| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Formidlingsprojekt om alternativer til blød PVC i byggebranchen
Nærværende arbejdsrapport fungerer som baggrundsrapport for: "Alternativer til
blød PVC i byggebranchen, Projekteringsguide", Moe & Brødsgaard A/S, XX 2001.
Projekteringsguiden er et anvendelsesorienteret projekteringsværktøj, hvis formål er
hjælpe med at anvise byggeprodukter uden indhold af blød PVC for byggeriets parter,
herunder bygherrer, projekterende ingeniører og arkitekter, entreprenører og producenter
af byggematerialer.
Projekteringsguiden gør brug af en visuelt let overskuelig vurderingsprofiler, der
præsenteres de alternativ byggeprodukters egenskaber relativt til produktet med indhold
af blød PVC ved hjælp af en farvekode.
Vurderingen af alternative byggeprodukter foretages for hvert af emnerne:
 | Materialer |
 | Energi |
 | Ydre miljø |
 | Arbejdsmiljø |
 | Konstruktion |
 | Drift |
 | Økonomi. |
De første fire emner bygger på de i nærværende arbejdsrapport gennemførte
miljøvurdering i kapitel 5, mens de to efterfølgende emner bygger på de byggetekniske
vurderinger i nærværende arbejdsrapports kapitel 6.
Den økonomiske vurdering er baseret på kapitel 8 i nærværende rapport.
Vurderingsprofilen præsenteres med en farve (hvid, grøn, gul eller rød) for hvert af
de vurderede emner. Se figur 7.1.

Figur 7.1:
Vurderingsprofil for alternativ til PVC-produkt.
Farven for det vurderede alternativ til PVC angiver alternativets egenskaber
sammenlignet med PVCs egenskaber for det enkelte emne. Sammenligningen er foretaget for
den funktionelle enhed (eksempelvis pr. m2 tagbeklædning, pr. m kabel etc.).
Det PVC-holdige produkts egenskab indenfor det pågældende emne sættes til "index
100", hvilket markeres med en hvid farve.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |