|
Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand SammenfatningDe samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikkens forurening af jord og grundvand indgår i dag normalt ikke i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger. Da de samfundsøkonomiske metoder imidlertid anvendes i stigende grad i forbindelse med samfundsmæssige beslutninger, er det vigtigt, at de metoder og enhedspriser, der anvendes, er så korrekte og dækkende som muligt. I dette projekt er mulighederne for at værdisætte vejtrafikkens forurening af jord og grundvand vurderet. Der gives dels en oversigt over forureningens karakter og typer af skader for mennesker og miljø, dels en oversigt over mulige metoder til værdisætning. Forprojektet er gennemført af COWI og finansieret af Miljøstyrelsens teknologipulje for jord og grundvand. Formålet med projektet er at give et indledende overblik over problemstillingen og foreliggende viden. Der er tale om et mindre forprojekt, og det er tanken, at dette senere skal følges op af et projekt, hvor der skal foretages en egentlig værdisætning af vejtrafikkens konsekvenser for jord og grundvand i Danmark. Der er identificeret følgende fem hovedkilder til jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken:
Også andre kilder kan bidrage til forurening af jord og grundvand langs vejnettet, f.eks. nedfald af partikler fra skorstene, fra igangværende eller tidligere industrielle aktiviteter og fra tilstedeværelsen af gamle fyldlag, og det er væsentligt at skelne mellem forurening forårsaget af vejtrafikken og øvrige kilder. De væsentligste forurenende stoffer/stofgrupper fra trafikkens jord- og grundvandsforurening, hidrørende fra disse kilder, vurderes at være:
Nogle af disse stoffer udledes ikke mere eller er under udfasning, mens andre fortsat udledes. Bly i benzin er således udfaset, og pesticider anvendes ikke længere i ukrudtbekæmpelsen på vejene, mens der med hensyn til MTBE pågår forhandlinger nationalt/internationalt om udfasning. Selv om der ikke tilgår yderligere mængder af et forurenende stof til jord og grundvand, kan eksisterende forurening dog fortsat forårsage skader og omkostninger. De samfundsøkonomiske omkostninger er således relevante for både historiske og fremtidige udledninger. Hvis der alene er tale om historiske udledninger, er der i sagens natur ikke behov for at regulere forbruget og udledning af stoffet ved at indregne de samfundsøkonomiske omkostninger i forbrugerprisen. De samfundsøkonomiske omkostninger kan imidlertid være relevante i forbindelse med overvejelser om oprensning af forurenet jord eller andre tiltag, der skal mindske generne fra forureningen. De nævnte stoffer kan give anledning til helbredsskader for mennesker og dyr, misvækst og sygelighed hos planter, forringet biodiversitet samt forringet vand- og jordkvalitet. Det vurderes, at de væsentligste skader vedrører helbredsskader for mennesker og skader på grundvandet. De forurenende stoffer kan f.eks. skade reproduktionsevnen, påvirke centralnervesystemet og immunsystemet, give forøget kræftrisiko og give irritation. Skader på grundvand vedrører især smagsforringelser forårsaget af MTBE og vejsalt, hvilket kan gøre grundvandet uegnet til drikkevand. Med hensyn til værdisætningsmetoder kan der principielt skelnes mellem følgende metoder, som er funderet i økonomisk velfærdsteori:
Udover disse metoder, som er mest korrekte, da de baserer estimeringen på de bagvedliggende efterspørgselskurver, findes der en række ikke-efterspørgselsbaserede metoder, som f.eks. Avoidance costs og Clean-up costs metoderne. Endvidere benyttes ofte i mangel af bedre den såkaldte benefit transfer metode, hvor værdisætning udarbejdet i én sammenhæng anvendes som estimat i en anden sammenhæng (f.eks. anvendelse af skøn fra andre lande). De forskellige værdisætningsmetoder egner sig til værdisætning af forskellige typer af skader. Nedenfor er anført hvilke værdisætningsmetoder, der primært egner sig til en række primære skadeskategorier. Der er alene nævnt de efterspørgselsbaserede metoder. Værdisætningsmetoder til de forskellige kategorier af skader
Med hensyn til foreliggende viden, har projektet vist, at der er god viden om potentielle kilder til forurening og om hvilke typer af skadelige stoffer, der udledes fra vejtrafik og vejanlæg. Der er ligeledes god viden om disse stoffers potentielt skadelige virkninger på mennesker og miljø. Der mangler imidlertid viden om de kvantitative sammenhænge, dvs. hvilke mængder af de pågældende stoffer der udledes, og i hvilket omfang disse stofmængder fører til skader på mennesker og miljø. Med hensyn til værdisætning foreligger der i dag ikke konkrete bud, men der foreligger relativt veludviklede generelle metoder, ligesom der foreligger estimater for visse effekter, f.eks. værdi af liv eller produktionstab ved sygdom. Konklusionerne med hensyn til foreliggende viden om vejtrafikkens forurening af jord og grundvand er sammenfattet i nedenstående tabel. Foreliggende viden
Da forureningen består af mange og forskelligt virkende stoffer, kan det være vanskeligt at afgrænse analysen. Hvis analysen af specifikke stoffer viser betydende omkostninger, kan disse anvendes som minimumsomkostninger i samfundsøkonomiske vurderinger. Vise analysen imidlertid kun mindre omkostninger, kan det ikke på forhånd afvises, at der alligevel kan være tale om væsentlige omkostninger, da andre stoffer kan have betydning, og da de kombinerede effekter af mange stoffer kan have betydning, selv om de enkelte stoffer kun har mindre betydning. I forbindelse med yderligere overvejelser om værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand, vil det være relevant at følge udviklingen i gangværende relevante projekter, som f.eks. EU-projektet POLMIT om vejtrafikkens forurening af jord og grundvand.
|
