes. Derved kan afmitning
af DEHP og andre forureninger til den organiske fraktion minimeres.
Strukturmaterialer
Projektet har endelig også omfattet en undersøgelse af fire typiske
strukturmaterialers indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det drejer sig om
have-/parkaffald, halm, aviser og kulørte (reklame)tryksager. Generelt var stofniveauerne
i prøverne lavere end 25% af de gældende grænse- eller afskæringsværdier.
Undtagelserne var PAH i have-/parkaffald, arsen i kulørte tryksager og cadmium i 1 ud af
4 have-/parkaffaldsprøver og 1 ud af 2 halmprøver.
Det foreslås at fastsætte et standardbidrag fra tungmetaller og miljøfremmede
stoffer i strukturmaterialer, der udgør den fundne gennemsnitsværdi plus
standardafvigelsen på denne.
Background and objectives
A number of recent studies in Denmark on contaminants in biologically treated waste has
revealed problems with regard to compliance with current threshold limits for the
plasticizer DEHP in organic fertilisers produced from the organic fraction of domestic
waste. This can limit the possibilities of recycling for this waste category.
Therefore, the Danish Environmental Protection Agency has financed this study, which
has two main objectives:
 | to develop methods and procedures for sampling and analysis of domestic waste for use as
organic fertiliser; |
 | to investigate the possible relation between waste collection schemes and contents of
DEHP in the waste, and to outline possible future collection and pre-treatment strategies. |
Activities
The study comprised three main categories of activities:
- Identification of possibilities and strategies for representative sampling of waste at
facilities for biological treatment of domestic waste, and practical testing of sampling
equipment and methods. For that purpose, a review and description of the existing Danish
treatment plants was made.
- Development and documentation of a laboratory method for homogenisation and work-up of
samples of organic domestic waste, primarily with the aim of determining the content of
DEHP.
- Analysis and assessment of the possible relation between the quality (purity) of the
organic waste fraction and the content of DEHP through an investigation at selected Danish
plants for biological treatment of domestic waste. Proposal of a strategy to reduce the
content of DEHP in this waste category to an acceptable level.
1. Strategies and methods for sampling of domestic waste
There are two main types of processes used in Denmark for biological treatment of
domestic waste (composting and anaerobic digestion for production of biogas) and about 20
facilities carrying out such treatments. Despite this modest number of facilities, there
are so many specific differences in design and operation procedures that it has been
necessary to define seven treatment scenarios to cover the spectrum of situations that
could become relevant in an environmental control context.
Basically, the purpose of the environmental quality control of the biowaste or the
derived organic fertiliser is to ensure that the environmental loads of various
contaminants are kept at an acceptably low level. The sampling procedure should therefore
focus on the fraction of the waste that is actually being treated biologically and
subsequently is used for soil improvement purposes in agriculture and elsewhere. At the
same time the current rules for quality control must be taken into account.
The main issue to tackle in that context is linked to the regulatory requirement that
the quality standards must be observed for each waste fraction i.e. before any mixing of
different types of waste (e.g. household waste with garden waste) takes place. This
requirement will cause considerable practical problems at the treatment plants since the
samples taken must also be representative of the waste received at the plant. Therefore,
it is important that the rules are interpreted and administered in a way so as to comply
with the overall purpose of measuring contaminant levels in the waste while at the same
time not becoming an obstacle to the desired extension of biological treatment of biowaste
in Denmark.
In particular, a reasonable interpretation is important for the following:
 | The term "producer of waste" must be interpreted in an operational manner.
This means that organic domestic waste delivered to a treatment plant from different
places, but according to identical prescriptions of waste sorting and collection, should
be perceived as waste from only one producer. If not, it would be necessary to control
every truck load separately which, obviously, would hardly be possible in practice.
Neither is it considered necessary due to the homogeneity of the Danish households with
regard to food consumption, use of everyday products etc. |
 | Sampling should be allowed after the addition of materials for structural improvement of
the waste matrix during the biological treatment process such as garden/park waste, straw
or newspapers. Fixed standard contents of various contaminants in such materials could be
determined after which simple back-calculations could be made of the contents in the
household waste itself. Hereby practical sampling difficulties could be reduced
considerably and, in many cases, a higher degree of representativity of samples obtained. |
A number of practical methods and equipment for sampling and partial homogenisation of
household waste have been tested and suitable equipment has been identified that can
produce samples which can be handled by analytical laboratories in a routine manner.
2. Homogenisation and work-up of household waste samples in the laboratory
The study has included experimental work to develop a laboratory method for final
homogenisation of household waste samples (with contents of plastic and other impurities).
The method uses an initial strong freezing of the sample material by means of liquid
nitrogen followed by division into finer particles in a professional mincing machine.
In addition to this, a number of extraction methods for DEHP from the homogenised
sample were tested. However, no justification was found for the replacement of the method
currently in use, the method of the Danish EPA for sewage sludge analysis. The combined
method (homogenisation, extraction and analysis) was documented using waste from three
different treatment plants and a precision of ± 30% was
achieved. This is considered acceptable for a sample matrix as complex as household waste.
3. Relation between waste quality and content of DEHP
To examine the possible relation between waste separation efficiency and content of
DEHP in source separated household waste, a programme of sampling and analyses at six
selected biological treatment plants was conducted in the autumn of 2000. Three biogas
plants and three composting plants were selected for the programme which beforehand were
believed to be grouped in pairs in three categories ("good", "average"
and "poor") with regard to the degree of source separation. The results showed
that 10 out of 11 samples from "good" and "average" plants had
contents of DEHP well below the maximum allowable concentration (MAC). The last sample had
a visual appearance that was atypical for the plant in question. At the "poor"
plants five out of six samples exceeded the MAC for DEHP.
The conclusion is that in general the existing guidelines to the households for source
separation of household waste are sufficiently precise and restrictive to ensure an
acceptable waste quality as far as DEHP is concerned.
With regard to packaging of household waste it is recommended that dedicated paper bags
for kitchen waste are used by the households or, at least, that only special types of
plastic waste bags are accepted. Probably, the best result will be achieved if the waste
collection companies also deliver the waste bags directly to the households.
Actually, the most important thing for the municipalities, the treatment plants and the
waste collection companies is to ensure that the households comply with the guideline
requirements when separating their waste. This can be achieved by a combination of
frequent information campaigns to the citizens and specific measures against repeated
violations of the guideline requirements by single households e.g. that the waste is
simply not being collected or the collection fee is raised.
It is recommended that the treatment plants install pre-treatment equipment that can
separate the most significant impurities from the organic fraction before the biological
treatment is commenced. Hereby, the transfer of DEHP and other contaminants in the
impurities will be minimised.
Materials for improvement of waste structure
Finally, the study included an investigation of the contents of heavy metals and
organic pollutants in four typical types of materials used for structural improvement of
waste in connection with biological treatment processes. The four materials were
garden/park biowaste, straw, newspapers and coloured printed matters (e.g. advertising
brochures from supermarkets etc.). Generally, the contaminant levels were below 25% of the
MAC values. The exceptions were PAHs in garden/park biowaste, arsenic in coloured printed
matters and cadmium in 1 out of 4 garden/park waste samples and in 1 out of 2 straw
samples.
It is proposed to determine standard contents of heavy metals and organic pollutants
for these materials at the average value of the values determined in this study plus the
standard deviation of this value.
Miljø- og Energiministeriet har fastsat grænseværdier for syv tungmetaller og
afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer, der skal overholdes, hvis man ønsker
at anvende spildevandsslam og en række andre organiske affaldsprodukter til
jordbrugsformål. Også anvendelse af biologisk behandlet, kildesorteret
husholdningsaffald (dagrenovation) til disse formål er omfattet af det pågældende
regelsæt (Miljø- og Energiministeriet 2000). Den biologiske behandling kan bestå i
enten bioforgasning eller kompostering.
Det er imidlertid i to nyere undersøgelser (Miljøstyrelsen 1998 og 1999) påvist, at
der i en del tilfælde er problemer for gødningsproduktet fra den biologiske
affaldsbehandling med at overholde afskæringsværdien for plastblødgøreren DEHP. Dette
forhold kan potentielt begrænse anvendeligheden af en ikke ubetydelig del af dette
affaldsprodukt.
De to nævnte undersøgelser har desuden vist, at der er betydelige forskelle mellem
forskellige behandlingsanlæg med hensyn til affaldsprodukternes indhold af DEHP.
Forskellen kan muligvis tilskrives forskelle i kvaliteten af det indkommende affald eller
i selve behandlingsforløbet. Undersøgelserne viste tillige, at der var prøvetagnings-
og analysemæssige forhold, som nødvendigvis måtte afklares førend man kan kunne
forvente at komme videre med de overordnede problemstillinger.
Der blev derfor i foråret 1999 gennemført et forprojekt, der primært fokuserede på
de tekniske begrænsninger, men også søgte at underbygge antagelsen om relationerne
mellem affaldssorteringens kvalitet og affaldets indhold af DEHP (Energistyrelsen 1999).
Forprojektets resultater indikerede, at de prøvetagnings- og analysetekniske problemer
formentlig ville kunne overvindes, og at der var betydelige forskelle mellem DEHP-indhold
i husholdningsaffald fra anlæg med synlige forskelle i kvaliteten af kildesortering.
Det blev derfor besluttet at følge forprojektet op med et hovedprojekt, der hermed
afrapporteres.
Hovedprojektets langsigtede formål er at bidrage til muligheden for en øget
udnyttelse af gødningsværdien i kildesorteret husholdningsaffald til jordbrugsformål
ved at identificere årsagerne til uacceptabelt høje indhold miljøfremmede stoffer,
især DEHP.
Konkret har projektet haft to hovedformål:
 | At belyse sammenhængen mellem affaldshåndtering og DEHP-indhold og skitsere
retningslinier for fremtidig strategi for sortering og forbehandling. |
 | At udvikle forslag til fremtidige standard fremgangsmåder for prøvetagning og analyse
af husholdningsaffald, der ønskes udnyttet til jordbrugsformål. |
Projektet er planlagt og gennemført under ledelse af et projekthold fra COWI
Rådgivende Ingeniører AS. Civilingeniør Jesper Kjølholt har været projektleder, mens
øvrige gennemgående personer har været akademiingeniør Claus Dahl Thomsen og
maskintekniker René Demin. Desuden har cand.tech.soc. Bo Gerner og cand.scient. Morten
Birkved detaget i prøvetagningsprogrammet.
Professor Jes la Cour Jansen har deltaget som ekstern konsulent med særligt ansvar for
beskrivelse af overordnede strategier for prøvetagning.
Miljø-Kemi A/S har, med Yvonne Simonsen som ansvarlig projektleder, forestået den
praktiske udvikling af den foreslåede oparbejdningsmetode for husholdningsaffald samt
udført det kemiske analysearbejde i forbindelse med projektet.
Miljøstyrelsens ansvarlige repræsentant har været civilingeniør Svend-Erik Jepsen,
Husholdningsaffaldskontoret.
Projektet har omfattet aktiviteter inden for følgende tre hovedkategorier:
- Udvikling og dokumentation af laboratoriemetode til homogenisering og oparbejdning af
kildesorteret husholdningsaffald, primært med henblik på bestemmelse af DEHP.
- Identificering af strategier og muligheder for repræsentativ prøvetagning og praktisk
afprøvning af metoder til udtagning af prøver på biologiske behandlingsanlæg for
husholdningsaffald.
- Belysning af den mulige sammenhæng mellem affaldskvalitet og indhold af DEHP i
ubehandlet og (tildels) behandlet husholdningsaffald gennem undersøgelse på udvalgte
danske behandlingsanlæg. Desuden udarbejdelse af forslag til strategi for nedbringelse af
DEHP i denne affaldstype til et acceptabelt niveau.
De nævnte tre hovedelementer blev i slutningen af projektforløbet suppleret med en
undersøgelse af DEHP og andre miljøfremmede stoffer samt tungmetaller i fire materialer,
der typisk anvendes som strukturmaterialer i forbindelse med biologisk affaldsbehandling
(især kompostering).
Projektet blev påbegyndt i begyndelsen af 2000 og er afsluttet med forslag til endelig
rapport i juni 2001.
Biologisk behandling af husholdningsaffald1
udføres i dag på en lang række anlæg, beliggende jævnt fordelt over landet.
Behandlingen gennemføres i henhold til to forskellige metoder, nemlig ved bioforgasning
og ved kompostering. Kompostering af husholdningsaffald har stor udbredelse, mens
bioforgasning af denne affaldstype er begrænset.
Der er nu truffet beslutning om at lukke det største danske forgasningsanlæg for
husholdningsaffald, Nordsjællands Biogasanlæg, og dette anlæg vil derfor ikke blive
omtalt yderligere i det følgende.
I dette kapitel præsenteres de biogas- og komposteringsanlæg, der har størst
kapacitet og driftserfaring mht. behandling af husholdningsaffald. Endvidere præsenteres
udvalgte, mindre anlæg, der behandler eller har planer om at behandle husholdningsaffald.
Kriteriet for udvælgelsen af disse anlæg er, at de i indretning/proces adskiller sig fra
de allerede beskrevne behandlingsanlæg. Anlægsbeskrivelserne er udarbejdet som grundlag
for udvælgelsen af anlæg til den konkrete undersøgelse af DEHP i husholdningsaffald,
der blev gennemført i efteråret 2000 (se kapitel 5).
Beskrivelsen omfatter følgende anlæg:
 | Studsgaard Biogasanlæg |
 | Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg |
 | Grindsted Biogasanlæg |
 | Århus Biogasanlæg. |
 | AFAV Komposteringsanlæg (Frederikssund) |
 | Vejle Komposteringsanlæg |
 | Audebo Komposteringsanlæg |
 | Århus Komposteringsanlæg |
 | Fredericia Kompostanlæg. |
Det skal bemærkes, at biogasanlægget ved Sinding-Ørre indgår i beskrivelsen af
anlægget ved Studsgaard. Endvidere skal det bemærkes, at Århus Komposteringsanlæg ikke
for tiden er i drift.
Anlægsbeskrivelserne i dette kapitel giver en oversigtlig præsentation med hensyn til
beliggenhed, opland, indretning og drift, behandlede affaldstyper og frembragte
gødningsprodukter, mens der i kapitel 3 (afsnit 3.3) gås mere i detaljer med anlæggenes
indretning og håndtering af de forskellige affaldstyper ud fra en
prøvetagningssynsvinkel.
2.2.1.1 Beliggenhed og opland
Biogasanlægget er beliggende i den sydvestlige del af Herning Kommune. Anlæggets
opland omfatter udvalgte indsamlingsområder i Herning Kommune samt kommuner, der i
forbindelse med pilotforsøg har fået adgang til behandlingskapacitet. Oplandet omfatter
både have- og etageboliger. Det skal bemærkes, at anlægget har et søsteranlæg
beliggende ved Sinding-Ørre. De to anlæg anvendes parallelt således at
husholdningsaffaldet behandles dér, hvor der aktuelt er kapacitet til behandling af denne
type biomasse.
2.2.1.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Studsgård Biogasanlæg har en kapacitet på 7.000 tons dagrenovation/ år
(anlægget ved Sinding-Ørre kan behandle ca. 4.500 tons/ år).
Anlægget er indrettet som et termofilt behandlingsanlæg for husdyrgødning og
erhvervsaffald. Anlægskomponenterne består af modtagetanke, hygiejniseringstank,
biogasreaktorer, efterhygiejniseringstanke samt lagertanke.
Forbehandlingen, der udføres på et sorteringsanlæg beliggende ved Knudmoseværket i
Herning (det kommunale forbrændingsanlæg), omfatter poseoplukning med skruekværn,
grovsigtning på rullesigte, frasigtning af de tunge fraktioner samt fin neddeling.
Den biologiske behandling omfatter to adskilte linier, hvoraf kun det ene behandler
husholdningsaffald. I linien med husholdningsaffald omfatter processen iblanding af
forbehandlet husholdningsaffald i husdyrgødning, hygiejnisering, udrådning (16 dage)
samt separering af fibre (>3mm) og væske. Væsken oplagres i lagertank før videre
transport til landbrug og fibre køres til forbrænding.
2.2.1.3 Affaldssortering og -indsamling
Vejledningen for affaldssortering foreskriver udsortering af madaffald af
vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr
ekskl. kattegrus. Bleer accepteres ikke.
Indsamlingssystemet i Herning Kommune omfatter to-delte udendørs beholdere med kamre
til opsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald. Der er ikke stillet specifikke
krav til typen af indendørs opsamlingsmateriel. Indsamling af affaldet foretages hver 2.
uge. Øvrige kommuner anvender andre systemer.
2.2.1.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (10-11%) samt
husdyrgødning inkl. den tilladte mængde slagteriaffald (89-90%). Den behandlede
totalmængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 3.000 tons.
2.2.1.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af det indsamlede husholdningsaffald er meget varierende, afhængigt af
oprindelsessted herunder boligtypen. Affald fra selve Herning Kommune har normalt en
relativt god renhedsgrad, mens affaldskvaliteten fra øvrige kommuner i oplandet ofte er
mere svingende.
2.2.1.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Det frembragte gødningsprodukt produceret af biomasse med indhold af
husholdningsaffald sammenblandes med øvrige gødningsprodukter og anvendes til
udbringning på landbrugsjord.
2.2.2.1 Beliggenhed og opland
Biogasanlægget er beliggende i den sydøstlige del af Ålborg Kommune. Anlæggets
opland omfatter udvalgte indsamlingsområder i kommunen. Oplandet omfatter både have- og
etageboliger.
2.2.2.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg har en beregnet kapacitet på ca. 4.000 tons
dagrenovation/ år. Anlægget er indrettet som et termofilt behandlingsanlæg for
husdyrgødning og erhvervsaffald. Anlægskomponenterne består af fortanke, rådnetanke og
lagertanke. Den biologiske behandling af husholdningsaffald foregår i en separat
behandlingslinie, og først efter afgasning blandes affaldet med de andre materialer.
Forbehandling af husholdningsaffald foretages i en såkaldt DeWaster, der separerer
plast og andre større emner fra biomassen. Biomassen neddeles i samme proces til en
grødagtig masse. Den videre behandling af husholdningsaffaldet omfatter forbehandling,
udrådning (opholdstid p.t. mindst 200 døgn pga. meget lille belastning) samt oplagring.
Udrådning sker i en 300 m3 tank. Oplagring sker sammenblandet med afgasset
gylle.
2.2.2.3 Affaldssortering og -indsamling
Vejledning for affaldssortering foreskriver udsortering af madaffald af vegetabilsk
og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr ekskl.
kattegrus. Bleer accepteres ikke. Indsamlingssystemer er under afprøvning. Der anvendes
plastposer indendørs og papirposer udendørs. Indsamling sker hver 14. dag henholdsvis
hver uge i have- henholdsvis etageboligområder.
2.2.2.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (90%) og affald fra små
erhvervskøkkener (10%) i den separate linie for husholdningsaffald. Selve biogasanlægget
benytter gylle inkl. slagteriaffald som grundmasse. Den behandlede totalmængde
husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 600 tons.
2.2.2.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af husholdningsaffald, der anvendes på nuværende tidspunkt, er på et
niveau, der ikke giver store driftsforstyrrelser. Dette forventes forbedret yderligere,
når DeWasteren er endeligt udviklet og indkørt.
2.2.2.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Det frembragte gødningsprodukt afsættes til jordbrugsformål.
2.2.3.1 Beliggenhed og opland
Bioforgasningen af husholdningsaffald foregår i det kommunale renseanlægs
rådnetank, hvor der desuden udrådnes spildevandsslam og organisk erhvervsaffald.
Anlægget er beliggende på åben mark et par kilometer vest for Grindsted by. Oplandet
omfatter udvalgte indsamlingsområder i Grindsted Kommune og der indgår både have- og
etageboliger.
2.2.3.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Grindsted Biogasanlæg har en planlagt kapacitet på 3.500 tons dagrenovation/ år.
Anlægget er indrettet som et mesofilt behandlingsanlæg med indbygget hygiejnisering for
slam og husholdningsaffald. Anlægskomponenterne består af modtagesilo,
forbehandlingsanlæg, pulper, mellemlagringstanke, rådnetank (biogasreaktor) samt
separationsanlæg.
Forbehandlingen af husholdningsaffaldet omfatter grovneddeling vha. tromlekværn,
metalseparation samt finneddeling. Det forbehandlede affald blandes med slam i en pulper,
hvorefter den pulpede masse via en masserator ledes til mellemlagringstanke.
Bioforgasningen udføres i en udrådningstank og omfatter et hygiejniseringstrin (1
time ved 70 grader) før processen gøres færdig ved 40 grader. Efter udrådning
separeres biomassen i fast stof og i en væskefraktion.
2.2.3.3 Affaldssortering og -indsamling
Vejledning for affaldssortering i husstandene foreskriver udsortering af madaffald
af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr
ekskl. kattegrus. Bleer accepteres ikke.
Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis
organisk og restaffald: Der er stillet krav om anvendelse af papirposer indendørs.
Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.
2.2.3.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (10%), erhvervsaffald (10%)
samt slam (80%). Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 1.200
tons.
2.2.3.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af det indleverede husholdningsaffald er generelt høj.
2.2.3.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Det frembragte gødningsprodukt, der hovedsageligt består af behandlet
spildevandsslam, afsættes til jordbrugsformål.
2.2.4.1 Beliggenhed og opland
Biogasanlægget er beliggende i landlige omgivelser i den nordvestlige del af
Århus Kommune. Anlæggets opland vil pr. 1. februar 2001 omfatte udvalgte
indsamlingsområder i Århus by. Oplandet vil omfatte både have- og etageboliger.
2.2.4.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Århus Biogasanlæg har en planlagt kapacitet på 17.000 tons dagrenovation/ år.
Anlægget er i dag indrettet som et mesofilt behandlingsanlæg for husdyrgødning og
erhvervsaffald, men kan om nødvendigt omstilles til termofil drift. Anlægskomponenterne
består af eksternt forbehandlingsenhed, blandetank, hygiejniserings-/ hydrolysetank,
biogasreaktor samt separationstank og lagertank.
Forbehandlingen vil omfatte en optisk separering af indleverede affaldsposer,
poseoplukning med opriver samt grovsigtning og moderat neddeling.
Den biologiske proces vil omfatte sammenblanding af de forskellige typer biomasse.
Biomassen hygiejniseres inden tilførsel til rådnetanken. Efter udrådning separeres
biomassen i fibre og gødningsvæske. Væsken oplagres før anvendelse til
landbrugsformål.
2.2.4.3 Affaldssortering og -indsamling
Vejledning for affaldssortering i husstandene vil foreskrive udsortering af
madaffald af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber
fra kæledyr ekskl. kattegrus. Bleer vil ikke fra start indgå som råmateriale, men
overvejes inddraget.
Indsamlingssystemet vil omfatte én udendørs beholder til opsamling af både organisk
henholdsvis restaffald, der opsamles i hver sin pose (forvalgt farve pr. fraktion).
Indsamling af affaldet vil ske på ugebasis.
2.2.4.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper vil omfatte husholdningsaffald (11-12%), erhvervsaffald
(12-13%) og gylle (75-77%). Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i
forbindelse med forsøgskørsler i 1999 ca. 3.800 tons.
2.2.4.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af det indleverede husholdningsaffald kan ikke bedømmes, da der fortsat
er forsøg i gang mht. til indsamlingsordningen.
2.2.4.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Det frembragte gødningsprodukt, med periodevist indhold af husholdningsaffald,
forventes afsat til jordbrugsformål.
Der findes andre biogasanlæg, hvor der også er mulighed for inddragelse af
organisk affald i biomassen til biogas produktion. Blandt disse anlæg kan nævnes Nysted
henholdsvis Snertinge Biogasanlæg. Disse anlæg afviger ikke væsentligt fra de beskrevne
anlæg, hvorfor nærmere beskrivelse ikke opstilles.
2.3.1.1 Beliggenhed og opland
AFAV Komposteringsanlæg er beliggende i Frederikssund Kommune umiddelbart syd for
Frederikssund by. Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland Helsinge,
Hundested, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke kommuner. Oplandet omfatter
både have- og etageboliger.
2.3.1.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
AFAV Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 15.000 tons/ år.
Anlægskomponenterne omfatter et overdækket forbehandlingsanlæg, hvori findes
modtagegrube, forkomposteringstromle, sigter samt et udendørs komposteringsareal med
beluftningskanaler i betonplade. Alle udendørs håndteringer af komposten sker med mobilt
materiel.
Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret milekompostering og sigtning.
Forbehandlingen omfatter blanding af husholdningsaffald og papir, poseoplukning vha.
ribber placeret i forkomposteringstromlen (opholdstid ca. 3 døgn) samt frasortering i to
trin, resulterende i partikelstørrelse <25mm. Komposteringen gennemføres over 10 uger
i miler på udendørs areal. Milerne luftes med portalvender og der suges kontinuert via
beluftningskanaler. Råkomposten sigtes i tromlesigte (partikelstørrelse <10mm) før
eftermodning og afsætning.
2.3.1.3 Affaldssortering og -indsamling
Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og
vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer.
Indsamlingssystemet omfatter en udendørs sæk/ beholder til opsamling af det organiske
affald, der er opsamlet i udleveret pose. Indsamling af affaldet sker hver anden uge (én
kommune har dog ugeindsamling).
2.3.1.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (77-82%), aviser/
ugeblade (8%) og haveaffald (10-15%). Den behandlede mængde husholdningsaffald udgjorde i
2000 ca. 10.000 tons.
2.3.1.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af det indleverede dagrenovation er varierende, afhængigt af
oprindelsessted. Den dårligste kvalitet ses ofte fra etageboligområder.
Den frembragte kompost kan normalt overholde slambekendtgørelsens afskæringsværdi
for DEHP.
2.3.1.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger,
enkelte gartnerier/ landbrug og tekniske forvaltninger i oplandets kommuner.
2.3.2.1 Beliggenhed og opland
Vejle Komposteringsanlæg er beliggende i Vejle Kommune, i et erhvervsområde
umiddelbart vest for Vejle by. Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland
Jelling Kommune. Oplandet omfatter både have- og etageboliger.
2.3.2.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Vejle Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 10.000 tons/år.
Anlægskomponenterne omfatter en forkomposteringstromle med indbyggede sigter, et
overdækket milekomposteringsanlæg hvor aktiv beluftning af råmaterialet kan udføres,
samt et udendørs eftermodningsanlæg.
Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret kompostering og eftermodning.
Forbehandlingen omfatter poseoplukning vha. pigge placeret i forkomposteringstromlen,
frasigtning af plastposer samt grovsigtning (partikelstørrelse <50mm).
Komposteringsprocessen omfatter en kontrolleret forkompostering i en DANO-tromle (ophold
ca. 1 døgn), kompostering i miler på overdækket areal (ophold i 10 uger) samt
eftermodning i udendørs miler i 10-14 uger.
Under kompostering beluftes milerne dels via luftkanaler etableret under milearealets
gulv dels med portalvender. I eftermodningsfasen beluftes milerne med portalvender.
Råkomposten sigtes i tromlesigte (partikelstørrelse <10mm) før salg.
2.3.2.3 Affaldssortering og -indsamling
Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og
vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer. Affaldspapir tilsættes periodevist i
begrænsede mængder.
Indsamlingssystemet omfatter én udendørs beholder til opsamling af både det
organiske affald og restaffaldet, der opsamles i hver sin pose (grøn henholdsvis sort
farve). Indsamling af affaldet foretages hver uge.
2.3.2.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter kun den organiske del af dagrenovation (100%).
Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 ca. 6.000 tons.
2.3.2.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af indleveret dagrenovation er rimeligt høj.
Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at
produktet, blandet med haveaffaldskompost, kan afsættes til detailhandelen i sække.
2.3.2.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger,
anlægsgartnere og kommunale tekniske forvaltninger i bulk og i sække.
2.3.3.1 Beliggenhed og opland
Audebo Komposteringsanlæg er beliggende i landlige omgivelser i Holbæk Kommune.
Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland Bjergsted, Dragsholm, Kalundborg,
Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. Oplandet omfatter
både have- og etageboliger.
2.3.3.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Audebo Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 7.000 tons/ år. Anlægget
omfatter en forbehandlings- og komposteringsbygning og et udendørs eftermodningsareal.
Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret kompostering i reaktorbokse,
eftermodning samt finsigtning.
Forbehandlingen omfatter poseoplukning vha. skruekværn, metalseparation og
grovsigtning (rullesigte). Komposteringsprocessen omfatter alternerende udlægning af
husholdningsaffald og haveaffald, kontrolleret forkompostering (ophold ca. 2 uger),
hygiejnisering (ophold ca. 1 uge) samt kompostering (ophold ca. 2-3 uge). Eftermodning i
udendørs miler foretages over 7-8 uger.
Under kompostering i bokse beluftes råmaterialet dels via luftkanaler etableret i
boksenes gulv dels i forbindelse med den mekaniske flytning af materiale fra boks til
boks. I eftermodningsfasen vendes/ beluftes milerne i forbindelse med frontlæssers
flytning af milerne.
Råkomposten sigtes på rullesigte (partikelstørrelse <12-14mm) før salg.
2.3.3.3 Affaldssortering og -indsamling
Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og
vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir. Plast accepteres i form af
opsamlingsemballage.
Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis
organisk affald og restaffald. Der er ikke stillet særlige krav til indendørs
opsamlingsudstyr. Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.
2.3.3.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (70%) og
neddelt haveaffald (30%). Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 ca. 3.500 tons.
2.3.3.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af indleveret dagrenovation er varierende afhængigt af affaldskilden
(have- henholdsvis etagebolig). Kvaliteten af affaldet er ofte dårlig, når det kommer
fra etageboligområder.
Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at
produktet kan afsættes.
2.3.3.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Der er i 2000 ikke afsat kompost fra anlægget.
2.3.4.1 Beliggenhed og opland
Århus Komposteringsanlæg er beliggende i landlige omgivelser i Århus Kommune.
Anlæggets opland omfatter kun Kommunen selv.
2.3.4.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Århus Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 5.600 tons/ år. Anlægget
omfatter en forbehandlings- og komposteringsbygning. Anlæggets proces omfatter
forbehandling, kontrolleret kompostering og eftermodning i reaktoranlæg.
Forbehandlingen består i poseoplukning vha. valseneddeler, metalseparation og
grovsigtning samt iblanding af snittet halm og landbrugskalk. Komposteringsprocessen
omfatter kontrolleret forkompostering (ophold ca. 2 uger), hygiejnisering (ophold ca. 1
uge) samt kompostering (ophold ca. 2-3 uger). Under komposteringen i reaktoren beluftes
råmaterialet dels via luftslidser etableret i boksens gulv dels i forbindelse med den
mekaniske flytning af materiale fra zone til zone.
Råkomposten sigtes på rullesigte (i fraktionerne 0-8 mm, 8-45 mm og >45 mm) før
salg.
2.3.4.3 Affaldssortering og -indsamling
Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og
vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir o.lign. Bleer accepteres ikke.
Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis organisk
affald og restaffald. Der er ikke stillet særlige krav til indendørs opsamlingsudstyr.
Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.
2.3.4.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af husholdningsaffald (59%),
kompost 0-8mm (25%), halm (6%) og jordbrugskalk (10%).
Den behandlede affaldsmængde udgør p.t. 0 tons/ år, idet anlægget er besluttet
midlertidigt lukket.
2.3.4.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af indleveret husholdningsaffald var varierende afhængigt af
affaldskilden (have- henholdsvis etagebolig). Kvaliteten af affaldet var ofte dårlig,
når det kom fra etageboligområder.
Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) var af en sådan standard, at
produktet ikke kunne afsættes til jordbrugsformål.
2.3.4.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Der foreligger ikke oplysninger om anvendelsen.
Fredericia Komposteringsanlæg er udvalgt som repræsentant for gruppen af mindre
milekomposteringsanlæg, der udgør lavteknologiske alternativer til de tidligere
beskrevne anlæg. Et fælles kendetegn for dem er, at disse anlæg har lav kapacitet,
tilpasset et tyndtbefolket opland.
2.3.5.1 Beliggenhed og opland
Fredericia Kompostanlæg er beliggende ved Fredericia Affaldsdeponi, nord for
Fredericia by. Oplandet omfatter kun beliggenhedskommunen. Oplandet består af både have-
og etageboliger.
2.3.5.2 Anlægs- og procesbeskrivelse
Kompostanlægget er etableret uden et egentligt beluftningssystem.
Anlægskomponenterne består af et åbent areal med fast belægning, hvorpå alle
procestrin udføres. Anlæggets maskinel omfatter egen frontlæsser og grenknuser til
behandling af haveaffald samt indlejet udstyr dvs. en portalvender og et tromlesold.
Behandlingsprocessen er uden egentlig forbehandling af husholdningsaffaldet og omfatter
kompostering og sigtning.
Forbehandlingen består i et visuelt check af kvaliteten af de indleverede
råmaterialer, neddeling af haveaffald i grenknuser samt oplægning af materialer i miler.
Haveaffaldet udlægges som nederste lag, hvorpå et lag husholdningsaffald udlægges. Oven
på dette udlægges et lag haveaffald. Komposteringen omfatter periodisk beluftning af
milerne. Beluftningerne resulterer i en gradvis mixning af haveaffald og
husholdningsaffald, således at der fremkommer et homogent produkt.
2.3.5.3 Affaldssortering og -indsamling
Sorteringsvejledningen foreskriver kun udsortering af alt vegetabilsk oprindelse.
Bleer accepteres ikke.
Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis
organisk affald og restaffald. Ved etageboliger opsamles i minicontainere. Der er stillet
krav om anvendelse af papirpose ved indendørs opsamling. Indsamling af affaldet foretages
hver anden uge.
2.3.5.4 Affaldstyper og -mængder
De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (30%) og neddelt haveaffald
(70%).
Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 sammenlagt 10.000 tons, heraf altså ca.
3000 tons husholdningsaffald.
2.3.5.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt
Renheden af indleveret husholdningsaffald er høj. Kvaliteten af det frembragte
gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at produktet kan afsættes til
haveboliger m.fl.
2.3.5.6 Anvendelse af gødningsprodukt
Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger,
anlægsgartnere og til teknisk forvaltning.
1 |
Husholdningsaffald skal i denne sammenhæng opfattes som
kildesorteret dagrenovation.
|
Kontrolanalyser af husholdningsaffald på biogas- og komposteringsanlæg foretages med
det overordnede formål at sikre en acceptabelt lav belastning med miljøfarlige stoffer
ved anvendelse af affaldsprodukter fra disse behandlingsanlæg til jordbrugsformål. Med
dette udgangspunkt er der tre forhold, der skal tilgodeses ved tilrettelæggelse og
gennemførelse af den essentielle, indledende del af kontrolprogrammet, nemlig
prøvetagningen:
 | Prøvetagningen skal overholde de til enhver tid gældende regler og forskrifter, der
findes indenfor området. |
 | Prøvetagningen skal være repræsentativ for det tilførte affald. |
 | Prøvetagningen skal være praktisk gennemførlig. |
Overholdelse af gældende regler og forskrifter er naturligvis et centralt punkt.
Reglerne har imidlertid ofte et generelt præg, der ikke nødvendigvis tager hensyn til
den udvikling i metoder og teknologi, der sker indenfor området. Der kan derfor være
tilfælde, hvor der er behov for at inddrage de overordnede miljøformål bag reglerne ved
bedømmelsen af, hvordan prøvetagning bedst muligt tilrettelægges.
Kravet om repræsentativ prøvetagning er umiddelbart indlysende; men ikke altid let at
sikre med tanke på den inhomogenitet, der er i husholdningsaffald både i den enkelte
husstands sortering, i affald indsamlet fra forskellige byområder og den tidsmæssige
variation, som følge af forskellige affaldskomponenters variation over året. Kravet om
repræsentativitet sikres bedst, hvis affaldet er godt opblandet og gerne også behandlet
inden prøvetagningen, således at variationer mellem forskellige områder og
korttidsvariationer i affaldssammensætningen er elimineret.
At prøvetagningen skal være praktisk gennemførlig er selvfølgelig et uomgængeligt
krav; men på grund af anlæggenes indretning, herunder sikring af et tilfredsstillende
arbejdsmiljø og eksternt miljø, er det ikke altid muligt at udtage prøver optimalt.
De tre nævnte forhold er således centrale for en tilfredsstillende prøvetagning og
karakterisering af affaldet; men det kan konstateres at opbygning og drift af de danske
biogas- og komposteringsanlæg ikke er sket under hensyntagen til alle tre forhold. Der er
derfor konkret behov for i hvert enkelt tilfælde at foretage den afvejning af hensynet
til de tre forhold, der bedst tilgodeser prøvetagningens grundlæggende formål.
I afsnit 3.2 foretages en kort gennemgang af de gældende regler og forskrifter for
kontrol, prøvetagning og analyse af husholdningsaffald, der behandles på biogas- og
komposteringsanlæg. Herefter gennemgås i afsnit 3.3 mulighederne for i praksis at
gennemføre relevant, repræsentativ prøvetagning på forskellige anlægstyper (med
udgangspunkt i anlægsbeskrivelserne i kapitel 2). Ved gennemgangen af anlæggene er der,
ud over de konkrete anlæg, foretaget en vurdering af i hvilket omfang andre anlæg i
Danmark vil være dækket af de foreslåede løsninger. I afsnit 3.4 beskrives det udstyr
og de metoder, der er udviklet i projektet til at foretage den konkrete prøvetagning og
endelig i afsnit 3.5 gives et samlet forslag til principper for "Vejledning i
prøvetagning af husholdningsaffald" på anlæg til biologisk affaldsbehandling.
Kravværdier og generelle kontrolkrav for husholdningsaffald, der efter behandling i et
biogas- eller komposteringsanlæg skal anvendes til jordbrugsformål, er fastlagt i
Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af
affaldsprodukter til jordbrugsformål ("Slambekendtgørelsen"). I
bekendtgørelsens kapitel 3 er de generelle kontrolkrav og produktkrav fastlagt og
forskrifter for prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre og analysemetoder er
angivet i bekendtgørelsens bilag 5. De detaljerede forskrifter for prøvetagning,
herunder prøvetagningsfrekvens og prøvemængder er derimod reguleret af Bekendtgørelse
nr. 56 af 24. januar 2000 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål og i
Plantedirektoratets forskrift for akkrediteret prøvetagning af kommunalt spildevandsslam
mm til jordbrugsformål (Plantedirektoratet, marts 2000).
Tabel 3.1 giver en oversigt over de gældende kravværdier, de såkaldte
afskæringsværdier, for organiske miljøfremmede stoffer, der skal overholdes når
spildevandsslam og en række andre affaldsprodukter ønskes anvendt til jordbrugsformål.
Tabel 3.1
Gældende afskæringsværdier for organiske miljøfremmede stoffer i slam og
andre affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Afskæringsværdier der gælder fra den 1. juli 2000.
|
mg pr. kg tørstof |
LAS |
1300 |
SPAH |
3 |
NPE |
30 |
DEHP |
50 |
Afskæringsværdier der gælder fra den 1. juli 2002.
|
mg pr. kg tørstof |
LAS |
1300 |
SPAH |
3 |
NPE |
10 |
DEHP |
50 |
I Slambekendtgørelsens §6 stk. 2 og 3 er angivet de særlige betingelser, der
gælder for kontrol med bl.a. husholdningsaffald, der sammenblandes fra flere
affaldsproducenter eller som blandes med husdyraffald. Særligt følgende afsnit har
betydning for prøvetagning i praksis:
Stk. 2. Ved sammenblanding af flere affaldsproducenters affaldsprodukter,
herunder spildevandsslam fra forskellige anlæg, skal de enkelte affaldsprodukter inden
sammenblanding overholde grænse- og afskæringsværdierne i bilag 2 til bekendtgørelsen.
Stk. 3. Ved sammenblanding af affaldsprodukter med husdyrgødning skal
affaldsprodukterne inden sammenblanding prøvetages med henblik på analyse af om grænse-
og afskæringsværdierne i bilag 2 overholdes.
De fleste danske biogasanlæg er omfattet af stk. 3 idet husholdningsaffaldet behandles
på biogasfællesanlæg. Grindsted Renseanlæg er dog en undtagelse, men dette anlæg er
omfattet af stk. 2.
Mange komposteringsanlæg vil også i et vist omfang være omfattet af stk. 2, da der
på de fleste af sådanne anlæg også behandles affald fra andre affaldsproducenter. Hvis
man ydermere opfatter forskellige kommuner som forskellige affaldsproducenter (analogt til
spildevandsslam fra forskellige anlæg) vil i praksis alle komposteringsanlæg i Danmark,
der behandler husholdningsaffald være omfattet af stk. 2.
Der kan imidlertid anføres gode faglige grunde til ikke at drage denne analogi. For
spildevandsanlæg vil tilførslen af problemstoffer, der ender i slammet, i det
væsentlige være knyttet til de specifikke industrielle og andre erhvervsmæssige
aktiviteter, der findes lokalt i det enkelte renseanlægs opland. I kildesorteret
husholdningsaffald indgår ikke på samme måde bidrag fra lokale punktkilder, og
indholdet af problemstoffer i det indsamlede affald vil derfor næppe på samme måde
variere væsentligt mellem de enkelte oplandskommuner. Der kan naturligvis være forskelle
kommuner imellem som følge af forskelle i sorteringsvejledning og indsamlingsstrategi
samt i fordelingen af forskellige boligtyper, der erfaringsmæssigt kan give forskelle i
affaldsmængde og omfang af fejlsorteringer. Sålænge der ikke er væsentlig forskel i
sorteringsvejledning og indsamlingsteknik er der imidlertid ikke grund til at antage, at
der vil være så væsentlige forskelle i affaldets kvalitet, at det kan begrunde separat
kontrol af hver enkelt kommunes affald. Kun hvis kommunerne benytter væsensforskellige
sorterings- og håndteringskriterier kan det være hensigtsmæssigt at kontrollere hver
kommunes affald for sig. Det bør derfor tydeliggøres hvornår anlæg, der alene
behandler kildesorteret husholdningsaffald, men modtager affald fra flere kommuner, er
omfattet af bekendtgørelsens stk. 2.
Endelig er forkomposteret affald fra AFAV Komposteringsanlæg forsøgsvis blevet
behandlet på biogasfællesanlæg, således at i hvert fald en del af anlæggets affald
må forventes at være omfattet af stk. 3.
På baggrund af ovenstående må det som hovedregel forventes, at kontrollen med
organiske miljøfremmede stoffer i husholdningsaffald, der behandles på biogas- og
komposteringsanlæg, skal ske inden affaldet er blevet bioforgasset eller komposteret. Det
konkrete prøvetagningspunkt skal under overholdelse af dette principielle krav herefter
ske således at kravet om repræsentativitet og praktisk gennemførlighed tilgodeses.
Udgangspunkt for kontrollen med organiske miljøfremmede stoffer er hensynet til
begrænsninger i tilførslen til jordbruget. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at
prøvetagningen sker på et sådant punkt i forløbet, at kun den del af det modtagne
affald, der reelt bioforgasses eller komposteres indgår, mens den del af affaldet, der
inden dette punkt frasorteres og køres til forbrænding eller deponering holdes udenfor.
Prøvetagning efter forbehandling på anlæggene er desuden ønskeligt ud fra kravet om
repræsentativitet, idet forbehandling i sig selv øger homogeniseringen af affaldet, og
også sikrer, at en udtagen prøve repræsenterer en større del af det tilførte affald.
Ønsket kan imidlertid være i modstrid med kravet om prøvetagning inden sammenblanding
af affald fra forskellige affaldsleverandører, således som det fremgår i det følgende
ved gennemgangen af prøvetagningsmulighederne på de enkelte anlæg(styper).
I Slambekendtgørelsen er fastlagt at prøvetagning og analyse for miljøfremmede
stoffer skal foretages mindst hver 12. måned. I Bekendtgørelse om tilsyn med
spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål er beskrevet en metode til fastlæggelse af
prøvetagningsfrekvensen for prøver til tungmetalanalyser baseret på affaldsmængden og
på koncentrationsniveauet for det mest kritiske tungmetal (i forhold til gældende
grænseværdier). I systemet indgår prøve- og analyseantal mellem 1 per år for de
mindste affaldsmængder uden nævneværdigt tungmetalindhold til 1 per 3. uge for store
affaldsmængder med tungmetalindhold tæt på grænseværdierne. De krævede
prøvetagningsfrekvenser for forskellige kombinationer af affaldsmængder og
tungmetalindhold fremgår af tabel 3.2.
Tabel 3.2
Det årlige prøve- og analyseantals afhængighed af produktstørrelse og
kvalitet.
Produktstørrelse, (tons tørstof/ år) |
Metaller,
jf. bilag 2, A, nr. 3 |
2000 |
3
(4. md.) |
4
(3. md.) |
9
(7. uge) |
12
(md.) |
18
(3. uge) |
1000 |
2
(6. md.) |
3
(4. md.) |
6
(2. md.) |
9
(7. uge) |
12
(md.) |
300 |
1
(12.md.) |
2
(6. md.) |
4
(3. md.) |
6
(2. md.) |
8
(6. uge) |
100 |
1
(12.md.) |
1
(12.md.) |
2
(6 md.) |
3
(4. md.) |
6
(2. md.) |
0 |
1
(12.md.) |
1
(12.md.) |
1
(12.md.) |
2
(6. md.) |
4
(3. md.) |
Produktkvalitet ift. grænseværdi |
<20% |
<40% |
<60% |
<80% |
³
80% |
Fed skrift: Antal prøver/år
Tal i parentes: Vejledende, mindste prøvetagningshyppighed
Der er således som følge af krav til tungmetaller fastlagt en analysefrekvens, der
sikrer mindst 1 prøvetagning pr år. Den krævede årlige prøvetagning til
miljøfremmede stoffer kan hensigtsmæssigt foretages samtidig med en af de
prøvetagninger, der alligevel skal foretages til tungmetaller således at der ikke sker
nogen væsentlig forøgelse af prøvetagningsarbejdet. Hvis der på grund af
affaldsmængdens omfang eller andre forhold ønskes hyppigere prøvetagning end 1 per år
vil dette også i de fleste tilfælde kunne indpasses i prøvetagningsprogrammet for
tungmetaller, idet der, som det fremgår af tabellen, vil være tale om hyppigere
prøvetagning når blot affaldsmængden ikke er helt marginal.
Der vurderes således ikke at være behov for særlige metoder eller procedurer for at
fastlægge prøvetagningsfrekvensen for miljøfremmede organiske stoffer.
Studsgård biogasanlæg i Herning kommune modtager forsorteret husholdningsaffald
fra sorteringsanlægget placeret på Knudmoseværket (Forbrændingsanlæg). Forsorteringen
sker ved hjælp af en rullesigte, der i det væsentlige leverer et "tørt"
produkt. Husholdningsaffaldet stammer fra flere forskellige kommuner. Efter tilkørsel til
biogasanlægget læsses affaldet i en blandetank sammen med husdyrgødning og
lejlighedsvis forskellige typer industriaffald i en af anlæggets to linier.
Forsorteringen fjerner ikke alle urenheder, således at en del plast mm. må frasorteres
efter bioforgasningen og køres til forbrænding.
Husholdningsaffaldet udgør kun en ret beskeden del af den samlede affaldsmængde.
Derfor er prøvetagning fra blandetanken, hvor denne affaldsfraktion er godt opblandet med
husdyrgødning og erhvervsaffald, ikke egnet når man ønsker at karakterisere
husholdningsaffaldets indhold af organiske miljøfremmede stoffer.
For at overholde slambekendtgørelsens krav og krav til de praktiske muligheder for
prøvetagning kan prøvetagning derfor kun ske ved modtagelsen på anlægget inden
aflæsning i blandetanken eller i forbindelse med læsningen på Knudmoseværket.
Udtagning af affald fra det enkelte læs efter forsortering sikrer en god
sammenblanding af de enkelte husholdningers affald; men det enkelte læs vil typisk kun
indeholde affald fra et enkelt opland i en enkelt kommune, således at der skal udtages
flere delprøver for at få analyseresultater, der er repræsentative for den samlede
mængde husholdningsaffald, der tilføres anlægget.
Århus Biogasanlæg vurderes med hensyn til forbehandling af det modtagne
husholdningaffald at tilhøre samme anlægstype som Studsgård.
Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg er opdelt i flere linier. Anlægget er indrettet til
at sambehandle kildesorteret husholdningsaffald med husdyrgødning . I lange perioder er
husholdningsaffald dog blevet behandlet i en separat linie som led i flere forskellige
undersøgelsesprojekter. Der pågår stadig forsøg med separat behandling af
husholdningsaffald således at det er muligt at tilrettelægge prøvetagningen på flere
forskellige måder.
På nuværende tidspunkt modtager anlægget kildesorteret husholdningsaffald fra
Aalborg kommune. Hvert læs aflæses i en grav med plads svarende til et enkelt læs
affald. Herefter blandes affaldet grundigt til en tyk grød og forsorteres i en såkaldt
DeWaster, der meget effektivt separere fejlsorteringer fra det organiske affald, der går
til en separat tank inden tilførsel til bioforgasning.
Sammenblandingen af affaldet og behandlingen i DeWasteren sikrer en meget effektiv
opblanding af affaldet i det enkelte læs, således at der uden problemer kan udtages
repræsentative prøver heraf. Der skal dog udtages prøver af læs fra forskellige
boligområder for at sikre repræsentative analyser for den samlede affaldsmængde, der
modtages på anlægget.
I driftssituationen, hvor affaldet blandes med husdyrgødning kan denne prøvetagning
gennemføres uden problemer.
Dersom anlægslinien fortsat drives med separat behandling af kildesorteret
husholdningsaffald alene fra Aalborg kommune kan kontrollen med de miljøfremmede stoffer
ske efter biogasbehandling inden restprodukterne blandes med det øvrige afgassede
materiale. Herved opnås prøvetagning af affald modtaget over en længere periode,
således at betingelserne for repræsentativ prøvetagning kan anses for opfyldt.
I den fremtidige driftssituation på anlægget må det dog forventes at en helt separat
behandling af husholdningsaffald fra Aalborg kommune næppe er realistisk, idet
indblanding af forskellige typer industriaffald og evt. husdyrgødning må forventes at
være økonomisk og driftsmæssig attraktiv.
Grindsted Biogasanlæg sambehandler kildesorteret husholdningsaffald med
industriaffald og kommunalt spildevandsslam på Grindsted Renseanlæg. Kildesorteringen er
meget restriktiv og indsamlingen sker i papirsposer, således at kvaliteten af det
indsamlede affald er så god at der kun er behov for en meget begrænset forbehandling.
Husholdningsaffaldet leveres i en silo og efter "tør" grovneddeling og
metalseparering af affaldet blandes det med spildevandsslam i en pulper inden findeling og
den videre behandling på rådnetanken. Der modtages i det væsentlige kun affald fra
villaområder i Grindsted Kommune.
For at overholde slambekendtgørelsen krav kan prøvetagning i praksis kun ske løbende
i forbindelse med transporten af affaldet fra grovneddeling og metalseparering til
sammenblandingen med slammet, idet der ikke er nogen silo for det neddelte affald.
Ved modtagelsen i siloen sikres kun en meget begrænset sammenblanding af affaldet fra
de forskellige læs og husholdninger, således at en repræsentativ prøvetagning
fra det enkelt læs affald kun kan opnås ved mange delprøver og repræsentativitet for
den samlede affaldsmængde kun ved prøvetagning fra flere læs. Affaldet indsamles dog
fra relativt homogene boligområder, således at der ikke forventes væsentlige forskelle
på de enkelte læs.
AFAVs komposteringsanlæg ved Frederikssund modtager kildesorteret
husholdningsaffald fra et større antal kommuner. Efter modtagelse af affaldet i en silo
sammenblandes det med affaldspapir (aviser/tryksager) og ofte også halmblandet
hestegødning som strukturmateriale inden forkompostering i en komposteringstromle.
Affaldet sigtes efterfølgende og milekomposteres. En del af det forkomposterede affald
har på forsøgsbasis været leveret til biogasanlæg og der er planer om at gøre det i
større omfang.
Principielt bør prøvetagningen ske inden sammenblanding med papiraffald og
hestegødning for at overholde Bekendtgørelsens krav om prøvetagning inden
sammenblanding af affald fra flere affaldsleverandører. På AFAV vil dette indebære, at
prøvetagningen skal ske direkte i forbindelse med aflæsning af det indsamlede affald, og
repræsentativ prøvetagning af kildesorteret husholdningsaffald inden neddeling er i
praksis ikke mulig. Det vil derfor i realiteten først være muligt at udtage
repræsentative prøver efter forkompostering af affaldet. Ved prøvetagning efter
forkompostering opnås god opblanding af affald fra flere læs idet opholdstiden i tromlen
er 2-3 døgn.
Da husholdningsaffald udgør den dominerende del af affaldet skønnes det muligt at
bedømme kvaliteten af affaldet ved en prøvetagning efter komposteringstromlen, idet der
eventuelt kan kompenseres for andelen af miljøfremmede organiske stoffer i det
forkomposterede affald, der stammer fra det tilførte strukturmateriale. Indholdet heri
forventes at være begrænset og nogenlunde konstant, således at der relativt let kan
foretages de nødvendige beregninger af strukturmaterialets betydning ud fra simple
massebalancer.
Forkomposteringsprocessen i sig selv kan forventes at have en vis indflydelse på det
målte indhold af miljøfremmede stoffer. Hvis der er rigelig adgang til ilt i tromles kan
der forventes en vis reduktion af mange miljøfremmede stoffer (herunder DEHP), hvorimod
der ikke vil ske nogen stofnedbrydning hvis ilttilgangen er dårlig. Der kan imidlertid
også tænkes en vis forøgelse af DEHP i den organiske fraktion da afgivelsen fra plast
mv. kan blive fremmet ved den intense opblanding, der sker i tromlen under fugtige forhold
og let opvarmning. I forhold til sikring af tilførslen til jordbruget er
prøvetagningspunktet imidlertid relevant idet det omfatter den andel af affaldet der
viderebehandles og tilføres jordbruget.
For den andel af affaldet, der evt. tilføres biogasanlæg er det foreslåede
prøvetagningspunkt også relevant idet der alene måles på den affaldsfraktion, der
videreføres til biogasanlæggene.
Vejle Komposteringsanlæg komposterer kildesorteret husholdningsaffald fra to
kommuner (Vejle og Jelling). Affaldet modtages i grav og efter en optisk frasortering af
poser med restaffald (til forbrænding) føres poserne med det organiske affald til en
forkomposteringstromle med lidt kortere opholdstid end AFAV (ca. 1 døgn). I tromlen rives
poserne op og det organiske affald sammenblandes og forkomposteres. Efter tromlen
grovsigtes/frasorteres poser og andre større urenheder inden det forkomposterede
organiske materiale via et transportbånd føres til milekompostering i ca. 10 uger på
overdækket areal og efterfølgende efterkompostering i det fri.
Hvis de to tilsluttede kommuner opfattes som forskellige affaldsleverandører skal der
principielt udtages separate prøver af hver kommunes affald. Det vil kræve en meget
nøje tilrettelæggelse og overvågning af affaldsmodtagelse og forsortering, der i
praksis meget vel kan vise sig umulig at gennemføre.
Hvis de to kommuner derimod kan betragtes som én leverandør vil det give den bedste
repræsentativitet og relevans af prøverne at udtage dem efter grovsigtningen af det
forkomposterede affald, dvs. i praksis i forbindelse med udlægningen til
milekompostering.
Audebo Komposteringsanlæg modtager kildesorteret husholdningsaffald til
kompostering fra mange kommuner. Affaldet modtages i grav og forsorteres i en skruesigte,
metalseparator og rullesigte, hvorefter affaldet føres til kompostering i 6-7 uger i en
reaktorhal med 6 separate komposteringsbokse med forskellige driftforhold. Det vil i
praksis være vanskeligt at skille affaldet fra de forskellige kommuner, da der dels sker
en vis sammenblanding i graven og videre i forbindelse med bokskomposteringen. Til sidst
eftermodnes husholdningskomposten udendørs sammen med haveaffald.
Som anlægget er indrettet i dag kan der ikke udtages prøver fra transportbåndet, der
fører det rullesigtede affald til den første komposteringsboks i reaktorhallen. Der kan
imidlertid manuelt udtages prøver fra en vilkårlig af de seks bokse ved midlertidigt at
stoppe driften af anlægget. Prøvetagning i boksene vil kræve anvendelse af personlige
værnemidler, herunder åndedrætsværn.
Det vurderes, at affaldet i praksis må ses under et og udtagning af repræsentative
prøver kan da ske fra en af reaktorboksene. Tages prøverne i boks 1 fås et materiale,
der er relativt lidt nedbrudt og dermed har flest mulige af det indkommende affalds
karakteristika. Omvendt vil en prøve taget i forbindelse med tømningen af boks 6 være
optimalt sammenblandet og have størst mulig lighed med det produkt, der ønskes afsat til
gødningsformål. Da det i sidste ende er hensynet til jordmiljøet, der ligger til grund
for de fastsatte grænse- og afskæringsværdier foreslås prøvetagning på denne
anlægstype derfor foretaget i den sidste reaktorboks.
Komposteringsanlægget i Fredericia kan betragtes som repræsentant for de fleste
af de milekomposteringsanlæg, som samkomposterer husholdningsaffald med have-/parkaffald.
Anlæggene er karakteriseret ved en meget simpel opbygning uden egentlige behandlingstrin.
Typisk udlægges have-/parkaffald og husholdningsaffald i lag uden egentlig forbehandling
af husholdningsaffaldet.
Husholdningsaffaldet udgør typisk kun en begrænset del af den samlede affaldsmængde,
således at kontrol af husholdningsaffaldets indhold af miljøfremmede stoffer gennem
analyse af den færdige kompost vil være forbundet med betydelig usikkerhed. Omvendt vil
kontrolanalyser på komposten give det mest direkte udtryk for miljøbelastningen ved
jordbrugsanvendelse, men ikke tilgodese kravet om analyse før sammenblanding med andet
affald.
Repræsentativ prøvetagning på det indleverede husholdningsaffald inden
sammenblanding med haveaffald vil være meget vanskelig. Eventuelt kan en vis
homogenisering af husholdningsaffaldet inden sammenblanding med haveaffaldet foretages ved
hjælp af den grenknuser, der typisk anvendes på milekomposteringsanlæg til
forbehandling af haveaffaldet før udlægning i milerne.
I forbindelse med projektet har der skullet udtages affaldsprøver på alle de anlæg,
der er beskrevet og diskuteret i det foregående afsnit. Den praktiske prøvetagning på
de identificerede, mulige prøvetagningspunkter har indebåret, at der på to planer har
skullet tages stilling til udstyr med henblik på at kunne levere brugbare prøver til
analyselaboratoriet:
 | Selve udtagningen af den nødvendige prøvemængde fra anlægget, og |
 | Den efterfølgende neddeling og homogenisering til en størrelse og kvalitet, der var
passende til videresendelse til laboratoriet. |
At prøverne er brugbare indebærer i denne sammenhæng, at de skal være rimeligt
homogene og neddelt til en størrelse, der kan håndteres med almindeligt
laboratorieudstyr (dvs. i praksis nogle ganske få cm på hver led).
Det første trin af prøvetagningen har ikke indebåret større vanskeligheder, idet
prøvematerialet enten har kunnet udtages med ske, skovl eller greb på et passende sted i
procesforløbet, eller ved udtagning af hele affaldsposer i forbindelse med indleveringen
på anlægget. Dette trin af den praktiske prøvetagning vil derfor ikke blive berørt
nærmere.
Det andet trin af den praktiske prøvehåndtering, fremstillingen af egnet
prøvemateriale til analyselaboratoriet, har imidlertid voldt større problemer. Det
grundlæggende problem er affaldets inhomogene karakter med både våde og tørre (hhv.
frugt/grønt og emballage) samt bløde, hårde og seje komponenter (hhv. frugt/grønt,
knogler mv. samt plastposer og -folier). Det er relativt enkelt at neddele og homogenisere
vådt, blødt materiale, og der findes også slaglemøller og lignende, der kan håndtere
tørre og hårde materialer. Derimod volder blød/elastisk/deformerbar plast straks
større problemer, og der eksisterer ikke standardudstyr (af en håndterlig størrelse),
der umiddelbart er egnet til en blanding af de nævnte typer materialer.
Følgende udstyr/metoder er overvejet og/eller afprøvet i praksis:
 | Manuel nedklipning med saks |
 | Elektrisk blender |
 | Elektrisk kødhakker |
 | Kugle-/slaglemølle |
 | Havekompostkværn |
 | Knusemaskine (shredder) |
Manuel nedklipning med saks er blevet anvendt i de indledende faser af projektet, mens
der stadig ikke var identificeret egnet elektrisk eller motordrevet udstyr. Brug af saks
må betegnes som en nødløsning, der kan anvendes til små projekter eller enkeltstående
tilfælde, men som ikke er egnet til rutinebrug (dvs. et større antal prøver) da det
både er en tidskrævende og fysisk anstrengende måde at neddele prøver på.
Kugle-/slaglemøller er ikke egnede til prøver med så stort et vandindhold som
kildesorteret dagrenovation, mens udstyr baseret på hurtigt roterende knive (blendere,
havekompostkværne) ikke håndterer plastposer og lignende særlig godt. Den afprøvede
kødhakker kunne heller ikke håndtere sej plast og stoppede let til.
Inspireret af udstyret til neddeling af dagrenovation på Grindsted Biogasanlæg, en
stor shredderlignende kværn i flere trin, blev der derfor taget kontakt til leverandøren
(ARP Scandinavia i Brovst), der leverer udstyr i mange forskellige størrelser til
beslægtede formål. Den mindste model i ARPs "CS" serie af knusemaskiner,
CS 2000, havde en acceptabel størrelse (ca. 200 kg, kunne transporteres og anvendes
monteret på en almindelig trailer) og viste sig, efter en let modificering, egnet til
formålet.
Udstyrets centrale del består af to parallelle aksler, der, drevet af en kraftig 380 V
el-motor, langsomt drejer i modsat retning ind mod hinanden. Hver aksel er i hele sin
længde monteret med 14 mm brede stålskiver, hvori er udfræset skarpe tænder, der flår
såvel blødt som hårdt og sejt materiale i stykker og presser affaldet ned mellem de
modsat arbejdende skiver. I de fleste tilfælde er 2-3 passager gennem kværnen nødvendig
for at opnå tilstrækkelig findeling af blandet køkkenaffald (stykker på ca. 2-3 cm).
Den pågældende model kan neddele så meget som en fyldt standard køkkenaffaldspose ad
gangen.
På baggrund af ovenstående principielle diskussion af mulighederne for repræsentativ
prøvetagning samt den tidligere gennemgang af de danske anlæg, der foretager biologisk
behandling af husholdningsaffald (kapitel 2) kan der gives nedenstående oversigtlige
forslag til "vejledning i prøvetagning" opdelt på de 7 forskellige
anlægstyper og prøvetagningssituationer, der er identificeret:
 | Prøvetagning af slutprodukterne |
 | Prøvetagning af sigtet husholdningsaffald (hhv. tørt og vådt) |
 | Prøvetagning af sigtet husholdningsaffald med strukturmateriale |
 | Prøvetagning af usigtet, neddelt husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af usigtet, ikke-neddelt husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af delvis behandlet husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af delvis behandlet husholdningsaffald med strukturmateriale. |
Det er i det følgende antaget, at husholdningsaffald fra flere leverandører (typisk
kommuner) kan betragtes som én affaldsfraktion under forudsætning af, at kildesortering
og indsamling er foregået efter stort set ens retningslinier og procedurer. Det antages
endvidere, at det nuværende myndighedskrav om akkrediteret prøvetagning fortsat vil
være gældende.
Biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad har i perioder været drevet med separat
behandling af kildesorteret husholdningsaffald fra Aalborg kommune og der er ligeledes
enkelte komposteringsanlæg, der alene behandler kildesorteret husholdningsaffald (Vejle;
dog tilsættes lejlighedsvist aviser inden selve behandlingen). Der forventes dog også
fremover kun at være ganske få anlæg af denne kategori, da det ofte af tekniske eller
andre årsager vil være ønskeligt at sambehandle husholdningsaffaldet med andre
affaldstyper.
På disse anlæg kan prøvetagningen foretages på slutproduktet. På biogasanlægget
er slutproduktet en vandig strøm, der ikke byder på særlige prøvetagningsproblemer.
Prøven bør formentlig udtages ved sammenstikning af et antal stikprøver for at sikre et
repræsentativt indhold af tørstof i forbindelse med overpumpning af restprodukt til
lagertank eller prøven kan udtages af lagertanken inden udbringning i jordbruget.
På komposteringsanlæggene kan den nuværende prøvetagningsforeskrift for slam
(Plantedirektoratet 2000) anvendes.
A. Tørt affald
I Herning (Knudmoseværket) foretages forbehandling af husholdningsaffaldet ved
sortering på en rullesigte inden affaldet føres til biogasanlæggene. Affaldet fremstår
efter sigtningen som et relativt tørt materiale, hvor hovedparten består af organisk
materiale neddelt til mindre stykker; men hvor der også forekommer urenheder, herunder
enkelte større flager af plast.
På denne type anlæg kan prøvetagningen ske svarende til den procedure, der er
anvendt i dette projekt: 20 delprøver udtages i løbet af ca. ½ time med skovl fra
transportbåndet mellem rullesigte og container for sigtet affald. Prøverne
sammenblandes, findeles efter behov, sammenblandes atter og delprøver til
analyselaboratoriet udtages herefter ved hjælp af 4-delings princippet
(Plantedirektoratet 2000). Herved fås en prøve, der repræsenterer indholdet af nogle
få renovationsvogne og dermed formentlig også giver en rimelig repræsentation af et
større indsamlingsområde, evt. en hel kommune. En prøvetagning over flere dage vil
naturligvis give en større repræsentativitet ift. anlæggets opland, men vil kun
sjældent være praktisk gennemførlig, hvis en ekstern, akkrediteret prøvetager skal
stå for udtagningen.
Hvis anlæggene selv kunne stå for prøvetagningen (hvilket dog vil kræve en
regelændring) ville kontrolprøven kunne sammenstikkes af delprøver fra flere dage. En
forudsætning for dette er, at delprøverne kan opbevares koldt.
B. Vådt affald
P.t. findes denne affaldstype kun på biogasanlægget i Vaarst-Fjellerad, som
periodevis har været drevet med separat behandling af kildesorteret husholdningsaffald
fra Aalborg kommune. P.t. vil det altså være acceptabelt at prøvetage af slutproduktet,
som beskrevet ovenfor. Det kan dog være ønskeligt at tilføre forskellige typer
industriaffald eller at benytte ekstra kapacitet i anlægget til behandling af
landbrugsaffald. I sådanne tilfælde skal prøvetagningen ske inden sammenblandingen.
Prøvetagningen er teknisk relativt enkel idet affaldet efter fraseparering af plast og
andre urenheder i DeWasteren (som kan sidestilles med en sigtning) overføres til en
lagertank, hvor det fremstår som en tyktflydende grød. Lagertanken har omrøring og der
kan derfor uden problemer udtages en repræsentativ prøve af affaldet inden det
overføres til biogasreaktoren.
Denne situation repræsenteres af Noverens komposteringsanlæg for
husholdningsaffald i Audebo ved Holbæk. Husholdningsaffaldet indfødes i en grube,
hvortil der også tilsættes en vis mængde strukturmateriale i form af neddelt
grenaffald, halm eller lignende. Der er dog ikke tale om en kontinuert tilsætning,
hvorfor affaldet ved passage af rullesigten er noget inhomogent.
Det er p.t. ikke muligt at prøvetage det friske affald direkte fra transportbåndet
mellem rullesigten og første reaktorboks og selv om muligheden forelå ville det næppe
være et hensigtsmæssigt sted med mindre indfødningen af strukturmateriale til anlægget
ændres, så den foregår mere kontinuert end i dag. Prøvetagning må derfor ske i den
første reaktorboks ved at tage et passende antal (20 eller flere) delprøver med en
skovl, neddele, sammenblande, 4-dele osv. Prøvematerialet vil dog kunne have en alder på
op til flere dage, og vil derfor til en vis grad minde om scenariet "delvis behandlet
affald med strukturmateriale" (se nedenfor).
Nogle anlæg foreskriver så restriktiv kildesortering af husholdningsaffaldet, at
det principielt kan tilføres et biologisk behandlingsanlæg uden egentlig forsortering.
Indfødningen til selve den biologiske behandling kan da ske med eller uden forudgående
neddeling af affaldet.
Behandling af frisk modtaget, neddelt husholdningsaffald finder sted på Grindsted
Biogasanlæg, hvor affaldsposerne af papir læsses af i en grube, hvorfra de gennem bunden
passerer en grovkværn, en magnetseparator og en finkværn inden det neddelte, friske
affald sammenblandes med spildevandsslam i en tank inden det bioforgasses. Ud over
fraseparering af eventuelle metalurenheder sker der altså ingen fraktionering af affaldet
før behandling.
Prøvetagning skal finde sted inden sammenblanding med spildevandsslam, hvorfor den
hensigtsmæssigt kan foretages ved udtagning fra transportbåndet mellem neddeleren og
blandetanken. Udtagning sker på principielt samme måde som i Herning (se 3.5.2), blot er
der i Grindsted ikke sigtet nogen affaldsfraktioner fra på forhånd.
I Fredericia og på en række andre milekomposteringsanlæg indsamles
husholdningsaffald ligeledes i papirposer, som udlægges direkte i milerne lagvis sammen
med have-/parkaffald uden nogen forbehandling. Ved den jævnlige vending af milerne sker
der dels en oprivning af poserne og dels en sammenblanding med have-/parkaffaldet til et
efterhånden homogent produkt.
Som det har været anført i afsnit 3.3.7 vil en egentlig repræsentativ prøvetagning
på det indleverede husholdningsaffald inden sammenblanding med haveaffald være meget
vanskelig. Det prøvetagningsmæssigt mest hensigtsmæssige vil være, hvis en større
bunke poser, f.eks. repræsenterende én uges affald, kan udlægges i neddelt tilstand
(f.eks. ved hjælp af den grenknuser, der alligevel skal bruges til neddeling af
have-/parkaffaldet) og en række delprøver (20 eller flere) herefter udtages med skovl,
sammenblandes og 4-deles osv. Alternativt må mindst 20 hele poser udtages tilfældigt af
bunken og neddeles i en mobil kværn, sammenblandes, 4-deles osv.
På flere komposteringsanlæg er det i praksis ikke muligt at udtage prøver inden
der er sket en vis forbehandling (forkompostering). På disse anlæg er affaldsmodtagelse,
forbehandling og de første procestrin helt integreret, således at valget i realiteten
står mellem at udtage prøver direkte fra renovationsvognene eller efter større eller
mindre grad af biologisk omsætning af affaldet. Dette gælder principielt
komposteringsanlæggene i Vejle, Frederikssund (AFAV) og Audebo.
Dog er det aktuelt sådan, at anlægget i Vejle normalt udelukkende behandler
husholdningsaffald og dermed kan nøjes med at tage prøver af slutproduktet, mens
AFAVs anlæg i Frederikssund tilsætter strukturmateriale før forkomposteringen og
altså hører hjemme i kategorien "delvis behandlet husholdningaffald med
strukturmateriale" (se nedenfor). Audebo-anlægget kan med lige så stor ret siges at
tilhøre denne kategori eller kategorien "sigtet husholdningsaffald med
strukturmateriale", som gennemgås ovenfor.
I Audebo eftermodnes det reaktorkomposterede husholdningsaffald med haveaffald og i
Frederikssund tilsættes affaldet også ofte yderligere strukturmateriale i forbindelse
med milekomposteringen. For at leve op til bekendtgørelsens krav skal prøvetagningen
altså finde sted inden dette sker.
Principielt vil repræsentativ prøvetagning på denne type anlæg bedst finde sted
efter sigtningen af materialet. I Vejle og Frederikssund vil dette sige umiddelbart efter
sigtningen af det forkomposterede affald, mens man i Audebo kan tage prøverne i en af de
seks reaktorbokse. Det friskeste affald får man i den første boks, men et mere homogent
materiale i den sidste. Selve den praktiske prøvetagning kan på alle tre anlæg ske som
i dette projekt.
Anlæg af denne type omfatter AFAVs anlæg i Frederikssund og Noverens anlæg i
Audebo. I enkelte tilfælde sættes også i Vejle strukturmateriale til
husholdningsaffaldet.
Prøvetagning finder sted som ovenfor beskrevet, mens der ved beregningen af
husholdningsaffaldets indhold af DEHP og andre miljøfremmede stoffer eller tungmetaller
korrigeres for andelen af strukturmateriale og det stofbidrag, der hidrører fra dette.
Når et laboratorium modtager en prøve af kildesorteret dagrenovation vil den, selv om
den er indleveret fra et affaldsanlæg som en homogeniseret, repræsentativ prøve, i
langt de fleste tilfælde være at betragte som inhomogen i analysekemisk forstand. For at
der kan leveres et anvendeligt analyseresultat, f.eks. til myndighedernes tilsyn med
overholdelse af krav til indhold af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer, vil der
altså være behov for en yderligere bearbejdning (homogenisering) af den indleverede
prøve før den egentlige oparbejdning og analyse iværksættes.
Der har imidlertid ikke indtil nu eksisteret en forskrift for, hvorledes en sådan
homogenisering af det komplekse materiale, som en prøve af kommunal dagrenovation er,
passende kan foretages. Et væsentligt problem har især været at få neddelt urenheder
så som plastposer og andre fleksible eller elastiske plast- og gummikomponenter i en i
øvrigt temmelig våd matrix (det organiske affald)
Som en del af forprojektet til nærværende projekt (Kjølholt et al. 1999) blev der
udviklet en foreløbig metode, som nu er videreudviklet til et operationelt niveau og
dokumenteret. Metodeforskriften i sin fulde længde findes som Bilag 1 til denne rapport,
og i det følgende gives derfor kun et kort resumé af hovedprincipperne i metoden.
Det grundlæggende princip i metoden er en kraftig, indledende nedfrysning af prøven,
således at plast og lignende urenheder bliver sprøde og efterfølgende kan findeles.
Konkret iblandes prøvematerialet (2 kg) først en passende mængde udglødet kvartssand
(typisk 1-2 kg) og nedfryses derefter med flydende nitrogen (-189 °
C). Materialet er nu sprødt og kan neddeles f.eks. i en professionel elektrisk
kødhakker, der ligeledes nedkøles med flydende nitrogen under processen for at forhindre
optøning af prøven undervejs.
Der er i forbindelse med optimeringen af metoden især undersøgt følgende forhold:
 | Type af neddelingsudstyr |
 | Mængde og type af sand |
 | Dosering af flydende nitrogen |
 | Prøvemængde. |
Det homogeniserede materiale kan herefter oparbejdes på forskellig vis afhængigt af,
hvilke analyseparametre, der skal bestemmes. Analyseresultatet korrigeres til sidst for
mængden af tilsat kvartssand.
Den eller de metoder, der vælges til oparbejdning/ekstraktion af en given prøve
afhænger dels af prøvens karakter og dels af, hvilke analyseparametre, der skal
undersøges. Der er f.eks. således stor forskel på, om der er tale om en vandprøve
eller en affaldsprøve og om prøven skal analyseres for indhold af tungmetaller eller for
organiske miljøfremmede stoffer. I forbindelse med nærværende projekt er der
naturligvis tale om (homogeniserede) prøver af kildesorteret dagrenovation og med hensyn
til analyseparametre er der fokuseret på DEHP som repræsentant for de organiske
miljøfremmede stoffer.
Der er i et par nyere undersøgelser konstateret stigninger i indholdet af DEHP i faste
og flydende gødningsprodukter ved kompostering og bioforgasning af kildesorteret
dagrenovation, der ligger ud over, hvad den generelle tørstofreduktion i forbindelse med
processerne kan forklare (Miljøstyrelsen 1998; Energistyrelsen 1999; Miljøstyrelsen
2000).
I de pågældende undersøgelser er DEHP blevet undersøgt med den metode, der
anbefales af Miljøstyrelsen ved analyse af spildevandsslam. Denne metode er imidlertid
ikke dokumenteret på ubehandlet eller delvis behandlet dagrenovation, og det kan derfor
ikke på forhånd udelukkes at det observerede fænomen helt eller delvis skyldes, at den
benyttede oparbejdnings-/ekstraktionsmetode ikke er kvantitativ når der arbejdes med
andre matricer end spildevandsslam.
Der er derfor udført en sammenlignende undersøgelse af forskellige metoders
effektivitet til at ekstrahere DEHP fra prøver af kildesorteret dagrenovation:
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (basisk) - MST's metode til slam |
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (sur) - MILJØ-KEMI's generelle metode til sure og
neutrale miljøfremmede stoffer |
 | Forsæbning i 2 timer med methanolisk KOH + ekstraktion med dichlormethan |
 | Reflux i 2 timer med dichlormethan |
 | Reflux i 8 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 3 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 21 timer med dichlormethan |
Som prøvemateriale blev benyttet dagrenovation indsamlet hos I/S AFAV i Frederikssund.
I Bilag 2 findes en nærmere beskrivelse af de benyttede metoder og opnåede resultater. I
tabel 4.1 er de væsentligste resultater angivet.
Tabel 4.1
Resultater af forskellige ekstraktionstest for DEHP i dagrenovation
Metode |
DEHP-indhold
(mg/kg TS) |
Gennemsnit |
analyse 1 |
analyse 2 |
analyse 3 |
± SD* |
Basisk ekstraktion, 2 timer
(MST metode)
Sur ekstraktion, 2 timer
Forsæbning, 2 timer
Reflux, 2 timer
Reflux, 8 timer
Soxhlet, 3 timer
Soxhlet, 21 timer |
6,9
7,6
< 0,2
5,2
6,0
2,3
5,5 |
7,3
7,2
< 0,2
5,9
7,3
3,6
4,1 |
6,4
5,9
< 0,2
3,6
-
-
6,5 |
6,9 ± 0,45
6,9 ± 0,89
< 0,2
4,9 ± 1,2
6,7
3,0
5,4 ± 1,2 |
* SD = Standard Deviation (standardafvigelse)
Det fremgår af tabel 4.1, at ingen metode gav et større ekstraktionsudbytte eller
mere ensartede resultater end MST-metoden til spildevandsslam, hvorfor det blev valgt at
fortsætte med denne metode til det videre undersøgelsesprogram. Det anses for
usandsynligt, at andre metoder end de afprøvede skulle resultere i væsentligt forbedret
ekstraktion af DEHP.
Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at det observerede fænomen med stærkt
forøget DEHP-indhold i biogasrestprodukter ikke kan begrundes ud fra den anvendte
ekstraktionsmetode. Man bemærker i øvrigt, at en meget kraftig oplukningsmetode som
forsæbning øjensynligt medfører næsten total nedbrydning af DEHP.
For yderligere at dokumentere den valgte homogeniserings-, ekstraktions- og
analysemetode for DEHP i affald blev medio juli 2000 indsamlet prøver fra tre
komposteringsanlæg med forskellige oplande, indsamlingsordninger og
forbehandlingsmetoder, der vurderedes rimeligt at kunne afspejle variationsbredden i det
organiske husholdningsaffald, der behandles biologisk i Danmark:
 | AFAV (Frederikssund): Meget inhomogen prøve indeholdende fødevarer og andet biologisk
materiale samt mange rester af plast- og papir/pap-emballage. |
 | Noveren (Audebo/Holbæk): Relativt inhomogen prøve med vegetabilsk materiale, plast,
papir/pap og enkelte sten. |
 | KAVO (Høng): Homogen prøve indeholdende primært plantemateriale samt få stykker af
plast og papir/pap/stof. |
Ud over standard ekstraktionstiden på 2 timer blev der også anvendt en udvidet
ekstraktionstid for DEHP på 16 timer.
Med henblik på en vurdering af homogeniseringsmetodens egnethed også over for andre
stoffer end DEHP blev prøverne desuden analyseret for indhold af metallerne bly, cadmium,
chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink.
Alle analyser blev udført som 4-dobbelt bestemmelse, dog blev der kun foretaget
enkeltbestemmelse af kviksølv. Metoder og resultater er beskrevet i detaljer i Bilag 2,
mens de væsentligste resultater er angivet i tabel 4.2 (DEHP) og 4.3 (metaller).
Tabel 4.2
Resultater af dokumentationstest for homogeniserings- og analysemetode for
DEHP. DEHP-indhold angivet i mg/kg TS.
Anlæg |
DEHP
v. 2 timers ekstraktion |
DEHP
v. 16 timers ekstraktion |
Gennemsnit |
RSD*
(%) |
Gennemsnit |
RSD*
(%) |
AFAV |
2,4 |
5,4 |
3,0 |
10 |
Noveren |
22 |
25 |
20 |
27 |
KAVO |
1,9 |
30 |
3,6 |
28 |
* RSD = Relative Standard Deviation (relativ standardafvigelse).
Tabel 4.3
Resultater af dokumentationstest for homogeniserings- og analysemetode for
metaller. Indholdet i prøverne er angivet i mg/kg TS.
Metal |
AFAV |
Noveren* |
KAVO |
Gnst. |
RSD% |
Gnst. |
RSD% |
Gnst. |
RSD% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Nikkel
Zink |
<9
0,090
33
15
8,1
44 |
-
12
15
17
17
15 |
16
0,13
35
58
10
83 |
18
15
16
21
12
16 |
33
1,6
48
100
10
340 |
9,4
13
11
14
12
8,5 |
* |
Gennemsnittene og RSD for kobber, nikkel og zink på Noveren-prøverne er baseret på kun
3 prøver idet et outlier-resultat på prøve 4 er trukket ud af beregningen. Samtlige
resultater findes i Bilag 2. |
Ved lave DEHP-indhold ser der således ud til at være nogen sammenhæng mellem
ekstraktionstid og målt DEHP-indhold, mens dette ikke gør sig gældende ved højere
DEHP-indhold. Den korte ekstraktionstid vurderes derfor at være acceptabel, da det
vigtigste er kontrollen med prøver, der har høje indhold af DEHP.
Spredningen på DEHP-resultaterne må betegnes som acceptabel for et så inhomogent
materiale som (kildesorteret) husholdningsaffald. Også for metalanalyserne må den
opnåede præcision betegnes som acceptabel.
Sammenfattende konkluderes det, at den udviklede homogeniseringsmetode giver acceptable
resultater for både de miljøfremmede stoffer og metaller, der skal kontrolleres i
forbindelse med anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
Et forslag til procedure for homogenisering af husholdningsaffaldsprøver, som skal
analyseres for indhold af miljøfremmede stoffer (og evt. tungmetaller) er udarbejdet på
grundlag af de i det foregående beskrevne forsøg. Forslaget er udarbejdet af MIljø-Kemi
A/S, der har udført forsøgsarbejdet. Hovedprincipperne i proceduren skitseres herunder,
mens detaljer kan findes i Bilag 1 og 2.
Homogenisering af kildesorteret husholdningsaffald og beslægtede affaldstyper
Homogeniseringsproceduren for husholdningaffald bygger grundlæggende på en kraftig,
indledende nedfrysning af prøvematerialet, således at plast og lignende urenheder bliver
sprøde og efterfølgende kan findeles. Konkret iblandes prøvematerialet (ca. 2 kg)
først en passende mængde udglødet kvartssand (typisk 50-100% af prøvemængden) og
nedfryses derefter med flydende nitrogen (-189 ° C).
Materialet er nu sprødt og kan neddeles f.eks. i en professionel elektrisk kødhakker,
der ligeledes nedkøles med flydende nitrogen under processen for at forhindre optøning
af prøven undervejs.
Videre oparbejdning og kemisk analyse
Det homogeniserede materiale kan herefter oparbejdes på forskellig vis afhængigt af,
hvilke analyseparametre, der skal bestemmes. Med hensyn til prøveekstraktion og analyse
for DEHP foreslås det at anvende den metode, som Miljøstyrelsen anbefaler ved analyse af
slamprøver.
Analyseresultatet korrigeres til sidst for mængden af det kvartssand, der blev tilsat
i forbindelse med prøvehomogeniseringen.
For at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og niveauet af DEHP i
kildesorteret husholdningsaffald er der gennemført et prøvetagnings- og analyseprogram
på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk affaldsbehandling.
Undersøgelsesprogrammet er nærmere beskrevet i afsnit 5.1, resultaterne kan findes i
afsnit 5.2 og afsnit 5.3 indeholder en diskussion heraf.
Undersøgelsesprogrammet har bestået i 3 prøvetagningsrunder af organisk
husholdningsaffald på 6 anlæg spredt ud over Danmark. De seks anlæg blev udvalgt på
baggrund af viden fra tidligere opgaver suppleret med oplysninger fra et spørgeskema, der
blev udsendt i foråret 2000 som en del af dette projekt.
Anlæggene blev udvalgt, således at der forventedes at være to anlæg i hver af
følgende tre grupper, der blev defineret ud fra kravene til kvalitet og emballering af
det indkommende husholdningsaffald og afspejler det relevante spektrum af danske anlæg ud
fra dette kriterie:
- Anlæg, der kun modtager kildesorteret vegetabilsk affald i udleverede
køkkenaffaldsposer af papir: Grindsted Biogasanlæg og Fredericia Komposteringsanlæg
- Anlæg, der modtager kildesorteret organisk affald i udleverede eller specificerede
køkkenaffaldsposer af plast. Bleer o.lign. accepteres ikke som organisk affald:
Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg og Vejle Komposteringsanlæg
- Anlæg, der modtager kildesorteret organisk affald uden særlige krav til de poser, der
anvendes. Bleer o.lign. kan indgå i affaldet: Studsgård Biogasanlæg (Knudmoseværket)
og AFAV Komposteringsanlæg (Frederikssund).
Affaldsprøverne blev taget på følgende punkter i anlæggene:
 | Grindsted: Nyligt indleveret affald udtaget med skovl gennem lem på transportbånd
mellem affaldsneddeler og mellemtank. |
 | Fredericia: Udtagning af hele papiraffaldsposer fra dynge af husholdningsaffald
indleveret inden for de seneste 1-2 uger. |
 | Vaarst-Fjellerad (Ålborg): Homogeniseret affald indleveret på anlægget 1-2 dage inden
prøvetagning og udtaget direkte i flaske fra mellemtank mellem DeWaster og biogasreaktor. |
 | Vejle: Forkomposteret (1 døgn), sigtet affald udtaget med skovl fra dynge, hvor
transportbånd læsser af til milekompostering på overdækket areal. |
 | Studsgård (Knudmoseværket, Herning): Nyligt indleveret, sigtet affald udtaget med
skovl fra transportbånd efter rullesigten, men før opbevaringscontaineren for sigtet,
organisk affald. |
 | AFAV (Frederikssund): Forkomposteret (2-3 døgn), sigtet affald udtaget med skovl fra
dynge, hvor transportbånd for sigtet, forkomposteret affald læsser af til
milekompostering. |
Prøvetagningen foregik på 5 af de 6 anlæg ved, at der på det valgte
prøvetagningspunkt blev udtaget 20 delprøver (skovlfulde eller hele poser), der
efterfølgende blev blandet grundigt sammen i en balje. Samleprøven blev derefter neddelt
ved hjælp af det udstyr, der er beskrevet nærmere i afsnit 3.4; ARPs Model CS
2000. Hver prøve blev neddelt indtil passende finhed af materialet var opnået (dvs. en
størrelse på 2-3 cm), typisk efter 3 passager gennem kværnen.
Efter neddeling blev samleprøven atter blandet og 2 delprøver à ca. 1,5 kg blev
fremstillet efter 4-delingsprincippet, som beskrevet i den gældende forskrift for
akkrediteret prøvetagning af slam mv. (Plantedirektoratet 2000). Delprøverne blev
herefter overført til Rilsanposer og opbevaret i termokasser indtil indlevering på
laboratoriet.
Undtaget fra ovennævnte procedure var prøverne fra Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg, der
mere har karakter af en grød, og som allerede i DeWasteren opnår en tilstrækkkelig grad
af sammenblanding og homogenisering. Prøver fra dette anlæg blev opsamlet direkte i 1
liter glasflasker (2 stk. per prøve).
De tre runder af affaldsprøvetagning foregik i oktober og november 2000, nærmere
bestemt i ugerne 41, 43 og 45. På grund af driftproblemer på Vaarst-Fjellerad
Biogasanlæg i prøvetagningsperioden pga. indkøring af nyt DeWaster-udstyr kunne der kun
udtages to prøver fra dette anlæg. Disse prøver blev taget i uge 40 og primo uge 48.
På Vejle og AFAV blev der tillige udtaget prøver fra kompostmilerne efter 2 ugers
kompostering af det affald, hvoraf der blev taget prøver, dvs. i ugerne 43, 45 og 47.
På Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg blev taget prøver fra udgang af reaktortank for
dagrenovation på samme tidspunkt som affaldsprøverne blev taget. På grund af den lange
opholdstid (p.t. ca. 100 dage) i reaktoren gav det ingen mening at tidsforskyde de to
prøvetagninger.
På øvrige anlæg blev det skønnet irrelevant at tage sådanne prøver pga. stor
opblanding og "fortynding" med andre affaldstyper.
Som en udløber af overvejelserne om muligheder for gennemførelse af repræsentativ
prøvetagning (se kapitel 3) blev det besluttet at foretage en undersøgelse af indholdet
af DEHP og andre miljøfremmede stoffer samt tungmetaller i et mindre antal materialer,
der er almindeligt anvendte som strukturmaterialer ved biologisk affaldsbehandling
(primært kompostering), dvs. have-/parkaffald, halm, aviser og tryksager.
Undersøgelsesprogrammet omfattede følgende:
 | Have-/parkaffald, i alt 4 samleprøver fra komposteringsanlæg repræsenterende såvel
formodet højere som mindre belastede områder: RGS 90 (København), Nymølle (Københavns
omegnskommuner), Audebo (Nordvestsjællandske kommuner) og Skårup (Skanderborg og omegn). |
 | Halm, i alt 2 prøver fra hhv. en sjællandsk og en jysk lokalitet. |
 | Aviser, 2 blandprøver, hver sammensat af forskellige aviser |
 | Reklametryksager, 2 blandprøver, hver sammensat af forskellige tryksager. |
Den formodet mest belastede prøve fra hver materialekategori blev analyseret for både
miljøfremmede stoffer (de 4 slamstoffer, dog ikke LAS, som ikke anses for relevant) og
tungmetaller (As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn), mens analyseprogrammet for de
efterfølgende prøver blev reduceret til de analyseparametre, for hvilke der i første
prøve var observeret et niveau højere end eller lig 25% af grænse- eller
afskæringsværdien for det pågældende stof.
En nøjere beskrivelse af metoder og resultater findes i Bilag 3.
De indsamlede affaldsprøver er analyseret af Miljø-Kemi A/S ved hjælp den
tidligere beskrevne, nyudviklede homogeniseringsmetode (afsnit 4.1) og efterfølgende
ekstraktion og analyse i overensstemmelse med Miljøstyrelsens slamanalysemetode, der blev
eftervist at være egnet til formålet (afsnit 4.2). Dog gennemgik prøverne fra
Vaarst-Fjellerad, på grund af deres homogene og flydende karakter, ikke
homogeniseringsproceduren.
Resultaterne for de enkelte prøver på hvert anlæg er angivet i nedenstående to
tabeller, hvor tabel 5.1 viser resultaterne for det indkommende (i nogle tilfælde også
forbehandlede) husholdningsaffald, mens der i tabel 5.2 for tre anlæg (AFAV, Vejle og
Vaarst-Fjellerad) foretages en sammenligning mellem DEHP-indholdet i det indkommende
affald og det delvis komposterede eller helt bioforgassede gødningsprodukt.
Tabel 5.1
DEHP i indkommende dagrenovation på udvalgte biogas- og komposteringsanlæg
Anlæg |
Prøvetagning
(uge nr., 2000) |
DEHP
mg/kg tørstof |
Grindsted |
uge 41
uge 43
uge 45 |
64
11
7,0 |
Fredericia |
uge 41
uge 43
uge 45 |
24
6,6
14 |
Vaarst-Fjellerad (Ålborg) |
uge 40
uge 48 |
25
24 |
Vejle |
uge 41
uge 43
uge 45 |
39
74
120 |
Studsgård (Herning) |
uge 41
uge 43
uge 45 |
35
10
10 |
AFAV (Frederikssund) |
uge 41
uge 43
uge 45 |
110
51
56 |
Der skal knyttes nogle få bemærkninger til resultaterne i tabel 5.1: Den første
prøve fra Grindsted fremstod visuelt som markant anderledes end de to næste prøver ved
at have et langt højere indhold af fejlsorteringer så som plast og papir. Tidligere
prøver taget på Grindsted biogasanlæg (i forbindelse med forundersøgelsen) har visuelt
fremstået som prøve 2 og 3 og har haft tilsvarende lave indhold af DEHP og det vurderes
derfor, at DEHP-indholdet i prøve 1 ligger væsentligt over gennemsnittet for dette
anlæg.
På Knudmoseværket i Herning var der driftstop på anlægget under første
prøvetagning. Der blev derfor udtaget 20 hele affaldsposer, som fik frasorteret en del af
fejlsorteringerne indtil et skønnet gennemsnitligt niveau efter rullesigtning.
Blandprøven blev fremstillet ud fra det manipulerede materiale. Der kan muligvis være
skønnet galt med hensyn til, hvor meget materiale, der skulle frasorteres for at opnå en
"gennemsnitlig" prøve.
Efter en nærmere gennemgang af sorteringsvejledningerne fra oplandskommunerne til
Studsgård/Knudmoseværket ser det i øvrigt ud til, at dette anlæg generelt burde
betragtes som et kategori 2-anlæg (jf. afsnit 5.1). Dog er der jævnligt modtaget affald
fra andre end de sædvanlige oplandskommuner. Angiveligt har noget af dette affald ofte
haft en betydeligt ringere kvalitet end resten, hvorfor det har måttet frasorteres og
sendes til forbrænding.
Tabel 5.2
Sammenligning af DEHP i indkommende dagrenovation med koncentrationerne efter
hhv. milekompostering i 2 uger (AFAV og Vejle) og bioforgasning m. opholdstid 100 dage
(Vaarst-Fjellerad).
Anlæg /Prøvested: |
Prøvetagning
(uge nr., 2000) |
DEHP
mg/kg tørstof |
AFAV, ind |
uge 41
uge 43
uge 45 |
110
51
56 |
AFAV, 2-ugers mile |
uge 41 + 2
uge 43 + 2
uge 45 + 2 |
64
66
50 |
Vejle, ind |
uge 41
uge 43
uge 45 |
39
74
120 |
Vejle, 2-ugers mile |
uge 41 + 2
uge 43 + 2
uge 45 + 2 |
43*
36
51 |
Vaarst-Fjellerad, ind |
uge 40
uge 48 |
25
24 |
Vaarst-Fjellerad, ud |
uge 40
uge 48 |
230
350 |
* |
Ved en første analyse blev fundet et indhold på 880 mg/kg. Dette resultat måtte dog
tilskrives en højkoncentreret punktforurening, hvorfor der blev foretaget en re-analyse
på en anden fraktion af prøvematerialet. Denne gav altså resultatet 43 mg/kg. |
Med hensyn til resultaterne i tabel 5.2 bemærkes det, at "ind"-prøverne fra
AFAV og Vejle repræsenterer affald, der har gennemgået en vis, biologisk forbehandling,
mens "ind"-prøverne fra Vaarst-Fjellerad er friske.
Der bemærkes en meget stor stigning (gennemsnitligt 11,8 gange) i DEHP-indholdet på
tørstofbasis fra "ind" til "ud" på prøverne fra Vaarst-Fjellerad.
"Ud"-prøverne repræsenterer det bioforgassede affald efter ca. 100 dages
opholdstid under anaerobe forhold i reaktortanken. DEHP nedbrydes meget langsomt under
disse betingelser og bindes i øvrigt i meget stor udstrækning til partikler af organisk
stof. Der er en stor forskel på tørstofindholdet i "ind"- og
"ud"-prøverne, en forskel, der kan forklare en del af den observerede stigning.
Således er der i "ind"-prøverne hhv. 19,5% og 23,2% tørstof, mens
tørstofindholdet i "ud-prøverne" kun er hhv. 3,7% og 3,5%. Bruger man
gennemsnitsværdierne til at beregne reduktionen i tørstofindhold får man en reduktion
på 5,9 gange. Stadig resterer der altså en faktor 2 at forklare på den observerede
stigning fra "ind" til "ud".
Resultaterne af første analyserunde, dvs. fuldt analyseprogram, for de fire typer
af strukturmaterialer fremgår af tabel 5.3, mens resultaterne for de parametre, der blev
analyseret i alle prøver er sammenfattet i tabel 5.4.
Tabel 5.3
Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i fire typer af strukturmaterialer;
have-/parkaffald, halm, aviser og reklametryksager. Indhold angivet i mg/kg tørstof (TS).
"<xx" angiver, at et eventuelt indhold ligger under detektionsgrænsen
"xx".
Parameter |
Grænse-/
afskærings-
værdi |
Have/park affald |
Halm |
Aviser |
Reklamer |
SPAH
DEHP
NPE |
3
50
30/10* |
1,5
0,65
<0,60 |
<0,18
0,50
<0,60 |
0,35
1,2
0,95 |
0,52
0,60
1,7 |
Arsen
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink |
25**
120
0,8
100
1000
0,8
30
4000 |
0,78
13
<0,20
5,0
9,2
0,067
1,8
65 |
<0,50
<2,0
<0,20
<1,0
4,0
0,0075
<1,0
6,8 |
0,59
<2,0
<0,20
<1,0
13
0,0075
<1,0
3,8 |
22
6,7
<0,20
15
24
0,018
4,7
33 |
Total-P |
- |
1100 |
680 |
<320 |
<320 |
% Tørstof |
- |
54 |
86 |
93 |
96 |
* |
P.t. 30 mg/kg TS. Nedsættes til 10 mg/kg TS per 1. juli 2002. |
** |
Gælder kun for privat havebrug. |
Det fremgår af tabel 5.3, at indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i de
indledningsvist undersøgte strukturmaterialer generelt var lavt, dvs. mindre end 25% af
den grænse- eller afskæringsværdi for det pågældende stof, der gælder for slam og
kompost til anvendelse som gødningsprodukt. Totalt set må reklamer betegnes som den mest
belastede prøvetype. Det var dog kun arsen i denne prøvetype samt S
PAH i have-/parkaffald, der overskred 25%-kriteriet, der var valgt som kriterium for at
reducere antallet af analyseparametre i de efterfølgende prøver.
Det var på forhånd besluttet under alle omstændigheder at analysere alle prøver for
DEHP og cadmium, der tidligere har vist sig at være kritiske parametre i forhold til
udnyttelse af affaldsprodukter på landbrugsjord (Miljøstyrelsen 1998).
Sammenfattende resultater for disse to stoffer samt PAH i have-/parkaffald og arsen i
reklamer er vist i tabel 5.4. I de tilfælde, hvor enkeltværdier har ligget under
detektionsgrænsen for et givet stof, er detektionsgrænsen blevet anvendt ved beregningen
af gennemsnit og standardafvigelse. Det drejer sig kun om cadmium, hvor indholdet i 3 ud
af 4 have-/parkaffaldsprøver og 1 ud af 2 halmprøver lå under detektionsgrænsen på
0,2 mg/kg TS.
Tabel 5.4
Gennemsnitsværdier og standardafvigelser for DEHP og Cadmium i fire
strukturmaterialer samt for PAH i have-/parkaffald og arsen i reklamer. Alle værdier er
angivet i mg/kg tørstof (TS).
Parameter |
Grænse-/
afskærings-
værdi |
Have/park affald |
Halm |
Aviser |
Reklamer |
SPAH
DEHP |
3
50 |
0,92 ±
0,76
0,79 ± 0,48 |
-
0,57 ± 0,07 |
-
0,70 ± 0,50 |
-
1,2 ± 0,60 |
Arsen
Cadmium |
25
0,8 |
-
0,22 ± 0,03* |
-
0,22 ± 0,02* |
-
<0,2 |
25 ±
2,5
<0,2 |
* |
For have/parkaffald havde kun 1 ud af 4 prøver et indhold af cadmium, der var større end
detektionsgrænsen på 0,2 mg/kg. For halm var det 1 ud af 2 prøver. |
De fundne værdier kan benyttes som udgangspunkt for at fastsætte standardværdier for
indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i strukturmaterialer. Sådanne
standardværdier kan benyttes til at korrigere målinger af husholdningsaffald med indhold
af strukturmaterialer for bidraget, der hidrører fra strukturmaterialerne. Det foreslås,
at man som korrektionsværdi benytter gennemsnitsværdien plus standardafvigelsen, dvs. i
tilfældet PAH i have-/parkaffald (jf. tabel 5.4) en værdi på 1,7 mg/kg TS.
I tilfældet cadmium foreslås det generelt at anvende værdien 0,25 mg/kg som
standardværdi medmindre det i det konkrete kan påvises, at det benyttede
strukturmateriale har et lavere indhold.
Hvis der ønskes benyttet strukturmaterialer, der ikke kan henføres til en de fire
undersøgte kategorier bør der indledningsvis foretages en akkrediteret bestemmelse af
materialets indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Først derefter bør det
pågældende materiale kunne "godkendes" som strukturmateriale, dvs. et
materiale for hvilket det tillades at benytte en standard korrektionsfaktor i stedet for
konkrete analyser i forbindelse med hver kontrol af affalds-/produktkvalitet.
De undersøgte seks anlæg blev som anført i afsnit 5.1 udvalgt ud fra en vis
forhåndsviden om anlæggene i kombination med nogle kriterier med hensyn til den krævede
sortering og kvalitet af det indkommende affald, således at de burde fordele sig i tre
kategorier ("god", "mellem" og "dårlig") med to anlæg i
hver:
"God": Grindsted og Fredericia
"Mellem": Vaarst-Fjellerad og Vejle
"Dårlig": Studsgård (Herning) og AFAV (Frederikssund)
Prøvetagnings- og analyseprogrammet blev herefter gennemført for at undersøge om
forskellene i kravene til det indleverede affald også ville afspejle sig i
affaldskvaliteten med hensyn til indhold af DEHP.
Prøverne blev udtaget på de punkter i anlæggene, hvor der kunne tages en rimelig
repræsentativ prøve af husholdningsaffaldet før sammenblanding med (væsentlige
mængder af) andet affald. Dette indebar, at det ikke alle steder var frisk affald, der
blev prøvetaget.
På de forventet to "gode" anlæg, Grindsted og Fredericia kunne der tages
prøver af frisk affald på de valgte prøvetagningspunkter. DEHP-indholdet i affaldet
viste sig, med en enkelt undtagelse, at være lavt i prøverne fra begge anlæg. En af
prøverne fra Grindsted havde et betydeligt forhøjet indhold af DEHP, men affaldet havde
ved den lejlighed også visuelt en kvalitet, der afveg klart fra det sædvanlige for dette
anlæg (og fra sorteringsvejledningens krav). Det kan derfor formodentlig ikke i praksis
helt undgås, at der, selv på "gode" anlæg, af og til forekommer dårligt
sorteret affald, der fører til væsentligt forhøjede niveauer af DEHP.
Prøverne fra de to formodede "mellem"-anlæg, Vaarst-Fjellerad og Vejle
afveg betydeligt mht. DEHP. Prøverne fra førstnævnte havde ved begge prøvetagninger
relativt lavt indhold af DEHP (24-25 mg/kg TS), mens DEHP-niveauet på Vejle-anlægget kun
i den første prøve var acceptabelt lavt og ved sidste prøvetagning var meget højt (120
mg/kg TS). Det skal bemærkes, at prøvematerialet fra de to anlæg var meget forskelligt,
hhv. en grød fremstillet af frisk affald (Vaarst-Fjellerad) og et mere tørt, men
biologisk mere omsat produkt (Vejle). Ud fra en visuel bedømmelse af affaldet i Vejle
vurderes det, at den reelle affaldssortering i forbindelse med dette anlæg ikke lever op
til forskrifterne i vejledningen og anlægget hører dermed muligvis snarere hjemme i den
laveste kategori.
DEHP-indholdet i prøverne fra de to anlæg med formodet dårligst affaldssortering,
Studsgård (Herning) og AFAV (Frederikssund), var ligeledes meget forskellige.
Herning-prøverne lå pænt lavt, mens AFAV-prøverne lå højt, dvs. alle på den
forkerte side af den gældende afskæringsværdi. Herning-prøverne repræsenterede frisk
affald, mens AFAV-prøverne bestod af delvis omsat (forkomposteret) affald.
Herning-anlægget repræsenterer sandsynligvis snarere "mellem"-gruppen af
anlæg end den "dårlige" gruppe, dog med forbehold for udefra kommende prøver.
Der er grund til at tro, at det observerede DEHP-niveau i prøverne fra Vejle og AFAV
ville have været lavere, hvis prøvematerialet havde bestået af frisk affald i stedet
for forkomposteret affald. Dette skyldes, at forkomposteringen indebærer en direkte
kontakt mellem det våde, organiske affald og DEHP-holdige fejlsorteringer ved let
forhøjet temperatur, hvilket vil give anledning til større afgivelse til den organiske
fraktion. Desuden er der muligvis begrænset adgang til ilt i tromlen, hvilket vil
forhindre nedbrydning af DEHP under forkomposteringen (men tillade en vis nedbrydning af
andet organisk materiale). Det er dog ikke for nærværende muligt at sige, hvor stor en
stigning i DEHP-indhold disse to forhold kan bevirke i forhold til måling på frisk
affald.
Hvis den visuelle oplevelse af affaldssorteringen lægges til grund for en bedømmelse
af affaldskvaliteten snarere end de formelle krav til sorteringen bør Vejle og Studsgård
(Herning) altså byttes om, således at Vejle placeres i kategori 3, mens Studsgård
placeres i kategori 2. Det kan endvidere overvejes at udelade den første prøve fra
Grindsted af bedømmelsen.
Tabel 5.5
DEHP-indhold i husholdningsaffald som funktion af kvalitet af
affaldssortering (visuelt bedømt).
Anlæg |
Kategori* |
DEHP-indhold (mg/kg
TS) |
Gennemsnit |
Interval |
Grindsted
Fredericia |
1
1 |
27
(9)**
15 |
7,0-64
(7,0-11)**
6,6-24 |
Vaarst-Fjellerad
Studsgård |
2
2 |
25
18 |
24-25
10-35 |
Vejle
AFAV |
3
3 |
78
72 |
39-120
51-110 |
* |
1: God 2: Mellem 3: Dårlig |
** |
Resultatet af første prøvetagning (64 mg/kg) udeladt. |
I tabel 5.5 er anlæggene stillet op efter dette princip for at illustrere
sammenhængen mellem affaldssortering og DEHP-niveau, som den er kommet til udtryk ved
prøvetagningen i dette projekt. Det fremgår af tabellen, at det gennemsnitlige
DEHP-niveau i de to bedste kategorier har en pæn margin til den gældende
afskæringsværdi på 50 mg/kg TS, og at kun 1 prøve ud af 11 fra de fire bedste anlæg
overskrider afskæringsværdien. Det forekommer således realistisk at forvente, at
husholdningsaffald, der ønskes behandlet biologisk, i almindelighed vil kunne bringes til
at overholde slambekendtgørelsens kravværdi for DEHP.
Det skal dog bemærkes, at der formentlig altid, dvs. også i de gode affaldstyper, af
og til vil forekomme punktforureninger, der kan give anledning til værdier, der er
signifikant højere end gennemsnittet.
I forbindelse med planlægningen af det undersøgelsesprogram for DEHP i
husholdningsaffald, der er beskrevet i det foregående, har der været indhentet
oplysninger fra de forskellige anlæg om indretning og drift såvel som de gældende
sorteringsforskrifter og indsamlingsordninger.
Det fremgår af disse oplysninger når de sammenholdes med resultaterne af
undersøgelsen (afsnit 5.3.1 samt tabel 5.5), at sorteringsvejledningerne i sig selv må
betegnes som gode nok, hvis de overholdes.
Følgende fraktioner kan accepteres i husholdningsaffald til biologisk
affaldsbehandling på centrale anlæg (animalske produkter og madrester bør af andre
årsager undgås ved hjemme- og milekompostering):
 | Alle animalske og vegetabilske madvarer og -rester uden emballage |
 | Ben fra kød, fjerkræ og fisk |
 | Æggeskaller |
 | Kaffegrums og teblade med filtre |
 | Aftørringspapir (køkkenruller o.lign.) |
 | Afskårne blomster |
Bleer, engangsklude o.lign. bør ikke accepteres ligesom emballager o.lign. i kulørt
papir og pap (som tillige ofte har en overfladecoatning) bør betragtes som restaffald
(til forbrænding eller genanvendelse).
Med hensyn til affaldsposer til det kildesorterede, organiske husholdningsaffald bør
plastindkøbsposer fra supermarkeder o.lign. ikke accepteres og også plastaffaldssække
bør undgås. Det optimale vil være køkkenaffaldsposer i bionedbrydeligt papir,
sekundært kan der benyttes køkkenaffaldsposer i plast af en nærmere foreskreven
kvalitet (bør formentlig udleveres). Brune papiraffaldssække til opbevaring af
køkkenaffaldsposerne kan accepteres.
Mens de eksisterende vejledninger til hussstandene i kildesortering af affald således
gennemgående må anses for tilstrækkelige i forhold til opnåelse af et fornuftigt, lavt
niveau af DEHP, er der betydelig forskel fra kommune til kommune på, i hvor høj grad
vejledningerne i realiteten efterleves. Desuden opleves der generelt en bedre efterlevelse
i villaområder end i kvarterer med etageboliger.
Det er således vigtigt, at der på forskellig måde følges op på de udsendte
vejledninger. Dette kan dels ske ved jævnlige informationskampagner for at "holde
folk til ilden", men derudover kan der være behov for at skride konkret ind over for
dårlig sortering, f.eks. ved uddeling af advarsler, der kan følges op af at undlade
afhentning, forhøje afhentningsafgiften el. lign. Sådanne opfølgende tiltag kendes fra
Grindsted Kommune, hvor de har vist sig at have god effekt.
Hvad angår betydningen af typen af indsamlingsordning er der indikationer på, at
kontakttiden mellem den organiske fraktion af husholdningaffaldet og eventuelle
DEHP-holdige fejlsorteringer har betydning for graden af afsmitning af DEHP fra
fejlsorterede emner til det organiske affald. Af denne årsag vil ugentlige indsamlinger
af affald være at foretrække frem for indsamlinger med 2-ugers intervaller, som det er
tilfældet mange steder i dag.
Da det næppe kan undgås, at der ret jævnligt optræder fejlsorteringer i det
materiale, der modtages til biologisk behandling anbefales det at etablere
forbehandlingsudstyr på behandlingsanlæggene, der kan frasortere de væsentligste
urenheder inden den biologiske affaldsbehandling påbegyndes. Derved kan
afsmitning til den organiske fraktion minimeres.
Der findes to hovedtyper af biologisk behandling for kildesorteret husholdningsaffald
(dvs. kildesorteret, organisk dagrenovation) i Danmark; ved bioforgasning eller ved
kompostering. Mens en del komposteringsanlæg i en årrække har behandlet organisk
husholdningsaffald, er det kun et meget begrænset antal biogasanlæg, der indtil nu har
benyttet denne affaldstype som en del af deres råmateriale.
De biologiske behandlingsanlægs andel af det samlede volumen af organisk
husholdningaffald, der årligt produceres i Danmark må betegnes som ret beskeden, dvs.
klart under 10% af den organiske fraktion af dagrenovationen.
Trods det, at der kun findes to hovedtyper af biologiske behandlingsprocesser og
sammenlagt højst 20 danske anlæg, der udfører dem, er der alligevel en betydelig
spændvidde i teknologi, praktisk indretning og drift (herunder hvilke typer affald, der
behandles) anlæggene imellem.
I relation til denne rapports emne, nemlig prøvetagning og karakterisering af
husholdningsaffald med hensyn til DEHP og andre miljøfremmede stoffer og tungmetaller,
har det således været nødvendigt at definere syv kombinationer af anlægsindretning og
affaldstyper for at dække mulighederne i en kontrolsammenhæng.
Det grundlæggende formål med at kontrollere kvaliteten af husholdningsaffald og/eller
gødningsprodukter på biologiske affaldsbehandlingsanlæg er at sikre, at
miljøbelastningen med tungmetaller og miljøfremmede stoffer holder sig på et
acceptabelt lavt niveau. Det har i en række tilfælde vist sig, at især
plastblødgøreren DEHP er kritisk for den jordbrugsmæssige anvendelse af
gødningsprodukter fra biologisk affaldsbehandling. Derfor har projektet væsentligst
drejet sig om dette stof, men mange af konklusionerne gælder i lige så høj grad for
andre former for forureninger.
Prøvetagning til kvalitetskontrol bør derfor fokusere på den del af affaldet, der
indgår i den biologiske behandlingsproces og søges udnyttet til jordbrugsformål.
Samtidig er der dog tre aspekter, der må søges tilgodeset i videst muligt omfang:
Overholdelse af de gældende formelle regler for kvalitetskontrol, repræsentativiteten af
de indsamlede prøver samt den praktiske gennemførlighed af prøvetagningsprogrammet.
Hovedproblemet i forhold til prøvetagning er myndighedskravet om dokumentation af
overholdelse af kvalitetskravene inden sammenblanding af forskellige affaldstyper (Miljø-
og Energiministeriet 2000, Plantedirektoratet 2000a). Dette krav giver i en række
tilfælde problemer med hensyn til repræsentativitet af prøvematerialet, hvis
prøvetagningen samtidig skal være praktisk gennemførlig og ikke påføre producenten
uforholdsmæssigt store udgifter og praktiske vanskeligheder.
Det gælder derfor om at finde en måde at administrere de gældende regler på,
således at det grundlæggende formål med at kontrollere indholdet af tungmetaller og
miljøfremmede stoffer i affald opfyldes samtidig med, at dette kontrolbehov ikke fører
til dokumentationskrav, der evt. direkte kan indvirke negativt på udbredelsen af
biologisk affaldsbehandling.
Et væsentligt aspekt i denne sammenhæng er, hvorledes begrebet
"affaldsproducent" fortolkes. Mange anlæg får leveret kildesorteret
husholdningsaffald fra flere oplandskommuner og det vurderes at være af afgørende
betydning, at dette ikke, som det er tilfældet med spildevandsslam, fortolkes som
leverancer fra forskellige producenter. Dette vil nemlig rent prøvetagningsmæssigt føre
til en uoverskuelig situation, og i og med, at husholdningsaffald, der er kildesorteret
efter ensartede retningslinier må anses for at være en type affaldsprodukt med kun små
variationer fra kommune til kommune, vurderes der heller ikke at være behov for en sådan
skelnen.
Endvidere tilsætter mange anlæg af tekniske årsager strukturmaterialer (f.eks.
grenaffald, halm eller aviser) til affaldet inden selve den biologiske behandling.
Tilsætningen sker ofte på et punkt i processen, hvor repræsentativ prøvetagning af
husholdningsaffaldet ikke er praktisk gennemførlig. Dette forhold afføder et behov for
en fortolkning eller administration af de gældende kontrolregler, således at
prøvetagning kan tillades efter, at sådanne strukturmaterialer er blevet tilsat.
Det foreslås derfor, at der fastsættes standardbidrag for de regulerede tungmetaller
og miljøfremmede stoffer i de mest almindelige typer af strukturmaterialer. Derved kan
der med en simpel korrektionsberegning i stedet for en vanskelig prøvetagning foretages
en bestemmelse af husholdningsaffaldets indhold af disse stoffer før sammenblanding med
strukturmaterialerne.
Som tidligere nævnt er der konstateret mange forskellige praktiske indretninger af
anlæggene, selvom der kun eksisterer to hovedtyper af biologisk behandling; bioforgasning
og kompostering. Da der imidlertid kun er ret få anlæg, der udfører en sådan
affaldsbehandling vurderes det at være praktisk gennemførligt for myndighederne at
fastlægge og godkende prøvetagningspunkter og -procedurer for hvert anlæg. Alternativt
kan man give generelle kravbeskrivelser for forskellige hovedtyper af kombinationer af
anlægsindretning og affaldsmaterialer. Følgende syv er identificeret i projektet og
beskrevet med hensyn til prøvetagning:
 | Prøvetagning af slutprodukterne |
 | Prøvetagning af sigtet husholdningsaffald (hhv. tørt og vådt) |
 | Prøvetagning af sigtet husholdningsaffald med strukturmateriale |
 | Prøvetagning af usigtet, neddelt husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af usigtet, ikke-neddelt husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af delvis behandlet husholdningsaffald |
 | Prøvetagning af delvis behandlet husholdningsaffald med strukturmateriale. |
Gennem projektforløbet har forskellige muligheder for udstyr til den praktiske
gennemførelse af affaldsprøvetagning på anlæggene været overvejet, og en række af
disse er blevet afprøvet i praksis.
Det konkluderes, at det i intet tilfælde har været et problem at udtage de
prøvemængder, der er nødvendige til kontrolformål.
Det væsentligste problem, der skulle overvindes har således været at fremstille et
prøvemateriale med en form og homogenitet så det kunne indleveres på et laboratorium
til kemisk analyse. I den forbindelse har det især været vanskeligt at finde udstyr, der
kunne håndtere sejt, elastisk materiale som plast uden at stoppe til. Forskellige former
for blendere eller andet udstyr med hurtigt roterende knive viste sig ikke at være
særligt egnede, ligesom en professionel kødhakker også for let stoppede til.
Den bedste løsning viste sig at være et udstyr, hvor den centrale enhed blev drevet
af en kraftig el-motor og bestod af to parallelle aksler, der langsomt drejede mod
hinanden. Hver aksel var i hele sin længde forsynet med skiver med skarptslebne tænder,
der kunne sønderrive både hårdt, blødt og sejt materiale når det blev presset ned
mellem akslerne. Den afprøvede model havde en størrelse der kunne monteres og
transporteres på en almindelig trailer og kunne behandle op til en fyldt
køkkenaffaldspose ad gangen.
Det neddelte, kildesorterede affald kunne herefter blandes grundigt sammen og fyldes i
rilsanposer, der efterfølgende afleveredes på analyselaboratoriet.
Der har i projektet foregået et arbejde med at udvikle en metode og procedure til
homogenisering af husholdningsaffaldsprøver, således at de rutinemæssigt kunne
analyseres for DEHP og andre miljøfremmede stoffer og tungmetaller med en acceptabel
præcision. Miljø-Kemi A/S har forestået den praktiske gennemførelse af dette arbejde.
Hovedudfordringen har været at finde en teknik, der på én gang var i stand til at
håndtere det våde, organiske affald og sejt, elastisk plast, f.eks. fra affaldsposer
eller anden emballage.
Det basale i den udviklede metode er en indledende, kraftig nedfrysning af
prøvemateriale ved hjælp af flydende nitrogen, således at plast og lignende urenheder
bliver sprøde og kan findeles. Selve findelingen, der yderligere forbedres ved
tilsætning af kvartssand, foregår i en professionel, elektrisk kødhakker, der ligeledes
nedkøles med flydende nitrogen for at forhindre optøning af prøven undervejs.
Metoden er afprøvet på husholdningsaffald fra flere anlæg og har ved en firedobbelt
bestemmelse på hvert prøvemateriale resulteret i en bestemmelse af DEHP-indholdet med en
præcision på eller bedre end ± 30%, hvilket anses for
acceptabelt for et så inhomogent og vanskeligt materiale.
Den videre oparbejdning af prøvemateriale foregik ved ekstraktion med dichlormethan i
2 timer, svarende til Miljøstyrelsens metode for spildevandsslam. Afprøvning af andre
ekstraktions- og oparbejdningsmetoder resulterede ikke i bedre resultater end denne
metode.
Homogeniseringsmetoden blev også testet i forhold til analyse for indhold af
tungmetaller og resulterede for disse i en analysepræcision lig med eller bedre end ± 21%.
Det skal bemærkes, at der formentlig uanset hvilken oparbejdningsmetode, der benyttes
lejlighedsvis vil kunne forekomme enkeltprøver ("hot spots"), der afviger
væsentligt fra gennemsnittet med hensyn til indhold af DEHP (og formentlig også andre
stoffer). Dette gælder også prøver fra anlæg med sædvanligvis god affaldskvalitet
For at belyse den mulige sammenhæng mellem affaldssortering og indhold af DEHP i
kildesorteret husholdningsaffald blev der i efteråret 2000 gennemført et prøvetagnings-
og analyseprogram på seks udvalgte anlæg, der foretager biologisk behandling af denne
affaldstype. De udvalgte anlæg omfattede tre biogas- og tre komposteringsanlæg, der på
forhånd forventedes parvis at falde i tre kategorier ("god", "mellem"
og "dårlig") inden for graden af kildesortering af det modtagne affald. Der
blev foretaget tre prøvetagninger på fem af de seks anlæg (pga. tekniske problemer kun
to på det sidste).
Resultaterne viste, at 10 ud af 11 prøver fra de "gode" og
"mellemgode" anlæg kunne overholde afskæringsværdien for DEHP med god margin.
Den sidste prøve fremstod visuelt som atypisk for det pågældende anlæg. På de
"dårlige" anlæg overskred fem ud af seks prøver afskæringsværdien.
Det kan konkluderes, at de fleste af de eksisterende sorteringsvejledninger i sig selv
er tilstrækkelig præcise og restriktive. Det vil sige, at hvis husstandene efterlever
vejledningerne bør der ikke være problemer med affaldskvaliteten med hensyn til DEHP.
Tidligere har flere anlæg tilladt bleer o.lign. i den organiske fraktion af det
kildesorterede affald, men denne praksis må bestemt frarådes.
Med hensyn til emballering af affaldet bør der kun accepteres bestemte typer af
køkkenaffaldsposer af plast, mens plastindkøbsposer fra supermarkeder o.lign. er
uacceptable til emballering. Det vurderes, at det bedste resultat opnås, hvis de
affaldsposer husstandene skal benytte udleveres fra centralt hold. Specielle (udleverede)
papirposer til opsamling af køkkenaffaldet vil være at foretrække frem for plastposer,
også pga. af den miljømæssige signalværdi, der ligger heri.
Den vigtigste handling for at opnå en tilstrækkeligt god affaldskvalitet er således
at sikre, at husstandene rent faktisk efterlever sorteringsvejledningernes krav. Dette kan
for eksempel ske ved en kombination af jævnlige informationskampagner og konkret
opfølgning på for dårlig sortering hos enkelthusstande eller boligkarréer, f.eks. ved
at undlade afhentning eller at forhøje afhentningsafgiften.
På anlæggene anbefales det at etablere forbehandlingsudstyr, der kan frasortere de
væsentligste urenheder (som under alle omstændigheder vil forekomme i et vist omfang)
inden den biologiske behandling påbegyndes. Derved kan afmitning af DEHP og andre
forureninger til den organiske fraktion minimeres.
Som anført i afsnit 6.2.1 vurderes det i forbindelse med prøvetagning at ville være
både praktisk, billigere og stadig fagligt acceptabelt, hvis man kunne operere med
standardbidrag af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra strukturmaterialer, der især
anvendes i forbindelse med kompostering af husholdningsaffald. På den måde ville man
kunne nøjes med en teoretisk tilbageregning til husholdningsaffaldets indhold af disse
stoffer og reducere vanskelighederne med og omfanget af den praktiske prøvetagning. I en
række tilfælde ville man desuden kunne opnå en forbedret repræsentativitet af
prøverne fordi udtagningen kunne ske på et punkt i procesforløbet, hvor prøvematricen
både var mere homogen og repræsenterede en større andel af det indkommende affald.
Der er derfor foretaget en undersøgelse af fire typiske strukturmaterialers indhold af
sådanne stoffer. Det drejer sig om have-/parkaffald, halm, aviser og kulørte
(reklame)tryksager. Den største geografiske variation af stofindholdet kunne forventes i
have-/parkaffald, hvorfor der blev undersøgt fire prøver inden for denne kategori, men
kun to prøver fra de øvrige.
Indledningsvis blev der analyseret en prøve fra hver kategori for alle regulerede
tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev dog ikke analyseret for
vaskemiddeldetergenten LAS, da indholdet af dette stof kunne forventes at være meget lavt
i alle de nævnte prøvetyper. De efterfølgende prøver blev alle analyseret for DEHP og
cadmium (der tidligere har vist sig at være de kritiske stoffer), mens øvrige stoffer
kun blev taget med, hvis indholdet i den første prøve oversteg 25% af
grænse-/afskæringsværdien.
Generelt lå stofniveauerne i prøverne lavere end 25% af grænse- eller
afskæringsværdierne. Undtagelserne var PAH i have-/parkaffald, arsen i kulørte
tryksager og cadmium i 1 ud af 4 have-/parkaffaldsprøver og 1 ud af 2 halmprøver.
Det foreslås at fastsætte et standardbidrag fra tungmetaller og miljøfremmede
stoffer i strukturmaterialer, der udgør den fundne gennemsnitsværdi plus
standardafvigelsen på denne.
Miljøstyrelsen (1999). Cadmium, DEHP og NPE i kildesorteret, forbehandlet og afgasset
dagrenovation. Miljøprojekt nr. 443, 1999.
Miljøstyrelsen (1998). Cadmium og DEHP i kompost og bioafgasset materiale.
Miljøprojekt nr. 385, 1998.
Energistyrelsen (1999). DEHP i husholdningsaffald - Forundersøgelse. Rapport, maj
1999.
Miljø- og Energiministeriet (2000). Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter
til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000.
Plantedirektoratet (2000a). Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til
jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000.
Plantedirektoratet (2000b). Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret
prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam mm til jordbrugsformål.
Plantedirektoratet, marts 2000.
Videncenter for Affald & Genanvendelse (2000). Behandling af organisk affald fra
husholdninger m.v. (kompoststatistik 1998).
Anvendelsesområde
Homogeniseringsproceduren kan anvendes på inhomogent affald indeholdende fødevarer,
emballage af plast og pap/papir samt haveaffald med grene op til 8-10 mm i diameter.
Metaldele, f.eks. kapsler, klips og lignende, hårde kerner, f.eks. nektarinkerner, sten,
glas og andre hårde affaldsprodukter skal frasorteres inden homogenisering.
Prøvemængde
Da der er tale om et inhomogent materiale skal der til laboratoriet indleveres ikke
under 2 kg affald/kompost, der i felten er udtaget så repræsentativt som muligt.
Emballage og Opbevaring
Affaldet/komposten udtages i glasbeholder eller rilsanpose, og indtil behandlingen
påbegyndes opbevares prøven i fryser ved -20°C.
Homogeniseringsudstyr
Til homogenisering anvendes en el-dreven hakker i stil med kommercielt tilgængelige
kødkakkere til professionelt brug. Motorstørrelsen skal være 1,5 HK eller mere, og
motoren skal være forsynet med overbelastningssikring.
Hakkeren skal være udstyret med en forrådsbakke - ca. 30x45x5 cm - hvori der findes
et fodringshul, der fører direkte til hakkeren. I forrådsbakken skal kunne opbevares
minimum 4 kg prøve. Fodringshullet skal være stort nok til, at større bestanddele kan
føres ned i hullet og videre til hakkerens snegl. Et fodringshul med diameter 5,5 cm, en
20 cm lang snegl med en diameter på 4 cm anbefales. Efter sneglen passerer prøven et
skær bestående af et knivblad og en hulskive af samme type, som benyttes ved hakning af
kød. Prøven iblandes sand før homogenisering og knivbladet bliver derfor ret hurtigt
sløvt. Dette er dog uden betydning, idet homogeniseringen sker ved meget lav temperatur,
hvor affaldet nærmest er sprød, og hvor homogeniseringen mere sker ved knusning end ved
hakning/skæring. Afgivelsen af tungmetaller til prøven pga. slid på kniven anses for at
være uden praktisk betydning for analyseresultatet.
Homogeniseringsprocedure
Affaldet homogeniseres ved iblanding af kvartssand og nedfrysning med flydende
kvælstof. Herved opnås at affaldet bliver hårdt og sprødt og formales af sandet under
hakningen. Sandet sikrer samtidigt at blandeprøven på trods af nedfrysnigen har en
relativt løs konsistens.
Den totale modtagne prøvemængde vejes. Hvis der er mere end 2 kg udtages så
repræsentativt som muligt en delprøve på 2 kg. Herefter udlægges prøvematerialet på
en glat stål- eller glasoverflade, og der frasorteres sten, metalstykker, glas og andet
hårdt materiale, der ikke kan neddeles i hakkeren. Det frasorterede materiale beskrives
og vejes i fraktioner. (Metoden er udviklet til DEHP og evt. andre organiske
miljøfremmede stoffer. Hvis den også skal anvendes til metaller må det frasorterede
materiale håndteres separat.)
Efter frasorterering fyldes materialet tilbage i en 5 liters glasbeholder eller
rilsanpose, og der tilsættes kvartssand, 1,0-1,5 mm, i en mængde, så affaldet/komposten
fortyndes 2 gange (1:1) på vægtbasis. Sandet er på forhånd glødet ved 450°C i 1 time
for at fjerne evt. indhold af organisk stof. Prøven og sandet sammenblandes manuelt ved
brug af en metalske. Hvis prøven vurderes våd eller blød i konsistensen, tilsættes der
yderligere end kendt mængde sand, og den nye fortynding bestemmes. Herefter anbringes
prøven på en blanderulle (prøven roteres/omrystes) i mindst 2 timer. Hvis prøven
herefter ikke straks homogeniseres nedfryses den.
Den opblandende prøve fordeles ( evt. efter optøning) i forrådsbakken. Der
tilsættes forsigtigt flydende kvælstof, således at prøven nedfryses. Der tilsættes
herefter konstant flydende kvælstof i en mængde, der sikrer at prøven konstant er
nedfrossen og at hakkeren er tilstrækkelig kold til, at der ikke sker en optøning af
materialet undervejs gennem hakkeren. Flydende kvælstof skal tilsættes så forsigtigt,
at der ikke sker en afblæsning af finkornet materiale.
Hakkeren startes nu og tilføres det frosne materiale (brug metalske) gennem
fodringshullet. Det homogeniserede materiale opsamles direkte i et afsmitningsfrit
materiale - glas eller rilsan.
Udtagning og opbevaring af delprøver til analyse
Inden udtagning af delprøver til analyse anbringes prøven atter på en blanderulle
(prøven roteres/ omrystes) i mindst 2 timer. Der udtages herefter delprøver á ca. 50
gram med en metalske ved at udtage 10 forskellige steder i prøven. Delprøverne udtages i
glødet glas og restprøven opbevares i rilsanpose. Delprøverne og restprøven nedfryses
ved -20 ° C.
Kvalitetskontrol
For at sikre, at der ikke fra hakkeren eller de anvendte redskaber sker en afsmitning
af de parametre som undersøgelsen omfatter, gennemføres regelmæssigt en blindkontrol,
hvor sand anvendes som affald/kompost.
Omhyggelig rengøring af hakkeren skal ske efter hver homogenisering - der må kun
anvendes mekanisk rengøring (børste) og afvaskning i varmt vand.
Beregning
Ved analyse og efterfølgende beregning korrigeres for den fortynding af
affaldet/komposten, som det tilsatte sand har medført.
Arbejdsmiljø
Arbejde med flydende kvælstof skal ske med stor forsigtighed, idet sprøjt i øjne
eller direkte kontakt til hud kan medføre skader. Anvend altid beskyttelsesbriller og
læderhandsker.
1 Analysemetoder
Som en del af projektet har Mijø-Kemi AS foretaget en sammenligning af forskellige
ekstraktions- og analysemetoder til bestemmelse af DEHP. Som udgangspunkt er benyttet
Miljøstyrelsens analysemetode til kontrol af slam (dateret juni 1997), som er
sammenlignet med en række andre metoder.
Alle analyser er udført på den samme homogenisering af affald. De fleste analyser er
udført som 3-dobbelt bestemmelse. Der er undersøgt følgende metodeprincipper:
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (basisk) - MST's metode |
 | Rystning i 2 timer med dichlormethan (sur) - MILJØ-KEMI's generelle metode til sure og
neutrale miljøfremmede stoffer |
 | Forsæbning i 2 timer med methanolisk KOH + ekstraktion med dichlormethan |
 | Reflux i 2 timer med dichlormethan |
 | Reflux i 8 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 3 timer med dichlormethan |
 | Soxhlet-ekstraktion i 21 timer med dichlormethan. |
De benyttede metoder er beskrevet i det følgende.
MK-2061
Basisk ekstraktion til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven opslemmes i vand, tilsættes base til pH 10-12,
behandles 5 minutter i ultralydsbad og ekstraheres 2 timer med dichlormethan på
rystebord. Ekstraktet inddampes og analyseres ved gaskromatografi med massespekrometrisk
detektor (GC-MS-SIM). Der måles ved to karakteristiske ioner. Til identifikation anvendes
begge ioner, og til den kvantitative beregning anvendes den dominerende ion. Som intern
standard anvendes deutereret DEHP.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 15%. |
Analysemetoden er identisk med Miljøstyrelsens analysemetode for slam af juni 1997.
MK-2060
Sur ekstraktion til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven opslemmes i vand, tilsættes syre til pH 2 og
ekstraheres 2 timer med dichlormethan på rystebord. Ekstraktet inddampes og analyseres
ved GC-MS-SIM som beskrevet for metode MK-2061.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 15%. |
MK-2021
Forsæbning til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven forsæbes med methanolisk KOH. Efterfølgende
ekstraheres med dichlormethan. Ekstraktet inddampes og analyseres ved GC-MS-SIM som
beskrevet for metode MK-2061.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD ca. 15%. |
Reflux til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven koges med dichlormethan under reflux. Ekstraktet
inddampes og analyseres ved GC-MS-SIM som beskrevet for metode MK-2061. Der anvendes 2
ekstraktionstider - 2 og 8 timer.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD ca. 15%. |
Soxlet til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven soxhletekstraheres med dichlormethan. Ekstraktet
inddampes og analyseres ved GC-MS-SIM som beskrevet for metode MK-2061. Der anvendes 2
ekstraktionstider - 3 og 21 timer.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD ca. 15%. |
MK-4031
Tørstof i affald, sand og lignende
Princip: |
Prøven tørres ved 105° C til
konstant vægt.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 5%. |
2 Resultater
Der er for de fleste metoder udført 3-dobbelt bestemmelse. Alle resultater er
korrigeret for det iblandede sand.
Enhed: mg/kg TS |
Husholdningsaffald
AFAV 16/3-2000 |
Gennemsnit
± s |
Metode |
analyse 1 |
analyse 2 |
analyse 3 |
2061 basisk ekstr. - MST metode
2060
sur ekstraktion
2021
forsæbning
Reflux 2 t
Reflux 8 t
Soxhlet 3 t
Soxhlet 21 t |
6,9
7,6
< 0,2
5,2
6,0
2,3
5,5 |
7,3
7,2
< 0,2
5,9
7,3
3,6
4,1 |
6,4
5,9
< 0,2
3,6
-
-
6,5 |
6,9 ± 0,45
6,9 ± 0,89
< 0,2
4,9 ± 1,2
6,7
3,0
5,4 ± 1,2 |
- kun dobbeltbestemmelse
På basis af disse resultater vælges Miljøstyrelsens metode i det videre forløb.
Basis herfor er, at alle danske laboratorier kender denne metode, og at ingen af de
øvrige metoder har givet højere ekstraktionsudbytte.
3 Dokumentation af metoden
3.1 Prøvemateriale
Den udviklede homogeniserings- og analysemetode er blevet afprøvet på 3 nye prøver
af husholdningsaffald. Disse prøver er indleveret af COWI AS i perioden 12. - 27. juli
2000.
Prøverne var mærket:
Noveren (Modtaget 12.07.2000)
KAVO (Modtaget 12.07.2000)
AFAV (Modtaget 27.07.2000)
De 3 affaldsprøver kan beskrives som følger:
Noveren: Visuelt relativ inhomogen prøve indeholdende plantemateriale, papir/pap,
plast og enkelte sten.
KAVO: Visuelt homogen prøve indeholdende primært plantemateriale samt få stykker
plast og papir/pap/stof.
AFAV: Visuelt meget inhomogen prøve indeholdende fødevarer, lidt plantemateriale,
meget emballage af plast og papir/pap.
Prøverne er modtaget i rilsanposer og er opbevaret nedfrossen ved -20°C indtil
homogeniseringen, og ligeledes nedfrossen indtil analyse.
3.2 Homogeniseringsmetode
De 3 affaldsprøver blev homogeniseret efter den foreløbige procedure.
Homogeniseringen af alle 3 prøver forløb godt, og den endelige procedure blev derefter
udarbejdet. Proceduren er vedlagt som Bilag 1, og der henvises til denne. Efter
homogeniseringen blev hver prøve fordelt på et stort antal glas, således at alle
analyser er udført på separate glas.
På hver affaldsprøve blev udført følgende analyser:
 | DEHP - standard ekstraktionstid (2 timer) |
 | DEHP - udvidet ekstraktionstid (16 timer) |
 | Metallerne bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink |
 | Total phosphor |
 | Tørstof |
Alle analyser blev udført som 4-dobbelt bestemmelse pånær kviksølv, der er udført
som enkeltbestemmelse.
Til kontrol af, om homogeniseringsmetoden medfører en kontaminering af prøven, er der
udført analyse af såvel sand ("blindsand") som sand behandlet i kødhakkeren
("total blind").
3.3 Analysemetoder
MK-2061
Basisk ekstraktion til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven opslemmes i vand, tilsættes base til pH 10-12,
behandles 5 minutter i ultralydsbad og ekstraheres 2 timer (eller 16 timer) med
dichlormethan på rystebord. Ekstraktet inddampes og analyseres ved gaskromatografi med
massespekrometrisk detektor (GC-MS-SIM). Der måles ved to karakteristiske ioner. Til
identifikation anvendes begge ioner, og til den kvantitative beregning anvendes den
dominerende ion. Som intern standard anvendes deutereret DEHP.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 15%. |
MK-1061 og 1072
Bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink i affald
Princip: |
Prøven tørres ved 105° C, og
den homogeniseres og blandes i morter. Analysen udføres ved destruktion med
halvkoncentreret salpetersyre efter Dansk Standard DS 259 og måling ved ICP-AES. Dog
måles cadmium ved grafitovn.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 10%, ved værdier mindre end 10 gange metodens
detektionsgrænse dog op til 50%. |
MK-1090
Kviksølv i affald
Princip: |
Prøven oplukkes med salpetersyre i autoklave. Det opløste
metal reduceres, og de frigjorte kviksølvdampe bestemmes ved flammeløs AAS.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 10%, ved værdier mindre end 10 gange metodens
detektionsgrænse dog op til 50%. |
MK-4031
Tørstof i affald, sand og lignende
Princip: |
Prøven tørres ved 105° C til
konstant vægt.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 5%. |
MK-4252
Total phosphor i jord
Princip: |
Prøven destrueres med svovlsyre i tilstedeværelse af
salicylsyre, hydrogenperoxid samt en katalysator. Ortophosphat bestemmes ved reaktion med
ammoniummolybdat og antimonkaliumtartrat i sur væske under dannelse af et blåt kompleks,
der måles spektrofotometrisk ved 880 nm.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 10%, ved værdier mindre end 10 gange metodens
detektionsgrænse dog op til 50%. |
3.4 Resultater
Alle resultater er i det følgende korrigeret for det iblandede sand.
Resultaterne for DEHP er opstillet i stigende rækkefølge. Der er ingen sammenhæng
mellem de enkelte resultater for 2 timers og 16 timers ekstraktionstid, og
ekstraktionstiden betydning kan alene vurderes ud fra gennemsnittet.
DEHP i affald
Enhed: mg/kg TS |
Noveren |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD % |
2 timer
16 timer |
18 - 19 - 20 - 30
17 - 17 - 18 - 28 |
22
20 |
5,6
5,4 |
25
27 |
Enhed: mg/kg TS |
KAVO |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD % |
2 timer
16 timer |
1,3 - 1,5 - 2,2 - 2,5
2,5 - 3,1 - 4,3 - 4,6 |
1,9
3,6 |
0,57
0,99 |
30
28 |
Enhed: mg/kg TS |
AFAV |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD % |
2 timer
16 timer |
2,2 - 2,4 - 2,4 - 2,5
2,6 - 2,8 - 3,1 - 3,3 |
2,4
3,0 |
0,13
0,31 |
5,4
10 |
Enhed: mg/kg TS |
Blindprøver (2
timer) |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD % |
"Blindsand"
"Total blind" |
< 0,02
< 0,02 |
|
|
|
Metaller og phosphor i affald
Enhed: mg/kg TS |
Noveren |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
|
|
% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Phosphor |
16
0,13
34
72
0,13
11
93
3000 |
19
0,14
37
51
11
89
3500 |
12
0,097
28
51
8,9
68
2700 |
15
0,14
41
420*
25*
180*
3000 |
16
0,13
35
58
10
83
3100 |
2,9
0,020
5,5
12
1,2
13
330 |
18
15
16
21
12
16
11 |
*: Værdi udeladt.
Enhed: mg/kg TS |
KAVO |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
|
|
% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Phosphor |
29
1,4
46
120
0,048
9,4
310
2300 |
36
1,8
53
120
12
360
2400 |
34
1,7
50
100
10
360
2200 |
31
1,4
41
94
9,6
310
2200 |
33
1,6
48
100
10
340
2300 |
3,1
0,21
5,2
14
1,2
29
96 |
9,4
13
11
14
12
8,5
4,2 |
Enhed: mg/kg TS |
AFAV |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
|
|
% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Phosphor |
< 9
0,098
35
17
< 0,03
8,3
47
2200 |
< 9
0,077
25
11
6,2
35
2100 |
< 9
0,086
35
14
8,0
44
2200 |
< 9
0,10
35
16
9,7
50
2000 |
< 9
0,090
33
15
8,1
44
2100 |
0,011
5,0
2,6
1,4
6,5
96 |
12
15
17
17
15
4,6 |
Enhed: mg/kg TS |
Blindprøver |
Gennemsnit |
Spredning |
RSD |
|
"Blindsand" |
"Total
blind" |
|
|
% |
Bly
Cadmium
Chrom
Kobber
Kviksølv
Nikkel
Zink
Phosphor |
< 3,0
< 0,01
< 1,0
< 3,0
< 0,01
< 1,0
< 5,0
< 300 |
< 3,0
< 0,01
< 1,0
< 3,0
< 0,01
< 1,0
< 5,0
< 300 |
|
|
|
4 Kommentarer
For 2 metaller, bly og kviksølv, er der i AFAV prøven fundet mindre end
detektionsgrænsen. Iblandingen af sand før homogeniseringen medfører forhøjede
detektionsgrænser i forhold til en direkte analyse på affaldet. Alle analyseresultater
er rapporteret sammen med beregnede gennemsnit, spredning (standardafvigelse) og RSD
(relativ standardafvigelse). I et enkelt tilfælde er resultater af en enkelt delprøve
udeladt som outliers. Dette gælder for metallerne kobber, nikkel og zink i den 4.
delprøve fra Noveren. Der er udført ekstra analyser (nye oplukninger) af denne
delprøve, og resultaterne heraf har bekræftet, at den pågældende delprøve er meget
inhomogen for disse metaller.
Denne form for inhomogenitet kan næppe løses ved den anvendte
homogeniseringsprocedure, men vil uden tvivl kræve en mere effektiv homogenisering som
f.eks. en formaling på kuglemølle. En sådan løsning vil dog være uhyre vanskelig at
gennemføre i praksis på de relativt store prøvemængder.
For DEHP er ikke fundet outliers.
Den udviklede homogeniseringsmetode forventes også at kunnen anvendes i forbindelse
med kontrol for andre miljøfremmede stoffer såsom PAH eller nonylphenoler. Dette er dog
ikke undersøgt i dette projekt.
1 Prøvemateriale
MILJØ-KEMI, Dansk Miljø Center A/S har i perioden 13. oktober - 28. november 2000
modtaget i alt 25 prøver bestående af affald/behandlet affald. Prøverne stammer fra 6
forskellige behandlingsanlæg.
En fuld prøveoversigt fremgår af nedenstående tabel.
Anlæg/Prøvested: |
Mærkning/dato |
Homogenisering |
Lab kode |
AFAV |
11.10.00
25.10.00
uge 45 |
Ja
Ja
Ja |
75819.1
75988.1
76112.1 |
AFAV |
mile 0041 - 2 uger 25.10.00
mile 0043 - uge 45
mile 0045 - 22.11.00 |
Ja
Ja
Ja |
75988.2
76112.2
76236.1 |
Fredericia |
12.10.00
25.10.00
uge 45 |
Ja
Ja
Ja |
75819.3
75988.5
76112.5 |
Grindsted |
11.10.00
25.10.00
uge 45 |
Ja
Ja
Ja |
75819.2
75988.6
76112.6 |
Herning |
11.10.00
26.10.00
uge 45 |
Ja
Ja
Ja |
75819.4
75988.7
76112.7 |
Vejle |
12.10.00
25.10.00
uge 45 |
Ja
Ja
Ja |
75819.5
75988.3
76112.3 |
Vejle |
2 uger - 25.10.00
mile - uge 43
mile - uge 45 - 22.11.00 |
Ja
Ja
Ja |
75988.4
76112.4
76236.2 |
Vårst Fjellerad - ind |
04.10.00
27.11.00 |
Nej
Nej |
75819.6
76285.1 |
Vårst Fjellerad - ud |
04.10.00
27.11.00 |
Nej
Nej |
75819.7
76285.2 |
21 af prøverne er homogeniseret efter den af MILJØ-KEMI udviklede metode, se
prøveoversigten. Alle prøver er analyseret for indhold af DEHP. De 21 prøver til
homogenisering er modtaget i rilsanposer. De 4 prøver fra Vårst-Fjellerad er modtaget i
udglødede glasflasker. Prøverne er opbevaret ved -20°C, såvel inden honogenisering som
i tiden indtil analyse.
Analyserne er udført i perioden 18.10.00 - 15.12.00.
2 Metoder
2.1 Homogenisering af affald
Affaldsprøverne er homogeniseret ved nedfrysning med flydende kvælstof og findeling i
en kødhakker af metal. Homogeniseringsmetoden er beskrevet i Bilag 1 til denne rapport.
En del af de undersøgte prøver viste et lavere tørstofindhold end prøverne fra
udviklingen af homogeniseringsmetoden. Dette har betydet, at det var nødvendigt at øge
mængden af sand inden homogeniseringen.
MK-2061
Basisk ekstraktion til bestemmelse af DEHP i affald
Princip: |
Prøven opslemmes i vand, tilsættes base til pH 10-12,
behandles 5 minutter i ultralydsbad og ekstraheres 2 timer med dichlormethan på
rystebord. Ekstraktet inddampes og analyseres ved gaskromatografi med massespekrometrisk
detektor (GC-MS-SIM). Der måles ved to karakteristiske ioner. Til identifikation anvendes
begge ioner, og til den kvantitative beregning anvendes den dominerende ion. Som intern
standard anvendes deutereret DEHP.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 15%, ved værdier mindre end 10 gange metodens
detektionsgrænse dog op til 50%. |
Analysemetoden er identisk med analysemetode for slam fra Miljøstyrelsen af juni 1997.
MK-4031
Tørstof i affald, kompost, sand og lignende
Princip: |
Prøven tørres ved 105° C til
konstant vægt.
|
Analyseusikkerhed: |
RSD 5%. |
3 Resultater
Anlæg /Prøvested: |
Mærkning/dato |
DEHP mg/kg tørt affald |
AFAV |
11.10.00
25.10.00
uge 45 |
110
51
56 |
AFAV |
mile 0041 - 2 uger 25.10.00
mile 0043 - uge 45
mile 0045 - 22.11.00 |
64
66
50 |
Fredericia |
12.10.00
25.10.00
uge 45 |
24
6,6
14 |
Grindsted |
11.10.00
25.10.00
uge 45 |
64
11
7,0 |
Herning |
11.10.00
26.10.00
uge 45 |
35
10
10 |
Vejle |
12.10.00
25.10.00
uge 45 |
39
74
120 |
Vejle |
2 uger - 25.10.00
mile - uge 43
mile - uge 45 - 22.11.00 |
880
36
51 |
Vårst Fjellerad - ind |
04.10.00
27.11.00 |
25
24 |
Vårst Fjelledad - ud |
04.10.00
27.11.00 |
230
350 |
Detektionsgrænse |
|
0,5-1 |
|