| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand

4. Undersøgelsens resultater

4.1 Vandkemi

Vandkvaliteten af det leverede vand fra de undersøgte vandværker fremgår af Tabel 4-1. Data stammer fra vandværkernes rutineundersøgelser af prøver, der er udtaget så tæt som muligt på de tidspunkter, hvor prøverne til denne undersøgelse er udtaget.

Generelt leverer de undersøgte vandværker vand, der kan betegnes som temmelig hårdt til hårdt (Linde-Jensen et al. 1976). Hårdheden ligger fra 14,8 til 23,7. Til sammenligning er medianværdien for total hårdhed 15,0 som helhed for vandværker i Danmark (DVF, 1998b). Permanganattallene i vandet fra de undersøgte værker ligger også relativt højt, 6,5 mg/l eller derover, på nær Thorsbro, der ligger på 2,6 mg/l, og Haraldsborg, der ligger på 2,4 mg/l, hvor medianværdien for vandværker i Danmark som helhed er 3,5 mg/l (DVF, 1998b). Tørstofindholdet i vandet ligger en anelse over medianværdien, der er 376 mg/l (DVF, 1998b). For jern gælder, at der er stor spredning, fra under detektionsgrænsen til 0,41 mg/l, som er højt i forhold til medianværdien, der er 0,03 mg/l (DVF, 1998b). Lignende tendens ses for nitrat og sulfat.

For de udvalgte parametre overholder alle værker grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 1988), på nær Ullerup, som overskrider turbiditet og permanganattal, og Kisserup, der har for højt indhold af jern.

4.2 Mikrobielle undersøgelser.

For hvert vandværk er tre prøver analyseret for kim_Gær37°C, kim_PCA37°C, kim_Gær21°C, kim_PCA21°C, kim_R2A21°C, ATP og totalt antal bakterier. Desuden er vandet fra syv vandværker undersøgt for Legionella.

Tabel 4.2 viser prøvernes indhold af kim_gæreks21°C, kim_KingsB21°C, kim_R2A21°C. Der henvises til afsnit 3.1.3 for beregningsprincippet for geometrisk gennemsnit og standardafvigelse. Resultaterne er stillet op i tabellen i den rækkefølge, de er taget ud i og grupperet efter prøvetagningsdag.

Generelt er værdierne for kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C nogenlunde ens og lavere end kim_R2A21°C. Det er som forventet, da R2A agaren er et næringsfattigt substrat, der give høje kimtal, og da der i denne analyse anvendes overfladeudsæd i modsætning til de to øvrige metoder, hvor der anvendes dybdeudsæd. Desuden er variationen mellem værkerne størst for kim_R2A21°C. For Thorsbro Vandværk er variationen stor, hvilket skyldes, at de meget lave kimtal giver store forskelle relativt set. Der er fundet stor variation på kim_R2A21°C fra Rørvig Vandværk og Sjælsø Vandværk, mens variationen på de resterende resultater ikke overstiger, hvad man kan forvente af mikrobielle analyser. Ud over at være startværdier for forsøget, kan kim_KingsB21°C betragtes som kontrolanalyser, idet drikkevandsbekendtgørelsen stiller krav til denne parameter (50 kim/ml). Alle vandværkerne bortset fra Tisvilde overholdt kravet for kim_KingsB21°C.

Tabel 4-1:
Vandkvalitetsdata fra rutineundersøgelser på de undersøgte vandværker.

*Bekendtgørelse nr. 515 fra 1988. i.m.: ikke målbar. I.t.: Ikke tilgængelig.

Tabel 4-2:
Bakteriel vandkvalitet ab vandværk. Resultaterne er angivet som de geometriske middelværdier med angivelse af 95% konfidensintervaller. n=3 dog Slangerup n=5. Vandværkerne er inddelt efter prøvetagningsdato.

  
Ved anden prøvetagning af vand fra Rørvig Vandværk (Rørvig2) var der ikke væsentlige forskelle i forhold til første prøvetagning, mens der var tendens til højere kim_21°C ved Studebjerg Vandværk (Studebjerg2). Vandbehandlingen på Rørvig Vandværk reducerede kim_21°C tydeligt, mens der nærmest var tale om en stigning i kimtallet ved vandbehandlingen på Studebjerg Vandværk.

Alle kim_37°C var 1 eller < 1 per ml bortset fra på Tisvilde Vandværk, hvor kim_Gæreks37°C var hhv. 14, 11 og 15 kim/ml, mens kim_PCA37°C var 9, 6 og 13 kim/ml, og på Thorsbro Vandværk prøve 3, hvor kim_Gæreks37°C var 14 kim/ml og kim_PCA37°C var 8 kim/ml og i råvand fra Studebjerg hvor kim_Gæreks37°C var 6 kim/ml og kim_PCA37°C var 5 kim/ml. Drikkevandsbekendtgørelsens krav til kim_PCA37°C er 5 kim/ml.

De tilsvarende resultater for indholdet af totalt antal bakterier bestemt ved direkte tælling efter farvning med acridin orange (AODC) og af ATP ses i Tabel 4-3. Indholdet af totalt antal bakterier ligger generelt mellem 10⁵ og 5 · 10⁵ bakterier per ml. Den geometriske middelværdi er lavest i vandet fra Slangerup sammen med Haraldsborg og Thorsbro, men der synes ikke at være væsentlig forskel mellem vandværkerne. Sammenlignet med kimtallene bestemt ved 21 °C ligger indholdet af totalt antal bakterier typisk 10² til 10⁴ gange højere. Årsagen hertil er, at ved bestemmelse at totalt antal bakterier tælles alle, inklusive døde, inaktive og ikke dyrkbare bakterier, mens kun de dyrkbare bakterier tælles med ved de andre metoder. Indholdet af ATP er angivet som den aritmetiske middelværdi, dvs. beregnet på grundlag af de aktuelle utransformerede værdier. Indholdet af ATP er fra 0,4 ng/l i vandet fra Thorsbro, der har det laveste indhold sammen med Sjælsø og Haraldsborg. De øvrige ligger mellem 2,6 ng/l og 7,0 ng/l.

Tabel 4-3:
Totalt antal bakterier og ATP. For totalt antal bakterier er resultaterne er angivet som geometriske middelværdier. For ATP er resultaterne angivet som aritmetiske (dvs. ikke log transformerede data) middelværdier. 95% konfidensintervallerne er angivet. n=3, Slangerup dog n=5.

i.a. = ikke analyseret.

4.3 Organisk stof bestemt som AOC og NVOC.

Samtlige triplikate prøver, der blev udtaget fra de 10 vandværker, er ud over de mikrobiologiske parametre blevet analyseret for ikke flygtigt organisk stof (NVOC) og assimilerbart organisk stof (AOC). Resultaterne af disse målinger er vist i Tabel 4-4 som middelværdier med angivelse af 95% konfidensinterval. Til sammenligning er permanganattallet fra vandværkernes rutinekontrol angivet.

Tabel 4-4:
Indhold af organisk stof målt som NVOC, AOC og permanganattal i vand fra de 10 undersøgte vandværker. Resultaterne angivet som aritmetiske middelværdier med 95% konfidensinterval. n=3. Permanganattal er enkeltværdier fra værkernes rutineanalyser.

*n=5, **n=2. ***n=1

Figur 4-1:
Sammenligning af koncentration af AOC og NVOC i prøver udtaget på Islevbro (+),Thorsbro (x), Sjælsø anlæg 2 (¨ )Tisvilde (D ), Slangerup (à ), Haraldsborg (n) Kisserup (O ), Rørvig (-),Rørvig 2 rent vand (^-), Rørvig 2 råvand (^-), Ullerup (· ), Sjælsø anlæg 1 (i), Studebjerg 2 råvand (q), og Studebjerg 2 rent vand (q). Studebjerg1 er udeladt.

NVOC-indholdet i prøverne ligger fordelt fra 1,1 mg/l i prøverne fra Thorsbro til 5,2 mg/l i prøverne fra Ullerup. Der er overensstemmelse mellem resultaterne fra første og anden prøvetagning for Rørvig og Studebjerg Vandværker. Den lille variation på bestemmelserne inden for hvert vandværk gør, at der er signifikante forskelle mellem værkerne, og det må forventes, at vandet fra værker som Ullerup, Rørvig og Studebjerg har højere indhold af NVOC i vandet end f.eks. Tisvilde, Thorsbro og Sjælsø.

Ved sammenligning med permanganattallene ses, at Ullerup og Rørvig både har relativt høje permanganattal og højt indhold af NVOC, og at Thorsbro både har lavt permanganattal og lavt NVOC-indhold. Derimod ses der ikke en sammenhæng for Tisvilde, hvor permanganattallet er ikke er særlig lavt. Sammenligningen med permanganattallet skal dog tages med forbehold, da resultaterne stammer fra vandværkernes rutineanalyser og ikke fra de aktuelle vandprøver fra denne undersøgelse. Ved vandbehandlingen på Rørvig Vandværk og Studebjerg Vandværk kan der ses et svag fald i indholdet af NVOC.

Indholdet af AOC i vandprøverne varierer mere end NVOC både mellem værkerne og inden for værkerne. På Studebjerg Vandværk var indholdet af AOC meget højt ved første prøvetagning, men ved de senere prøvetagninger var AOC-indholdet under 10 µg/l. Øvrige, der ligger højt, er Rørvig og Kisserup og Ullerup. Ved anden prøvetagning på Rørvig var indholdet af AOC ikke signifikant forskelligt fra første prøvetagning, men det er interessant at se, at der er et højere indhold af AOC efter vandbehandling.

AOC udgør i gennemsnit på 0,39% ± 0,11% (95% konfidensinterval) af NVOC, når der ses bort fra analyserne fra første prøvetagning fra Studebjerg, hvor AOC værdien i gennemsnit var knap 16% af NVOC koncentrationen. Medianværdien er 0,28% med en højeste værdi på 1,7% og en laveste værdi på 0,12%. Antallet af observationer er 44.

Sammenhængen mellem AOC og NVOC fremgår af Figur 4-1. Tendensen i figuren er, at der er stigende AOC ved stigende NVOC. De tre prøver fra første prøvetagning på Studebjerg skiller sig helt ud fra de øvrige og er ikke medtaget på figuren. De triplikate bestemmelser fra de øvrige vandværker grupperer sig nogenlunde samlet, hvilket giver et godt billede af analysernes reproducerbarhed. Undtagelsen er analyserne af prøverne fra Islevbro, hvor en af de tre AOC bestemmelser var meget højere end de to øvrige prøver. På figuren er der afbildet 4 prøver fra Ullerup Vandværk og Kisserup Vandværk, da de enkeltprøver, der blev udtaget i starten af projektperioden, er taget med (se kap 3.2.2). I begge tilfælde har enkeltprøverne fra Ullerup og Kisserup et NVOC indhold svarende til de triplikate prøver, mens deres indhold af AOC er lavere og ligger udenfor 95% konfidensintervallet for de triplikate prøver.

Figur 4-2:
Resultater fra bestemmelse af AOC i prøve tre fra Haraldsborg Vandværk. AOC-indholdet var 3,6 µg/l.
   

Figur 4-3:
Resultater fra bestemmelse af AOC i prøve 1 fra Studebjerg Vandværk.

Figur 4-2 og Figur 4-3 viser eksempler på bestemmelse af AOC fra Haraldsborg og Studebjerg. Kurverne viser væksten af de to bakterier, der er tilsat prøven efter pasteurisering. På hvert prøvetagningstidspunkt er der udtaget dobbeltprøver. Dobbeltbestemmelserne ligger meget tæt, som et tegn på at bestemmelse af de to bakterier er reproducerbart. Resultaterne fra Haraldsborg er et eksempel, hvor maksimum er nået efter 9 til 15 dage og hvor Spirillum sp. NOX er den, der vokser op til det højeste antal. Resultaterne fra Studebjerg er et eksempel på, at Ps. fluorescens P17 vokser op til det højeste antal og topper på dag 2.

Figur 4-4 viser, hvordan bidragene til AOC fordelte sig mellem Spirillum sp. NOX og Ps. fluorescens P17 i alle flasker. Den stiplede linie angiver, hvor bidraget fra de to stammer er ens. I de fleste tilfælde var det Spirillum sp. NOX, der gav det største bidrag.

Figur 4-4:
Sammenligning af bidrag fra Ps. fluorescens P17 og Spirillum sp. NOX ved bestemmelse af AOC i de enkelte flasker. Islevbro (+),Thorsbro (x), Sjælsø anlæg 2 (¨ )Tisvilde (D ), Slangerup (à ), Haraldsborg (n )Kisserup (O ), Rørvig (-), Rørvig 2 rent vand (-), Rørvig 2 råvand (-), Ullerup (· ), Sjælsø anlæg 1 (?), Studebjerg 2 råvand (o ), og Studebjerg 2 rent vand (o ). Første prøvetagning fra Studebjerg er udeladt.
   

Figur 4-5:
Sammenhæng mellem den mikrobielle undersøgelse og AOC. Kim_{R2A 21°C} er vist som funktion af den parallelle prøves indhold af AOC Islevbro (+),Thorsbro (x), Sjælsø anlæg 2 (¨ )Tisvilde (D ), Slangerup (à ), Haraldsborg (n )Kisserup (O ), Rørvig (-),Rørvig 2 rent vand (-),Ullerup (· ), Sjælsø anlæg 1 (?), og Studebjerg 2 rent vand (o ). Første prøvetagning fra Studebjerg, Studebjerg 2 råvand, Rørvig 2 råvand og en prøve fra Islevbro er udeladt.

Det var især udtalt i prøverne fra Slangerup, Haraldsborg og Rørvig. I gennemsnit udgjorde bidraget fra Ps. fluorescens P17 27% af den samlede AOC. Når de målte kimtal, der ligger til grund for beregningen sammenlignes, rykkes fordelingen yderligere mod Spirillum sp. NOX, da den har et højere udbytte (flere bakterier per µg C). Ved bestemmelsen af AOC i vandet fra Studebjerg Vandværk(1) var bidraget fra Ps. fluorescens P17 i gennemsnit 640 µg/l og bidraget fra Spirillum sp. NOX var i gennemsnit 15 µg/l.

Indholdet af AOC er sammenlignet med indholdet af kim_R2A21°C på Figur 4-5. I figuren er den ene Islevbro prøve udeladt, fordi AOC-indholdet afviger væsentligt fra de to øvrige. Rørvig2 rent vand er udeladt. Den anses for at være undervurderet, da der også blev observeret ringe vækst i disse prøver. Årsagen hertil er ukendt. Endvidere er de to råvandsprøver udeladt. Figuren viser, at der er en sammenhæng mellem AOC og kim_R2A21°C, når AOC er < cirka 10 µg/l, idet kimtallet stiger med stigende AOC. Stigningen i kimtallet fortsætter ikke ved højere AOC-koncentrationer, men finder et leje omkring 10³ kim/ml. Der observeres et lignende forhold mellem AOC og de øvrige kim_21°C og ATP.

4.4 Eftervækstpotentiale bestemt ved vækstforsøg.

Eftervækstpotentialet blev undersøgt i vækstforsøg, hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15°C, og hvor udviklingen i indholdet af kimtal, totalt antal bakterier og ATP blev undersøgt over en periode på 2 uger. Tidspunktet, hvor det højeste kimtal_21°C blev observeret, var med få undtagelser ens i de triplikate flasker. I Tabel 4-5 ses eftervæksten af kimtal_21°C. I tabellen er de højeste geometriske middelværdier (se afsnit 3.1.3) angivet sammen med 95% konfidensintervallerne for de triplikate vækstforsøg.

Tabel 4-5:
Eftervækstpotentiale. Tabellen viser de højeste kimtal_{21 °C} der blev observeret i de forsøg hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som geometriske middelværdier med angivelse af 95% konfidensintervaller. n=3, Slangerup dog n=5.

*Bestemmelse på dag 7 for Rørvig prøve 1 og 3 mislykket.
**Bestemmelse på dag 14 mislykket.

I modsætning til resultaterne fra de mikrobielle undersøgelser viser eftervæksten markante forskelle mellem værkerne. Især prøverne fra prøvetagning på Rørvig Vandværk og første prøvetagning Studebjerg Vandværker skiller sig ud ved at have højere kimtal end de øvrige. Kim_gæreks21°C ligger signifikant højere for disse to værker end for de øvrige, vurderet ud fra konfidensgrænserne, mens der for kim_KingsB21°C og kim_R2A21°C også ses høje tal for Haraldsborg Vandværk. Som det ses i fodnoten til Tabel 4-5 mislykkedes analysen for kim_gæreks21°C på dag 14. Dette skyldes fremvækst af et stort antal meget små kolonier på gærekstraktpladerne. Kolonierne kunne knap ses og kunne ikke tælles. Der er derfor nogen usikkerhed omkring kim_gæreks21°C fra Haraldsborg Vandværk. Ved anden prøvetagning var væksten målt som kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C meget lav i prøverne fra Rørvig Vandværk mens de for Studebjerg Vandværk havde nogenlunde samme niveau som de øvrige værker. Målt som kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C ses der en god effekt af vandbehandlingen på Rørvig Vandværk, mens der er ringe effekt at se på Studebjerge Vandværk.

Med hensyn til resultaterne fra de enkeltprøver, der blev udtaget den 14. december, 1998 henvises til bilag C. Prøven fra Kisserup viste for alle kimtal en vækst i henstandsførsøget, der var cirka 10 gange højere end ved start i det triplikate forsøg, hvorimod AOC koncentrationen var lavere. AODC og ATP var nogenlunde det samme som i det triplikate forsøg. Vækstforsøget med enkeltprøven fra Ullerup viste større vækst i kim_R2A21°C og i kim_PCA37°C end de triplikate prøver, hvorimod væksten i kim_KingsB21°C og kim_gæreks21°C var lavere. ATP og AODC var nogenlunde det samme som i det triplikate forsøg.

Udviklingen af kim_gæreks21°C i vand fra de ti vandværker ses på Figur 4-6. Det fremgår, at Rørvig og Studebjerg vandværker skiller sig ud med de højeste kimtal. På dag 7 er der knap 100 kim per ml ved 21 °C i vandet fra Islevbro, mens de resterende danner en gruppe, der efter 7 dage har nået et kimtal på 10³ – 10⁴ kim per ml. For de fleste af vandværkerne ser det ud til, at væksten stagnerer i løbet af forsøgsperioden, dog med undtagelse Islevbro og muligvis Haraldsborg, hvor analysen på dag 14 mislykkedes.

Figur 4-6:
Udvikling af kimtal_gæreks21°C i forsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Hvert punkt repræsenterer den geometriske middelværdi af resultaterne fra tre forsøg. Resultaterne fra anden prøvetagning på Studebjerg Vandværk og Rørvig Vandværk er ikke medtaget.

De højeste værdier for totalt antal bakterier, der er opnået i vækstforsøgene, er vist i Tabel 4-6. Sammenlignet med Tabel 4-3 viser resultaterne en stigende tendens i løbet af forsøgsperioden i vandet fra Slangerup, Rørvig, Islevbro, Kisserup, Studebjerg, Thorsbro og Haraldsborg, men bedømt ud fra 95% konfidensintervallerne er det kun i prøverne fra Slangerup og Studebjerg, at stigningen er signifikant. Figur 4-7 viser udviklingen i totalt antal bakterier i vandet fra Studebjerg. Her ses, at der på dag syv er signifikant flere bakterier i vandet end på dag 0 og 2.

De maksimale værdier for ATP, der er opnået i vækstforsøgene, er vist i Tabel 4-6. Resultaterne fra ATP-målingerne bekræfter de høje værdier for kimtal, der blev talt i vækstforsøgene med vandet fra Rørvig og Studebjerg vandværker. Dog ses stor variation i resultaterne fra Studebjerg. Derimod kan ATP-tallene ikke bekræfte et højt kimtal i prøverne fra Haraldsborg. Der blev også målt relativt høje ATP-koncentrationer i vandet fra Kisserup, Ullerup og Slangerup.

Tabel 4-6:
Eftervækstpotentiale. Højeste observerede værdier for totalt antal bakterier og ATP i de forsøg hvor prøverne henstår i 14 dage ved 15 °C. For totalt antal bakterier er resultaterne er angivet som geometriske middelværdier. For ATP er resultaterne angivet som aritmetiske middelværdier. 95% konfidensintervallerne er angivet. n=3, Slangerup dog n=5.

Figur 4-7:
Udviklingen i totalt antal bakterier (AODC) i vandet fra Studebjerg i forsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som de geometriske middelværdier af de triplikate forsøg

Udviklingen af indholdet af ATP i de forskellige vandtyper under henstandsforsøget er illustreret i Figur 4-8. Figuren viser, at bl.a. Haraldsborg, Sjælsø, Thorsbro, og Islevbro ligger relativt lavt, mens de øvrige har ATP indhold, der ligger en faktor 2 til 3 højere efter en uges henstand. Alle værker på nær Islev og Tisvilde viser en stigende tendens, men kun i vandet fra Rørvig og Slangerup er stigningen signifikant bedømt ud fra 95% konfidensintervallerne. Rørvig og Studebjerg skiller sig ud med højere ATP indhold end de øvrige. Der ser ud til at være en tendens til med undtagelse af vandet fra Tisvilde, at de prøver, der indeholder mest ATP fra start, også er de prøver, hvor de største stigninger observeres.

Bestemmelse af kim_37°C gav meget spredte resultater, hvilket betyder, at det ikke giver mening at bestemme gennemsnit eller konfidensintervaller. I stedet er der i Tabel 4-7 vist de højeste kimtal, der blev observeret i de enkelte flasker. Antallet af dage efter forsøgets start, hvor det højeste kimtal blev observeret i de enkelte flasker, er angivet i parantes. Ved sammenligning med kimtal_21°C (Tabel 4-5) ses der ikke umiddelbart nogen sammenhæng. F.eks. ses der ikke høje kim_37°C i vandet fra Rørvig eller Studebjerg, mens de er relativ høje i vandet fra Slangerup.

Figur 4-8:
Udviklingen i ATP i forsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som de aritmetrisk (ikke logarimerede data) gennemsnit af triplikate forsøg.

Tabel 4-7
Kimtal₃₇ fra de forsøg hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. For hver enkelt prøve er det højeste kimtal, der blev observeret i forsøgsperioden, angivet. I parentes er den dag, hvor det højeste kimtal blev observeret, angivet.

*analyse mislykkedes dag 7 og 14.
**analyse mislykkedes dag 14.
***mislykket dag 7

Forholdet mellem de forskellige mikrobiologiske parametre, der er bestemt i løbet af vækstforsøget, illustreres bedst ved at se på nogle vækstforløb for enkelte vandværker. I de følgende kurver vises de geometriske gennemsnit og 95% konfidensintervaller som beskrevet i afsnit 3.1.3.

Figur 4-9:
Vækst af kim_21°C i vand fra Slangerup Vandværk i vækstforsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som de geometriske gennemsnit af triplikate forsøg med angivelse af 95% konfidensintervaller.

På Figur 4-9 ses udviklingen af kim_21°C i flasker med vand fra Slangerup Vandværk. Slangerup er et eksempel, hvor der er relativ stor og signifikant forskel mellem kim_R2A21°C og de to øvrige metoder. Kim_gæreks21°C ligger omkring en faktor 10 højere end kim_KingsB21°C, men den store variation mellem de tre flasker betyder, at man ikke på baggrund af konfidensintervallerne kan afgøre om der er signifikant forskel mellem resultaterne fra de to metoder.

Figur 4-10:
Udvikling i kim_21°C i vand fra Studebjerg Vandværk i vækstforsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som de geometriske gennemsnit af triplikate forsøg med angivelse af 95% konfidensintervaller.

Til sammenligning ses udviklingen i kim_21°C i vand fra Studebjerg vandværk i Figur 4-9. Her ses en hurtig vækst, og forskellene mellem de tre metoder ser ikke ud til at være signifikante.

Figur 4-11:
Udvikling i kim_37°C i vand fra Studebjerg Vandværk i vækstforsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som log₁₀ til resultaterne fra hver enkelt flaske i de triplikate forsøg.

På Figur 4-11 ses forløbet af væksten af kim_37°C i vand fra Studebjerg Vandværk. Resultaterne er ikke afbildet som gennemsnit, men som log₁₀ til de rå måleresultater. Figuren viser, at væksten stagnerer i forsøgsperioden. Der er god overensstemmelse mellem de to metoder, men stor forskel mellem de tre vandprøver.

Figur 4-12:
Udvikling i kim_37°C i vand fra Islevbro Trykpumpe i forsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som log₁₀ til resultaterne fra hver enkelt flaske i de triplikate forsøg.

I modsætning hertil ses på Figur 4-12 at væksten af i kim_37°C i vand fra Islevbro endnu ikke er nået ind i den stationære fase, som ellers er det typiske for undersøgelsen.

I vandet fra Tisvilde Vandværk var udviklingen i kim_37°C usædvanlige. Figur 4-13 viser dels de høje startkoncentrationer og dels, at der ikke sker en signifikant vækst i løbet af forsøgsperioden.

Figur 4-13:
Udvikling i kim_37°C i vand fra Tisvilde Vandværk i forsøgene hvor prøverne henstod i 14 dage ved 15 °C. Resultaterne er angivet som log₁₀ til resultaterne fra hver enkelt flaske i de triplikate forsøg.

4.5 Sammenligning af metoder til kvantitativ bestemmelse af bakterier.

Det store antal kimtalsanalyser, der er gennemført med forskellige metoder på de samme prøver, giver mulighed for sammenligning af metoderne. På Figur 4-14 ses sammenhængen mellem kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C. Hvert punkt viser samhørende værdier for kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C i alle de tilfælde, hvor en prøve er analyseret for begge. De fleste punkter på figuren ligger over den stiplede linie, der har hældningen 1, hvilket viser, at der er flere bakterier, der kan vokse på gærekstraktagaren end på Kings agar B. En parret 2-sidet t-test på log₁₀ transformerede kimtal viste, at der er forskel på de to metoder på 0,1% niveauet (n=173). Den gennemsnitlige forskel på de to log(10)transformerede datasæt er 0,24 svarende til, at gærekstraktagar i gennemsnit tillader fremvækst af 75% flere bakterier end Kings agar B. Afvigelsen synes især at ligge i området mellem 100 kim_gæreks21°C per ml til 10000 kim_gæreks21°C per ml. Resultatet er umiddelbart i modstrid med en sammenligning udført af Miljøstyrelsen (2001), hvor det blev fundet, at der ikke var forskel på resultaterne fra de to analyser. Miljøstyrelsens undersøgelse viser også tendens til, at der i området over 100 kim_gæreks21°C per ml forekommer relativt mange høje kimtal_gæreks21°C (Fig. 2.3 i Miljøstyrelsen, 2001), og da resultaterne fra denne undersøgelse generelt ligger på et langt højere niveau, skal forklaringen modstriden mellem de to undersøgelser sandsynligvis findes her.

Figur 4-15 viser sammenhængen mellem kim_gæreks21°C og kim_R2A21°C. Her ses at R2A agar tillader fremvækst af flere bakterier end gærekstrakt agar. T-testen viste, at metoderne er signifikant forskellige på 0,1% niveauet (n=174), og at den gennemsnitlige forskel på de to logtransformerede datasæt er 0,92 svarende til, at der i gennemsnit vokser godt 8 gange flere bakterier frem på R2A end på gærekstraktagar. I forhold til Kings agar B vokser der 14 gange så mange bakterier på R2A.

Ved sammenligning af kim_Gæreks37°C og kim_PCA37°C viste t-testen, at der var signifikat forskel på 0,1% niveauet (n=133). Gærekstrakt tillader i gennemsnit fremvækst af cirka 25% flere kolonier end PCA.

Figur 4-14:
Sammenligning af metoderne til bestemmelse af kim_gæreks21°C og kim_KingsB21°C. Hvert punkt repræsenterer samhørende resultater fra alle prøver, der er analyseret for begge parametre.
   

Figur 4-15:
Sammenligning af metoderne til bestemmelse af kim_gæreks21°C og kim_R2A21°C. Hvert punkt repræsenterer samhørende resultater fra alle prøver, der er analyseret for begge parametre.
    

Figur 4-16:
Sammenligning af metoderne til bestemmelse af ATP og kim_R2A21°C. Hvert punkt repræsenterer samhørende resultater fra alle prøver, der er analyseret for begge parametre.

Figur 4-15 viser sammenhængen mellem indholdet af ATP og kim_R2A21°C i alle de prøver, der er analyseret for begge parametre. Figuren viser, at der er en svag tendens til, at ATP stiger med stigende kimtal, men der er ikke en entydig sammenhæng. ATP indholdet ved kimtal < 50 kim/ml er meget lavt, ved kimtal < cirka 2000 er ATP indholdet under 10 ng/l. Ved højere kimtal ses der en stor variation i forholdet mellem kimtal og ATP, således er der prøver med kimtal helt op til 100000 kim/ml, hvor der måles et lavt indhold af ATP.

Figur 4-17:
Sammenligning af metoderne til bestemmelse af kim_R2A21°C og totalt antal bakterier (AODC). Hvert punkt repræsenterer samhørende resultater fra alle prøver, der er analyseret for begge parametre.

Figur 4-17 viser en sammenligning mellem metoderne til bestemmelse af kim_R2A21°C og totalt antal bakterier i alle de prøver der er analyseret for begge parametre. Der ses ikke tydelig sammenhæng mellem de to metoder.

4.6 Legionella

Der blev gennemført analyser for Legionella i vandprøverne udtaget på Kisserup, Ullerup, Studebjerg, Tisvilde, Thorsbro, Sjælsø og Haraldsborg Vandværker. Der blev endvidere udtaget et ekstra sæt prøver til undersøgelse af mulighederne for opvækst af Legionella i vandet. Sidstnævnte henstod ved 15 °C i 14 dage.

Der ikke blev fundet Legionella (ikke tilstede i 1 liter) i nogen af de analyserede prøver. De prøver, der henstod, blev derfor ikke analyseret.