| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Fælles fremtid - udvikling i balance

I Agenda 21-dokumentet fra Rio-konferencen opfordres regeringerne til at udarbejde en
national strategi for bæredygtig udvikling. Denne strategi er svaret på opfordringen, og
strategien vil indgå som en del af det danske bidrag til FN's verdenskonference om
bæredygtig udvikling i Johannesburg.
Denne nationale strategi for bæredygtig udvikling skal ses i sammenhæng med de
internationale strategier for bæredygtig udvikling, som Danmark deltager i. I EU er det
EU's 6. Miljøhandlingsprogram, der udgør en ramme for EU's miljøpolitik og for
integration af miljøhensyn i alle politikområder. Det 6. Miljøhandlingsprogram peger
på fem hovedområder for indsatsen de næste ti år: Klima; natur og biodiversitet;
miljø, sundhed og livskvalitet; bæredygtig udnyttelse og forvaltning af
naturressourcerne og affald samt den internationale indsats. På Gøteborg-topmødet i
juni 2001 vedtog Det Europæiske Råd en langsigtet EU-strategi for bæredygtig udvikling,
der indeholder konkrete målsætninger for miljø og sundhed. Strategien lægger op til en
miljømæssig bæredygtig udvikling, som sammen med social og økonomisk bæredygtig
udvikling tages op på forårstopmøderne i EU under den såkaldte Lissabon-proces.
I OECD-sammenhæng har Danmark arbejdet aktivt for bæredygtig udvikling og integration
af miljøhensyn. Danmark var formandsland for topmødet i OECD i maj 2001 om bæredygtig
udvikling med deltagelse af finans-, økonomi- og miljøministre. På topmødet vedtog
OECD-landene en strategi for bæredygtig udvikling, der opridser rammer for integration af
økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger og for afkobling af økonomisk
udvikling fra miljøbelastning. På dansk initiativ blev resultatet af topmødet blandt
andet, at OECD vil udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling til at måle fremskridt.
Disse indikatorer vil blive en del af OECD's vurderinger af de enkelte medlemslande.
Danmark vil gøre en indsats for, at OECD's arbejde med bæredygtig udvikling følges op
af medlemslandene.
Nordisk Ministerråd har under dansk formandskab færdiggjort en tværsektoriel
strategi for bæredygtig udvikling, der er rettet mod integration af miljøhensyn i
sektorer. Den trådte i kraft den 1. januar 2001, og i de kommende år vil der ske en
løbende opfølgning af mål og initiativer. Det er landene og de enkelte sektorer inden
for Nordisk Ministerråd, som har ansvaret for at integrere miljøhensyn inden for deres
område. På Nordisk Råds session i efteråret 2002 vil Nordisk Ministerråd gøre status
for implementeringen af strategien i de enkelte nordiske lande.
Resultater
Igennem de sidste to årtier er det lykkedes for Danmark at opnå en klar stabilisering
af den økonomiske udvikling. Det er lykkedes at skabe fremgang i beskæftigelse og
indkomster, blandt andet gennem reformer af arbejdsmarked, skat og uddannelser. Der er i
dag overskud på både de offentlige budgetter og betalingsbalancen. Og inflationen er lav
og stabil. De store balanceproblemer, som Danmark havde ved indgangen til 1980'erne, er
alle blevet løst. Denne udvikling er lykkedes, uden at det har ført til større ulighed
i samfundet. Der er endnu meget at gøre, men vi har et godt udgangspunkt for at bevare og
videreudvikle et velfærdssamfund af høj kvalitet og med større individuel frihed, som
kommer alle til gode.
Danmark har fulgt op på anbefalingerne fra Riokonferencen i 1992. Danmark skal fortsat
yde en internationale indsats for bæredygtig udvikling. Den samlede bistand til
bæredygtig udvikling, inklusive ulandsrammen og den danske miljøbistand, ligger klart
over FN's målsætning på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Danmark har været, og
skal fortsat være, en aktiv medspiller i globale forhandlinger om udvikling og handel,
samt globale konventioner og EU-regler på miljøområdet med et højt beskyttelsesniveau.
Danmark har, som det første vestlige land, ratificeret og gennemført Århus-konventionen
om offentlighedens inddragelse i beslutninger på miljøområdet.
Danmark har gennem mange år lagt vægt på at integrere miljøhensyn i andre
politikområder og på at bekæmpe og forebygge forurening af naturen. En række
målrettede handlingsplaner og strategier har styrket den konkrete indsats for at afkoble
sammenhængen mellem økonomisk vækst og belastning af miljø og natur.
Samtidig med at der har været en markant økonomisk udvikling, er det lykkedes at
begrænse udslippet af en række luftforurenende stoffer, især SO2, NOx,
men også CO2, ligesom det samlede energiforbrug er stabiliseret. Målet om at
begrænse udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra kommunale rensningsanlæg og
industrien er nået, og også i landbruget er der opnået store fremskridt. Over 200 af de
mest skadelige pesticidprodukter er fjernet fra markedet. De seneste ti år er der blevet
genoprettet mere end 8.000 ha søer, vandløb, enge og heder og rejst cirka 18.000 ha
skov.
Udfordringer
Stigende international samhandel og det øgede pres på jordens naturressourcer har
gjort de enkelte lande mere afhængige af hinanden. Globalisering af økonomien betyder,
at mange problemer, herunder miljøproblemer, kun kan løses gennem internationalt
samarbejde. Fremskrivninger af den globale miljøtilstand peger på, at vækst i
verdensøkonomien, den globale befolkningstilvækst og et markant øget forbrug, vil øge
presset på naturressourcerne. Ifølge internationale prognoser forventes verdens
befolkning at stige til cirka 7,5 milliarder i løbet af de næste tyve år, og forbruget
per indbygger forventes at vokse med en tredjedel i samme periode.
De nye globale markedsvilkår indebærer øget konkurrence. Samtidig giver det udvidede
europæiske marked nye forretningsmæssige muligheder. Miljø er i stigende grad en
konkurrenceparameter, og danske virksomheder står allerede meget stærkt. Ny teknologi,
informations- og kommunikationsteknologi og Internet, vil i stigende omfang ændre
hverdagen for virksomheder og borgere. Det giver mulighed for at udveksle viden, men
betyder også en stigende forventning til virksomheder og det offentlige om, at de er
åbne, og at der er gennemsigtighed i de beslutninger, der tages.
Den globale videnøkonomi er båret af en ny industriel bølge, hvor videnskabelige og
industrielle nybrud, for eksempel bioteknologi, mikroelektronik, energiteknologi,
telekommunikation og nye materialer, vil forandre verden. Flere af disse teknologier kan
potentielt bidrage til at bryde sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og
miljøbelastning og ressourceforbrug. Samtidig kan den teknologiske udvikling indebære
risici og usikkerhed, for eksempel i forbindelse med udsætning af genetisk modificerede
organismer.
Danmark skal aktivt arbejde for at imødegå udfordringerne, så vækst i økonomi og
levestandard ikke fører til vækst i forurening og øget belastning af naturen. Inden for
de sidste tyve år er det i Danmark lykkedes at begrænse og reducere miljøpåvirkningen
per produceret enhed gennem en målrettet indsats. Danmark har et ansvar for, at en nedsat
miljøbelastning i Danmark ikke sker, fordi forurenende produktion flyttes til andre
lande. Men vi skal samtidig sikre, at miljøforbedringerne opnås, hvor det er mest
effektivt.
En af de største udfordringer på verdensplan er klimaforandringer.
Klimaforandringerne vil ændre naturgrundlaget og særligt true de i forvejen fattige
lande og små østater.Verdens biologiske mangfoldighed er under pres fra en række
menneskelige aktiviteter. Fattigdom, sult og mangel på basale ressourcer så som
drikkevand er årsag til konflikter, som i nogle regioner skaber store
flygtningeproblemer.
I Danmark vil én af de miljømæssige udfordringer i de kommende år være det store
antal kemiske stoffer, som fra produkter, udledninger og affald spredes ad mange veje i
miljøet, og som kan påvirke sundhed, miljø og natur. Andre udfordringer vil være at
afkoble sammenhængen mellem den økonomiske vækst og påvirkningen af miljø og sundhed
på de områder, hvor det endnu ikke er lykkedes. Den stigende transportefterspørgsel
bidrager til de globale klimaændringer og til lokal luftforurening i byerne på trods af
køretøjernes stigende energieffektivitet. At opnå bedre udnyttelse af ressourcerne og
mindske affaldsmængderne er også udfordringer for de kommende år. Den danske natur
udnyttes intensivt både på landet og til havs. På trods af indsatsen er der fortsat
tilbagegang af arter og naturtyper. Udfordringen består i at udvikle og indføre mere
miljøvenlige produktionsformer, der sikrer, at den biologiske mangfoldighed ikke
forringes.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|