| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Brancheindsats inden for emballageindustrien, forprojektrapport

Bilag B
LFA analyse og workshops

1 Indledning

Dette bilag gennemgår og diskuterer LFA analyseprocessen og dens resultater, bl.a. opnået ved en række workshops med deltagelse fra emballagebranchen og et udvalg af primære aktører og interessenter i emballageprodukters livscyklus.

LFA analyseprocessen består af følgende elementer i figuren nedenfor: Problemanalyse og opstilling af problemtræer (workshopserie 1), samt målanalyse og opstilling af måltræer og alternative strategier (gennemført af projektgruppen). Hertil kommer i dette forløb en projekt idegenerering (workshopserie 2).

Figur B-1.
En oversigt over forprojektets proces.

2 Problemanalyse (workshopserie 1)

LFA problemanalysen blev gennemført ved en workshop med deltagelse fra emballagebranchen og et udvalg af interessenter og aktører i værdikæden.

Forprojektet er tematisk opdelt i to dele, som har hver sit hovedmål:

1. Reduktionen af emballageforbruget gennem materialeneutral optimering af emballagesystemer
       
2. At vurdere barrierer og undersøge muligheder for, herunder fordele og ulemper ved, at etablere genbrugs- eller refillemballagesystemer

Der blev afholdt en workshop for hvert af disse to hovedmål, idet der blev taget udgangspunkt i to tilsvarende centrale problemstillinger eller hovedproblemer:

1. Hvordan optimeres emballagesystemer?
      
2. Kan genbrugs- og refillemballagesystemer etableres?

Med udgangspunkt i et hovedproblem søgtes de samlede problemstillinger afdækket ved brainstorming blandt workshopdeltagerne. Dette førte til opstillingen af en række problemstillinger omkring hovedproblem A og yderligere en række problemstillinger omkring hovedproblem B.

Disse problemstillinger blev efterfølgende af projektgruppen organiseret i to såkaldte LFA problemtræer – et for hvert hovedproblem. Et problemtræ organiserer problemer hierarkisk i problemkomplekser, idet årsagssammenhænge og følgevirkninger kæder de enkelte problemstillinger sammen. De to problemtræer kan ses på illustrationerne PT-A og PT-B bagest i Bilag B, og i den elektroniske projektrapport på følgende links:

Problemtræ A: Optimering af emballagesystemer
Problemtræ B: Genbrugs- og refillemballagesystemer

Ved analyse af problemtræerne fremtræder en række egentlige problemkomplekser. Disse er:

2.1 Problemkomplekser vedrørende optimering af emballagesystemer

2.1.1 Kravsspecifikation og produktkædesamarbejde

Det er et generelt problemkompleks, at der ikke udveksles tilstrækkeligt med informationer langs produktkæden, og at hvert led i kæden så at sige suboptimerer emballagen ud fra udelukkende egne forudsætninger. Der udveksles ofte hverken information af tekniske karakter eller miljøinformation mellem f.eks. emballageproducent og vareproducent, råvareleverandør og emballageproducent eller reklamebureau og emballageproducent. Der mangler systemtænkning både teknisk og miljømæssigt.

På det tekniske niveau mangler en dialog om de specifikke funktionskrav til emballagen på så tidligt et tidspunkt i udviklingen af varen, at emballageproducentens know-how kan bidrage til valget af den optimale løsning. Der mangler med andre ord samtænkning af vare og emballage. Det samme gør sig gældende vedr. samtænkning af reklameværdi i emballagen og emballagen selv.

På det miljømæssige niveau er der sjældent indblik i de miljømæssige konsekvenser af egne valg for andre led i produktkæden. Specifikt savnes enkle redskaber til at træffe miljømæssige valg på langs af produktkæden, som også kan synliggøre tilvæksten af "miljøværdi" ved produktkædesamarbejdet.

Opsummerende kan man sige, at livscyklustankegangens systemtænkning ikke forefindes i nævneværdig grad i emballagekæden, men industrien peger selv på mulighederne i netop systemtænkningen, både for miljømæssig og teknisk/økonomisk optimering.

2.1.2 Traditioner og image

Traditioner og image mht. emballage udgør en barriere for nytænkning og dermed også for miljømæssig optimering. Det er f.eks. en praksis hos vareproducenter at kopiere andres emballager uden kritisk vurdering, hvilket er med til at vedligeholde traditioner og gamle paradigmer. Også forbrugeren har en traditionel forventning til emballagen, og vareproducenternes behov for at skabe vareloyalitet og image gennem branding er med til at fastholde traditionelle, men ikke nødvendigvis optimale løsninger.

2.1.3 Teknologi og barrierer for omstilling

Pakkemaskinernes udformning og tekniske begrænsning udgør en teknologisk barriere for omstilling og innovation, herunder nye mere miljøvenlige emballager. F.eks. er pakkemaskiner ikke fleksible mht. omstilling fra en emballagetype til en anden, og da de udgør væsentlige investeringer, bliver de ikke udskiftet eller omstillet ofte. Det er desuden pakkemaskinen, som stiller de største krav til emballagens holdbarhed, og ved fyldning af mange varer opereres med et såkaldt headspace, et varetomt rum i emballagen, som kun er til for at afhjælpe en hurtig fyldning. Pakkemaskinernes udformning ses som en væsentlig årsag til overemballering, dvs. at der i visse situationer bruges mere emballage end strengt nødvendigt. Det er et ønske fra emballagebranchen at innovationen inden for pakketeknologi øges, så antallet af frihedsgrader i emballagedesign stiger.

2.1.4 Hygiejnelovgivning og krav til mærkning af levnedsmiddelemballager

Lovkrav til mærkning af levnedsmiddelemballager kan medføre, at emballagen bliver større, end varen fordrer. Dette er naturligvis overemballering i forhold til varens krav. Og hygiejnelovgivningen stiller ofte store kvalitetskrav til levnedsmiddelemballager, hvilket også kan føre til forbrug af mere emballagemateriale end varen egentlig fordrer af hensyn til mekanisk beskyttelse.

2.1.5 Kritisk teknisk optimering

En kritisk teknisk optimering foretages ofte ikke, da der er en udbredt mangel på kendskab til den eller de kritiske funktionsparametre. Der findes optimeringsmetoder, men de er arbejdskrævende og bruges sjældent. Navnlig i den hurtige dialog mellem emballageproducent og vareproducent er der ikke tid til de arbejdskrævende optimeringsmetoder. Der mangler generelt enkle modeller til beregning af minimumsforbruget af emballage, og dette ses som en væsentlig årsag til overemballering. Som også fremført i sektion 2.1.1 ovenfor mangler der i høj grad en tilstrækkelig viden om funktionskrav og varens egenskaber.

2.1.6 Leverandørernes materialevalg

Der mangler gennemsigtighed i valget af emballage. Leverandører tænker naturligt først på egne materialers muligheder og vil forsøge at svare på en henvendelse fra en vareproducent udfra egne forudsætninger. Herved opnås ikke gennemsigtighed og optimering af valget af emballage, heller ikke hvad angår den miljømæssige optimering.

2.1.7 Afgifter, LCA vurderinger og standarder

Vedtagelsen af de nye danske emballageafgifter ses af industrien som en både teknisk/økonomisk og psykologisk barriere for udvikling af miljømæssigt bedre emballager. LCA værktøjet er her brugt – ikke til forbedringsværktøj i forhold til et givet produkt – men til en sammenligning mellem materialer på en måde, der netop ikke tager hensyn til de forhold, som har indflydelse på mulighederne for miljømæssig optimering og som afdækkes med den foreliggende problemanalyse.

Det er også et problem, at provenuet fra afgiften ikke bruges til at opnå miljømæssige forbedringer.

Endelig er det et problem, at de danske myndigheder forholder sig så kritisk til CEN standarderne, som er managementstandarder med kontinuerlig forbedring – ligesom miljøstyringsstandarder. Standarderne vil naturligt danne grundlaget for at udarbejde et simpelt forbedringsværktøj.

2.1.8 Strukturelle/transportmæssige forhold

Der er en række mere strukturelle/transportmæssige årsager til øget emballageforbrug og overemballering.

Den øgede globalisering medfører, at vareproducenter vælger den samme emballage til en lang række markeder. Varierende krav til f.eks. emballagens holdbarhed på forskellige markeder fører til valget af en emballage, som kan opfylde alle krav, og denne er ofte overdimensioneret for nogle af anvendelserne. Også moderne logistik kræver mere standardiserede emballager med nogenlunde den samme tendens til overemballering i visse anvendelser.

I det hele taget ses distributionssystemerne som ikke optimale i forhold til at opnå en miljømæssigt forbedret emballagemasse. F.eks. fører en udvikling i detailhandelen imod mindre forsendelser (fra hele læs til paller til pakker) til et øget forbrug af transportemballage.

Endelig ses transportlovgivningen som uheldig, da ansvaret for varen ikke ligger hos transportøren, som dermed ikke har noget incitament for at gøre transport og distribution mindre belastende for varen.

2.1.9 Andre hensyn

Udover de ovennævnte forhold spiller en række andre forhold også en rolle som årsager til øget emballageforbrug.

Ønsket om store seriestørrelser for at holde omkostningerne nede ses som en modsatrettet faktor i forhold til en individuel optimering af den enkelte emballage.

I butikkerne kan der opstå både tyveri af varen, og at kunderne piller ved varen og ødelægger den. Ofte bruges en overemballering som løsningen på disse problemer, enten en voluminøs emballage mod tyveri eller en svær emballage som pilfingersikring. Begge er eksempler på praktiske foranstaltninger via emballage, som fører til et øget forbrug af emballage.

Antallet af single-husholdninger er i dag stort og stigende. Dette fører generelt til salg af mindre varemængder til den enkelte kunde, som igen medfører et øget emballageforbrug. Også forbrugerens ønske om et stort udvalg i butikkerne fører til et øget emballageforbrug. I en større sammenhæng bør man dog vurdere om ikke salg af produkter i mindre varemængder faktisk medfører en fordel for miljøet, da færre varer så kasseres af de moderne husholdninger.

2.1.10 Grundlæggende problemstillinger

Danske emballagevirksomheder er ofte små internationalt set, og de har ikke de tidsmæssige eller økonomiske rammer for individualiseret produkt- eller procesudvikling. Dette er et eksempel på en helt grundlæggende problemstilling. I det efterfølgende diskuteres kort en række andre grundlæggende problemstillinger.

Det er et generelt spørgsmål, hvor meget "økonomi" emballagen kan bære. Emballager skal være billige, og marginalerne i branchen er små, hvilket naturligvis ikke fører til et stort overskud til at fordybe sig i en miljømæssig optimering.

Det er svært for forbrugeren at forholde sig til et så komplekst begreb som emballagers miljøegenskaber, og forbrugeren er ikke i første omgang interesseret i miljøvenlighed som et karakteristikum ved emballage. Emballagen skal være enkel, funktionel, lækker at se på, og nem at komme af med. Der er derfor en manglende efterspørgsel i markedet efter miljøoptimerede emballager, og det er naturligvis en helt grundlæggende problemstilling, at det er svært at få økonomi i miljøoptimering.

Det ses endeligt som en grundlæggende problemstilling, at myndighederne tidligere har fokuseret på drikkevareemballager og retursystemer, hvilket har indsnævret debatten om emballage og miljø. I det hele taget er debatten blevet politiseret pga. emballagers synlighed og dermed mere følelsesmæssigt orienteret på bekostning af sagligheden.

2.2 Problemkomplekser vedrørende genbrugs- og refillemballagesystemer

Det kom frem på workshoppen, at de fleste af problemkomplekserne vedr. genbrugs- og refillemballagesystemer knytter sig til business-to-consumer segmentet, mens vejen er mere farbar for nye systemer inden for business-to-business og catering segmenterne.

2.2.1 Forbrugerens accept

Det er besværligt for forbrugeren at håndtere genbrugsemballagesystemer. Dette gælder navnlig for visse befolkningsgrupper, f.eks. de ældre. Det er derfor svært at få forbrugeren til at acceptere nye genbrugssystemer, og disse kan kun etableres, hvis genbruget gøres nemt for forbrugeren. Forbrugerens manglende lyst til at bruge både tid og penge på genbrugsemballager ses som et hovedproblem i forhold til etableringen af sådanne systemer.

2.2.2 Detailhandelens accept

Genbrugssystemer er generelt dyrere og vanskeligere at håndtere for detailhandelen, og detailhandelen spiller en væsentlig rolle for sådanne systemers succes. Detailhandlens accept af genbrugssystemer er derfor en central problemstilling, herunder spørgsmålet om, hvordan man kan tilrettelægge genbrugssystemer uden alt for store meromkostninger for detailhandelen.

2.2.3 Systemtænkning

Systemtænkning er essentiel ved etablering af genbrugssystemer. Der mangler dog generelt denne systemtænkning og dialog mellem de involverede parter, herunder egnede dialogværktøjer. Samarbejdet i produktkæden er ikke tilstrækkelig, hvilket navnlig er et problem i en organisatorisk tung udvikling og indføring af et genbrugssystem.

Det bliver ikke bedre af, at det er uklart, hvordan man objektivt måler miljøbelastningen i systemernes livscyklus både for de enkelte miljøeffekter og i sammenligning af miljøeffekterne.

2.2.4 Transport og logistik

Genbrugssystemer stille større krav til transport og logistik. Tomme og fyldte emballager må ofte ikke transporteres sammen, og transportemballagekravene ændres også. Der er således en række praktiske barrierer for transport af genbrugsemballager, tomme som fyldte.

2.2.5 Fødevarebranchen

Fødevareområdet stiller sine særlige krav til genbrugssystemer. Her er der tale om hygiejnekrav og andre lovkrav, som gør etableringen af genbrugssystemer for fødevarer svær.

Hygiejnemæssigt stiller genbrugsemballager for fødevarer også større krav til forbrugerens adfærd, bl.a. mht. at holde tomme og fyldte emballager adskilt. Dette gælder både refill- og retursystemer. En manglende hygiejnedisciplin kan f.eks. medføre flere reklamationer over produktet og vil generelt stille større krav til producenten og produktets plombering.

2.2.6 Generelle problemer for genbrugssystemer

Generelt fordrer et genbrugssystem, at produktet sælges i et stort volumen. Erfaringen viser også, at et genbrugssystem først bliver økonomisk og miljømæssigt fornuftigt, hvis emballagen genbruges et forholdsvist stort antal gange. Dette krav til triptal stiller særlige krav til både emballagen og systemet, således at f.eks. svind holdes på et lavt niveau. Produktkandidater til et genbrugssystem skal således have en forholdsvis høj omsætningshastighed i markedet. Disse tre forhold er med til at indsnævre feltet af produktkandidater. Genbrugssystemer er langt fra aktuelle for alle produkter.

Den tekniske omstilling fra de nuværende emballagetyper forventes at være både dyr og besværlig, specielt hvad angår pakke- og fyldemaskiner.

2.2.7 Emballageproducenternes situation

Emballageproducenternes konkurrencesituation vil ændres, hvis flere genbrugssystemer indføres. Generelt er det en bedre forretning at producere engangsemballage. Og konkurrenceparametre, som er knyttet til "first-mover" effekter og navnlig produktinnovation, vil ikke længere være fremtrædende inden for genbrugsordninger. Det kan forudses, at incitamentet til nye kreative løsninger på emballageområdet tildels vil forsvinde inden for nyetablerede genbrugssystemer.

2.2.8 Andre problemer

Det er et problem hvis et nationalt genbrugssystem opfattes som en handelshindring, f.eks. i EU sammenhæng. Omvendt kan et stort og standardiseret nationalt system medføre problemer med afsætning på eksportmarkederne, idet der så skal bruges flere emballagetyper for samme vare.

Det er et grundlæggende problem ved genbrugssystemer, at de ikke åbner den samme mulighed for varedifferentiering og branding som engangsemballager. Dette er et problem for både vareproducenter og fyldere (packers & fillers).

Det er et grundlæggende problem at skulle sikre, at forbrugeren tilbageleverer genbrugsemballagen. Der er f.eks. ikke helt klare regler vedr. pantordninger.

2.3 Workshopdeltagere – problemanalyse

Deltagerne i workshopserie 1 var: