| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles miljø, fælles ansvar – Danmark og EU

Oprydning i kemikaliejunglen

Tøj, sko og smykker. Det er alt sammen ting, som vi har tæt på kroppen i vores dagligdag. Alligevel indeholder de ofte kemikalier, som kan være skadelige for miljø og sundhed.

EU-samarbejdet er helt centralt i det danske arbejde med at få mere viden om, hvordan de kemiske stoffer i vores hverdag påvirker vores sundhed og vores miljø. Hobbyartikler til børn, kosmetik, maling og rengøringsmidler er alle sammen eksempler på produkter i vores hverdag, der kan indeholde farlige kemiske stoffer, der bevæger sig frit over grænserne - både i varer og som forurening. Derfor er det nødvendigt med en fælles indsats. En stor del af kemikalieområdet er i dag reguleret via EU-regler, og en lang række farlige stoffer er forbudte at anvende. Danmark prioriterer arbejdet med at udforme og skærpe EU-kravene højt.

En lang række europæiske lande, blandt andet Danmark, har opstillet et Generationsmål, hvor målsætningen er at slippe af med de mest problematiske miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer inden år 2020 - i løbet af en generation. Et mål, der kræver fælles viden, vilje og visioner.

EU-registrering skal skabe overblik

I dag anvendes der omkring 20.000 kemikalie stoffer i Danmark, og i hele EU er der registreret mere end 100.000 stoffer, som myndighederne ikke ved nok om. Problemet er, at der både herhjemme og i resten af EU ikke er nogen procedure for at undersøge og vurdere stoffer, som allerede er på markedet. Sådanne regler findes kun for nye kemikalier.

Dette er ikke en acceptabel situation. I et forslag til en ny kemikaliestrategi fra EU skal alle kemikalier i EU fremover registreres, vurderes og eventuelt forbydes og begrænses, afhængig af mængden og farligheden af de enkelte kemikalier.

Som noget meget centralt lægger Kommissionen op til, at bevisbyrden vendes 10 om. Det vil sige, at kemikalieindustrien fremover får ansvaret for at fremskaffe de nødvendige oplysninger om stofferne, både nye og gamle. Gør kemikalieindustrien ikke det, må det pågældende kemikalie ganske enkelt ikke sælges i EU. Det sker ud fra devisen: "no data, no marketing".

Hidtil har myndighederne skulle dokumentere, at et stof var farligt. Når de nye regler træder i kraft, er det virksomhedernes ansvar at vise, at et stof ikke er skadeligt. Industrien skal altså til at dele hele deres viden om de kemiske stoffer med EU's 375 millioner indbyggere.