| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 2001

Kapitel 1
Miljøstøtten til Arktis

1.1 Miljøstøtten til Arktis inkl. boligsektorprogram

Miljøstøtte til Arktis blev etableret i 1994 som konsekvens af Danmarks tilslutning til Den arktiske Miljøbeskyttelsesstrategi, AEPS. Baggrunden var, at selv om Arktis stort set er uden forureningskilder, så modtager området via vind og havstrømme forurenende kemiske stoffer, som er udledt i de industrialiserede lande, og som påvirker den lokale befolkning. AEPS blev indgået mellem de 8 arktiske lande med vedtagelsen af Rovaniemi-deklarationen fra 1991. Strategien er løbende blevet genbekræftet med vedtagelsen af Nuuk Deklarationen (1993), Inuvik Deklarationen (1996), Ottawa Deklarationen (1996), Alta Deklarationen (1997), Iqaluit Deklarationen (1998) og Barrow Deklarationen (2000), som samlet set udgør det politiske grundlag for Miljøstøtteordningen.

Miljøstøtten til Arktis inkl. boligsektorprogram i Grønland omfatter opgaver inden for Rigsfællesskabet vedrørende den grænseoverskridende forurening og effekten heraf på befolkning og miljø i Grønland samt løsning af særlige miljø- og naturproblemer, som ikke kunne forudses ved vedtagelsen af hjemmestyrelovene for Færøerne og Grønland. Dette omfatter især en styrkelse af det forvaltningsmæssige vidensgrundlag samt støtte til forbedring af det lokale miljø og forvaltning af naturressourcerne i Grønland og samarbejde om internationale konventioner indenfor riget. Miljøstøtten til Arktis udgør det bevillingsmæssige grundlag for rigsfællesskabets internationale miljøsamarbejde under Arktisk Råd, herunder støtte til inddragelse af de oprindelige folks organisationer i det arktiske miljø- og natursamarbejde.

Bevillingsrammen i år 2001 var i alt 40.6 mio. kr., som administreres af Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis og i samarbejde med relevante parter, samt sektorprogram 50 mio. kr., som administreres af Grønlands Hjemmestyre efter godkendelse af årlige delprogrammer i Miljøstyrelsen under inddragelse af Det Rådgivende Udvalg for Arktis efter Finansministeriets generelle retningslinier for sektorprogrammer i Centralog Østeuropa.

1.2 Overvågning og anbefalinger

Et centralt formål med AEPS er på et videnskabeligt grundlag at rådgive de arktiske regeringer om nødvendige tiltag for at forbedre tilstanden for miljø og natur i Arktis.

Grundlag tilvejebringes især gennem et fælles arktisk miljøovervågnings- og vurderingsprogram (AMAP), som hvert land er ansvarlig for at gennemføre i sit arktiske område. Danmark er således ansvarlig for gennemførelsen af AMAP i Grønland og til dels på Færøerne, når det har Arktisk relevans. Det drejer sig bl.a. om undersøgelser, som belyser konsekvenserne af de kritisk høje niveauer af miljøgifte (POPer og tungmetaller) i befolkningerne i Grønland og på Færøerne. På grund af den geografiske udstrækning og de særlige logistiske forhold i Arktis er det forbundet med relativt høje omkostninger at gennemføre undersøgelser i Grønland. Endvidere omfatter aktiviteten undersøgelser og vurderinger i forbindelse med mulige effekter af klimaændringer i Arktis (ACIA-programmet).

1.3 Styrkelse af det forvaltningsmæssige vidensgrundlag

Miljøstøtten til Arktis udgør endvidere det bevillingsmæssige grundlag for en fortsat styrkelse af vidensgrundlaget på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i danske forskningsinstitutioner samt Grønlands og Færøernes miljø- og naturforvaltning og derigennem også i et vist omfang for implementeringen af internationale aftaler og forpligtelser. Hidtil er bl.a. gennemført projekter vedr. konsekvenserne af ændringer i klimaet og ozonlagets nedbrydning, kortlægning af fysiske og biologiske forhold i det vestgrønlandske havområde til brug for olieberedskabet, udnyttelse af befolkningens lokalkendskab som led i den professionelle biologiske rådgivning samt turismens og råstofudvindingens betydning for natur og samfundsudviklingen. Resultaterne bidrager bl.a. til sikring af en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og af den biologiske mangfoldighed og enestående grønlandske natur, herunder styrkelse af natur og miljølovgivningen, samt naturformidling, oplysning og undervisning.

1.4 Forbedring af det lokale miljø i Grønland

I overensstemmelse med AEPS om beskyttelse og genopretning af miljøkvaliteten i Arktis gennemføres endvidere løbende aktiviteter, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø samt fremme miljøbevidstheden og -indsatsen i Grønland. Det drejer sig bl.a. om udvikling af tekniske løsninger på specielle grønlandske miljøproblemer, herunder affaldshåndtering og sikring af rent drikkevand, udvikling af miljøstandarder for olie og mineindustrien, kortlægning af efterladenskaber efter tidligere råstofefterforskning, militære aktiviteter og ekspeditioner m.v., samt synliggørelse og inddragelse af grønlandske forhold i forberedelse og gennemførelse af internationale aftaler og konventioner. Initiativerne har oftest karakter af pilot- eller demonstrationsprojekter og kan bl.a. omfatte fysiske anlæg, informationsaktiviteter og administrative værktøjer. Der er tale om et praktisk orienteret samarbejde som bl.a. er en udmøntning af fælleserklæringer mellem landsstyremedlemmet for miljø og den danske miljøminister.

1.5 Inddragelsen af de oprindelige befolkninger

Som et vigtigt element i beskyttelse af det arktiske miljø ydes i overensstemmelse med AEPS desuden støtte til inddragelse af de oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde. Deres synspunkter kan derved indgå i den internationale beslutningsproces vedr. det arktiske miljø for derigennem at styrke indsatsen og sikre dens forankring lokalt. Indsatsen omfatter bl.a. støtte til oprindelige folk i den arktiske del af Rusland samt til det Oprindelige Folks Sekretariat, der har til formål at inddrage de oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde og som samfinansieres med Udenrigsministeriet, Canada og Norge. Endvidere støttes en række konkrete aktiviteter med henblik på at forbedre miljøforholdene for disse ofte meget udsatte befolkningsgrupper. Projektindsatsen gennemføres i samarbejde med bl.a. Norge, Canada og Verdensbanken (GEF).

1.6 Boligsektorprogram

Miljøstyrelsen forvalter sektorprogram for miljø- og energirigtig boligrenovering i Grønland baseret på en regeringsaftale med Hjemmestyret i 1999. I henhold til finanslovens bestemmelser vurderes programmet og dets fremdrift i samarbejde med Energistyrelsen med henblik på forelæggelse for Det Rådgivende Udvalg og årlig overførelse af kr. 50 mio. renoveringsmidler til Grønland. Programmet løber til og med 2003.