| Forside | | Indhold | | Forrige |
Effekter af sprøjtemiddelafdrift på bærbærende buske og træer som
indikator for biodiversitetsforandringer
Beskrivelse af
jordbunden i de enkelte hegn
Beskrivelse af jordbunden
i de enkelte hegn
For begge lokaliteter er der tale om at udgangsmaterialet er en moræneaflejring der
overvejende er sandet/leret og ikke indeholder kalk. Lerindholdet kan være op mod 30% men
er generelt væsentligt lavere i de øverste 20 cm. Som i alle moræneaflejringer er der
tale om stor geologisk variation i sammensætningen af udgangsmaterialet. Der er
imidlertid intet der tyder på at jordbundens udgangsmateriale på de to lokaliteter
adskiller sig fra hinanden. Profiler af denne type har generelt en høj vandforsyningsgrad
og en rigelig forsyning med næringsstoffer. I forhold til den omgivende vegetation på
åbent land vil planter der vokser nær eller i et læhegn få en forsyning af kalk,
kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer der er flere gange større.
Jordbunden på begge lokaliteter er kun beskrevet visuelt og der er ikke hjemtaget
prøver. I alt er der gravet 10 profiler til ca. 60-70 cm´s dybde. Generelt for alle
profiler gælder, at der er tale om sandede morænejorde med et lerindhold på mellem 10
og 30%. Profilerne er beskrevet i meget tør tilstand.
De øverste 15 20 cm er alle beskrevet som en mørkfarvet A horisont som er tæt
gennemvævet med græsrødder. Dette øverste lag har formentlig været pløjet i en
periode. For en del af de undersøgte profiler er der således en meget skarp grænse
mellem A-horisonten og den underliggende horisont. Generelt for alle profiler gælder, at
A-horisonten er mere sandet end de underliggende horisonter. På grund af rodaktiviteten
hos græsserne og regnormes aktivitet er horisonten endvidere løs. Indholdet af sten er
lille. Tykkelsen af den øverste horisont varierer noget afhængig af hvor i terrænet
profilet er gravet. Typisk er A-horisonten tykkest i terrænlavninger som følge af
pløjning som flytter materiale fra toppe mod lavninger samt på grund af at lavningerne
altid vil være mere produktive som følge af lateral vand-/og stofbevægelse.
Under de mørkfarvede A-horisonter følger en forbrunet og mere humusfattig B-horisont.
For flere af de undersøgte profiler er der tale om blandingshorisonter Ap/B. Forbruningen
skyldes forvitring af jernmineraler, der oxideres og derfor er rød/brunfarvede.
B-horisonten er alle steder meget kompakt og nærmest cementeret. Der er kun ganske få
store rødder fra tjørnen og ingen synlige finrødder. Lerindholdet i morænejordene
omkring Silkeborg ligger generelt på mellem 10 20% og kan i overgangen mellem A og
B horisonten være større på grund af lernedslemning fra oven. I våde vintermåneder
vil der formentlig kunne optræde vandstuvning i perioder.
Tabel A.1
Beskrivelse af jordbundsprofiler for de enkelte forsøgshegn. De billeder der er
refereret til findes i figur A.1.
Lokalitet |
Horisont (dybde)
Farve |
Kortfattet horisontbeskrivelse |
Buskelundvej |
|
|
Hegn C |
Ap (0 20 cm): Mørk rødbrun (5 YR
3/2) |
løs sandet med få små sten; humusrig
og med mange fine græssrøder; regnormegange talrige. Overgang mod B er ikke jævn. |
B (20 cm): Gulbrun (10 YR 5/4) |
kompakt humusfattigt lerblandet sand;
ingen synlige røder |
Hegn B |
Ap1 ( 0 16 cm) Meget mørk
gråbrun (10 YR 3/2) |
som profil 1; skarp overgang |
Ap2/B (17 50 cm)
Mørk brun (10YR 4/3) |
mere kompakt end ovenliggende horisont
med få større sten |
B/C (50 - ) Mørk gulbrun (10YR 4/4) |
gulligt stenet finsand/ler |
Sinding Hedevej |
|
|
Hegn D |
Ap (0-15 cm) Mørk brun (7.5 YR 3/2) |
løs sandet med få små sten; specielt i
toppen humusrig og aftagende nedefter.Mange fine græssrøder. Enkelte klumper
jordbrugskalk. Overgang mod B meget urolig |
Bt (25 - ) Gul brun (10YR 5/4) |
meget kompakt ler/sand |
Hegn E |
Ap (0-20 cm) Mørk brun (7.5 YR 3/2) |
løs sandet med få små sten; humusrig.
Mange fine græssrøder. Enkelte klumper jordbrugskalk. Overgang mod B meget skarp |
A/B (20 - ) Mørk brun (10YR 4/3) |
lerblandet sand, meget kompakt |