| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljørigtig udvikling i produktfamilier

9 Støvsuger

9.1 Introduktion til produktfamilien

Støvsugere og andre el-motoriserede husholdningsapparater tegner sig for ca. 1% af energiforbruget i Danmark. El-motoriserede apparater i husholdninger står for en stor del af husholdningens energiforbrug, nemlig ca. 10% (beregnet af NESA i 2001). Husholdningernes elforbrug står for godt 10% af det samlede danske energiforbrug, målt som primær energi (beregnet af Energistyrelsen, 2000). Energiforbrug til hårde hvidevarer i husholdninger er noget større, nemlig 4-5% af det samlede danske energiforbrug.

Foruden elforbrugets miljøbelastning indgår en del begrænsede ressourcer, så som kobber og nikkel, i el-motoriserede husholdningsprodukter.

9.2 Det undersøgte produkt

Kvalitets og udstyrsmæssigt kan støvsugere groft opdeles grupperne: High-end (fra ca. 1800 – 3000 kr), mellem (ca. 1000 – 1800 kr) og low-end (ca. 500 – 1000 kr). Skellene mellem disse grupper er ikke skarpe, og priserne er vejledende udenfor tilbud i 2000/01.

I miljøvurderingen er der genereliseret ud fra støvsugeren Nilfisk model GM 400, som ligger i high-end gruppen. Efter miljøvurderingens afslutning er støvsugeren erstattet af Nilfisk model King.

Figur 9.1
Støvsuger, model Nilfisk GM 400

9.3 Produktets familie

Der er taget udgangspunkt i et konkret eksempel af en støvsuger, men konklusionerne er generelt anvendelige og gælder støvsugere i almindelighed, men også for andre energiforbrugende apparater.

Den vigtigste erkendelse er, at energiforbruget til støvsugerens drift er mest betydende og bedst nedbringes ved ikke at bruge en kraftigere støvsuger end nødvendigt, eller at regulere støvsugerens øjeblikkelige ydelse i forhold til behovet. Yderligere kan støvsugerens elforbrug nedsættes ved at minimere tabet i de enkelte komponenter og i den samlede opbygning.

Nogle konklusioner rækker ud over støvsugere. F.eks. er energibesparelsen ved anvendelse af energieffektive motorer og maskiner generelt væsentlig. Minimering af forbruget af sparsomme ressourcer er vigtigt for mange husholdningsprodukter.

9.4 Produktets tekniske specifikationer

Støvsugerens funktion er at fjerne løstsiddende snavs (støv, partikler etc.) fra forskellige typer overflader af gulve, møbler og inventar i private husholdninger.

Der stilles ingen formelle krav til en støvsugers rengøringsevne. Dette er overladt til brugerens subjektive oplevelse. Inden for visse grænser kan brugeren opleve, at en ret svag støvsuger gør lige så rent som en kraftig, og derfor er det i praksis umuligt at benytte renliggørelse som et kvalitetskriterie for støvsugeren.

Brugerens praktiske brug af støvsugeren er sammen med støvsugerens effekt væsentlige parameter for støvsugerens energiforbrug.

I undersøgelsen er antaget, at en husstand på 1 – 3 personer støvsuger gennemsnitlig 2 gange ugentligt og benytter mellem 22 - 68 timer/år på støvsugning. Gennemsnits størrelsen for en dansk familie er 2,2 personer og gennemsnitsarealet af en dansk bolig er ca. 100 m². Gennemsnitsfamilien på 2,2 personer beregnes at bruge omkring 50 timer/år.

Det er også antaget at brugernes park af støvsugere er gennemsnitligt 5 - 6 år gamle. Dengang var støvsugernes mærkeeffekt ca. 900 Watt mod nu ca. 1200 - 1500 Watt. Man kunne derfor forvente, at tiden brugt på støvsugning er lavere for nye støvsugere, men dette er næppe tilfældet i praksis, da brugerens bevægelseshastighed er afgørende. På f.eks. tæpper kan bevægelseshastigheden være langsommere, da en kraftigere støvsuger er tungere at trække. En sekundær kvalitet er dog nok, at der bliver suget mere rent, men det er ikke en kvalitet brugeren efterstræber i praksis, ved f.eks. at suge længere med en svagere støvsuger. Kun hvis støvsugeren bliver meget svag, f.eks. ved fyldt filter, vil brugeren opleve at der ikke bliver gjort rent, og derfor bruge længere tid på støvsugningen.

Rengøringsevnen afhænger af sugeeffekten, d.v.s. den mængde luft per tidsenhed som støvsugeren kan suge. Denne afhænger igen af støvsugerens virkningsgrad, defineret som sugeeffekt/mærkeeffekt. Foruden sugeeffekten har mundstykkernes udformning også en væsentlig indflydelse på rengøringsevnen. Brugerne kan opleve det som en sekundær kvalitet, at en støvsuger beviseligt gør bedre rent end en anden, men det vil næppe påvirke brugerens tid anvendt på støvsugning og dermed energiforbruget.

Nilfisk GM400 er udvalgt som repræsentant for high-end gruppen af produktfamilien af konventionelle støvsugere, dvs. mobil gulvmodel med slange. GM400 adskiller sig i alt væsentligt kun fra disse støvsugere ved et aluminiumssvøb, hvor andre bruger plast. GM 400 bruger 1200 W ved gennemsnitligt brug gennem den antagede minimumlevetid 12 år.

Det gennemsnitlig brug er ovenfor defineret som: "En gennemsnitsfamilies støvsugning, forstået som en 2,2 personers families støvsugning af 100 m² boligareal 2 gange ugentligt sv. t. 50 h/år, gennem støvsugerens levetid"

9.5 Miljøvurdering

Miljøvurderingen af støvsugere omfatter energi- og procesemissioner samt ressourceforbrug for alle støvsugerens livscyklusfaser, dvs. ressourceudvinding og fremstilling af materialer, produktion, brug, transport af materialer, distribution af støvsugeren samt bortskaffelse af støvsugeren efter brug. Ved at omsmelte eller genbruge materialer og komponenter kan man spare produktion af nye materialer eller dele. Afgrænsningen af det undersøgte system fremgår af figuren, som viser en livscyklusmodel for støvsugere.

Se her!

Figur 9.2
Livscyklusmodel for en støvsuger

Miljøvurderingen er baseret på oplysninger fra Nilfisk og producenter af komponenter om materialesammensætning, energiforbrug levetid m.m. Data stammer primært fra UMIP-databasen. Materialefasen indkluderer materialerne til støvsugerens komponenter.

Brugsfasen omfatter energi til støvsugerens drift. Støvsugerens bidrag til opvarmning af rumluft er ikke medtaget, da støvsugeren antages brugt i Europa og bidraget derfor er beskedent sammenlignet med miljøpåvirkningen fra el-forbruget. Bidraget til rumopvarmning sparer fyringsbehovet og skal derfor fratrækkes miljøpåvirkningen fra el-forbruget. Også i Danmark er bidraget til rumopvarmning mindre betydende, dvs. 10-15%, sammenlignet med el-forbrugets miljøpåvirkning.

Ved bortskaffelsen af støvsugeren antages at denne indsamles som elektronikskrot. Metallet og en del af plasten vil derfor blive genvundet, men i genvindingsprocessen er der et tab, således at netto genvindingen er 95% for stål, 75 % for aluminium og 50 % for kobber, hvilket er realistisk hvis man ikke etablerer særlige foranstaltninger for en mere effektiv aluminium og kobbersortering, et område der er kommet mere fokus på. For elmotoren er der mulighed for at disse går til kobber smelteværker, hvorved genvinding af stål og andre metaller i motoren umuliggøres eller begrænses.

9.6 Støvsugerens miljøbelastning

Miljøvurderingen er foretaget efter UMIP-metoden, hvor miljøbelastningen vurderes i forhold til en række forskellige miljøeffekttyper jf. kapitel 5. Resultaterne er vægtet på baggrund af de politiske målsætninger for de enkelte miljøeffekttyper, således at de illustrerer, hvor alvorlig en miljøeffekt og dens mulige konsekvenser vurderes at være i forhold til andre miljøeffekter.

I diagrammet nedenfor ses de vægtede miljøeffektpotentialer for støvsugeren Nilfisk GM400 ved den årlige drift 50 timer.

Se her!

Figur 9.3
Vægtede miljøeffektpotentialer for støvsugeren Nilfisk GM400

Det fremgår af diagrammet at energiforbruget i brugsfasen giver det dominerende bidrag til miljøeffektpotentialerne. Brugsfasen dominerer i forhold til de øvrige faser med bidrag på godt 90% drivhuseffekt, forsuring, human- og økotoksicitet, volumenaffald samt slagge og aske. Endelig er mængden af radioaktivt affald meget dominerende. Effekterne tilskrives den europæiske el-produktion hvor kul og uran udgør væsentlige elementer.

Støvsugeren forårsager også farligt affald ved sit materialeforbrug og fra bortskaffelsen, dvs. fra genvindingen af materialer. Mængden af farligt affald stammer især fra overfladebehandling og stålgenvinding og må antages at være overestimeret.

Vurderingen omfatter også ressourcer. Ressourcerne bruges til energiproduktion og til materialeressourcer. Energiforbruget for støvsugeren er beregnet som primær energi ved el-produktion (se kapitel 5, afsnit om energi). Materialeressourcerne som anvendes i støvsugeren er f.eks. kobber til motoren, zink og nikkel til overfladebelægning, samt stål og aluminium i konstruktionen. Endelig bruges en del plast i konstruktionen repræsenteret ved olie og naturgas i materialefasen. Knap halvdelen af denne mængde er dog energiressourcer medgået til fremstilling af plasten.

Se her!

Figur 9.4
Vægtede ressourceforbrug for støvsugeren Nilfisk GM400

Som det fremgår af figuren dominerer energiressourcerne i brugsfasen sammen med enkelte materialeressourcer (materialefasen) til fremstilling af støvsugeren. De materialer, som tydeligt fremgår er kobber og nikkel, selvom de mængdemæssigt udgør en lille del i forhold til stål og aluminium. Dette skyldes, at der er tale om betydeligt mere sparsomme ressourcer. Forbruget af materialer er for en stor del modregnet ved undgået produktion af nye materialer når støvsugeren genvindes. Det er dog ikke muligt at genvinde niklen udenom stålet, og niklen går derved "tabt" ved indlegering i genbrugsstålet, da niklen bidrager til en unødig forædling af stålet.

9.7 HOT SPOTS

Energiforbruget i brugsfasen dækker el-forbrug til drift af støvsugeren og står for den væsentligste miljøbelastning. Energiforbruget står også for en væsentlig del af ressourceforbruget, nemlig energiressourcerne. Støvsugeren afgiver varme under drift, som kan spare lidt fyring i vintersæsonen. Da bidraget er forholdsvis lille er det ikke talt med.

Der er et stort forbrug af kobber, selv når det antages at en del af kobberet genanvendes. Kobber bruges i elektromotorer samt i ledninger. Nikkelforbruget er ligeledes stort, og indgår bl.a. som underlag for forkromning i støvsugerrør.

9.8 Hvordan kan miljøbelastningen nedsættes

Undersøgelsen af, hvorledes miljøbelastningen kan nedsættes tager udgangspunkt i de identificerede hot spots, og fokuserer derfor på energibesparelser i brugsfasen og reduktion af ressourceforbruget.

Et væsentligt HOT SPOT er energiforbrug i brugsfasen. Der findes flere muligheder for at nedsætte energiforbruget.

Energiforbruget afhænger af støvsugerens opbygning og drift; men dertil er brugerens oplevelse af støvsugerens rengøringsevne subjektiv. Det er derfor inden for visse grænser muligt at nedbringe støvsugerens mærkeeffekt med bevarelse af en tilfredsstillende rengøringsevne.

Årsagen til energiforbruget ligger dels i en støvsugers generelt ret lave virkningsgrad og dels i at energiforbruget via støvsugerens effekt er øget. Støvsugerens motor effekt er blevet en konkurrence parameter. Det antages at en støvsuger med stor motoreffekt også støvsuger bedre, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.

Med hensyn til en støvsugers virkningsgrad kan man sammenligne en støvsuger med et ventilationssystem, i hvilket man har en motor, en ventilator, nogle komponenter (filtre, mundstykker) og et kanalsystem.

Set som et ventilationssystem arbejder støvsugeren med ret lille effekt, hvilket betyder at det for motor og ventilator er begrænset hvor høj virkningsgrad der kan opnås. Den bedst dokumenterede virkningsgrad af motor/ventilator for en støvsuger er 41 %. Til sammenligning har et ventilationssystem en virkningsgrad på ca. 56 %. En støvsugermotors afgivne effekt ligger omkring 1 kW for 1200 Watt støvsugere, idet støvsugereffekten måles som optagen effekt. Motorer af denne størrelse har en virkningsgrad på ca. 75 % i normaludførelse og ca. 80 % for energisparemotorer. Hvis ikke støvsugeren i forvejen har energisparemotor kan der altså hentes lidt der, og ellers må man arbejde med optimering af ventilatorens virkningsgrad.

Nødvendig effekt

En 1200 Watt støvsuger vil typisk have en sugeeffekt på ca. 250 Watt. Ved en forbrugerundersøgelse af en række støvsugere viste det sig, at en enkelt støvsuger med kun ca. 165 Watt sugeeffekt af brugerne oplevedes som meget god med hensyn til sugeegenskaber (Forbrugerstyrelsen, 1998). Ved virkningsgraden 33 % ville denne støvsuger have en optagen effekt på 500 W (den aktuelle støvsugers effekt var 750 Watt). Gode sugeegenskaber afhænger ikke kun af sugeeffekten, men også af mundstykkets udformning, som må være så optimal som mulig når sugeeffekten er lav.

Minimere tab

Den bedst opnåelige totale virkningsgrad for en støvsuger, målt for enden af indsugningsrøret uden mundstykke, er ca. 33 %, og kræver at der i støvsugeren er arbejdet med at mindske systemtabet og forbedre tætningen. Virkningsgraden for støvsugere på markedet ligger typisk i størrelsesorden 20 – 24 %.

De nævnte virkningsgrader gælder ved tom pose. Posen fungerer som det første filter (grovfilter) og ved den daglige brug af støvsugeren falder virkningsgraden forholdsvist hurtigt, da posens porestruktur fyldes med fine støvpartikler, og således bliver mere tæt. Denne effekt sætter ind f.eks. allerede når posen er nogle få % fyldt. Når posen er omtrent helt fuld falder virkningsgraden markant. Støvsugerens små fysiske dimensioner sætter en grænse for, hvor stort et poseareal, og dermed filterareal, der kan etableres, men det er en problematik der kan arbejdes med.

Problemet omkring posetilstopning kommer til udtryk på den måde, at brugeren nok vil opleve støvsugere med moderat effekt som fuldt tilstrækkelige ved tom pose og støvsugere med høj effekt muligvis som for kraftige. Med andre ord benyttes en øget effekt først og fremmest til at overkomme det øgede trykfald over posen som indtræder kort tid efter poseskift.

De nævnte problemer kan forbedres ved modificeringer af det eksisterende koncept eller med andre støvsugerkoncepter, men hele støvsugerens brug må afvejes for at man kan sige om en løsning er optimal.

Behovsregulering

En mulighed er at regulere støvsugereffekten via trykfaldet over posen, således at effekten begrænses ved tom pose. Regulering (automatisk og/eller manuel) er i det hele taget en mulighed, som kan gøre støvsugeren "intelligent", forstået således at dens effekt afpasses det aktuelle behov, som kan være ret lavt på glatte gulve, højere på tæpper og lavt på duge, linned etc. Ved særligt højt behov kan boost-funktion etableres og ved kortvarige manglende behov let-tilgængelig eller automatisk stopfunktion.

Andre koncepter

Regulering af sugestyrke

Eksempelvis kan støvsugeren udstyres med en regulering af sugestyrke. Hvis den er elektronisk, kan den sættes til at starte på en relativ lav effekt, som er tilstrækkelig. Brugeren skal så gøre en aktiv indsats for at "skrue op", hvorved det gennemsnitlige forbrug mindskes. Lydniveau kan bruges til at motivere brugeren til at "skrue ned" for sugestyrken.

Reduktion af spildtid, afbryder og effektregulering på håndtag

Under støvsugning i private hjem vil der ofte være spildtid, hvor støvsugeren ikke slukkes. Det kan især være i forbindelse med flytning af møbler, udskiftning af mundstøtte etc. Hvis man konstruerer en løsning, hvor man placer en afbryder på støvsugerens håndtag og ikke kun på selve støvsugeren, ville det være lettere at slukke i forbindelse med pauser. En regulering af støvsugerens effekt kunne ligeledes styres fra støvsugerens håndtag. Hvis også denne funktion placeres inden for brugerens rækkevidde, ville der være større sandsynlig for at den blev benyttet.

Cyklonprincip

En anden mulig løsning er en støvsuger, som virker efter cyklonprincippet, dvs. at posen er erstattet af et system hvor den indsugede luft bringes i kraftig cirkulation, så støvpartiklerne centrifugeres ud. Ved dette princip løses problemet med at virkningsgraden nedsættes når posen fyldes. Spørgsmålet er imidlertid hvilken virkningsgrad cyklonstøvsugere har. I modsætning til almindelige støvsugere som kan reguleres, vil cyklonen køre på fuld effekt hele tiden. Derfor er det muligt, at det først ved først ved en halvfyldt pose, at cyklonstøvsugeren vil opleves som bedre. Støvsugeren skal dog fortsat forsynes med mikro-filter for at fjerne de fineste partikler. Cyklonstøvsugere ligger prismæssigt i den øvre ende af High End gruppen (fra ca. 1800 – 3000 kr)

Stationær støvsuger

En mere radikal mulighed er en stationær støvsuger, indbygget f.eks. i et skab, og med kanaler ført ud til forskellige slangetilkoblingssteder i huset. Ved dette koncept er man ikke i så høj grad bundet af de fysiske dimensioner som ved den mobile støvsuger, og det er derfor muligt at opnå en mere optimal virkningsgrad af motor/ventilator, samt at mindske systemtab og pose/filtertab. Tabet i de kanaler som må føres frem til tilkoblingsstederne er ved gunstig udformning temmelig små sammenlignet med systemtab og filtertab. Ulempen ved dette system er , at det helst skal tænkes ind fra starten ved bygning af en bolig, da det kan være vanskeligt at instalere på et senere tidspunkt. Endelig kan det føles brugsmæssigt begrænsende, at man skal til og frakoble slange, når man går fra lokalitet til lokalitet.

Andre materialer

Materialeressourcen nikkel optræder som underlagsbelægning for forkromning på støvsugerrøret og andre detalier, så som glideplade i gulv- og tæppemundstykket. Kromlaget er meget tyndt og krom er i sammenligning med nikkel ikke nogen begrænset ressource, så kromforbruget er ikke vurderet. Kobber findes som viklinger i motoren og i støvsugerledningen. Nikkelforbruget kan elimineres ved at fremstille støvsugerrør og glideplade i plast. Kobber i motor og ledning genvindes til en vis grad, og forbruget kan nedbringes ved effektiviseret genvinding. Alternativt kan kobber erstattes af aluminium, men det er en betingelse at motorens virkningsgrad ikke forringes herved, og at aluminiumet så vidt muligt genvindes.

Da kobber er af væsentlig betydning i ressourceforbruget, er det vigtigt at motorens levetid svarer til støvsugerens levetid, eller at motoren let kan repareres, eksempelvis skift af kul.

Støvsugerfabrikanten har kun begrænset indflydelse på genvindingsgraden af materialerne i motoren, da denne i høj grad afhænger af indsamlingssystemer og genvindingsteknologi. En højere grad af genbrug af kobber kan f.eks. opnås med en tilbagetagningsordning i stil med pantsystem for flasker. Dette kunne kombineres med en mærkevare strategi, idet kunderne får godskrevet en værdi for deres gamle Nilfisk støvsuger.

Figur 9.5 viser de vægtede miljøefekter og ressourceforbrug for støvsugeren Nilfisk GM 400, sammenlignet med alternativer, hvor effekten er nedsat til 500 Watt , kobberforbruget er nedbragt gennem effektiviseret genvinding, og nikkel er udfaset ved at erstatte de forniklede dele, dvs. især røret, med aluminium eller plast. Det skal fremhæves, at de viste alternativer ikke skal tages som udtryk for konkrete planer hos Nilfisk Advance A/S.

Se her!

Figur 9.5
Vægtede miljøeffektpotentialer for optimerede støvsugeren Nilfisk GM400 samt forslag til optimering.

GM400_1200 W er den eksisterende støvsuger med forkromet rør. 500 W –Cu-Ni+plast er en 500 Watt støvsuger med effektiviseret kobbergenvinding og med plastrør i stedet for forkromet. 500 W –Cu-Ni+Al er en 500 Watt støvsuger med effektiviseret kobbergenvinding og med aluminiumrør i stedet for forkromet.

Se her!

Figur 9.6
Vægtede ressourceforbrug for støvsugeren Nilfisk GM400 samt forslag til optimering.

GM400_1200 W er den eksisterende støvsuger med forkromet rør. 500 W –Cu-Ni+plast er en 500 Watt støvsuger med effektiviseret kobbergenvinding og med plastrør i stedet for forkromet. 500 W –Cu-Ni+Al er en 500 Watt støvsuger med effektiviseret kobbergenvinding og med aluminiumrør i stedet for forkromet.

9.9 Forretningsmæssig vurdering

De identificerede forbedringspotentialer kan i praksis kun forventes udført, hvis de udgør et salgsargument for kunderne og hvis de ikke koster for meget. Der er derfor gennemført en forretningsmæssig vurdering af de væsentligste forbedringspotentialer.

Der er en række forskellige aktører, som har indflydelse på miljøpåvirkningerne fra støvsugere. Nedenfor gives et skematisk overblik over disse. En økonomisk vurdering af de skitserede løsninger gives i afsnittet "Teknisk forretningsmæssig vurdering".

Figur 9.7
Aktørerne i miljøbelastningen fra en støvsuger

Disse aktører omfatter støvsugerproducenter og underleverandører af delkomponenter. Deres muligheder for reduktion af miljøbelastningen er primært ved udvikling af mere energieffektive støvsugere samt ved miljøhensyn ved valg af materialer og komponenter. Eksempelvis er der mulighed for at designe og fremstille støvsugere og dele hertil med bedre virkningsgrad, lavere energiforbrug og så de er adskillelsesvenlige i forbindelse med bortskaffelse.

Inden for støvsugere er udviklingen gået mod energimæssigt kraftigere støvsugere som har været en salgsparameter for kunderne. Den kraftige effekt har imidlertid nået et niveau, hvor den ikke længere er funktionsmæssigt begrundet. Producenter af støvsugere har, inden for kundernes økonomiske rammer, mulighed for at konstruere støvsugeren så tabsfrit som muligt og med brug af færre sparsomme ressourcer. Prisen for disse løsninger kan være højere end for "standardløsninger" og prisen må afvejes mod kundernes økonomiske fordele eller forventninger. Generelt vil producenterne næppe lægge vægt på miljøforbedrende løsninger medmindre kundekrav eller forventninger om kundekrav berettiger det.

Kunderne spiller en væsentlig rolle, da de har mulighed for at efterspørge de energibesparende og miljørigtige løsninger. Der er her fokuseret på de private kunder, men professionelle kunder til støvsugere udgør ligeledes et væsentligt marked. Kundens valg er et prisspørgsmål og et spørgsmål om støvsugerens image og brugsegenskaber, herunder energiforbrug og miljø. Kunderne kan f.eks. informeres herom via oplysningskampagner i relevante medier, elsparevejledning m.m. Der vil nok være forskel på bevæggrundene hos den private og den professionelle bruger for at købe energibesparende og miljøvenlige støvsugere. For den professionelle vil driftsøkonomi og miljøcertificering antageligt indgå i overvejelserne, hvor det for den private nok mere er et spørgsmål om holdninger, da støvsugere i private hjem bruger for lidt energi til at den økonomiske fordel ved besparelse kan gøres gældende som salgsargument. Kunderne kan/bør også stille krav til producenterne om f.eks. indholdet af begrænsede ressourcer i komponenter, dvs. efterspørge alternative materialer. Salgsorganisationerne, dvs. producentens markedsafdeling, importører og forhandlere, kan komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med vejledning af kunderne mht. til valg af miljørigtige støvsugere, og herunder informere kunderne om støvsugeres virkningsgrad og nødvendige effektforbrug.

Støvsugere vil ifølge et forslag til EU direktiv for elektronikskrot normalt blive bortskaffet med henblik på genvinding efter endt brug. EU-direktivet stiller krav om genvinding af mindst 80% af elektronik generelt inden år 2006. Nogle forhold bør have særlig opmærksomhed: Elektromotorer bør genvindes af virksomheder, som er specialiserede i at udvinde kobber af elmotorer, da tabet af kobber kan være stort ved traditionel genvinding via shredder, idet kobber vindingerne har tendens til at blive viklet ind i jernet. Der er dog en øget opmærksomhed på dette i genvindingsbranchen. Der findes meget plast i en støvsuger, og hovedkomponenterne af de forskellige typer bør genvindes hver for sig. Korrekt håndtering af de påpegede forhold kan f.eks. sikres ved tydelig information på de pågældende komponenter samt ved information, både specifikt for produktet og generelt.

Lovgivere og myndigheder har muligheder for at påvirke ved at vedtage og forvalte love, vejledninger og reguleringer, som stimulerer miljørigtige løsninger. EU direktivet er nævnt med hensyn til bortskaffelse af støvsugere. Støvsugere bruger grundet den begrænsede brugstid en forholdsvis lille del af en husstands energiforbrug, så det er næppe sandsynligt at myndigheder vil fokusere specifikt på dette, men generelle krav til husholdningsmaskiners effektforbrug og begrænsning af uønskede materialer kan måske komme på tale. Endelig er der mulighed for at stimulere en miljørigtig udvikling af støvsugere gennem miljømærkeordninger (f.eks. EU’s blomst og det Nordiske svanemærke), eller direktiver. EU arbejder på et direktiv til miljørigtig udvikling af elektriske apparater (EU, 2001).

Da kunderne og salgsorganisationerne anses for at være de primære aktør for udbredelse af energi-/miljøvenlige støvsugere er kundernes og salgsorganisationernes holdninger undersøgt. Fem betydende repræsentanter for kunderne og 10 for salgsorganisationen blev udvalgt. Repræsentanterne for salgsorganisationen var Nilfisk´ udenlandske datterselskaber (svarende til importører). Undersøgelsen blev foretaget ved interview i en fokusgruppe af kunder og ved hjælp af telefoninterview af datterselskaberne. Alle de udvalgte repræsentanter i undersøgelsen blev bedt om at forholde sig til et oplæg skrevet som et udrag af de 4 første afsnit om støvsugeren i denne håndbog.

Både kunder og datterselskaber modtog oplægget positivt og udtrykte at de gerne ville handle med henholdsvis arbejde sammen med et firma med en holdning til miljøet.

Kunderne mente, at oplægget var informativt, og at det respekterer den politiske forbruger. Det var dog også klart, at det mere (miljø)tekniske i oplægget var vanskeligt for kunderne at forstå. For kunderne er det tilliden til at de har valgt en miljøvenlig støvsuger, der har betydning mere end hvorfor og "hvor meget" den er miljøvenlig. Den er altså et holdningsspørgsmål og et spørgsmål om, at have sin miljømæssige samvittighed i orden der tæller for forbrugeren.

Datterselskaberne så oplægget som en hjælp ved markedsføring af Nilfisk støvsugere med miljøvenlige løsninger og hvorfra der kan hentes stof til fagblade, pressemeddelelser og træning af forhandlere. Datterselskaberne gav ligesom kunderne udtryk for at det mere (miljø)tekniske stof er kompliceret og/eller skal forenkles eller forklares mere levende.

På baggrund af den positive tilbagemelding på undersøgelsen af de forretningsmæssige muligheder er der foretaget en teknisk forretningsmæssig opsummering af løsningsmulighederne beskrevet i forrige kapitel.

En teknisk forretningsmæssig vurdering baseret på økonomiske fordele for forbrugeren er ikke foretaget, da den økonomiske besparelse ved en lavenergi støvsuger som før nævnt nok spiller for lille en rolle – det drejer sig om ca. 50 kr. årligt. Ved køb af støvsugere indgår formentlig i høj grad forventninger om holdbarhed og brugsegenskaber i forhold til prisen, i al fald når man har besluttet at købe en støvsuger i mellem eller "high end" gruppen og ikke en særlig prisbillig støvsuger. Det kunne dog være interessant at vide, hvor meget mere en forbruger vil betale for et mere miljøvenligt produkt, men erfaringen fra nogle af de andre produktfamilier peger på, at det drejer sig om 10-15 % merpris.

10-15 % merpris vil for støvsugere i mellem og high end gruppen betyde en merpris på 100-200 kr. Dette beløb kan man tjene hjem i løbet af 2 – 4 år, hvis man vil argumentere i forhold til pris.

Nogle af de foreslåede tekniske løsninger, så som rør og andre dele i alternative og ikke ressourceforbrugene materialer, kan antageligt etableres uden meromkostning. For 100-200 kr merpris er det desuden realistisk med et vist produktionsvolumen at arbejde med mere energieffektive og energibesparende motorer og ventilatorer, og med at nedbringe støvsugerens tryktab etc.

9.10 Retningsliner og anbefalinger

Det kan konkluderes, at en indsats for miljøforbedring især skal koncentrere sig om at nedbringe energiforbruget under drift. Sekundært kan man overveje at undersøge alternative materialer til forniklede/forkromede stålrør, samt til kobber i motoren som indebærer et mindre forbrug af sparsomme ressourcer. Det er dog vigtigt at substitution af materialet ikke medfører øget energiforbrug under drift.

De forskellige aktører har forskellige handlemuligheder og følgende fokuspunkter bør altid overvejes: