| Indhold |
Miljø-Tema nr. 24, 2002
Fælles miljø, fælles ansvar Danmark og EU
Indholdsfortegnelse
Fælles miljø
fælles ansvar
Aktiv miljøindsats
bærer frugt
EU's miljødimension
Miljøgarantien som
nødbremse
Oprydning i
kemikaliejunglen
Europa drukner i
elektronikskrot
Bæredygtig
miljøbeskyttelse vejen frem
EU som grøn, global
drivkraft
Høj dansk miljøprofil i
EU
Danmark for bordenden i
2002
Sådan får
Danmark indflydelse i EU
Få mere at vide
At forurening ikke kender grænser, er efterhånden en gammel sandhed.
Miljøområdet er et skoleeksempel på, at grænseoverskridende problemer kræver fælles
internationale løsninger. Derfor hænger dansk miljøpolitik tæt sammen med EU.
I starten handlede EF-samarbejdet om at skabe fred i Europa, om frihandel
over landegrænserne, og om let adgang til at rejse, arbejde og bo i ethvert medlemsland.
Men jo lettere og billigere det er at rejse og sende varer på tværs af grænserne, jo
mere trafik opstår der for eksempel også, for at give et konkret eksempel på et
miljøproblem.
De hastigt voksende trafikmængder i hele EU giver både lokale
miljøproblemer med trafikuheld, støj, partikelforurening og miljøskadelige stoffer fra
bilernes udstødningsgasser. Det medfører også et stigende udslip af drivhusgassen CO-2,
som har globale skadevirkninger. Beskyttelse af miljøet kræver derfor internationale
løsninger for at slå igennem.
I dag er miljøpolitikken derfor en central del af EU-samarbejdet. Målet
for EU i dag er at fremme økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale fremskridt
for borgerne og samtidig opnå en bæredygtig udvikling.
I dette temahæfte kan du læse om, hvorfor der er behov for fælles
EU-regler om farlige kemikalier i legetøj, hvordan miljøreglerne i EU egentlig bliver
til, EU´s kamp for miljøsagen globalt, og hvad Danmark har højest på ønskeseddelen i
arbejdet hen imod en mere bæredygtig samfundsudvikling.
Kodeordet for et hvilket som helst samarbejde kan koges ned til enkelt
ord, nemlig ordet kompromis. Det gælder også EU - et gigantisk samarbejde mellem 15
forskellige medlemslande med i alt 375 millioner indbyggere.
Danmark har gennem mange år arbejdet aktivt for, at de fælles EU-
regler hæver beskyttelsesniveauet mest muligt på miljøområdet. Det er en indsats, som
har båret frugt.
Ved internationale forhandlinger er det ofte EU, som samlet kæmper for de
miljøvenlige synspunkter. En dansk opgørelse fra år 2000 viser, at EU-samarbejdet som
hovedregel udgør en løftestang for miljøbeskyttelsen i Danmark. Men der er også enkle
eksempler på det modsatte.
Alle medlemslande må indstille sig på at indgå kompromis'er engang
imellem. Det understreger, hvor vigtigt det er for et land som Danmark at føre en aktiv
profil på miljøområdet i EU.
Danmark giver og får, men resultaterne på miljøområdet viser klart, at
EUs samarbejde om miljøpolitikken er et plus for miljøet også i Danmark.
Aktiv miljøindsats bærer frugt
EU løfter det danske
beskyttelsesniveau
En opgørelse fra september 2000 over 336 retsakter
vedtaget fra 1994 til 2000 i EU, viser at:
 | En tredjedel af retsakterne fra Rådet og
EU-Parlamentet hævede det danske beskyttelsesniveau
|
 | En femtedel af retsakterne fra EU-Kommissionen hævede
det danske beskyttelsesniveau
|
 | Tre retsakter sænkede beskyttelsesniveauet i Danmark (
to retsakter fra Kommissionen og én fra Rådet)
|
 | Fire retsakters betydning for det danske
beskyttelsesniveau var usikker.
|
 | Resten af retsakterne var neutrale for det danske
beskyttelsesniveau
|
|
Kilde: Miljøstyrelsen
I dag er miljøbeskyttelse en central del af EU-samarbejdet. Det skyldes
især Amsterdam-traktaten fra 1999. Her blev målsætningen om bæredygtig udvikling
fra Riokonferencen i 1992 skrevet ind som én af de overordnede målsætninger for EU. Det
samme blev kravet om, at miljøhensynet skal indarbejdes i hver enkelt af EU's
sektorpolitikker som transport, energi og landbrug.
Med Amsterdam-traktaten skal EU-Kommissionen også vurdere
miljøkonsekvenserne af alle nye direktiv-forslag, når der er tale om betydelige
virkninger for miljøet.
Miljøets centrale placering rent juridisk er noget forholdsvis nyt i EU,
men medlemslandene har længe sat miljøet højt på dagsordenen. EF vedtog sit første
miljøhandlingsprogram allerede i 1973. Med Fællesakten fra 1986 (også kaldet
"EF-pakken" herhjemme), der introducerede Det indre marked, blev miljøet for
første gang formelt skrevet ind i selve traktaten. Det gælder også den såkaldte
miljøgaranti (se næste afsnit).
1973 |
Danmark indtræder i EF |
1973 |
EU vedtager sit første
miljøhandlingsprogram |
1986 |
Miljøet bliver formelt skrevet ind i
traktaten med Fællesakten |
1993 |
Maastricht-traktaten,
forsigtighedsprincippetog kvalificerede flertalsafgørelser |
1999 |
Amsterdam-traktaten, bæredygtig
udvikling som overordnet målsætning |
Mere samkvem flere fælles miljøregler
Med åbningen af Det indre marked, den øgede samhandel og den generelle
internationalisering kom miljøhensynet i løbet af 1990'erne for alvor til at spille en
central rolle i EU både juridisk og politisk.
Med Maastricht-traktaten fra 1993 kom forsigtighedsprincippet på banen,
som siger, at tvivlen skal komme miljøet til gode. Samtidig blev stemmereglerne ændret
på miljøområdet. Maastricht-traktaten gjorde det muligt at træffe beslutninger med
kvalificeret flertal, hvor det tidligere krævede enstemmighed.
I praksis vil det sige, at der i dag skal 62 stemmer ud af 87 stemmer i Rådet til for
at vedtage et miljøforslag (Danmark har tre stemmer). Derfor er det blevet nemmere at
lave fælles miljøløsninger. Men det er også nemmere at blive stemt ned. Det seneste
skud på stammen af traktater er Nice-traktaten fra 2001, som først og fremmest handler
om at gøre EU klar til at optage en række nye lande fra blandt andet Øst- og
Centraleuropa. Miljømæssigt er den store udfordring at tage vare på Østeuropas rige
natur og samtidig bringe deres beskyttelsesniveau op på EU's niveau.
Ideen med miljøgarantien fra 1986 er, at EU's medlemslande gerne må opretholde deres
egne strengere nationale regler og normer på miljøområdet, hvis det sker af hensyn til
miljøet. Når et land ønsker at bibeholde et højere beskyttelsesniveau end de fælles
EU-miljøregler, skal EU-Kommissionen godkende det. Ved uenighed ender sagen hos
EF-domstolen, hvilket er sket ti gange på fem år (fra 1994-99).
Syv ud af disse ti sager endte med, at medlemslande bevarede retten til at fastholde
deres egne regler, mens Tyskland, Sverige og Danmark hver har tabt en sag. Her var
argumentet fra EF-domstolen, at de særlige nationale regler snarere handler om at
beskytte det pågældende lands erhvervsinteresser end om at beskytte landets miljø.
Med Amsterdam-traktaten i 1999 blev reglerne for miljøgarantien ændret, så
medlemslandene nu - modsat før - kan beholde egne strengere beskyttelsesregler. Før
skulle Kommissionen godkende de national regler, indtil EF-domstolen eventuelt har sagt
noget andet.
Creosot stoppet med miljøgarantien
I Danmark ophørte vi i 1991 med at godkende stoffet creosot som
træbeskyttelsesmiddel, da creosot er kræftfremkaldende.
Da EU's creosotdirektiv i 1994 på nogle punkter risikerede at sænke
det danske beskyttelsesniveau, benyttede Danmark miljøgarantien at fastholde de strengere
danske regler, og i 1999 fik vi grønt lys fra EU.
Når miljøgarantien har været i brug, har Kommissionen pligt til
straks at undersøge, om de fælles EU-regler kan bringes op på et højere
beskyttelsesniveau. Kommissionen udstedte derfor et nyt og strengere creosotdirektiv i
2001, der bl.a. forbyder anvendelse af creosot til privat brug. |
Tøj, sko og smykker. Det er alt sammen ting, som vi har tæt på kroppen i vores
dagligdag. Alligevel indeholder de ofte kemikalier, som kan være skadelige for miljø og
sundhed.
EU-samarbejdet er helt centralt i det danske arbejde med at få mere viden om, hvordan
de kemiske stoffer i vores hverdag påvirker vores sundhed og vores miljø. Hobbyartikler
til børn, kosmetik, maling og rengøringsmidler er alle sammen eksempler på produkter i
vores hverdag, der kan indeholde farlige kemiske stoffer, der bevæger sig frit over
grænserne - både i varer og som forurening. Derfor er det nødvendigt med en fælles
indsats. En stor del af kemikalieområdet er i dag reguleret via EU-regler, og en lang
række farlige stoffer er forbudte at anvende. Danmark prioriterer arbejdet med at udforme
og skærpe EU-kravene højt.
En lang række europæiske lande, blandt andet Danmark, har opstillet et
Generationsmål, hvor målsætningen er at slippe af med de mest problematiske miljø- og
sundhedsskadelige kemiske stoffer inden år 2020 - i løbet af en generation. Et mål, der
kræver fælles viden, vilje og visioner.
EU-registrering skal skabe overblik
I dag anvendes der omkring 20.000 kemikalie stoffer i Danmark, og i hele EU er der
registreret mere end 100.000 stoffer, som myndighederne ikke ved nok om. Problemet er, at
der både herhjemme og i resten af EU ikke er nogen procedure for at undersøge og vurdere
stoffer, som allerede er på markedet. Sådanne regler findes kun for nye kemikalier.
Dette er ikke en acceptabel situation. I et forslag til en ny kemikaliestrategi fra EU
skal alle kemikalier i EU fremover registreres, vurderes og eventuelt forbydes og
begrænses, afhængig af mængden og farligheden af de enkelte kemikalier.
Som noget meget centralt lægger Kommissionen op til, at bevisbyrden vendes 10 om. Det
vil sige, at kemikalieindustrien fremover får ansvaret for at fremskaffe de nødvendige
oplysninger om stofferne, både nye og gamle. Gør kemikalieindustrien ikke det, må det
pågældende kemikalie ganske enkelt ikke sælges i EU. Det sker ud fra devisen: "no
data, no marketing".
Hidtil har myndighederne skulle dokumentere, at et stof var farligt. Når de nye regler
træder i kraft, er det virksomhedernes ansvar at vise, at et stof ikke er skadeligt.
Industrien skal altså til at dele hele deres viden om de kemiske stoffer med EU's 375
millioner indbyggere.
En computer med farveskærm og printer er i dag næsten en lige så naturlig del af et
dansk hjem som fjernsynet og stereoanlægget. På samme måde er mobiltelefoner synlige
overalt i bybilledet sammen med walk-men, CD-afspillere og bærbare computere.
Dertil kommer et utal af almindelig elektroniske hjælpemidler i hjemmene som for
eksempel videomaskiner, tørretumblere, vaskemaskiner, elektriske tandbørster og så
videre.
Vores store forbrug af elektronik betyder, at der bliver produceret tilsvarende store
mængder elektronikskrot. Og det er langt fra et isoleret dansk problem. I gennemsnit
frembringer hver EU-borger 16 kg. elektronisk affald.
Affald med miljøskadelige stoffer vokser
Man forventer, at mængden af elektronisk affald over de næste 5-10 år vil stige med
5-10 procent hvert eneste år. Problemet er, at elektronikskrot indeholder alt for mange
miljøskadelige stoffer. For eksempel indeholder en farveskærm til computeren eller en
fjernsynsskærm i gennemsnit ca. 1 kilo bly.
Desuden er der bromerede flammehæmmere (stoffet forhindrer brand) i rigtig mange af
apparaterne. Nogle af disse stoffer er fundet i store koncentrationer i modermælk og fisk
og er under mistanke for at føre til kræft, fosterskader og hjerneskader hos børn.
Meget elektronikskrot indeholder også kviksølv. Alt i alt en farlig cocktail, som er et
stort problem overalt i EU.
Fælles EU-regler på vej
I Danmark har vi klare regler for, at elskrot skal afleveres separat og ikke må smides
i den almindelige skraldespand. Men i dag er der ikke særlige fælles regler i EU for
el-skrot. Det er et problem for miljøet.
EU er derfor nu ved at lægge sidste hånd på to nye direktiver. Ét som pålægger
producenterne at betale for afhentning og miljømæssig forsvarlig oparbejdning af de
udtjente apparater. Og et direktiv hvor en del af de farlige stoffer ikke må anvendes i
elektroniske produkter efter 2007.
Det nye direktiv skærper også reglerne for håndteringen af el-skrot i Danmark.
Planen er, at der skal etableres indsamlingsordninger, så det fremover bliver gratis for
forbrugerne at komme af med kasseret elektronisk udstyr. Ved køb af nyt udstyr som for
eksempel et TV får forbrugerne desuden mulighed for at aflevere deres gamle TV til
forhandleren.
Forbrugerne får en stor del af ansvaret for at indfri de gode resultater, der er lagt
op til i affaldsdirektivet. Det er vigtigt at sortere affaldet, så for eksempel små
elektroniske apparater som clockradioer og gameboys, der indeholder tungmetaller, ikke
smides i affaldssækken. Affald med tungmetaller må nemlig ikke forbrændes, men skal
genanvendes eller eventuelt deponeres.
Verden forandrer sig hurtigt i disse år, og miljøpolitikken i såvel Danmark som EU
må hele tiden tilpasse sig den stadigt stigende handel og øgede samarbejde mellem lande
i hele verden. De miljøproblemer, som var i fokus for miljøindsatsen for 20-30 år
siden, var især de områder, hvor miljøproblemerne kunne lugtes eller ses.
Miljøindsatsen handlede om at nedbringe forureningen af luften, jorden og vandet, hvor
for eksempel industrivirksomheder, landbrug og kraftværker var i fokus.
I kølvandet på velfærdssamfundets udvikling har miljøproblemerne skiftet karakter.
I takt med den stigende økonomiske vækst og vores voksende forbrug af varer og
tjenesteydelser er fremtidens miljøindsats i højere grad domineret af miljøproblemer
fra en lang række spredte kilder, der er sværere at afgrænse.
Industrilandenes økonomiske organisation OECD lavede i 2001 en omfattende analyse af
udviklingen i række internationale miljøproblemer frem til 2020. Og de peger på, at
bl.a. farlige kemikalier, trafikkens forurening og klimaændringer giver alvorlige
effekter på miljøet (se tabel 1) og derfor kræver en aktiv indsats på tværs af
sektorer.
Tabel 1:
Eksempler på verdens miljøproblemer - OECD, signaler
Rigtig udvikling
Fortsæt med forsigtighed |
Usikkerhed
Flere tiltag |
Negativ udvikling
Hurtig indsats |
Regulering af industrielle punktkilder
Udledning af luftforurenende stoffer |
Vandforbrug
Giftige udledninger fra industrien
Produktion af farligt affald
Energiforbrug og produktion
Ozonlaget |
Forurening fra landbruget
Overfiskning
Udledning af drivhusgasser
Forurening fra biler og fly
Byers luftkvalitet
Kemikalier i miljøet |
Kilde: "OECD Environmental Outlook", OECD 2001d
Miljøproblemerne i dag er tæt knyttet til hele samfundets måde at fungere på og kan
ikke isoleres til bestemte virksomheder eller erhverv. Derfor skal nutidens og fremtidens
miljøpolitiske virkemidler gå nye veje, hvis ambitionerne om en bæredygtig udvikling
skal indfries. Kodeordene er bl.a. forebyggelse af miljøproblemer, udvikling af
produkter, der belaster miljøet mindre samt afkobling af den økonomiske vækst fra
miljøpåvirkning og ressourceforbrug.
Produkter fra vugge til grav
I starten af 1990´erne begyndte danske virksomheder at fokusere på produkters
ressourceforbrug og miljøbelastning i hele deres levetid, dvs. at se på produkternes
miljøregnskab fra "vugge til grav". Det sker ved hjælp af det, fagfolk kalder
livscyklusanalyser og integreret produktpolitik. Skal man for eksempel lave et køleskab,
nytter det ikke noget at producere et køleskab med et lavt energiforbrug, hvis selve
produktionen eller bortskaffelsen af køleskabet indebærer en kraftigere
miljøbelastning. Produktion af køleskabe er et eksempel på et område, hvor
livscyklusanalyser har skabt miljøresultater. Miljøbelastningen fra et moderne
gennemsnitskøleskab er reduceret over hele linien fra produktion over brug til
bortskaffelse. I dag kan vi få kold mælk uden at bruge det ozonlagsnedbrydende stof CFC
til at opskumme isoleringsmaterialet med. Nu bruges der mere og mere naturlige kølemidler
i stedet.
Den danske metode til livscyklusanalyser er blevet internationalt anerkendt og har
bredt sig til mange andre EU-lande. EU arbejder på en integreret produktpolitik, og der
er brug for at gå nye veje. I 2001 slog Det Europæiske Råd fast, at varers pris bør
afspejle de reelle miljøomkostninger bedre, så både forbrugere og producenter får et
større incitament til at købe og fremstille miljøvenlige varer. Et eksempel på at bane
vejen for et mere miljøvenligt marked er lancering af miljømærkede produkter som EU´s
blomst og det nordiske svanemærke. Systematiske grønne indkøb hos myndigheder er en
anden vej at fremme miljøsagen på.
Ambitioner om bæredygtig udvikling og afkobling
EU har længe haft bæredygtig udvikling på den fælles dagsorden, og Danmark er en
aktiv medspiller og følger arbejdet tæt. I den danske strategi for bæredygtig udvikling
fra 2002 er målet, at der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning.
Indsatsen for miljøvenlige produkter både i Danmark og EU er et skridt i den rigtige
retning, men problemet er, at disse miljøgevinster bliver spist op af et tilsvarende
større forbrug. Det kaldes "skalaeffekter" miljøforbedringer og
miljøeffektivitet bliver simpelthen "overhalet" af den stigende økonomisk
vækst, der hænger tæt sammen med vores produktions- og forbrugsmønstre.
Derfor skal der fortsat udvikles nye teknologier, nye materialer og nye løsninger for
at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. For Danmark handler det om at bruge
ressourcerne mere effektivt og få mere velfærd uden, at det påvirker vores miljø og
natur negativt. Og en sådan bæredygtig udvikling kan kun nås via et bredt,
internationalt samarbejde.
Vedtagelsen af Kyoto-protokollen om reduktion af drivhusgasser betragtes som EU's
største udenrigspolitiske sejr. Uden EU's fælles drivkraft i forhandlingerne, havde
verden ikke fået en så ambitiøs plan.
EU's arbejde for at dæmpe den globale opvarmning er et glimrende eksempel på, at
EU-samarbejdet kan bruges som løftestang overfor de globale miljøproblemer.
For i en tid hvor landenes økonomier bliver tættere og tættere forbundet, også
mellem kontinenterne, så opstår der flere og flere miljøproblemer, som det er
nødvendigt at regulere globalt.
Det er for eksempel nødvendigt i forhold til farligt affald, kemikalier, den hastigt
voksende transportsektor, ozonlagsnedbrydende stoffer og udslip af drivhusgasser samt
problemer knyttet til skibstrafik og havforurening.
Partnerskab om bæredygtighed
Brundtland-rapporten fra 1987 lancerede ideen om bæredygtig udvikling, og
miljøtopmødet i Rio i 1992 var startskuddet i den proces, som for alvor har placeret
miljøet højt på den globale dagsorden.
Målet om at skabe en bæredygtig udvikling i hele verden er et meget ambitiøst mål,
som ikke kan indfries fra den ene dag til den anden.
Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 er det præcis ti år siden, at
topmødet i Rio blev holdt. For at gøre status mødes topledere fra hele verden i
Sydafrika for at vurdere, hvor langt man er nået i arbejdet med at indfri de mål, der
blev udstukket i Rio.
Men Verdenstopmødet i Johannesburg skal også opstille nye mål for at sikre, at hele
verden udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Den danske ambition er, at der kan
indgås en "Global Deal", som er et 18 partnerskab for bæredygtig udvikling
mellem i- og ulandene.
På miljøsiden er målet at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbrug og
miljøbelastning, at styrke de internationale miljøaftaler og at opstille konkrete mål
for vand, energi og biologisk mangfoldighed. I-landene skal åbne deres markeder og yde
udviklingsstøtte, mens u-landene skal overholde en række internationale
miljøkonventioner og respektere demokrati og menneskerettigheder. Dette er blot et
eksempel på tankegangen i den aftale, som skal skabe en bæredygtig udvikling via
økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt på én gang - i hele verden.
Danmark har gennem mange år haft en høj miljøprofil i EU.
Målet var og er klart: EU-reglerne for beskyttelsen af miljøet skal være blandt de
bedste i verden. Derfor har Danmark presset på for høje miljøstandarder og været
særdeles aktiv, når det handler om miljøet i EU.
EU-politik er indenrigspolitik
I Danmark er det regeringen, som fører udenrigspolitikken og dermed EU-politikken. Men
da EU´s sagsområder i dag er tæt knyttet sammen med indenrigspolitikken, så er det
danske Folketing aktiv i miljøspørgsmål.
I praksis sker det i Folketingets Europaudvalg efter rådgivning fra Miljøudvalget.
Regeringen skal underrette udvalget om alle væsentlige EU-spørgsmål, og
miljøministeren får ofte et forhandlingsmandat med fra udvalget inden et rådsmøde.
I anden halvdel af 2002 har Danmark formandskabet i EU.
Typisk vurderer de andre lande et formandskab på, hvor mange mærkesager det
pågældende land får igennem i løbet af det halve års tid, som formandskabet varer.
Men det er selvfølgelig ikke lige meget, hvordan resultaterne nås.
Evnen til at tage mindretalshensyn vægter naturligvis også i vurderingen. Sådan er
det også på miljøområdet.
Danmark ønsker at sætte fokus på en række miljøsager bl.a.:
 | Sporing og mærkning af genmodificerede organismer (GMO'er) |
 | Handel med CO2-udledningskvoter, |
 | Miljøansvar - "forureneren betaler" |
 | Vudering af kemikaliers farlighed |
Endelig er det en vigtig dansk ambition at sikre fremdriften i arbejdet med EU's
strategi for bæredygtig udvikling.
Europa-Kommissionen - dansk kommisær
Er EU's embedsapparat og spiller - i modsætning til embedsapparatet i
Danmark - en politisk rolle, eftersom den både har initiativ-ret og -pligt og er
traktatens vogter. Det vil sige, at det er Kommissionen, som forelægger forslag til ny
EU-lovgivning for Parlamentet og Rådet og kontrollerer, om EU-reglerne overholdes.
Kommissionen består af 20 generaldirektorater (DG'er), som hver især er ansvarlig for de
forskellige sektorområder som for eksempel DG Erhverv og DG Miljø. Hvert general
direktorat ledes af en kommissær, som er udpeget af de 15 medlemslande. Danmark har en
kommissær i Europakommissionen. |
|

|
|
 |
Rådet for den Europæiske Union - tre danske
stemmer
Er fællesskabets lovgivende organ i samarbejde med Europa-parlamentet
via den såkaldte fælles beslutningsprocedure. Rådet består af en minister fra hver af
medlemsstaterne. Beslutningerne træffes på én af tre måder: I enstemmighed, med
simpelt flertal eller med kvalificeret flertal. På miljøområdet træffes de fleste
beslutninger med kvalificeret flertal, og det kræver, at 62 ud af de i alt 87 stemmer
går ind for en beslutning i Rådet, hvis den skal gennemføres. Danmark har tre stemmer
på rådsmøderne, hvor den danske miljøminister repræsenterer Danmark. |
|

|
Europa-parlamentet - 16 danske medlemmer
Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten fik Europa-parlamentet
indflydelse på cirka 75% af al lovgivning indenfor EU, herunder også miljøområdet.
EU-parlamentet skal nemlig godkende Rådets lovgivning via den såkaldte fælles
beslutningsprocedure på alle andre områder end landbrug, fiskeri og den Økonomisk
Monetære Union (euroen, med andre ord). Herudover skal Europa-parlamentet også godkende
de nye kommissærer og Kommissionens årlige budget. Europa-parlamentet har i alt 626
medlemmer, hvoraf de 16 kommer fra Danmark. |
|
Oplysning og vejledning
 | Miljøbutikken: Tlf. 33 95 40 00
www.mim.dk/butik
|
 | Miljøstyrelsen: Tlf. 32 66 01 00
www.mst.dk
|
 | Folketingets EU-oplysning:
www.eu-oplysningen.dk
|
 | Europakommissionens repræsentation i Danmark:
www.europa-kommissionen.dk
|
 | Det danske EU-formandskab:
www.eu2002.dk
|
 | Det europæiske Miljøagentur:
www.eea.eu.int
|
Læs mere
 | "Danmark, EU og miljøet",
Faktuelt nr. 39, Miljøministeriet 2002
|
 | "EU, Danmark og miljøreglerne",
Arbejdsrapport nr. 7, Miljøstyrelsen 1999
|
 | "Fælles fremtid - udvikling i balance".
Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Regeringen 2002
|
 | "OECD Environmental Outlook".
OECD 2001
|
|