| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles miljø, fælles ansvar – Danmark og EU

EU som grøn, global drivkraft

Vedtagelsen af Kyoto-protokollen om reduktion af drivhusgasser betragtes som EU's største udenrigspolitiske sejr. Uden EU's fælles drivkraft i forhandlingerne, havde verden ikke fået en så ambitiøs plan.

EU's arbejde for at dæmpe den globale opvarmning er et glimrende eksempel på, at EU-samarbejdet kan bruges som løftestang overfor de globale miljøproblemer.

For i en tid hvor landenes økonomier bliver tættere og tættere forbundet, også mellem kontinenterne, så opstår der flere og flere miljøproblemer, som det er nødvendigt at regulere globalt.

Det er for eksempel nødvendigt i forhold til farligt affald, kemikalier, den hastigt voksende transportsektor, ozonlagsnedbrydende stoffer og udslip af drivhusgasser samt problemer knyttet til skibstrafik og havforurening.

Partnerskab om bæredygtighed

Brundtland-rapporten fra 1987 lancerede ideen om bæredygtig udvikling, og miljøtopmødet i Rio i 1992 var startskuddet i den proces, som for alvor har placeret miljøet højt på den globale dagsorden.

Målet om at skabe en bæredygtig udvikling i hele verden er et meget ambitiøst mål, som ikke kan indfries fra den ene dag til den anden.

Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 er det præcis ti år siden, at topmødet i Rio blev holdt. For at gøre status mødes topledere fra hele verden i Sydafrika for at vurdere, hvor langt man er nået i arbejdet med at indfri de mål, der blev udstukket i Rio.

Men Verdenstopmødet i Johannesburg skal også opstille nye mål for at sikre, at hele verden udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Den danske ambition er, at der kan indgås en "Global Deal", som er et 18 partnerskab for bæredygtig udvikling mellem i- og ulandene.

På miljøsiden er målet at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning, at styrke de internationale miljøaftaler og at opstille konkrete mål for vand, energi og biologisk mangfoldighed. I-landene skal åbne deres markeder og yde udviklingsstøtte, mens u-landene skal overholde en række internationale miljøkonventioner og respektere demokrati og menneskerettigheder. Dette er blot et eksempel på tankegangen i den aftale, som skal skabe en bæredygtig udvikling via økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt på én gang - i hele verden.